Fremsat den 20. november 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og forskellige andre love

(Præciseringer af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager, m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Kommunen kan fortsat udbetale uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.

Stk. 3. Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder, i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af, at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan højst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

2. I § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 3, og i § 23, stk. 5, ændres »modtager ekstra børnetilskud« til: »har erhvervet ret til ekstra børnetilskud«.

3. I § 23, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »efter«: »stk. 2, nr. 5, og«.

4. I § 25, stk. 3, nr. 1, 2 og 3, og i § 25, stk. 6, ændres »modtager ekstra børnetilskud« til: »har erhvervet ret til ekstra børnetilskud«.

5. I § 25, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »efter«: »stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 5, og«.

6. I § 68, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 10,«.

7. I § 68, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 2, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 10,«, og efter »beregnes efter« indsættes: »§ 23, stk. 3, eller«.

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1380 af 24. december 2012, § 10 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 2 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 42 indsættes:

For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, bortset fra nytteindsats efter § 42 a, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik.«

2. I § 44, stk. 1, nr. 4, ændres »nr. 3-7 og 11« til: »nr. 3-7, 11 og 13«.

3. § 49 a ophæves.

4. I § 50 indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om nytteindsats, som nævnt i § 42 a, herunder om indholdet og hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere samt nærmere regler om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet efter § 48, stk. 4.«

5. I § 75 a, stk. 2, ændres »ikke har andre problemer end ledighed« til: »er jobparate«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk. 4-7«.

6. I § 75 a, stk. 3, ændres »har andre problemer end ledighed« til: »er aktivitetsparate«, og »stk. 4 og 5« ændres til: »stk. 4-7«.

7. I § 75 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personer omfattet af § 2, nr. 10, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag udgøre

1) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og

2) 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer.

Stk. 6. Udbetaling af løn efter stk. 5, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i riget bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

8. I § 75 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »Bestemmelserne om ydelser m.v. efter § 38 og § 45« til: »Bestemmelserne i § 32 a, § 38, § 45 og § 52 a«.

§ 3

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 60, stk. 6, ændres »tilmeldtes cv-oplysninger« til: »cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk.1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet«, og »sagsbehandling i jobcentrene« ændres til: »sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen«.

§ 4

I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Undtagelse fra aktindsigt

Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke anvendelse på dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang efter denne lov.«

§ 5

I lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.), foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 15, ophæves.

2. § 1, nr. 80, ophæves.

3. § 1, nr. 81, ophæves.

§ 6

I lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv be­skæf­tigel­ses­indsats, lov om ansvaret for og styring­en af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kon­tant­hjælps­modtagere, hel­heds­orienteret indsats til udsatte m.v.), foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 66, ophæves.

2. § 1, nr. 70, ophæves.

3. § 1, nr. 77, ophæves.

4. § 2, nr. 18, ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 og § 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18. april 2013 »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job«. Aftalen indeholdt en række initiativer, som skal være med til at sikre, at unge får en uddannelse, og at alle unge og voksne mødes med klare krav og forventninger, således at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev vedtaget af Folketinget den 28. juni 2013 med vedtagelsen af to love - nr. 894 og nr. 895 af 4. juli 2013.

Dette lovforslag indeholder en række nye bestemmelser, som ændrer de to ændringslove. Herved præciseres og konsekvensrettes en række bestemmelser. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med de to vedtagne ændringslove, der udmøntede kontanthjælps­reformen. Lovteknisk ophæves en række bestemmelser i de vedtagne ændringslove og foreslås på ny som ændringer til hovedloven indeholdende de nye elementer.

Lovforslaget indeholder også forslag til en ændring som følge af ikrafttrædelsen af en ny offentlighedslov den 1. januar 2014 og en enkelt ændring, der tydeliggør, at også ledige fleksjobvisiteredes cv'er indgår i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Præciseringer i lov om aktiv socialpolitik

2.1.1. Forsørgere med børn i udlandet

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne modtage kontanthjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, der har ret til hjælpen efter EU-retten.

Med lovændringen i lov nr. 894 af 4. juli 2013, hvor kontanthjælpen blev afskaffet for alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor uddannelseshjælp blev indført i stedet for, blev der ikke henvist korrekt til, at betingelsen for at kunne modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp som forsørger er, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, der har ret til hjælpen efter EU-retten, og at dette gælder for alle forsørgere.

Det betyder, at EU-borgere, der har børn med ophold i lande udenfor EU, og personer, der har børn med ophold i EU-lande, uden at forsørgeren har ret til hjælp efter de EU-retlige regler, fremover ville kunne få uddannelseshjælp/kontanthjælp som forsørgere.

Der foreslås derfor en præcisering med ikrafttræden 1. januar 2014, så det fortsat er en betingelse for at kunne modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, der har ret til hjælpen efter EU-retten eller tale om en person, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 5.

2.1.2. Enlige forsørgere og ret til børnetilskud

Det følger af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i lov nr. 894 af 4. juli 2013, som trådte i kraft den 1. oktober 2013 med virkning fra 1. januar 2014, at satserne for unge under 30 år følger satserne for SU. Formålet hermed er at undgå, at den unge oplever et skift i ydelsesniveau ved overgangen fra uddannelseshjælp til SU. Svarende til SU-reglerne ydes hjælpen med satsen for enlige forsørgere, når en forsørger modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).

Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, i børnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1. pkt., andet led i børnetilskudsloven. Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.

Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som bliver enlig forsørger, derfor først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen af førstkommende kvartal, det vil sige efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet. Efter de gældende regler om kontanthjælp modtager en forsørger forsørgersatsen fra barnets fødsel, og indtil forsørgelsespligten ophører. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at dette princip videreføres for uddannelseshjælp og kontanthjælp efter 1. januar 2014.

Det foreslås derfor, at betingelsen for at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen for enlige forsørgere, ændres fra at være modtager af ekstra børnetilskud til en betingelse om, at den enlige forsørger skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud.

Den tilsvarende ændring foreslås for enlige forsørgere under 30 år, der efter den vedtagne lov nr. 894 af 4. juli 2013, kan modtage forudbetalt behovsbestemt hjælp i op til 2 måneder i en periode mellem 2 uddannelsesforløb, da der er tale om samme betingelse som ovenfor.

