Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 44:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af beslutningskompetence vedrørende elektronisk fodlænkeafsoning.

Af Preben Bang Henriksen (V) m.fl.

(Fremsættelse 11.12.2014).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Man kan sige meget om os, der arbejder på retsområdet – retsordførere og justitsministeren – men vi kommer i hvert fald vidt omkring i dag. Nu har vi diskuteret fremtidsfuldmagter for dem, der måtte blive syge eller få så stor funktionsnedsættelse, at de ikke længere er i stand til at varetage deres egne interesser, vi har diskuteret øget kontrol ved vore grænser, og nu når vi så til de elektroniske fodlænker. Det er nok meget godt, at man ikke kombinerer de tre forslag, og det er også meget godt, at vi behandler dem hver for sig.

Jeg kan i virkeligheden svare ganske kort, for den diskussion, som Venstre rejser med forslaget her, nemlig om det skal være sådan, at kompetencen til at træffe beslutninger om afsoning med elektronisk fodlænke kan overføres fra Kriminalforsorgen til domstolene, er en diskussion, vi allerede har påbegyndt i regeringen og i Justitsministeriet. Det har vi gjort på baggrund af bl.a. et ønske fra SF, men også fra vores egne ordførere, som ved forskellige sammenhænge har sagt, at de her fodlænker faktisk ser ud til at være et rigtig, rigtig godt instrument. Er det noget, vi kan bruge mere, end vi gør i dag? Det har jeg sagt ja til, det vil jeg meget, meget gerne undersøge.

Det er klart, at hvis vi kan komme tættere på, at vi kan sanktionere intelligent, klogt og med et resocialiserende formål, og at der er flere mennesker, der kan bevare deres tilknytning f.eks. til arbejdsmarkedet, mens de afsoner, så er det en rigtig vej at gå. Så jeg har givet tilsagn både over for mine egne ordførere og over for SF og nu også over for Folketingets Retsudvalg om, at vi er positivt indstillede over for den her idé.

Så er der lige et par kommentarer, for det er der næsten altid. For det første synes jeg, vi skal tænke os meget om i spørgsmålet om, hvorvidt vi skal overføre det fra Kriminalforsorgen til domstolene, og om ikke det i virkeligheden ville være bedre at have et sigte på, at det kunne foregå begge steder. Jeg ville være ked af, at Kriminalforsorgen mister et instrument, der faktisk ser ud til at have en positiv effekt. Så i den videre diskussion vil jeg meget gerne have, at vi i stedet for at sige »overføre fra« kommer tættere på at sige, at det er et instrument som både domstolene og Kriminalforsorgen kan komme til at bruge i fremtiden.

Justitsministeriet har allerede mødtes med Dommerforeningen og relevante myndigheder, og på baggrund af de helt første drøftelser er der altså en række ting, som også Folketinget bliver nødt til at overveje.

For det første er det jo sådan i dag, at når man afsoner med elektronisk fodlænke, ligger der i Kriminalforsorgen det, man kalder en egnethedsundersøgelse. Man skal altså finde ud af, om den her afsoningsform er den rette for den person, der skal afsone. Hvad betyder det? Det betyder, at der er nogle, der kan afsone med fodlænke, og at der er nogle, der ikke kan. Det kræver en egnet bolig – man skal jo være et sted, når man har fodlænken på – og der er altså også afsonere, der giver udtryk for, at det at have elektronik på sig og blive overvåget af nogle andre oplever de, måske på baggrund af deres egen situation, ikke er den rigtige måde at afsone på. Den egnethedsundersøgelse tror jeg det er klogt at tage med os på vores videre færd. Det, man selvfølgelig skal overveje, er, at hvis man – eller vi – også overfører den her kompetence til domstolene, vil der givet skulle laves nogle flere egnethedsundersøgelser. Det er det første, man bliver nødt til at afdække, fordi det selvfølgelig er vigtigt, at Kriminalforsorgen bruger ressourcerne rigtigt.

