Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til udbudslov.

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 18.03.2015).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som Venstres ordfører.

Med dette lovforslag, L 164, ønsker regeringen at indføre én ny udbudslov i Danmark. Forslaget til denne nye udbudslov bygger dels på EU's udvidede udbudsdirektiv og rapporten fra et hurtigtarbejdende regeringsudvalg, det såkaldte Udbudslovsudvalg.

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at der har været rejst kritik af høringsfrist, høringstidens længde, i forbindelse med at Udbudslovsudvalget er kommet frem til deres anbefalinger. Den kritik vil vi fra Venstres side gerne tilslutte os. Vi kan fuldt ud tilslutte os kritikken af høringsproceduren, som har været kort, i betragtning af at den er foregået hen over jul og nytår. Vi undrer os også over, at det såkaldte Udbudslovsudvalg har skullet haste sådan med dette vigtige arbejde. Det er trods alt først i april 2016, at der er krav om en egentlig implementering, så der kunne jo nok have været tid til et lidt længere forarbejde.

Så vi tilslutter os den kritik, men synes i øvrigt, at der er gode takter i det lovforslag, som ministeren her har lagt frem. Det skal jo sikre en mere effektiv konkurrence på de offentlige udbud ved at sikre, at udbud gennemføres så enkelt og så fleksibelt som muligt, for derved sikres det, at offentlige midler udnyttes optimalt, og at omkostningerne både for det offentlige og virksomhederne i forbindelse med afholdelse af udbuddet bliver reduceret.

Det vurderes, at de økonomiske besparelser for det offentlige lander på i omegnen af 800 mio. kr. i 2018 og frem, når lovforslaget er indfaset. Det forventes dog med en vis usikkerhed, at det offentlige vil opleve administrative besparelser på mellem 250 mio. kr og 300 mio. kr. årligt i 2018 og frem. De samlede økonomiske lettelser for virksomhederne, for erhvervslivet, vurderes at lande på omkring 70 mio. kr. årligt.

Disse besparelser sikres igennem en række initiativer, hvor jeg gerne vil fremhæve innovationspartnerskaber, bedre adgang for SMV'er, herunder eksklusivaftale og den foreslåede mærkningsordning. Gennem innovationspartnerskaber vil regeringen give ordregiveren en ny og særlig procedure til udvikling og efterfølgende indkøb af nye innovative varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser i ét samlet udbud. Derved gør man det muligt at indgå længerevarende partnerskaber. Det er positivt. For et længerevarende partnerskab kommer ikke alene samfundet til gode i form af indkøb af de nyeste og mest innovative løsninger til konkrete opgaver, det sikrer også, at virksomhederne kan planlægge med et længerevarende perspektiv og dermed bedre indtjening for øje. Det fører til større økonomisk aktivitet og en højere beskæftigelse.

Men det må selvfølgelig ikke være sådan, at det alene er ordregiveren, der dikterer, hvordan løsningen skal udformes. Virkelig innovation kommer jo ikke ad den vej, ved at man i detaljer dikterer, hvordan innovationen skal se ud, det må være op til virksomhederne, naturligvis i samarbejde med ordregiveren, at fremkomme med den bedste løsning. Det vil vi under udvalgsbehandlingen søge at få belyst nærmere.

Jeg vil også gerne fremhæve forslaget om at styrke SMV'ernes deltagelse i udbud. Vi har jo mange små og mellemstore virksomheder her i landet over en bred front rent fagligt og branchemæssigt. Der er ingen tvivl om, at der både i forhold til værdiskabelse og beskæftigelse er betydeligt potentiale i SMV'erne, som endnu ikke er udnyttet.

De initiativer og intentioner, der er udtrykt i lovforslaget, er for os at se overordnet gode og fornuftige, og dem ser vi naturligvis også positivt på.

Men man kan dog have sine tvivl, hvorvidt intentionerne står mål med virkeligheden. Ser vi f.eks. på SKI, Statens Indkøb, i dag, ser man, at der gøres brug af eksklusivaftaler. Et eksempel på en sådan aftale, som Moderniseringsstyrelsen har indgået, er aftalen med Atea A/S, der er leverandør til det offentlige. Atea er en storvirksomhed, der er repræsenteret i syv lande i Norden og Baltikum, de beskæftiger mere end 6.000 medarbejdere og er noteret på Oslo Børs. Man har lavet en aftale, der løber fra januar 2015 til og med 31. december 2016 og med mulighed for to gange forlængelse. Det giver ikke store muligheder for SMV'er for at blande sig.