Med forslaget vil definitionen af enlig forsørger - og dermed ydelsessatsen - ikke fuldt ud følge den definition, der følger af SU-loven.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen om forudbetalt behovsbestemt hjælp er lovteknisk udformet på den måde, at bestemmelsen i lov nr. 894 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås en ny bestemmelse til hovedloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, 2 og 4, og § 5, nr. 1.

2.1.3. Satser for ressourceforløbsydelse

I forbindelse med udmøntning af kontanthjælpsreformen ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 blev der som følge af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp foretaget konsekvensrettelser i reglerne om satser for ressourceforløbsydelse, så disse fremover henviser til de korrekte satser.

Det har været intentionen, at satserne for ressourceforløbsydelse ikke skulle ændres som følge af de nye satser i reformen, men at satserne for ressourceforløbsydelse alene blev konsekvensrettet, så der henvises til de satser, der svarer til de hidtil gældende.

Der er imidlertid behov for at præcisere, at det ikke er intentionen, at en hjemmeboende ung under 25 år skal have en højere sats.

Det foreslås derfor, at henvisningen til satsen for en hjemmeboende ung under 25 år præciseres, hvorved den gældende retstilstand opretholdes, og satserne for ressourceforløbsydelse fortsætter uændrede.

Den foreslåede ændring er lovteknisk udformet på den måde, at ændringerne fra lov nr. 894 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås nye ændringer til hovedloven med korrekte henvisninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6 og 7, og § 5, nr. 2 og 3.

2.2. Ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.2.1. Præcisering af nytteindsats

Efter de gældende regler skal aktiveringstilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsæt­ninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud har således som overordnet formål at hjælpe den enkelte ledige til beskæftigelse.

Med aftalen om kontanthjælpsreformen fra april 2013, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, blev nytteindsats aftalt som en ny tilbudsmulighed. Formålet er at give især åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre arbejde af nytteskabende værdi for deres ydelse, mens de afventer at kunne påbegynde uddannelse eller job. Af aftalen fremgik endvidere, at nytteindsats skulle kunne etableres på kommunale arbejdspladser. Under behandlingen af L 223 (2012/2013), som implementer dele af aftalen, blev det besluttet at udvide dette til »kommunale, regionale eller statslige virksomheder«.

Af bemærkningerne til L 223 fremgår, at der ved nytteindsats forstås arbejde af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Den enkelte nytteindsats kan vare op til 13 uger.

Det fremgår af lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde i kraft 1. januar 2014, at personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, fremover kan få tilbud om nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig virksomhed.

Det fremgår tillige af ændringsloven, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet, det vil sige kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og ansatte i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal sikre, at nytteindsats får et rimeligt indhold, er i overensstemmelse med statsstøtteregler og ikke er konkurrenceforvridende m.v.

Inden for de rammer, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsatsen skal være. Der kan fx være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende, eller opgaver med at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud, herunder mentorstøtte. Dette fremgår af bemærkningerne til L 223.

Der er, efter ændringsloven er vedtaget, fundet behov for yderligere præcisering om, hvor nytteindsats kan etableres, idet der fx er adskillige selvejende institutioner, som udfører arbejde for kommunerne, regionerne eller staten på baggrund af driftsoverenskomst e.l. med disse. Det kan fx være selvejende daginstitutioner eller plejehjem.

For at undgå usikkerhed om, hvor nytteindsats kan etableres, foreslås det, at den afgrænsning, der gælder for, hvor offentlige løntilskudsjob kan etableres, også skal gælde for, hvor nytteindsats kan etableres. Det foreslås derfor, at det præciseres, at nytteindsats kan etableres hos »offentlige arbejdsgivere«, og at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive brugt til at fastsætte samme afgrænsning af, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere, som gælder på løntilskudsområdet. Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ved offentlige arbejdsgivere i forbindelse med løntilskudsansættelse forstås 1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, 2) statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l. , hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Med anvendelsen af samme afgrænsning af offentlige arbejdsgivere på nytteindsatsområdet og løntilskudsområdet sikres der ensartet fortolkning af, hvor der kan etableres nytteindsats, idet det er en afgrænsning, som i forvejen anvendes af jobcentrene. Det bemærkes, at nytteindsats i daginstitutioner m.v. bl.a. vil indebære, at der skal indhentes børneattester i det omfang, den konkrete nytteindsats vurderes at være omfattet af reglerne om børneattester, jf. bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, dag-, fritids- og klubtilbud samt private pasningsordninger.

De foreslåede ændringer er lovteknisk udformet på den måde, at § 1, nr. 66 og 77, om nytteindsats, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås nye bestemmelser til hovedloven med det justerede indhold, der præciserer, hvor nytteindsats kan etableres og bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler herom.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 4, og til § 6, nr. 1 og 3.

2.2.2. Præcisering af virksomhedspraktik til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp

Efter de regler i lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde i kraft 1. januar 2014, er det uklart, hvor længe et tilbud om virksomhedspraktik til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp kan vare, idet der i en bestemmelse (§ 1, nr. 69) står, at det kan have en varighed op til 4 uger og op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

I en anden bestemmelse (§ 1, nr. 70) står blot, at det kan have en varighed på op til 13 uger.

Det sidstnævnte er en fejl, som er opstået ved, at der i stedet for et »og« er indsat en bindestreg.

Det foreslås, at denne fejl rettes, således at det gøres klart, at virksomhedspraktik til uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp kan vare op til 4 uger og kun op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

De foreslåede ændringer er lovteknisk udformet på den måde, at § 1, nr. 70, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås en ny bestemmelse med den korrekte henvisning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2, og § 6, nr. 2.

2.2.3. Konsekvensændring som følge af, at reglerne om det lokale beskæftigelsesråds opgaver er flyttet til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd (LBR) om anvendelsen af virksomhedspraktik, samt at ministeren kan fastsætte regler om denne underretning.

Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde i kraft 1. januar 2014, udvides LBR´s opgaver, og reglerne herom samles i styringsloven. Som konsekvens heraf skulle reglerne om LBR´s opgaver i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats have været ophævet.