Det næste, og det er i hvert fald noget, der ligger mange retsordførere på sinde, er, at vi skal passe på, at det her ikke resulterer i en forlængelse af sagsbehandlingstiderne ved domstolene. Man kan sige, at en egnethedsundersøgelse jo altså skal foreligge, forud for at sagen skal for retten, og det skal jo altså helst hverken medføre – og det vil jeg gerne understrege – flere udsættelser eller længere berammelsestider. De er sådan set rigelig lange i forvejen.

Så er der det tredje spørgsmål, jeg bare lige vil rejse, og det er: Hvad gør vi, hvis de dømte overtræder vilkårene for afsoning? Det skal vi også tage stilling til.

Med alt det her siger jeg, at der er nogle – og det er der altid på retsområdet – principielle overvejelser, vi bliver nødt til at gøre os i fællesskab. Men retningen for det her synes jeg er rigtig, og det har jeg tilkendegivet over for Retsudvalget.

Hvad er så konklusionen? Den er, at jeg synes, at vi i fællesskab i Folketinget skal arbejde videre. Det bliver ikke med et ja til beslutningsforslaget her, for vi vil altså gerne have lov til at gøre os også de praktiske overvejelser, men der er jo noget, der tyder på, at vi måske her kunne blive enige på tværs af en række politiske partier, og det ville være godt. Det er jo også en kvittering for et af de nybrud, som man må sige at fodlænkerne har været, i de senere år.

Tak til ministeren. Så er det fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

På det årlige møde i Dommerforeningen i år fremkom der et forslag om at udvide beføjelserne til at træffe beslutning om afsoning i fodlænke, altså at det ikke længere blot skulle være et anliggende for Kriminalforsorgen, men at man også kunne bruge redskabet i retssalen. Det var et forslag, som vi Socialdemokrater fandt og finder positivt, og derfor ønsker vi også at få forslaget undersøgt nærmere i forhold til en konkret udmøntning. Det er også et forslag, som vi bl.a. har drøftet med både ministeren, SF, Konservative og selvfølgelig vores egen regeringspartner.

Venstre har efterfølgende fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen inden udgangen af denne folketingssamling at ændre beslutningskompetencen vedrørende afsoning med elektronisk fodlænke, således at det fremover vil være retten, der som led i dommen beslutter, om afsoning kan ske ved brug af elektronisk fodlænke.

Vi er som nævnt positive over for dette, men vi mener, at der er behov for en nærmere undersøgelse af mulighederne og konsekvenserne ved at gennemføre en ændring af beslutningskompetencen. Ikke mindst er det vores ønske, at beføjelserne ikke skal lægges helt over til domstolene, men stadig også skal være en mulighed for Kriminalforsorgen.

Med de ord skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater er yderst positivt stemt over for at give domstolene mulighed for at idømme fodlænke, men der er behov for en yderligere nuancering af forslaget, og herunder en bredere afgrænsning, og på den baggrund kan vi ikke støtte forslaget her i dag.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Christian Langballe.

Der findes jo et udtryk på engelsk, som hedder common sense, og som på almindeligt jysk hedder sund fornuft, og det her er simpelt hen indlysende sund fornuft. Så jeg har egentlig ikke så meget mere at tilføje. Vi støtter forslaget.

Så kort kan det gøres. Så må hr. Jeppe Mikkelsen skynde sig at holde sin åbningstale – eller sin tale for Det Radikale Venstre.

Tak, hr. formand; jeg vil holde en ordførertale, ikke en åbningstale. Det kom lige bag på mig, at det var så kort en tale, som hr. Christian Langballe ville holde. Men jeg vil sådan set også bare gerne rose Venstres ordfører for dette interessante beslutningsforslag.

Vi Radikale er villige til at drøfte det her spørgsmål nøje, og vi har sådan set ingen principielle overvejelser mod, at en fodlænke ikke også kan benyttes som sanktionsform og ikke kun som i dag som afsoningsform; det synes vi sådan set er meget spændende og interessant at dykke ned i.

