L 108 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

(Støtte til nedrivning af hele boligafdelinger).

Af: Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S)
Udvalg: By- og Boligudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 17-02-2015

Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 17. februar 2015

20141_l108_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 17. februar 2015

1. Ændringsforslag

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2015 og var til 1. behandling den 22. januar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 9. december 2014 dette udkast til udvalget, jf. BYB alm. del - bilag 27. Den 15. januar 2015 sendte ministeren for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF, EL og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at partiet i lang tid har kæmpet for muligheden for, at midlerne fra Landsbyggefonden skulle kunne bruges til nedrivning af hele almene boligafdelinger. Rundt om i landet står mange tomme boligafdelinger, fordi folk flytter væk fra landdistrikterne. Tomme boligafdelinger, der forfalder, er et stort problem for udviklingen i landdistrikterne og for økonomien i de almene boligselskaber samt et problem for de kommuner, der har stillet garanti for boligafdelingerne. I forhandlingerne om vækstpakken kæmpede Venstre derfor for, at Landsbyggefonden kunne støtte nedrivning af tomme boligafdelinger, hvilket Venstre fik igennem. Venstre er derfor meget positive over for lovforslaget. Venstre havde dog gerne set, at nedrivningsrammen var blevet større end de 200 mio. kr., der er blevet afsat, men anser lovforslaget for at være et stort skridt i den rigtige retning. Venstre støtter lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

1) I undertitlen ændres »afdelinger« til: »boligafdelinger«.

[Præcisering af lovforslagets undertitel]

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 20, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Midlerne kan dog medgå til finansiering af nedrivning af hele boligafdelinger, som er omfattet af § 92, stk. 2, 2. pkt.««

[Præcisering af boligorganisationens deltagelse i finansiering]

3) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 97 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til finansiering af nedrivning af hele boligafdelinger, som er omfattet af § 92, stk. 2, 2. pkt.««

[Præcisering af kommunalbestyrelsens deltagelse i finansiering]

Til § 2

4) Datoen »1. marts 2015« ændres til: »15. marts 2015«.

[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det præciseres, at lovforslaget alene omhandler nedrivning af boligafdelinger.

Til nr. 2

Det præciseres, at boligorganisationen kan yde tilskud til finansieringen af nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, som er mere end 25 år gamle, og som efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.

Det er en forudsætning for boligorganisationens deltagelse i finansieringen, at Landsbyggefonden inden for rammen på indtil 200 mio. kr. støtter nedrivningen af hele boligafdelingen.

Til nr. 3

Det præciseres, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til finansieringen af nedrivning af hele boligafdelinger, som har vedvarende høj boligledighed, som er mere end 25 år gamle, og som efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres.

Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens deltagelse i finansieringen, at Landsbyggefonden inden for rammen på indtil 200 mio. kr. støtter nedrivningen af hele boligafdelingen.

Til nr. 4

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet ændres fra den 1. marts 2015 til den 15. marts 2015.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Ib Poulsen (DF) Anita Christensen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 108

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Udkast til betænkning
5
Ændrigsforslag, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
6
2. udkast til betænkning