Dette er ikke sket, og det foreslås derfor, at reglen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophæves.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

2.2.4. Fastsættelse af løn til ledige selvforsørgende i tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver.

Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde i kraft 1. januar 2014, afskaffes minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag for kontanthjælpsmodtagere i offentlig løntilskudsansættelse. Kontanthjælpsmodtagere skal i stedet have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til deres kontanthjælp.

Efter gældende regler kan ledige selvforsørgende få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det indebærer, at der pr.1. januar 2014 ikke er fastsat en minimumsløn for ledige selvforsørgende i disse situationer, da de ikke får nogen offentlig ydelse, og minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpengesats afskaffes.

Det foreslås derfor, at lønnen under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag for ledige selvforsørgende, som ikke er forsørgere, udgør 60 pct. af højeste dagpengesats og 80 pct. for forsørgere, svarende til henholdsvis 2.445 kr. pr. uge og 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Det svarer til de satser, som modtagere af særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og de foreslåede satser, som modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få, jf. lovforslag nr. 70 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 7.

2.2.5. Præcisering af tilbud til ledige selvforsørgende

Efter gældende regler har ledige selvforsørgende ret til tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, med mindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Udgangspunktet er, at de får tilbud efter samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde i kraft 1. januar 2014, får kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test viser, at personen har behov for det. Derudover får kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til tilbud om realkompetencevurdering.

Ved samme lov får kontanthjælpsmodtagere også ret til tilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med løntilskud.

Det har ikke været hensigten, at disse tre rettigheder for kontanthjælpsmodtagere også skulle gælde for ledige selvforsørgende. Det er ved en fejl ikke blevet konsekvensrettet i loven. Det foreslås derfor, at reglerne ændres, så det fremgår, at ledige selvforsørgende ikke har ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse med løntilskud.

Det bemærkes, at der intet er til hinder for, at jobcenteret kan give disse tilbud, men det er ikke en ret for den ledige selvforsørgende at få tilbuddene.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 8.

2.3. Ændringer i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang

2.3.1. Ledige fleksjobvisiteredes cv i det fælles datagrundlag

Efter gældende regler skal tilmeldte ledige - ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere - have et cv i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet). Tilmeldtes cv-oplysninger og andre oplysninger registreret i selvbetjeningsløsninger samt andre oplysninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene indgår i det fælles datagrundlag.

Det fremgår af lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontanthjælpsreformen, og som skal træde i kraft 1. januar 2014, at det pr. 1. januar 2014 gælder, at cv-oplysninger for personer, der efter § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et cv i Jobnet, indgår i det fælles datagrundlag. Det gælder endvidere, at oplysningerne kan anvendes til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Ledige fleksjobvisiterede skal også have et cv. Det vil sige, at de skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst ét beskæftigelsesmål. Oplysningerne afgives ved, at personen lægger sit cv på Jobnet.

Det foreslås, at cv-oplysninger for ledige fleksjobvisiterede i lighed med cv-oplysninger for tilmeldte ledige og andre, der skal have et cv, skal indgå i det fælles datagrundlag.

De foreslåede ændringer er lovteknisk udformet på den måde, at § 2, nr. 18, om cv i det fælles datagrundlag, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 foreslås ophævet, og at der i stedet foreslås nye bestemmelser om, at cv'er og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i det fælles datagrundlag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 1.

2.3.2. Undtagelse fra aktindsigt i dokumenter om varsling

2.3.2.1. Gældende regler

Efter § 3, stk. 1, i den gældende offentlighedslov (lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) kan vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller arter af dokumenter, for hvilke bestemmelserne i lovens §§ 7-14 i almindelighed vil medføre, at begæring om aktindsigt kan afslås, skal være undtaget fra loven.

Bekendtgørelse nr. 1105 af 17. september 2010 om undtagelse fra aktindsigt efter offentlighedsloven af oplysninger, der gives som led i arbejdsmarkedsundersøgelser eller efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang er udstedt med hjemmel i den gældende offentlighedslovs § 3, stk. 1. Det følger af bekendtgørelsen bl.a., at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang, jf. bekendtgørelse af lov nr. 291 af 22. marts 2010 om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, ikke er omfattet af aktindsigt.

Med den nye offentlighedslov, som træder i kraft den 1. januar 2014, ophæves den gældende offentlighedslovs § 3, stk. 1. Bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i lovens § 3, stk. 1, bortfalder således pr. 1. januar 2014. Dette gælder også bekendtgørelse nr. 1105 af 17. september 2010. Generelle undtagelser fra offentlighedsloven af nærmere angivne myndigheder, sagsområder eller dokumenter må herefter ske ved lov.

Forslaget om at undtage de pågældende dokumenter ved lov har til formål at videreføre den nuværende retstilstand.

Der er således tale om, at dokumenter som de omhandlede, der indgår i sager om varsling, i almindelighed vil indeholde sådanne oplysninger, at dokumenterne efter en konkret vurdering vil være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse fra aktindsigt. Konkret stillingtagen til en anmodning om aktindsigt i dokumenter som de pågældende vil med andre ord som altovervejende hovedregel indebære, at anmodningen ikke imødekommes.

Baggrunden for at undtage de pågældende dokumenter er bl.a. varetagelsen af hensynet til, at virksomheder er sikre på diskretion, når de varsler afskedigelser af større omfang. En virksomhed skal således bl.a. skriftligt meddele beskæftigelsesregionen årsagen til, at bestemte medarbejdere påtænkes afskediget. I en sådan meddelelse vil i almindelighed indgå personlige oplysninger om de varslede medarbejdere, herunder oplysninger om cpr-nr., og afskedigelses- og fratrædelsestidspunkt for den enkelte.

Baggrunden for at undtage de pågældende dokumenter er også varetagelsen af konkurrence- og forretningsmæssige hensyn, idet offentlighed omkring de pågældende dokumenter vil kunne have en væsentlig negativ effekt på virksomheders muligheder for at drive virksomhed.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning - dokumenter i varslingssager

Det foreslås, at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang fortsat og i samme omfang som efter den gældende bekendtgørelse nr. 1105 af 17. september 2010 om undtagelse fra aktindsigt efter offentlighedsloven af oplysninger, der gives som led i arbejdsmarkedsundersøgelser eller efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang, skal være undtaget fra aktindsigt.