Der er dog nogle udfordringer, som går på lidt forskellige ting; jeg synes, at justitsministeren fint kom ind på dem. Der var en pointe omkring § 808-undersøgelser osv. – eller personundersøgelser, som de også kaldes – altså at det måske skal udvides en smule osv. Det og andre uafklarede spørgsmål synes jeg det vil være rigtig fint at få undersøgt nærmere, så det vil jeg gerne takke justitsministeren for at ville kigge nærmere på.

Vi vil afvente resultatet af det, hvorfor vi ikke kan støtte beslutningsforslaget sådan her og nu, men vi deler intentionerne. Dog synes vi, man skal overveje, om man skal flytte hele beslutningskompetencen til domstolene. Det kan godt være, at man skulle kigge på at lave en model, hvor noget af kompetencen ligger hos domstolene og noget af den ligger hos Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Men tak for ordet, og ros til Venstre for dette gode forslag.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes, at det her er et glimrende forslag, og det er jeg jo også nødt til at sige, for jeg har selv stillet et ændringsforslag om det samme til lovforslaget om samfundstjeneste – jeg valgte så godt nok at trække det, fordi justitsministeren tilkendegav, at hun var meget positiv over for det her og nu også ser på, hvordan man kan indrette det på en måde, så domstolene får mulighed for at pådømme fodlænke.

Når det gælder forslaget her, er det jo noget, som jeg tror vi alle sammen har samlet op efter Dommerforeningens årsmøde, hvor de netop gav udtryk for, at de gerne ville have muligheden for det her, og det giver også rigtig meget mening, fordi man jo i forvejen indhenter personundersøgelser og får lavet sådan nogle, når man f.eks. skal sætte folk i samfundstjeneste, og det er nogenlunde den samme proces.

Jeg har ikke noget problem med, at man både kigger på at give domstolene en mulighed for at kunne pådømme det og også samtidig bevarer muligheden for at kunne bruge redskabet, hvor de skønner det godt og fornuftigt i Kriminalforsorgen; jeg kan godt forestille mig, at de to systemer kan leve side om side.

Så jeg ser frem til, at Justitsministeriet har afsluttet sin undersøgelse af det her, og så har jeg store forhåbninger om, at domstolene i fremtiden kommer til at kunne pådømme fodlænke, hvilket jeg synes er rigtig fornuftigt.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper.

Jeg vil se, om jeg kan stikke Dansk Folkeparti og gøre det endnu hurtigere ved blot at konstatere, at jeg sådan set føler mig dækket ind af det, som flere ordførere har sagt, herunder især SF's ordfører.

Tak. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er et ganske fornuftigt forslag, som Venstre her har fremsat, nemlig at det vil blive muligt at blive dømt til at skulle benytte elektronisk fodlænke i en periode og dermed få det som straf. Vi går meget ind for, at der kan blive brugt alternative straffe i stedet for bare de traditionelle.

Hvis det er sådan, at Venstre gerne vil have forslaget til afstemning, stemmer vi gerne for. Hvis man hellere vil lave en beretning, medvirker vi også gerne til det. Hvis pointen er, at bureaukratiet også skal kunne følge med – og det er det, jeg forstår er hovedargumentet for, at det ikke skal vedtages nu – må vi så desværre leve i den virkelighed, vi lever i, hvor bureaukratiet slår alle argumenter, og så tager det den tid, det tager, og så kan jeg høre, at vi nok får det gennemført en eller anden gang i næste folketingssamling, lige meget hvem der måtte vinde et folketingsvalg.

Tak. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak, hr. formand. Vi kan støtte forslaget om at give domstolene mulighed for som led i dommen at fastsætte, at afsoningen kan ske ved brug af elektronisk fodlænke. Det synes vi er et udmærket forslag fra Venstre. Havde Venstres spurgt, havde vi gerne været medforslagsstillere; på samme måde ville vi have støttet det ændringsforslag, som vi forstår fru Karina Lorentzen Dehnhardt havde på tapetet, hvis det var dukket op.

I dag er det nemlig overladt til Kriminalforsorgen at beslutte, om afsoning kan ske i fodlænke. Den ordning har for så vidt egentlig fungeret ganske udmærket, men det vil være rigtigt at give domstolene mulighed for at dømme til afsoning i fodlænke, sådan at forstå, at domstolene har forskellige sanktionsmuligheder at anvende, når straffen skal udmåles.

