Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.).

Af fødevareministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 09.10.2014. 1. behandling 30.10.2014. Betænkning 03.12.2014).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Det her er jo et lovforslag, hvor de fleste af dem, der støtter det, giver udtryk for, at de ikke har nogen forventning om, at det får nogen effekt. Det kunne vi se ved førstebehandlingen, hvor den kritik, Enhedslisten rejste, nemlig at det her forslag var et angreb på selvejet i landbruget og ville føre til, at ejerskabet af vores landbrugsjord ville blive yderligere monopoliseret, og føre til en centralisering af landbruget, blev afvist, ved at man sagde, at man ikke havde nogen forventning om, at det her ville have nogen effekt sådan stort set overhovedet.

Så kan man spørge sig selv om, hvorfor man vedtager et lovforslag, som ikke løser landbrugets gældsproblemer, og som ikke løser de generationsskifteproblemer, man har, men giver mulighed for, at store internationale kapitalfonde kan overtage en stor del af den danske landbrugsjord. Hvad formålet er med at fremsætte sådan et lovforslag, fortaber sig i det uvisse. Det fortabte sig også i det uvisse under førstebehandlingen, og det fortaber sig i det uvisse, når man læser høringssvarene, for der er stort set ikke andre end Finansrådet, der synes, det er en god idé.

Jeg synes jo, det er fint, at regeringen sådan regerer lidt uden altid at blive rost af Landbrug & Fødevarer, men i den her situation synes jeg måske, at det alligevel er lidt underligt, at alle er enige om, er det er en halvdårlig idé. Det er også blevet bekræftet i udvalgsarbejdet, at der er mange, der synes, det er en halvdårlig idé.

Vi har så valgt at stille et enkelt lille ændringsforslag, sådan at vi sikrer, at den fortrinsstilling til suppleringsjord m.v., som eksisterer i den gamle lovgivning, kan bevares. Når vi stiller det ændringsforslag, er det, fordi det her i hvert fald er fuldstændig entydigt, at konsekvensen af at ophæve den vil være negativ. Den vil være negativ i forhold til den økologiske omstilling, regeringen går ind for, og den vil være negativ i forhold til mindre landbrugeres mulighed for fremover at drive landbrug. Men igen må man sige, at så har regeringen et argument for, at det måske ikke kommer til at betyde noget.

Her vil jeg så argumentere en lille smule modsat og sige, at hvis det er rigtigt, at bevaringen af den regel, vi har, om suppleringsjord ikke har nogen betydning, skulle man så ikke tage og bevare den for dog at se, om det ikke kunne være en lille hjælp til at få lidt mere gang i den økologiske omstilling, end man ellers ville få? Derfor har vi stillet det her ændringsforslag til lovforslaget. Hvis man ser på den debat, der var ved førstebehandlingen, hvis man ser på den debat, der har været i udvalget, viser det sig, at der sådan set har været stor forståelse for vores forslag. Desværre må man så konstatere, at man åbenbart er kommet til at lave en aftale, hvori i det står, at det skal udgå, og derfor er der så tilsyneladende ikke andre end Enhedslisten, der kan stemme for vores ændringsforslag.

Jeg har dog bemærket, at Dansk Folkeparti vil undlade at stemme, og det er vel det tætteste, man kan komme på at få støtte fra et parti, som har indgået en aftale om noget andet. Så tak for det. Men det, at man har lavet en dum aftale, burde ikke forhindre, at man bagefter tænkte sig en lille smule om. Det har det altså åbenbart gjort her, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti ender selvfølgelig med at stemme ja til lovforslaget, når det kommer til tredje behandling.

Hvorfor vælger jeg at tage ordet i dag? Det gør jeg også på grund af fortrinsstillingen. Det er sådan, at i lovforslagets helhed bliver fortrinsstillingen ophævet, fortrinsstillingen bliver pillet ud. Vi er sådan set enige i, at den fortrinsstilling, vi kender i dag, ikke er den fortrinsstilling, der er behov for i fremtiden. Vi kan også se med de spørgsmål, der er blevet stillet, og af de svar, der er kommet fra ministeriet, at fortrinsstillingen bliver brugt til drillerier og andet ude i erhvervet, som giver øgede omkostninger. Derfor er det rigtigt, at vi kommer væk fra den fortrinsstilling, vi kender i dag .