En sådan ordning findes allerede i dag, da der i medfør af den gældende offentlighedslov § 3, stk. 1, er udstedt en bekendtgørelse, der undtager netop disse dokumenter fra at være omfattet af offentlighedsloven. En vedtagelse af lovforslaget vil således betyde, at den eksisterende retstilstand videreføres efter den 1. januar 2014.

De pågældende dokumenter vil i almindelighed indeholde sådanne oplysninger, at dokumenterne efter en konkret vurdering vil være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse fra aktindsigt. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om en virksomheds interne forhold af væsentlig betydning for virksomhedens drift og om oplysninger, der vedrører de enkelte medarbejdere på virksomheden, herunder f.eks. oplysninger om varslede medarbejderes cpr-nr. mv.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet set vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler-Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettig­heder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare og Rådet for Socialt Udsatte.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende regel i § 12, stk. 1, kan der ikke udbetales hjælp til personer under uddannelse, medmindre personen deltager i uddannelse som tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationslovens § 23 a, stk. 6. I bekendtgørelse nr. 148 af 27. februar 2012 om uddannelsessøgendes ret til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik i særlige tilfælde er der dog fastsat regler om, at personer i visse tilfælde kan deltage i uddannelse med kommunens godkendelse.

Der kan som udgangspunkt heller ikke udbetales hjælp i perioder, hvor der ikke er undervisning, fx i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem en erhvervsuddannelses grund- og hovedforløb. Efter Ankestyrelsens principafgørelse nr. 38-13 blev en afsluttet grunduddannelse således ikke anset for afbrudt i relation til retten til kontanthjælp, hvis grunduddannelsen forventedes efterfulgt af en elev-, lærer- eller praktikplads, også selvom personen ikke havde indgået en aftale om en elev-, lærer- eller praktikplads. Hvis personen ikke havde fundet en elev-, lærer- eller praktikplads ca. 2 måneder efter afslutningen af grunduddannelse, kunne uddannelsen dog anses for afbrudt i relation til kontanthjælp, hvorefter personen kunne få kontanthjælp, hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt.

For at sikre at personer, der overgår til uddannelse fra uddannelseshjælp, hvor deres SU endnu ikke er på plads, og at unge enlige forsørgere i en periode mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller mellem to uddannelsesforløb ikke opgiver deres uddannelse, fordi de i en periode ikke kan få SU, foreslås det at indføre regler om, at der i visse tilfælde kan udbetales hjælp til personer under uddannelse. De nye regler foreslås indsat i § 12 som nye stk. 2 og 3.

Det foreslås, med nyaffattelsen af § 12, stk. 2, at kommunen får mulighed for at fortsætte med at udbetale uddannelseshjælp i op til 2 måneder til unge, der på baggrund af et uddannelsespålæg er påbegyndt en uddannelse, men som endnu ikke får udbetalt SU. Målgruppen for den foreslåede bestemmelse er unge under 30 år, der allerede modtager uddannelseshjælp efter lovens § 23.

Det foreslås med affattelsen af § 12, stk. 3, at kommunen får mulighed for at yde en behovsbestemt forsørgelseshjælp til enlige forsørgere under 30 år i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem et grund- og hovedforløb på en erhvervsuddannelse, herunder hvis perioden ligger i sommerferien mv. Her er tale om en ny forsørgelsesydelse, som er forudbetalt som følge af, at SU er forudbetalt. Det er en betingelse, at den enlige forsøger ikke kan modtage SU og dermed få dækket sin og barnets/børnenes forsørgelse. Hjælpen ydes på baggrund af kommunens konkrete vurdering af personens økonomiske forhold. Det foreslås, at hjælpen højst kan udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned, og at hjælpen højst kan ydes i 2 måneder.

Definitionen af enlige forsørgere i forslaget til affattelse af § 12, stk. 3, følger den definition, som følger af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) i forhold til retten til ekstra børnetilskud. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.

Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, når personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.

Der er endvidere visse betingelser i børnetilskudsloven om dansk statsborgerskab samt forudgående bopæl eller beskæftigelse i Danmark. Det foreslås, at en person anses for omfattet af målgruppen, selvom personen ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis dette alene skyldes, at betingelserne i børnetilskudslovens § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a, ikke er opfyldt.

Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, i børnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1. pkt., andet led, i børnetilskudsloven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten til børnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.

Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.

Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen af førstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.

Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger satsen for forsørgere fra barnets fødsel. Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp, samt den forudbetalte behovsbestemte hjælp til forsørgelse for enlige forsørgere under 30 år.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 1, med affattelsen af § 12, stk. 3, at det skal være en betingelse, at den enlige forsørger under 30 år skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud for, at personen kan modtage forudbetalt behovsbestemt hjælp i op til 2 måneder i en periode mellem 2 uddannelsesforløb.

Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for de personer, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen for størstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunen skal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen i disse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enlige forsørgere. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke en endelig afgørelse om ret til ekstra børnetilskud, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstra børnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbig udbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en tilbagebetaling af ydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.

Til nr. 2

Det følger af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at hjælpen ydes med satsen for enlige forsørgere, når en forsørger modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, i børnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1. pkt., andet led, i børnetilskuds­loven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten til børnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.

Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.

Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp med satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen af førstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.

Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger satsen for forsørgere fra barnets fødsel. Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 2, at det skal være en betingelse, at den enlige forsørger skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud for, at personen kan modtage uddannelseshjælp med satsen som enlig forsørger.

Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for de personer, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen for størstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunen skal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen i disse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enlig forsørger. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke en endelig afgørelse om ret til ekstra børnetilskud, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstra børnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbig udbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en tilbagebetaling af ydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.