Domstolene kan jo i dag idømme alle mulige former for sanktioner, dog ikke afsoning i fodlænke. Det ændres med det her beslutningsforslag, og derfor støtter vi det.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Når en tiltalt møder sin forsvarer i retten, stiller han som udgangspunkt to spørgsmål. Det første spørgsmål er: Er pressen til stede? Og efter at have forklaret, at pressens tilstedeværelse er en retssikkerhedsgaranti, og at man skal være glad for det, hvis de er der, osv., hvilket de færreste forstår, kommer det andet spørgsmål: Skal jeg ind i et fængsel? Det er sådan set ret vigtigt for den tiltalte at finde ud af, om risikoen er, at han skal i fængsel. Vi kan altså starte med at slå fast, at det er et vigtigt element for den tiltalte.

Det næste er, at der typisk i de her sagen også sidder nogle domsmænd. De har gennemgået sagen fra A til Z og har hørt på tiltaltes forklaring, på bevisførelsesdokumentationen, og hvad der ellers skal til i en procedure, og så skal de afsige dommen. Domsmændene kan altså i dag ikke forstå, at de ikke også har det element med, om tiltalte skal afsone en eventuel ubetinget straf via fodlænke.

Det tredje er dommerne. Dommerne kan faktisk heller ikke forstå det. Som min kollega fru Karina Lorentzen Dehnhardt har sagt, blev der også givet udtryk for undren på Dommerforeningens årsmøde over den her ordning.

Så summa summarum må man sige, at alt sådan set taler for, at det her element som udgangspunkt overlades til domstolene at afgøre. Det er de domstole, der i forvejen sidder med samtlige oplysninger om den tiltalte. Domstolen sidder med § 808-undersøgelsen, altså personundersøgelsen, kender tiltaltes forhold; domstolen har tiltalte foran sig og kan stille supplerende spørgsmål om tiltaltes forhold, og domstolen har faktisk et rigtig godt indtryk af de forhold, som skal oplyses i forbindelse med en eventuel fodlænkeafsoning. Det vil altså sige, om vedkommende har bolig, arbejde osv. osv. Dommeren har altså en meget, meget grundig gennemgang af de betingelser, der lægges til grund for en eventuel fodlænkeafsoning – det er både fra den tiltalte selv og fra personundersøgelsen, som ligger foran dommeren.

Derfor synes jeg faktisk ikke, at der er grund til at skubbe den her procedure. Jeg bemærkede, at justitsministeren sagde, at det jo kræver en egnethedsundersøgelse, der bl.a. inkluderer, om man har egen bolig, og om man har noget imod den elektroniske fodlænke. Der må jeg altså sige, at det ikke er en anden undersøgelse. Det er faktisk allerede det, der står i § 808-undersøgelsen, som dommeren har foran sig i forvejen. Ministeren var også bange for, at det måske også kunne forlænge sagsbehandlingstiden. Nej, det vil forkorte sagsbehandlingstiden. Det kan jeg garantere for. Den bliver ikke længere af, at man skubber kompetencen frem.

Summa summarum må vi jo sige, og det vil jeg da kvittere for, at alle inklusive ministeren talte pænt og positivt om forslaget. Efter at have gjort det tilkendegav halvdelen af Folketingssalen, at de ikke kunne stemme for det. Men jeg tager nu altså de positive bemærkninger og glæder mig på den baggrund til udvalgsbehandlingen. Det er ingen hemmelighed, at det er mærkværdigt for dommere og domstole at skulle tage stilling til strafudmålingen i en situation, hvor man kan gøre betingede domme betinget af alt mellem himmel og jord, betinget af alkoholafvænning, narkoafvænning, ophold på bestemte steder, kommunalt tilsyn osv., men man kan ikke gøre noget betinget af eller bestemme afsoning med fodlænke. Det er altså faldet mange for brystet. Men jeg vil sige tusind tak for bemærkningerne. Det lyder, som om der er grundlag for et godt videre arbejde med det her.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.