Der er også spørgsmål om mærkningsordning, som er nævnt som problematisk fra anden side, og det vil vi se på i udvalgsbehandlingen. Der er forhold om de socialøkonomiske foreninger, og vi skal også have en diskussion om beløbsgrænserne for, hvad der skal i udbud. Det vil vi arbejde konstruktivt med i udvalget, men samlet set er der bestemt positive takter i forslaget, som vi kvitterer for.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak, hr. formand. 300 mia. kr. om året eller omtrent en sjettedel af Danmarks bruttonationalprodukt køber kommuner, regioner og stat ind for årligt. Indkøb i den skala skal der selvfølgelig være enkle og klare regler for, og derfor er formålet med det her lovforslag at samle en dansk udbudslov, som sikrer gode indkøb og minimering af udgifterne, skabelse af klare regler for udbud, og at det bliver nemmere for både det offentlige og for virksomhederne at bruge reglerne i praksis. Resultatet af udbudsloven vil være, at det offentlige fra 2018 og frem sparer op til 800 mio. kr. årligt, og for erhvervslivet vil der blive fjernet så meget bøvl og besvær, at det vurderes at medføre lettelse for ca. 70 mio. kr. årligt for danske virksomheder.

I juni 2013 nedsatte regeringen et udvalg, der skulle udarbejde et overskueligt forslag til en dansk udbudslov. Det lovforslag, vi behandler nu, er baseret på udvalgets arbejde. Loven har et omfang, hvor den samler flere forskellige regelsæt, bl.a. EU's udbudsdirektiv og reglerne i tilbudsloven om køb af varer og tjenesteydelser. Med loven får vi som sagt et samlet sæt regler for udbud, og jeg er overbevist om, at bare det, at vi samler reglerne i en lov, kommer til at gøre det meget mere enkelt og klart for både det offentlige og virksomhederne.

Fremover skal man f.eks. ikke annoncere mindre udbud, og det vil også kunne være den virksomhed, der vinder et udbud, der skal komme med omfangsrig dokumentation. I dag er det alle, der byder, der skal gøre det. Der er også noget omkring samfundsansvar i det her lovforslag, for med loven bliver det også lettere at holde fanen højt i forhold til at udvise samfundsansvar, når man indkøber. Bl.a. bliver det muligt at stille krav om bestemte mærker, f.eks. miljømærker. Og som indkøber får man også mulighed for at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere for overtrædelse af miljømæssige, sociale og arbejdsretlige forpligtelser.

Så er det jo rigtig godt nyt til alle landets små og mellemstore virksomheder. Det er ofte, at de ikke har haft mulighed for at byde ind på store udbudsprojekter, og loven byder nemlig også på tiltag, der er målrettet de her små og mellemstore virksomheder. Der bliver nemlig indført et følg- eller forklarprincip i forhold til at opdele kontrakterne. På den måde bliver det offentlige forpligtet til at opdele kontrakter i delkontrakter eller forklare, hvorfor en kontrakt ikke kan opdeles. Opdelte kontrakter passer bedre til de små og mellemstore virksomheders størrelse og kapacitet, og på den måde vil de have lettere ved at byde ind på de offentlige udbud.

Barren bliver også sænket, i forhold til hvor store krav der kan stilles til en virksomheds omsætning. Det åbner også op for de små og mellemstore virksomheder.

Jeg synes også, det er værd at bemærke, at høringssvarene overordnet er positive og bakker op om lovforslagets indhold, bl.a. fordi lovene vil forenkle reglerne og skabe øget klarhed, gøre det nemmere at arbejde med udbud, men også fordi loven vil give mere fleksibilitet og bringe udbudsomkostningerne ned.

Afslutningsvis vil jeg sige, at alt i alt gør loven reglerne for udbud enklere, klarere og mere fleksible. Samlet set er forventningen, at loven vil være med til at minimere udgifterne i forbindelse med udbud til i omegnen af 800 mio. kr. fra 2018. Det er da noget, der kan mærkes på de offentlige budgetter. Jeg er da helt overbevist om, at de penge, man sparer i kommuner og i regioner og i stat, vil kunne blive brugt til at styrke velfærden på de områder, hvor der er behov. Socialdemokraterne støtter forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Vi forhandler her et lovforslag, som handler om at gennemføre det ændrede udbudsdirektiv, som skal være gennemført senest i april 2016. Formålet med forslaget er at gøre det mere enkelt og gennemskueligt at lave udbud. Det er muligt, at det bliver mere gennemskueligt og mere enkelt end i dag, men noget kunne tyde på, at vi ikke er helt i mål endnu. Hvis man kigger på lovforslaget, er det meget sigende, at selve lovbemærkningerne til forslaget først starter på side 36. Det vil sige, at vi har 35 sider med lovparagraffer. Det tyder på, at det stadig væk er en kende bureaukratisk.