Til nr. 3

I § 1, nr. 33 (§ 23), i lov nr. 894 af 4. juli 2013, som indfører den nye ydelse uddannelseshjælp og satserne for denne ydelse, blev der ved en fejl ikke henvist korrekt. Med det vedtagne, som trådte i kraft den 1. oktober 2013, vil der ske en utilsigtet ændring af retstilstanden med virkning fra den 1. januar 2014, således at det ikke længere er en betingelse for at kunne modtage hjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen. Konkret er betingelsen i den nye lovtekst alene videreført for de forsørgere, der modtager et månedligt tillæg til hjælpen som følge af en dokumenteret bidragspligt overfor barn/børn.

Derimod er betingelsen (for at kunne få forsørgersats) om, at barnet skal have ophold her i landet, medmindre forsørgeren efter EU-retten har ret til hjælpen, fejlagtigt ikke videreført for andre forsørgere. Dette betyder, at forsørgere, hvis børn ikke har ophold i Danmark, fremover vil kunne få uddannelseshjælp som forsørger. Det samme vil komme til at gælde for forsørgere, der ikke har ret til hjælp efter de EU-retlige regler, og hvis børn har ophold uden for Danmark.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af reg­ler­ne, at det er en betingelse for at kunne modtage uddannelseshjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen eller en person, der er omfattet af en bilateral overenskomst.

Betingelsen om, at børnene skal opholde sig her i landet, er i dag gældende for alle forsørgere, og det foreslås derfor, at betingelsen også fremgår af de regler, der skal have virkning fra den 1. januar 2014.

Til nr. 4

Det følger af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at hjælpen ydes med satsen for enlige forsørgere, når en forsørger modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ekstra børnetilskud udbetales kvartalsvis forud, jf. § 7 i børnetilskudsloven. Udbetalingen sker senest den 20. i kvartalets første måned. Ekstra børnetilskud udbetales første gang for kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, jf. § 10, 1. pkt., første led, i børnetilskudsloven, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører, jf. § 10, 1. pkt., andet led, i børne­til­skuds­loven. Når et barn bliver født fx 1. januar, erhverves retten til børnetilskud den 1. januar, og tilskud udbetales første gang for april kvartal.

Når et barn fylder 18 år 1. januar, ophører retten til børnetilskud i januar kvartal, og tilskud udbetales sidste gang for dette kvartal. Hvis retten til børnetilskud opstår og bortfalder i samme kvartal, kan der ikke udbetales børnetilskud, da betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.

Udbetaling af ekstra børnetilskud i et kvartal forudsætter, at betingelserne er opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i et kvartal, jf. § 6, stk. 2, i børnetilskudsloven.

Som følge af reglerne i børnetilskudsloven vil en modtager af uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som bliver enlig forsørger, først få ret til hjælp på satsen for enlige forsørgere fra begyndelsen af førstkommende kvartal efter, at retten til ekstra børnetilskud er erhvervet.

Efter de gældende regler om kontanthjælp, modtager en forsørger forsørgersatsen fra barnets fødsel. Dette princip ønskes videreført for uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 4, at betingelsen for at modtage kontanthjælp på satsen for enlige forsørgere om, at den enlige forsørger skal være modtager af ekstra børnetilskud, ændres til en betingelse om, at den enlige forsørger skal have erhvervet retten til ekstra børnetilskud.

Kommunen vil i det fælles it-system for kommunerne og Udbetaling Danmark over kontante ydelser og økonomiske tilskud, som en borger modtager fra begge myndigheder, kunne se, om en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som enlig forsørger - dette gælder både for de personer, der allerede modtager ekstra børnetilskud, og de personer, der har fået en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at de har erhvervet ret til ekstra børnetilskud og vil modtage dette børnetilskud fra næste kvartal. For restgruppen er der tale om oplysninger, som kommunen for størstedelens vedkommende allerede har, fx oplysningen om samliv/ikke samliv, som kommunen skal bruge i forbindelse med ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp. Hvis kommunen i disse situationer anser det for sandsynligt, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at personen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, skal kommunen på det grundlag udbetale satsen for enlig forsørger. Kommunen skal meddele personen, at der er tale om en foreløbig vurdering og ikke en endelig afgørelse om ret til børnetilskud, således at Udbetaling Danmark træffer selve afgørelsen om retten til ekstra børnetilskud. Kommunen skal samtidig med udbetalingen meddele, at der er tale om en foreløbig udbetaling. Det vil sige, at kommunen tager forbehold for, at der kan ske en tilbagebetaling af ydelsen som følge af Udbetaling Danmarks afslag på ekstra børnetilskud.

Til nr. 5

I § 1, nr. 35 (§ 25), i lov nr. 894 af 4. juli 2013, som indfører satserne for kontanthjælp, blev der ved en fejl ikke henvist korrekt. Med det vedtagne, som trådte i kraft den 1. oktober 2013, vil der ske en utilsigtet ændring af retstilstanden med virkning fra den 1. januar 2014, således at det ikke længere er en betingelse for at kunne modtage hjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen.

Konkret er betingelsen i den nye lovtekst alene videreført for de forsørgere, der modtager et månedligt tillæg til hjælpen som følge af en dokumenteret bidragspligt overfor barn/børn. Derimod er betingelsen (for at kunne få forsørgersats) om, at barnet skal have ophold her i landet, medmindre forsørgeren efter EU-retten har ret til hjælpen, fejlagtigt ikke videreført for andre forsørgere. Dette betyder, at forsørgere, hvis børn ikke har ophold i Danmark, fremover vil kunne få kontanthjælp som forsørger. Det samme vil komme til at gælde for forsørgere, der ikke har ret til hjælp efter de EU-retlige regler, og hvis børn har ophold uden for Danmark.

Det foreslås derfor, at det kommer til at fremgå af reglerne, at det er en betingelse for at kunne modtage kontanthjælp som forsørger, at barnet/børnene opholder sig her i landet, medmindre der er tale om en EU/EØS-borger, i det omfang denne efter EU-retten har ret til hjælpen eller en person, der er omfattet af en bilateral overenskomst.

Betingelsen om, at børnene skal opholde sig her i landet, er i dag gældende for alle forsørgere og bør derfor også fremgå af de regler, der skal have virkning fra den 1. januar 2014.

Til nr. 6 og 7

Efter de gældende regler modtager hjemmeboende unge under 25 år, som ikke har forsørgelsespligt overfor børn, en ressourceforløbsydelse svarende til gældende kontanthjælpssats for hjemmeboende under 25 år, jf. gældende lovs § 25, stk. 1, nr. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, får endvidere et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højst udgøre 13.952 kr. Det er en betingelse, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.

