Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af adoptionsloven. (Et nyt adoptionssystem m.v.).

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen).

(Fremsættelse 15.04.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Tina Nedergaard, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Venstre ser vi meget positivt på det lovforslag, som vi nu skal behandle. Det gør vi frem for alt, fordi det nye adoptionssystem skal sikre, at adoptioner for fremtiden kan foregå på en måde, der er til børnenes bedste, for det er børnene, det handler om. Vi mener grundlæggende, at adoptionen handler om barnet, der søger forældre. Det er i første omgang den rækkefølge, man må holde sig for øje, for vi gør det for børnenes skyld. Adoptivforældrenes ønsker og behov må alt andet lige komme i anden række.

Børn, der kommer til Danmark igennem adoptionssystemet, kommer fra et liv på børnehjem eller hos deres biologiske familier – familier som af den ene eller den anden årsag har set sig nødsaget til at give deres børn væk. Det er en hård start for et barn, det er hårde vilkår at begynde livet på. Netop derfor mener vi, at vi skal have barnet i fokus hele tiden og sikre, at hele adoptionsprocessen kan foregå på den måde, som er bedst for børnene – en måde, der sikrer børnene omsorg, og en måde, der også giver adoptivfamilien de bedste forudsætninger for at tage imod et barn, også med de særlige behov, det enkelte barn nu måtte have, når det kommer her til.

Jeg er helt overbevist om, at de øvrige tilstedeværende i salen i dag vil give mig ret i, at adoption giver anledning til en række problematikker. Der er mange modsatrettede interesser på spil og desværre også i et vist omfang økonomiske interesser. Det gør i sagens natur processen meget vanskelig, og derfor kan den desværre munde ud i nogle ganske ulykkelige forløb, hvor både børn, biologiske forældre og adoptivforældre risikerer at komme i klemme. Vi indrømmer derfor gerne i Venstre, at det er vanskeligt, men så meget desto mere er vi forpligtet til at gøre noget og sørge for, at vi for fremtiden undgår uheldige og ulykkelige forløb.

Derfor glæder det os i Venstre, at man med dette lovforslag fra regeringen netop har forsøgt at tage hånd om de problematikker og imødekommer dem med de foreslåede ændringer af adoptionsloven. De foreslåede ændringer vil øge sikkerheden i adoptionerne, dels fordi kravene til de adoptionsformidlende organisationer skærpes, dels fordi der i højere grad vil føres tilsyn fra myndighedernes side. I den sammenhæng vil vi gerne fremhæve sammenlægningen af DanAdopt og AC Børnehjælp, der som jo bekendt er blevet til DIA, Danish International Adoption. Den effektive og vellykkede sammenlægning vil betyde sikre rammer for den internationale adoption i fremtiden.

Derudover finder jeg det positivt, at Ankestyrelsen fremover skal godkende matchningsforslag, og at adoptivforældrene med forslaget bliver sikret den nødvendige støtte både før og efter hjemtagelsen af et barn. Disse ændringer af adoptionsloven vil være med til at sikre børnene de bedst mulige adoptionsforløb, og at børnene ender hos de helt rigtige adoptivforældre.

Til slut vil jeg endnu en gang understrege, at vi i Venstre er meget tilfredse med det nye lovkompleks, og at vi er glade for, at det med den aftale, vi har været med til at indgå, efter vores bedste overbevisning er lykkedes at sikre det fremtidige adoptionsforløb, mest af alt for børnenes skyld. Jeg skal tilføje, at jeg jo ikke selv deltog i forhandlingerne, men jeg skal på Venstres vegne over for Folketingets øvrige partier kvittere for, at der har været så stor en velvilje med hensyn til at finde konkrete løsninger. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Karen J. Klint, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Også i denne sag er jeg oplæser for vores socialordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil, men jeg har behov for at sige tak til Venstre for en rigtig dejlig tale.