Generelt kan man sige, at udbud grundlæggende er godt. Det giver øget konkurrence, og derved får man en bedre pris. Man får altså mere for pengene. Man kan også bruge udbud til at fremme en udvikling ved f.eks. at bruge en kommunes købekraft. Det har vi bl.a. set i forhold til mobil- og bredbåndsdækning.

Vi synes dog i Dansk Folkeparti, at rammerne for at lave et udbud stadig er alt for snævre. Offentlige myndigheder bruger virkelig mange penge på at udarbejde udbuddene. Det siger de 35 sider med paragraffer i starten af lovforslaget jo også noget om. Man skal jo næsten have ansat konsulenter til at udarbejde udbuddene.

Vi har læst, at det er ca. 98 pct. af udbuddene, der bliver vundet af nationale virksomheder, hvilket indikerer, at der ikke er nogen grund til store EU-udbud. Det får vi nok ikke overbevist et flertal i Folketinget om, men vi kan da håbe på, at man vil være med til at sætte beløbsgrænserne op for, hvornår noget skal i udbud.

Der er dog flere positive elementer i forslaget, bl.a. at det skaber øget fleksibilitet, når det offentlige køber ind gennem udbud. Det sker bl.a., ved at der gives adgang til, at myndighederne og markedet kan tale sammen, både som et led i forberedelsen og under selve udbudsprocessen. Der bliver også åbnet op for mere fleksible udbudsformer. Der er udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog, og der indføres en ny udbudsform som led i etableringen af innovationspartnerskaber, som det hedder. Det er også godt, at der gives bedre mulighed for, at små og mellemstore virksomheder, også kaldet SMV'er, får bedre muligheder for at vinde offentlige udbud.

Der er dog også nogle store knaster i forhold til EU-udbud. Det er specielt inden for bygge- og anlægsopgaver. Her oplever vi, at der sættes store danske projekter i gang, som skal holde hånden under den danske beskæftigelse til gavn for den danske arbejder og lønmodtager, men at det ender med, at det ikke er den danske arbejder, det gavner. Det er også et stort minus ved dette lovforslag, at man ikke sætter tærskelværdierne op. Det mener vi i Dansk Folkeparti helt klart at man burde gøre, og det er noget, vi vil bore mere i under udvalgsbehandlingen.

Afslutningsvis kan jeg opsummere, at vi synes, der er gode ting i forslaget, som trækker i den rigtige retning. Der er dog også nogle mangler, som f.eks. at vi ikke har hævet tærskelværdierne. Med det kan jeg sige, at vi har en række spørgsmål, som vi vil forsøge at få afklaret i udvalgsarbejdet, inden vi tager endelig stilling.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Fru Ida Auken som radikal ordfører.

I dag skal vi sætte rammerne for det offentliges indkøb. Og det offentlige køber faktisk ind for 300 mia. kr. om året. Det er rigtig mange penge, og derfor er det jo vigtigt, at det foregår på en måde, som både er så effektiv som muligt, så gennemsigtig og så fair som overhovedet muligt, og hvor man behandler de forskellige tilbudsgivere så lige som overhovedet muligt.

Men det er også vigtigt, at man tænker over, hvordan offentlige indkøb kan bruges af dem derude til at løse flere problemer på en gang. Det er sådan, at den her lov jo skal dække alt fra storebæltsbroer til bleer, men der vil være rigtig mange store offentlige projekter, hvor der nu kan købes ind på en mere intelligent måde.

For Radikale Venstre har det været vigtigt at kigge på, hvordan man kan sikre, at det offentlige og det private kan arbejde sammen, inden man foretager store indkøb. Det er ret vigtigt, at man kan have en dialog, selv om der skal være en fair konkurrence, med nogle af dem, der faktisk kan levere. På områder, hvor man ikke allerede i dag f.eks. har en løsning eller et færdigt produkt, kan det være rigtig godt, at det offentlige kan snakke med private om, hvordan man kan lægge tingene til rette. Derfor er vi rigtig glade for, at der er kommet alt det her med innovationspartnerskaber med ind, fordi vi faktisk tror, at der er en del steder, hvor udviklingen sker lige præcis i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private, og hvor det offentlige som indkøber kan købe ind på en mere intelligent måde.