Som følge af reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp i §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, som er trådt i kraft den 1. oktober 2013 og har virkning fra den 1. januar 2014 foreslås det, at henvisningerne i § 68 konsekvensrettes, således de henviser til de korrekte satser. Der er således alene tale om konsekvensrettelser, og der er dermed ikke sket ændringer i satserne for ressourceforløbsydelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan virksomhedspraktik gives på private og offentlige virksomheder med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik har således et klart beskæftigelsesrettet sigte.

Det foreslås med affattelsen af § 42 a, at virksomhedspraktik udvides med »nytteindsats«, som skal kunne tilbydes modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp. Formålet med nytteindsats er, at personen skal arbejde for sin ydelse.

Det foreslås, at der ved nytteindsats forstås arbejde hos offentlige arbejdsgivere af nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som giver den enkelte mulighed for en form for beskæftigelse, hvor personen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbejde for sin ydelse. Der kan f.eks. være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende, eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud. Nytteindsats skal desuden kunne gives i kombination med andre tilbud, herunder mentorstøtte.

Nytteindsats skal primært gives til personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at påbegynde en uddannelse eller et job. Det vil dog også kunne gives til personer, der er aktivitetsparate, i de situationer, hvor nytteindsats vurderes at være det mest egnede tilbud med henblik på at bringe dem tættere på at kunne tage en uddannelse eller et job.

Forslaget svarer til § 1, nr. 66, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, som skulle træde i kraft 1. januar 2014, med den ændring, at det præciseres, at nytteindsats skal foregå hos offentlige arbejdsgivere, og ikke som der står i § 1, nr. 66, på en kommunal, regional eller statslig virksomhed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobcenteret så vidt muligt give kontanthjælpsmodtagere tilbud ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder med behov for arbejdskraft.

Det foreslås med affattelsen af § 42 b, at alle kontanthjælpsmodtagere får ret til virksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og den ledige aftaler selv varigheden, der ikke kan overskride varigheden af virksomhedspraktik efter de gældende regler.

Kommunen skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der er tale om en ret for den ledige, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, skal kommunen acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik, er bl.a., at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet er opfyldt, og at der foreligger skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Forslaget svarer til § 1, nr. 66 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, som skulle træde i kraft 1. januar 2014. Forslag til bestemmelsen fremsættes på ny af lovtekniske årsager.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til nr. 2

Det foreslås, at for unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som pr. 1. januar 2014 vil få uddannelseshjælp efter lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt forskellige andre love, og er aktivitetsparate, kan tilbud om virksomhedspraktik vare op til 13 uger. Det svarer til varighedsbegrænsning for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende § 49 a, at kommunen underretter det lokale beskæftigelsesråd (LBR) om anvendelsen af virksomhedspraktik, samt at ministeren kan fastsætte regler om denne underretning.

Ved § 2, nr. 15 og 16, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 udvides LBR´s opgaver, og reglerne herom samles i styringslovens § 46 a. Samtidig udvides kommunernes underretning til LBR, således at kommunerne ikke kun skal underrette LBR om virksomhedspraktik, men også om virksomhedspladser generelt, dvs. også nytteindsats og løntilskudsjob. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014.

Det fremgår af lovbemærkninger til disse ændringer (Lovforslag nr. 223 af 28. maj 2013, bemærkningerne til § 2, nr.14 og 15), at reglerne om LBR´s opgaver samles i § 46 i styringsloven om LBR's opgaver, og at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 49 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dermed ophæves. Ved en fejl er denne bestemmelse ikke ophævet. Det foreslås derfor, at § 49 a ophæves.

Til nr. 4

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om virksomhedspraktik, herunder om nærmere betingelser for virksomheds­praktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud samt regler om, hvornår betingelsen om, at der ikke må foregå konkurrenceforvridning, er opfyldt.

Virksomhedspraktik foreslås udvidet med redskabet nytteindsats, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder om indholdet, om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet og om, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerne skal sikre, at nytteindsats etableres som tilsigtet med reglerne og ikke giver problemer i forhold til konkurrenceforvridning, statsstøtteregler m.v. Inden for disse rammer vil det være op til kommunerne at beslutte, hvad indholdet af nytteindsats skal være. Der kan f.eks. være opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. også blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der forstås ved offentlige arbejdsgivere.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive brugt til at fastsætte samme afgrænsning af offentlige arbejdsgivere, som gælder på løntilskudsområdet. Denne afgrænsning fremgår af bekendtgørelse nr. 835 af 10. august 2012 om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det er fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere i forbindelse med løntilskudsansættelse forstås 1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, 2) statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l. , hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

Med denne afgrænsning vil der bl.a. kunne etableres nytteindsats i mange selvejende institutioner, som udfører arbejde for kommunale, regionale eller statslige virksomheder. Det kan fx være selvejende daginstitutioner eller plejehjem.

Med anvendelsen af samme afgrænsning af offentlige arbejdsgivere på nytteindsatsområdet og løntilskudsområdet sikres der ensartet fortolkning af, hvor der kan etableres nytteindsats, idet det er en afgrænsning, som i forvejen anvendes af jobcentrene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Til nr. 5

Der er tale om forslag til konsekvensændring som følge af, at udtrykket »ikke har andre problemer end ledighed« med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 erstattes af udtrykket »jobparate«. Der henvises til § 1, nr. 2, i lov nr. 895 af 4. juli 2013.

Der er endvidere tale om forslag til konsekvensændring som følge af forslag til ændringerne i dels nr. 7, hvorefter lønnen til ledige selvforsørgende udgør 60 pct. for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere af højeste dagpengesats efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, dels nr. 8, hvorefter selvforsørgende ikke får ret til tilbud om realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse med løntilskud.

Til nr. 6

Der er tale om forslag til konsekvensændring som følge af, at udtrykket »har andre problemer end ledighed« med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 erstattes af udtrykket »aktivitetsparate«. Der henvises til § 1, nr. 3, i lov nr. 895 af 4. juli 2013.