Men nu er det jo sådan, og det er også derfor, at man har første, anden og tredje behandling, at vi kan reflektere over de aftaler, der bliver indgået. Det er sådan, at Dansk Folkeparti også har reflekteret over det og er kommet frem til, hvad der sker med økologer, som eksempelvis skal have dyr på græs, når man nu fjerner fortrinsstillingen. Her tænker vi særlig på mælkeproducenterne, som jo skal have jorde tæt på, fordi deres kører skal på græs hver dag. Derfor kan en økologisk landmand, som ønsker at være mælkeproducent, ikke have jorde, der ligger 20 eller 30 km væk. De skal være tæt på ejendommen.

Derfor har vi også diskuteret det i udvalget, og jeg kan kun bekræfte det, som hr. Per Clausen sagde her fra talerstolen, nemlig at der var en rigtig positiv debat i Fødevareudvalget om, hvordan man kan lave nogle regler, som gør, at vi stadig væk kan understøtte dyr på græs. Jeg glæder mig også over, at jeg den 16. juni kunne se, at fødevareministeren var ude at sige:

»Vi har travlt, hvis vi skal indfri vores høje ambitioner. Derfor er der heller ingen grund til at vente med at løse nogle af de mest åbenlyse udfordringer ... Det skal være nemmere at vælge den økologiske vej«.

Det skal altså være nemmere for økologerne. Vi vil have mere økologi. Det er også lige så sent som i går kommet ud, at når vi kigger på økologien i Danmark, ser vi, at det går rigtig godt. Vi øger vores eksport. Det går den rigtige vej.

Derfor undrer det mig, når der fra udvalgets side blev spurgt – ministeren skal lægge mærke til, at der ikke var underskrifter fra dem, der stillede spørgsmålet – om ministeren vil fremsende ændringsforslag, der indebærer, at økologiske landmænd med husdyrproduktion sikres en form for fortrinsstilling til suppleringsjord, og dermed imødekommes de særlige udfordringer, disse økologiske landmænd har med at få dyr på græs.

Der er to ting i det her. Der er dyrevelfærd i det, og der er selvfølgelig det i det, at vi understøtter en produktionsform, som vi kan se er i fremgang. Men hvad er det så, ministeren svarer? Ministeren svarer, at han imidlertid ikke mener, at det skal ske ved at indføre en særlig fortrinsstilling for økologiske landmænd med husdyrproduktion. Det vil sådan set sige, at selv om vi er enige om, at den fortrinsstilling, vi har i dag, skal vi ikke have, og selv om der er et udvalg, der har en positiv indstilling til, hvordan vi så kan få en anden form for fortrinsstilling, vil man ikke være med til det, fordi der i aftalen står, at fortrinsstillingen skal fjernes. Det anerkender vi fuldt ud i Dansk Folkeparti. Det er det, der står i aftalen, men jeg troede, at man her i Folketinget kunne blive lidt klogere og sige, at vi er enige om det, vi har besluttet, men nu kan vi se, at det får nogle utilsigtede konsekvenser, og skulle vi så ikke tage og lave noget lovgivning, der er med til at understøtte det, vi alle sammen gerne vil, nemlig bedre dyrevelfærd og mere økologi. Men det er så det, ministeren ikke ønsker.

Det begræder vi selvfølgelig. Vi stemmer gult til Enhedslistens forslag, og vi stemmer selvfølgelig ja til de aftaler, vi har indgået, men det her kommer i hvert fald til at have betydning for, hvordan vi kommer til at kigge på det fremadrettet. Vi synes, det er ærgerligt, at man ikke kan lave reel politik med den regering, der er til stede i øjeblikket.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig? Det er der åbenbart ikke.

Så er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes nu om ændringsforslag nr. 3 af EL.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 9 (EL og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 86 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 13 (DF).

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslagene nr. 1 og 7 stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes afstemning om ændringsforslagene nr. 4-6, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.