Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste)
behandling den 5. maj 2015
Folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af Dohaændringen
til Kyotoprotokollen
Folketinget meddeler sit samtykke til, at
Danmark ratificerer den i Doha den 8. december 2012 vedtagne
ændring (»Dohaændringen«) til
Kyotoprotokollen under De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer.
Bilag
Den ændring af Kyotoprotokollen, som er
omtalt i folketingsbeslutningen, er optrykt i tilknytning til det
fremsatte forslag.