Jeg har besøgt bl.a. et projekt i Holland, hvor de viste mig, hvordan de skulle købe en motorvej. I stedet for bare at spørge, hvem der kunne komme med den laveste pris, sagde de: Prisen er sådan her, den er fast; hvem kan løse flest problemer på én gang? Så kom der et projekt, som i stedet for at køre den her motorvej ned igennem et socialt boligbyggeri faktisk brugte det areal, der var reserveret til grønt område, og inddrog det til brug for borgerne, gravede motorvejen ned og brugte det, man gravede ud, til et reservoir til at samle vand i.

Det kan godt være, de var et par procenter dyrere end dem, som bare ville køre motorvejen ned gennem det sociale boligbyggeri, men når nu man havde lavet en intelligent måde at købe ind på, hvor man sagde: Prisen er det her; konkurrerer på, hvem der kan løse flest problemer på én gang – så var det de bedste, der vandt. Nogle gange er de bedste 1 eller 2 pct. dyrere, helst ikke meget mere, 5 pct. måske, men i det lange løb er de jo som regel meget, meget billigere, fordi man løser flere problemer på én gang. Derfor er vi rigtig glade for de her innovationspartnerskaber.

Med den erhvervsstruktur, vi har i Danmark, er det også rigtig vigtigt, at de små og mellemstore virksomheder kan komme med ind på de udbud, som det offentlige laver. Derfor er vi rigtig glade for, at man nu får mulighed for at dele udbud noget mere op. Vi vil gerne opfordre indkøbere rundt i landet til at tænke rigtig meget over, hvordan man kan dele udbud op, så vi, som også Dansk Folkepartis ordfører talte om, netop kan sikre, at den danske erhvervsstruktur kan passe ind, fordi vi har mange små og mellemstore virksomheder.

Det tredje, der har været vigtigt for Radikale, er, at når indkøberen gerne vil stille nogle kvalitetskrav, gerne vil stille nogle krav om, at det skal være svanemærket, at det skal være FSC-mærket, eller at der skal være nogle særlige standarder, så skal det være så let som muligt for indkøberen at stille de her krav. Så vi giver dem nu den frihed rundt i kommuner og stat og andre steder, hvor man køber ind, at man som indkøber kan stille det her krav om miljømærker.

Så er det klart, at der vil være særlige situationer, hvor man ikke har kunnet nå at få mærket som en lille virksomhed, men hvor man skal have lov at byde alligevel og blive accepteret. Det er jo så det, som kommunerne nu kan skrue sammen på den måde, de finder rigtigst. Og vi mener i virkeligheden, det er en stor forenkling for indkøberne, at de nu har de her muligheder for at stille klare krav.

Så alt i alt er vi rigtig glade for det her forslag til udbudslov, som gerne skulle spare danskerne for op mod 800 mio. kr. om året, samtidig med at vi kan købe mere intelligent ind, købe grønnere ind og købe meget mere innovativt ind. Så De Radikale kan støtte lovforslaget.

Tak til De Radikales ordfører. Jeg ser ikke nogen ordfører fra SF, så jeg giver ordet til hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak. Vi er altid fleksible, også til at overtage SF's plads om nødvendigt.

Vi deler de andre ordføreres opfattelse af, at her har vi et fantastisk vigtigt lovforslag. Når vi kigger på den offentlige sektors betydning, når det drejer sig om indkøb af tjenesteydelser, så giver det sig selv, at den offentlige sektor som helhed betragtet med det store milliardbeløb, der købes ind for, sidder med en kæmpe magt i forhold til at påvirke samfundsudviklingen i den retning, som vi alle sammen ønsker og i hvert fald giver udtryk for, nemlig i retning af mere social og miljømæssig bæredygtighed. Og det er der bestemt nogle muligheder for i det her lovforslag.

Normalt skal man jo ikke bruge kostbar tid i en ordførertale på at brokke sig, men jeg synes alligevel, at der er grund til at gøre det her, og så må man gerne kalde det brok. Men et lovforslag på 465 sider, høringssvar og høringsnotat på tilsammen 246 sider, et bagvedliggende EU-direktiv på 486 sider, som jo er facitlisten, om man så må sige, plus det løse, f.eks. udbudsudvalgets rapport på 846 sider, er ikke noget at snakke om, hvis man har tid nok, og vi har selv stillet op til det job her, men man kan godt spørge sig selv, om en uge til ordførernes forberedelse af det her lovforslag nu også kan stå for et nærmere kvalitetstjek. For min skyld ingen alarm, vi skal nok finde ud af at forholde os politisk til det, men et lille spørgsmålstegn ved, om det hastværk nu også er rimeligt, for det er jo en kæmpe øvelse at sammenskrive gældende dansk lov og EU-ret i én lov.