Jeg vil også sige, at jeg ikke kun er oplæser. Jeg var faktisk også med på den studietur, som Socialudvalget havde til Etiopien, hvor vi jo netop blev sat ind i de vilkår og også ind i de meget følsomme omstændigheder, som de forældre, der afleverer børn til udenlandsk adoption, er i. Vi så også, at de i Etiopien er helt bevidste om det og gerne vil tage bedre vare på egne børn og dermed levere færre børn til udenlandsk adoption. Det var en rigtig god måde at få det oplyst på – også at tale med nogle af de mødre, der har afleveret børn, og som oplever, at de måske er blevet lidt snydt, for de troede, at de fik lov til at følge deres børns liv og opvækst, når de afleverede dem til udlandet, og at det ikke var sådan et cut og forever goodbye til deres børn.

Det er jo rigtigt, at adoption altid først og fremmest skal være på barnets præmisser og tilgodese barnets behov. Barnet er den svageste part og er dermed den, vi har det største ansvar for at tage hånd om. Det er udgangspunktet for den aftale om et nyt adoptionssystem, som regeringen i oktober sidste år indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, og som dette lovforslag udmønter.

Det grundlæggende princip på adoptionsområdet er, at børn først og fremmest skal hjælpes i den familie og i det land, hvor de bor, men hvis det ikke kan lade sig gøre, kan en adoption til et helt anden land være den sidste udvej.

I vores aftale fra oktober er intentionen at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling til Danmark, og det gør vi ved flere forskellige skærpelser, som alle har det formål at skabe en højere grad af styring og indsigt i området. Vi indfører skærpede krav til organisationerne, der står for at formidle internationale adoptioner. Vi skærper tilsynet med organisationerne og skaber større tydelighed. Endelig giver vi en ekstra hånd i form af rådgivning til de familier, der adopterer et barn. Det sidste tror jeg er meget væsentligt.

Socialdemokraterne står bag lovforslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Baggrunden for det her lovforslag er, at der er gennemført en helhedsanalyse af det danske adoptionssystem med særligt fokus på internationale fremmedadoptioner. Derudover har Kammeradvokaten også gennemført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer, der indgår i helhedsanalysen. Kammeradvokaten har peget på en række tiltag, som efter hans opfattelse netop skulle overvejes i forhold til et nyt adoptionssystem, bl.a. anbefalinger om præciseringer i grundlaget for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse af indholdet af tilsyn, og hvem der fører tilsyn med adoptionsbureauerne.

På baggrund af det har vi indgået en politisk aftale, som vi indgik den 2. oktober 2014. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der kræver lovændringer, og det overordnede formål med lovforslaget er at skabe et nyt adoptionssystem og fremtidssikre den internationale adoptionsformidling til Danmark og understøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samtidig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der gennemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Danmark.

Lovforslaget præciserer betingelserne for at få tilladelse til at yde international adoptionshjælp. Samtidig begrænser forslaget adgangen for en adoptionsformidlende organisation til at yde hjælpearbejde, sådan at der alene kan ydes hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp. Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer samles hos Ankestyrelsen. Det var det lovforslag, vi behandlede tidligere. Det vil også ifølge høringssvarene betyde en styrkelse af den juridiske del af tilsynet, som bliver en mere central del af Ankestyrelsen.

Lovforslaget skal sikre adoptivfamilierne den nødvendige støtte i forhold til adoption med henblik på at understøtte et godt adoptionsforløb for børnene. Det foreslås så ved, at der sker en øget adoptionsrådgivning, før man skal adoptere, og efter at et adoptivbarn tager ophold hos adoptanten i Danmark i forbindelse med international eller national adoption, så det bliver obligatorisk. Der får man så en øget rådgivning.

Det er ingen hemmelighed, at processen om aftalen også har været svær, da det handler om børn og biologiske forældre og adoptivforældre, og hvor der kan være flere skæbner bag.

Socialudvalget besøgte i 2014 Etiopien, og vi var her i dialog med myndighedspersoner, politiet, ambassader, og vi besøgte også flere børnehjem, både private og et offentligt. Det var en udvalgstur, jeg nok godt kan sige i den grad påvirkede os alle sammen. De fortalte i Etiopien, at myndighederne var i gang med en proces for at forbedre deres adoptionsproces, netop gøre, ligesom vi gør, kigge på netværkets ressourcer, også i forhold til plejefamilien. Det er jo også nogle af de områder, vi vægter højt i Danmark.