Der er endvidere tale om forslag til konsekvensændring som følge af forslag til ændringerne i dels nr. 7, hvorefter lønnen til ledige selvforsørgende udgør 60 pct. for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere af højeste dagpengesats efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, dels nr. 8, hvorefter selvforsørgende ikke får ret til tilbud om realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse med løntilskud.

Til nr. 7

Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 afskaffes minimumslønnen på 82 pct. af højeste dagpenge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag for kontanthjælpsmodtagere i offentlig løntilskudsansættelse. Kontanthjælpsmodtagere skal i stedet have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til deres kontanthjælp. Arbejdstiden fastsættes i overensstemmelse hermed. Ændringen træder i kraft den 1. januar 2014.

Efter gældende regler kan ledige selvforsøgende få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere. Det indebærer, at der ikke er fastsat en minimumsløn for ledige selvforsørgende i disse situationer, da de ikke får nogen offentlig ydelse.

Det foreslås derfor, at lønnen under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag for ledige selvforsørgende, som ikke er forsørgere, udgør 60 pct. af højeste dagpenge, og 80 pct. for forsørgere, svarende til henholdsvis 2.445 kr. pr. uge og 3.260 kr. pr. uge (2014-niveau). Det svarer til de satser, som modtagere af særlig uddannelsesydelse, jf. lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og de foreslåede satser, som modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan få, jf. lovforslag nr. 70 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud mv.).

Forsørgelsespligten er over for børn, og vil svare til den forsørgelsespligt, der gælder efter lov om aktiv socialpolitik. Her er det den privatretlige forsørgelsespligt over for et barn efter Social-, Børne- og Integrationsministeriets lovgivning (lov om børns forsørgelse), som er afgørende for, om man i relation til det offentlige har forsørgelsesansvar over for barnet. Det følger heraf, at forældre hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet. Forpligtelsen ophører ved barnets fyldte 18 år, eller når barnet indgår ægteskab eller selv får forsørgelsespligt over for et barn.

Det foreslås endvidere, at udbetaling af løn som forsørger over for børn er betinget af, at barnet/børnene opholder sig i Danmark. Det gælder dog ikke for EU/EØS borgere, hvis børn opholder sig i et andet EU/EØS-land.

Til nr. 8

Efter gældende regler har ledige selvforsørgende ret til tilbud efter kapitel 10-12, med mindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder. Udgangspunktet er, at de får tilbud efter samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere.

Ved § 1, nr. 55, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, indsættes en ny § 32 a, hvorefter bl.a. kontanthjælpsmodtagere får ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test viser, at personen har behov for det. Derudover får kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ret til tilbud efter kapitel 10 om realkompetencevurdering.

Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014.

Ved § 1, nr. 82, i samme lov, indsættes en ny § 52 a, hvorefter kontanthjælpsmodtagere får ret til tilbud efter kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet. Ændringerne træder i kraft den 1. januar 2014.

Det har ikke været hensigten, at disse tre rettigheder for kontanthjælpsmodtagere også skulle gælde for ledige selvforsørgende. Det er ved en fejl ikke blevet konsekvensæn­dret i loven. Det foreslås derfor, at reglerne ændres, så det fremgår, at ledige selvforsørgende ikke har ret til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, realkompetencevurdering og selvfunden ansættelse med løntilskud.

Der er intet til hinder for, at jobcenteret kan give disse tilbud, men det er ikke en ret for den ledige selvforsørgende at få tilbuddene.

Til § 3

Til nr. 1

Efter gældende regler skal tilmeldte ledige og ledige fleks­jobvisiterede have et cv, jf. §§ 13, stk. 1, og 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Efter den gældende § 60, stk. 6, indgår data, som er registreret i selvbetjeningsløsninger til brug for sagsbehandling i jobcentrene, i det fælles datagrundlag. Der indgår herunder blandt andet cv-oplysninger om tilmeldte ledige. Fremover er målet, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i nye organisatoriske rammer, hvor uddannelse er i centrum. Det fremgår desuden af aftalen, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke er jobparate, og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er uddannelsesparate, får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder. Oplysningerne fra det fælles datagrundlag skal derfor også kunne anvendes og opdateres af andre organisatoriske enheder i kommunerne end jobcentrene, i det omfang det er et led i beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne skal, jf. § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, holde en samtale med den ledige fleksjobsvisiterede, hvor det sikres, at oplysninger i cv´et er fyldestgørende. Kommunen har adgang til cv´et via det fælles datagrundlag.

Det foreslås derfor, at data, som bliver registreret i selvbetjeningsløsninger til brug for kommunens sagsbehandling vedrørende beskæftigelsesindsatsen, dvs. sagsbehandling i og uden for jobcentrene, skal indgå i det fælles datagrundlag.

Ifølge aftalen om kontanthjælpsreformen skal alle voksne kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate unge og unge med kompetencegivende uddannelse udarbejde et cv. Det foreslås derfor, at det i loven præciseres, at cv-oplysninger om alle personer, der efter beskæftigelseslovgivningen har pligt til at have et cv, jf. §§ 13 og 73 d, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan anvendes i kommunernes sagsbehandling som led i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Der er for så vidt angår fleksjobsvisiterede, der skal have et cv efter § 73 d, stk. 2, tale om en præcisering af retstilstanden, idet ordlyden af § 60, stk. 6, hidtil har været afgrænset til tilmeldte ledige.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.

Til § 4

Til nr. 1

Med hjemmel i den gældende offentlighedslovs § 3, stk. 1, er bekendtgørelse nr. 1105 af 17. september 2010 udstedt. Det følger af bekendtgørelsen, at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang er undtaget fra aktindsigt. Baggrunden for dette er, at dokumenter som de pågældende i almindelighed vil indeholde sådanne oplysninger, at dokumenterne efter en konkret vurdering vil være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om undtagelse fra aktindsigt. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om en virksomheds interne forhold af væsentlig betydning for virksomhedens drift og om oplysninger, der ved­rører de enkelte medarbejdere på virksomheden, herunder f.eks. oplysninger om varslede medarbejderes cpr-nr. mv.