Jeg synes så også, at regeringens svar på de mange indsendte høringssvar er temmelig overfladiske, måske fordi det skal gå så stærkt, hvilket jeg i øvrigt ikke helt forstår, fordi EU's udbudsdirektiv jo først skal være implementeret i dansk lov den 1. april 2016. Så vi når det jo nok, selv om vi skulle bruge lidt længere tid i den her fase. Men dér, hvor jeg især er noget kritisk, er, når jeg læser regeringens svar til det fælles høringssvar, som en lang række græsrodsorganisationer, FSC-mærket, Verdens Skove, Dansk Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, IBIS m.fl., de burde nævnes alle sammen, for det er nemlig et særdeles kvalificeret høringssvar, der sætter fingeren på et meget ømt punkt i dette lovforslag.

Organisationerne anerkender, at der i lovforslaget er nogle forbedringer, nogle bedre muligheder for at stille klare krav i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser til det offentlige. Men organisationerne påpeger også, at regeringen på en lang række områder slet ikke udnytter de muligheder, der faktisk er i EU's udbudsdirektiv for, at offentlige indkøb af varer og tjenesteydelser bliver brugt til at styrke menneske- og arbejderrettigheder, til at styrke social og miljømæssig bæredygtighed, til at styrke kampen mod skattely og skatteunddragelse. For der er flere muligheder i EU-direktivet, end der udnyttes i dette lovforslag.

Ministeren bruger ikke mange kræfter på at forklare, hvorfor man ikke vil følge organisationernes anbefalinger i den retning. Jeg forstår det ikke. Her har vi for en gangs skyld noget EU-lovgivning, der giver visse muligheder for at modvirke markedskræfternes hærgen og underminering af den sociale sammenhængskraft og gode miljøstandarder, og så skal vi se en dansk regering, der ikke vil udnytte disse muligheder fuldt ud. Det synes vi er overordentlig pinligt. Dermed også sagt, at det vil være afgørende for Enhedslistens stillingtagen til det her lovforslag, hvordan regeringen forholder sig til det i den videre behandling af lovforslaget, og i hvilket omfang det kan lykkes at forbedre lovforslaget på det her punkt.

Et andet vigtigt punkt, der i hvert fald skal afklares for os, er konsekvenserne af, at man ophæver skellet mellem de såkaldte bilag 2 A- og bilag 2 B-tjenesteydelser og den dertil hørende ændring af tærskelværdier og annoncering af udbud. Vil det føre til mere eller mindre privatisering og udlicitering af disse velfærdsydelser, der i dag står i bilag 2 B, og som jo nyder en vis beskyttelse mod udbudstvang? Det drejer sig om de sociale tjenesteydelser, og her kan regeringen jo ikke være i tvivl om Enhedslistens stilling. Vi ønsker slet ikke udbud af disse opgaver, og hvis lovforslaget fører til mere privatisering og udlicitering af velfærdsydelser, så er vi ikke med.

Vi vil også gerne foretage en generel vurdering af konsekvenserne af lovforslaget: Fører det som helhed til mere privatisering og udlicitering af den offentlige sektor? Isoleret set kan det jo være fint at begrænse det offentliges omkostninger ved at sende opgaverne i udbud, men hvis det medfører øgede udbud, så har det jo en tvivlsom værdi set fra vores synspunkt. Enhedslisten mener, at det er langt bedre at fjerne enhver form for udbudstvang og så overlade det til den enkelte offentlige myndighed at vurdere, i hvilket omfang og hvordan man vil sende opgaver i udbud. Man skal jo ikke glemme, at formålet med det her direktiv er at gennemtvinge ganske bestemte udbudsregler for at fremme udbredelsen af det indre markeds regler.

Så Enhedslisten er jo ikke enig i selve formålet med direktivet. Det udelukker ikke, at der kan være nogle forbedringer, som gør, at vi stemmer for, men det må vi have afklaret i det videre udvalgsarbejde, og så skal vi selvfølgelig nok melde klart ud, når vi når frem til målstregen. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Det er nok sjældent, man siger det, men jeg tror, jeg kan garantere, at jeg er den, der mindst grundigt har læst lovforslaget. Jeg skal nemlig læse en sin tale op på vegne af Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen, som desværre ikke kan være til stede i dag. Og den lyder således:

Med det her forslag vil man implementere det nye udbudsdirektiv. Med forslaget lægges der op til at effektivisere de offentlige indkøbsprocesser, så de administrative byrder både for det offentlige og for private leverandører sænkes. Liberal Alliance mener, at det er ekstremt vigtigt at udbygge det offentlige-private samarbejde for at opnå bedre ydelser og bedre effektivitet i det offentlige. Derfor ser Liberal Alliance det som en vigtig opgave at smidiggøre reglerne om udbudsprocesser.

Produktivitetskommissionen fremhæver, at en af grundene til produktivitetsforskellen mellem Europa og USA er, at statsgrænserne er langt mindre barrierer for varer og arbejdskraft i USA. Denne forskel kan man ikke udligne, da USA selvfølgelig er langt mere integreret. Men når man med dette forslag standardiserer på tværs af landene, så der lettere bliver adgang for europæiske aktører på det danske marked og for danske aktører på europæiske markeder, så kan man håbe på produktivitetsgevinster.

Det er rigtig positivt, at der i lovteksten er blevet lyttet så meget til erhvervslivet, som det er tilfældet. I den eneste afvigelse fra Udbudslovsudvalgets lovudkast er der ændret på forholdet til mærker. Det er LA's klare opfattelse, at man skal lytte til erhvervslivet, når de angiver, at mærkningsordninger kan være uhensigtsmæssigt dyre for mindre og mellemstore virksomheder. Derfor bør man være fleksibel, i forhold til om efterlevelse af de forhold, som mærkerne står for, kan dokumenteres på anden vis.

Vi er enige i den kritik, som flere af høringsparterne rejser, af høringsperioden, der har ligget over jul og nytår. Dette lovforslag er langt og komplekst og har væsentlig interesse for mange aktører. Ønsker man herinde at træffe så komplicerede beslutninger og kvalificerede beslutninger, så må man give folk en rimelig mulighed for at reagere på høringer, også selv om det betyder, at forslaget må behandles i en senere samling.

Overordnet set er vi positivt indstillet over for forslaget, men vores ordfører, hr. Joachim B. Olsen, vil gerne have mulighed for at få afklaret nogle spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det er jo et salomonisk kompromis, som vi skal behandle i dag. Et udvalg har siddet og arbejdet og puklet med sagen her og har måttet file lidt og høvle lidt hist og her, og så bliver vi så præsenteret for – med en enkelt undtagelse – udvalgets forslag, som vi så skal diskutere i Folketinget.

Jeg kan godt sige her fra start af, at vi er positive over for forslaget, fordi det trækker i den rigtige retning. Der kommer nogle bedre udbudsprocesser, det bliver mere forenklet, og det bliver mere transparent. Men vi har langt større ambitioner.

Sagen er den, at hele markedet her, som man vil opgøre til 300 mia. kr., udsættes for en helt anden form for politisk pres, en helt anden form for gennemsigtighed og en hel anden mulighed for, at flere virksomheder, en hel palet af virksomheder kan deltage i de udbud. Med mindre stramme regler end det, der er lagt op til her, vil man få en helt anden form for samfundsgevinst ud af det.

Vi mener jo, at man skal stille et krav om, at der skal være en vis udbudsprocent i alle dele af den offentlige forvaltning, både i staten, regionerne og kommunerne. Da vi selv sad i VK-regeringen havde vi stor succes med det. Det fik presset udbuddene op, og det sparede borgerne for en hulens masse penge, samtidig med at det fik skabt en masse innovation og nye måder at tænke på. Så vi skal have sørget for, at vi får mere gang i udbuddene, og at vi får udbudsprocenterne op så at sige.

Når vi taler om den ramme her – det er jo så loven for de udbud, der er – så mangler der også stadig væk, synes jeg, at blive set på, hvordan det bliver mere muligt for flere virksomheder at deltage i de udbud på et kvalificeret grundlag. Det konkrete forslag her vil give en bedre udbudsproces.

For det første bliver det muligt at få en bedre dialog mellem indkøbere og leverandører; for det andet der bliver en øget fleksibilitet i form af en større adgang til fleksible udbudsformer, og det skaber jo mere innovation. Altså det, der jo også er brug for i det samspil, der er mellem private og offentlige, er jo, at man kan have en dialog om, hvordan man udvikle tingene, og det bliver der mulighed for med forslaget. Det vil jeg godt komplimentere.

Så er der hele diskussionen om omkostninger. Der er lidt forskellige meldinger om, hvorvidt det bliver billigere eller ej. Jeg vælger at lytte til udvalget, der har siddet og kigget på det, og udvalget er enig om, at det er den rigtige måde, og at det vil give færre omkostninger. Det må vi så se, og det må så komme an på en prøve, for det er i hvert fald ikke fuldstændig afbureaukratiseret, i forhold til hvordan man godt kunne gøre det.

Der er også spørgsmålet om minimumsfrister, som jo med forslagets gennemførelse bliver kortere end i dag. Det vil alt andet lige jo betyde en lidt mindre form for konkurrence. Det er så svært at måle på, men det er klart, at når fristen bliver kortere, kan vi risikere, at konkurrencen bliver lidt mindre.

Men alt i alt med de overskrifter, der er i forslaget, og de muligheder, der er for implementering af en mere transparent form for konkurrence og en mere dialogpræget form for udbud, så vil det trække i den rigtige retning. Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg skal takke for den generelt positive modtagelse af forslaget. Og jeg skal ærligt erkende, at det er en længere omgang at læse det til bunds, og jeg beklager, at der er nogle, der har måttet bruge deres jule- og nytårsferie på det. Men det har jo været et vigtigt forslag at få læst op på, fordi det er vigtigt for Danmark, det er vigtigt for den offentlige sektor, og det er vigtigt for den private sektor, at vi får en ny udbudslov.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at det udvalg, som regeringen nedsatte – et bredt sammensat udvalg med alle involverede i udbudsprocesser – har lavet et grundigt stykke arbejde og afleveret en rapport, og også en grundig en af slagsen, til regeringen. Og vi har jo stort set fulgt den til punkt og prikke. Det synes jeg er et eksemplarisk og flot udvalgsarbejde, som jeg meget, meget gerne vil kvittere for her at man har kastet sig over og ind i.

Lad mig kort komme ind på nogle af de ting, som jeg vil fremhæve som særlig positive i forhold til den her lov. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været ude lokalt og talt med erhvervsforeninger og andre, hvor de har klaget over, hvorfor de ikke kan få lov til at byde med i forhold til de opgaver, som det offentlige nu engang udbyder. For det offentlige har mange gange gjort det, at man har klumpet det hele sammen i en større entreprise, og det har de været for små til, og derfor har de ikke kunnet komme med i betragtning. Det er det, vi sørger for nu kommer til at ske fremover. Det er godt for konkurrencen, og det er godt for de små selvstændige derude. Så jeg synes virkelig, at det er et rigtig, rigtig positivt skridt.

Det næste, vi har gjort, er også af hensyn til de selv samme firmaer. Det har været sådan, at hvis man skulle sende et tilbud ind på en konkret arbejdsopgave, skulle man specificere det i alle mulige detaljer, og så kunne man have brugt mange skønne spildte kræfter på arbejdsopgaver, som egentlig aldrig nogen sinde blev til noget. Nu kan man indsende sit tilbud overordnet rammemæssigt, og det er først, når man har fået den endelige godkendelse til, at man skal udføre tilbuddet, at man så skal benytte en masse arbejdstimer på rent faktisk at udforme det. Det synes jeg er rigtig glædeligt.

Så synes jeg, det er rigtig glædeligt, at man kan agere alt efter politisk temperament, og hvor man nu engang kommer fra, når man skal indkøbe i det offentlige. Hvis man nu hører til dem, som synes, at små børn ikke skal rende rundt i kaffeplantager og plukke kaffebønner, men synes, at de i stedet for skal gå i skole, så findes der jo bl.a. det her fairtrade mark og andet, hvor vi på den måde kan sikre, at der er ordentlige arbejdsforhold, og at man ikke bruger børnearbejde eller noget andet. Der er nogle af os, der synes, det er en rigtig god idé, og som helst vil drikke vores kaffe brygget på kaffebønner fra lige præcis den baggrund. Og der har man så mulighed for nu at stille den type krav, når man skal købe ind. Og hvis man nu er et andet gemyt og synes, det er alle tiders, at folk render rundt i kaffeplantager uden ordentlige forhold, eller er ligeglad med det og bare synes, det skal være billigst muligt, ja, så kan man gøre det efter politisk gemyt. Det må man så slås om derude. Men der findes jo gode kræfter, som kan afgøre det. Så jeg synes, det er en lov, som giver mulighed for, at man også kan agere politisk, og det er rigtig godt.

Så har der helt forståeligt været en række tekniske spørgsmål, vurderinger og andet i forbindelse med lovgivningen her, som jo er omfattende – det er jeg helt med på. Og jeg synes, det rigtige vil være, at jeg tilbyder at invitere en tur over i ministeriet til en ret grundig gennemgang af hele loven her, sådan at vi kan få vendt alle de detaljer, man måtte ønske sig, ligesom man selvfølgelig bare skal stille spørgsmål til det.

Jeg anerkender, at det er omfattende og kompliceret, men jeg tror, vi er rigtig godt i vej i det øjeblik, vi får gennemført den her lovgivning. Så jeg vil godt sige tak for opbakningen so far.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak, tak til ministeren for fremlæggelsen, og også tak for tilsagnet om at invitere os til et møde, hvor vi grundigt kan gennemgå det. Det tror jeg der er stærkt behov for med det her lovforslag.

Jeg har en masse spørgsmål, men jeg tror, de fleste af dem egner sig til skriftlig besvarelse. Der er dog et, jeg gerne ville have ministerens svar på her og nu, hvis det er muligt.

Spørgsmålet går på: Er der som led i det her forberedende arbejde foretaget en vurdering af lovforslagets konsekvenser for Danmarks muligheder for at leve op til de internationale konventioner og aftaler, vi er part i eller har ratificeret, om arbejde og menneskerettigheder og miljømæssig bæredygtighed? Er der foretaget en sådan vurdering? Jeg har ikke sådan lige kunnet finde den. Det er muligt, jeg har overset noget, men det vil jeg gerne høre om der er.

Ministeren.

Jeg bliver svar skyldig, med hensyn til om der er lavet så specifik en vurdering. Generelt prøver vi jo at iagttage at overholde alle de love og konventioner, vi har tilsluttet os. Men jeg er ikke vidende om, hvorvidt der er blevet lavet en generel screening af hele forslaget her.

Spørgeren er optaget af skatteforhold, og med hensyn til om man via udbud kan stille krav om eksempelvis skattebetaling, kan jeg oplyse, at det kan vi ikke generelt, for det går på de specifikke opgaver. Vi har tilkendegivet, at vi i anden sammenhæng i EU vil arbejde for, at vi kan få indført den regel, ligesom vi har givet medløb til at kunne lave et såkaldt fair tax-mærkat. Så det er måden, hvorpå vi prøver at tackle det, men vi kan ikke med den her lov og den måde, EU's udbudscirkulære er blevet vedtaget på, udforme det så specifikt, som vi gerne ville, på hele skatteområdet.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg tror nok, at Enhedslisten har en opfattelse af, at der måske er nogle muligheder, hvad det angår – altså i forhold til SKAT – som ikke er udnyttet. Også selv om man skulle bære rundt på det tunge åg, at man skal respektere EU-retten, så mener vi nok, at der faktisk i forhold til udbudsdirektivet burde være nogle muligheder, som ikke er udnyttet. Det kan vi vende tilbage til.

Det er fair nok, hvis ministeren ikke lige har overblik over, om der er foretaget sådan en vurdering. Jeg synes, det er ret vigtigt, at den bliver foretaget, fordi det er teknisk kompliceret.

Det ligger også i forlængelse af ministerens bemærkning om, at der er plads til politisk rum ude i kommunerne. Ja, det er jo meget godt, men det er vel ikke godt, hvis der er plads til at lave politiske afgørelser i kommunerne, som modarbejder eller strider imod de internationale konventioner, Danmark har ratificeret, omkring arbejde og menneskerettigheder og de aftaler, vi eventuelt har indgået omkring miljømæssig bæredygtighed. Der har vi jo ansvaret for her i Folketinget at lave en lovgivning, der sikrer, at de forpligtelser, vi har tiltrådt internationalt, ikke kan blive, om man så må sige, undermineret/set gennem fingre med ude i det lokale arbejde. Derfor synes jeg, det er vigtigt med sådan en undersøgelse.

Jeg vil høre ministeren, om ministeren vil være indstillet på, at vi får en sådan vurdering, hvis det nu i en eftersøgning af de mange sider skulle vise sig, at den ikke findes.

Ministeren.

Jeg kan ikke se andet, end at hvis spørgeren beder om det, gør vi selvfølgelig det arbejde. Vi er da også interesseret i at få afklaret, hvordan det ser ud.

Om jeg må sige det sådan, er det jo ikke sådan, at vi via en udbudslov giver indirekte hjemmel til, at man må begå ulovligheder. Det er ikke det, der er meningen med det. Så kan der være nogle steder, hvor vi kan ønske os eksempelvis bæredygtighed, men det er jo ikke ulovligt at være ubæredygtig i sine indkøb, heller ikke som almindelig dansker. Det bliver så et spørgsmål om holdninger til, hvad man rundtomkring nu engang synes er rimeligt. Men det kan man få lov til at bestemme her.

Jeg synes bestemt, at det er værd at lægge vægt på. Det er en afvejning, og det er jo også der, hvor vandene nogle gange skiller derude. Jeg synes egentlig også, det er udmærket, at man kan lægge det op til en god lokal politisk strid om, hvad det egentlig er, man ønsker at fremme i denne verden, så det ikke er sådan, at vi på forhånd vedtager det hele for dem alle sammen herinde.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet til denne sag. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget.

Det er vedtaget.