Vi vil selvfølgelig følge området fra Dansk Folkepartis side og også anmode om at få en status over, hvordan det så går, så vi som aftaleparter kan følge lovgivningen tæt. Dansk Folkeparti er en del af denne aftale og støtter den.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Der er steder i verden, hvor det ikke har været godt at vokse op som barn, og vi har jo hørt nogle forfærdelige historier fra børnehjem, hvor børn ikke har fået den kærlighed og omsorg, de har brug for. Nogle af de her børn har været så heldige at blive adopteret til Danmark.

Heldigvis bliver forholdene for børnene bedre i de lande, som vi modtager børn fra, og som fru Karen J. Klint også var inde på, bliver landene bedre til at give børnene trygge rammer under opvæksten. Det smitter jo så af, ved at der er færre børn, som bliver adopteret til Danmark. Det er jo i god overensstemmelse med princippet om, at børnene først og fremmest skal hjælpes i deres egen familie og i deres eget land.

Jeg tror, at for os, der ikke selv har stået i situationen, kan det være svært at sætte sig ind i, hvor gerne man som dansk familie vil adoptere et barn, men det ændrer bare ikke på, at adoption først og fremmest skal være for børnenes skyld, og at international adoption derfor må være sidste udvej. Det kræver, at vi har en ret forsigtig tilgang til det her område, og derfor er det styrende princip for den aftale, som vi indgik i oktober, også at have fokus på sikkerhed og legalitet.

Formålet med den her lov er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling i Danmark ved at understøtte stabilitet og sikkerhed. Lovforslaget tilpasser selve organiseringen af adoptionsformidlingen, skærper tilsynet og skal også være med til at give adoptivfamilierne den nødvendige støtte til at sikre et godt forløb for børnene.

Radikale Venstre vil gerne støtte forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører fra Socialistisk Folkeparti er ikke til stede, og så bliver det fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

De seneste års skandaler, som der desværre har været, på adoptionsområdet har vist et for os at se ekstremt behov for grundlæggende oprydning. Der har været fejl i sagerne, rod i økonomien og mistanke om såkaldte børnehøstere, som altså direkte franarrer biologiske forældre deres børn. Sådan nogle ting kalder selvfølgelig på ansvarlige politiske beslutninger. Det mener vi i Enhedslisten på trods af et langt og konstruktivt forhandlingsforløb ikke at de øvrige partier har vist sig villige til at træffe.

Vi mener ikke, at det, man er kommet frem til, er noget, vi kan stå inde for i den forstand, at vi kan være sikre på, at når der kommer børn til Danmark, er det altid det bedste for barnet, og så sker det altid på et etisk og juridisk korrekt grundlag. I Enhedslisten er vi dels bekymrede for, at systemet heller ikke fremover vil være gearet til at sikre, at adoptioner til Danmark ikke sker, uden at biologiske forældre er direkte eller indirekte presset til at bortadoptere. Der vil ikke være noget øget tilsyn i afgiverlandene, og det vil ikke være tilfredsstillende, for man kan ikke holde øje med den del af processen, hvor en sådan form for pres finder sted. Der vil stadig væk desværre være økonomiske incitamenter til stede i processen, og dermed vil der også være en fare for, at biologiske forældre presses eller snydes til at opgive deres børn.

På samme måde vil man ikke adskille hjælpearbejdet, dvs. de økonomiske donationer, helt og holdent fra adoptionsprocessen, og derfor vil der også her fortsat være et økonomisk incitament til at fortsætte strømmen af adoptioner. Selvfølgelig skal man overordnet støtte de pågældende lande i opbygningen af et børnevelfærdssystem – det har vi også foreslået – men fra Enhedslistens side mener vi altså, at man fuldstændig skal adskille de to – i gåseøjne – pengestrømme fra hinanden.

Samtidig får de adopterede selv ikke særlige rettigheder med det her lovforslag, og i hvert fald ikke på den måde, som vi i Enhedslisten mener at et tidssvarende børnesyn burde lægge op til. De får ikke ret til indsigt i deres egne papirer ved det fyldte 15. år, hvilket ellers blev anbefalet i den analyse, der er blevet lavet, men først fra det 18. år. De får ikke retten til en relation til deres biologiske forældre og familie, som ellers burde ligge i retten til familieliv, altså en menneskerettighed. De får heller ikke ret til at blive understøttet i en relation til oprindelseslandet. Der bliver ikke nogen ret til åbne adoptioner, som man kalder det. Der vil heller ikke være en særlig ret til rådgivning og støtte, altså det, der i dag hedder PAS-ordningen, uden adoptivfamiliens tilstedeværelse, som flere voksne adopterede ellers har råbt op om behovet for. Alt det burde have været med, fordi de adopterede selvfølgelig kommer med en historie og en fortid, som skal respekteres i langt højere grad, end det er tilfældet i dag. Vi mener, at man har overhørt de adopteredes stemme i den relation.

Det her forslag betyder desuden, at de mange skandaleramte private formidlende organisationer, som i dag står for adoptionsformidlingen, får lov til at fortsætte, godt nok i en lidt anden form og med lidt ekstra krav, men det står efter vores mening på ingen måde mål med de mange fejl, der egentlig er begået. Og fra Enhedslistens side havde vi et meget stærkt ønske om, at staten skulle overtage behandlingen af de her sager, netop fordi det er så følsomt.

Samtidig har man ikke engang villet begrænse samarbejdet til at være med de lande, som har understreget Haagerkonvention, som er den konvention, der beskytter adopterede børns grundlæggende rettigheder, og man har afvist det forslag med den begrundelse, at det ville betyde, at der kom færre adoptioner til Danmark. Det synes vi er forkasteligt, fordi det argument netop understøtter en antagelse om, at man har et adoptionssystem, som ikke udelukkende er til for børnenes skyld, men måske også for alle mulige andres.

Vi mener i Enhedslisten, at den her reform skulle have været en egentlig grundlæggende reform. Den skulle have været udnyttet til at lave et tidssvarende system, som sætter de adopterede, børnene, i centrum. Det skulle have været et system, der blev indrettet for at sikre barnets tarv før, under og efter en eventuel adoption. Alt i alt mener vi sådan set, der kun er tale om små justeringer som en reaktion på et grundlæggende meget usikkert system. I Enhedslisten mener vi ikke, at vi kan være det bekendt. Der skulle have været vist meget mere ansvarlighed fra politisk side, og derfor er vi desværre rigtig ærgerlige over at stå med det her lovforslag i hånden i dag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Thyra Frank, Liberal Alliance. Værsgo.

Det overordnede formål med dette lovforslag er at fremtidssikre den internationale adoptionsformidling, samtidig med at sikkerheden i forhold til adoptionerne øges. Med lovforslaget skærpes kravene, styringen og tilsynet med adoptionsorganisationerne, og tilsynet med adoptionsformidlingen samles hos Ankestyrelsen. Endelig skal lovforslaget sikre adoptivfamilierne den nødvendige støtte i forhold til adoptionen med henblik på at understøtte gode adoptionsforløb for børnene.

Liberal Alliance kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Og den sidste ordfører er fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Også her har jeg lovet at sige et par ord på vegne af den konservative ordfører.

I Det Konservative Folkeparti er vi store tilhængere af international adoption. Det har givet tusindvis af forældreløse børn mulighed for et bedre liv og en frisk start med nye kærlige forældre. Det er så vigtigt for de børn. Men adoptionssystemet i Danmark har og har haft meget svære kår. Tidligere var der to bureauer, men antallet af børn frigivet til adoption i verden har været faldende de seneste år, og det til trods for at der desværre er kommet flere forældreløse børn og flere gadebørn. Dertil kommer, at der i Danmark har været adskillige skandalesager. Her kan nævnes de etisk tvivlsomme adoptioner fra Etiopien med børnehøstere – de fleste kan sikkert stadig huske dokumentaren om Masho – ligesom der har været rod i økonomien.

Aftalen af den 2. oktober 2014 var en frisk start på adoption i Danmark, hvor der blev tilført en stor økonomisk saltvandsindsprøjtning, og hvor kravene til bureauerne blev strammet. Det var alt sammen med det formål at tilføre den stabilitet, der er nødvendig for at kunne drive adoption i Danmark på et sagligt og forsvarligt grundlag.

I Det Konservative Folkeparti følger vi udviklingen nøje. Det er så vigtigt, ikke mindst for børnene. Desværre har udviklingen inden for international adoption betydet, at vi er mange partier i forligskredsen, der nærer en stor skepsis over for de to bureauer, der nu er blevet til ét. Derfor vil vi også følge udviklingen tæt, sådan at vi sikrer os, at de gode intentioner, der er i den politiske aftale af 2. oktober 2014, også bliver fulgt, så vi er sikre på, at der fremover ikke bare er orden i økonomien, men også – og ikke mindst – orden i de etiske retningslinjer til glæde og gavn for både børn og adoptanter.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil gerne takke for den drøftelse, som vi har haft, og de bemærkninger, der er kommet til lovforslaget.

Når der træffes en beslutning om at gennemføre en adoption på tværs af landegrænser, får barnet i sagens natur en ny familie langt væk fra det sted, som barnet kender i forvejen. Det er svært, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi behandler spørgsmålet om international adoption rigtig grundigt og med passende ydmyghed og med passende omsorgsfuldhed. Jeg synes sådan set også, at det er den tilgang, der har kendetegnet de drøftelser, som vi havde sidste år, hvor vi lige præcis gennemgik det eksisterende system og mulighederne for at forbedre det nye netop af hensyn til børnene. Vores drøftelser har været båret af respekt for området og navnlig for de involverede børn, og vi har været rigtig, rigtig grundige, synes jeg.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak. Der har været rigtig, rigtig mange møder – jeg har virkelig trukket veksler på ordførerne – men alt andet lige synes jeg, at vi er nået i mål med et rigtig godt resultat. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at jeg er meget stolt af vores resultat. Og jeg vil også gerne sige tak – selv om Enhedslisten ikke bakker op om forslaget – for den drøftelse, som vi havde med fru Pernille Skipper, som meget konstruktivt, synes jeg, var med under meget af processen.

Som fru Karina Adsbøl siger, var det svært, og det var svært, fordi der var så mange dilemmaer involveret. Og fru Karina Adsbøl sagde jo også: Det handler om børn. Og det var lige præcis det, der var vores fokus hele vejen igennem: at det handler om børn. Og der må selvfølgelig ikke være tvivl om, og det var der sådan set heller ikke, at hensynet til børnene er fuldstændig afgørende.

International adoption sker netop også for at hjælpe de børn, der ikke har bedre muligheder for hjælp i deres hjemland. Og lovforslaget udmønter den som sagt meget brede politiske aftale fra efteråret om at fremtidssikre adoptionssystemet ved bl.a. at skærpe kravene til adoptionsformidlingen og tilsynet, sådan at vi bedst muligt tilgodeser det, som var omdrejningspunktet for os, nemlig barnets behov.

På den ene side styrker vi med forslaget rammerne om de internationale adoptioner. Der stilles skrappere krav til en adoptionsformidlende organisation, og der følges også tættere op på kravene fra tilsynsmyndighedernes side. Med den del af lovforslaget geares systemet til bedre at kunne imødekomme mange af de udfordringer, der er på området, og dermed selvfølgelig også forbedre vilkårene for de børn, der hjælpes gennem adoption. På den anden side øger forslaget også den hjælp, der er til rådighed for adoptivfamilien, både de voksne og børnene, og det skal – igen – i sidste ende forbedre vilkårene for børnene.

Som sagt er jeg rigtig glad for den brede opbakning til lovforslaget, der forhåbentlig betyder, at forslaget kan vedtages og allerede træde i kraft fra den 1. oktober 2015. Og med de ord vil jeg sige tusind tak for debatten. Jeg ser frem til den fortsatte behandling af lovforslaget i udvalget og stiller mig som sædvanlig også til rådighed for spørgsmål og bemærkninger. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.