Den gældende offentlighedslovs § 3, stk. 1, ophæves med ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov den 1. januar 2014 og bekendtgørelser udstedt med hjemmel i denne bestemmelse bortfalder således samtidig.

Det foreslås på den baggrund ved lov at videreføre den nuværende retstilstand, således at dokumenter i sager om varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang fortsat - og i samme omfang som hidtil - er undtaget fra retten til aktindsigt.

Til § 5

Til nr. 1

Af § 1, nr. 15, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, der ændrer § 12, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik fremgår, at kommunen fortsat kan udbetale uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Endvidere fremgår det af stk. 3, at kommunen uanset § 11 i lov om aktiv socialpolitik under nærmere omstændigheder kan yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb.

Det er efterfølgende konstateret, at betingelsen for at modtage ydelse som enlig forsørger bør præciseres.

Det foreslås derfor at ophæve den vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte § 1, nr. 15, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, og indsætte en nyaffattet § 12, stk. 2 og 3. Heri foreslås, at betingelsen for at modtage ydelse som enlig forsørger ændres således, at den enlige forsørger skal have erhvervet ret til ekstra børnetilskud. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelserne var planlagt til at træde i kraft 1. januar 2014.

Til nr. 2 og 3

Af § 1, nr. 80 og 81, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, der ændrer § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, fremgår, at satserne for ressourceforløbsydelse blev konsekvensrettet, hvorved personer, der ikke er forsørgere, uanset alder kan modtage en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen efter gældende regler for personer, der er fyldt 25 år.

Det er efterfølgende konstateret, at der er behov for en præcisering i retning af, at retstilstanden for så vidt angår en hjemmeboende ung under 25 år opretholdes.

Det foreslås derfor at ophæve de vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte ændringer i § 1, nr. 80 og 81, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, og indsætte en nyaffattet § 68, stk. 2, nr. 3 og 4. Heri foreslås det, at retstilstanden præciseres. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

Til § 6

Til nr. 1

Ifølge § 1, nr. 66, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, sker der pr. 1. januar 2014 følgende ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1) Som en ny bestemmelse indsættes § 42 a, hvorefter virksomhedspraktik for kontanthjælps- og uddannelseshjælps­modtagere tillige kan gives som nytteindsats, der består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal, regional eller statslig virksomhed. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

2) Som en ny bestemmelse indsættes § 42 b, hvorefter kontanthjælpsmodtagere har ret til tilbud om virksomhedspraktik, bortset fra nytteindsats, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiverne og den ledige aftaler varigheden af perioden.

Det foreslås, at § 1, nr. 66, ophæves, således at formuleringen i § 42 a, om, hvor nytteindsats kan etableres, nyaffattes med en nærmere præcisering. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.

Af aftalen fra april 2013 om kontanthjælpsreformen fremgik, at nytteindsats skulle etableres på kommunale arbejdspladser. Dette blev under lovforslagsbehandlingen af L 223 udvidet til »kommunale, regionale eller statslige virksomheder«.

Der er efterfølgende fundet behov for en yderligere præcisering heraf, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1. Der findes fx adskillige selvejende institutioner, som udfører arbejde for kommunerne, regionerne eller staten på baggrund af driftsoverenskomst e.l. med disse. Det kan fx være selvejende daginstitutioner eller plejehjem.

Det foreslås derfor at ophæve den vedtagne § 42 a. Der foreslås samtidig i lovforslagets § 3, nr. 1, en ny formulering af § 42 a, hvorefter nytteindsats kan etableres hos offentlige arbejdsgivere. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Forslaget til ophævelsen af § 1, nr. 66, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, indebærer også en ophævelse af § 42 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som skulle træde i kraft 1. januar 2014. Denne regel ønskes opretholdt, hvorfor der fremsættes forslag med redaktionelle ændringer herom i dette lovforslags § 2, nr. 1.

Til nr. 2

Ifølge § 1, nr. 70, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der pr. 1. januar 2014 ændrer § 44, stk. 1, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fremgår, at virksomhedspraktik for alle uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere kan have en varighed på op til 13 uger. Dette er en fejl i loven, idet denne målgruppe kun skal have adgang til tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger, dog op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, jf. lovens § 1, nr. 69.

Det foreslås, at § 1, nr. 70, ophæves, således at ændringen af § 44, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan nyaffattes uden ovenfornævnte fejl. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 3

Ifølge § 1, nr. 77, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der pr. 1. januar 2014 ændrer § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ministeren fastsætte nærmere regler om nytteindsats, herunder indholdet og om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet. Der er efterfølgende fundet behov for en yderligere præcisering i bestemmelsen.

Det foreslås derfor, at § 1, nr. 77, ophæves, således at ændringen af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan nyaffattes med en nærmere præcisering. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Ifølge § 2, nr. 18, i lov nr. 895 af 4. juli 2013, der pr. 1. januar 2014 ændrer § 60, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, indgår cv-oplysninger for personer, der efter § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at lægge et cv i Jobnet, i det fælles datagrundlag. Efter samme bestemmelse kan oplysningerne anvendes i kommunernes sagsbehandling som led i beskæftigelsesindsatsen.

Efter gældende regler i § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal ledige fleksjobvisiterede også lægge et cv i Jobnet.

Det foreslås, at § 2, nr. 18, ophæves, og at ændringen af § 60, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats nyaffattes med nærværende lovforslag. Det fremgår af forslaget til nyaffattelse, at for personer, der efter §§ 13 og 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal lægge deres cv og andre oplysninger til brug for sagsbehandlingen i Jobnet, indgår cv'et og de andre oplysninger i det fælles datagrundlag. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 1.

Ændringen sker med dette lovforslag ved, at det foreslås at ophæve § 2, nr. 18, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og i stedet indsætte nye bestemmelser om, at cv'er og andre oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i det fælles datagrundlag.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014. Dette svarer til ikrafttrædelsen af lov nr. 894 og 895 af 4. juli 2013, der udmøntede kontanthjælps­reformen, og lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven). Det foreslås dog, at § 5 og § 6, som ophæver en række bestemmelser i de to love, skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, således at det undgås, at der sker en samtidig ikrafttræden og ophævelse vedrørende de sammen bestemmelser.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov