L 180 Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk.

(Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk’s fusion med datterselskaber m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 23-04-2014

Fremsat den 23. april 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren

20131_l180_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 23. april 2014 af klima-, energi- og bygningsministeren

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk1)

(Ophævelse af forsyningspligten, indførelse af leveringspligt, udskydelse af engrosmodellen, naturgasselskabers anvendelse af økonomiske kompensationer, Energinet.dk's fusion med datterselskaber m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, s. 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193.«

2. I § 5 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.«

Nr. 1-12 bliver herefter nr. 2-13.

3. I § 5, nr. 1, der bliver nr. 2, ændres »nr. 9.« til: »nr. 10.«

4. I § 5, nr. 5, der bliver nr. 6, udgår », herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.«

5. § 5, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes således:

»9) Husholdningsforbruger: En elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.«

6. I § 5 indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 13, som nyt nummer:

»14) Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed.«

Nr. 13-20, bliver herefter nr. 15-22.

7. § 6 affattes således:

»§ 6. Levering af elektricitet til en elforbruger forudsætter en aftale herom mellem elforbrugeren og en elhandelsvirksomhed. En elforbruger kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Ved skift af elhandelsvirksomhed må elforbrugeren ikke opkræves gebyr.«

8. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter, jf. dog stk. 2, 3 og 6.

Stk. 2. Prisen på i øvrigt identiske elprodukter kan variere inden for et netområde, hvis netvirksomheden som følge af tidsbegrænsede forsøg med geografisk differentierede tariffer i henhold til § 73, stk. 1, 2. pkt., eller sammenlægning af netområder har geografisk differentierede tariffer inden for området.

Stk. 3. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til forbrugeren om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.

Stk. 4. En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 3, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.

Stk. 6. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering efter stk. 1 fra en elhandelsvirksomhed, der i medfør af stk. 5 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for levering af elektricitet.

Stk. 7. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren, når en aftale ophæves efter stk. 5. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed.

Stk. 8. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 7, afholdes af husholdningsforbrugeren.

Stk. 9. En elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.

Stk. 10. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter stk. 1-8.

Stk. 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 3, 5 og 7, herunder sikkerhedsstillelse, forrentning og tilbagebetaling.

§ 6 c. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke i det omfang, der i medfør af § 6, stk. 1, foreligger en aftale med ejeren eller med en anden elforbruger om levering af elektricitet til aftagenummeret.

Stk. 2. Hvis en elhandelsvirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer opsiges af en elforbruger, og der ikke foreligger en ny leveringsaftale til dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.

Stk. 3. I meddelelsen efter stk. 2 skal elhandelsvirksomheden give ejeren en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale om elforsyning til aftagenummeret. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt om levering af elektricitet til aftagenummeret, og det skal fremgå af meddelelsen, at ejeren bliver bundet af kontrakten, hvis der ikke inden fristen fastsat efter 1. pkt. er indgået en anden aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af kontrakten.

Stk. 4. Ejeren bindes dog ikke af kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt. Hvis ejeren anmoder elhandelsvirksomheden om at afbryde elforsyningen, skal elhandelsvirksomheden straks videresende anmodningen til netvirksomheden.

Stk. 5. Vilkårene for kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., herunder prisen, skal svare til vilkårene for et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Stk. 6. Ejeren kan tidligst blive bundet af den fremsendte kontrakt efter stk. 3, 2. pkt., ved udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt., medmindre andet er aftalt.

Stk. 7. Ejeren skal betale for levering af elektricitet til aftagenummeret til den pris, som følger af elforsyningslovens § 72 f, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale, jf. stk. 2, udløber, og indtil henholdsvis påbegyndelse af levering i henhold til den i stk. 3, 2. pkt., nævnte kontrakt, påbegyndelse af levering i henhold til en anden aftale, eller forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4.

Stk. 8. Elhandelsvirksomheden kan ikke anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre det har vist sig at være umuligt for elhandelsvirksomheden at få kontakt til ejeren af ejendommen efter stk. 2.

§ 6 d. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for elforbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.

§ 7. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger, kan en kollektiv elforsyningsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den kollektive elforsyningsvirksomhed afbryde elforsyningen. Afbrydelse af elforsyningen til en forbruger kan dog ikke ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.

Stk. 2. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. oktober 2015.«

9. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »28 a,«.

10. I § 8, stk. 5, 3 pkt., ændres »elhandelsvirksomhederne« til: »netvirksomhederne«.

11. § 8, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser.«

12. I § 9 indsættes efter »35 b,«: »36,«.

13. Efter § 20 b indsættes:

»§ 20 c. En netvirksomhed skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra elhandelsvirksomheden til et aftagenummer om afbrydelse af elforsyningen til aftagenummeret. Når afbrydelsen er gennemført, skal netvirksomheden oplyse elhandelsvirksomheden herom.

Stk. 2. Elhandelsvirksomhederne indberetter 1 gang årligt alle tilfælde af gennemførte elforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor i anonymiseret form til Energitilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 82 c, stk. 2«

14. § 22, stk. 1, affattes således:

»En netvirksomhed skal

1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,

2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,

3) varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse,

4) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,

5) udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper,

6) sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige informationer om sit elforbrug, kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,

7) sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4,

8) give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,

9) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv,

10) informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og

11) i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.«

15. § 22, stk. 1, affattes således:

»En netvirksomhed skal

1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,

2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,

3) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,

4) kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,

5) sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4,

6) give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,

7) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv, og

8) i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.«

16. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget.«

17. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler via datahubben væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.«

18. I § 22, stk. 4, udgår »bl.a. regler om måling af elektricitet,« og »nr. 5« ændres til: »nr. 7«.

19. § 22 stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder bl.a. regler om måling af elektricitet, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.«

20. I § 22, stk. 7 og 8, ændres »nr. 5« til: »nr. 7«.

21. § 22, stk. 7 og 8, affattes således:

»Stk. 7. Realisering af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.

Stk. 8. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.«

22. I § 28, stk. 2, nr. 7, udgår »og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter.«

23. § 28, stk. 2, nr. 8, ophæves.

Nr. 9-12 bliver herefter nr. 8-11.

24. I § 28, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 9, ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.

25. I § 28, stk. 2, indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 11, som nyt nummer:

»12) Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder.«

26. § 28, stk. 2, nr. 7-15, ophæves, og i stedet indsættes:

»7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter. Datahubben skal endvidere understøtte overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 3-5.

8) Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.

9) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.

10) Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9.

11) Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og bygningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.

12) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.

13) Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder.

14) Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

15) Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6.

16) Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.«

27. § 28 a ophæves.

28. I § 31, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Dette gælder dog ikke når tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet.dk orientere klima- energi- og bygningsministeren om forholdet.«

29. I § 34 a, stk. 3, 4. pkt., ændres »Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne« til: »Underretningen skal endvidere indeholde oplysninger«.

30. I § 34 a, stk. 4, ændres »hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt« til: »der kan opsiges med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en måned« og 2. pkt. ophæves.

31. § 34 a, stk. 5, ophæves.

32. Kapitel 6 ophæves.

33. I § 50, stk. 1, udgår »samt forsyningspligtige virksomheder«.

34. I § 51, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 6 og 7« og »nr. 2 og 9« til: »nr. 2 og 8«.

35. § 51, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9, og § 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.«

36. § 51 a, nr. 1, affattes således:

»1) behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1,«

37. I § 54, stk. 1, nr. 2, udgår »i et afgivet bud eller«.

38. § 54, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet.«

39. I § 54, stk. 3, ændres »nr. 1 og 2,« til: »nr. 1, 2 og 4,« og »nr. 3 og 4,« til: »nr. 3,«.

40. I § 54, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »love«: »eller en netvirksomheds grove eller gentagne tilsidesættelse af vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet,«.

41. § 54, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

42. Overskriften før § 69 affattes således:

»Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder«

43. Overskriften før § 69 affattes således:

»Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder på detailmarkedet«

44. §§ 71a-73 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben for at kunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-7, og §§ 72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2.

Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahubben med henblik på varetagelse af opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-7, og §§ 72 b-72 d forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen skal uden forsinkelse meddele Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben.

Stk. 3. Registrering i datahubben forudsætter, at elhandelsvirksomheden er medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper og herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug samt fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders periode.

Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.

Stk. 7. En elhandelsvirksomhed skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Så længe den i § 82 b nævnte prisportal drives under Energitilsynets ansvar skal elhandelsvirksomhederne tillige indberette disse oplysninger til prisportalen.

Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 3-7. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-7.

Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 9, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.

Stk. 11. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 7. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholder stk. 7, kan Energitilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet.

§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders periode.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.

§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk's forskrifter, vil der via datahubben kunne ske kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.

Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftaleforholdet til datahubben.

Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahubben om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopi af rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.

Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk's forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.

§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, der er omfattet af forbrugerens aftale med told- og skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3. Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.

Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.

Stk. 5. Hvis en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og rekonstruktør eller kurator ikke inden for en uge derefter har meddelt Energinet.dk, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet.dk uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for en uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.

§ 72 e. Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal elforbrugere ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Dog kan elhandelsvirksomhederne trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser eller er indgivet konkursbegæring af en anden elhandelsvirksomhed.

Stk. 2. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover umiddelbart kan identificeres i datahubben.

Stk. 3. Hvis en elhandelsvirksomheds leverancer ophører som følge af indtræden af en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser, identificerer Energinet.dk uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler dem på de tilmeldte elhandelsvirksomheder. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.

Stk. 4. Energinet.dk giver uden ugrundet ophold meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og de berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de berørte aftagenumre.

Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre de har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a. Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.

Stk. 6. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept.

Stk. 7. Hvis der for et aftagenummer er aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber aftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.

Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift er modtaget fra Energinet.dk, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.

Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder, regnet efter antal aftagenumre, at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkeligt mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.

§ 72 f. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. Elspotpriser som nævnt i 1. og 2. pkt. tillægges endvidere net- og systemtariffer, de i § 8, stk. 5, nævnte beløb, diverse elafgifter og moms.

Stk. 2. Energitilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.

Stk. 3. Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover.

§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.«

45. §§ 72 a-72 d ophæves.

46. § 73, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

47. § 76, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

48. I § 76, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.

49. Efter § 82 indsættes:

»§ 82 a. Til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne kan Energitilsynet pålægge elhandels­virksomhederne at markere bestemte produkter på Elpristavlen.«

50. §§ 81-83 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 81. Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.

Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til klima-, energi- og bygningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.

Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.

Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver.

Stk. 5. Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål.

Stk. 6. Energitilsynet fastsætter regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser.

Stk. 7. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.

§ 82 a. Energitilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Stk. 2. Til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 2.

Stk. 3. Hvis der træffes beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 4, kan Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Energitilsynet og ved indberetningen at markere bestemte produkter.

Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3.

§ 82 b. Energitilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Portalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed omkring elpriser, rabatter og vilkår.

Stk. 2. Energitilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.

Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 7, og § 82 a, stk. 2.

Stk. 4. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og bygningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, såfremt Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.

§ 82 c. Energitilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Stk. 2. Til varetagelsen af sin opgave efter stk. 1 kan Energitilsynet fastsatte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor, jf. § 20 c, stk. 2.

§ 83. Energitilsynet gør klima-, energi- og bygningsministeren opmærksom på forhold, som Energitilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.

Stk. 2. Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som Energitilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.«

51. I § 86, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 71 a, stk. 4, § 72, stk. 8, eller«.

52. I § 87, stk. 1, nr. 1, ændres »samt forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33« til: »efter §§ 10 og 19«.

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 3, nr. 2, udgår »og«.

2. I § 37, stk. 3,  indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation, og«

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

§ 3

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012 og § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Endelig kan Energinet.dk efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg.«

2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Energinet.dk's helejede datterselskaber, der varetager aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, kan fusioneres med Energinet.dk. Ved fusionen overgår aktiver og forpligtelser i datterselskaberne til Energinet.dk, og datterselskaberne opløses uden likvidation. For fusionen finder selskabslovens bestemmelser om fusion anvendelse med de ændringer, der følger af denne lov.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 4, stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forlængelse af et pålæg efter 1. pkt. om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg til placering på ilandføringsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlægget overdrages efterfølgende til koncessionshaveren mod betaling af de omkostninger, som Energinet.dk har afholdt.«

§ 4

I lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, ændres tre steder »1. oktober 2014« til: »1. oktober 2015«.

2. I § 5, stk. 1, ændres »1. oktober 2014« til: »30. juni 2014«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 31, træder i kraft den 1. oktober 2014.

Stk. 3. § 1, nr. 2-7, og §§ 6 b-6 d i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 1, nr. 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48, og 50-52, træder i kraft den 1. oktober 2015.

§ 6

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 30, finder indtil den 1. oktober 2014 ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed er blevet udbudt før den 30. juni 2014. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse i perioden nævnt i 1. pkt.

§ 7

Stk. 1. Lovens § 1, nr. 4, 5, 7, 8, 32, 33, 36, 38, 39, 41, 47, 48, 51 og 52, finder ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af bevillingspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. oktober 2015 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse indtil bevillingens udløb.

Stk. 2. § 6 b, stk. 7, 1. pkt., og § 6 c i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, finder ikke anvendelse i områder, hvor der efter den 1. oktober 2015 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, indtil bevillingens udløb. I disse områder finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil bevillingens udløb.

Stk. 3. I områder, hvor der efter den 1. oktober 2015 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, skal en elhandelsvirksomheds informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, tillige omfatte information om elforbrugerens rettigheder i relation til forsyningspligten i det pågældende område.

Stk. 4. § 72 og § 72 b, stk. 2, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 finder fortsat anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af bevillingspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. oktober 2015 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb.

Stk. 5. Såfremt en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed og tillige varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, efter den 1. oktober 2015 får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 37, skal virksomheden uden forsinkelse overføre elforbrugerne på de aftagenumre, hvortil virksomheden leverer elektricitet i sin egenskab af forsyningspligtig virksomhed, til et elprodukt, hvis bindingsperiode og pris svarer til § 72 e, stk. 6, og § 72 f i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44. § 72 e, stk. 5, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, finder tilsvarende anvendelse. Hvis virksomheden ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, overfører Energinet.dk de pågældende aftagenumre uden forsinkelse til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, som finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Lovens § 1, nr. 41, finder ikke anvendelse på en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning og ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, hvis virksomheden efter den 1. oktober 2015 midlertidigt får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. Elhandelsvirksomheder nævnt i stk. 1 skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 50. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil fra tidspunktet for bevillingens udløb forsynes fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.

§ 8

Stk. 1. Elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, hvis bevilling udløber inden den 1. oktober 2015 uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 50. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil fra tidspunktet for bevillingens udløb forsynes fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.

§ 9

Stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om håndtering af økonomiske og logistiske aspekter i forbindelse med iværksættelse af engrosmodellen per den 1. oktober 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

   
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
 
2.
Baggrund
 
2.1
Overgang fra forsyningspligt til leveringspligt
 
2.2
Udskydelse og tilpasning af engrosmodellen
 
2.3
Ændring af lov om naturgasforsyning
 
2.4
Ændring af lov om Energinet.dk
 
2.5
Hovedlinjerne i lovforberedelsen
 
3.
Lovforslagets hovedpunkter
 
3.1
Leveringspligt
 
 
3.1.1
Gældende ret
 
 
3.1.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.1.3
Lovforslagets udformning
 
3.2
Håndtering af dårlige betalere
 
 
3.2.1
Gældende ret
 
 
3.2.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.1.3
Lovforslagets udformning
 
3.3
En elforbrugers flytning til ny adresse
 
 
3.3.1
Gældende ret
 
 
3.3.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.3.3
Lovforslagets udformning
 
3.4
Sikring af elforbrugere ved konkurser eller lignende
 
 
3.4.1
Gældende ret
 
 
3.4.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.4.3
Lovforslagets udformning
 
3.5
En ny elprisportal
 
 
3.5.1
Gældende ret
 
 
3.5.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.5.3
Lovforslagets udformning
 
3.6
Prisundersøgelser
 
 
3.6.1
Gældende ret
 
 
3.6.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.6.3
Lovforslagets udformning
 
3.7
Eksisterende forsyningspligtbevillinger og overgang til den nye regulering
 
 
3.7.1
Gældende ret
 
 
3.7.2
Elreguleringsudvalgets anbefalinger
 
 
3.7.3
Lovforslagets udformning
 
3.8
Udskydelse og tilpasning af engrosmodellen
 
3.9
Øvrige ændringer af lov om elforsyning
 
3.10
Ændring af lov om naturgasforsyning
 
3.11
Ændring af lov om Energinet.dk
 
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
 
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
7.
Miljømæssige konsekvenser
 
8.
Forholdet til EU-retten
 
9.
Høring
 
10.
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
   


1. Indledning

Udvalg for elreguleringseftersynet (herefter benævnt elreguleringsudvalget) afleverede d. 30. maj 2013 rapporten, »Forslag til en fremtidig regulering af forsyningspligten«, som indeholder en række forslag til ændring af forsyningspligtreguleringen, til klima-, energi- og bygningsministeren. Hovedformålet med lovforslaget er for det første at udmønte elreguleringsudvalgets forslag til fremtidig regulering af forsyningspligten med henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet, samtidig med at et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bevares. Det foreslås, at elreguleringsudvalgets anbefalinger, der kræver en ændring af lov om elforsyning, i hovedtræk gennemføres.

Den gældende forsyningspligt indebærer, at alle elforbrugere, der ikke har valgt en elleverandør, automatisk modtager elektricitet til regulerede priser fra en forsyningspligtig virksomhed i området. Forsyningspligtbevillingssystemet og den gældende regulering af forsyningspligtpriser foreslås afskaffet. I stedet foreslås det, at der indføres en leveringspligt, som forpligter alle elhandelsvirksomheder til mod betaling at levere elektricitet til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det. Der foreslås regler om håndtering af dårlige betalere og regler, der beskytter elforbrugere i tilfælde af en elhandelsvirksomheds konkurs eller lignende. Forslaget indeholder desuden nye regler om ansvarsfordeling i de tilfælde, hvor elforbrugere flytter til anden adresse. Desuden foreslås, at Energitilsynet skal sikre etablering af en ny prisportal, hvor forbrugerne nemt kan sammenligne elpriserne på markedet. Det foreslås tillige, at Energitilsynet fremover gennemfører årlige prisundersøgelser.

Det andet hovedformål med lovforslaget er at udskyde indførelsen af den såkaldte engrosmodel for elmarkedet. Engrosmodellen, der indebærer en total omlægning af relationerne mellem net- og elhandelsvirksomheder, og som giver elhandelsvirksomhederne en central rolle blev vedtaget med lov nr. 575 af 18. juni 2012 og skulle finde anvendelse fra den 1. oktober 2014. Det foreslås at udskyde engrosmodellen med 1 år til den 1. oktober 2015, fordi opgaverne med implementeringen af engrosmodellen har vist sig mere komplekse end først antaget.

Lovforslaget indeholder tillige en række andre ændringer, herunder konsekvensændringer og præciseringer.

Det foreslås, at den nye leveringspligt træder i kraft samtidig med den udskudte indførelse af engrosmodellen pr. 1. oktober 2015, dog således at der etableres en overgangsordning, der bl.a. tager højde for, at et antal bevillinger til forsyningspligtig virksomhed blev udstedt i starten af 2012 med en løbetid til 2017.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af lov om naturgasforsyning, hvorefter klima- energi- og bygningsministeren gives hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og den regnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation, f.eks. når naturgasforsynede områder overgår til fjernvarmeforsyning.

Med lovforslaget foreslås en ændring af lov om Energinet.dk, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren vil få hjemmel til at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt i forbindelse med udbud af store havvindmølleparker. Energinet.dk vil efter forslaget få hjemmel til efter pålæg fra ministeren at varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg.

Endvidere foreslås det at give Energinet.dk hjemmel til at fusionere de af Energinet.dk's aktiviteter, som virksomheden har hjemmel til lovligt at varetage i moderselskabet, men som i dag udøves i helejede datterselskaber, ind i moderselskabet.

2. Baggrund

2.1. Overgang fra forsyningspligt til leveringspligt

Reglerne om elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed blev indført i Danmark ved elreformen i 2000, hvor de hidtidige eldistributionsvirksomheder blev udskilt i netvirksomheder og elhandelsvirksomheder, der var ejet af netvirksomhederne. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed indebærer, at elhandelsvirksomheden inden for sit bevillingsområde har pligt til at levere elektricitet mod betaling til enhver elforbruger, der ikke har en anden leveringsaftale. Forsyningspligtpriser er regulerede. Hermed opfyldes kravet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet om, at medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder - og evt. også små virksomheder - en ret til at få leveret elektricitet til rimelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser.

Der var i begyndelsen kun frit leverandørvalg for de største elforbrugere. Først fra 2003 fik alle elforbrugere ret til frit at vælge leverandør. Efter dette tidspunkt begyndte der at komme nye leverandører på markedet, som også ønskede at levere elektricitet til de mindre forbrugere. Samtidig voksede kritikken af systemet med forsyningspligtige virksomheder, der sås som en hindring for markedsudviklin­gen. Dette er baggrunden for, at elreguleringsudvalget som sin første opgave i henhold til kommissoriet for udvalgets arbejde skulle analysere forsyningspligtreguleringen og komme med forslag til en ændret regulering.

Elreguleringsudvalget blev nedsat som led i energiaftalen fra marts 2012 for at igangsætte et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyning. Udvalget, der består af branchens interessenter og sagkyndige, forbrugerrepræsentanter og myndigheder, afleverede den 30. maj 2013 sine anbefalinger om den fremtidige forsyningspligtregulering til klima-, energi- og bygningsministeren. Alle medlemmer af udvalget var enige i anbefalingerne.

Følgende anbefalinger fra elreguleringsudvalget vil kræve en ændring af lov om elforsyning:

- Den hidtidige forsyningspligtregulering med særlige forsyningspligtige virksomheder med bevilling anbefales ophævet. I stedet anbefales indført en leveringspligt, som forpligter alle elhandelsvirksomheder til mod betaling at levere el til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det.



- Der anbefales indført fri prisdannelse på detailmarkedet for elektricitet, dvs. at den hidtidige prisregulering for forsyningspligtprodukter ophæves.



- For at skabe øget gennemsigtighed omkring priser anbefales, at den eksisterende elpristavle erstattes af en ny og forbedret forbrugerprisportal. Det anbefales, at ansvaret for den nye prisportal, herunder portalens finansiering, ligger hos Energitilsynet.



- Energitilsynet skal efter anbefalingerne i en overgangsperiode på 5 år gennemføre årlige prisundersøgelser.



- Anbefalingerne lægger op til, at der laves en fordelingsordning, som sikrer, at ingen elforbruger efterlades uden leverandør ved deres hidtidige leverandørs konkurs eller lignende.



- Der skal efter anbefalingerne udarbejdes forskrifter for en klar ansvarsfordeling i forbindelse med elforbrugerens flytning til anden adresse og lukning af forbrugssteder m.v.



- Der anbefales indført klarere og ens regler for håndtering af forbrugere, som ikke betaler deres elregning.



Med lovforslaget lægges der op til, at disse anbefalinger gennemføres i hovedtræk, dog med mindre ændringer og præciseringer, jf. nærmere i afsnit 3 vedrørende lovforslagets hovedpunkter.

Den foreslåede model med afskaffelse af forsyningspligten og prisreguleringen som de to største ændringer ventes at medføre øget konkurrence på detailmarkedet for el. Elforbrugere skal fremover aktivt vælge deres elhandelsvirksomhed, frem for at de, som er tilfældet efter den gældende regulering, automatisk bliver forsynet af den forsyningspligtige virksomhed, hvis de ikke træffer et aktivt valg. Elforbrugerne forventes derfor at blive mere opmærksomme på deres valg af elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomhederne får et incitament til at konkurrere på tværs af eksisterende forsyningsområder, og alle elhandelsvirksomheder vil få lige adgang til nye elforbrugere. Afviklingen af prisreguleringen samtidig med etableringen af en forbedret prisportal og offentliggørelse af prisundersøgelser forventes ligeledes at ville aktivere elforbrugerne og dermed øge incitamentet for elhandelsvirksomhederne til at være opsøgende og innovative, herunder ved udviklingen af nye produkter.

Selv om det ikke kan udelukkes, at afskaffelsen af prisreguleringen vil medføre, at nogle elhandelsvirksomheder i begyndelsen vil hæve priserne for visse produkter, må det forventes, at den dynamik, der vil opstå i forlængelse af dette tiltag, over tid vil føre til et pres på priserne i nedadgående retning. Ifølge undersøgelser foretaget af henholdsvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2011 (Detailmarkedet for elektricitet) og Energitilsynet i 2012 (Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for el) er det således muligt, at priserne stiger i en indledende periode efter afskaffelsen af prisreguleringen. I og med at de positive konkurrenceeffekter i form af mere aktive elforbrugere, øget konkurrence blandt elhandelsvirksomhederne og større innovation indtræder, forudses der imidlertid på længere sigt at komme et større prispres. Selvom der altså kan være et forbrugersegment, der på kort sigt oplever stigende eludgifter, fordi de ikke reagerer på stigende priser, er det ifølge de nævnte undersøgelser forventningen, at også denne gruppe på sigt kan få gavn af den øgede konkurrence.

Udvikling af nye produkter, herunder produkter, der belønner elforbrugere for deres forbrugsfleksibilitet, vil tillige kunne gavne indpasningen af vedvarende energi i elsystemet og vil understøtte regeringens smart grid strategi hen mod et elsystem, hvor produktion, transport og forbrug af elektricitet kobles intelligent sammen, så behovet for omkostningstunge netforstærkninger begrænses.

Formålet med en ændret forsyningspligtregulering er endvidere at komme frem til en model, der både opfylder EU-krav og lever op til nationale forventninger om at sikre husholdninger forsyning med el til rimelige og gennemsigtige priser samtidig med, at rimelige forbrugerbeskyttelseshensyn fortsat varetages. Det vurderes, at den foreslåede model lever op til dette formål.

I forhold til forbrugerbeskyttelseshensyn indeholder lovforslaget tiltag, der understøtter forbrugerne i deres nye rolle som mere aktive forbrugere. Der oprettes således en ny uvildig forbrugerprisportal, som Energitilsynet er ansvarlig for, ligesom Energitilsynet forpligtes til at udføre og offentliggøre årlige prisundersøgelser.

De opgaver, der varetages af virksomheder med forsyningspligtbevilling, vil fremover blive løftet af alle elhandelsvirksomhederne. Lovforslaget omfatter derfor nye bestemmelser om håndtering af elforbrugernes flytninger og en ny model, der sikrer elforbrugerne fortsat forsyning ved deres elhandelsvirksomheds konkurs m.v.

Lovforslaget indeholder endvidere et forbud mod at hæve en forsyningsaftale og afbryde forsyningen til husholdningsforbrugere som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Et sådant forbud gælder efter gældende ret for forsyningspligtige virksomheder, men med lovforslaget vil forbuddet komme til at gælde for alle elhandelsvirksomheder med leveringspligt. De berørte elhandelsvirksomheder vil imidlertid fortsat kunne kræve, at en husholdningsforbruger stiller sikkerhed i form af et fast beløb, f.eks. som depositum, bankgaranti eller lignende, for fremtidige betalinger, hvis virksomheden har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra husholdningsforbrugeren.

Lovforslaget medfører ikke ændringer af socialt udsattes stilling - herunder muligheder for evt. at få hjælp til at betale elregningen. Ligesom efter gældende ret vil dette ikke blive reguleret i lov om elforsyning men følge reglerne i den almindelige socialret.

2.2. Udskydelse og tilpasning af engrosmodellen

Baggrunden for forslaget om udskydelse af engrosmodellen er for det første, at omstillingen til engrosmodellen, hvor elhandels­virksomhederne bliver de centrale aktører på detailmarkedet, er mere omfattende end først antaget. Bl.a. er behovet for IT-mæssige ændringer mere komplicerede, ligesom der er behov for væsentlige ændringer i virksomhedernes markedskoncept og de nødvendige brancheaftaler. Selv om både markedsaktører og myndigheder arbejder målrettet på gennemførelsen af engrosmodellen, anses det ikke for muligt at gennemføre modellen til den 1. oktober 2014, som blev vedtaget med lov nr. 575 af 18. juni 2012.

For det andet medfører den foreslåede overgang fra forsyningspligt til leveringspligt behov for væsentlige ændringer i Energinet.dk's datahub, der er en IT-platform som bruges til at håndtere måledata i elmarkedet. Datahubben er opbygget med forsyningspligten som omdrejningspunkt og skal således ændres for at håndtere et elmarked efter afskaffelsen af forsyningspligten. Af hensyn til både markedsaktørerne og elforbrugerne er det væsentligt, at indførelsen af engrosmodellen og indførelsen af den nye leveringspligt sker samtidigt.

For at sikre en succesfuld gennemførelse af engrosmodellen indeholder lovforslaget derfor et forslag om udskydelse af indførelsen af engrosmodellen med et år til den 1. oktober 2015.

2.3. Ændring af lov om naturgasforsyning

Der foreslås indført en ny bestemmelse i naturgasforsyningsloven, der giver klima- energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og den regnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Der tænkes her f.eks. på beløb, der modtages som kompensation for manglende fremtidige indtægter, når naturgasforsynede områder overgår til fjernvarmeforsyning eller ved frasalg af større aktiver.

2.4. Ændring af lov om Energinet.dk

Det foreslås, at ministeren får hjemmel til at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt i forbindelse med udbud af store havvindmølleparker. Koblingsanlægget anskaffes med henblik på efterfølgende at overdrage dette til en kommende koncessionshaver. Det vil være en betingelse, at pålægget til Energinet.dk udstedes i forlængelse af, at der er udstedt pålæg om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud. Endvidere foreslås, at både denne aktivitet og forundersøgelser kan varetages i Energinet.dk.

Endvidere foreslås det at give Energinet.dk hjemmel til at fusionere de helejede datterselskaber, hvori der udøves aktiviteter, som er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk, og som virksomheden derfor har hjemmel til at udøve i moderselskabet, ind i moderselskabet Energinet.dk. I dag findes der ingen selskabsretlig fusionshjemmel, der vil tillade dette. Forslaget har baggrund i, at Energinet.dk i dag driver eltransmissionsvirksomhed på 400 kV-spændingsniveau i moderselskabet, den selvstændige offentlige virksomhed Energinet.dk, mens eltransmissionsnettet på 132 og 150 kV-spændingsniveau, som Energinet.dk i 2007 og 2012 har overtaget fra de tidligere regionale eltransmissionsvirksomheder, drives i et af Energinet.dk's 100% ejede datterselskaber, Regionale Net.dk A/S. Det vil give samdriftsfordele at sammenlægge transmissionsaktiviteterne på tværs af spændingsniveauer.

2.5. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Hovedparten af de foreslåede ændringer af lov om elforsyning følger op på elreguleringsudvalgets anbefalinger om en fremtidig regulering af forsyningspligten, som så vidt muligt er fulgt i lovforslaget. I forbindelse med lovforberedelsen er der foretaget en mere dybdegående analyse af forslagenes økonomiske, juridiske og praktiske implikationer.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Leveringspligt

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om elforsyning, at enhver elforbruger frit kan vælge elleverandør. Efter § 6, stk. 2, har enhver ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem levering fra en virksomhed med forsyningspligt. Det er således elforbrugernes frie valg, om de ønsker at modtage elektricitet leveret på markedsmæssige vilkår, eller om de vil modtage et forsyningspligtprodukt.

Det fremgår endvidere af § 34, stk. 1, i lov om elforsyning, at de forsyningspligtige virksomheder i deres bevillingsområder mod betaling skal levere elektricitet til elforbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.

I praksis betyder ordningen, at elforbrugerne automatisk bliver forsynet med elektricitet fra deres forsyningspligtige virksomhed, hvis de ikke foretager et valg om at blive forsynet på andre måder.

Ligeledes har ordningen til følge, at en forsyningspligtig virksomhed skal forsyne elforbrugere, som ikke finder en elhandelsvirksomhed, der vil indgå en aftale med dem, eksempelvis fordi de formodes at være dårlige betalere. En forsyningspligtig virksomhed kan således ikke nægte at overtage forsyningen til en elforbruger, der ikke modtager elektricitet fra en anden elhandelsvirksomhed. Det fremgår imidlertid af § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, at også en forsyningspligtig virksomhed kan gardere sig mod manglende betaling, hvis den har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller -villighed fra en elforbruger. Den forsyningspligtige virksomhed kan i disse tilfælde kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug, se nærmere herom i afsnit 3.2.

Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling. Bevillingen meddeles af klima-, energi- og bygningsministeren for et nærmere afgrænset område og en periode på op til 5 år, jf. § 33, stk. 2, i lov om elforsyning. Landet er inddelt i bevillingsområder, således at der kun findes en forsyningspligtig elhandelsvirksomhed i hvert område.

Ved lov nr. 1352 af 12. december 2012 blev reglerne om udstedelse af forsyningspligtbevillinger og prisregulering af forsyningspligtprodukterne ændret. Efter den 1. januar 2013, der var datoen for ikrafttrædelsen af lovændringen, udstedes forsyningspligtbevillinger kun efter udbud, jf. § 34 a i lov om elforsyning.

Forsyningspligtproduktet er prisreguleret. For bevillingshavere, der har opnået bevilling uden udbud, dvs. før den nævnte lovændring, gælder § 72 i lov om elforsyning. I henhold hertil skal priserne modsvare markedets prisniveau med udgangspunkt i Energitilsynets beregninger heraf.

For bevillingshavere, der har opnået bevilling efter udbud, fastsættes priserne enten med udgangspunkt i en af Energitilsynet fastsat grundlastpris eller timeprisen på elspot, plus de ved udbuddet tilbudte tillæg til henholdsvis timeaflæste og ikke-timeaflæste kunder, jf. § 71 a i lov om elforsyning.

§ 34 a indeholder endvidere bestemmelser, der tager højde for elforbrugerens stilling i forbindelse med udbud. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at forbrugere af et forsyningspligtprodukt, der efter udløb af en forsyningspligtbevilling ikke aktivt vælger et andet produkt, overføres af deres hidtidige elhandelsvirksomhed til et produkt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger, prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Det følger af loven, at produktet mindst skal tilbydes frem til den 1. oktober 2014. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene til produktet overholdes, jf. § 34 a, stk. 5, i lov om elforsyning.

3.1.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Elreguleringsudvalget anbefaler, at den gældende forsyningspligt afskaffes og erstattes med en ny leveringspligt, hvorefter alle elhandelsvirksomheder på det danske marked får pligt til mod betaling at levere elektricitet til husholdningskunder, der anmoder om det. Leveringspligten skal efter anbefalingen gælde for alle produkter, der er målrettet husholdningskunder. Efter udvalgets anbefaling, skal der imidlertid fortsat kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse mv. for at sikre betaling for fremtidige elleverancer. Begrebet »forsyningspligtig virksomhed« bør efter udvalgets anbefaling afskaffes som en konsekvens af ovenstående. Herved afskaffes også bevillingssystemet og opdelingen i geografisk afgrænsede forsyningsområder. Der vil ikke længere skulle afholdes udbudsrunder om tildeling af forsyningspligtbevillinger.

Udvalget anbefaler endvidere, at prisreguleringen på detailmarkedet for elektricitet ophæves, så priserne fastsættes på markedsvilkår. Der vil ikke længere være et særligt, statsligt reguleret forsyningspligtprodukt omfattet af en prisregulering administreret af Energitilsynet.

3.1.3. Lovforslagets udformning

Lovforslaget indebærer, at forsyningspligten afskaffes og i relation til husholdningsforbrugere erstattes med en leveringspligt. Leveringspligten vil indeholde en forpligtelse for alle elhandelsvirksomheder til at levere elektricitet mod betaling til alle husholdningsforbrugere, som anmoder om det. En sådan forpligtelse vil dog ikke gælde overfor erhvervskunder. Leveringspligten vil omfatte alle de produkter, som en elhandelsvirksomhed markedsfører til husholdningsforbrugere i et givent netområde. Forslaget indebærer også, at en elhandelsvirksomhed kan begrænse risikoen for og skaden ved manglende betalinger fra deres husholdningsforbrugere ved at stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden har en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller -villighed fra en husholdningsforbruger.

Som konsekvens heraf foreslås alle bestemmelser i lov om elforsyning, der vedrører forsyningspligten, ophævet, herunder også bevillingskravet og prisreguleringen. Det skal dog understreges, at allerede meddelte bevillinger fortsætter til deres udløbsdato, medmindre bevillingshaveren selv anmoder om, at bevillingen ophører på et tidligere tidspunkt, jf. afsnit 3.7. om det foreslåede overgangsregime.

Forslaget har til formål fortsat at sikre alle husholdningsforbrugere en lovreguleret adgang til elforsyning. Hermed opfyldes også eldirektivets krav om, at alle husholdningskunder har ret til at få leveret elektricitet til rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende priser. Det vil ikke længere være muligt for en elhandelsvirksomhed at skubbe husholdningsforbrugere, som de ikke ønsker at have som kunder, over til en forsyningspligtig virksomhed. Men der vil som nævnt fortsat kunne stilles krav om sikkerhedsstillelse for at sikre betaling for fremtidige elleverancer.

Leveringspligten foreslås begrænset til de virksomheder, der vælger at levere elektricitet til husholdningsforbrugere. Det vurderes ikke som hensigtsmæssigt også at udstrække leveringspligten over for husholdningsforbrugere til virksomheder, der udelukkende tilbyder levering af elektricitet til erhvervskunder.

Leveringspligten omfatter alle husholdningsforbrugere i de netområder, hvor elhandelsvirksomheden markedsfører sine produkter til denne kundekategori. En elhandelsvirksomhed kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i en afgrænset del af et netområde. Dermed forhindres det, at elhandelsvirksomheder kan nægte at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i afsidesliggende områder, herunder små øer, medmindre de samtidig undlader at levere elektricitet til hele det relevante netområde.

Lovforslaget giver imidlertid elhandelsvirksomheder, der alene markedsfører produkter i et bestemt netområde, mulighed for fortsat at begrænse deres aktiviteter til disse lokale markeder uden at skulle være forpligtet til at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i hele landet. På baggrund af de aktuelle markedsforhold vurderes det, at det er usandsynligt, at denne mulighed vil føre til en markedssegmentering med begrænset konkurrence indenfor de enkelte netområder. Det vurderes, at det kun vil være meget få elhandelsvirksomheder, typisk nogle, der alene leverer elektricitet til elforbrugere i en transformatorforenings netbevillingsområde, der muligvis vil have en interesse i fortsat at kunne markedsføre deres produkter udelukkende i disse lokalt begrænsede områder.

Efter lovforslaget omfatter leveringspligten alle elprodukter, som en elhandelsvirksomhed markedsfører til husholdningsforbrugere i det samme netområde. Formålet hermed er at sikre, at der ikke sker prisdiskrimination af husholdningsforbrugere. Det følger således af eldirektivets artikel 3, stk. 2 og 3, at elhandelsvirksomheder kan pålægges offentlige serviceforpligtelser, og at husholdningsforbrugere som minimum bl.a. skal sikres en ret til at få leveret el til ikke-diskriminerende priser. Med den foreslåede udformning af leveringspligten sikres det, at en elhandelsvirksomhed ikke kan tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at aftage et elprodukt med højere priser end virksomhedens øvrige elprodukter.

Det har i det lovforberedende arbejde været overvejet, hvorvidt det ville være tilstrækkeligt at begrænse elhandelsvirksomhedernes leveringspligt til et bestemt produkt. Det vurderes imidlertid, at denne tilgang netop vil indebære en risiko for, at bestemte kunder, typisk økonomisk svage kunder, vil kunne henvises til et elprodukt med højere priser end virksomhedens øvrige elprodukter. På baggrund af reguleringsudvalgets centrale anbefaling om at afskaffe prisregulerede forsyningspligtprodukter anses det ikke for hensigtsmæssigt at bibeholde en prisregulering for særskilte produkter under leveringspligten.

Forslaget om den nye leveringspligt giver imidlertid en leveringspligtig elhandelsvirksomhed mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor virksomheden har særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger. Indgåelsen af en aftale og påbegyndelse af leveringen af elektricitet kan i disse tilfælde betinges af, at husholdningsforbrugeren forinden har stillet sikkerhed, eksempelvis i form af depositum, bankgaranti eller lignende. Hermed sikres elhandelsvirksomhedernes mulighed for at afdække deres risiko for tab ved at skulle levere til husholdningsforbrugere, der falder i kategorien »dårlige betalere«. Det bemærkes endvidere, at en elhandelsvirksomhed, der har indgået en aftale med en husholdningsforbruger, uden at der på tidspunktet for aftalens indgåelse er blevet stillet krav om sikkerhedsstillelse, men hvor virksomheden på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, også på dette senere tidspunkt vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse. Der henvises nærmere til afsnit 3.2. nedenfor.

Det har i forbindelse med det forberedende lovgivningsarbejde været overvejet, om leveringspligten skulle udvides til også at omfatte små erhvervsdrivende. Spørgsmålet er også adresseret i reguleringsudvalgets redegørelse, der konkluderer, at leveringspligten udelukkende skal omfatte husholdningsforbrugere. Lovforslaget følger reguleringsudvalgets anbefaling. Der tages hermed udgangspunkt i, at erhvervsdrivende, også små erhvervsdrivende, ikke har samme brug for en leveringsgaranti som husholdningsforbrugere. Umiddelbart må det antages, at elhandelsvirksomhederne altid ønsker at sælge elektricitet til en virksomhed, der typisk vil have et større forbrug end en husholdningsforbruger. Desuden har elhandelsvirksomheder ikke incitament til at afvise at forsyne små virksomheder, idet elhandelsvirksom­hederne kan kræve forudbetaling og således have sikkerhed for betaling af deres ydelser. Virksomheder, også små virksomheder, må desuden kunne forventes at have tilstrækkelige kompetencer til at begå sig på elmarkedet og forhandle med elhandelsvirksomheder uden at have behov for den særlige forsyningssikkerhed, der ligger i leveringspligten. Endelig tages der med begrænsningen af leveringspligten til husholdningsforbrugere højde for praktiske, administrative hensyn, idet det vil være enkelt for elhandelsvirksomhederne at vurdere, om en kunde er husholdningsforbruger eller erhvervsdrivende, hvorimod det ville være mere administrativt ressourcekrævende for elhandelsvirksomhederne at vurdere, om en virksomhed er stor eller lille.

I § 6 b, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 foreslås, at en husholdningsforbruger kan indbringe klager for Ankenævnet på Energiområdet, hvis en elhandelsvirksomhed nægter at påtage sig leveringspligten over for husholdningsforbrugeren. Det bemærkes i den forbindelse, at det er hensigten, at en kommende ændring af forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse efter lov om elforsyning) skal indeholde nærmere bestemmelser om klageadgangene for forbrugerne.

3.2. Håndtering af dårlige betalere

3.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan ikkeforsyningspligtige elhandelsvirksomheder afvise at indgå en aftale om levering af elektricitet med elforbrugere, herunder elforbrugere der af virksomheden vurderes at have et dårligt betalingsmønster. Hvis disse elforbrugere ikke finder en elhandelsvirksomhed, der vil forsyne dem med elektricitet på markedsvilkår, forsynes de pågældende elforbrugere af den forsyningspligtige virksomhed i området, jf. § 6, stk. 1, og § 34, stk. 1, i lov om elforsyning. Ligeledes kan en ikkeforsyningspligtig elhandelsvirksomhed efter almindelige obligationsretlige regler opsige et eksisterende aftaleforhold med en elforbruger, hvis det under det løbende aftaleforhold skulle vise sig, at elforbrugeren har et dårligt betalingsmønster. Også i disse tilfælde overføres elforbrugeren til den forsyningspligtige virksomhed i området.

Derimod kan en forsyningspligtig virksomhed som udgangspunkt ikke nægte at forsyne en elforbruger, der ikke - eller ikke længere - modtager elektricitet fra en anden elhandelsvirksomhed. Dog kan en forsyningspligtig elhandelsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling for fremtidigt forbrug, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger. Den forsyningspligtige virksomhed kan tage skridt til afbrydelse af elforsyningen, såfremt elforbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed. Afbrydelse af elforsyningen kan derimod aldrig ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug.

Indtil lovændringen vedrørende indførelse af engrosmodellen med lov nr. 575 af 18. juni 2012, var denne retstilstand ikke lovhjemlet, men fulgte af kutyme og Energitilsynets praksis i forbindelse med metodegodkendelsen af leveringsbetingelser anmeldt af netvirksomhederne. Denne praksis har endvidere været fasthold i afgørelser fra Ankenævnet på Energiområdet. Med lov nr. 575 blev der indført en ny bestemmelse i lov om elforsyningen, § 72, stk. 5, som lovfæster forsyningspligtige virksomheders muligheder for at håndtere dårlige betalere i overensstemmelse med den hidtidige kutyme og praksis.

3.2.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Elreguleringsudvalget anbefaler, at der vedtages klare og ensartede regler for håndtering af dårlige betalere. Elreguleringsudvalget finder, at dette bl.a. bør ske i form af fastsættelse af regler i en bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders rimelige og ensartede håndtering af forbrugere, der ikke betaler deres elregning. Nærmere bestemt mener udvalget, at de gældende principper, der kommer til udtryk i § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, skal videreføres. Der foreslås derfor regler, der bygger på en udvidelse af den eksisterende praksis for forsyningspligtige virksomheder til alle elhandelsvirksomheder, som vil indebære, at en forbruger skal modtage en regning (med en betalingsfrist på minimum 14 dage) og to rykkere (med en frist på minimum 7 dage), inden leveringsaftalen kan opsiges.

Stiller forbrugeren sikkerhed for eller betaler forud for fremtidig levering, skal elhandelsvirksomheden ikke kunne opsige leveringsaftalen. Udestående beløb vil skulle opkræves gennem en almindelig inkassoprocedure.

Stiller forbrugeren derimod indenfor en frist på to måneder ikke sikkerhed, kan elhandelsvirksomheden opsige aftalen. Herefter kan netvirksomheden afbryde forsyningen. Forsyningsafbrydelsen skal varsles med en frist på minimum 7 dage.

Procedurerne skal efter udvalgets anbefaling være ens for alle elhandelsvirksomheder og skal alene kunne fraviges til fordel for forbrugerne.

Elreguleringsudvalget adresserer ligeledes særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres elregning. Elreguleringsudvalget henviser til, at kommunerne, ligesom i dag, vil være involveret gennem sociallovgivningen i forhold til disse forbrugere. Kommunerne kan derfor, indenfor deres praksis på området, sørge for sikkerhedsstillelse, betaling af regning på forbrugerens vegne mv. Forbrugeren er ansvarlig for at træffe aftale med kommunen om sikkerhedsstillelse og evt. overtagelse af ansvaret for betaling af regningen. Hvis en netvirksomhed er bekendt med, at der er børn i en husstand, skal den ligesom i dag overveje at underrette de sociale myndigheder inden afbrydelse af forsyningen, ligesom politiet skal underrettes inden en afbrydelse, hvis der er husdyrhold på ejendommen.

Reguleringsudvalget er af den opfattelse, at disse regler, der er af social karakter, ikke skal indføres i lov om elforsyning. Udvalget foreslår imidlertid, at Energitilsynet indsamler og offentliggør årlig statistik over lukninger og anledning til lukninger.

3.2.3. Lovforslagets udformning

En elhandelsvirksomhed, der er leveringspligtig over for en husholdningsforbruger, skal efter lovforslaget kunne betinge indgåelse af en aftale og påbegyndelse af levering af elektricitet til husholdningsforbrugeren af forudgående sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhedsstillelsen er et stående beløb, eksempelvis i form af et depositum, eller en bankgaranti eller lignende, hvis virksomheden har særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra den pågældende husholdningsforbruger.

I de situationer, hvor elhandelsvirksomheden først på et senere tidspunkt får særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger, skal elhandelsvirksomheden efter lovforslaget ligeledes have mulighed for på dette senere tidspunkt at kræve sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren i relation til det fremtidige forbrug.

Der tages hermed udgangspunkt i principperne bag § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, som foreslås ophævet som en konsekvens af afskaffelsen af den gældende forsyningspligtregulering. Der foreslås nye regler, hvorefter de samme principper fremover vil finde anvendelse for alle elhandelsvirksomheder, der er leveringspligtige over for husholdningsforbrugere. Hvis en elhandelsvirksomhed har særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en husholdningsforbruger, vil den efter lovforslaget kunne kræve sikkerhedsstillelse. Hvis husholdningsforbrugeren ikke betaler i rette tid, skal elhandelsvirksomheden efter varsel kunne ophæve aftalen og anmode netvirksomheden om afbrydelse af forsyningen til husholdningsforbrugeren.

Med sikkerhedsstillelsen får elhandelsvirksomhederne mulighed for at afdække risici for tab forbundet med forpligtelsen til også at levere elektricitet til en husholdningsforbruger, der af virksomheden formodes at have et dårligt betalingsmønster.

Også disse husholdningsforbrugere vil imidlertid have mulighed for at vælge alle produkter, der tilbydes i deres netområde. Det bemærkes i denne sammenhæng, at elhandelsvirksomheden alene vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse, men ikke vil kunne kræve forudbetaling ud over sikkerhedsstillelse fra en husholdningsforbruger, der vurderes at være »dårlig betaler«. Sammenfald af forudbetaling og sikkerhedsstillelse kan dog forekomme, hvis den pågældende husholdningsforbruger selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et standardvilkår.

Ministeren vil efter lovforslaget få hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om sikkerhedsstillelse.

Det bemærkes, at det efter de foreslåede regler ikke vil være muligt for en leveringspligtig elhandelsvirksomhed at true en husholdningsforbruger med at hæve aftalen eller få lukket for forsyningen som middel til at inddrive betaling for allerede afholdt forbrug.

I forhold til særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller forstår at betale deres elregning, foreslås den gældende retstilstand i øvrigt ikke ændret. De særlige regler for socialt udsatte i sociallovgivningen vil fortsat finde anvendelse. Dog bemærkes det, at lovforslaget indeholder en række elementer, der også vil komme denne gruppe af forbrugere til gode. Eksempelvis følger det af den foreslåede leveringspligt, at alle husholdningsforbrugere vil kunne vælge et hvilket som helst elprodukt, der tilbydes til husholdningsforbrugere i det geografiske område, hvor husholdningsforbrugeren bruger el. Hermed er også de socialt udsattes valgmuligheder udvidet i forhold til situationen i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene vil kunne henvises til forsyningspligtproduktet. I dag er forsyningspligtproduktet ikke altid det billigste produkt på markedet.

I øvrigt foreslås det, at Energitilsynet vil få til opgave at føre statistik over de forsyningsafbrydelser, som foretages og begrundelsen for afbrydelserne. For at sikre gennemførelsen af opgaven, foreslås det, at netvirksomhederne skal indberette gennemførte forsyningsafbrydelser hos forbrugere til Energitilsynet. Hermed vil der kunne skaffes det nødvendige datagrundlag for at undersøge, i hvor høj grad forsyningsafbrydelser rammer socialt svage forbrugere. På baggrund af denne statistik vil det også blive muligt at vurdere, om der er behov for at øge beskyttelsen af de socialt udsatte forbrugere på et senere tidspunkt.

I forhold til andre kunder end husholdningsforbrugere vil den almindelige obligationsretlige regel om at aftaler kan hæves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen finde anvendelse.

3.3. En elforbrugers flytning til ny adresse

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende ret er de situationer, hvor en elforbruger flytter til en ny adresse, ikke direkte reguleret i lov om elforsyning. Det følger imidlertid af § 34, stk. 1, i lov om elforsyning, at en virksomhed med forsyningspligt i bevillingsområdet mod betaling skal levere elektricitet til elforbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt. Det følger heraf, at elforbrugere, som flytter til en ny adresse uden at gøre brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, vil blive forsynet med elektricitet af den forsyningspligtige virksomhed.

I forhold til den adresse, som en elforbruger er flyttet fra, følger det ligeledes heraf, at en tilflytter, der ikke har gjort brug af muligheden for at vælge en anden elhandelsvirksomhed eller et andet produkt, vil blive forsynet af den forsyningspligtige virksomhed på adressen.

I praksis understøtter datahubben flytningsprocesser efter Energinet.dk's Forskrift H1 herom. Forskriften henvender sig primært til netvirksomheder og elhandelsvirksomheder og angiver de rettigheder og forpligtelser, som disse aktører er underlagt i forbindelse med bl.a. flytninger.

I de situationer, hvor der sker fraflytning fra en adresse, uden at der samtidig er tilmeldt en ny elforbruger, følger det af Forskrift H1, at netvirksomheden skal undersøge, om der er en mulig tilflytter. Hvis der er en mulig tilflytter, f.eks. ejeren af ejendommen, skal netselskabet bede forsyningspligtselskabet melde tilflytning. Hvis der ikke er en mulig tilflytter afbrydes forsyningen enten ved inaktivering eller nedlæggelse af målepunktet.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse efter lov om elforsyning (forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen), at den forsyningspligtige virksomhed skal sende en kontrakt til forbrugeren. Kontrakten er gyldig uden forbrugerens godkendelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3. I praksis fremsender den forsyningspligtige virksomhed et velkomstbrev til den person, som netvirksomheden har fundet frem til som tilflytter.

Den pågældende elforbruger, der som nævnt kan være ejeren af ejendommen, hæfter herefter for forbruget af elektricitet på forbrugsadressen.

Det følger af fast praksis hos Ankenævnet på Energiområdet, jf. bl.a. Ankenævnets afgørelse af 4. oktober 2006 i sag nr. 4/1920-0101-0071 (se Ankenævnets hjemmeside www.energianke.dk) at elforsyningslovens bestemmelser om forsyningspligten indebærer, at en elforbruger, accepterer at indgå et kundeforhold med det forsyningspligtigte elforsyningsselskab i henhold til de anmeldte leveringsbestemmelser ved at forbruge elektricitet. Der vil herefter være pligt til at betale for den forbrugte elektricitet i henhold til kontrakten.

Hvis den pågældende elforbruger, for eksempel en ejer af en udlejningsejendom, som ikke længere er udlejet, ikke ønsker fortsat elforsyning til forbrugsadressen, kan han anmode netvirksomheden om afbrydelse af elforsyningen.

Den pågældende elforbruger kan også gøre sin ret til frit leverandørvalg efter § 6 i lov om elforsyning gældende og indgå en aftale med en anden elhandelsvirksomhed end den forsyningspligtige virksomhed.

I øvrigt bemærkes det om forholdet mellem en forbruger og en elhandelsvirksomhed ved fraflytning, at kontrakten mellem forbrugeren og elhandelsvirksomheden, herunder en forsyningspligtig virksomhed, bl.a. skal angive, hvilket varsel forbrugeren skal give virksomheden ved flytning, hvorvidt kunden kan fortsætte aftaleforholdet på en anden leveringsadresse og fristen for virksomhedens udsendelse af slutafregning ved kundens flytning til en anden adresse, uden at kundeforholdet ophører, jf. § 2, stk. 1, nr. 9-11, i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen og § 8, stk. 1, nr. 17, i lov om forbrugeraftaler.

Det fremgår af § 14 i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen, at en forbruger skal melde til- og fraflytning samt andre adresseændringer til sin elhandelsvirksomhed. Elhandelsvirksomheden skal meddele flytningen til ny adresse og dato for flytningen til Energinet.dk's datahub. Det fremgår ligeledes af § 14, at forbrugeren skal modtage slutafregning fra elhandelsvirksomheden senest 6 uger efter, at flytning er meddelt til elhandelsvirksomheden.

Særligt i forhold til lejeboliger bemærkes det endvidere, at det efter principperne i lejelovens § 11, stk. 1, er ejeren, som har forpligtelsen til at sørge for adgang til elforsyning til lejemålet. Der tages i bestemmelsen ikke stilling til, om ejer eller lejer skal betale for det løbende forbrug. Dette er genstand for aftalen mellem ejeren og lejeren.

3.3.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Udvalget har anbefalet, at der udarbejdes klarere forskrifter for håndtering af situationer, hvor forbrugere ikke er tilmeldt en elhandelsvirksomhed. Nye forbrugssteder åbnes kun, hvis der er valgt en elhandelsvirksomhed. Nye forbrugere, der træder ind på markedet, eksempelvis fordi de flytter hjemmefra, skal efter anbefalingen selv tage stilling til valg af elhandelsvirksomhed og produkt, og indtil det er sket, er der ingen forsyning.

Udvalget anbefaler, at forbrugere ligesom i dag skal kunne fastholde et kundeforhold med en elhandelsvirksomhed, når de flytter til en ny adresse.

Endvidere anbefaler udvalget, at hvis en kunde fraflytter et forbrugssted uden at afmelde det, skal kunden hæfte for regningen, indtil afmeldelse er foretaget og indtil den registrerede skæringsdato for fraflytning. Dette skal imidlertid ikke gælde, hvis en ny beboer har meldt sig som kunde på adressen til elhandelsvirksomheden. I givet fald betragtes denne tilmelding som opsigelse af den tidligere beboers kundeforhold.

Elreguleringsudvalget anbefaler, at det fremover skal gælde, at den hidtidige elhandelsvirksomhed på adressen fortsat har ansvaret for det fraflyttede forbrugssted, når en forbruger flytter til en ny adresse. Elhandelsvirksomheden kan vælge at tilbyde sine leverancer til den potentielle nye kunde på adressen. Kunden skal oplyses om mulighederne for at vælge en anden elhandelsvirksomhed. Opnår elhandelsvirksomheden ikke kontakt til en ny kunde, har virksomheden mulighed for at iværksætte lukning af forbrugsstedet via netvirksomheden, men kun såfremt der ikke er tilmeldt en ny elhandelsvirksomhed på forbrugsstedet. Dette vil skulle tjekkes i datahubben. Hvis der opstår en situation, hvor en fraflytter melder flytning, uden at der er en tilflytter på adressen, skal elhandelsvirksomheden vurdere, om der kan findes en mulig tilflytter, eller om der skal afbrydes på adressen. I det tilfælde, hvor der i en periode ikke er en forbruger tilmeldt adressen, vil virksomheden efter anbefalingen skulle bære omkostningen til et eventuelt forbrug.

Før en eventuel lukning af et forbrugssted foretages, skal elhandelsvirksomheden efter udvalgets anbefaling forpligtes til at fremsende besked herom til ejeren af ejendommen. Omkostninger til lukningen skal afholdes af ejeren af ejendommen. Når en forbruger anmoder om genåbning af forsyningen på en adresse, hvor forsyningen er afbrudt, anbefaler udvalget, at omkostningerne til genåbningen - som skal ske senest inden for 48 timer - afholdes af elhandelsvirksomheden med mulighed for at fakturere kunden for omkostningen. Der skal fastsættes omkostningsægte og offentliggjorte gebyrer for åbning og lukning af forbrugssteder.

Det er udvalgets vurdering, at antallet af afbrydelser af forsyningen vil kunne begrænses til et minimum på baggrund af anbefalingerne.

3.3.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslaget foreslås det fastsat, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom med en elhandelsvirksomhed. Hermed tages højde for reguleringsudvalgets anbefaling, hvorefter der ikke sker levering af elektricitet uden en aftale herom mellem en elforbruger og en elhandelsvirksomhed. Baggrunden herfor er, at der ikke længere vil findes forsyningspligtige virksomheder, der per automatik vil træde til, hvis en elforbruger ikke aktivt vælger en elhandelsvirksomhed.

Som udgangspunkt vurderes det, at der ved flertallet af flytninger ligesom i dag vil være tale om situationer med en glidende overgang mellem tilflytter og fraflytter. I forhold til ejerskiftesituationer vil der som regel foreligge en aftale mellem køber og sælger om overgangen. Desuden har flere boligselskaber allerede i dag en aftale med en elhandelsvirksomhed om, at virksomheden skal stå for leveringen af elektricitet til et lejemål, hvis en lejer flytter, uden at der samtidig er en tilflytter.

Udvalgets anbefaling om, at forbrugere ligesom i dag skal kunne fastholde et kundeforhold med en elhandelsvirksomhed, når forbrugeren flytter til en ny adresse, følges. Det vil således ligesom i dag kunne aftales mellem elhandelsvirksomheden og elforbrugeren, at aftaleforholdet skal fortsætte på en ny adresse. Der fastsættes ikke særlige regler om, hvornår en aftale ophører, f.eks. i forbindelse med fraflytninger eller lignende.

Med udformningen af lovforslagets bestemmelser, der er målrettet situationer, hvor et aftaleforhold om forsyning af en bestemt forbrugsadresse slutter, er der taget højde for reguleringsudvalgets ønske om at undgå et unødvendigt samfundsmæssigt spild ved et øget antal lukninger.

Således følges elreguleringsudvalgets anbefaling om, at den elhandelsvirksomhed, der hidtil har stået for forsyning til en bestemt forbrugsadresse, fortsat vil have ansvar for forbrugsadressen, hvis den hidtidige elforbruger på adressen er flyttet, og der endnu ikke er indgået en ny aftale om elforsyning til adressen. Efter lovforslaget skal elhandelsvirksomheden løfte dette ansvar ved at sende en meddelelse til ejeren af ejendommen, som indeholder et tilbud om at indgå en aftale med elhandelsvirksomheden om forsyning med elektricitet til adressen. Det tilbudte produkt skal være et produkt uden bindingsperiode, som ejeren vil kunne opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Endvidere skal elhandelsvirksomheden fortsat forsyne adressen med elektricitet i en eventuel mellemperiode efter udløbet af den hidtidige leveringsaftale og inden påbegyndelse af levering i medfør af en ny aftale eller afbrydelse af forsyningen. Elhandelsvirksomheden kan efter lovforslaget som udgangspunkt ikke selv bestemme, om forsyningen til adressen skal afbrydes, da ejeren må forventes at være nærmere til at vurdere, om der er et fortsat behov for forsyning til adressen. Kun hvis det har vist sig at være umuligt at få kontakt til ejeren vil elhandelsvirksomheden kunne anmode netvirksomheden om afbrydelse af forsyningen uden ejerens accept.

For så vidt angår afholdelsen af omkostninger til evt. forbrug i en periode, hvor der ikke er tilmeldt en elforbruger på adressen, medfører lovforslaget, at ejeren af ejendommen hæfter for elforsyningen til adressen, i det omfang der ikke er indgået en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en anden elforbruger om levering af elektricitet til adressen. Hvis der ikke er en elforbruger på adressen, vil ejeren få en frist på 5 hverdage til at sørge for, at der bliver indgået en aftale om elforsyning til adressen, inden ejeren bliver bundet af en leveringsaftale med den hidtidige elhandelsvirksomhed. Dette kan opfyldes ved at ejeren selv indgår en aftale om levering, eller ved at en lejer eller tredjemand indgår en aftale med en elhandelsvirksomhed om levering til adressen. Endvidere kan ejeren bede elhandelsvirksomheden om at sørge for, at forsyningen til adressen bliver afbrudt. Hvis der ikke er indgået en aftale om levering eller foretaget afbrydelse af forsyningen inden fristen på 5 hverdage, bliver ejeren bundet af den kontrakt, som elhandelsvirksomheden har fremsendt. Det bemærkes, at elhandelsvirksomheden, hvis ejeren af ejendommen er en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand, i forbindelse med indgåelsen af en ny aftale vil skulle iagttage oplysningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen - hvis der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted - vil blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret.

I de tilfælde hvor meddelelsen til ejeren sendes så sent, at der opstår en periode fra den opsagte aftales udløb til den nye aftales indtræden, f.eks. i tilfælde hvor en lejer har opsagt sin aftale med meget kort varsel inden fraflytning fra et lejemål, skal ejeren betale elhandelsvirksomheden for den leverede elektricitet til en lovreguleret pris, indtil der er indgået en aftale om levering til aftagenummeret. Der vil altid være tale om en ordning, som kun finder anvendelse i en meget begrænset tidsperiode, idet ejeren bindes af den aftale som elhandelsvirksomheden pligtmæssigt skal fremsende til ejeren i disse situationer, hvis ejeren ikke inden 5 dage aktivt vælger et andet produkt eller anmoder om afbrydelse af forsyningen.

Endvidere muliggøres med modellen, at elhandelsvirksomhederne fortsat i kontrakten med deres elforbrugere vil kunne fastsætte et kort varsel ved flytninger, ligesom det praktiseres på markedet i dag.

I forhold til reguleringsudvalgets anbefaling om, at der skal fastsættes omkostningsægte og offentliggjorte åbnings- og lukningsgebyrer, bemærkes det, at åbninger og lukninger af forbrugssteder foretages af netvirksomheder. Indførelsen af engrosmodellen vil ikke ændre herpå. Det fremgår af elforsyningslovens § 76, at netvirksomheder skal anmelde priser og betingelser til Energitilsynet. Energitilsynet skal i medfør af elforsyningslovens § 77, stk. 1, gribe ind, hvis Energitilsynet finder, at priser og betingelser er i strid med energilovene. På denne baggrund foreslås ingen særskilte bestemmelser om fastsættelse af luknings- og åbningsgebyrer.

3.4. Sikring af elforbrugere ved konkurser eller lignende

3.4.1. Gældende ret

Efter § 34, stk. 1, i lov om elforsyning skal de forsyningspligtige virksomheder bl.a. levere elektricitet mod betaling i deres bevillingsområde til elforbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed er ophørt. Det betyder, at elforbrugere, som har en aftale om ellevering med en anden elhandelsvirksomhed end forsyningspligtvirksomheden i deres område, vil blive overført til den forsyningspligtige virksomhed, hvis deres elhandelsvirksomhed går konkurs eller af andre grunde ikke er i stand til at fortsætte leveringen til elforbrugeren, og elforbrugeren ikke indgår aftale om ellevering med en ny elhandelsvirksomhed.

Ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 om engrosmodellen er der endvidere blevet indført eksplicitte bestemmelser i lov om elforsyning vedrørende overførsel af en elhandelsvirksomheds aftagenumre i datahubben til de relevante forsyningspligtige virksomheder i bestemte situationer. Bestemmelserne berører dels de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden ikke længere kan levere elektricitet til sine kunder, fordi virksomheden pga. misligholdelse af sine forpligtelser over for Energinet.dk eller over for en netvirksomhed ikke længere modtager ydelserne fra Energinet.dk eller netvirksomheden, jf. § 72 d, stk. 3, i lov om elforsyning, dels de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 d, stk. 4.

Hvis en forsyningspligtig virksomheds bevilling inddrages, eksempelvis ved virksomhedens konkurs, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, jf. § 54, stk. 8, 1. pkt., i lov om elforsyning. Endvidere følger det af § 54, stk. 9, i lov om elforsyning, at klima-, energi- og bygningsministeren kan udbyde en bevilling, som er inddraget i medfør af § 54, stk. 1, herunder ved konkurs, navnlig hvor det ikke længere vil være hensigtsmæssigt at lade Energinet.dk videreføre driften

Hvis en forsyningspligtig virksomhed erklæres konkurs eller tages under rekonstruktions­behandling, uden at der sker inddragelse af forsyningspligtbevillingen, følger det af § 54, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning, at klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge Energinet.dk at fortsætte den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, såfremt rekonstruktøren eller kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed eller ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde for elforbrugerne. Rekonstruktøren eller kurator skal hurtigst muligt og senest en uge efter rekonstruktionsbehandlingens indledning henholdsvis konkursdekretets afsigelse meddele Energinet.dk og klima-, energi- og bygningsministeren, om den forsyningspligtige virksomhed skal videreføres.

3.4.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Elreguleringsudvalget anbefaler, at der etableres en fordelingsordning for elforbrugere for at forhindre, at de risikerer at stå uden elleverance, hvis elhandelsvirksomheden går konkurs eller på anden måde mister sin ret til at levere elektricitet. Udvalget anbefaler, at både husholdningsforbrugere og erhvervskunder i sådanne situationer overflyttes til andre elhandelsvirksomheder.

Kunderne skal efter anbefalingen fordeles ligeligt mellem de øvrige elhandelsvirksomheder. Elhandelsvirksomheder skal have mulighed for en gang årligt på frivillig basis at tilmelde sig fordelingsordningen, som skal administreres af Energinet.dk via datahubben. Fordelingsordningen foreslås opdelt i et småkundesegment og et segment for kunder med et årligt forbrug større end 100.000 kWh. Elhandelsvirksomhederne skal ved tilmeldingen til fordelingsordningen kunne lægge et loft over, hvor mange kunder de maksimalt vil kunne overtage i tilfælde af en anden elhandelsvirksomheds konkurs.

Der skal stilles krav om, at der fra de overtagende elhandelsvirksomheders side er gennemsigtighed om, hvilken type produkt kunderne overføres til, og at det er et produkt med kort bindingsperiode på 1 måned. Elforbrugerne skal informeres om de nye vilkår og deres muligheder for at vælge ny elhandelsvirksomhed. Kunden skal herefter frit kunne vælge et andet produkt og en anden elhandelsvirksomhed.

3.4.3. Lovforslagets udformning

Formålet med bestemmelserne er at sikre en uafbrudt forsyning til de kunder, som pludselig mister deres elhandelsvirksomhed.

Konkurser forventes at forekomme yderst sjældent. Det må forventes, at den indsatte kurator i en given situation vil tilstræbe at afhænde virksomhedens værdier, der for en elhandelsvirksomhed primært vil være kundeporteføljen, til en anden virksomhed, som kan videreføre og opretholde leverancerne. Uanset dette er der behov for et beredskab, også for de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed efter ikrafttræden af reglerne om engrosmodellen enten mister sin registrering i datahubben eller får afbrudt leveringen fra en netvirksomhed eller fra Energinet.dk og som følge heraf ikke længere er i stand til at varetage forsyningen til sine kunder.

Med lovforslaget tages der med enkelte præciseringer udgangspunkt i reguleringseftersynets anbefalinger, idet der foreslås etableret en fordelingsordning, der skal administreres af Energinet.dk. Der er ved den konkrete udformning af lovforslaget lagt vægt på, at der undgås væsentlige nyinvesteringer til udviklingen af datahubben, idet der er tale om en beredskabsordning, som forventes at skulle anvendes meget sjældent.

Forslaget lægger således op til, at Energinet.dk vil få til opgave at fordele elforbrugere fra en virksomhed, der ikke længere kan varetage forsyningen af disse elforbrugere, ligeligt til andre elhandelsvirksomheder ved anvendelse af fordelingsnøgle, der fastsættes i en bekendtgørelse. Fordelingsnøglen vil skulle bruges til at afgøre fordelingen af de berørte elforbrugere på elhandelsvirksomhederne. Efterfølgende overfører Energinet.dk elforbrugerne til de berørte elhandelsvirksomheder i datahubben.

Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at pålægge Energinet.dk opgaven med administration af fordelingsordningen. Det er i det lovforberedende arbejde blevet overvejet, om den foreslåede model vil kunne udsætte Energinet.dk for interessekonflikter, navnlig i en situation hvor Energinet.dk efter § 72 d, stk. 3, i lov om elforsyning vil kunne afbryde sine ydelser til en elhandelsvirksomhed og dermed selv vil udløse nødvendigheden af at anvende fordelingsordningen. Idet der er tale om en randomiseret fordelingsnøgle udviklet af Energistyrelsen, og idet det i øvrigt ikke er Energinet.dk selv, som kunderne overføres til, vurderes det imidlertid, at den foreslåede model ikke risikerer at udsætte Energinet.dk for interessekonflikter. Energinet.dk's forpligtelser ændres i øvrigt ikke afgørende sammenlignet med den oven for beskrevne gældende retstilstand efter § 72 d, stk. 3 og 4. Forskellen er alene, at overførsel af en elhandelsvirksomheds aftagenumre fremover vil skulle ske efter fordelingsordningen til andre elhandelsvirksomheder i stedet for, som i dag, til de relevante forsyningspligtige virksomheder.

Efter lovforslaget kan elhandelsvirksomheder tilmelde sig fordelingsordningen. I overensstemmelse med elreguleringsudvalgets anbefalinger vil virksomhederne i den forbindelse kunne specificere, hvorvidt de vil være indstillet på at overtage alle slags kunder, kun småkunder eller kun større kunder, og hvor mange kunder de i givet fald maksimalt vil kunne overtage. Dermed gives såvel små som større elhandelsvirksomheder mulighed for at tilmelde sig fordelingsordningen og få overdraget kunder fra en elhandelsvirksomhed, der er konkursramt eller lignende.

For at tage højde for den situation at der i et konkret tilfælde ikke er nok elhandelsvirksomheder tilmeldt fordelingsordningen, til at alle berørte elforbrugere kan fordeles, foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren, når situationen opstår, vil kunne pålægge yderligere elhandelsvirksomheder at overtage elforbrugere.

Det vil ikke være muligt for elhandelsvirksomhederne, der på baggrund af deres tilmelding har fået tildelt kunder, at afvise forsyningen af alle eller enkelte af disse kunder, idet kunderne har ret til at modtage produktet i 3 måneder fra leveringens start.

Elforbrugerens ret til frit at vælge elhandelsvirksomhed vil blive respekteret i de situationer, hvor fordelingsordningen finder anvendelse. Allerede indgåede aftaler om leverandørskift vil således blive respekteret.

Elforbrugere, der ikke inden fordelingen har aftalt leverandørskift, vil blive bundet i en kortere periode af aftaler fremsendt af de vindende elhandelsvirksomheder. Elforbrugeren skal på sin side således kunne opsige aftalen om forsyning af produktet med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en måned. Aftalen vil anses for gyldig ved stiltiende accept.

Lovforslaget gennemfører og præciserer ligeledes elreguleringsudvalgets anbefaling om, at det skal være gennemsigtigt for elforbrugeren, hvilket produkt elforbrugeren vil modtage. Det vurderes, at produktet, som elforbrugeren overføres til, bør nærmere defineres i loven, således at alle kunder, der overføres til andre elhandelsvirksomheder efter fordelingsordningen, behandles lige, uanset hvilken elhandelsvirksomhed de bliver overført til. Det foreslås derfor, at alle berørte elforbrugere skal tilbydes et i loven specificeret produkt, hvis pris skal fastsættes med udgangspunkt i elspotprisen på den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, plus et bruttotillæg, som 1 gang årligt fastsættes af Energitilsynet. Det foreslås, at Energitilsynet skal fastsætte tillægget på baggrund af de tillæg til elspotprisen, der anvendes på markedet. Når der hermed opretholdes en prisregulering, sker det alene på baggrund af forbrugerbeskyttelseshensyn i situationer, hvor markedsmekanismer ikke finder anvendelse.

3.5. En ny elprisportal

3.5.1. Gældende ret

Efter gældende ret skal Energitilsynet tage fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår for levering af elektricitet, jf. § 82, stk. 6, i lov om elforsyning. Endvidere giver bestemmelsen bl.a. Energitilsynet hjemmel til at fastsætte, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne. Energitilsynet har med hjemmel i denne bestemmelse vedtaget bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005 om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Herefter skal både Energinet.dk, netvirksomheder og elhandelsvirksomheder offentliggøre oplysninger om gældende priser og vilkår for deres ydelser på deres hjemmesider og indrapportere priserne til en af Energitilsynet udpeget forbrugerportal, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 3. I praksis sker indrapporteringen til Elpristavlen. Elpristavlen er en hjemmeside, der henvender sig til private forbrugere og virksomheder med et elforbrug på op til 100.000 kWh pr. år. Elpristavlen gør det muligt for disse elforbrugere at sammenligne elpriser. Elpristavlen er finansieret og drevet af Dansk Energi. Der er knyttet en følgegruppe til Elpristavlen med deltagelse af Energitilsynet, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, Energistyrelsen, Dansk Erhverv, Energinet.dk, Håndværksrådet og Dansk Energi.

3.5.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Elreguleringsudvalget anbefaler, at der etableres en ny, uafhængig prisportal for el- og gaspriser, som erstatter den nuværende Elpristavle, der drives af Dansk Energi og den eksisterende forbrugerportal på gasområdet, Gasprisguiden, der drives af Energinet.dk. Ansvaret for at etablere og finansiere den nye prisportal bør efter udvalgets anbefaling placeres hos en aktør, der har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle portalen og har kendskab til elmarkedet. Aktøren skal være objektiv og have den fornødne troværdighed og styrke til at sikre pålidelig information. Konkret anbefales det, at prisportalen placeres hos Energitilsynet, da Energitilsynet er den uafhængige prismyndighed på energiområdet.

Elreguleringsudvalget har anbefalet, at den nye prisportal idriftsættes samtidig med afviklingen af prisreguleringen, da der med indførelsen af fri prisdannelse vil være et forstærket behov for en god prisportal til at hjælpe forbrugerne med at træffe et kvalificeret valg af elhandelsvirksomhed. Endvidere vil indførelsen af engrosmodellen, hvorefter elhandelsvirksomhederne opkræver den samlede elpris fra forbrugerne, inklusiv betalingen for net- og systemydelser, PSOen og afgifter m.v., medføre mulighed for, at der kan opstå nye typer af elprodukter. Derfor bør den nye prisportal idriftsættes samtidig med engrosmodellen.

Elreguleringsudvalget forventer, at der vil blive udviklet kommercielle prisportaler, som det eksempelvis kendes fra rejsebranchen og telebranchen, i takt med at detailmarkedet for elektricitet udvikler sig. Derfor har Elreguleringsudvalget anbefalet, at den nye prisportal organiseres som et tidsbegrænset projekt på eksempelvis 3-5 år.

3.5.3. Lovforslagets udformning

Med lovforslaget pålægges Energitilsynet opgaven med at oprette en ny uvildig prisportal, som skal erstatte den eksisterende Elpristavle. Det foreslås, at Energitilsynet gives ansvaret for prisportalen, fordi det er den uafhængige prismyndighed på energiområdet. Energitilsynet er uafhængigt af kommercielle interesser i elsektoren og fungerer uden instruktionsbeføjelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.

Formålet med den nye prisportal er at give forbrugerne, der fremover skal agere mere aktivt på markedet, gode muligheder for at overskue markedet og sammenligne forskellige tilbud, således at de kan træffe et informeret valg. En velfungerende prisportal er derfor et vigtigt redskab til at fremme et mere effektivt marked.

I første omgang foreslås Energitilsynets forpligtelse begrænset til oprettelse og drift af en elprisportal frem for en fælles el- og gasprisportal, som anbefalet af elreguleringsudvalget. Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt i første omgang at fokusere indsatsen på elområdet. Herved tages især i betragtning, at der med leveringspligten og engrosmodellen vil gælde nogle reguleringsmæssige rammer af relevans for konfigurationen af den nye prisportal, der er forskellige fra de rammer, der gælder på gasområdet.

Den nye prisportal skal efter lovforslaget placeres under Energitilsynets ansvar. Energitilsynet vil imidlertid efter forslaget kunne udbyde opgaven med udvikling og drift af prisportalen til en ekstern aktør. Selv hvis opgaven udbydes, vil Energitilsynet fortsat have ansvaret for at prisportalen udvikles og drives på en måde, der sikrer at portalen opfylder sin funktion med at gøre forbrugeren i stand til på et oplyst grundlag at vælge et af elprodukterne på markedet.

Den nye prisportal skal være operationel den 1. oktober 2015, dvs. samtidig med, at engrosmodellen og leveringspligten sættes i drift. Energitilsynet skal under alle omstændigheder drive prisportalen i 3 år. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at der er udviklet tilstrækkelige kommercielle prisportaler på elmarkedet, der sikrer prisportalens funktion, og at der således ikke længere er brug for en offentligt drevet prisportal, vil ministeren efter lovforslaget kunne give Energitilsynet bemyndigelse til at afvikle prisportalen eller sælge den til en ekstern aktør.

Lovforslaget indeholder også forslag til en bestemmelse, der forpligter alle elhandelsvirksomheder til at sørge for, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om virksomhedernes priser på deres hjemmesider og på den nye prisportal.

Hermed overføres elhandelsvirksomhedernes hidtidige offentliggørelsesforpligtelser fra den i afsnit 3.5.1. nævnte bekendtgørelse om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, til elforsyningsloven.

Ved udformningen af forslaget til bestemmelsen om den nye prisportal er der taget højde for, at Energitilsynet muligvis på et tidspunkt bemyndiges til at sælge prisportalen til en ekstern aktør, der vil drive den i konkurrence med andre kommercielle prisportaler, jf. herved forslaget til § 82 b, stk. 3, i lov om elforsyning. I denne situation vil elhandelsvirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre deres elpriser på netop denne prisportal ikke længere være gældende for ikke at forvride konkurrencen mellem de prisportaler, som drives på kommercielle vilkår.

Da det i engrosmodellen er elhandelsvirksomhederne, der over for forbrugeren fastsætter en samlet pris for leveret el, som også indeholder betaling for netydelsen, forudsættes det, at det ikke længere vil være relevant for Energinet.dk og netvirksomhederne at indberette deres tariffer og vilkår særskilt til den nye prisportal. Det bemærkes, at der med lovforslaget ikke ændres ved netvirksomhedernes og Energinet.dks gældende forpligtelser efter § 73, stk. 2, i lov om elforsyning, om offentliggørelse af deres tariffer og betingelser for brug af elnettet, og efter § 76, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning om anmeldelse af tariffer m.v. til Energitilsynet.

3.6. Prisundersøgelser

3.6.1. Gældende ret

Efter gældende ret er Energitilsynet tilsynsmyndighed i forhold til Energinet.dk, netvirksomhederne og de forsyningspligtige virksomheders priser, jf. § 76 og 77 i lov om elforsyning. Energitilsynet fører efter § 34 a, stk. 5, i lov om elforsyning ligeledes tilsyn med elhandelsvirksomhedernes tilbagefaldsprodukt efter § 34 a, stk. 4. Denne bestemmelse omhandler priser og vilkår for de produkter, der tilbydes af en elhandelsvirksomhed til sine tidligere forsyningspligtkunder, efter at virksomhedens forsyningspligtbevilling er udløbet og gået i udbud.

I forhold til de ikkeregulerede priser har Energitilsynet i dag en overvågningsopgave. Det følger således af § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011 om Energitilsynets overvågning af det indre marked for elektricitet og naturgas m.v., at Energitilsynet skal overvåge forbrugerpriserne på elmarkedet. Bestemmelsen gennemfører eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j), hvorefter medlemsstaternes regulerende myndigheder, dvs. Energitilsynet i Danmark, bl.a. har til opgave, at overvåge privatkundepriser, dvs. priser til husholdningskunder.

Herudover indeholder eldirektivet i artikel 37, stk. 1, litra o), et krav om, at den regulerende myndighed mindst 1 gang om året skal offentliggøre henstillinger om, hvorvidt forsyningspriser er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, som krævet i direktivets artikel 3, stk. 3, om forsyningspligten. Bestemmelsen har hidtil været anset for at være gennemført i Danmark via Energitilsynets godkendelse af forsyningspligtpriserne.

3.6.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Elreguleringsudvalget anbefaler, at der som led i afviklingen af prisreguleringen gennemføres årlige undersøgelser i en overgangsperiode på foreløbig 5 år, hvor elpriser og vilkår på detailmarkedet for elektricitet gennemgås. Undersøgelserne skal dække alle kundegrupper, så det kan afdækkes, om der eventuelt sker forskydninger i de priser, forskellige kundegrupper stilles overfor. Prisundersøgelserne skal efter elreguleringsudvalgets anbefaling gennemføres af de myndigheder, der fører tilsyn med konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet. Det anbefales, at undersøgelserne skal offentliggøres, og at hovedkonklusionerne skal sendes til pressen.

3.6.3. Lovforslagets udformning

Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt at forpligte Energitilsynet til at udarbejde og offentliggøre årlige undersøgelser af forbrugerpriserne, ikke kun i en overgangsperiode, men som en varig opgave.

Denne vurdering har bl.a. sit afsæt i eldirektivets krav om løbende overvågning efter de i afsnit 3.6.1. nævnte direktivbestemmelser.

Den foreslåede undersøgelsesforpligtelse vil efter forslaget omfatte elpriser for forbrugere med et elforbrug på op til 100.000 kWh om året, dvs. alle priser, som elhandelsvirksomhederne er forpligtede til at indberette til den foreslåede nye prisportal under Energitilsynets ansvar. Der er her tale om en nærmere præcisering af Energitilsynets aktuelle overvågningsforpligtelse efter bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011, hvorefter Energitilsynet overvåger »forbrugerpriser«. Overvågningsforpligtelsen, der foreslås flyttet til loven med virkning fra 1. oktober 2015, kvalificeres efter forslaget, idet prisundersøgelserne skal ske med henblik på, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Hermed tages højde for kravet i eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra o).

Der er med lovforslaget taget højde for, at Energitilsynet muligvis på et tidspunkt bemyndiges til at sælge prisportalen til en ekstern aktør, der vil drive den i konkurrence med andre kommercielle prisportaler. Som nævnt i afsnit 3.5.3. vil elhandelsvirksomhedernes forpligtelse til at offentliggøre deres elpriser på netop denne prisportal i denne situation ikke længere være gældende. For at sikre at Energitilsynet også i denne situation har et tilstrækkeligt datagrundlag for de årlige prisundersøgelser, lægges der med lovforslaget op til, at Energitilsynet vil kunne pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette de elpriser, som hidtil er blevet indberettet til prisportalen, til Energitilsynet.

For at give Energitilsynet mulighed for at følge prisudviklingen på særlige produkter og dermed afdække evt. prisforskydninger for visse kundegrupper, indeholder forslaget tillige en hjemmel for Energitilsynet til at pålægge elhandelsvirksomhederne at mærke enkelte produkter, således at deres prisudvikling umiddelbart kan følges. Det antages, at dette eksempelvis kan blive relevant for at følge udviklingen af priserne for de produkter, som kunderne overføres til med passiv accept, efter at en virksomheds forsyningspligtbevilling udløber. Det foreslås, at den nye bestemmelse, der giver Energitilsynet mulighed for at kræve en markør, allerede skal træde i kraft i 2014, dvs. før ikrafttræden af de dele af lovforslaget, der vedrører ændringen i forsyningspligtreguleringen i øvrigt. Energitilsynet vil således kunne følge prisudviklingen for både tilbagefaldsprodukter efter den gældende lovgivning, jf. § 34 a i lov om elforsyning, og for de markedsprodukter, som virksomhederne fremover skal tilbyde deres tidligere forsyningspligtkunder i overgangen fra et reguleringsregime til et andet, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 7, stk. 7, og § 8. Hermed vil det være muligt for Energitilsynet at afdække evt. prisforskydninger især for de kunder, der er passive i overgangen mellem de forskellige reguleringsregimer.

3.7. Eksisterende forsyningspligtbevillinger og overgang til den nye regulering

I det følgende beskrives, hvordan de eksisterende forsyningspligtbevillinger foreslås håndteret i lyset af, at lovforslaget afskaffer forsyningspligtreguleringen.

De eksisterende bevillinger kan inddeles i 3 grupper:

- 2 bevillinger udløber i april 2014, dvs. i perioden før lovforslaget vil træde i kraft.



- 28 bevillinger udløber i perioden fra den 1. oktober 2014 til den 1. oktober 2015. 26 af disse bevillinger har været udbudt i henholdsvis foråret og efteråret 2013 med en bevillingsperiode til 30. september 2014. De resterende 2 bevillinger blev udstedt før vedtagelsen af lov nr. 1352 af 21. december 2012, altså uden udbud. De udløber i henholdsvis december 2014 og februar 2015.



- 9 bevillinger blev udstedt uden udbud før vedtagelsen af lov nr. 1352 af 21. december 2013 og udløber i foråret 2017, idet den sidste af disse bevillinger udløber den 16. maj 2017.



3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af bestemmelserne i § 54 i lov om elforsyning, at en bevilling kun kan inddrages i særlige situationer.

Elforsyningsloven indeholder i § 34 a bl.a. bestemmelser, der regulerer situationen, hvor en bevilling udløber efter udbud. § 34 a danner således grundlag for, at en elforbruger, der tidligere har modtaget forsyningspligtproduktet, kan overføres til et markedsprodukt med tilsvarende pris og vilkår. Produktet skal tilbydes kunden mindst frem til den 1. oktober 2014. Ved valg af datoen blev der taget højde for, at der efter den 1. oktober 2014 som følge af engrosmodellen skulle ske en omfattende tilpasning af elhandelsvirksomhedernes priser og vilkår, hvorfor det ikke længere ville skulle kræves, at pris og vilkår for tilbagefaldsproduktet skulle svare til pris og vilkår for det tidligere forsyningspligtprodukt.

Efter den gældende § 34 a, stk. 5, i lov om elforsyning, fører Energitilsynet tilsyn med, at kravene vedrørende tilsvarende pris og vilkår sammenlignet med forsyningspligtproduktet overholdes.

3.7.2. Elreguleringsudvalgets anbefalinger

Elreguleringsudvalgets rapport indeholder ingen specifikke anbefalinger til overgangen fra det gældende forsyningspligtregime til den nye regulering. Den påpeger imidlertid, at der i lovforslaget om ændring af forsyningspligtreguleringen vil skulle tages stilling til behovet for overgangsbestemmelser i forhold til de bevillingshavere, der fortsat vil have bevilling til 2017.

3.7.3. Lovforslagets udformning

Lovforslaget vil ikke være af umiddelbar betydning for den første gruppe af forsyningspligtbevillinger, dvs. de 2 bevillinger, der udløber i april 2014. Bevillingerne er blevet udbudt i januar 2014 efter de gældende regler. I forhold til de forsyningspligtkunder, som berøres af udbuddet, vil elforsyningslovens § 34 a, stk. 3-5, finde anvendelse i sin gældende form. Herefter skal den hidtidige bevillingshaver overføre de af virksomhedens hidtidige forsyningspligtkunder, som ikke aktivt vælger et andet produkt, til et tilbagefaldsprodukt, som er et markedsprodukt, men hvis pris og vilkår skal svare til det hidtidige forsyningspligtprodukt, og som skal tilbydes elforbrugeren mindst frem til den 1. oktober 2014. Efter denne dato vil elhandelsvirksomheden være fri til at ændre pris og vilkår for tilbagefaldsproduktet, under iagttagelse af bestemmelser om varsling i forbrugerbeskyttelsesbekendtgørelsen. Som konsekvens heraf foreslås det, at Energitilsynets særlige tilsyn med, at tilbagefaldsprodukterne overholder kravene om »tilsvarende pris og vilkår«, ophører den 1. oktober 2014. Herefter vil priserne være genstand for den generelle prisovervågning, se afsnit 3.6. herom.

I forhold til den anden gruppe af forsyningspligtbevillinger, dvs. 26 bevillinger, der udløber den 30. september 2014, og 2 bevillinger, der udløber inden den 1. oktober 2015, vil der ligeledes blive gennemført et udbud. Der vil imidlertid ikke længere bestå en forpligtelse for de pågældende elhandelsvirksomheder, hvis bevilling er udløbet, til at tilbyde hidtidige forsyningspligtkunder, der ikke aktivt vælger et andet produkt, et tilbagefaldsprodukt svarende til det hidtidige forsyningspligtprodukt. Årsagen til dette er, at et sådant produkt i henhold til udformningen af den gældende § 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning kun skal tilbydes frem til den 1. oktober 2014. Det vurderes derfor nødvendigt at præcisere ordlyden af § 34 a, stk. 3 og 4, således at det tydeliggøres, at de berørte forbrugere ved underretning fra elhandelsvirksomhedens side skal oplyses om deres valgmuligheder, om muligheden for at orientere sig på elpristavlen, og om at kunden vil blive overført til et markedsprodukt, hvis pris og vilkår skal fremgå af underretningen, hvis kunden ikke selv vælger et andet produkt.

Det er i det lovforberedende arbejde blevet overvejet at videreføre det hidtidige krav om, at tilbagefaldsproduktet skal have »tilsvarende pris og vilkår« sammenlignet med forsyningspligtprisen for perioden efter den 1. oktober 2014 frem til afskaffelsen og forsyningspligten og indtræden af leveringspligt og engrosmodellen den 1. oktober 2015. Da det først er på dette tidspunkt, at engrosmodellen efter lovforslaget vil blive iværksat, vil de omfattende tilpasninger af elhandelsvirksomhedernes priser og vilkår i afsnit 3.7.1. først ske fra denne dato. Det bemærkes imidlertid, at den første udbudsrunde har ført til en situation, hvor forsyningspligtpriserne i nogle områder er forholdsvis høje, med tillæg til grundlastprisen på op til 17 øre/kWh, og dermed meget ugunstige for elforbrugerne sammenlignet med priserne i andre bevillingsområder, hvor tillægget er under 3 øre/kWh. Derfor vurderes det ikke, at en videreførelse af den gældende tilbagefaldsproduktregulering efter den 30. september 2014, baseret på priserne af de hidtidige forsyningspligtprodukter, vil være gavnlig for alle elforbrugere. Det er endvidere blevet overvejet at fastsætte tilbagefaldsproduktet i loven, eksempelvis som den pågældende elhandelsvirksomheds billigste elspotprodukt for henholdsvis timemålte elforbrugere og skabelonkunder. Det vurderes imidlertid, at en sådan løsning vil indebære en risiko for, at virksomhederne vil fastsætte en høj pris på deres spotprisprodukter i forventning om, at passive kunder vil kunne overføres til disse produkter. Dette vil ikke være til gavn for de pågældende elforbrugere, men vil tværtimod kunne føre til negative priseffekter på markedet i øvrigt.

I forhold til bevillingerne i den første og anden gruppe forventes det, at der i udbuddene vil blive fastlagt en bevillingsperiode med en løbetid frem til den 1. oktober 2015, således at alle de i alt 30 bevillinger vil udløbe samtidigt med, at forsyningspligten afskaffes og den nye leveringspligt indføres.

Som konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtreguleringen vil bevillingerne ikke skulle genudbydes efter den 1. oktober 2015, da leveringspligten vil træde i stedet for forsyningspligten. For at regulere elforbrugernes stilling ved udløb af en bevilling, uden at der sker et nyt udbud, foreslås en overgangsbestemmelse. Efter den foreslåede bestemmelse skal de bevillingshavere, hvis bevilling udløber, uden at der herefter sker fornyet udbud, orientere deres kunder om kundernes mulighed for at vælge et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, om muligheden for at orientere sig på Elpristavlen og senere på den nye forbrugerprisportal, og om at kunden ved passivitet vil blive overført til et markedsprodukt, hvis pris og vilkår skal fremgå af meddelelsen. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 8.

Den foreslåede bestemmelse om at Energitilsynet vil kunne kræve en markering af enkelte produkter på Elpristavlen og senere på den nye elprisportal, jf. forslaget til § 82 a i lov om elforsyning, vil bl.a. gøre det muligt at følge prisudviklingen for både tilbagefaldsproduktet efter den gældende lovgivning, og for de produkter, som virksomhederne fremover vil tilbyde deres tidligere forsyningspligtkunder i overgangen fra et reguleringsregime til det andet. Hermed vil det være muligt for Energitilsynet at afdække evt. prisforskydninger, især for den kundegruppe der er kendetegnet ved passivitet i overgangen mellem de forskellige reguleringsregimer.

I forhold til den tredje gruppe af bevillinger, der først udløber, efter at den nye leveringspligt er trådt i kraft, foreslås endvidere en række overgangsbestemmelser. Overgangsbestemmelserne har til formål at regulere samspillet mellem leveringspligten og forsyningspligten i de områder, hvor der fortsat findes forsyningspligtbevillinger, indtil bevillingerne udløber i 2017. Der tages herved udgangspunkt i, at den nye leveringspligtregulering som udgangspunkt også vil træde i kraft i de pågældende bevillingsområder og gælde for de forsyningspligtige virksomheder i det omfang, de tilbyder markedsprodukter til husholdningskunder. I det omfang, de pågældende virksomheder agerer i deres egenskab af forsyningspligtbevillingshavere, vil de derimod fortsat være forpligtet til at overholde de gældende regler for forsyningspligtige virksomheder. Der foreslås endvidere særskilte overgangsregler i forhold til flytninger og i forhold til situationer, hvor en forsyningspligtig virksomhed får inddraget sin bevilling. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7.

Endelig bemærkes det, at der foreslås endnu en overgangsbestemmelse, som vil finde anvendelse i forhold til bevillingerne i den tredje gruppe, når de udløber i 2017. Denne overgangsbestemmelse omhandler elforbrugerens stilling ved udløb af disse bevillinger og svarer til den ovenfor nævnte bestemmelse i lovforslagets § 8.

3.8. Udskydelse og tilpasning af engrosmodellen

Engrosmodellen for detailmarkedet for elektricitet blev vedtaget med lov nr. 575 af 18. juni 2012 med virkning fra den 1. oktober 2014. Indførelsen af engrosmodellen foreslås udskudt med 1 år til den 1. oktober 2015.

Baggrunden for forslaget om udskydelse af engrosmodellen er for det første, at omstillingen til engrosmodellen, hvor elhandels­virksomhederne bliver de centrale aktører på detailmarkedet, er mere omfattende end først antaget. Bl.a. er behovet for IT-mæssige ændringer mere komplicerede, ligesom der er behov for væsentlige ændringer i virksomhedernes markedskoncept og de nødvendige brancheaftaler. Selv om både markedsaktører og myndigheder arbejder målrettet på gennemførelsen af engrosmodellen, anses det ikke for muligt at gennemføre modellen til den 1. oktober 2014, som det blev vedtaget med lov nr. 575 af 18. juni 2012.

For det andet medfører den foreslåede overgang fra forsyningspligt til leveringspligt behov for væsentlige ændringer i Energinet.dk's datahub, der er en IT-platform som bruges til at håndtere måledata i elmarkedet. Datahubben er opbygget med forsyningspligten som omdrejningspunkt og skal således ændres for at håndtere et elmarked efter afskaffelsen af forsyningspligten. Af hensyn til både markedsaktørerne og elforbrugerne er det væsentligt, at indførelsen af engrosmodellen og indførelsen af den nye leveringspligt sker samtidigt.

Ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 blev de materielle regler ændret, således at det fremgår direkte af lovteksten, hvad der skal gælde efter indførelsen af engrosmodellen. Det fremgår endvidere af ikrafttrædelsesbestemmelserne til lov nr. 575 fra 2012, at ændringerne først finder anvendelse fra engrosmodellens indførelse, og der er ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 fastsat overgangsregler for perioden indtil da. Af lovtekniske grunde foreslås udskydelsen til 1. oktober 2015 af engrosmodellen gennemført ved, at de materielle lovbestemmelser vedrørende engrosmodellen, der blev indsat ved lov nr. 575 af 18. juni 2012, ændres, således at det af disse igen fremgår direkte, hvad, der gælder før engrosmodellens indførelse. Perioden for, hvor længe overgangsbestemmelserne skal finde anvendelse, kan hermed afkortes til tidspunktet for dette lovforslags ikrafttrædelse. Bestemmelserne om indførelse af engrosmodellen vil blive indsat i dette lovforslag med henblik på at kunne træde i kraft den 1. oktober 2015. Der sker ikke en indholdsmæssig ændring af bestemmelserne om engrosmodellen herved.

3. 9. Øvrige ændringer af lov om elforsyning

Lovforslaget indeholder en række andre ændringer af lov om elforsyning, herunder en del ændringer af teknisk karakter.

Lovforslaget indeholder således bl.a. en præcisering af netvirksomhedernes muligheder for at håndtere elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed. § 72, stk. 5, i lov om elforsyning indeholder regler om de forsyningspligtige virksomheders muligheder for at håndtere dårlige betalere, herunder ved afbrydelse. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 575 af 18. juni 2012 om engrosmodellen, og trådte i kraft den 1. juli 2012. Inden da fulgte forsyningspligtselskabers og netselskabers mulighed for at håndtere elforbrugere med manglende betalingsevne eller betalingsvillighed af kutyme og praksis fra Energitilsynet og Ankenævnet på energiområdet. Der henvises nærmere til afsnit 3.2.1. Indførelsen af § 72, stk. 5, der udelukkende finder anvendelse på forsyningspligtige virksomheder, har imidlertid ført til tvivl, om netvirksomhederne dermed skulle betragtes som afskåret fra de muligheder, de har haft efter den hidtidige praksis. For at præcisere netvirksomhedernes stilling indeholder lovforslaget en bestemmelse, som gør det klart, at netvirksomheder kan fortsætte deres hidtidige praksis. Bestemmelsen vil imidlertid ikke være relevant efter den 1. oktober 2015, hvor engrosmodellen efter forslaget sættes i drift. Derfor foreslås det også, at bestemmelsen kun skal have gyldighed indtil den 1. oktober 2015. Bestemmelsen vil dermed kun have betydning i en begrænset periode af ca. 15 måneder.

Der foreslås endvidere en ny bestemmelse, hvorefter netvirksomheder uden ugrundet ophold skal efterkomme anmodninger om at afbryde elforsyningen til en elforbruger. Forslaget har bl.a. nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om, at en elhandelsvirksomhed under visse omstændigheder vil kunne foranledige afbrydelse af forsyningen til en husholdningsforbruger, som den er leveringspligtig overfor, jf. afsnit 3.2. ovenfor

Tillige foreslås bestemmelser, hvorefter netvirksomheder skal indberette forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor til Energitilsynet. På baggrund af netvirksomhedernes indberetninger skal Energitilsynet føre en årlig statistik over tilsigtede afbrydelser og begrundelserne herfor. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der er behov for at sætte særligt ind overfor økonomisk svage forbrugere, der afbrydes som følge af forsinket betaling.

Der foreslås tillige ændringer, der indebærer, at en netvirksomheds bevilling vil kunne inddrages, hvis netvirksomheden groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk, når disse vilkår berører netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet.

Formålet hermed er at skabe klarhed om konsekvenserne af, at en netvirksomhed ikke overholder vilkår, fastsat af Energinet.dk med hjemmel i § 31, stk. 2. Det følger af § 31, stk. 3, i lov om elforsyning, at Energinet.dk kan udelukke brugere fra at benytte virksomhedens ydelser, hvis brugerne groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat efter stk. 2. På denne baggrund har det været overvejet, om Energinet.dk med hjemmel i § 31, stk. 3, skal kunne udelukke en netvirksomhed fra datahubben, hvis en netvirksomhed ikke overholder de forpligtelser, der påligger virksomheden ifølge vilkår fastsat af Energinet.dk med hjemmel i § 31, stk. 2. Det vurderes imidlertid, at denne sanktionsmulighed vil være uegnet i forhold til netvirksomhederne, når der er tale om forpligtelser, som alene netvirksomheden kan efterkomme i kraft af sin bevilling. Samtidig kan det ikke accepteres, hvis en netvirksomhed ved misligholdelse af sine forpligtelser i disse tilfælde på alvorlig vis påvirker datahubbens funktionsevne og dermed risikerer at sætte markedets funktionsdygtighed og forsyningssikkerheden på spil. Forslaget indebærer, at en netvirksomheds manglende overholdelse af Energinet.dk's vilkår, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, kan udløse inddragelse af netvirksomhedens bevilling. Beslutningen om inddragelsen vil skulle træffes af retten. Efter lovforslaget vil klima-, energi-, og bygningsministeren i disse tilfælde midlertidigt kunne inddrage bevillingen og pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet, hvis der skulle opstå situationer, hvor det af hensyn til forsyningssikkerheden vil være afgørende, at der kan træffes en hurtig afgørelse.

Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse, som skal rette op på, at der ved en korrekturfejl i forbindelse med 2. behandlingen af lov nr. 641 af 12. juni 2013 ikke længere er mulighed for at fritage elforbrugere for betaling af beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk's omkostninger til ydelser til vedvarende energi efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi for det elforbrug, der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Lovforslaget genindfører denne mulighed.

3. 10. Ændring af lov om naturgasforsyning

Der foreslås indført en bestemmelse i naturgasforsyningsloven, der giver klima- energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for distributionsselskabernes anvendelse og den regnskabsmæssige håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Der tænkes her f.eks. på beløb, der modtages som kompensation for manglende fremtidige indtægter, når naturgasforsynede områder overgår til fjernvarmeforsyning eller ved frasalg af større aktiver. Efter gældende ret kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om bl.a. distributionsselskabernes beregning af driftsmæssige afskrivninger, opgørelse af selskabernes kapital og forrentningssatser, ligesom ministeren kan fastsætte regler om indtægtsrammer for selskaberne. Denne hjemmel er senest udmøntet i bekendtgørelse nr. 1401 af 14. december 2009 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Gældende lovgivning tager imidlertid ikke stilling til distributionsselskabernes anvendelse af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Som udgangspunkt vil sådanne kompensationsbeløb skulle indregnes i årets driftsmæssige indtægter. Det vurderes her at være mere korrekt, at kompensationsbeløb anvendes til nedbringelse af selskabets gæld, som i det væsentligste kan henføres til selskabernes anlægsinvesteringer i forbindelse med etablering af naturgasforsyningen, og at kompensationsbeløbet ikke indgår i opgørelsen af selskabets driftsmæssige indtægter.

3. 11. Ændring af lov om Energinet.dk

Det foreslås, at ministeren gives mulighed for at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg med henblik på efterfølgende at overdrage dette til en kommende koncessionshaver af en havvindmøllepark mod betaling af Energinet.dk's afholdte omkostninger til anskaffelsen. Koblingsanlægget på en havvindmøllepark styrer blandt andet spændingssætningen af møllerne, herunder hvornår hver enkelt mølle skal producere eller afbrydes, og udgør derfor en del af den samlede havvindmøllepark.

Det er normalt koncessionshaveren selv, der køber og efterfølgende installerer koblingsanlægget på transformerplatformen på land. Tidsplaner for udbud af store havvindmøller, herunder for Horns Rev 3, kan imidlertid betyde, at en koncessionshaver vil være nødt til at installere koblingsanlægget på havet, hvis denne selv skal stå for anskaffelsen af anlægget. Dette skyldes blandt andet lang leveringstid på sådanne anlæg. En installation på havet kan føre til meromkostninger for det samlede havvindmølleprojekt, ligesom det ikke kan udelukkes, at en installation på havet også kan vanskeligøre færdiggørelsen af havvindmølleparken i tide.

Hvis Energinet.dk får mulighed for at anskaffe koblingsanlægget, vil det kunne give en kommende koncessionshaver mulighed for en rimelig frist til at nå at installere anlægget på land. Herved vil risikoen for det samlede havvindmølleprojekt inklusive ilandføringsanlægget også blive mindsket.

Det er derfor nødvendigt med en hjemmel til at kunne pålægge Energinet.dk mulighed for anskaffelse af koblingsanlæg med henblik på overdragelse af dette til en kommende koncessionshaver.

Endvidere foreslås, at både denne aktivitet og forundersøgelser kan varetages i Energinet.dk.

Det foreslås endvidere at give Energinet.dk hjemmel til at fusionere de helejede datterselskaber, hvori der udøves aktiviteter, som er omfattet af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk, ind i Energinet.dk.

Ved ændringen af fusionsskatteloven ved lov nr. 1402 af 23. december 2012 er der skabt mulighed for, at den selvstændige offentlige virksomhed (SOV) Energinet.dk skattefrit kan fusionere med et helejet datterselskab, jf. § 14, nr. 15, i fusionsskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1402 af 23. december 2012).

Ved en skattefri fusion succederer (indtræder) det modtagende selskab i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Det indskydende selskab ophører uden beskatning. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de overtagne aktiver og passiver.

Der er imidlertid ikke i dag en selskabsretlig hjemmel til, at Energinet.dk kan fusionere et datterselskab ind i Energinet.dk, fordi Energinet.dk som SOV ikke er omfattet af selskabslovens regler om fusioner. Dette følger af § 1 i selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011), hvorefter loven kun finder anvendelse på kapitalselskaber. Der findes i dag heller ikke en særlig hjemmel i lov om Energinet.dk, hvorefter virksomheden vil kunne fusionere et datterselskab ind i Energinet.dk.

Med forslaget lægges der op til at give Energinet.dk den selskabsretlige hjemmel til at fusionere helejede datterselskaber ind i moderselskabet, SOVen Energinet.dk, for så vidt der er tale om aktiviteter, der lovligt kan udøves i moderselskabet i medfør af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk. Forslaget ændrer således ikke på, hvilke aktiviteter der er hjemmel til at varetage i moderselskabet. Aktiviteter, som ligger uden for de i § 2, stk. 2, angivne, og som Energinet.dk har hjemmel til at varetage i medfør af lov om Energinet.dk, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til elproduktion eller ligningsloven, skal efter § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, og lovforslaget ændrer ikke herved. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke give Energinet.dk adgang til at fusionere datterselskaber, der varetager disse aktiviteter, ind i moderselskabet.

I øvrigt ændrer lovforslaget ikke på kravene om regnskabsmæssig adskillelse i § 12 i lov om Energinet.dk.

Konkret ønsker Energinet.dk at kunne sammenlægge de af Energinet.dk's eltransmissionsaktiviteter, som Energinet.dk har overtaget fra de tidligere regionale transmissionsnetvirksomheder på 132 og 150 kV-spændingsniveau, og som i dag drives i Energinet.dk's datterselskab Regionale Net.dk A/S, med eltransmissionsaktiviteter på 400 kV-spændingsniveau, der drives i Energinet.dk (moderselskabet). Ønsket er motiveret af synergieffekter ved en samlet drift af transmissionsnettene på tværs af spændingsniveauer.

De eltransmissionsaktiviteter, der i dag allerede drives i moderselskabet Energinet.dk, er de eltransmissionsaktiviteter, som før 2005 lå i de daværende systemansvarlige virksomheder Eltra, Elkraft System og Elkraft Transmission. Med baggrund i ELFOR-aftalen af 29. marts 2004 overtog staten aktiverne og forpligtelserne i selskaberne, og i forbindelse med etableringen af Energinet.dk blev den væsentligste del af eltransmissionsaktiverne og -forpligtelserne placeret i Energinet.dk, således at moderselskabet siden sin etablering i 2005 har varetaget transmissionsaktiviteten på 400 kV-spændingsniveauet.

Endvidere driver Energinet.dk i dag følgende transmissionsaktiviteter i Regionale Net.dk A/S, et af Energinet.dk helejet datterselskab:

- I 2007 købte Energinet.dk DONG Energys 132 kV transmissionsnet, det regionale transmissionsnet i Nordsjælland, der oprindeligt ejedes af NESA. Overtagelsen skete i form af køb af det selskab, hvori de regionale transmissionsaktiver var placeret, NESA Net A/S. Dette selskab blev til et datterselskab under Energinet.dk og fik efterfølgende navnet Regionale Net.dk A/S.



- I 2012 overtog Energinet.dk yderligere 10 regionale transmissionsnet på 132 og 150 kV-spændingsniveau fra Frederiksberg Eltransmission A/S, KE Transmission A/S, Transmissionsselskabet 132 kV A/S, Transmissionsselskabet-Net 132 kV A/S, Vestjyske Net 150 kV A/S, FynsNet 150 kV A/S, Midtjyske Net A/S, Sydøstjyske Net A/S, Syd Net A/S og NV Net A/S. Selskaberne blev oprindeligt placeret som 10 særskilte datterselskaber i form af aktieselskaber under Energinet.dk. Energinet.dk har efterfølgende med virkning fra 1. januar 2013 fusioneret disse 10 aktieselskaber med Regionale Net.dk A/S, der således i dag driver alt transmissionsnet på 132 og 150 kV-spændingsniveau.



Der er med fusionen af de i alt 11 datterselskaber, der varetager regionalt transmissionsnet til 1 datterselskab, Regionale Net.dk A/S, allerede foretaget en administrativ forenkling. Denne muliggør visse effektiviseringsgevinster ved samdrift af det regionale transmissionsnet som helhed bl.a. i form af forenklede planlægnings- og udbygningsprocesser, og de dertil relaterede besparelser herunder i form af forenklet håndtering af omkostninger, f.eks. i forhold til projekteringsaktiviteter ved udbygninger, der vedrører flere net, og forenklet regnskabsudarbejdelse på tværs af driften af de regionale transmissionsnet.

En samling af alle transmissionsaktiviteterne, dvs. inkl. 400 kV-spændingsniveauet, vil øge de allerede opnåede synergieffekter yderligere og understøtte optimeringen af aktiviteterne på tværs af spændingsniveauer. Med lovforslaget vil Energinet.dk få hjemmel til at fusionere Regionale Net.dk A/S ind i moderselskabet.

Med lovforslaget vil Energinet.dk også få hjemmel til bl.a. at fusionere det datterselskab, hvori der varetages gaslagervirksomhed, Energinet.dk Gaslager A/S, ind i moderselskabet. Det er der imidlertid ingen planer om, og aktiviteten adskiller sig da også ved, at der er tale om en konkurrenceudsat aktivitet. Det understreges i denne sammenhæng, at lovforslaget som nævnt ikke ændrer ved kravet om regnskabsmæssig adskillelse i henhold til § 12 i lov om Energinet.dk.

I øvrigt forudsættes det, at klima-, energi- og bygningsministeren på forhånd vil blive orienteret om planer om eventuelle fusioner med hjemmel i bestemmelsen, således at ministeren kan varetage statens ejerinteresser.

Ved en fusion af et datterselskab ind i Energinet.dk, overtager Energinet.dk datterselskabets aktiver. Det bemærkes i den forbindelse, at disse aktiver indregnes i Energinet.dk's afskrivningsgrundlag med de nedskrevne værdier. Dermed sikres det, at elforbrugerne ikke kommer til at betale til finansieringen af det samme aktiv to gange, jf. herved også princippet i elforsyningslovens § 69, stk. 1, sidste pkt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative omkostninger for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Energinet.dk får øgede omkostninger på 10-13 mio. kr. som følge af udsættelsen af engrosmodellen og derudover omkostninger på ca. 50 mio. kr. til ændring af datahubben ved bortfald af forsynings­pligten. Udgifterne dækkes over Energinet.dk's tariffer.

Energitilsynet får øgede omkostninger til etablering og drift af en ny elprisportal. Det er Energitilsynets foreløbige vurdering, at de forventede udviklingsomkostninger vil ligge på ca. 6 mio. kr., og at de løbende årlige driftsomkostninger vil ligge på ca. 3 mio. kr., herunder 1 årsværk i Energitilsynet. Estimaterne er forbundet med meget stor usikkerhed, fordi der er en række forhold, der endnu ikke er afklaret, herunder en nærmere beskrivelse af de krav til indhold og funktion, som den nye prisportal forventes at opfylde. De øgede omkostninger for Energitilsynet vil blive dækket af de gebyrer, som opkræves på elområdet til finansiering af Energitilsynets tilsynsaktivitet.

Udskydelsen af engrosmodellen vil give aktørerne på elmarkedet - både netvirksomheder og elhandelsvirksomheder - mere tid til at gennemføre omstillingen til engrosmodellen. For erhvervslivet i øvrigt vil der være en tilsvarende længere periode til at indstille sig på de nye markedsforhold. Det har især betydning for virksomheder, der har haft separate aftaler med elhandelsvirksomheder. Udskydelsen af engrosmodellen må forventes at medføre en senere opnåelse af den fulde markedsmæssige fordel ved modellen.  Det er ikke muligt at værdisætte et tab for erhverslivet herved, fordi det ikke på forhånd kan siges, i hvilket omfang erhvervslivet vil benytte det frie leverandørvalg i det kommende år.

Når forsyningspligten, der både finder anvendelse over for husholdningsforbrugere og for virksomheder, erstattes af en leveringsforpligtelse, som kun finder anvendelse over for husholdningsforbrugere, vil virksomheder altid aktivt skulle vælge deres elhandelsvirksomhed for at modtage levering af elektricitet. Dette forventes at fremme incitamentet for erhvervslivet til at afsøge markedet for de mest attraktive tilbud. Virksomheder vil efter lovforslaget ikke længere være sikret en lovfæstet ret til elektricitet. Virksomhederne må således købe elektricitet på markedsvilkår. Dog bevares der en sikkerhed, også for erhvervslivet, hvis en elleverandør går konkurs eller af andre grunde pludseligt ophører med at levere. I sådanne tilfælde vil alle elforbrugere, også erhvervsmæssige elforbrugere, umiddelbart blive tildelt en ny elhandelsvirksomhed. Det sikrer ro og tid til, at elforbrugerne finder den elhandelsvirksomhed og det produkt, som for den enkelte elforbruger fremover vil være mest attraktivt.

Lovforslaget forventes at bidrage til øget konkurrence på elmarkedet, hvilket især vil komme mindre erhvervsdrivende elkunder til gode, fordi de større elkunder allerede i vidt omfang agerer aktivt på markedet.

Pga. en korrekturfejl i forbindelse med 2. behandlingen af lov nr. 641 af 12. juni 2013 er der ikke længere mulighed for at fritage elforbrugere for betaling af beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk's omkostninger til ydelser til vedvarende energi efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi for det elforbrug, der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Ved lovforslaget rettes op herpå fra lovens ikrafttræden den 30. juni 2014, og forslaget minimerer således det eventuelle tab for enkelte store, elforbrugende virksomheder.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslaget vil borgerne aktivt skulle indgå leveringsaftaler for at få leveret elektricitet.

Lovforslaget har herudover ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Eldirektivets artikel 3, stk. 3, bestemmer, at medlemsstaterne skal sikre alle privatkunder en ret til at få leveret elektricitet til rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende priser. Det vurderes, at forslaget om leveringspligt lever op til direktivkravet.

Lovforslaget vil sikre opfyldelse af eldirektivets krav om prisundersøgelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j) og o), og statistik over afbrydelser, jf. direktivets artikel 37, stk. 1, litra j).

9. Høring

Et udkast til lovforslaget har i perioden 10. februar 2014 til 10. marts 2014, for så vidt angår lovforslagets § 3, nr. 2, dog i perioden 4. marts 2014 til 11. marts 2014, været sendt i høring til følgende organisationer:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DI ITEK, De frie energiselskaber, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DS Håndværk & Industri, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Shell, Statoil Gazelle A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Østkraft, Aalborg Universitet.

 
 


10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervslivet, herunder aktørerne på elmarkedet, vil få længere tid til at omstille sig til engrosmodellen.
Energinet.dk får som følge af udsættelsen af engros­modellen øgede omkostninger på 10-13 mio. kr. og derudover omkostninger på ca. 50 mio. kr. til ændring af datahubben ved afskaffelse af forsynings­pligten. Udgifterne dækkes over Energinet.dk's tariffer.
Energitilsynet får en øget omkostning til oprettelse af en ny prisportal på ca. 6 mio.kr og ca. 3 mio. kr. om året til driften. De øgede omkostninger for Energitilsynet vil blive dækket af de gebyrer, som opkræves på elområdet til finansiering af Energitilsynets tilsynsaktivitet.
Erhvervsmæssige elforbrugere vil opleve en forsinkelse i fordelene ved engrosmodellen, hvis de ikke selv aktivt afsøger elmarkedet
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Med lovforslaget vil borgerne altid skulle indgå leveringsaftaler for at sikre deres elforsyning.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-
retten
Det vurderes, at forslaget om leveringspligten lever op til eldirektivets krav om forsyningspligten i artikel 3, stk. 3.
Lovforslaget vil sikre opfyldelse af eldirektivets krav om prisundersøgelser, jf. eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j) og o), og statistik over afbrydelser, jf. direktivets artikel 37, stk. 1, litra j).
   
   
   
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af fodnoten til den gældende lovs titel, at lov om elforsyning gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2014, EU Tidende 2004, nr. L 52, side 50. Energieffektivitetsdirektivet indebærer, at direktiv 2004/8/EF ophæves. Der foreslåsderfor en nyaffattelse af fodnoten til lovens titel, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-tidende 2012, nr. L 315, side 1.

Desuden gennemføres der med nyaffattelsen af bestemmelsen en lovteknisk ændring, som medfører, at titlerne på de gennemførte direktiver nævnes i fodnoten, idet direktiverne kun er nævnt ved nummer i den gældende lov.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 5, nr. 1, indebærer, at der indsættes en definition af begrebet aftagenummer. Begrebet anvendes i de gældende §§ 72 b og 72 c, der har elhandelsvirksomhederne som adressater. I lovforslaget vil begrebet endvidere blive anvendt i § 6 c i lov om elforsyning. Idet § 6 c har elforbrugerne som adressat, vurderes det at være nødvendigt at definere begrebet aftagenummer, da der er tale om en energifaglig term, som elforbrugere ikke kan forventes at kende. Definitionen indebærer, at der med aftagenummer forstås et nummer, som entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af en netvirksomheds pligt til at måle levering og aftag af elektricitet. Begrebet dækker således udelukkende over de såkaldte hovedmålere, som anvendes til afregningsformål overfor netvirksomheden. De såkaldte bimålere, der anvendes til individuel forbrugsmåling i visse boligforeninger eller lignende, hvor boligforeningens forbrug afregnes samlet overfor netvirksomheden, vil ikke være omfattet af definitionen af aftagenummer. I sådanne boligforeninger eller lignende vil hovedmåleren, som måler elektriciteten til samlet afregning overfor netvirksomheden, være omfattet af begrebet aftagenummer.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af § 5, nr. 2, hvorefter henvisningen til § 5, nr. 9, ændres til § 5, nr. 10, er en konsekvens af, at nr. 9 i § 5 bliver nr. 10 som følge af indsættelse af et nyt nummer i § 5, jf. forslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 5, nr. 6, der bliver nr. 6, og som indeholder en definition af begrebet elhandelsvirksomhed, indebærer, at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed er elhandelsvirksomheder. Dette er en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af forståelsen af begrebet elhandelsvirksomhed med forslaget.

Til nr. 5

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i § 5, nr. 8, der bliver nr. 9, indebærer at definitionen af forsyningspligtig virksomhed udgår, og at der i stedet indsættes en definition på husholdningsforbruger. Efter eldirektivets artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre privatkunder og evt. små virksomheder en ret til elforsyning. Privatkunde er i eldirektivets artikel 2, nr. 10, defineret som en kunde, der køber elektricitet til eget husholdningsforbrug, men ikke til erhvervsmæssig virksomhed.

Definitionen i den foreslåede bestemmelse adskiller sig herfra. Den indebærer, at hele forbruget af elektricitet på en ejendom, der anvendes til beboelsesformål, vil blive betragtet som husholdningsforbrug, også hvis der er et mindre forbrug af elektricitet til erhvervsmæssig virksomhed på ejendommen, der ikke er adskilt fra forbruget til beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Baggrunden herfor er, at elforbruget til den erhvervsmæssige virksomhed i mange tilfælde ikke meningsfuldt vil kunne adskilles fra elforbruget til beboelsesformål. Der tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjemme, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed. Hvis der er tale om egentlig produktion i hjemmet, herunder landbrugsvirksomhed, vil elforbruget til erhvervsmæssig virksomhed almindeligvis være så omfattende, at det vil kunne adskilles fra elforbruget til beboelsesformål. Hvis elforbruget i sådanne tilfælde ikke er adskilt fra elforbruget til beboelsesformål, må hele elforbruget falde uden for definitionen af husholdningsforbrug.

Til nr. 6

Med forslaget til en ny bestemmelse i § 5, nr. 14, indsættes en definition af netområder. Baggrunden herfor er, at elhandelsvirksomhedernes leveringsforpligtelser efter den foreslåede § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, afgrænses efter netområder. Netområder er geografisk afgrænsede områder, hvortil der er givet bevilling til at drive netvirksomhed, jf. § 19, stk. 2, i lov om elforsyning. Der sker løbende fusioner af netvirksomheder, således at en bevillingshaver overtager bevilling til nye områder fra de hidtidige bevillingshavere. Netområdet er da defineret som det sammenhængende område, som er omfattet af én bevilling. Hvis en bevillingshaver har flere netbevillinger, vil der være et tilsvarende antal netområder.

Til nr. 7

Den foreslåede nyaffattelse af § 6 er central for overgangen fra forsyningspligt til leveringspligt, der er et af dette lovforslags hovedformål. Der henvises herved til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.3, og bemærkningerne nedenfor.

Der er tale om en grundlæggende ændring i forhold til gældende ret, hvorefter en virksomhed med forsyningspligt skal levere elektricitet til elforbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden elhandelsvirksomhed eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elhandelsvirksomhed er ophørt, jf. § 34, stk. 1, i lov om elforsyning. Forslaget indebærer, at elforbrugere aktivt skal indgå en aftale om forsyning med elektricitet for at modtage levering af elektricitet, når de eksempelvis flytter til en ny adresse. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 6 b om leveringspligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter leveringspligten træder i stedet for den hidtidige forsyningspligt og dermed sikrer husholdningsforbrugere en ret til mod betaling at få levereret elektricitet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., indebærer, at forsyning med elektricitet fremover vil forudsætte en aftale herom mellem en elforbruger og en elhandelsvirksomhed.

Med elforbruger forstås ligesom i elforsyningslovens øvrige bestemmelser enhver elkunde, der køber elektricitet til eget brug, herunder også virksomheder og institutioner. Elhandelsvirksomheder, der køber elektricitet med henblik på videresalg, anses ikke som elforbrugere.

Som en konsekvens af, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom, vil vilkår for levering af elektricitet, herunder for opsigelse af aftalen i forbindelse med flytninger, priser m.v. som altovervejende udgangspunkt være forhold, som aftales mellem parterne. I forhold til aftaler indgået mellem forbrugere som defineret i forbrugeraftaleloven, og elhandelsvirksomheder, vil forbrugeraftaleloven finde anvendelse.

Efter gældende ret kan elforbrugere medbringe deres hidtidige kontrakt til en ny adresse, når de flytter, efter aftale med deres elhandelsvirksomheder. Denne praksis forudsættes fortsat. Der kan være tilfælde, hvor der ikke skal indgås aftale med en elhandelsvirksomhed for at få leveret elektricitet, eksempelvis hvis en person flytter til et kollegium, hvor elektricitet er inkluderet i huslejen. I øvrigt reguleres det i den foreslåede bestemmelse i § 6 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvem der hæfter for elforsyningen til et aftagenummer, hvor der i en periode ikke foreligger en aftale om levering af elektricitet, f.eks. i et lejemål mellem en fra- og en tilflytning.

Det følger af lejelovens § 11, stk. 1, 2. pkt., eller princippet heri som udlagt i Østre Landsrets afgørelse, T:BB 2004.224 Ø, at lejere har ret til afhjælpning, hvis der ikke er adgang til elforsyning på et lejemål, der er omfattet af lejeloven. Den foreslåede bestemmelse har ikke til hensigt at ændre ved denne retsstilling.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1, 2. og 3. pkt. er en indholdsmæssig videreførelse af de gældende bestemmelser i § 6, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorefter elforbrugere frit kan vælge elleverandør og ikke kan opkræves gebyr ved skift heraf. Det foreslås, at ordet »elleverandør« ændres til »elhandelsvirksomhed«, da ordene har samme betydning. Endvidere foreslås, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af bestemmelsen, at elforbrugere frit kan vælge elprodukt. Det følger også af den foreslåede § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at husholdningsforbrugere frit skal kunne vælge elprodukt. Den foreslåede bestemmelse vil derfor have størst betydning for virksomheder og andre institutioner, der ikke er husholdningsforbrugere. Bestemmelsen pålægger ikke elhandelsvirksomhederne pligter. Den giver derimod elforbrugerne en mulighed for på kommercielle vilkår at indgå en aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirksomhed. Formålet hermed er at understøtte den frie konkurrence på elmarkedet.

Den foreslåede nyaffattelse af § 6 indebærer ligeledes, at bestemmelserne om retten til at blive forsynet med elektricitet fra en forsyningspligtig virksomhed og retten til at genindtræde i leveringen fra den forsyningpligtige virksomhed ikke længere vil være gældende. Derved afskaffes forsyningspligten.

Endvidere vil bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 4, om, at kollektive elforsyningsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder skal stille deres ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår ikke længere være gældende efter § 6. For så vidt angår kollektive elforsyningsvirksomheder sker der dog en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i forslaget til § 6 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Til § 6 b

Med den foreslåede bestemmelse i § 6 b, indføres en leveringspligt for elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til husholdningsforbrugere.

De foreslåede bestemmelser i § 6 b finder alene anvendelse på husholdningsforbrugere som defineret i § 5, nr. 9, jf. forslagets § 1, nr. 5, og elhandelsvirksomheder, der leverer el til husholdningsforbrugere. For elforbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, herunder erhvervsforbrugere og offentlige institutioner, gælder de almindelige aftaleretlige regler i tilknytning til de øvrige bestemmelser i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at enhver elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, mod betaling skal levere ethvert elprodukt, som en husholdningsforbruger anmoder om at få leveret i et netområde, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elproduktet. Bestemmelsen er udtryk for en fravigelse af den almindelige aftaleret og indebærer således, at elhandelsvirksomheden ikke kan opsige aftalen med en husholdningsforbruger. Endvidere kan elhandelsvirksomheden kun hæve en aftale, når betingelserne i stk. 5 er opfyldt.

Bestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse på elhandelsvirksomheder, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere. Elhandelsvirksomheders leverancer af elektricitet til virksomheder, institutioner m.v., som ikke er husholdningsforbrugere som defineret i § 5, nr. 9, jf. forslagets § 1, nr. 5, vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil derfor være muligt for en elhandelsvirksomhed at opsige aftaleforholdet med en erhvervsvirksomhed eller en institution efter de vilkår og procedurer, der fremgår af leveringsaftalen eller anden lovgivning.

En elhandelsvirksomhed anses for at tilbyde et elprodukt, når produktet fremgår af virksomhedens hjemmeside og prisportalen for elpriser. Der henvises til den foreslåede § 72 a, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 44, og bemærkningerne hertil, hvorefter elhandelsvirksomhederne skal offentliggøre alle deres produkter på deres hjemmesider og på den nye elprisportal efter forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. For hvert enkelt netområde skal det fremgå hvilke elprodukter, der tilbydes af de enkelte elhandelsvirksomheder.

Elhandelsvirksomhederne vil have ret til at kræve betaling for deres elprodukter. Prisen vil kunne fastsættes på kommercielle vilkår, hvor andet ikke følger af loven. Loven indeholder i den forbindelse en undtagelse fra udgangspunktet om fri prisdannelse i forbindelse med forslaget til § 6 c, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, om en ejers betaling for forbrug, hvis der ikke er indgået en aftale om levering af elektricitet til et aftagenummer, og i forbindelse med forslaget til § 72 e om overførsel af elforbrugere til en anden elhandelsvirksomhed ved konkurser m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Elhandelsvirksomheder vil efter stk. 1 på anmodning skulle levere ethvert elprodukt, som de tilbyder i det netområde, som de anmodes om at levere til. Det følger af bestemmelsen, at elhandelsvirksomheder, der udelukkende markedsfører deres produkter inden for bestemte netområder, ikke har pligt til at levere elektricitet til husholdningsforbrugere uden for disse områder. Leveringspligten omfatter alle husholdningsforbrugere i de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder sine produkter. En elhandelsvirksomhed kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i en afgrænset del af et netområde. Dermed forhindres det, at elhandelsvirksomheder inden for et netområde kan undlade at levere elektricitet til husholdningsforbrugere i afsidesliggende områder, herunder små øer.

Efter den foreslåede bestemmelse kan elhandelsvirksomheder ikke undlade at tilbyde et eller flere elprodukter til enkelte husholdningsforbrugere eller kategorier af husholdningsforbrugere i et netområde. Formålet hermed er at sikre, at der ikke kan ske prisdiskrimination af husholdningsforbrugerne. Med bestemmelsen sikres det således, at en elhandelsvirksomhed ikke kan tvinge økonomisk svage husholdningsforbrugere til at aftage et elprodukt med højere priser end virksomhedens øvrige elprodukter.

Formålet med at lade elhandelsvirksomheder begrænse deres virksomhed til enkelte netområder eller tilbyde forskellige elprodukter i forskellige netområder er, at elhandelsvirksomhedernes omkostninger varierer afhængig af nettariffen i de enkelte netområder. Derfor giver forslaget elhandelsvirksomhederne mulighed for at tilbyde elprodukter med forskellige priser i forskellige netområder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer en modifikation til kravet om, at der skal være samme pris for samme produkt i et netområde, idet en bevillingshaver efter en sammenlægning af netområder, eksempelvis i tilfælde af fusioner af virksomheder med bevilling til at drive netvirksomhed, kan vælge at fastholde forskellige nettariffer i de tidligere netområder. Det sker typisk i en tidsbegrænset periode efter en fusion. Det vil også være muligt for en netvirksomhed i medfør af § 73, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, i en tidsbegrænset periode at have geografisk differentierede tariffer, f.eks. i forbindelse med tarifudviklingsforsøg. Tillige vil netvirksomheder i medfør af § 73, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning i udvalgte geografiske områder kunne tilbyde særlige rabatter som led i gensidigt forpligtende aftaler med elhandelsvirksomhederne om mulighed for afbrydelighed eller styring af effektaftaget i det pågældende område. I sådanne tilfælde vil elhandelsvirksomheden kunne have forskellige priser på i øvrigt identiske produkter, der afspejler variationen i nettariffen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., indebærer, at en elhandelsvirksomhed kan stille krav til en husholdningsforbruger om sikkerhedsstillelse i form af et stående beløb, eksempelvis i form af et depositum, eller en bankgaranti, som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering, hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra husholdningsforbrugeren.

Bestemmelsen har til formål at give elhandelsvirksomhederne mulighed for at sikre betaling for deres elleverancer. Den skal ses i sammenhæng med, at elhandelsvirksomhederne efter den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 5, jf. nedenfor, kun kan hæve aftalen med en husholdningsforbruger, når elhandelsvirksomheden lovligt har krævet sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugeren, der er vurderet at falde i kategorien dårlige betalere, og denne husholdningsforbruger ikke stiller sikkerheden.

Det bemærkes, at en elhandelsvirksomhed efter bestemmelsen i stk. 3 ikke vil kunne stille krav om forudbetaling til en husholdningsforbruger, der er vurderet at falde i kategorien dårlige betalere, samtidig med at der kræves sikkerhedsstillelse som betingelse for indgåelse af en aftale om levering af elektricitet. Dog vil der i situationer, hvor den dårlige betaler selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et standardmæssigt vilkår, kunne være sammenfald af forudbetaling og krav om sikkerhedsstillelse.

Om der er tale om manglende betalingsevne eller villighed, vil skulle afgøres ved en individuel vurdering af den pågældende husholdningsforbruger foretaget af elhandelsvirksomheden. Hvis elhandelsvirksomheden ikke har kendskab til husholdningsforbrugerens betalingsmønster, kan der ved vurderingen lægges afgørende vægt på, om husholdningsforbrugeren er registreret i RKI eller lignende opgørelser over dårlige betalere. Hvis der derimod er tale om en husholdningsforbruger, der inden for den seneste tid har været kunde hos elhandelsvirksomheden, skal der tillige lægges vægt på, om husholdningsforbrugeren tidligere har vist et dårligt betalingsmønster i forhold til elhandelsvirksomheden. Det vil under alle omstændigheder kunne indgå som et element i vurderingen, om husholdningsforbrugeren er registreret i RKI eller lignende opgørelser, og om kunden ikke kan identificeres i folkeregistret. I øvrigt forudsættes det, at principperne i Ankenævnet på Energiområdets gældende praksis for vurdering af en forbrugers betalingsevne eller betalingsvillighed videreføres, for så vidt angår forbrugere, som er kendt af elhandelsvirksomheden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., indebærer, at elhandelsvirksomheden skal foretage en konkret vurdering af risikoen, før der stilles krav om sikkerhedsstillelse. Sikkerhedens størrelse skal stå i forhold til den konkrete risiko og må aldrig være højere end prisen for 5 måneders elforbrug. Baggrunden herfor er, at der er stor forskel på risikoen forbundet med en dårlig betaler afhængig af, hvilket netområde og hvilken retskreds vedkommende bruger elektricitet i. Hvis der er tale om en husholdningsforbruger, som har en fjernafbrydelig måler, vil elhandelsvirksomheden have mulighed for at anmode netvirksomheden om at afbryde elforsyningen centralt, hvis dette skulle blive nødvendigt. Netvirksomheden vil kunne gennemføre en sådan afbrydelse meget hurtigt. Hvis husholdningsforbrugeren derimod har en elmåler, som kun kan afbrydes i husholdningsforbrugerens hjem, vil det normalt være mere tidskrævende at få adgang til at afbryde elmåleren. Såfremt husholdningsforbrugeren nægter adgang til sit hjem, vil afbrydelse i sådanne tilfælde kræve fogedens hjælp. I nogle retskredse er ventetiden til at få bistand fra en foged betragtelig. Ved fastsættelsen af den maksimale grænse for, hvor høj sikkerhed, der kan stilles, er der taget højde for dette.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 3. pkt., indebærer, at elhandelsvirksomheden i tilfælde, hvor der kræves sikkerhedsstillelse efter 1. pkt., kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes. Formålet hermed er at give elhandelsvirksomhederne en rimelig mulighed for at sikre betalingen, før de leverer deres ydelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at en elhandelsvirksomhed ikke kan hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Der er tale om en videreførsel af princippet i den gældende bestemmelse i § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, der foreslås ophævet som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligtbevillingssystemet, jf. forslagets § 1, nr. 44, hvorefter forsyningspligtige virksomheder ikke kan afbryde elforsyningen til en forbruger som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug. Formuleringen i forslaget til § 6 b, stk. 4, i lov om elforsyning adskiller sig fra formuleringen i den gældende bestemmelse i § 72, stk. 5. Det bemærkes, at der alene er tale om en sproglig ændring. Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at give husholdningsforbrugerne en udvidet beskyttelse ved køb af elektricitet i sammenhæng med leveringspligten i § 6, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 7. Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan hæves, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Bestemmelsen vedrører ikke elhandelsvirksomhedens adgang til at gøre brug af de øvrige misligholdelsesbeføjelser efter den almindelige obligationsret.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., indebærer, at elhandelsvirksomheder efter varsel kan hæve en aftale om levering af elektricitet, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter forslaget til stk. 3, og husholdningsforbrugeren ikke har stillet sikkerhed inden den af elhandelsvirksomheden fastsatte frist. Det bemærkes, at den varslet for hævelse af aftalen og fristen for sikkerhedsstillelse, vil blive nærmere reguleret i den bekendtgørelse, som klima-, energi- og bygningsministeren efter forslaget til stk. 11 vil få hjemmel til at udstede, jf. nærmere nedenfor. Det forudsættes, at husholdningsforbrugeren efter bekendtgørelsen vil skulle modtage to rykkerskrivelser, hvori denne gøres opmærksom på, at ophævelse af aftalen kan være en konsekvens af forsinket betaling, før ophævelsen kan effektueres.

Formålet med bestemmelsen er at give elhandelsvirksomhederne mulighed for at begrænse fremtidige tab på husholdningsforbrugere, som ikke stiller sikkerhed, hvis de er vurderet til at falde i kategorien dårlige betalere, ved at hæve aftalen. Hensynet bag kravet om, at ophævelse af kontrakten alene kan ske, hvis et berettiget krav om sikkerhedsstillelse efter forslaget til stk. 3 ikke er efterkommet, er at sikre husholdningsforbrugeres ret til elforsyning i videst muligt omfang. Elhandelsvirksomheder, der ønsker at begrænse fremtidigt tab i relation til husholdningsforbrugere, som er dårlige betalere, skal derfor først anvende det mindre indgribende middel, at kræve sikkerhedsstillelse. Kun hvis sikkerheden ikke stilles, kan elhandelsvirksomheden varsle hævelse af aftalen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt., indebærer, at en leveringsaftale ikke kan hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling. Med anden aftale forstås en aftale, som er indgået ved en frivillig overenskomst fra begge parters side. Det kan for eksempel være, at der på frivillig basis aftales forudbetaling, hvis husholdningsforbrugeren modtager elektricitet efter en aftale, hvor forudbetaling ikke er et standardmæssigt vilkår.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 præciseres omfanget af leveringspligten i de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed har hævet sin leveringsaftale med en husholdningsforbruger, og hvor husholdningsforbrugeren fortsat skylder elhandelsvirksomheden et beløb for levering af elektricitet. I sådanne tilfælde kan den berørte husholdningsforbruger ikke påberåbe sig leveringspligten fra den elhandelsvirksomhed, der retmæssigt har hævet sin leveringsaftale i henhold til stk. 5 eller - hvis der er tale om en leveringsaftale, der er blevet hævet før bestemmelsens ikrafttræden - i henhold til den på tidspunktet for hævelsen gældende lovgivning. En ny aftale mellem de to parter vil kunne indgås, når husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, der skyldes. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forhold til gæld, som husholdningsforbrugeren skylder virksomheden for levering af en anden vare eller en anden tjenesteydelse end elektricitet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, 1. pkt., indebærer, at en elhandelsvirksomhed ved hævelse af en aftale efter stk. 5, kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen ved at anmode netvirksomheden om at afbryde elforsyningen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 20 c, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 13, hvorefter elhandelsvirksomheden skal begrunde sin anmodning om afbrydelse, og netvirksomheden skal efterkomme anmodninger om afbrydelse uden ugrundet ophold.

Forsyningsafbrydelsen vil dog efter forslaget til stk. 7, 2. pkt., ikke kunne gennemføres, såfremt husholdningsforbrugeren på tidspunktet for den påtænkte forsyningsafbrydelse forsynes af en anden elhandelsvirksomhed. Formålet hermed er så vidt muligt at undgå unødige afbrydelser af elforsyningen. Husholdningsforbrugeren vil efter omstændighederne have ret til at indgå en ny aftale om elforsyning med en anden elhandelsvirksomhed, inden forsyningsafbrydelsen iværksættes, og derved undgå afbrydelse, da leveringspligten, jf. forslaget til stk. 1, fortsat vil finde anvendelse. Hvis der således er indgået en aftale med en anden elhandelsvirksomhed, som er gyldig på det tidspunkt, hvor netvirksomheden ellers ville afbryde elforsyningen, kan netvirksomheden ikke gennemføre forsyningsafbrydelsen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at omkostninger til forsyningsafbrydelsen, jf. forslaget til stk. 7, afholdes af husholdningsforbrugeren. Ved omkostninger forstås netvirksomhedens afbrydelsesgebyr samt evt. betalingskrav ved tilkaldelse af en foged, hvis dette er nødvendigt for at kunne iværksætte forsyningsafbrydelsen. Baggrunden for denne bestemmelse er, at årsagen til afbrydelsen er husholdningsforbrugerens manglende betaling. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at husholdningsforbrugeren har mulighed for at undgå forsyningsafbrydelse ved at betale betids eller ved at indgå en ny aftale med en elhandelsvirksomhed, inden forsyningen afbrydes.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 indebærer, at der sikres en klagemulighed for en husholdningsforbruger, der oplever, at en elhandelsvirksomhed vægrer sig ved at indgå en leveringsaftale, enten generelt eller for det konkrete produkt, som husholdningsforbrugeren efterspørger. Efter bestemmelsen vil husholdningsforbrugeren kunne indbringe en klage for et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, dvs. aktuelt Ankenævnet på Energiområdet. Såfremt en elhandelsvirksomhed har afvist at indgå en leveringsaftale med en husholdningsforbruger, vil Ankenævnet ikke kunne sikre indgåelsen af den ønskede aftale. Husholdningsforbrugeren må finde en anden villig elhandelsvirksomhed eller et andet produkt hos den samme elhandelsvirksomhed. Men Ankenævnet vil efterfølgende kunne behandle en klage. Som udgangspunkt behandler Ankenævnet alene tvister om allerede indgåede aftaler. Det er imidlertid oplyst, at Ankenævnet på Energiområdet vil være indstillet på at justere sine vedtægter, således at det vil være muligt at behandle sager om manglende indgåelse af leveringsaftaler, der er omfattet af leveringspligten.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 10 indebærer, at Energitilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter forslaget til stk. 1-8. Energitilsynet er således ikke klageinstans, men vil kunne varetage sin tilsynspligt bl.a. ved at overvåge arten og antallet af klager til Ankenævnet på Energiområdet. Det vil derved være muligt for Energitilsynet at afdække, om der er et mønster i klagesagerne, enten på arten af klager eller på fordelingen af klager mellem de leveringspligtige virksomheder. Efter den gældende bestemmelse i § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning, vil Energitilsynet kunne give en virksomhed påbud om at levere elektricitet til en husholdningsforbruger, som har anmodet om levering af et produkt, såfremt det foretagne tilsyn afdækker, at elhandelsvirksomheden ikke overholder leveringspligten. Hvis elhandelsvirksomheden ikke efterkommer påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med bøde efter den gældende § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 11 indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af forslagene til stk. 3, 5 og 7.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i stk. 11 vil fastsætte regler om sikkerhedsstillelse, herunder om formen af sikkerheden, dens adskillelse fra elhandelsvirksomhedens formue i øvrigt, om forrentning og tilbagebetaling af sikkerheden, om de perioder, som husholdningsforbrugeren skal have til at stille sikkerhed m.v.

Skulle det vise sig nødvendigt på et senere tidspunkt, vil ministeren i medfør af denne bestemmelse tillige bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om de elementer, der skal indgå i en elhandelsvirksomheds vurdering af en husholdningsforbrugers eventuelt manglende betalingsevne eller betalingsvillighed efter forslaget til stk. 3.

Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om elhandelsvirksomhedernes varsling af, at aftaler hæves efter forslaget til stk. 5. En bekendtgørelse vil både skulle sikre forbrugernes retstilstand og den leveringspligtige virksomheds legitime interesse i at begrænse sine tab. Der vil i bekendtgørelsen kunne fastsættes regler om antallet af rykkerskrivelser, før en aftale kan hæves. Fristerne for udstedelse af rykkerskrivelser vil følge de almindelige regler i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling, hvorefter der kun kan kræves rykkergebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum, jf. § 9 b i renteloven (lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 med senere ændringer). Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at elhandelsvirksomheden skal informere husholdningsforbrugeren om konsekvenserne af ikke at betale inden for fristen i rykkerskrivelserne, herunder at aftalen vil kunne hæves, og forsyningen kan afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren ikke forinden har indgået »en anden aftale« med den hidtidige elhandelsvirksomhed, jf. forslaget til stk. 5, 2. pkt., eller husholdningsforbrugeren modtager forsyning fra en anden elhandelsvirksomhed inden tidspunktet for afbrydelsen.

Endelig vil ministeren kunne fastsætte nærmere regler om betingelser og procedurer for elhandelsvirksomhedernes foranstaltning af forsyningsafbrydelser efter forslaget til stk. 7.

Til § 6 c

Det foreslås, at der indsættes en ny § 6 c, der på lovniveau regulerer og tydeliggør, hvem der skal betale for elforsyningen til et aftagenummer under forskellige forudsætninger. Formålet hermed er at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvem der skal betale for elforsyningen, f.eks. når elforbrugere flytter. Lovens udgangspunkt er, at levering af elektricitet forudsætter en aftale herom mellem elforbrugeren og elhandelsvirksomheden efter § 6 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7. Særligt når elforbrugere flytter adresse, kan der dog opstå tvivl om, hvem der skal betale for levering af elektricitet til den adresse, der fraflyttes - herunder hvilken virksomhed, der skal foretage levering og på hvilke vilkår.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen, i de tilfælde hvor der ikke foreligger en aftale efter § 6 om forsyning til aftagenummeret. Betalingsforpligtelsen hænger sammen med, at ejeren skal indgå en aftale med en elhandelsvirksomhed for at få leveret elektricitet efter § 6. Ejerens betalingsforpligtelse efter de foreslåede bestemmelser i stk. 2-7 er således ikke relevant i de tilfælde, hvor ejeren selv har indgået en aftale om levering af elektricitet til målepunktet. Her vil ejerens pligt til at betale følge af den indgåede aftale. Efter stk. 1, 2. pkt., vil ejeren ikke have en betalingsforpligtelse, hvis der er indgået en aftale med en anden elforbruger om forsyning til aftagenummeret. Dette vil typisk være tilfældet i lejemål, hvor lejere indgår aftaler med en elhandelsvirksomhed om forsyning af lejemålet. Bestemmelsen indebærer, at en lejer, som har indgået aftale om levering af elektricitet til et aftagenummer, betaler til elhandelsvirksomheden efter aftalen, så længe lejerens aftale med elhandelsvirksomheden er gyldig.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer en forpligtelse for elhandelsvirksomheder til uden ugrundet ophold at meddele ejeren af en ejendom, der forsynes via et aftagenummer, hvis elhandelsvirksomhedens leveringsaftale til aftagenummeret er opsagt, og der ikke foreligger en ny aftale om forsyning til aftagenummeret.

Det typiske anvendelsesområde for bestemmelsen forventes at være situationer, hvor den hidtidige elforbruger fraflytter en adresse og tilflytteren endnu ikke har indgået en aftale om levering fra indflytningstidspunktet. Dette kan både være tilfældet i forbindelse med salg af en ejendom og i forbindelse med fraflytning af en tidligere lejer på en ejendom. Endvidere forventes bestemmelsen anvendt, når et lejemål står ubeboet i en periode mellem to lejere. Når elforbrugere skifter elprodukt eller elhandelsvirksomhed uden at flytte adresse, vil bestemmelsen normalt ikke være relevant, da elforbrugeren i de tilfælde typisk vil indgå en aftale med en ny elhandelsvirksomhed, før aftalen med den hidtidige virksomhed opsiges.

Bestemmelsen i stk. 2 vil således kun finde anvendelse, hvis der på opsigelsestidspunktet ikke er tilmeldt en elforbruger på det pågældende aftagenummer med leveringspåbegyndelse til udløbet af den opsagte aftale. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der indgås en aftale om levering af elektricitet til aftagenummeret, samt gøre ejeren af ejendommen opmærksom på, at denne vil blive bundet af en kontrakt efter stk. 3, jf. stk. 1. Det eventuelle mellemværende, der kan opstå mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfter efter lejekontrakten, reguleres ikke i elforsyningsloven.

Det er den elhandelsvirksomhed, der senest har haft en aftale om elforsyning til aftagenummeret, som forpligtes af bestemmelsen. Elhandelsvirksomheden vil kunne opfylde forpligtelsen efter stk. 2 ved at give meddelelse til den person, der efter elhandelsvirksomhedens bedste kendskab på baggrund af opslag i offentlige registre, f.eks. den offentlige informationsserver OIS eller tinglysningssystemet ejer den ejendom, som forsynes via aftagenummeret på opsigelsestidspunktet.

I tilfælde hvor opsigelse sker i umiddelbar forbindelse med et salg af ejendommen, vil elhandelsvirksomheden tilsvarende opfylde sin forpligtelse efter stk. 2, hvis meddelelsen sendes til den ejer, som fremgår af offentlige registre på tidspunktet for modtagelse af opsigelsen. Dette gælder, selvom denne muligvis ikke længere er ejer af ejendommen, når den opsagte aftale udløber. Elhandelsvirksomheden vil ikke umiddelbart have kendskab til, hvorvidt der er tale om et salg af ejendom, og skal derfor kunne henholde sig til oplysningerne i de offentligt tilgængelige registre.

Kravet om, at meddelelsen skal sendes uden ugrundet ophold skal sikre, at elhandelsvirksomhederne ikke bliver nødt til at fastsætte unødigt lange opsigelsesvarsler for elforbrugerne i deres leveringsaftaler. Det bemærkes, at der i dag gælder korte varsler i de tilfælde, hvor en elforbruger fraflytter sin adresse, og det antages, at disse korte varsler vil kunne bibeholdes også efter afskaffelsen af forsyningspligten. Ved vurderingen af, om der er tale om ugrundet ophold, kan det tages i betragtning, at elhandelsvirksomheden kan have en begrundet interesse i at vente få dage med at sende meddelelsen for at afvente, om der hurtigt vil blive tilmeldt en ny elforbruger på aftagenummeret.

Elhandelsvirksomheden kan via Energinet.dk's datahub finde oplysninger om indberettede leverandørskift på aftagenummeret og datoen for leverandørskift. Hvis der er indgået en ny aftale med en anden elhandelsvirksomhed om levering til aftagenummeret, idet der er indberettet leverandørskift på aftagenummeret til datahubben, skal der ikke sendes en meddelelse til ejeren efter stk. 2. Dette forventes at give elhandelsvirksomhederne et øget incitament til at indberette leverandørskift i datahubben hurtigst muligt. Det fremgår ikke af datahubben, om elforbrugeren er ejer af ejendommen. Såfremt elhandelsvirksomheden ønsker at modtage oplysninger herom, kan virksomheden anmode sine kunder om at give oplysning om dette forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., indebærer, at ejeren får en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen efter stk. 2 er kommet frem til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale med en elhandelsvirksomhed til aftagenummeret, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af den fremsendte kontrakt. Denne frist skal fremgå af meddelelsen efter stk. 2. Elhandelsvirksomheden har bevisbyrden for, at meddelelsen er kommet frem. Vurderingen af, hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem, følger dansk rets almindelige regler.

Ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om levering af elektricitet til aftagenummeret ved selv at indgå en aftale med en elhandelsvirksomhed herom. Endvidere vil ejerens hæftelse bortfalde efter stk. 1, 2. pkt., hvis en anden person, eksempelvis en lejer indgår en aftale om elforsyningen til aftagenummeret inden fristens udløb. Se nærmere herom i bemærkninger til stk. 1, 2. pkt., ovenfor og stk. 3, 2. pkt. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 2. pkt., indebærer, at meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt om levering af elektricitet til aftagenummeret. Endvidere skal meddelelsen indeholde oplysninger om retsvirkningerne af, at der ikke indgås en ny aftale eller anmodes om afbrydelse af elforsyningen. Hvis der ikke inden den nævnte frist på 5 hverdage er indgået en aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, vil ejeren således blive bundet af den fremsendte kontrakt. Kravene til de oplysninger, der skal fremgå af kontrakten, sikrer, at en ejer, der ikke selv vælger et elprodukt, ved på hvilke vilkår og overfor hvilken elhandelsvirksomhed, ejeren hæfter for elforsyningen.

Hvis ejeren er en forbruger i lov om forbrugeraftalers forstand, vil elhandelsvirksomheden i forbindelse med indgåelsen af aftalen skulle iagttage oplysningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen vil blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret, såfremt der er tale om et fjernsalg, hvilket ofte vil være tilfældet, hvis kontraktindgåelsen er sket ved brug af et fjernkommunikationsmiddel, f.eks. telefon, internet, brev m.v. Hvis en forbruger gør brug af sin fortrydelsesret, er det en betingelse for, at forbrugeren kan pålægges at betale for den del af ydelsen, som allerede er leveret, at aftalens opfyldelse på forbrugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb efter lov om forbrugeraftalers § 25. Da forbrugeren ikke kan give sin udtrykkelige anmodning ved stiltiende accept, vil forbrugeren ikke på grundlag af den kontrakt, som er fremsendt efter stk. 2, kunne pålægges at betale for den del af ydelsen, som er leveret inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis indgåelsen af aftalen sker med stiltiende accept af den kontrakt, der er fremsendt efter stk. 2, og forbrugeren ikke gør brug af sin fortrydelsesret inden for de 14 dage, vil forbrugeren hæfte på grundlæg af kontrakten, dog tidligst fra udløbet af 5-dages fristen efter 1. pkt. I mange tilfælde vil ejeren dog ikke være omfattet af definitionen af forbruger i lov om forbrugeraftalers forstand, eksempelvis hvis der er tale om en professionel udlejer eller en virksomhed, der anvender elektricitet som led i sin produktion m.v. I disse tilfælde vil ejeren ikke have en fortrydelsesret. Det bemærkes, at de almindelige krav til kontrakter i bekendtgørelsen om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning og i lov om forbrugeraftalers kapitel 3, også vil gælde for kontrakter efter stk. 4, når der er tale om en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand.

Ønsker ejeren ikke at blive bundet af den fremsendte kontrakt, kan ejeren af en ejendom som anført indgå en anden aftale om levering fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Der er aftalefrihed med hensyn til tidspunktet for påbegyndelse af leveringen efter en sådan aftale. Hvis leveringen efter den anden aftale skal påbegyndes senere end tidspunktet for den opsagte aftales udløb, vil betalingsforpligtelsen følge reglerne i § 6 c, stk. 4 og 7, indtil påbegyndelse af leveringen efter den anden aftale.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 3. pkt., skal meddelelsen endvidere indeholde oplysninger om det tidspunkt, hvor ejeren vil blive bundet af kontrakten. Tidspunktet fastsættes af elhandelsvirksomheden inden for rammerne af stk. 6, hvortil der henvises.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan ejeren undgå at blive bundet af aftalen ved at anmode elhandelsvirksomheden om at sørge for, at forsyningen til aftagenummeret afbrydes. Der vil typisk blive opkrævet et gebyr herfor. Afbrydelse vil typisk være relevant, hvis der er tale om et hus, som skal nedrives eller stå ubeboet i længere tid. Efter bestemmelsen skal forsyningen være afbrudt inden 5-dages fristens udløb, hvis ejeren ikke ønsker at blive bundet af kontrakten. Såfremt ejeren har anmodet om afbrydelse af forsyningen, men afbrydelsen endnu ikke er gennemført på tidspunktet for fristens udløb, vil ejeren blive bundet af den fremsendte kontrakt, indtil forsyningsafbrydelsen gennemføres. Efter § 20 c, som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 13, skal netvirksomheden efterkomme elhandelsvirksomhedens anmodning om forsyningsafbrydelse uden ugrundet ophold.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., indebærer, at vilkårene for kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., herunder prisen, skal svare til vilkårene for et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan frit vælge hvilket af virksomhedens markedsførte elprodukter, virksomheden ønsker at tilbyde ejeren. Der er således ikke pligt til at tilbyde det samme produkt, som den tidligere elforbruger på adressen har modtaget. Ved markedsført forstås, at produktet fremgår af elhandelsvirksomhedens hjemmeside og elprisportalen, hvor elhandelsvirksomheden har pligt til at markedsføre sine produkter efter den foreslåede bestemmelse i § § 72 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 2. pkt., indebærer, at ejeren til enhver tid skal kunne opsige denne nye aftale med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Der kan dog indgås aftaler om kortere opsigelsesvarsler mellem ejeren og elhandelsvirksomheden. Der vil ikke kunne knyttes en bindingsperiode til en sådan aftale.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer en præcisering af, hvornår ejeren kan blive bundet af den fremsendte kontrakt. Det følger af bestemmelsen, at ejeren tidligst kan blive bundet af kontrakten ved udløbet af fristen på 5 hverdage. Kontrakten kan således tidligst få virkning overfor ejeren ved udløbet af fristen på 5 hverdage fra modtagelsen af meddelelsen. Kontrakten kan dermed ikke - hvis aftalen indgås ved stiltiende accept - få gyldighed forud for dette tidspunkt. Hæftelsen efter kontrakten kan påbegyndes senere end fristen på 5 hverdage. Dette vil typisk være relevant, hvis aftalen i forhold til den tidligere ejer først er opsagt til et senere tidspunkt og der således allerede sker betaling på aftalemæssigt grundlag.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at ejeren hæfter til en reguleret pris for forsyningen til aftagenummeret fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, enten til ejeren bliver bundet af kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., eller til der påbegyndes levering efter en anden aftale, eller til forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4. Bestemmelsen vil finde anvendelse i situationer, hvor en lejer er fraflyttet et lejemål og har opsagt sin leveringskontrakt med kort varsel, således at elhandelsvirksomheden ikke har haft mulighed for at sende meddelelsen 5 hverdage inden hæftelsens overgang til ejeren efter stk. 1. Bestemmelsen vil finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor der er enighed mellem elhandelsvirksomheden og den fraflyttende elforbruger om, at aftalen er udløbet, uanset om de derved aftaler at fravige et opsigelsesvarsel i kontrakten.

Hensynet bag bestemmelsen er et ønske om at bibeholde elforbrugeres mulighed for at meddele fraflytning til deres elhandelsvirksomhed med meget kort varsel. Såfremt fraflytningen meddeles med kort varsel vil der ikke i alle tilfælde være tilstrækkelig tid til at ejeren kan forpligtes til at indgå en aftale med elhandelsvirksomheden efter stk. 4. Dette skyldes, at ejere, som er forbrugere i forbrugeraftalelovens forstand, skal have tilsendt de i forbrugeraftaleloven påkrævede oplysninger, inden den aftalemæssige levering påbegyndes. Desuden vil disse efter forbrugeraftaleloven have en 14 dages fortrydelsesret.

Da der ikke efter stk. 7 er tale om en aftale, som indgås mellem elforbrugeren og elhandelsvirksomheden, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for ejeren til at betale elhandelsvirksomheden for elforbruget på aftagenummeret i en begrænset periode, hvor der ikke er indgået en aftale om levering af elektricitet, er det vurderingen, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse.

Af hensyn til, at ejeren skal kende sin retsstilling på forhånd, fastsættes prisen for levering af elektricitet efter forslaget til stk. 7 hvert år af Energitilsynet, som offentliggør prisen efter forslaget til § 72 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. For så vidt angår prisen henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at elhandelsvirksomheden i situationer omtalt i forslaget til § 6 c ikke kan afbryde elforsyningen til aftagenummeret, medmindre det har vist sig at være umuligt for elhandelsvirksomheden at finde ejeren. Hensigten med bestemmelsen er i videst muligt omfang at undgå, at forsyningen til en adresse afbrydes, medmindre ejeren selv har anmodet herom. Kun i allersidste instans, når en elhandelsvirksomhed efter ihærdige forsøg forgæves har søgt efter en ejer i de tilgængelige registre, bør elhandelsvirksomheden kunne anmode om, at forsyningen til en adresse bliver afbrudt. Det forudsættes således, at bestemmelsen kun vil blive anvendt som en nødløsning, når det ikke er muligt for elhandelsvirksomheden at finde ejeren, eksempelvis hvis denne ikke er registreret i OIS eller lignende registre og der i øvrigt ikke er tilmeldt en elforbruger på adressen. I disse situationer giver bestemmelsen elhandelsvirksomheden mulighed for at anmode om afbrydelse for at begrænse sit tab til levering af elektricitet til aftagenummeret.

Til § 6 d

Den foreslåede bestemmelse i § 6 d indebærer, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Gennemsigtighedskravet skal sikre forbrugerne adgang til oplysninger om forudsætningerne for de kollektive elforsyningsvirksomheders tarifering.

Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 4, i lov om elforsyning, der ikke længere vil være gældende som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Modsat den gældende § 6, stk. 4 forpligter den foreslåede bestemmelse ikke forsyningspligtige virksomheder til at stille deres ydelser til rådighed på gennemsigtige objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Dette er en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten.

Til § 7

Med forslaget til en ny bestemmelse i § 7, præciseres netvirksomhedernes og Energinet.dk's muligheder for at sikre betaling fra elforbrugere for fremtidigt forbrug, hvis der foreligger en særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos den pågældende elforbruger. Bestemmelsen er relevant for Energinet.dk i det omfang, Energinet.dk har kunder, der direkte er tilsluttet virksomhedens transmissionsnet. Forslaget vil alene gælde indtil indførelsen af engrosmodellen. Se nærmere herom nedenfor og i afsnit 3.9, i de almindelige bemærkninger.

Forslaget skal ses på baggrund af den gældende bestemmelse i § 72, stk. 5, i lov om elforsyning om de forsyningspligtige virksomheders muligheder for at kræve sikkerhedsstillelse for fremtidigt forbrug i de tilfælde, hvor der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt der skulle sluttes modsætningsvis fra § 72, stk. 5, og netvirksomheder dermed ikke skulle have samme adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for fremtidige betalinger eller afbryde elforsyning til elforbrugere, som ikke betaler rettidigt. Det var ikke tilsigtet at rejse tvivl om netvirksomhedernes adgang til at kræve sikkerhed og afbryde i overensstemmelse med den hidtidige praksis.

Formålet med forslaget til § 7 er således at præcisere, at den før indførslen af § 72, stk. 5, eksisterende praksis, hvorefter også netvirksomhederne kan stille krav om sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug fra de pågældende elforbrugere, skal fortsatte uændret, indtil engrosmodellen indføres den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Efter indførelsen af engrosmodellen vil det ifølge den nye rollefordeling være elhandelsvirksomhederne, der køber netydelserne fra netvirksomheden, således at betalinger for ydelserne fra de kollektive elhandelsvirksomheder vil blive afholdt af elhandelsvirksomhederne. Der vil derfor ikke længere være brug for bestemmelsen, hvorfor dens gyldighed begrænses til den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 4 og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen i § 7 vil finde anvendelse på alle elforbrugere, herunder også virksomheder og offentlige institutioner m.v.

Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger, indebærer forslaget til bestemmelsens 1. pkt., at den kollektive elforsyningsvirksomhed vil kunne stille krav om depositum, forudbetaling eller anden tilfredsstillende sikkerhedsstillelse for betalingen for det fremtidige forbrug.

For vurderingen af, om der kan være tale om manglende betalingsevne eller betalingsvillighed, henvises til bemærkninger til § 6 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Opfyldes kravet om sikkerhedsstillelse ikke, indebærer forslaget til bestemmelsens 2. pkt., at den kollektive elforsyningsvirksomhed kan tage skridt til at afbryde forsyningen til den pågældende elforbruger. Det forudsættes, at afbrydelser sker i overensstemmelse med Dansk Energis restancevejledning, hvorefter elforbrugerne varsles i rykkerskrivelser, før forsyningen afbrydes.

Forslaget til bestemmelsens 3. pkt. indebærer, at afbrydelse af leveringen ikke kan ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Der er tale om en undtagelse fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler kan ophæves, hvis der er væsentlig misligholdelse fra den ene parts side. Undtagelsen er begrundet i hensynet til elforbrugerens interesse i at modtage uafbrudt elforsyning. Formuleringen i forslaget til 3. pkt. adskiller sig fra den tilsvarende formulering i den gældende § 72, stk. 5, i lov om elforsyning. Det bemærkes, at der hermed alene er tale om en sproglig ændring.

Til nr. 9

Ændringen af § 8, stk. 1, nr. 2, er en konsekvensrettelse, der følger af forslaget om at ophæve § 28 a i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 27. Efter den gældende § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning skal Energinet.dk's omkostninger til dækning af en forsyningspligtig virksomheds meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere, der er tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, jf. § 28 a, betales af alle elforbrugere her i landet som PSO (Public Service Obligation). Dette vil ikke længere være relevant efter ophævelsen af § 28 a.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremågr klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

§ 8, stk. 5, 3. pkt., i lov om elforsyning fastlægger betalingsstrømmen og dermed bl.a. hvem der opkræver PSO-omkostninger hos elforbrugerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk. Ved lov nr. 575 af 18. juni 2013 blev bestemmelsen ændret, således at ansvaret for opkrævningen af PSO-omkostninger hos elforbrugerne og indbetalingen heraf til Energinet.dk blev flyttet fra net- til elhandelsvirksomhederne. Ændringen skal først finde anvendelse fra indførelsen af engrosmodellen. Indtil da skal netvirksomhederne fortsat opkræve omkostningerne, hvilket også fremgår af overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 575 af 18. juni 2013. Den foreslåede ændring af § 8, stk. 5, 3. pkt., indebærer, at netvirksomhederne fortsat vil have ansvaret for PSO-opkrævning hos elforbrugerne og indbetaling af de opkrævede midler til Energinet.dk indtil den 1. oktober 2015.

Forslaget vil i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1, træde i kraft den 30. juni 2014.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets til § 1, nr. 11, der i henhold til lovforslagets § 5, stk. 3, vil skulle træde i kraft den 1. oktober 2015, og som indebærer en nyaffattelse af § 8, stk. 5, 3. pkt., i lov om elforsyning med henblik på engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 5, 3. pkt., er et led i den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 10, der fastslår, at det er netvirksomhederne, der opkræver PSO-omkostninger hos elforbrugerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk indtil engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

På den baggrund foreslås bestemmelsen nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Forslaget tager således højde for den ændrede rollefordeling mellem netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i engrosmodellen og indebærer, at det vil være elhandelsvirksomhederne, der fra den 1. oktober 2015 vil have ansvaret for PSO-opkrævning hos elforbrugerne og indbetaling til Energinet.dk.

Nyaffattelsen svarer til bestemmelsens gældende udformning, hvorfor der i øvrigt henvises til forarbejderne til bestemmelsen i tidligere ændringslove, navnlig lov nr. 520 af 7. juni 2006, lov nr. 622 af 11. juni 2010 og lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til nr. 12

Det foreslås, at henvisningen til § 36 i lov om fremme af vedvarende energi genindsættes i § 9 i lov om elforsyning.

Ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 blev der vedtaget en ændring af § 9 i lov om elforsyning. § 9 indeholder regler om, at elforbrugere ikke opkræves beløb til dækning af visse nærmere angivne omkostninger for det elforbrug, der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Ændringen ved lov nr. 641 af 12. juni 2013 var bl.a. en konsekvens af, at den nye støtte til elektricitet fra visse vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fremgår af § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi i stedet for som tidligere af § 36 i lov om fremme af vedvarende energi.

Ved en korrekturfejl ved optrykning af lovforslaget efter 2. behandlingen er henvisningen til § 36 i lov om fremme af vedvarende energi imidlertid udgået. Det har således ikke været tilsigtet ved behandlingen i Folketinget at ændre den hidtidige retsstilling, hvorefter elforbrugere fritages for at betale beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk's omkostninger til ydelser efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi for det elforbrug, der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted. Det foreslås derfor, at henvisningen til § 36 i lov om fremme af vedvarende energi genindsættes.

Der vil herefter igen fra lovens ikrafttræden den 30. juni 2014, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, kunne ydes fritagelse for betaling af omkostninger til ydelser efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi for det elforbrug, der årligt overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, jf. § 9 i lov om elforsyning

Til nr. 13

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 20 c, som skal regulere forholdene omkring afbrydelser af elforsyningen.

Den foreslåede bestemmelse har bl.a. nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 6 b, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter elhandelsvirksomheden under visse omstændigheder kan foranstalte afbrydelse af forsyningen hos en husholdningsforbruger. Desuden vil elhandelsvirksomheder kunne anmode om afbrydelse af elforsyningen til elforbrugere, som ikke er husholdningsforbrugere, når aftalen hæves, eksempelvis fordi elforbrugeren misligholder aftalen.

Forslaget til stk. 1, 1. pkt., regulerer forholdet mellem elhandelsvirksomheden og netvirksomheden. Bestemmelsen indebærer, at netvirksomheder uden ugrundet ophold skal efterkomme en anmodning om afbrydelse af elforsyningen til en elforbruger. Netvirksomheden har således pligt til at afbryde elforsyningen, hvis en elhandelsvirksomhed har krav herpå og anmoder om det. Hvor hurtigt en afbrydelse af forsyningen vil kunne finde sted, vil bl.a. være afhængig af, om der i netområdet er opsat fjernafbrydelige målere, eller om måleren kun kan afbrydes manuelt. Elhandelsvirksomheden betaler netvirksomheden for forbruget af netydelser ved et aftagenummer efter §§ 72 b, stk. 1 og 72 d, stk. 1 i lov om elforsyning, indtil afbrydelsen er gennemført.

Netvirksomheden skal fortsat iagttage andre regler om forsyningsafbrydelser, herunder § 154 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013, der kræver underretning af kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i fare, og Fødevareministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11101 af 30. juni 1993 om meddelelse til politiet ved husdyrhold på ejendommen. Det vurderes i denne forbindelse, at det er netvirksomheden, der er bedst egnet til at vurdere disse forhold, fordi virksomheden kender til de lokale forhold der, hvor kunden befinder sig. Det bemærkes, at det i øvrigt er hensigten, at der ved bekendtgørelse med hjemmel i den gældende § 6 a i lov om elforsyning vil blive fastsat, at den forbruger, der har indgået aftale om forsyning via det aftagenummer, der skal afbrydes, skal underrettes om en elhandelsvirksomheds anmodning til en netvirksomhed om afbrydelse. Det er hensigten, at dette vil skulle gælde i forhold til alle elforbrugere, ikke kun husholdningsforbrugere. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 6 b, stk. 11, for så vidt angår hensigten med at vedtage regler på bekendtgørelsesniveau om varsling af forsyningsafbrydelser i forhold til husholdningsforbrugere efter den foreslåede § 6 b, stk. 7.

Forslaget til stk. 1, 2. pkt., indebærer, at netvirksomheden skal oplyse elhandelsvirksomheden herom, når afbrydelsen er gennemført. Hensynet bag bestemmelsen er, at der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at gennemføre en afbrydelse af elforsyningen, eksempelvis fordi børn eller dyr derved vil lide overlast. Det er nødvendigt for elhandelsvirksomheden at vide, om dette er tilfældet af hensyn til, idet elhandelsvirksomheden skal betale elafgifter og tariffer for elforbruget, indtil afbrydelsen er gennemført, ligesom elhandelsvirksomheden har krav på at vide, om virksomheden fortsat leverer elektricitet til den relevante elforbruger. Desuden er det nødvendigt for elhandelsvirksomheden at modtage denne oplysning for at opfylde sin pligt til at informere Energitilsynet om gennemførte forsyningsafbrydelser efter stk. 2, jf. bemærkningerne hertil nedenfor.

Det forudsættes, at videregivelse af oplysningerne kan ske inden for rammerne af persondatalovens § 8, idet de nævnte hensyn til private og offentlige interesser klart vurderes at overstige hensynet til elforbrugerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne.

Efter forslaget til stk. 2 skal elhandelsvirksomhederne 1 gang årligt indberette alle gennemførte elforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor i anonymiseret form til Energitilsynet. Hensynet bag bestemmelsen er at give Energitilsynet mulighed for at føre statistik med forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 82 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Det forudsættes, at tidspunktet for indberetningerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i § 82 c, stk. 2. Indberetningerne skal være anonymiseret således, at det ikke fremgår hvilke elforbrugere, der er blevet afbrudt, da dette ikke vil være en nødvendig oplysning for Energitilsynets statistik, og hensynet til elforbrugerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningen således vejer tungere. Det forudsættes, at videregivelse af oplysningerne efter stk. 2 kan ske inden for rammerne af persondataloven.

Af de indberettede begrundelser skal det fremgå, om en afbrydelse er foretaget efter § 6 b, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende afbrydelse af husholdningsforbrugere som følge af forsinket betaling.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremgår klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

§ 22, stk. 1, i lov om elforsyning omhandler netvirksomhedernes opgaver. Idet engrosmodellen indebærer en grundlæggende ændring af rollefordelingen mellem net- og elhandelsvirksomhederne, blev nogle af netvirksomhedernes opgaver med lov nr. 575 af 18. juni 2012 flyttet fra net- til elhandelsvirksomhederne. Ændringerne i opgaverne skal først finde anvendelse fra indførelsen af engrosmodellen. Indtil da skal opgaverne ligge hos netvirksomhederne, hvilket også fremgår af overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 3, nr. 1-4, i lov nr. 575 af 18. juni 2013.

Indtil indførelse af engrosmodellen ligger følgende opgaver således fortsat hos netvirksomhederne:

- varetagelse af opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 i lov om elforsyning og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse,



- udførelse af informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdende for alle forbrugergrupper,



- sikring af, at elforbrugerne oplyses om muligheder for elbesparelser, og at den enkelte elforbruger gives årlige informationer om dennes elforbrug,



- sikring af, at elforbrugerne informeres om deres rettigheder i relation til forsyningspligten.



Ved nyaffattelsen af § 22, stk. 1, vil ovennævnte opgaver fremgå af nr. 3, 5, 6 og 10 indtil den 1. oktober 2015. For så vidt angår opgaven med at informere elforbrugere om deres rettigheder i relation til forsyningspligt bemærkes, at denne opgave ikke vil videreføres af elhandelsvirksomhederne i engrosmodellen, da forsyningspligtreguleringen foreslås afskaffet den 1. oktober 2015, samtidig med at engrosmodellen vil finde anvendelse.

Der er ikke foretaget andre ændringer af bestemmelsen, og den foreslåede affattelse af § 22, stk. 1, i lov om elforsyning svarer derfor til den udformning af bestemmelsen, der var gældende før den 1. juli 2012, hvor lov nr. 575 af 18. juni 2012 trådte i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 af lov om elforsyning. For så vidt angår bemærkningerne til de enkelte numre henvises derfor til tidligere forarbejder, navnlig bemærkningerne til lov nr. 316 af 22. maj 2002, lov nr. 452 af 10. juni 2003, lov nr. 458 af 10. juni 2003, lov nr. 494 af 9. juni 2004, lov nr. 495 af 9. juni 2004, lov nr. 520 af 7. juni 2006 og lov nr. 1392 af 27. december 2008.

Forslaget vil i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1, skulle træde i kraft den 30. juni 2014.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 15, der i henhold til lovforslagets § 5, stk. 3, vil skulle træde i kraft den 1. oktober 2015, og som indebærer en nyaffattelse af § 22, stk. 1 i lov om elforsyning med henblik på engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, er et led i den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 14, der af lovtekniske grunde fastsætter netvirksomhedernes opgaver indtil den 1. oktober 2015.

På den baggrund foreslås § 22, stk. 1, nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Forslaget indebærer, at netvirksomhederne fra denne dato ikke længere vil have opgaverne vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 i lov om elforsyning og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, opgaven med at udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdende for alle forbrugergrupper og opgaven med at sikre, at elforbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, og at give den enkelte elforbruger årlige informationer om dennes elforbrug.

Nyaffattelsen svarer til bestemmelsens gældende udformning, hvorfor der i øvrigt henvises til forarbejderne til bestemmelsen i tidligere ændringslove, navnlig lov nr. 375 af 2. juni 1999, og til tidligere lovændringer, nærmere lov nr. 316 af 22. maj 2002, lov nr. 452 af 10. juni 2003, lov nr. 458 af 10. juni 2003, lov nr. 494 af 9. juni 2004, lov nr. 495 af 9. juni 2004, lov nr. 520 af 7. juni 2006, lov nr. 1392 af 27. december 2008 og lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til nr. 16

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremgår klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

§ 22, stk. 3, i lov om elforsyning omhandler netvirksomhedernes forpligtelser i forbindelse med formidling af oplysninger, der er nødvendige for at fakturere elforbrugere. Efter indførelse af engrosmodellen, vil elhandelsvirksomhederne ifølge den ændrede rollefordeling, som engrosmodellen indebærer, have ansvaret for fakturering af elforbrugerne for de samlede omkostninger for levering af elektricitet. Efter engrosmodellens indførelse vil netvirksomhederne, der fortsat vil have ansvaret for måling af elektricitet, således skulle indberette oplysninger om målt elforbrug om deres tariffer og om anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering til datahub'en, således at elhandelsvirksomhederne vil være i stand til at varetage deres nye faktureringsansvar.

Indtil engrosmodellens indførelse består netvirksomhedernes forpligtelse alene i at forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Dette fremgår også af overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 5, i lov nr. 575 af 18. juni 2013, der indfører engrosmodellen.

Endvidere fremgår det af den foreslåede bestemmelses 2. pkt., at ministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget. I dag fremgår ministerens hjemmel af overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 5, i lov nr. 575 af 18. juni 2013.

Den foreslåede affattelse af § 22, stk. 3, i lov om elforsyning svarer derfor til den udformning af bestemmelsen, der var gældende før den 1. juli 2012, hvor lov nr. 575 af 18. juni 2012 trådte i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 af lov om elforsyning. For så vidt angår bemærkningerne til bestemmelsen henvises derfor til tidligere forarbejder navnligt til forarbejderne til lov nr. 375 af 2. juni 1999 og lov nr. 622 af 11. juni 2010.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslagene til § 1, nr. 17 og 19, der i henhold til lovforslagets § 5, stk. 3, vil skulle træde i kraft den 1. oktober 2015. Dermed fastslås, at netvirksomhederne efter engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015, skal indberette de for elhandelsvirksomhedernes fakturering af elforbrugerne nævnte nødvendige oplysninger til datahubben. Endvidere flyttes ministerens hjemmel til at fastsætte bl.a. regler om måling af elektricitet efter engrosmodellens indførelse til § 22, stk. 4, i lov om elforsyning.

Til nr. 17

Den foreslåede nyaffattelse af § 22, stk. 3, er et led i den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 14, der af lovtekniske grunde fastslår, at netvirksomhederne skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net, indtil engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

På den baggrund foreslås bestemmelsen nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Forslaget indebærer således, at netvirksomhederne efter denne dato vil skulle indberette oplysninger, der er nødvendige for, at elhandelsvirksomhederne kan varetage deres faktureringsansvar over for elforbrugeren, i datahubben. Samtidigt indebærer forslaget, at ministerens hjemmel til at fastsætte bl.a. regler om måling af elektricitet, udgår af bestemmelsen. Der henvises til forslaget til § 22, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, hvorefter ministerens hjemmel fra indførelsen af engrosmodellen vil blive flyttet til denne bestemmelse.

Den foreslåede nyaffattelse af § 22, stk. 3, svarer til bestemmelsens gældende udformning, dog foreslås samtidigt, at henvisningen til § 31, stk. 2, i lov om elforsyning i den gældende bestemmelse ændres. Ændringen vil reflektere, at det ikke fremgår af vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, hvordan netvirksomheder skal indberette de i bestemmelsens 1. pkt. omtalte oplysninger. Det fremgår i stedet af Energinet.dk's forskrifter, der er udstedt af Energinet.dk med hjemmel i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen).

Det bemærkes i øvrigt, at det følger af den gældende § 86, stk. 1, i lov om elforsyning, at Energitilsynet kan pålægge en netvirksomhed tvangsbøder, hvis den undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c, stk. 1, om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3.

Nyaffattelsen af § 22, stk. 3, svarer herudover til bestemmelsens gældende udformning, hvorfor der henvises til forarbejderne til bestemmelsen i lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslagene til § 1, nr. 14 og 16, der som følge af den foreslåede udskydelse af engrosmodellen vil ændre affattelsen af § 22, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning for perioden indtil indførelse af engrosmodellen den 1. oktober 2015. Netvirksomhedernes forpligtelse til at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser vil i den nævnte periode fremgå af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorfor henvisningen til bestemmelsen i § 22, stk. 4, foreslås konsekvensrettet.

Endvidere vil klima-, energi- og bygningsministerens hjemmel til at fastsætte bl.a. regler om måling af elektricitet i perioden indtil den 1. oktober 2015 fremgå af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, hvorfor bestemmelsen i § 22, stk. 4, foreslås konsekvensrettet for perioden indtil den 1. oktober 2015. Forslaget vil i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1, skulle træde i kraft den 30. juni 2014.

Til nr. 19

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 18, der af lovtekniske grunde ændrer affattelsen af § 22, stk. 4, i lov om elforsyning for perioden indtil den 1. oktober 2015. I denne periode vil ministerens hjemmel til at fastsætte bl.a. regler om måling af elektricitet være indeholdt i § 22, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

På den baggrund foreslås bestemmelsen nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Forslaget indebærer således, at klima-, energi- og bygningsministerens hjemmel til at fastsætte bl.a. regler om måling af elektricitet, der transporteres gennem elforsyningsnettet, efter indførelse af engrosmodellen vil fremgå af § 22, stk. 4, fremfor af § 22, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 16. Endvidere vil det være nødvendigt med en konsekvensændring af henvisningen i bestemmelsens 2. pkt., idet netvirksomhedernes forpligtelse til at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser fra den 1. oktober 2015 vil fremgå af § 22 stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.

Nyaffattelsen svarer til bestemmelsens gældende udformning, hvorfor der henvises til tidligere forarbejder i lov nr. 352 af 2. juni 1999, lov nr. 316 af 22. maj 2002, lov nr. 494 af 9. juni 2004, lov nr. 520 af 7. juni 2006 og lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til nr. 20

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 14, der af lovtekniske grunde vil ændre affattelsen af § 22, stk. 1, i lov om elforsyning for perioden indtil engrosmodellen indføres den 1. oktober 2015. I denne periode vil netvirksomhedernes forpligtelse til at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser fremgå af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, hvorfor henvisningen til bestemmelsen i forslaget til § 22, stk. 4, foreslås konsekvensrettet for perioden, indtil engrosmodellens indførelse. Forslaget vil i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1, skulle træde i kraft den 30. juni 2014.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 15, hvorefter netvirksomhedernes forpligtelse til at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i perioden efter engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015, vil fremgå af den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning. Henvisningen til bestemmelsen i § 22, stk. 7 og 8, foreslås således konsekvensrettet med ikrafttræden den 1. oktober 2015.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremgår klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

§ 28, stk. 2, i lov om elforsyning omhandler Energinet.dk's opgaver. I forbindelse med den ændrede rollefordeling mellem netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i engrosmodellen, nærmere bestemt elhandelsvirksomhedernes forpligtelse efter engrosmodellen til at fakturere elforbrugere for leveret elektricitet og netvirksomhedernes forpligtelse til at indberette nødvendige oplysninger om målt forbrug, nettariffer m.v. i datahubben vil Energinet.dk skulle etablere og drive de nødvendige funktioner i datahubben for at muliggøre den nye ordning.

De nye funktioner vil med udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 først skulle gælde fra den 1. oktober 2015. Dette reflekteres også i overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 7, i lov nr. 575 af 18. juni 2012, som gælder for perioden indtil engrosmodellens indførelse.

Forslaget vil i henhold til lovforslagets § 5, stk. 1, skulle træde i kraft den 30. juni 2014.

Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 26, der i henhold til lovforslagets § 5, stk. 3, træder i kraft den 1. oktober 2015.   Dermed fastslås, at Energinet.dk vil få opgaven med at etablere og drive de udvidede funktioner i datahubben for perioden efter engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

Til nr. 23

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremgår klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

§ 28, stk. 2, i lov om elforsyning omhandler Energinet.dk's opgaver. I forbindelse med den ændrede rollefordeling for elhandelsvirksomhederne i engrosmodellen, herunder elhandelsvirksomhedernes ansvar for at fakturere elforbrugere for leveret el, vil Energinet.dk skulle indberette oplysninger om sine tariffer og om PSO-omkostningerne til datahubben. Via datahubben vil Energinet.dk endvidere skulle varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.

Forpligtelsen vil imidlertid først være relevant efter indførelse af engrosmodellen. Dette reflekteres også i overgangsbestemmelsen i § 5, stk. 2, i lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 26, der i henhold til lovforslagets § 5, stk. 3, træder i kraft den 1. oktober 2015, og som indebærer, at Energinet.dk efter engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015 vil få opgaven med at indberette oplysninger om sine tariffer og om PSO-omkostningerne til datahubben, og via datahubben vil skulle varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.

Til nr. 24

Efter bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 9, skal Energinet.dk bl.a. sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnettet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen. Det fremgår af rykningsklausulen i forslaget til § 1, nr. 23, at opgaven med transmissionsnetplanlægningen vil være indeholdt i § 28, stk. 2, nr. 8, hvorfor henvisningen foreslås konsekvensrettet indtil indførsel af engrosmodellen, jf. den foreslåede nyaffattelse af § 28, stk. 2, nr. 7-15 efter lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 25

Energinet.dk har allerede i dag adgang til at udarbejde forskrifter, der retter sig til aktørerne på elmarkedet. Energinet.dk kan således efter bestemmelsen i § 26, stk. 3, efter bemyndigelse fra klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet. Efter bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 12, som bliver nr. 11, kan Energinet.dk udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.

Efter § 31, stk. 2, kan Energinet.dk stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive, ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre:

1) økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter, som Energinet.dk påtager sig på brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af Energinet.dk's ydelser,

2) krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for Energinet.dk's arbejde og

3) forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.



Der er således tale om, at Energinet.dk i dag kan udarbejde forskrifter eller stille vilkår vedrørende såvel tekniske forhold, som forhold vedrørende elmarkedets funktion.

I de senere år har der imidlertid vist sig et stigende behov for, at Energinet.dk tillige opstiller rammer, der vedrører elmarkedets funktion.

Det kan give anledning til tvivl, hvorvidt en forskrift primært er af teknisk karakter, eller hvorvidt der er tale om en forskrift, der tillige retter sig mod at regulere forhold på elmarkedet. Der vil ofte kunne være tale om en glidende overgang. Da der nu igen skal udstedes forskrifter bl.a. i relation til engrosmodellen, er det vurderingen, at der bør tilvejebringes et klart selvstændigt hjemmelsgrundlag for udstedelse af forskrifter om elmarkedets funktion.

Med forslaget til ny § 28, stk. 2, nr. 12, præciseres, at Energinet.dk udover at kunne stille vilkår efter § 31, stk. 2, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet, tillige kan indarbejde sådanne forhold i Energinet.dk´s generelle forskrifter. Disse forskrifter udarbejdes i et samarbejde med relevante aktører, metodegodkendes af det uafhængige Energitilsyn inden disse kan anvendes, og offentliggøres på Energinet.dk´s hjemmeside. Hvor det er muligt, er det derfor også af retssikkerhedsmæssige grunde at foretrække, at generelle rammer for elmarkedets funktion mv. sker gennem udarbejdelse af forskrifterne og ikke gennem individuelle vilkår stillet af Energinet.dk.

Efter § 28, stk. 3, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler Energinet.dk i medfør af bestemmelserne i stk. 2, herunder den foreslåede præcisering om adgangen til at udarbejde markedsforskrifter, jf. forslaget til ny § 28, stk. 2, nr. 12. Der er således tale om, at Energinet.dk's adgang til at udarbejde forskrifter om markedsforhold sker i overensstemmelse med regler herom fastsat af ministeren.

Til nr. 26

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 2, er et led i den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, der af lovtekniske grunde ændrer i Energinet.dk's opgaver indtil den 1. oktober 2015.

På den baggrund foreslås § 28, stk. 2, nr. 7-15, nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Forslaget indebærer, at Energinet.dk fra denne dato vil skulle etablere og drive datahubben med de nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter. Endvidere indebærer forslaget, at Energinet.dk fra den 1. oktober 2015 også vil skulle indberette oplysninger om sine tariffer og om PSO-omkostningerne til datahubben, og via datahubben vil skulle varsle væsentlige ændringer i priser of vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.

Ved nyaffattelsen tages der samtidigt højde for, at det i forbindelse med afskaffelsen af forsyningspligten vil blive nødvendigt at etablere en fordelingsordning, der sikrer elforbrugere fortsat elforsyning ved konkurs eller lignende af deres elhandelsvirksomhed. I disse tilfælde vil den pågældende elhandelsvirksomheds aftagenumre blive overført til en anden elhandelsvirksomhed, jf. forslagene til § 72 d, stk. 3, 4, og 5, i lov om elforsyning og forslaget til § 72 e i lov om elforsyning. Det foreslås derfor, at det fremgår af § 28, stk. 2, nr. 7, at Energinet.dk vil skulle konfigurere datahubben således, at denne understøtter overførelsen af aftagenumre efter de nævnte bestemmelser. Der er tale om en præcisering, idet dette allerede var forudsat efter gældende lovgivning om engrosmodellen, eksempelvis i forhold til den gældende § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning, der bestemmer, at såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en elforbruger, indberettes dette til datahubben, hvorefter elforbrugeren overføres til den relevante forsyningspligtige virksomhed.

Endvidere foreslås ved nyaffattelsen, at nr. 10 ændres, således at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at opgaven med at sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet skal ske i samarbejde med transmissionsvirksomhederne. Den 1. januar 2012 overgik transmissionsnettene mellem 100 kW og 200 kW til Energinet.dk, hvorfor der ikke længere sker et samarbejde med transmissionsvirksomhederne.

Herudover er der ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslået indsat et nyt nummer i § 28, stk. 2, nr. 12. Herefter skal Energinet.dk udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder. Bestemmelsen videreføres ved nyaffattelsen, dog som nr. 13, idet der er indsat et nyt nr. 8. Der henvises til bemærkningerne til § 28, stk. 2, nr. 12, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 25.

Endelig foreslås det, at henvisningen til § 54, stk. 8, i lov om elforsyning, der i forbindelse med afskaffelsen af forsyningspligten foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, som konsekvens heraf udgår af § 28, stk. 2, nr. 14.

Nyaffattelsen svarer med de nævnte ændringer til bestemmelsens gældende udformning. For så vidt angår bemærkninger til de enkelte numre henvises derfor til forarbejderne til lov nr. 375 af 2. juni 1999 og forarbejder til senere lovændringer, herunder lov nr. 1091 af 17. december 2002, lov nr. 494 af 9. juni 2004, lov nr. 520 af 7. juni 2006, lov nr. 622 af 11. juni 2010 og lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til nr. 27

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i § 28 a i lov om elforsyning er en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligtbevillingssystemet og prisreguleringen. Den gældende bestemmelse i § 28 a giver forsyningspligtige virksomheder mulighed for at få dækket deres nødvendige meromkostninger i forhold til den regulerede pris ved levering til isolerede kollektive elforsyningsnet, herunder små øer. Det vurderes imidlertid ikke at være nødvendigt, at bestemmelsen eller principperne heri videreføres. Det fremgår således af Elpristavlen, at der allerede i dag tilbydes elektricitet på kommercielle vilkår på alle små øer i Danmark. Eksempelvis kan en privatkunde, der bor i hus, vælge imellem ca. 90 forskellige elprodukter på Christiansø. Det forventes således, at elhandelsvirksomhederne fortsat vil levere elektricitet til øerne på kommercielle vilkår efter indførelsen af leveringspligten.

Til nr. 28

Forslaget indebærer, at Energinet.dk ikke som efter gældende ret vil kunne træffe afgørelse om at udelukke en netvirksomhed fra Energinet.dk's ydelser, hvis virksomheden groft eller gentagne gange har tilsidesat vilkår for adgangen til ydelserne, og disse vilkår berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde, vil Energinet.dk skulle orientere klima-, energi- og bygningsministeren, således at ministeren kan tage de fornødne skridt med henblik på en evt. bevillingsinddragelse. Der vil være tale om vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2, i lov om elforsyning. Samtidig skal der være tale om vilkår, som alene netvirksomheden kan efterkomme i kraft af virksomhedens bevilling. Der er tale om aktiviteter, som alene netvirksomheder kan foretage i kraft af deres bevilling. Udelukkelse af en netvirksomhed fra datahubben uden at der samtidig træffes beslutning om, hvem der skal agere i stedet for netvirksomheden, vil påvirke datahubbens funktionsevne. Det vurderes derfor som mest hensigtsmæssigt at håndtere disse situationer via elforsyningslovens bestemmelser om inddragelse af bevillinger. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger i punkt 3. 9. Som konsekvens af forslaget foreslås endvidere en udvidelse af adgangen til inddragelse af en netvirksomheds bevilling efter § 54 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 38-40, og de specielle bemærkninger dertil.

Ministeren vil efter Energinet.dk's orientering om forholdene vurdere, om sagen skal indgives til retten for at lade retten træffe afgørelse om bevillingsinddragelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, og om der eventuelt er anledning til administrativt at inddrage virksomhedens bevilling midlertidigt, jf. lovforslagets § 1, nr. 40. Det følger af den gældende bestemmelse i § 54, stk. 6, at ministeren vil kunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt.

Til nr. 29

De foreslåede ændringer til § 34 a, stk. 3, 4. pkt., indebærer i forhold til gældende ret en mindre ændring i den procedure, som skal finde anvendelse i forhold til elforbrugere i forbindelse med udbud af bevillinger til forsyningspligtig virksomhed. Ændringen indebærer, at det ikke længere vil kræves, at virksomheden skal fremsende en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren til elforbrugerne, der indeholder oplysninger om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed i området, den vindende pris, elforbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen. I stedet skal virksomheden efter forslaget selv oplyse elforbrugerne om disse forhold.

Til nr. 30

Forslaget til ændring af § 34 a, stk. 4, indebærer, at elforbrugere, som ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, fremover vil blive forsynet med det elprodukt på markedsmæssige vilkår, som fremgår af underretningen efter § 34 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, som elforbrugeren modtager fra sin hidtidige forsyningspligtvirksomhed. Det skal være et produkt, som elforbrugeren til enhver tid skal kunne opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. I øvrigt kan elhandelsvirksomheden frit fastsætte vilkår og pris for produktet under iagttagelse af dansk rets almindelige obligationsretlige regler.

Såfremt en elforbruger ikke vælger et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil elforbrugeren overgå til det i underretningen beskrevne produkt fra tidspunktet for bevillingens udløb. I dette tilfælde vil elforbrugeren således blive bundet til de vilkår, der fremgår af den af den hidtidige elhandelsvirksomhed fremsendte leveringsaftale.

Til nr. 31

Den foreslåede ophævelse af § 34 a, stk. 5, indebærer, at Energitilsynet efter den 1. oktober 2014 ikke længere vil skulle føre tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte produkt overholdes, jf. lovforslagets § 5, stk. 2. Fra dette tidspunkt vil der ikke længere bestå et krav om, at tilbagefaldsproduktet skal have samme pris og vilkår som forsyningspligtproduktet, jf. den gældende § 34 a, stk. 4, 2. pkt. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.3.

Til nr. 32

Forslaget indebærer, at kapitel 6 i lov om elforsyning om forsyningspligtig virksomhed, herunder om udbud af forsyningspligtbevillinger, vil blive ophævet som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af de særlige forsyningspligtige virksomheder og forsyningspligtbevillingssystemet fra 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 3. Det bemærkes, at udformningen af og ændringerne til § 34 a, stk. 3 og 4, der finder anvendelse i tidsrummet fra lovens ikrafttræden den 30. juni 2014, jf. lovforslagets § 5, stk. 1, og indtil den 1. oktober 2015, fremgår af forslaget til § 1, nr. 29 og 30. Det bemærkes endvidere, at det fremgår af forslaget til § 1, nr. 31, at § 34 a, stk. 5, foreslås ophævet med virkning fra den 1. oktober 2014. Der henvises nærmere til de specielle bemærkninger til forslagene vedrørende § 34 a, stk. 3-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-31.

Til nr. 33

Den foreslåede ændring af § 50, stk. 1, hvorefter bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder kun kan meddeles til ansøgere med tilstrækkelig teknisk og finansiel kapacitet, indebærer, at henvisningen til forsyningspligtige virksomheder udgår som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligtbevillingerne, således at bestemmelsen fremover kun vil finde anvendelse på kollektive elforsyningsvirksomheder.

Til nr. 34

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 14 og 23, som træder i kraft den 30. juni 2014. Forslagene har en ændret nummerering i § 22, stk. 1 og § 28, stk. 2 til følge, hvorfor det er nødvendigt at konsekvensrette henvisningerne i § 51, stk. 3, ligeledes med ikrafttræden den 30. juni 2014. Forslaget reflekterer således, at netvirksomhedernes forpligtelse til at sikre realisering af energibesparelser før engrosmodellens indførelse vil være indeholdt i § 22, stk. 5, i lov om elforsyning. Ligeledes reflekterer forslaget, at Energinet.dks forpligtelse til at sikre transmissionsnetplanlægningen før engrosmodellens indførelse, vil være indeholdt i § 28, stk. 8, i lov om elforsyning.

Til nr. 35

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 34, der af lovtekniske grunde ændrer i henvisningerne til § 22, stk. 1 og § 28, stk. 2, indtil indførelsen af engrosmodellen den 1. oktober 2015.

På den baggrund foreslås § 51, stk. 3, nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Forslaget reflekterer således, at de kollektive netvirksomheders forpligtelse til at sikre realisering af energibesparelser efter engrosmodellens indførelse vil være indeholdt i § 22, stk. 7, i lov om elforsyning. Ligeledes reflekterer forslaget, at Energinet.dks forpligtelse til at sikre transmissionsnetplanlægningen efter engrosmodellens indførelse, vil være indeholdt i § 28, stk. 9, i lov om elforsyning.

Nyaffattelsen svarer til bestemmelsens gældende udformning, hvorfor der i øvrigt henvises til forarbejderne til bestemmelsen i tidligere ændringslove, navnlig lov nr.375 af 2. juni 1999, lov nr. 520 af 7. juni 2006 og lov nr. 549 af 6. juni 2007.

Til nr. 36

§ 51 a, nr. 1, i lov om elforsyning, som giver klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om bl.a. betaling af omkostningerne ved afholdelse af udbud af forsyningspligtbevillinger, foreslås ændret som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtbevillingerne. Herefter angår bestemmelsen alene ministerens hjemmel til at fastsætte regler om behandling af ansøgninger om elproduktions- og netbevillinger.

I bestemmelsen, der har til formål at supplere § 51, stk. 2 og 3, således at ministerens adgang til at fastsætte regler om myndighedsbehandling beskrives klart, præciseres det, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om bevillinger. Det kræver bevilling at udøve net- og elproduktionsvirksomhed - herunder elproduktion på havmølleanlæg.

Til nr. 37

Der foreslås en konsekvensændring af bestemmelsen i § 54, stk. 1, nr. 2, hvorefter en bevilling kan inddrages, hvis der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller tilladelse er givet urigtige oplysninger. Som følge af afskaffelsen af forsyningspligten vil der ikke længere ske udbud af forsyningspligtbevillinger efter oktober 2015. Bestemmelsen i § 54, stk. 1, nr. 2, vil herefter udelukkende gælde for net- og elproduktionsbevillinger. Da disse ikke tildeles ved udbud, foreslås det, at bestemmelsen konsekvensrettes, så den alene angår ansøgninger og ikke afgivne bud.

Til nr. 38

Det foreslås, at § 54, stk. 1, nr. 4, nyaffattes.

Den gældende ordlyd af § 54, stk. 1, nr. 4, som angår forsyningspligtige virksomheders manglende registrering i datahubben blev indsat i loven med lov nr. 575 af 18. juni 2012 om engrosmodellen. Efter loven finder bestemmelsen først anvendelse samtidig med indførelsen af engrosmodellen. Efter lovforslagets § 4 udskydes engrosmodellen til den 1. oktober 2015 samtidig med, at forsyningspligten foreslås afskaffet. Da bestemmelsen således først vil blive iværksat, når forsyningspligten afskaffes, vil den som udgangspunkt ikke få virkning for de forsyningspligtige virksomheder. Der henvises imidlertid til lovforslagets § 7, stk. 1, der bl.a. indebærer, at § 54, stk. 1, nr. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 fortsat vil finde anvendelse i forhold til virksomheder, der fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter den 1. oktober 2015.

Den foreslåede nye ordlyd af bestemmelsen i nr. 4 skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i § 31, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 28. Herefter skal Energinet.dk orientere klima-, energi- og bygningsministeren, hvis en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2, der berører netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet, med henblik på at ministeren tager de fornødne skridt til inddragelse af virksomhedens bevilling.

Med vilkår, der berører netvirksomhedens bevillingspligtige aktivitet, menes vilkår, som alene netvirksomheden kan efterkomme i kraft af virksomhedens bevilling. Der vil her være tale om aktiviteter, som alene netvirksomheder kan foretage i kraft af deres bevilling.

Nyaffattelsen indebærer en udvidelse af de grunde, der kan føre til inddragelse af en bevilling, som dog alene vil være relevant i forhold til netvirksomheder. Herefter vil en netvirksomheds bevilling fremover kunne inddrages, hvis virksomheden groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. Beslutningen om inddragelse af bevillingen vil skulle træffes af retten, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 39

Som konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 38, foreslåede ændring af § 54, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning foreslås nummereringshenvisningerne i § 54, stk. 3, ændret. Ændringen indebærer, at også beslutningen om inddragelse af en netvirksomheds bevilling med baggrund i en netvirksomheds grove eller gentagne tilsidesættelse af vilkår fastsat af Energinet.dk vil blive truffet af retten.

Til nr. 40

Den foreslåede ændring, der skal ses på baggrund af nyaffattelsen af § 54, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, indebærer, at ministerens mulighed for administrativt at inddrage en bevilling midlertidigt vil blive udvidet til de situationer, hvor en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår fastsat af Energinet.dk efter § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. Udvidelsen anses for hensigtsmæssig, fordi de nævnte situationer er af samme karakter som de situationer, der allerede er omfattet af bestemmelsen i dens gældende udformning. Det kan nemlig ikke udelukkes, at en netvirksomheds tilsidesættelse af Energinet.dk's vilkår, vil kunne kompromittere forsyningssikkerheden. Hvis dette sker, vil det være afgørende, at der kan træffes en hurtig afgørelse. Ministerens midlertidige inddragelse af bevillingen vil efterfølgende kunne prøves af retten. Ministeren skal i forbindelse med afgørelsen om den midlertidige inddragelse vejlede netvirksomheden om prøvelsesadgangen, jf. § 54, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning. Det bemærkes, at den gældende § 54, stk. 6, ligeledes vil finde anvendelse. Herefter vil klima-, energi-, og bygningsministeren kunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt.

Til nr. 41

Det foreslås at bestemmelsen ophæves med virkning fra den 1. oktober 2015. Forslaget er en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtsbevillinger fra dette tidspunkt.

Til nr. 42

Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremgår klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

Ændringen af overskriften indebærer, at kapitlet alene omhandler priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og ikke for registrerede elhandelsvirksomheder, indtil engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

Bestemmelsen vil træde i kraft den 30. juni 2014.

Til nr. 43

Den foreslåede ændring af overskriften er et led i den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 44. På denne baggrund forslås overskriften nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015. Nyaffattelsen indeholder en ændring i forhold til den gældende overskrift, idet den begrænses til at omfatte priser og betingelser for kollektive eforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomheder på detailmarkedet. Formålet hermed er, at bestemmelserne og elhandelsvirksomheder i kapitlet alene finder anvendelse på detailmarkedet.

Til nr. 44

Den foreslåede ophævelse af §§ 71 a og 72 i lov om elforsyning indebærer, at reglerne om prisregulering af forsyningspligtprodukterne ophæves. Dette er en konsekvens af, at forsyningspligten ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 32. Der vil således ikke længere være nogen prisregulerede forsyningspligtprodukter på markedet efter den 1. oktober 2015. Til gengæld vil forbrugerne have ret til at vælge et hvilket som helst produkt efter § 6 og 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 8. Formålet hermed er at fremme konkurrencen på elmarkedet.

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelserne i §§ 72 a - 72 d er et led i den foreslåede udskydelse af engrosmodellen og skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 45, hvorefter bestemmelserne udgår af lovtekniske grunde indtil engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2015.

På denne baggrund foreslås bestemmelserne nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015 samtidigt med indførelsen af engrosmodellen.

Der tages med nyaffattelsen højde for, at forsyningspligtreguleringen foreslås afskaffet og erstattet med en leveringspligt fra den 1. oktober 2015, hvorfor det er nødvendigt at foretage indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne i §§ 72 a - 72 d, som er beskrevet nedenfor. Nyaffattelsen svarer med undtagelse af disse ændringer til bestemmelsernes gældende udformning. For så vidt angår bemærkninger henvises der derfor tillige til forarbejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til § 72 a

Nyaffattelsen af § 72 a svarer med undtagelse af de nedenfor nævnte ændringer til affattelsen af § 72 a i lov nr. 575 af 18. juni 2012. Der henvises således til bemærkningerne til bestemmelsen i forarbejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Ved nyaffattelsen af § 72 a er henvisningen til elhandelsvirksomhedernes opgaver i stk. 1, 2, 8 og 9 foreslået ændret fra stk. 3-6 til stk. 3-7, således at den også omfatter elhandelsvirkosmhedernes nye opgave med at offentliggøre priser og vilkår for alle elprodukter efter stk. 7, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Den foreslåede ændring af § 72 a, stk. 4, indebærer, at elhandelsvirksomhedernes pligt til at informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligten vil ophøre som konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligtreguleringen. I stedet foreslås det, at virksomhederne skal informere husholdningsforbrugerne om deres rettigheder i henhold til leveringspligten, der træder i stedet for forsyningspligten.

Den foreslåede ændring af stk. 5 indebærer, at der indføres et supplerende krav i stk. 5 om, at fjernaflæste elforbrugere som minimum 4 gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders periode skal have adgang til oplysninger om det faktisk målte forbrug i den pågældende periode samt den fakturering, som dette forbrug vil medføre. Der vil være metodefrihed for elhandelsvirksomhederne i forhold til, hvordan disse oplysninger formidles til elforbrugerne. Oplysningerne vil kunne stilles til rådighed for elforbrugeren via den hjemmeside, som elhandelsvirksomheden i medfør af § 72 b, stk. 3, har pligt til at stille til rådighed for elforbrugeren, eller de kan eksempelvis fremsendes pr. brev eller via fakturaen. Det forudsættes, at elhandelsvirksomheden udtrykkeligt har gjort elforbrugeren bekendt med, hvordan og hvornår disse oplysninger løbende vil være tilgængelige for elforbrugeren. Dette kan eksempelvis ske i kontrakten.

Kravet indføres under hensyn til elforbrugerens adgang til at få kontrolleret de faktisk målte værdier, der udgør faktureringsgrundlaget for seneste faktureringsperiode eller dele af den, samt set i forhold til kravene til lokal lagerkapacitet af måleværdier i fjernaflæste elmålere, som er reguleret i direktiv 2004/22/EF af 31. marts 2004 om måleinstrumenter, bilag I, pkt. 10.5, og som er fortolket i WELMEC Guide 11.2, hvor WELMEC står for Western European Legal Metrology Cooperation (Vesteuropæisk samarbejde om legal metrologi). Heraf kan udledes, at der bør være en lokal lagerkapacitet i fjernaflæste elmålere, som kan rumme en faktureringsperiode tillagt en passende periode til at stille faktureringsoplysninger til rådighed for elforbrugeren samt sikre elforbrugerens mulighed for at få kontrolleret de faktisk målte værdier. Af guidens pkt. 4.5 fremgår, at en passende samlet lagerkapacitet for en faktureringsperiode på 1 måned bør svare til sammenlagt 10 uger. Det forudsættes i forlængelse heraf, at fjernaflæste elmålere, der opsættes i medfør af bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget, kan lagre data for en tre måneders periode i indtil 10 uger efter periodens afslutning

Oplysningsforpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse vil først gælde fra det tidspunkt, hvor en elforbruger overgår til fjernaflæsning.

Det foreslåede nye stk. 7 indebærer en præcisering af, at elhandelsvirksomhederne skal oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på virksomhedens egen hjemmeside og skal indberette disse oplysninger til en offentlig prisportal, jf. forslaget til § 82 b efter lovforslagets § 1, nr. 50. Under begrebet relevante oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigelsesperiode, information om rabatter, særlige introduktionstilbud og andre vilkår for elforbrugerne, herunder oplysning om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller en rabat ophører. Desuden skal det klart fremgå af elhandelsvirksomhedens hjemmeside samt af oplysningerne til prisportalen, såfremt et produkt kun tilbydes i et eller flere begrænsede områder, jf. forslaget til § 6 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Alt efter den konkrete udformning af prisportalen vil der skulle leveres yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrørende elproduktets miljøkategori, elproduktets risikoprofil eller evt. supplerende ydelser til elproduktet. Det bemærkes, at Energitilsynet vil få en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a. elhandelsvirksomhedernes indberetninger af oplysninger om priser og vilkår, jf. de specielle bemærkninger til forslaget til § 82 b, stk. 3, i lov om elforsyning.

Den foreslåede ændring af stk. 10 indebærer, at domstolsprøvelsen af ministerens afgørelse om fratagelse af en elhandelsvirksomheds ret til at være registreret i datahubben, jf. § 72 a, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning, der med lovforslaget bliver til § 72 a, stk. 9, 2. pkt., ikke vil have opsættende virkning. Ministeren har mulighed for at fratage en elhandelsvirksomhed retten til at være registreret i datahubben, hvis en virksomhed groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne i § 72 a, stk. 3-7 (ny nummerering). Disse forpligtelser er væsentlige for markedets funktion, for forsyningssikkerheden og for opnåelse af vigtige samfundsmæssige målsætninger. Manglende medlemsskab i garanti- og forsikringsordningen kan have store skadevirkninger for samfundet. Af hensyn hertil vil muligheden for domstolsprøvelsen af ministerens afgørelse ikke have opsættende virkning. Der skabes hermed i øvrigt parallelitet til § 31, stk. 5, i lov om elforsyning angående domstolsprøvelsen af Energinet.dk's afgørelser om afregistrering af en virksomhed fra datahubben, der af hensyn til forsyningssikkerheden og skadevirkninger for samfundet ligeledes ikke har opsættende virkning. Endvidere foretages en konsekvensrettelse som følge af den nye nummerering af den gældende stk. 8, der bliver stk. 9.

Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 11 indebærer, at Energitilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af det foreslåede stk. 7. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholder stk. 7, vil Energitilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Formålet med bestemmelsen er, at der skal være kontrol med, om virksomhederne tilbyder elprodukter uden at offentliggøre dem f.eks. for at omgå leveringspligten i forslaget til § 6 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, som finder anvendelse på de elprodukter, der er offentliggjort efter forslaget til § 72 a, stk. 7. Desuden vil det være til skade for konkurrencen, hvis kunderne ikke har mulighed for at se alle elprodukter, der tilbydes på den adresse, hvor aftagenummeret befinder sig. Hvis et pålæg udstedt efter den foreslåede bestemmelse ikke efterkommes, kan forholdet straffes med bøde efter § 87, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning, hvorefter undladelse af at efterkomme et påbud efter loven om at berigtige et ulovligt forhold straffes med bøde.

Til § 72 b

Nyaffattelsen af § 72 b svarer med undtagelse af den nedenfor nævnte ændring til affattelsen af § 72 b i lov nr. 575 af 18. juni 2012. Der henvises således til bemærkningerne til § 72 b, stk. 1 og 3, i forarbejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Det foreslås, at § 72 b, stk. 2, hvorefter en forsyningspligtig virksomheds betaling for net- og systemydelser viderefaktureres uændret til elforbrugeren, ophæves som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligtbevillingerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 32, og de prisregulerede produkter, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. For elprodukter uden prisregulering vil der efter stk. 1 ikke være krav om uændret viderefakturering af net- og systemydelserne.

Til § 72 c

Nyaffattelsen af § 72 c svarer med undtagelse af den nedenfor nævnte ændring til affattelsen af § 72 c i lov nr. 575 af 18. juni 2012. Der henvises således til bemærkningerne til § 72 c i forarbejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 72 c, stk. 3, indebærer, at elforbrugere ikke automatisk vil blive overført til den forsyningspligtige virksomhed, hvis deres elahndelsvirksomhed ophæver aftalen. Ændringen afspejler, at forsyningspligtbevillingerne foreslås afskaffet, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 32. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke fraviger forslaget til § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. En elhandelsvirksomhed med leveringspligt vil derfor kun kunne træde ud af aftalen med en husholdningsforbruger under de i forslaget til § 6 b, stk. 5, beskrevne omstændigheder. Bestemmelsen vil derudover have betydning i de tilfælde, hvor en elhandelsvirksomhed leverer elektricitet til andre elforbrugere end husholdningsforbrugere og ønsker at ophæve aftaleforholdet med sin kunde, eksempelvis en erhvervsvirksomhed. Den berørte elforbruger vil da selv skulle finde en anden villig elhandelsvirksomhed. Såfremt elforbrugeren ikke indgår en aftale med en anden elhandelsvirksomhed, vil den hidtidige elhandelsvirksomhed kunne anmode netvirksomheden om at afbryde elforsyningen til elforbrugerens aftagenummer.

Til § 72 d

Nyaffattelsen af § 72 d svarer med undtagelse af de nedenfor nævnte ændringer til affattelsen af § 72 d i lov nr. 575 af 18. juni 2012. Der henvises således til bemærkningerne til § 72 d, i forarbejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Med ændringen af stk. 3 foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af forsyningspligten, at ændre proceduren for at overflytte elforbrugere, hvis deres elhandelsvirksomhed misligholder sine forpligtelser overfor netvirksomhederne og Energinet.dk. Bestemmelserne omfatter alle elhandelsvirksomhedens kunder. Efter den gældende § 72 d, stk. 3, i lov om elforsyning, overføres elforbrugerne til den relevante forsyningspligtige virksomhed, hvis deres netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til elforbrugerens elhandelsvirksomhed som følge af elhandelsvirksomhedens misligholdelse. Når systemet med særlige forsyningspligtige virksomheder afskaffes, vil der fortsat være behov for at sikre forsyningen af elforbrugerne, hvis deres elhandelsvirksomhed misligholder sin kontrakt med netvirksomheden eller Energinet.dk og således mister retten til at levere elektricitet til sine kunder. Efter forslaget vil elforbrugerne automatisk blive overført til et i en overgangsperiode reguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. Elforbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet er reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslagene til § 72 e, stk. 6, og § 72 f.

Med ændringen af stk. 4 foreslås det som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten at ændre proceduren for at overflytte elforbrugere, hvis deres elhandelsvirksomhed mister registreringen i datahubben. Efter den gældende § 72 d, stk. 4, i lov om elforsyning overflyttes elforbrugerne til den relevante forsyningspligtige virksomhed, hvis deres elhandelsvirksomhed mister registreringen i datahubben. Når forsyningspligten afskaffes vil der fortsat være behov for at sikre forsyningen af kunderne, hvis deres elhandelsvirksomhed mister registreringen i datahubben og således mister retten til at levere elektricitet til sine kunder. Efter forslaget vil alle elhandelsvirksomhedens elforbrugere automatisk blive overført til et i en overgangsperiode reguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e i lov om elforsyning. Elforbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet er i en overgangsperiode på 3 måneder reguleret, jf. forslagene til § 72 e, stk. 6, og § 72 f.

Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 5 indebærer, at der fastsættes en ny procedure, som finder anvendelse, når en elhandelsvirksomhed går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling. Efter gældende ret indtræder den forsyningspligtige elhandelsvirksomhed, hvis aftaleforholdet mellem en elhandelsvirksomhed og dennes kunder ophører, jf. de gældende bestemmelser i § 6, stk. 2, og § 34 i lov om elforsyning. Som en konsekvens af afskaffelsen af de særlige forsyningspligtige virksomheder har den foreslåede bestemmelse i stk. 5 til formål på en anden måde at sikre forsyningen til kunder, som mister deres elhandelsvirksomhed i forbindelse med en rekonstruktions- eller konkursbehandling. Proceduren svarer til proceduren efter den gældende § 54, stk. 8, 2.-3. pkt., der vedrører den situation, hvor en forsyningspligtig virksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling. Om forslaget om at ophæve § 54, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, henvises til bemærkningerne til nævnte bestemmelse.

I 1. pkt. foreslås det, at Energinet.dk i tilfælde af, at en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, uden forsinkelse overfører virksomhedens aftagenumre til en anden elhandelsvirksomhed efter proceduren i den foreslåede § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, hvis rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge har meddelt, at elhandelsvirksomheden videreføres. Formålet hermed er at sikre forsyningen af elforbrugere i tilfælde af elhandelsvirksomhedens rekonstruktions- eller konkursbehandling. Efter forslaget vil elforbrugerne automatisk blive overført til et i en overgangsperiode reguleret produkt hos en anden kommerciel elhandelsvirksomhed efter proceduren i forslaget til § 72 e. Elforbrugernes forsyningssikkerhed berøres således ikke af ændringen. De vil uden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil ske efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måneder, jf. forslaget til § 72 e, stk. 5 og 6.

Med uden forsinkelse menes, at Energinet.dk skal fremskynde opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem elforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante aftagenumre, gennemføre fordelingen i et regneark og at give meddelelse til de berørte elhandelsvirksomheder og netvirksomheder om de gennemførte leverandørskift efter proceduren i § 72 e.

I 2. pkt. foreslås det, at rekonstruktør eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvensbehandlingens indledning skal meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres. Formålet hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos Energinet.dk samtidig med, at rekonstruktør eller kurator gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal drives videre. Bestemmelsen fratager ikke rekonstruktør eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver efter konkurslovens regler. Bestemmelsen forpligter således rekonstruktør henholdsvis kurator til inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler med elforbrugerne (eller en række af disse aftaler) skal videreføres efter konkurslovens § 12, litra o, eller om boet skal indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes, at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til Energinet.dk straks efter, der er taget en beslutning om, hvorvidt virksomheden skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.

Til § 72 e

Det foreslås, at der indsættes en ny § 72 e, som skal fastsætte proceduren og reglerne for overførsel af kunder til en ny elhandelsvirksomhed i de tilfælde, hvor kunderne mister deres hidtidige elhandelsvirksomhed uden egen skyld, jf. § 72 d, stk. 3-5, i lov om elforsyning, der ligeledes foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, for at tage højde for, at der fremover efter lovforslaget ikke længere vil findes forsyningspligtige virksomheder. Formålet med forslaget til § 72 e er at sikre en uafbrudt forsyning af elforbrugere, som pludseligt mister deres elhandelsvirksomhed, og sikkerhed om hvem der skal modtage betalingen for elforbruget i situationer, hvor en elhandelsvirksomhed pludseligt ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne forventes, at elforbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om levering af elektricitet, inden den aftalemæssige forsyning med deres hidtidige elhandelsvirksomhed ophører. Derfor tildeles elforbrugerne efter forslaget automatisk et elprodukt hos en anden elhandelsvirksomhed. Med bestemmelsen foreslås det, at elforbrugere, som mister deres elhandelsvirksomhed, fordeles ved en fordelingsnøgle, der udvikles af Energistyrelsen og administreres af Energinet.dk. Ved fordelingsnøglen fordeles elforbrugerne ligeligt mellem de elhandelsvirksomheder, som har tilkendegivet deres interesse for at overtage leveringen til de berørte elforbrugere.

Efter forslaget til stk. 1 kan elhandelsvirksomhederne 1 gang årligt på Energinet.dk's opfordring indsende en tilkendegivelse, hvor virksomheder melder sig til at overtage et antal kunder, såfremt det bliver relevant. Virksomhederne skal anføre det maksimale antal aftagenumre, de ønsker at overtage. Hermed giver forslaget også mindre elhandelsvirksomheder mulighed for at melde sig til fordelingsordningen. Virksomhederne skal endvidere oplyse, om de vil overtage alle kategorier af elforbrugere eller kun elforbrugere med et årligt forbrug på op til 100.000 kWh eller forbrug på 100.000 kWh og derover. Formålet hermed er, at virksomheder, som har specialiseret sig i enten store eller små kunder, ikke skal udelukkes fra at tilmelde sig fordelingsordningen. Tilkendegivelsen skal ske i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres, at elhandelsvirksomhederne vil kende prisen på det produkt, som de skal tilbyde elforbrugerne, jf. forslaget til stk. 8.

Tilkendegivelsen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre den trækkes tilbage af virksomheden. Tilkendegivelsen kan efter forslaget ikke trækkes tilbage efter indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser. Endvidere kan virksomhederne ikke trække deres tilmelding tilbage, hvis en anden elhandelsvirksomhed har indgivet konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en overvejende sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs inden for den nærmeste fremtid. Med den årlige tilmelding til ordningen gives virksomhederne mulighed for løbende at vurdere, om de har tilstrækkelig finansiel styrke til at overtage det indmeldte antal kunder. Når der indtræder en hændelse, som igangsætter fordelingen af kunderne, er der dog behov for sikkerhed vedrørende de deltagende elhandelsvirksomheder, for at Energinet.dk uden forsinkelse kan fordele kunderne til virksomhederne. Derfor kan virksomheder ikke framelde sig fordelingsordningen efter indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at Energinet.dk umiddelbart skal kunne identificere aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh eller derover i datahubben. Hensynet bag bestemmelsen er, at fordelingen af aftagenumre med at årligt forbrug på henholdsvis over eller under 100.000 kWh skal kunne gennemføres hurtigt af Energinet.dk, hvis en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser indtræder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 omhandler proceduren ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte situationer. Efter bestemmelsen identificerer Energinet.dk de relevante aftagenumre i datahubben og fordeler dem efter fordelingsnøglen til de elhandelsvirksomheder, der et tilmeldt ordningen. Herefter giver Energinet.dk meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder om de aftagenumre, de skal overtage. Elhandelsvirksomhederne kan hverken helt eller delvist afvise de elforbrugere, som de får tildelt. Det må forventes, at nogle af de berørte elforbrugere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at Energinet.dk hurtigst muligt informerer både elhandelsvirksomhederne og de berørte netvirksomheder om de foretagne leverandørskift. Dette skal sikre elhandelsvirksomhederne og netvirksomhederne mulighed for at reagere hurtigt overfor elforbrugerne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 indebærer, at elhandelsvirksomhederne skal informere de elforbrugere, som de overtager gennem fordelingsordningen, om det skete leverandørskift. Meddelelsen herom skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet ophold. Elforbrugeren skal oplyses om navnet på den modtagende elhandelsvirksomhed og begrundelsen for, at elforbrugeren er overført til denne elhandelsvirksomhed. Herunder skal det oplyses, hvilken af de i § 72 d, stk. 3-5, i lov om elforsyning nævnte situationer, der har udløst overflytningen. Elhandelsvirksomheden skal samtidig fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter § 6 a i lov om elforsyning, aktuelt bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse efter lov om elforsyning. Prisen på produktet og vilkårene for leveringen skal oplyses. Bindingsperiode fastsættes i medfør af stk. 6 og prisen fastsættes efter § 72 f. Varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbruger­beskyttelse indebærer, at det skal fremgå af kommunikationen, hvis elhandelsvirksomheden agter at ændre pris eller vilkår efter udløb af den i forslaget til stk. 6 fastsatte periode på 3 måneder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer, at bindingsperioden for elhandelsvirksomhederne fastsættes til 3 måneder fra overtagelsestidspunktet, mens den for elforbrugerne vil være løbende måned plus 1 måned. Efter udløbet af de 3 måneder fortsætter elhandelsvirksomhedernes leveringspligt i forhold til husholdningsforbrugerne, men de vil kunne tilbyde andre produkter end de i forslaget til stk. 8 nævnte, hvis de vælger at lade disse produkter ophøre. Hvis elhandelsvirksomheden agter at lade produkterne fortsætte ud over perioden på 3 måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der skal fremgå af virksomhedens hjemmeside og den i § 82 b nævnte prisportal. Hvis elhandelsvirksomheden vælger, at produkterne alene skal gælde i de nævnte 3 måneder, indebærer varslingsreglerne i bekendtgørelsen om forbrugerbeskyttelse i medfør af lov om elforsyning, at dette skal fremgå af kommunikationen, ligesom det heraf skal fremgå, hvad pris og vilkår ændres til efter udløbet af de 3 måneder. For at sikre at der ikke sker afbrud af forsyningen, er leveringsaftalen bindende uden elforbrugerens accept. Formålet hermed er, at proceduren skal kunne gennemføres uden forsinkelse. Endvidere skal den aftagende elhandelsvirksomhed have sikkerhed for betalingen for den elektricitet, den leverer.

Da der ikke er tale om en aftale, som indgås mellem elforbrugeren og elhandelsvirksomheden, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for elhandelsvirksomheden til at forsyne elforbrugeren, er det vurderingen, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbindelse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for elforbrugere, der overføres til et nyt elprodukt, jf. § 72 e.

For at give elforbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet elprodukt eller en anden elhandelsvirksomhed, foreslås det, at produktet højst må have et opsigelsesvarsel for elforbrugerne på løbende måned plus 1 måned.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indeholder en præcisering af, hvorledes elforbrugerne og elhandelsvirksomhederne er stillet i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk. 3, er indgået aftale mellem en elforbruger og en anden elhandelsvirksomhed om leverandørskift til denne virksomhed. I dette tilfælde respekteres den aftale, elforbrugeren har indgået med en anden elhandelsvirksomhed, således at leverandørskiftet sker på det aftalte tidspunkt. Det vil kunne indebære, at elforbrugeren vil være bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn til evt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt, længe før leverandørskiftet skal ske. Der vil hermed være indbygget en mindre usikkerhed for de deltagende elhandelsvirksomheder om bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at netvirksomhederne skal indhente måledata fra de berørte målepunkter, så snart de har modtaget meddelelse fra Energinet.dk om deres berørte aftagenumre, jf. forslaget til stk. 4, således at der kan foretages slutafregning af målepunkterne, jf. den gældende § 72 c, stk. 4, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 indebærer, at der tages højde for den situation, hvor der ved en konkret fordelingssituation, jf. forslaget til stk. 3, er interessetilkendegivelser om overtagelse af et utilstrækkeligt antal aftagenumre. Situationen forventes ikke at opstå, men vil teoretisk kunne ske. Sker det, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge enkelte virksomheder at indtræde som leverandør, således at forsyningssikkerheden opretholdes for alle berørte elforbrugere. Pålægget vil ske til den største af de ikke tilmeldte elhandelsvirksomheder. Hvis det heller ikke dækker behovet vil den største af de tilbageværende elhandelsvirksomheder blive pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. I disse tilfælde vil stk. 3-7 og § 72 f finde anvendelse, således at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som de øvrige produkter, som elforbrugere kan blive overført til efter § 72 e.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 10 indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fordeling af aftagenumre efter § 72 e, herunder en fordelingsnøgle for fordeling af aftagenumre ud fra et tilfældighedsprincip under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser, jf. stk. 1, i en bekendtgørelse. Følgende fordelingsprincipper foreslås lagt til grund for fordelingsnøglen: Alle aftagenumre fordeles ligeligt mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder ud fra et tilfældighedsprincip og under hensyntagen til virksomhedernes ønsker til tildelingen vedrørende elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh og storforbrugere med forbrug på 100.000 kWh og derover samt det maksimale antal aftagenumre. Hvis en storforbruger i fordelingen tildeles en elhandelsvirksomhed, der ikke ønsker storforbrugere, går aftagenummeret tilbage i puljen af ikke-fordelte aftagenumre, og den berørte elhandelsvirksomhed får da intet aftagenummer i den aktuelle fordelingsrunde. Tilsvarende vil gælde i de situationer, hvor et aftagenummer med et forbrug på op til 100.000 kWh tildeles en elhandelsvirksomhed, der har frabedt sig aftagenumre i denne forbrugerkategori. Når en elhandelsvirksomhed er tildelt det ønskede maksimale antal aftagenumre, udgår virksomheden af fordelingen. Fordelingen slutter, når alle aftagenumre er fordelt. De nævnte principper for fordelingsnøglen indebærer, at de deltagende virksomheder vil få lige mange aftagenumre, hvis de ønsker både store og små elforbrugere, og de ikke har lagt et loft over antallet af aftagenumre. Virksomheder, der har særlige begrænsninger i forhold til forbrugerkategorier vil have samme sandsynlighed for at få henholdsvis store og små elforbrugere, som de øvrige deltagende virksomheder, men deres samlede antal af nye aftagenumre vil blive reduceret.

Til § 72 f

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 72 f, der indebærer, at priserne omtalt i § 6 c og § 72 e, stk. 5, fastsættes i loven.

Forslaget til stk. 1, der har til formål at sikre, at prisen bliver så markedsnær som muligt, indebærer, at priserne fastsættes til spotprisen for elektricitet for de relevante prisområder handlet på den nordiske elbørs Nord Pool Spot plus et tillæg, der fastsættes af Energitilsynet. Spotprisen skal være timeprisen for timafregnede elforbrugere og dagsprisen for ikketimeafregnede elforbrugere. Det fastsatte tillæg er et bruttotillæg, som også skal dække eksempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostninger.

De efter forslaget til stk. 1, 1. og 2. pkt., fastsatte elspotpriser tillægges efter forslaget til stk. 1, 3. pkt., endvidere net- og systemtariffer, de i § 8, stk. 5 nævnte beløb (Public Service Obligations (PSO)), diverse elafgifter og moms. Dermed viderefaktureres elhandelsvirksomhedens omkostninger til disse beløb uændret til elforbrugerne som en del af den samlede pris for elproduktet.

Den forslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at Energitilsynet skal sikre, at de samlede priser offentliggøres på den nye prisportal efter forslaget til § 82 b i lov om elforsyning. Dette er bl.a. afgørende for, at elforbrugerne, der i medfør af forslaget til § 6 c, stk. 7, i lov om elforsyning skal betale de efter § 72 f fastsætte priser, kan få kendskab til disse priser. Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad der vil være den samlede elpris for en elforbruger inklusiv net- og systemtariffer, PSO betaliner, elafgifter og moms. Tarifferne kan variere afhængig af, hvilket netområde aftagenummeret er placeret i. Det skal således fremgå af prisportalen, hvad prisen vil være i hvert netområde.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at Energitilsynet fastsætter de i forslaget til stk. 2 nævnte tillæg. Det skal ske 1 gang årligt og senest den 1. december, således at tillæggene er kendt inden elhandelsvirksomhederne skal tilkendegive deres interesse for at deltage i fordelingsordningen efter forslaget til § 72 e i lov om elforsyning. Tillæggene skal være rimelige for både elhandelsvirksomhederne og de berørte elforbrugere. Derfor skal de fastsættes, således at de er udtryk for niveauet for de tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter på henholdsvis timebasis og dagsbasis for forbrug under 100.000 kWh og forbrug på 100.000 kWh og derover. Dette kan eksempelvis ske ved, at Energitilsynet for ikke-timemålte forbrug under 100.000 kWh estimerer et tillæg til Nord Pools dagspris, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem den gennemsnitlige pris for elspotprodukter på Elpristavlen og den gennemsnitlige Nord Pool dagspris over en given periode. For timemålte forbrug under 100.000 kWh kan tillægget eksempelvis fastsættes ved, at der fra tillægget for de ikke-timemålte forbrug fratrækkes en estimeret profilomkostning, da elhandelsvirksomhederne ikke har profilomkostninger til denne forbrugskategori. For timeaflæste forbrug på 100.000 kWh og derover kunne tillægget fastsættes ved, at Energitilsynet med udgangspunkt i tillægget for timeaflæst forbrug under 100.000 kWh fastsætter tillægget for de timemålte storforbrugere som en procentsats heraf, som skal afspejle den normalt lavere profit pr. kWh ved meget store forbrug, men som samtidig skal give et incitament til, at elhandelsvirksomhederne vil påtage sig at levere til storforbrugere, som pludseligt har mistet deres elhandelsvirksomhed.

Til § 73

Bestemmelsen i § 73 foreslås nyaffattet med ikrafttræden den 1. oktober 2015 af lovtekniske grunde. Nyaffattelsen svarer til bestemmelsens gældende udformning. Der henvises således til bemærkningerne til § 73 i forarbejderne til lov nr. 575 af 18. juni 2012.

Til nr. 45

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015. Af lovtekniske grunde foreslås det, at udskydelsen af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015 reflekteres i lovgivningen, således at gældende ret indtil dette tidspunkt fremgår klart af lov om elforsyning og ikke kun af en overgangsbestemmelse.

§§ 72 a - 72 d indeholder materielle bestemmelser vedrørende engrosmodellen. På denne baggrund foreslås, at §§ 72 a - 72 d vil udgå med ikrafttræden den 30. juni 2014, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 44, hvorved bestemmelserne foreslås genindsat med visse ændringer, som tager højde for afskaffelsen af forsyningspligten med ikrafttræden den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.

Til nr. 46

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede udskydelse af engrosmodellen indtil den 1. oktober 2015.

§ 73, stk. 1, 2. pkt., indeholder materielle bestemmelser vedrørende engrosmodellen.

Af lovtekniske grunde gennemføres udskydelsen af engrosmodellen i loven ved, at de materielle lovbestemmelser vedrørende engrosmodellen, der blev indsat ved lov nr. 575 af 18. juni 2012, ændres tilbage til det, som gælder før engrosmodellen.

På denne baggrund foreslås, at § 73, stk. 1, 2. pkt., vil udgå med ikrafttræden den 30. juni 2014, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 44, hvorved bestemmelsen foreslås genetableret med ikrafttræden den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.

Til nr. 47

Det foreslås, at bestemmelsen i § 76, stk. 2, der angår forsyningspligtige virksomheders pligt til at anmelde salgspriser m.v. til Energitilsynet, ophæves som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten og prisreguleringen af forsyningspligtprodukter.

Til nr. 48

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 76, stk. 5, der bliver stk. 4, er en lovteknisk konsekvens som følge af ophævelsen af § 76, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 47. Efter den gældende bestemmelse kan Energitilsynet bl.a. fastsætte regler om de forsyningspligtige virksomheders anmeldelse af deres forsyningspligtpriser. Dette vil ikke længere være relevant, fordi forsyningspligten og prisreguleringen af forsyningspligtprodukter foreslås afskaffet.

Til nr. 49

Det foreslås, at der indsættes en ny § 82 a i lov om elforsyning. Forslaget indebærer, at Energitilsynet får hjemmel til at pålægge elhandelsvirksomhederne at give bestemte produkter, som elhandelsvirksomhederne er forpligtet til at indberette til den eksisterende Elpristavle, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005, en markør. Dette kan eksempelvis være relevant for at følge udviklingen af priserne for de produkter, som kunderne overføres til ved stiltiende accept, efter at en virksomheds forsyningspligtbevilling udløber. Der henvises nærmere til afsnit 3.6.3 i de almindelige bemærkninger.

Virksomhederne kan ikke med hjemmel i bestemmelsen pålægges at fastholde bestemte produkter fremadrettet.

Hvis en virksomhed ikke efterkommer et pålæg fra Energitilsynet i henhold til bestemmelsen, vil Energitilsynet kunne udstede påbud herom efter § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning.

Det bemærkes, at bestemmelsen vil træde i kraft den 30. juni 2014, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Det bemærkes endvidere, at § 82 a foreslås nyafattet for perioden efter den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 50

Til § 81

Det bemærkes indledningsvis, at bestemmelsen foreslås ophævet og genindsat af lovtekniske grunde, fordi den med lovforslagets § 1, nr. 49, indsatte bestemmelse i § 82 a i lov om elforsyning, der efter forslaget vil træde i kraft den 30. juni 2014, foreslås nyaffattet for perioden efter den 1. oktober 2015. Den foreslåede nyaffattelse af § 81 indebærer således ingen ændringer i forhold til gældende ret.

Bestemmelsen i stk. 1 er således fortsat med til at gennemføre artikel 37, stk. 3, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre markedet for elektricitet, og artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosmarkederne, den såkaldte REMIT-forordning. REMIT er en forkortelse af forordningens engelske titel (Regulation on wholesale energy market integrity and transparency).

Bestemmelsen omfatter for det første virksomheder, som udøver aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, dvs. produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1. For det andet omfatter bestemmelsen markedsdeltagere. Begrebet markedsdeltager fortolkes i overensstemmelse med REMIT-forordningens definition af begrebet i artikel 2, nr. 7, i sammenhæng med artikel 2, nr. 8. Begrebet omfatter enhver fysisk eller juridisk person, herunder transmissionssystemoperatører, dvs. Energinet.dk i Danmark, som indgår i transaktioner, herunder afgivelse af handelsordrer, på et eller flere engrosenergimarkeder. Engrosenergimarkederne er i forordningens artikel 2, nr. 6, defineret som værende ethvert marked inden for den Europæiske Union, hvor der handles med engrosenergiprodukter.

Det er en forudsætning, at der med en kontrolundersøgelse forfølges et formål uden for strafferetsplejen. Energitilsynet vil således i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, kun kunne foretage kontrolundersøgelser uden retskendelser i situationer, hvor Energitilsynet ikke har en rimelig begrundet mistanke om, at henholdsvis virksomheden eller markedsdeltageren har begået en strafbar lovovertrædelse.

Har Energitilsynet imidlertid med rimelig grund mistanke om, at pågældende har begået en strafbar lovovertrædelse, kan der i medfør af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, alene ske kontrolundersøgelse ved iagttagelse af reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Hvis Energitilsynet fra f.eks. konkurrenter, ansatte i virksomheden eller hos markedsdeltageren eller fra en børs modtager anmeldelse om forhold, som efter deres karakter er strafbare, må det bero på en konkret vurdering, om der foreligger en mistanke om, at virksomheden eller markedsdeltageren har begået en strafbar lovovertrædelse. I den forbindelse må det bl.a. indgå, hvor troværdig anmeldelsen forekommer, hvor konkret de pågældende forhold er angivet, og om der i øvrigt - det vil sige i de oplysninger, som Energitilsynet herudover er i besiddelse af - er holdepunkter for, at der kan foreligge et strafbart forhold. En anmeldelse vil således ikke i sig selv skabe grundlag for en mistanke, som angivet i bestemmelsen, hvis anmeldelsen ikke indeholder bl.a. tilstrækkeligt konkretiserede oplysninger om de pågældende forhold. Kommer Energitilsynet frem til, at der foreligger en konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, vil Energitilsynet kunne indgive anmeldelse herom til politiet.

Det har i forbindelse med indførelsen af den gældende bestemmelse samt i forbindelse med senere ændringer af § 81, stk. 1, været nøje vurderet, om det er nødvendigt at give Energitilsynet adgang til en virksomheds eller markedsdeltagers lokaler i de ovenfor nævnte tilfælde, og om Energitilsynets adgang til en virksomheds eller markedsdeltagers lokaler i de nævnte tilfælde bør ske uden forudgående indhentelse af retskendelse. Dette er fundet nødvendigt for at sikre, at Energitilsynet kan varetage sine opgaver i henhold til loven og sit tilsyn med REMIT-forordningen på et effektivt og betryggende grundlag, som det vurderes ikke ville kunne opnås på anden måde. Det ville således hindre Energitilsynets effektive tilsyn, hvis Energitilsynet eksempelvis ikke havde mulighed for at foretage periodiske kontrolbesøg eller kontrolbesøg i forbindelse med sit tilsyn efter elforsyningloven i tilfælde, hvor Energitilsynet har en fornemmelse af, at der er »noget galt«. Ligeledes vil det hindre Energitilsynets effektive tilsyn med REMIT-forordningen, hvis den ikke havde mulighed for at gennemføre kontrolundersøgelser i tilfælde, hvor der er tale om en usædvanlig transaktion, der rejser spørgsmål i forhold til forordningens forbud mod markedsmisbrug i forordningens artikel 3 og 5 eller forpligtelsen til at offentliggøre intern viden efter artikel 4, eller hvor Energitilsynet har en løs fornemmelse af, at en markedsdeltager ikke opfylder sine øvrige forpligtelser efter forordningen.

Kontrolundersøgelserne skal ske under overholdelse af retssikkerhedslovens regler.

Det bemærkes, at Energitilsynet både skal kunne foretage anmeldte og uanmeldte kontrolundersøgelser.

Energitilsynets adgang til en virksomheds eller markedsdeltagers ejendom vil være begrænset til de lokaliteter på ejendommen, hvor de oplysninger, der er nødvendige for Energitilsynets varetagelse af sine opgaver, forefindes. Det vil sædvanligvis være virksomhedens eller markedsdeltagerens administrationslokaler.

Der er heller ikke foretaget ændringer i bestemmelsens stk. 2, hvorefter politiet yder bistand ved udøvelsen af Energitilsynets beføjelser efter stk. 1.

Til § 82

Ligesom det er tilfældet i forhold til bestemmelsen i § 81 i lov om elforsyningen, foreslås § 82, stk. 1-5 og stk. 7, ophævet og genindsat af lovtekniske grunde. Der forslås dog en ændring af bestemmelsens stk. 6.

Energitilsynet vil i medfør af stk. 1 fortsat skulle aflægge årlig beretning om sin virksomhed til klima-, energi- og bygningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder. I praksis vil det fortsat være muligt at bibeholde to slags rapporter, én rapport, der specifikt er rettet til ministeren, og som også omfatter varmeområdet, samt én rapport, der primært udarbejdes til Europa-Kommissionen og agenturet med henblik på opfyldelse af Energitilsynets forpligtelse efter el- og gasdirektiverne, men som ligeledes oversendes til ministeren. Sidstnævnte rapport, der udarbejdes for at opfylde kravene i eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra e, og i gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra e, skal redegøre for varetagelsen af Energitilsynets opgaver i henhold til direktiverne. Dermed omfatter den både Energitilsynets tilsynsopgaver og opgaver, der indebærer en mere bred overvågning af markedet og markedsprocesser for at sikre velfungerende konkurrencebaserede markeder, både på detail- og engrosniveau. Desuden vil rapporten også skulle omfatte Energitilsynets samarbejde med andre medlemslandes regulerende myndigheder og Europa-Kommissionen. Rapporten vil skulle redegøre for hvilke skridt, der er taget, og hvilke resultater der er opnået for hver af disse opgaver. Rapporten vil desuden i overensstemmelse med eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra g, og gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra g, skulle indeholde en vurdering af foreneligheden af Energinet.dk's investeringsplaner med den tiårige europæiske netudviklingsplan. Vurderingen vil kunne omfatte anbefalinger til at ændre disse investeringsplaner.

Der foreslås heller ikke ændringer i forhold til bestemmelserne i stk. 2, 3 og 4. Bestemmelserne vedrører Energitilsynets offentliggørelse af forskellige oplysninger på baggrund af de kollektive elforsyningsvirksomheders anmeldelser til Energitilsynet og Energitilsynets analyser og vurderinger vedrørende disse virksomheder. Bestemmelserne har været gældende siden ikrafttrædelsen af elreformen i 1999. I praksis offentliggør Energitilsynet bl.a. hvert år et repræsentativt udsnit af virksomhedernes anmeldelser på Energitilsynets hjemmeside.

Bestemmelsen i stk. 5 er ligeledes uændret. Bestemmelsen gennemfører eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra i, hvorefter Energitilsynet fremover også skal overvåge graden af gennemsigtighed af engrospriser. Med hjemmel i bestemmelsen vil Energitilsynet f.eks. kunne udarbejde statistikker på området og offentliggøre gennemsnitstal. Energitilsynets hjemmel til at indhente oplysninger for udførelsen af denne opgave følger af § 84 a, stk. 1, i lov om elforsyning.

Derimod foreslås bestemmelsen i stk. 6 ændret. Den del af bestemmelsen, hvorefter Energitilsynet tager fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer og vilkår og fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, vil efter forslaget udgå. Forslaget er en konsekvens af, at gennemsigtigheden i forhold til elhandelsvirksomhedernes priser, rabatter og vilkår fremover vil sikres gennem den nye prisportal efter forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, som Energitilsynet vil have ansvar for. Herom henvises til forslaget til § 82 b og bemærkningerne hertil. Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt for Energitilsynet fortsat at kunne forpligte de kollektive elforsyningsvirksomheder til at indberette deres tariffer til den nye prisportal, idet disse vil indgå i elhandelsvirksomhedernes priser for leveret el i engrosmodellen. Det bemærkes i den forbindelse, at de kollektive elforsyningsvirksomheder fortsat vil skulle offentliggøre deres tariffer og betingelser for brug af elnettet efter den gældende § 73, stk. 2, i lov om elforsyning. Endvidere skal tariffer, priser m.v. fortsat anmeldes til Energitilsynet, jf. § 76 i lov om elforsyning.

Energitilsynets hjemmel i den gældende bestemmelse i stk. 6 til at fastsætte regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser bibeholdes uden ændringer. Det bemærkes, at den bekendtgørelse, som Energitilsynet har vedtaget med hjemmel i bestemmelsen, jf. bekendtgørelse nr. 486 af 29. maj 2007 om elselskabers fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser, vil skulle tilpasses for at tage højde for den ændrede rollefordeling i engrosmodellen, hvor det alene er elhandelsvirksomhederne, der fakturerer elforbrugerne for leveret elektricitet, dvs. selve elforbruget samt transportydelsen, PSO, elafgifter og moms., og selv modtager faktura fra netvirksomhederne og Energinet.dk for transportydelsen.

Der er ikke foretaget ændringer i bestemmelsens stk. 7, hvorefter Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig kan gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for Energitilsynet.

Til § 82 a

Det foreslås, at bestemmelsen i § 82 a, som er foreslået indsat i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, nyaffattes for perioden efter ikrafttræden af den nye forsyningspligtregulering den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 3. Baggrunden herfor er, at det vurderes at være nødvendigt at kvalificere Energitilsynets generelle overvågningsforpligtelse nærmere i forhold til forbrugerpriserne efter afskaffelse af forsyningspligtprisreguleringen for at opfylde kravet i artikel 37, stk. 1, litra o, i eldirektivet. Der henvises til afsnit 3.6.3 i de almindelige bemærkninger herom.

Forslaget til stk. 1 indebærer, at Energitilsynet skal foretage årlige undersøgelser af elpriser for kunder med et forbrug på op til 100.000 kWh og vurdere, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke diskriminerende. Resultatet af undersøgelserne skal offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.

Formålet hermed er at sikre åbenhed om priserne. Endvidere forventes det at have en gavnlig effekt på konkurrencen, at det bliver offentligt kendt, hvis et eller flere produkter er mærkbart dyrere end de øvrige elprodukter på markedet. Der gives med bestemmelsen imidlertid ikke hjemmel til Energitilsynet til at pålægge virksomheder at ændre deres priser.

Forslaget til stk. 2 indebærer, at Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne, kan pålægge elhandelsvirksomhederne at give bestemte produkter en markør ved indberetning til den nye prisportal, der efter forslaget skal afløse Elpristavlen, jf. forslag til § 82 b i lov om elforsyning. En lignende bestemmelse foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 49, der allerede vil gælde fra lovens ikrafttrædelse i forhold til elhandelsvirksomhedernes indberetninger til Elpristavlen. Den foreslåede nyaffattelse, der vil have virkning fra 1.oktober 2015, indebærer alene, at der tages højde for, at Elpristavlen erstattes af den nye prisportal. Markering af bestemte produkter kan eksempelvis være relevant for fortsat at følge den fremtidige udvikling af priserne for de produkter, som kunderne bliver overført til ved stiltiende accept i forbindelse med udløbet af forsyningspligtbevillingerne den 1. oktober 2015.

Virksomhederne kan ikke med hjemmel i bestemmelsen pålægges at fastholde bestemte produkter fremadrettet.

Hvis en virksomhed ikke efterkommer et pålæg fra Energitilsynet i henhold til bestemmelsen, vil Energitilsynet kunne udstede påbud herom efter § 85 c, stk. 1, i lov om elforsyning. Forslaget til stk. 3 skal sikre, at Energitilsynet fortsat kan varetage sin opgave efter stk. 1, hvis klima-, energi- og bygningsministeren på et senere tidspunkt skulle beslutte, at den nye prisportal, der foreslås etableret under Energitilsynets ansvar, lukkes eller sælges, jf. forslaget til § 82 b stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. I disse tilfælde vil Energitilsynet kunne pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette de priser, der er genstand for prisovervågningen, og eventuelle markører, til Energitilsynet direkte. Bestemmelsen vil først blive relevant, efter at Energitilsynet ikke længere kan råde over prisportalen som database for de oplysninger, der er nødvendige for, at Energitilsynet kan varetage opgaven efter stk. 1.

Med forslaget til stk. 4 bemyndiges Energitilsynet til at fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3, eksempelvis om omfang og format for indberetningerne.

§ 82 b

Det foreslås, at der indsættes en ny § 82 b, hvorefter Energitilsynet gives ansvaret for at etablere og drive en uvildig prisportal for elpriser på det danske elmarked, som skal erstatte Elpristavlen, der i dag drives af Dansk Energi, for at understøtte den nye leveringspligtregulering fra 1. oktober 2015.

I stk. 1 foreslås det, at portalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet, ligesom den skal sikre gennemsigtighed i elpriserne for forbrugerne. Der skal således etableres en ny offentligt tilgængelig hjemmeside. For at sikre gennemsigtighed for forbrugerne, skal oplysningerne på elprisportalen formidles i et klart og let forståeligt sprog. Endvidere skal elprisportalen klart forklare forskellen på de forskellige produkttyper, herunder skal portalen uden unødig forsinkelse være kompatibel med de nye produkttyper, som måtte opstå i forbindelse med indførelsen af engrosmodellen og afskaffelsen af forsyningspligtbevillingerne. Det er afgørende for at fremme konkurrencen på elmarkedet, at portalen gør forbrugerne i stand til på et oplyst grundlag at vælge et af elprodukterne på markedet ved at forbrugerne på en overskuelig måde kan sammenligne produkter på relevante parametre og nemt vælge det produkt, der passer til deres præferencer. Dette vil der skulle tages højde for ved den konkrete udformning af prisportalen og de oplysninger, som prisportalen skal kunne indeholde, eksempelvis udover oplysninger om priser og leveringsvilkår også oplysninger om et produkts miljøkategori eller om den økonomiske risiko, som forbrugeren udsættes for ved de enkelte produkter. Det vurderes endvidere at være afgørende, at forbrugerne skal kunne handle i tillid til oplysningernes objektivitet og rigtighed.

Med stk. 2 foreslås det, at Energitilsynet skal kunne udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalen under Energitilsynets ansvar til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab. Formålet med at give Energitilsynet hjemmel til at udbyde opgaven med etablering og drift af prisportalen er, at opgaven dermed kan løftes af en eller flere aktører med ekspertise inden for kommunikations- og formidlingsmæssige opgaver samt IT-udvikling, indrapportering af data m.v. Prisportalen vil fortsat skulle drives under Energitilsynets ansvar. Det forudsættes således, at Energitilsynet i sin egenskab af projektejer sikrer en overordnet styring og ledelse af projektet, herunder af projektets budget. Med uvildig tredjepart forstås en fysisk eller juridisk person, som ikke har interesse i at fremme salget af et eller flere bestemte energiprodukter, og som ikke repræsenterer nogen, der har en sådan interesse. Hensynet bag at stille krav om, at etableringen og driften af portalen skal varetages af en uvildig aktør, er at fremme forbrugernes tiltro til prisportalen.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren kan beslutte at lukke eller sælge prisportalen, hvis Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen i markedet.

Det vil være afgørende for vurderingen af, om der fortsat er behov for prisportalen, om forbrugerne har adgang til at orientere sig på elmarkedet og sammenligne elpriser uden brug af portalen. Ved vurderingen heraf kan der tages hensyn til, om der i mellemtiden er udviklet gode, private prisportaler, som er egnede til at udfylde funktionen for den under Energitilsynets ansvar drevne portal, herunder at sikre gennemsigtigheden.

Efter forslaget til stk. 4 vil Energitilsynet få en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af oplysninger om priser og vilkår, jf. forslaget til § 72 a, stk. 7, i lov om elforsyning, og eventuelle markører for bestemte priser, jf. forslaget til § 82 a, stk. 2, i lov om elforsyning. Det kunne eksempelvis være nærmere regler om hvilke oplysninger, der skal indberettes, samt hvordan og i hvilket format indberetningen skal ske.

Til § 82 c

Forslaget til den nye bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Energitilsynet skal føre årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor på baggrund af oplysninger herom fra elhandelsvirksomhederne efter forslaget til § 20 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Med forsyningsafbrydelser menes afbrydelse af elforsyningen hos elforbrugere på anmodning fra elhandelsvirksomheden, jf. forslaget til § 20 c, stk. 1.

Der vil alene være tale om offentliggørelse af anonymiserede oplysninger til brug for statistiske formål. Offentliggørelse af oplysningerne forudsættes således at holde sig indenfor persondatalovens rammer.

Det skal fremgå af statistikken, med hvilken begrundelse forsyningen er afbrudt. Statistikken skal offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside. Formålet med bestemmelsen er at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der er behov for at sætte særligt ind overfor den gruppe af økonomisk svage forbrugere, der afbrydes som følge af manglende betaling, jf. forslaget til § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Med forslaget til stk. 2 vil Energitilsynet få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter forslaget til § 20 c, stk. 2, eksempelvis om tidspunktet for de årlige indberetninger, formatet for indberetningerne m.v.

Til § 83

Bestemmelsen foreslås ophævet og genindsat af lovtekniske grunde. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 81 ovenfor. Der foreslås ingen ændringer af bestemmelsen i forhold til, hvad der gælder i dag.

Bestemmelsen i stk. 1 har således til formål, at styrke samarbejdet mellem Energitilsynet og klima-, energi- og bygningsministeren gennem udveksling af informationer, ligesom Energitilsynet har pligt til at gøre ministeren opmærksom på forhold, som, Energitilsynet mener, vil kunne have betydning for ministerens arbejde. Et sådant samarbejde vil navnlig være relevant i forbindelse med Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af bevillingsforpligtelserne for produktionsselskaber og for de kollektive forsyningsvirksomheder.

Bestemmelsen i stk. 2 har til formål at gennemføre eldirektivets artikel 37, stk. 1, litra j og k, hvorefter den regulerende myndighed forpligtes til at fremlægge alle relevante oplysninger og oplyse de berørte konkurrencemyndigheder om relevante sager, herunder også sager vedrørende restriktiv kontraktpraksis. Et sådant samarbejde vil navnlig kunne blive relevant i forbindelse med Energitilsynets overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede elmarkeder.

Til nr. 51

Forslaget indeholder en konsekvensrettelse. § 86, stk. 1, giver Energitilsynet mulighed for bl.a. at pålægge en forsyningspligtig virksomhed tvangsbøder, hvis virksomheden ikke efterkommer Energitilsynets påbud om ændring af de regulerede forsyningspligtpriser. Dette vil ikke længere være relevant efter ophævelsen af forsyningspligten, herunder prisreguleringsbestemmelserne i §§ 71a-72 i lov om elforsyning, hvorfor § 86 foreslås rettet på dette punkt med virkning fra den 1. oktober 2015.

Til nr. 52

Efter gældende ret er det bl.a. strafbart at drive forsyningspligtig virksomhed uden bevilling. Dette vil ikke længere være relevant efter ophævelsen af forsyningspligten, herunder krav til bevilling til at drive forsyningspligtig virksomhed efter § 33 i lov om elforsyning. Bestemmelsen i § 87, stk. 1, nr. 1, foreslås således ændret på dette punkt som en konsekvens af afskaffelsen af forsyningspligten.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nye bestemmelse i § 37, stk. 1, nr. 3.

Forslaget til indsættelse af en ny bestemmelse i nr. 3 indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler for naturgasdistributionsselskabernes anvendelse af beløb, der modtages som økonomisk kompensation. Der sigtes især på beløb, der modtages som kompensation for manglende fremtidige indtægter, der følger af, at naturgasforsynede områder omlægges til fjernvarmeforsyning. Når det sker, vil distributionsselskabets afsætning falde, og der vil alt andet lige være færre forbrugere til at bære selskabets omkostninger. Der vil også kunne være tale om beløb modtaget ved salg af større anlægsaktiver, f.eks. fra salg af en bygning, hvor provenuet fra salget helt eller delvist opvejes af fremtidige lejeudgifter.

Med de gældende regler for distributionsselskabernes økonomi, jf. bekendtgørelse nr. 1401 af 14. december 2009 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, behandles kompensationsbeløb som udgangspunkt som driftsmæssige indtægter i det år, hvor de modtages. Det betyder alt andet lige, at de udmøntes i en tarifnedsættelse i det år, hvor beløbene modtages. Derved bidrager de ikke til at kompensere de tilbageværende og fremtidige nye forbrugere for selskabets manglende fremtidige indtægter. Disse forbrugere må således alt andet lige imødese stigende tariffer i de følgende år. Hvis kompensationsbeløbene derimod anvendes til nedbringelse af distributionsselskabets gæld og ikke indgår ved opgørelsen af de driftsmæssige indtægter, vil de reducere omkostningerne til forrentning og afdrag af denne gæld og derved begrænse stigningen i tarifferne for de tilbageværende forbrugere.

Med den foreslåede nye bestemmelse vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne indarbejde regler i indtægtsrammebekendtgørelsen om anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at Energinet.dk får mulighed for at varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren. Ved ændringen sikres modervirksomheden i Energinet.dk mulighed for at udføre de pågældende opgaver uden at skulle udøve dem i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

Det indgår som et led i Energinet.dk's udbygning af eltransmissionsnettet (herunder ilandføringsanlæg til store havvindmølleparker), at Energinet.dk kan gennemføre de forundersøgelser, som måtte være nødvendige for udbygningen heraf. Sådanne forundersøgelser er derfor omfattet af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk.

Klima-, energi- og bygningsministeren har herudover mulighed for at bestemme, at Energinet.dk også skal gennemføre yderligere forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret til udbud af arealer til etablering af havvindmølleparker. Denne bemyndigelse til at pålægge Energinet.dk at gennemføre forundersøgelser, som fremgår af § 23, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi er senest udnyttet i forbindelse med udbud af arealer til kystnære havvindmølleparker. Energinet.dk har, da disse pålagte opgaver er af samme karakter som forundersøgelser i forbindelse med udbygning af eltransmissionsnettet, varetaget opgaverne i Energinet.dk. Forundersøgelsesopgaverne vedrørende havvindmølleparkerne er imidlertid ikke er en del af Energinet.dk's opgaver som systemansvarlig virksomhed eller Energinet.dk's eltransmissionsvirksomhed, hvorfor der mangler udtrykkelig hjemmel hertil. Det foreslås derfor indsat ved denne lovændring, at opgaver vedrørende forundersøgelser kan placeres i modervirksomheden i Energinet.dk.

For så vidt angår muligheden for at varetage opgaver vedrørende koblingsanlæg er der tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag til § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk, hvoraf det fremgår, at det kan blive nødvendigt at pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg i forbindelse med etablering af ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, der etableres efter udbud. Opgaverne vedrørende etablering af ilandføringsanlægget varetages også af Energinet.dk.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, indebærer, at Energinet.dk får en selskabsretlig hjemmel til, at Energinet.dk's helejede datterselskaber, der varetager aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk kan fusioneres ind i Energinet.dk. Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.11.

Der vil være tale om en uegentlig fusion med den selvstændige offentlige virksomhed Energinet.dk som fortsættende virksomhed. Dette genspejles i 2. pkt. af den foreslåede bestemmelse. Ved fusionen sker universalsuccession, dvs. at datterselskabets kreditorer overgår til Energinet.dk, uden at kreditorerne skal give samtykke hertil. Datterselskabet vil opløses uden likvidation.

Selskabslovens regler om fusion i lovens kapitel 15 skal efter forslaget iagttages ved sammenlægningen. Formålet hermed er at sikre offentlighed om processen og beskytte kreditorernes stilling. Der vil f.eks. skulle udarbejdes en fusionsplan, jf. selskabslovens § 237. Fusionsplanen skal udarbejdes og underskrives af Energinet.dk og datterselskabernes centrale ledelsesorganer. En eventuel beslutning om fusion, jf. selskabslovens § 245, skal træffes af generalforsamlingen i datterselskaberne, jf. selskabslovens § 246. Beslutningen om fusion i Energinet.dk følger af selskabslovens § 247. Det vil også være muligt at gennemføre fusionen som lodret fusion, idet der vil være tale om en fusion mellem Ernerginet.dk og dets helejede datterselskaber med Energinet.dk som det fortsættende selskab, jf. selskabslovens § 252.

Ved at det foreslås, at selskabslovens bestemmelser om fusion finder anvendelse med de ændringer, der er en konsekvens af lov om Energinet.dk, tages der eksempelvis højde for, at Energinet.dk ikke har en generalforsamling.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger forudsættes det, at klima-, energi- og bygningsministeren, der er eneejer af Energinet.dk, på forhånd vil blive orienteret om planer om eventuelle fusioner med hjemmel i bestemmelsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren i forlængelse af et pålæg om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, kan give Energinet.dk yderligere pålæg om at anskaffe koblingsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlæg placeres på transformerplatformen, som er en del af ilandsføringsanlægget. Da koblingsanlæg imidlertid ikke selv er en del af ilandføringsanlægget, er det nødvendigt med en særskilt hjemmel hertil.

Det er normalt koncessionshaveren i forbindelse med et havvindmølleudbud, som køber og installerer koblingsanlægget på transformerplatformen, inden denne udskibes og efterfølgende etableres på havet. Dette var også tilfældet for Anholt havvindmøllepark, hvor tidsplanen gav mulighed for, at koncessionshaveren installerede koblingsanlægget på transformerplatformen på land.

Det er mest hensigtsmæssigt at installere koblingsanlæg på land. Det vil være mere kompliceret, dyrere og forbundet med flere risici at foretage installationen på havet. Herudover kan det heller ikke udelukkes, at en installation af koblingsanlægget på havet kan nødvendiggøre fysiske tilpasninger af eller reparationer på selve transformerplatformen.

I forbindelse med forberedelsen af det kommende udbud for havvindmølleparken ved Horns Rev 3 kan det være, at en kommende koncessionshaver ikke vil have mulighed for at nå at købe og efterfølgende installere koblingsanlæg på transformerplatformen, inden denne udskibes. Der kan være leveringstid på koblingsanlæg helt op til 1 år.

Det vurderes derfor nødvendigt, at Energinet.dk kan blive pålagt at anskaffe koblingsanlæg, således at en kommende koncessionshaver vil få en rimelig frist til at nå at installere anlægget på land. Herved vil risikoen for det samlede havvindmølleprojekt inklusive ilandføringsanlægget blive mindsket.

Koblingsanlægget er en del af havvindmølleparken og skal derfor ejes og drives af koncessionshaver. Det er ikke med pålægsmuligheden hensigten at ændre på dette. Det foreslås derfor, at Energinet.dk alene kan pålægges at anskaffe koblingsanlægget med henblik på, at dette efterfølgende overdrages til koncessionshaveren mod betaling af Energinet.dk's afholdte omkostninger til anskaffelsen. Tilsvarende vil en kommende koncessionshaver også i forbindelse med udbuddet blive forpligtet til at skulle overtage koblingsanlægget med de tilhørende rettigheder og forpligtelser, som Energinet.dk har fået ved købet af anlægget. De nærmere betingelser og vilkår for overdragelsen vil følge af det samlede udbudsmateriale og den kontrakt, som Energinet.dk måtte indgå om anskaffelsen af koblingsanlægget.

En koncessionshaver vil i øvrigt fortsat selv skulle købe det kontrol- og styringssystem, som er nødvendigt for koblingsanlæggets styring af produktionen fra havvindmølleparken. Der er således alene tale om pålæg til Energinet.dk om at anskaffe de mekaniske anlægsdele til selve koblingsanlægget. Energinet.dk vil skulle foretage anskaffelsen af koblingsanlægget i forbindelse med anskaffelsen af transformerplatformen.

Energinet.dk kan, indtil betaling fra koncessionshaver foreligger, indregne nødvendige omkostninger, der er forbundet med anskaffelsen af koblingsanlægget, i tarifferne, jf. § 8, stk. 2, og § 71 i lov om elforsyning. Dette gælder også eventuelle finansieringsudgifter til fremmedfinansiering af det midlertidige ejerskab af koblingsanlægget.

Til § 4

Til nr. 1

Med forslaget tages højde for, at engrosmodellens ikrafttræden udskydes til den 1. oktober 2015. Forslaget indebærer, at en aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en elforbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. oktober 2015, og som rækker ud over denne dato, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. oktober 2015.

Til nr. 2

§ 5 i lov nr. 575 af 18. juni 2013 indeholder en overgangsbestemmelse, der har til formål at undgå enhver tvivl om, at de bestemmelser i lov om elforsyning, som ifølge lov nr. 575 fra den 1. oktober 2014 blev erstattet af de nye bestemmelser om engrosmodellen, i perioden frem til engrosmodellens indførelse den 1. oktober 2014 efter lov nr. 575 fortsat skal finde anvendelse i deres hidtidige udformning. I forbindelse med forslaget til udskydelse af engrosmodellen til den 1. oktober 2015 med nærværende lovforslag, foreslås de pågældende bestemmelser i lov om elforsyning genetableret for perioden indtil den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, 14, 16 og 22. Virkningsperioden for overgangsreglerne i § 5, stk. 2, kan derfor afkortes indtil ikrafttræden af nærværende lovforslag, hvorfor datoen i § 5, stk. 1, foreslås ændret til 30. juni 2014.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 30. juni 2014.

Forslaget til stk. 2 indebærer, at § 34 a, stk. 5, i lov om elforsyning om Energitilsynets særlige tilsyn med de regulerede tilbagefaldsprodukter efter § 34 a, stk. 4, vil udgå med virkning fra den 1. oktober 2014. Dette er begrundet i, at forpligtelsen for de virksomheder, der har fået tildelt forsyningspligtbevilling efter udbud, til at tilbyde deres tidligere forsyningspligtkunder et tilbagefaldsprodukt, hvis pris og vilkår svarer til det hidtidige forsyningspligtprodukt, kun består frem til den 1. oktober 2014. Efter denne dato har virksomhederne mulighed for at ændre priser og vilkår under iagttagelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 196 af 27. februar 2013 om forbrugerbeskyttelse efter lov om elforsyning. Idet tilbagefaldsproduktet fra den 1. oktober 2014 således ikke længere er reguleret, vurderes det, at også Energitilsynets særlige tilsyn hermed kan bortfalde fra samme dato. Energitilsynet vil fortsat have en forpligtelse til at overvåge priserne i medfør af § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011, og, efter den 1. oktober 2015, i medfør af den foreslåede § 82 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, og bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås der en senere ikrafttrædelsesdato for de af lovens bestemmelser, der afskaffer forsyningspligten og for de bestemmelser, der indfører engrosmodellen. Disse ændringer skal efter forslaget til stk. 3 først træde i kraft den 1. oktober 2015. Der henvises imidlertid til lovforslagets § 7, der tager højde for, at der fortsat er 9 forsyningspligtbevillinger, der først udløber i foråret 2017. I forhold til disse vil enkelte af de foreslåede ændringer, der efter forslaget til § 5, stk. 3, ellers vil træde i kraft den 1. oktober 2015, ikke finde anvendelse indtil de berørte bevillingers udløb. Herom henvises til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

Til § 6

Forslaget indebærer, at de elhandelsvirksomheder, hvis forsyningspligtbevilling er blevet udbudt før lovforslagets ikrafttræden den 30. juni 2014, jf. forslagets § 5, stk. 1, fortsat skal tilbyde det tilbagefaldsprodukt, som er fastsat i den gældende § 34 a, stk. 4, i lov om elforsyning, til deres tidligere forsyningspligtkunder indtil den 30. oktober 2014.

Til § 7

Formålet med forslaget til § 7 er at skabe et overgangsregime i forhold til de bevillinger til forsyningspligtig virksomhed, som på tidspunktet for ikrafttræden af lovens foreslåede bestemmelser om ophævelsen af forsyningspligten fortsat er gældende. Der er tale om 9 bevillinger, som udløber i foråret 2017.

Modellen, der ligger til grund for forslaget til stk. 1, lægger som udgangspunkt op til, at den nye regulering om leveringspligten også vil træde i kraft i de pågældende bevillingsområder.

Den foreslåede model indebærer således, at leveringspligten vil finde anvendelse på alle virksomheder, der tilbyder markedsprodukter til husholdningsforbrugere, også i de områder hvor der fortsat findes en forsyningspligtig virksomhed. De foreslåede regler om leveringspligt vil også gælde de virksomheder, der har bevilling til forsyningspligtig virksomhed, i det omfang virksomhederne også tilbyder markedsprodukter.

I det omfang, de pågældende virksomheder agerer i deres egenskab af forsyningspligtbevillingshavere, vil de gældende regler i lov om elforsyning for forsyningspligtige virksomheder fortsat finde anvendelse.

For så vidt en virksomhed er underlagt leveringspligten i områder med fortsat forsyningspligt, vil den derfor som udgangspunkt mod betaling skulle indgå aftale med alle husholdningsforbrugere, der anmoder om det, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1 i lov om elforsyning, men vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse under de i forslaget til § 6 b, stk. 3, i lov om elforsyning beskrevne omstændigheder. I øvrigt vil også § 6 b, stk. 4-8, i lov om elforsyning om hævelse af aftaler og afbrydelse af elforsyning finde anvendelse i forhold til husholdningsforbrugere.

Samtidig vil de forsyningspligtige virksomheder, som fortsat eksisterer i de pågældende områder, være forpligtet til efter de hidtidige regler, der efter forslaget til stk. 1 fortsat finder anvendelse i forhold til disse virksomheder, at levere det prisregulerede forsyningspligtprodukt til de forbrugere i forsyningspligtsområdet, der anmoder herom. Virksomhederne vil imidlertid kunne kræve sikkerhedsstillelse efter § 72, stk. 5, i lov om elforsyning, der fortsat vil finde anvendelse, når en virksomhed handler i sin egenskab af forsyningspligtig virksomhed. I det omfang, den pågældende virksomhed også tilbyder markedsmæssige produkter i sit bevillingsområde, kan den også tilbyde disse produkter til sine kunder - og vil være forpligtet til at levere dem til husholdningsforbrugere under leveringspligten, hvis en husholdningsforbruger anmoder herom.

Modellen efter forslaget til stk. 1 betyder endvidere, at forbrugere, hvis aftale med en anden elhandelsvirksomhed ophører, herunder som følge af ophævelse af en aftale efter forslaget til § 6 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, kan komme på et forsyningspligtprodukt i områder, hvor der fortsat er forsyningspligt. Det bemærkes imidlertid, at dette ikke ændrer ved, at en leveringspligtig virksomhed kun kan afvise en husholdningsforbruger eller ophæve en indgået aftale med en husholdningsforbruger, hvis betingelserne i forslaget til § 6 b, stk. 2-5, i lov om elforsyning er opfyldt. I forhold til husholdningsforbrugere, der aftager elektricitet i et område, hvor der fortsat findes en forsyningspligtig virksomhed, kan der imidlertid ikke ske afbrydelse efter forslaget til § 6 b, stk. 7, i lov om elforsyning når en aftale ophæves. Husholdningsforbrugeren vil herefter forsynes af den forsyningspligtige virksomhed. Dette følger af den gældende § 34, i lov om elforsyning, der fortsat vil finde anvendelse i disse tilfælde, og af forslaget til § 6 b, stk. 7, 2. pkt., i lov om elforsyning, hvorefter en forsyningsafbrydelse ikke kan ske, såfremt husholdningsforbrugeren på tidspunktet for forsyningsafbrydelsen forsynes af en anden elhandelsvirksomhed.

Dette præciseres yderligere i den foreslåede bestemmelse i stk. 2, der bl.a. indebærer, at § 6 b, stk. 7, 1. pkt. ikke vil finde anvendelse i de områder, hvor der fortsat er en forsyningspligtig virksomhed, indtil udløb af de resterende forsyningspligtbevillinger i 2017.

I forhold til flytninger indebærer forslaget til stk. 2 endvidere, at en elhandelsvirksomhed modsat forslaget til § 6 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, i de områder, hvor der fortsat er en forsyningspligtig virksomhed, ikke beholder ansvaret for et aftagenummer, hvis en elforbruger flytter. I stedet vil forsyningen til aftagenummeret ske efter den gældende § 34 i lov om elforsyning, der pålægger de forsyningspligtige virksomheder i bevillingsområdet at levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af en anden leverandør eller et andet produkt mod betaling. I disse tilfælde vil en forbruger ved det pågældende aftagenummer modtage den forsyningspligtige virksomheds forsyningspligtprodukt.

Endvidere præciseres det med forslaget til stk. 2, at den gældende § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning fortsat vil finde anvendelse i områder, hvor der indtil foråret 2017 fortsat findes en virksomhed med forsyningspligtbevilling. Forslaget indebærer, at hvis en elhandelsvirksomhed ophæver sin aftale med en forbruger i disse områder, vil forbrugeren blive overført til den relevante forsyningspligtige virksomhed, medmindre forbrugeren vælger en anden leverandør. Dette følger i øvrigt også af § 34 i lov om elforsyning, som efter forslaget til § 7, stk. 1, fortsat vil være gældende for de virksomheder med forsyningspligtbevilling, hvis bevilling først udløber i foråret 2017.

Med forslaget til stk. 3 sikres det, at de berørte forbruger i overgangsperioden, indtil alle forsyningspligtbevillinger er udløbet, fortsat orienteres om forsyningspligten, ud over at de informeres om den nye leveringspligt. Bestemmelsen vil alene være relevant i områder, hvor der fortsat findes en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed. Der tages med bestemmelsen således højde for, at både den nye leveringspligtregulering og forsyningspligten vil finde anvendelse i disse områder indtil bevillingernes udløb. Forbrugere bør oplyses herom. Informationsforpligtelsen vil kunne løftes ved, at en elhandelsvirksomhed vælger at informere alle sine kunder om, at der i visse områder vil være en forsyningspligtig virksomhed, som forsyner forbrugere, der ikke har valgt en anden leverandør, mens der henvises til en hjemmeside for yderligere information.

Forslaget til stk. 4 indebærer, at de virksomheder, der fortsat har forsyningspligtbevilling efter den 1. oktober 2015, fortsat er omfattet af prisreguleringen for forsyningspligtige virksomheder og skal viderefakturere deres betaling for net- og systemydelser uændret til forbrugeren.

Forslaget til stk. 5 indebærer, at forsyningspligtkunderne i en virksomhed med fortsat forsyningspligtbevilling, der får inddraget sin bevilling, enten fordi virksomheden har overtrådt lovgivningen eller har givet urigtige eller vildledende oplysninger i sin ansøgning, skal flytte sine forsyningspligtkunder over til et andet produkt, hvis virksomheden også tilbyder levering af elektricitet på markedsbestemte vilkår. Det bemærkes, at virksomhedens strafbarhed omhandles i straffebestemmelserne i § 87 i lov om elforsyning. Bagrunden for den konkrete udmøntning af forslaget er, at der i disse situationer ikke er tale om en situation, hvor det er nødvendigt at overføre forbrugerne til en anden virksomhed for at sikre forbrugerne en uafbrudt forsyning. Virksomheden vil fortsat kunne forsyne kunderne med et markedsprodukt. Det vurderes imidlertid at være nødvendigt at regulere markedsproduktet for at beskytte forbrugerne, der pludseligt ikke længere kan modtage forsyningspligtproduktet. Bindingsperioden for produktet skal således svare til bindingsperioden i forslaget til § 72 e, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. Prisen skal være i overensstemmelse med forslaget til § 72 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. I øvrigt skal virksomheden orientere sine forbrugere, idet § 72 e, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Herom henvises til forslaget til § 72 e, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, og bemærkningerne hertil.

Blandt de forsyningspligtige virksomheder, der fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed indtil 2017, er der nogle få mindre virksomheder, der alene tilbyder deres forbrugere forsyningspligtig elektricitet. I disse tilfælde kan det derfor ikke umiddelbart formodes, at virksomhederne vil kunne sikre deres kunder uafbrudt forsyning, hvis deres bevilling inddrages af de i bestemmelsen nævnte grunde. Det foreslås, at forbrugerne i disse tilfælde vil blive fordelt til andre elhandelsvirksomheder efter den nye fordelingsordning efter forslaget til § 72 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 44. Herom henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne dertil.

Det bemærkes, at inddragelsen af en forsyningspligtbevilling i forbindelse med, at en forsyningspligtig virksomhed tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring, erklæres konkurs eller ikke kan registreres eller mister sin registrering i datahubben, vil have en overførsel af virksomhedens kunder efter proceduren i forslaget til § 72 e til følge.

Forslaget til stk. 6 har til formål at regulere den situation, at en virksomhed med fortsat forsyningspligtbevilling, der alene varetager forsyningspligtig virksomhed og ikke tilbyder levering af elektricitet på markedsvilkår, får inddraget sin bevilling midlertidigt efter § 54, stk. 4, i lov om elforsyning. Det fremgår af forarbejderne til § 54, stk. 4, at en midlertidig inddragelse af en bevilling kan komme på tale, hvis virksomheden gentagne gange har overtrådt bestemmelser, vilkår eller påbud efter lov om elforsyning eller bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om elforsyning, jf. § 54, stk. 1, nr. 1. I disse tilfælde skal beslutning om inddragelsen alene træffes af retten, men ministeren kan administrativt midlertidigt inddrage bevillingen, hvis der skulle opstå situationer, hvor det af hensyn til forsyningssikkerheden vil være afgørende, at der kan træffes en hurtig afgørelse. Fordi inddragelsen i disse tilfælde ikke er endelig, lægges der med forslaget op til, at ministeren vil kunne pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, idet det bestemmes, at § 54, stk. 8, i lov om elforsyning fortsat vil finde anvendelse i disse situationer.

Forslaget til stk. 7 indeholder en overgangsbestemmelse, der vil finde anvendelse, når de bevillinger, som fortsat eksisterer den 1. oktober 2015, udløber i 2017. Bestemmelsen vil også finde anvendelse, såfremt en virksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed, beslutter frivilligt at afhænde sin bevilling før bevillingens egentlige udløbsdato.

Forslaget til bestemmelsen læner sig op ad § 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning, som med lovforslaget foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30. Dog tages samtidigt højde for den nye leveringspligt, der består i forhold til husholdningsforbrugere. Virksomhederne skal efter forslaget inden deres bevillings udløb underrette deres forsyningspligtkunder, om at bevillingen udløber. Underretningen skal også indeholde oplysninger om leveringspligten, kundernes valgmuligheder og muligheden for at orientere sig på den nye prisportal efter forslaget til § 82 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I forhold til virksomhedens tidligere forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, tages der med lovforslaget højde for, at virksomhederne fremover er leveringspligtige over for disse kunder i medfør af forslaget til § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Virksomhederne forpligtes derfor til at tilbyde deres kunder, der er husholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3. Forslaget indebærer således bl.a., at en virksomhed skal tilbyde fortsat levering til alle husholdningsforbrugere, herunder dem, som virksomheden evt. anser for dårlige betalere. I forhold til sidstnævnte vil virksomheden dog kunne kræve sikkerhedsstillelse i medfør af § 6 b, stk. 3, forudsat at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. I forhold til de tidligere forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, kan virksomheden vælge, om den vil opretholde et kundeforhold til disse kunder. Det produkt, der tilbydes, uanset om der er tale om en husholdningsforbruger eller en anden elforbruger, skal være et produkt uden bindingsperiode og skal derfor til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil efter forslaget blive forsynet af deres hidtidige elhandelsvirksomhed med det tilbudte markedsprodukt fra tidspunktet for bevillingens udløb, uden at dette vil kræve elforbrugerens udtrykkelige accept.

Til § 8

Formålet med forslaget er at fastlægge bestemmelser, der vil gælde i forhold til de virksomheder, hvis bevilling udløber før afskaffelsen af forsyningspligten den 1. oktober 2015, uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde. Efter den 1. oktober 2015 vil der ikke længere blive udbudt forsyningspligtbevillinger. Forslaget til bestemmelsen har sammenhæng med forslaget til § 34 a, stk. 3 og 4, i lov om elforsyning, som med lovforslaget foreslås ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og 31. Dermed skabes samtidigt parallelitet til overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 6, der omhandler de forsyningspligtige virksomheder, der har bevilling til 2017.

Virksomhederne skal efter forslaget underrette deres forsyningspligtkunder om, at bevillingen udløber, inden deres bevillings udløb. Underretningen skal også indeholde oplysninger om leveringspligten, kundernes valgmuligheder og muligheden for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen, hvis den fortsat eksisterer på tidspunktet for underretningen, eller den nye prisportal efter forslaget til § 82 b i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 50. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I forhold til virksomhedens tidligere forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, tages der med lovforslaget højde for, at virksomhederne fremover er leveringspligtige over for disse kunder i medfør af forslaget til § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Virksomhederne forpligtes derfor til at tilbyde deres kunder, der er husholdningsforbrugere, et produkt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3. Forslaget indebærer således bl.a., at en virksomhed skal tilbyde fortsat levering til alle husholdningsforbrugere, herunder dem, som virksomheden evt. anser for dårlige betalere. I forhold til sidstnævnte vil virksomheden dog kunne kræve sikkerhedsstillelse i medfør af § 6 b, stk. 3, forudsat at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. I forhold til de tidligere forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, kan virksomheden vælge, om den vil opretholde et kundeforhold til disse kunder. Det produkt, der tilbydes, uanset om der er tale om en husholdningsforbruger eller en anden elforbruger, skal være et produkt uden bindingsperiode og skal derfor til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil efter forslaget blive forsynet fra deres hidtidige leverandør med det tilbudte markedsprodukt fra tidspunktet for bevillingens udløb, uden at dette vil kræve elforbrugerens udtrykkelige accept.

Til § 9

Overgangsfasen fra den nuværende regulering til engrosmodellen byder på en række logistiske udfordringer, som skal løses, således at det bl.a. sikres, at ingen elforbrugere stilles over for krav om betaling for samme ydelse to gange, og ingen netvirksomheder eller Energinet.dk mister betaling for leverede netydelser i forbindelse med overgangen til engrosmodellen. Som udgangspunkt forudsættes overgangsproblematikken løst via aftaler mellem aktørerne på elmarkedet.

For at sikre at alle markedets aktører bliver omfattet af ensartede vilkår, gives klima-, energi- og bygningsministeren med forslaget bemyndigelse til at fastsætte de nødvendige supplerende overgangsregler, som der kan være behov for i overgangen til engrosmodellen den 1. oktober 2015, jf. lovforslagets § 4. Der tænkes her for eksempel på overgangsregler vedrørende slutmåling hos alle elforbrugere umiddelbart i forbindelse med overgangen til engrosmodellen og regler om netvirksomhedernes slutafregning af deres løbende forhold til elforbrugerne. Der er i dag meget forskellige betalingskadencer spændende fra forudbetaling i kortere eller længere perioder til helt eller delvis bagudbetaling i forhold til forbrugstidspunktet.

Bemyndigelsen giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastlægge regler om håndtering af økonomiske og logistiske aspekter af overgangssituationen, som ikke i god tid inden skæringsdatoen er blevet afklaret via aftaler mellem de berørte parter. Ministerens hjemmel skal bl.a. sikre, at alle aktører på markedet omfattes af de nødvendige aftaler.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 8 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF af 11. februar 2004, EU-Tidende 2004, nr. L 52, side 50 og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.
 
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, s. 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, EU-Tidende 2006, nr. L 33, side 22, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, s. 193.«
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
. . .
 
2. I § 5 indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.«
Nr. 1-12 bliver herefter nr. 2-13.
   
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
1) Andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder: Indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Andre indtægter skal desuden opfylde definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. nr. 9.
2) …
 
3. I § 5, nr. 1, der bliver nr. 2, ændres »nr. 9« til: »nr. 10«
   
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
5) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet, herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
6) …
 
4. I § 5, nr. 5, der bliver nr. 6, udgår », herunder virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed«.
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
8) Forsyningspligtig virksomhed: Virksomhed med bevilling med pligt til at forsyne forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, med elektricitet.
9) . . .
 
5. § 5, nr. 8, der bliver nr. 9, affattes således:
»9) Husholdningsforbruger: Elforbruger, der køber elektricitet til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.«
   
   
§ 5. I denne lov forstås ved følgende:
 
6. I § 5 indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 13, som nyt nummer:
»14) Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed.«
Nr. 13-20, bliver herefter nr. 15-22.
   
   
  
7. § 6 affattes således:
§ 6. Enhver elforbruger kan frit vælge elleverandør. Ved skift af elleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.
Stk. 2. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet gennem levering fra en virksomhed med forsyningspligt, jf. § 34.
Stk. 3. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra virksomheden med forsyningspligt inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 71 a eller § 72.
Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder, for så vidt angår deres forsyningspligtydelse, skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
 
»§ 6. Levering af elektricitet til en elforbruger forudsætter en aftale herom mellem elforbrugeren og en elhandelsvirksomhed. En elforbruger kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Ved skift af elhandelsvirksomhed må elforbrugeren ikke opkræves gebyr.«
   
  
8. Efter § 6 a indsættes:
§ 6 a.
 
»§ 6 b. En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering og mod betaling levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elprodukter, jf. dog stk. 2, 3 og 6.
Stk. 2. Prisen på i øvrigt identiske elprodukter kan variere inden for et netområde, hvis netvirksomheden som følge af tidsbegrænsede forsøg med geografisk differentierede tariffer i henhold til § 73, stk. 1, 2. pkt., eller sammenlægning af netområder har geografisk differentierede tariffer inden for området.
Stk. 3. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed hos en husholdningsforbruger, kan en elhandelsvirksomhed stille krav til forbrugeren om sikkerhedsstillelse som vilkår for at indgå en leveringsaftale eller for fortsat levering. Sikkerhedens størrelse må ikke overskride elhandelsvirksomhedens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 måneders betaling. Elhandelsvirksomheden kan kræve, at sikkerheden er stillet, inden leveringen påbegyndes eller fortsættes.
Stk. 4. En elhandelsvirksomhed kan ikke hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger eller foranstalte afbrydelse af elforsyningen på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden kan efter varsel hæve aftalen om levering af elektricitet til en husholdningsforbruger, såfremt elhandelsvirksomheden har stillet krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 3, og sikkerheden ikke er stillet inden for en af virksomheden fastsat frist. Leveringsaftalen kan ikke hæves, såfremt der er indgået en anden aftale om sikring af den fremtidige betaling.
Stk. 6. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering efter stk. 1 fra en elhandelsvirksomhed, der i medfør af stk. 5 har hævet sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for levering af elektricitet.
Stk. 7. Elhandelsvirksomheden kan foranstalte afbrydelse af elforsyningen til husholdningsforbrugeren, når en aftale ophæves efter stk. 5. Forsyningsafbrydelse kan ikke ske, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering fra en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 8. Omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen, jf. stk. 7, afholdes af husholdningsforbrugeren.
Stk. 9. En elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager.
Stk. 10. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders overholdelse af leveringspligten efter stk. 1-8.
Stk. 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 3, 5 og 7, herunder sikkerhedsstillelse, forrentning og tilbagebetaling.
   
  
§ 6 c. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke i det omfang, der i medfør af § 6, stk. 1, foreligger en aftale med ejeren eller med en anden elforbruger om levering af elektricitet til aftagenummeret.
Stk. 2. Hvis en elhandelsvirksomheds leveringsaftale til et aftagenummer opsiges af en elforbruger, og der ikke foreligger en ny leveringsaftale til dette aftagenummer, skal elhandelsvirksomheden uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Stk. 3. I meddelelsen efter stk. 2 skal elhandelsvirksomheden give ejeren en frist på mindst 5 hverdage, fra meddelelsen er kommet frem, til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale om elforsyning til aftagenummeret. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en kontrakt om levering af elektricitet til aftagenummeret, og det skal fremgå af meddelelsen, at ejeren bliver bundet af kontrakten, hvis der ikke inden fristen fastsat efter 1. pkt. er indgået en anden aftale om levering af elektricitet fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af kontrakten.
Stk. 4. Ejeren bindes dog ikke af kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning er blevet afbrudt inden fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt. Hvis ejeren anmoder elhandelsvirksomheden om at afbryde elforsyningen, skal elhandelsvirksomheden straks videresende anmodningen til netvirksomheden.
Stk. 5. Vilkårene for kontrakten efter stk. 3, 2. pkt., herunder prisen, skal svare til vilkårene for et elprodukt, der er markedsført af elhandelsvirksomheden. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 6. Ejeren kan tidligst blive bundet af den fremsendte kontrakt efter stk. 3, 2. pkt., ved udløbet af fristen fastsat efter stk. 3, 1. pkt., medmindre andet er aftalt.
Stk. 7. Ejeren skal betale for levering af elektricitet til aftagenummeret til den pris, som følger af elforsyningslovens § 72 f, fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale, jf. stk. 2, udløber, og indtil henholdsvis påbegyndelse af levering i henhold til den i stk. 3, 2. pkt., nævnte kontrakt, påbegyndelse af levering i henhold til en anden aftale, eller forsyningen er afbrudt, jf. stk. 4.
Stk. 8. Elhandelsvirksomheden kan ikke anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre det har vist sig at være umuligt for elhandelsvirksomheden at få kontakt til ejeren af ejendommen efter stk. 2.
   
  
§ 6 d. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for elforbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
   
  
§ 7. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en elforbruger, kan en kollektiv elforsyningsvirksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den kollektive elforsyningsvirksomhed afbryde elforsyningen. Afbrydelse af elforsyningen til en forbruger kan dog ikke ske på grund af manglende betaling for allerede afholdt forbrug.
Stk. 2. Stk. 1 har kun gyldighed indtil den 1. oktober 2015.«
   
   
§ 8. Alle elforbrugere her i landet skal, medmindre andet følger af §§ 8 a, 8 b, 9 og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre følgende offentlige forpligtelser:
 
9. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »28 a,«.
1)
Energinet.dk's omkostninger til indbetalinger og ydelser efter bestemmelserne i §§ 18, 21, 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi.
  
2)
Energinet.dk's omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30, 58, 58 a og 58 b og § 59 a, stk. 1 og 2, i denne lov.
  
3) . . .
Stk. . . .
  
   
   
§ 8.
Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne.
 
10. I § 8, stk. 5, 3. pkt., ændres »elhandelsvirksomhederne« til: »netvirksomhederne«.
   
   
§ 8.
Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i stk. 1. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne.
 
11. § 8, stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»På grundlag heraf opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser.«
   
   
§ 9. Netvirksomhedernes og Energinet.dk's omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:
1) For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og Energinet.dk's samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 1, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.
2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og Energinet.dk's omkostninger til de nævnte ydelser.
 
12. I § 9 indsættes efter »35 b,«: »36,«.
   
   
§ 20 b. . . .
 
13. Efter § 20 b indsættes:
»§ 20 c. En netvirksomhed skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra elhandelsvirksomheden til et aftagenummer om afbrydelse af elforsyningen til aftagenummeret. Når afbrydelsen er gennemført, skal netvirksomheden oplyse elhandelsvirksomheden herom.
Stk. 2. Elhandelsvirksomhederne indberetter 1 gang årligt alle tilfælde af gennemførte elforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor i anonymiseret form til Energitilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 82 c, stk. 2.«
   
   
  
14. § 22, stk. 1, affattes således:
§ 22. En netvirksomhed skal
 
»En netvirksomhed skal
   
1)
opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
 
1)
opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2)
måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
 
2)
måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
3)
varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,
 
3)
varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge § 8 og regler fastsat i medfør af denne bestemmelse,
4)
kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,
 
4)
varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,
5)
sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4,
 
5)
udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper,
6)
give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,
 
6)
sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte elforbruger årlige informationer om sit elforbrug, kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,
7)
anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv, og
 
7)
sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4,
8)
i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.
 
8)
give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,
   
9)
anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv
   
10)
informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt og
   
11)
i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.«
   
   
  
15. § 22, stk. 1, affattes således:
§ 22. En netvirksomhed skal
 
»En netvirksomhed skal
1)
opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
 
1)
opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2)
måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
 
2)
måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
3)
varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,
 
3)
varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,
4)
kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,
 
4)
kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,
5)
sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4,
 
5)
sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 4,
6)
give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,
 
6)
give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg,
7)
anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv, og
 
7)
anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelsen af den energi, den anvender til at udføre sit hverv, og
8)
i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.
 
8)
i forbindelse med planlægning af udbygning af nettet overveje, om foranstaltninger til energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring eller decentraliseret produktion kan erstatte behovet for at udvide kapaciteten.«
   
   
§ 22. . . .
Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, efter vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til § 31, stk. 2, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler via datahubben væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. . . .
 
16. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om måling af elektricitet og formidling af forbrugsdata i slutforbruget.«
   
   
§ 22. . . .
Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, efter vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til § 31, stk. 2, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler via datahubben væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. . . .
 
17. § 22, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler via datahubben væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.«
   
§ 22. . . .
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder bl.a. regler om måling af elektricitet, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.
Stk. . . .
 
18. I § 22, stk. 4, udgår »bl.a. regler om måling af elektricitet,« og »nr. 5« ændres til: »nr. 7«.
   
   
§ 22. . . .
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder bl.a. regler om måling af elektricitet, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.
Stk. . . .
 
19. § 22 stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder bl.a. regler om måling af elektricitet, regler om virksomhedernes opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal sikre bliver opnået, regler om dokumentation, indberetning og verifikation samt regler om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at visse energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse samt for virksomhedernes finansiering af de udbudte opgaver.«
   
   
§ 22. . . .
Stk. 7. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.
Stk. 8. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.
 
20. I § 22, stk. 7 og 8, ændres »nr. 5« til: »nr. 7«.
   
   
§ 22. . . .
Stk. 7. Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.
Stk. 8. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.
 
21. § 22, stk. 7 og 8, affattes således:
»Stk. 7. Realisering af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt adskilte fra netvirksomheden.
Stk. 8. Indtægter og omkostninger forbundet med energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til energispareindsatsen i regnskabsåret. For meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår.«
   
   
§ 28.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter.
8) . . .
Stk.
 
22. I § 28, stk. 2, nr. 7, udgår »og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter.«
   
   
§ 28.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
8) Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.
9) …
Stk.
 
23. § 28, stk. 2, nr. 8, ophæves.
Nr. 9-12 bliver herefter nr. 8-11.
   
   
§ 28.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
10) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.
11) …
Stk.
 
24. I § 28, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 9, ændres »nr. 7« til: »nr. 8«.
   
   
§ 28.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
Stk.
 
25. I § 28, stk. 2, indsættes efter nr. 12, der bliver nr. 11, som nyt nummer:
»12) Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder.«
   
   
§ 28.
Stk. 2. Energinet.dk skal udføre følgende opgaver:
 
26. § 28, stk. 2, nr. 7-15, ophæves, og i stedet indsættes:
7)
Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter.
 
»7)
Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter. Datahubben skal endvidere understøtte overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 3-5.
8)
Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.
 
8)
Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og via datahubben varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren.
9)
Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
 
9)
Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
10)
I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.
 
10)
Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9.
11)
Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og bygningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.
 
11)
Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og bygningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem
12)
Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
 
12)
Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
13)
Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
 
13)
Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder.
14)
Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6 og 8.
 
14)
Varetage opgaver vedrørende betaling for offentlige forpligtelser ifølge §§ 8, 8 a, 8 b, 9 og 9 a og kompensation for CO2-afgift ifølge § 9 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
15)
Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.
Stk. . . .
 
15)
Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6.
   
16)
Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre sit hverv.«
   
   
§ 28 a. Energinet.dk skal dække en forsyningspligtig virksomheds nødvendige meromkostninger i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere, som er tilsluttet et isoleret kollektivt elforsyningsnet, i forhold til den pris, den forsyningspligtige virksomhed kan opkræve efter § 71 a eller § 72 inden tillæg af et eventuelt balancerings- og administrationsbidrag efter § 71 a, stk. 2, eller § 72, stk. 2.
Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren skal fastsætte regler eller træffe afgørelse om afgrænsning af de isolerede kollektive elforsyningsnet, som omfattes af stk. 1.
Stk. 3. Energinet.dk kan, såfremt det vurderes at være økonomisk mere rentabelt end at dække de i stk. 1 nævnte omkostninger, indgå aftale med den pågældende netvirksomhed om, at Energinet.dk afholder etableringsomkostningerne til at netforbinde det isolerede kollektive elforsyningsnet med det sammenhængende elforsyningssystem.
 
27. § 28 a ophæves.
   
   
§ 31. . . .
Stk. 3. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at brugere, som groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i stk. 2, helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinet.dk's ydelser, indtil vilkåret opfyldes.
Stk. . . .
 
28. I § 31, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Dette gælder dog ikke når tilsidesættelsen angår vilkår som nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet.dk orientere klima- energi- og bygningsministeren om forholdet.«
   
   
§ 34 a. . . .
Stk. 3. En elhandelsvirksomhed, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et elprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet elprodukt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt. Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen.
Stk.
 
29. I § 34 a, stk. 3, 4. pkt., ændres »Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne« til: »Underretningen skal endvidere indeholde oplysninger«.
   
   
§ 34 a. . . .
Stk. 4. Det i underretningen tilbudte elprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes mindst frem til den 1. oktober 2014. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for bevillingens udløb.
Stk.
 
30. I § 34 a, stk. 4, ændres »hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt« til: »der kan opsiges med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en måned« og 2. pkt. ophæves.
   
   
§ 34 a. . . .
Stk. 5. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte elprodukt overholdes.
 
31. § 34 a, stk. 5, ophæves.
   
   
   
Kapitel 6
Forsyningspligtig virksomhed
§ 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 8.
Stk. 2. Bevilling meddeles af klima-, energi- og bygningsministeren for et nærmere afgrænset område og en periode på op til 5 år.
 
32. Kapitel 6 ophæves.
   
§ 34. En virksomhed med forsyningspligt skal i bevillingsområdet mod betaling levere elektricitet til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
Stk. 2. En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilken virksomhed forbrugeren modtager sine elleverancer og under hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og til priser fastsat i overensstemmelse med § 71 a eller § 72.
  
   
§ 34 a. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere elektricitet i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til den laveste pris opgjort som angivet i § 71 a, stk. 1 og 2, og som opfylder kravene i § 33, stk. 1. Udbuddet afholdes af klima-, energi- og bygningsministeren, som også fastsætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennemførelse.
Stk. 2. Modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder klima-, energi- og bygningsministeren et nyt udbud. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i så fald forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes efter gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen forlænges på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsættende virkning.
Stk. 3. En elhandelsvirksomhed, hvis eksisterende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde forbrugeren fortsat levering af et elprodukt, jf. stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses om muligheden for at vælge et andet elprodukt eller en anden leverandør. Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber, men efter at udbuddet har været afholdt. Endvidere fremsender virksomheden en skrivelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og mulighederne for at orientere sig om produkter og leverandører på Elpristavlen.
Stk. 4. Det i underretningen tilbudte elprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes mindst frem til den 1. oktober 2014. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår fra tidspunktet for bevillingens udløb.
Stk. 5. Energitilsynet fører tilsyn med, at kravene til det i stk. 4 nævnte elprodukt overholdes.
  
   
   
§ 50. Bevillinger til kollektive elforsyningsvirksomheder samt forsyningspligtige virksomheder kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. . . .
 
33. I § 50, stk. 1, udgår »samt forsyningspligtige virksomheder«.
   
   
§ 51.
Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9, og § 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Stk.
 
34. I § 51, stk. 3, ændres »nr. 4 og 5« til: »nr. 6 og 7« og »nr. 2 og 9« til: »nr. 2 og 8«.
   
   
§ 51.
Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9, og § 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Stk.
 
35. § 51, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver samt opgaver vedrørende energibesparelser, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 5, § 28, stk. 2, nr. 2 og 9, og § 29 nævnte aktiviteter samt de planlægningsopgaver, der er omfattet af § 4, stk. 2, i lov om Energinet.dk.«
   
   
§ 51 a. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved
1) afholdelse af udbud og behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1,
2) . . .
 
36. § 51 a, nr. 1, affattes således:
»1) behandling af ansøgning om bevilling, herunder de bevillinger, der er nævnt i § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1,«.
   
   
§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis
1) …
2) der i et afgivet bud eller i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger,
3) …
Stk. . . .
 
37. I § 54, stk. 1, nr. 2, udgår »i et afgivet bud eller«.
   
   
§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis
1) …
4) en forsyningspligtig virksomhed ikke kan registreres i eller mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a.
Stk. . . .
 
38. § 54, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet.«
   
   
§ 54.
Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3 og 4, af klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. . . .
 
39. I § 54, stk. 3, ændres »nr. 1 og 2,« til: »nr. 1, 2 og 4,« og »nr. 3 og 4,« til: »nr. 3,«.
   
   
§ 54.
Stk. 4. Hvis en overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af disse love indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden, kan klima-, energi- og bygningsministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Klima-, energi- og bygningsministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5.
Stk. . . .
 
40. I § 54, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »love«: »eller en netvirksomheds grove eller gentagne tilsidesættelse af vilkår stillet af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet,«.
   
   
§ 54.
Stk. 8. Inddrages en bevilling fra en forsyningspligtig virksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Tages en forsyningspligtig virksomhed under rekonstruktionsbehandling, eller erklæres den konkurs, uden at der sker inddragelse af bevillingen, kan klima-, energi- og bygningsministeren pålægge Energinet.dk at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt, såfremt rekonstruktøren eller kurator enten ikke ønsker at videreføre den forsyningspligtige virksomhed eller ikke viderefører den forsyningspligtige virksomhed på tilfredsstillende måde for forbrugerne. Rekonstruktøren eller kurator skal meddele Energinet.dk og klima-, energi- og bygningsministeren hurtigst muligt og senest en uge efter rekonstruktionsbehandlingens indledning henholdsvis konkursdekretets afsigelse, om den forsyningspligtige virksomhed skal videreføres eller ikke. Bestemmelsen i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse i de her nævnte situationer. Energinet.dk's fastsættelse og udmeldelse af priser for forsyningspligtig el i områder, hvor den tidligere bevillingshaver har opnået bevilling uden udbud efter § 34 a, sker efter principperne i § 72, stk. 1-4, 6 og 7, med de nødvendige modifikationer. I områder, hvor den tidligere bevillingshaver har opnået bevilling ved udbud efter § 34 a, fastsætter og offentliggør Energinet.dk priser for forsyningspligtig el efter principperne i § 71 a, stk. 1-3, ved anvendelse af det tillæg, som den tidligere bevillingshaver har tilbudt ved udbuddet, med de nødvendige modifikationer.
Stk. . . .
 
41. § 54, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
   
   
Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder
 
42. Overskriften før § 69 affattes således:
»Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder«
   
   
Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder
 
43. Overskriften før § 69 affattes således:
»Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder på detailmarkedet«
   
   
  
44. §§ 71 a-73 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 71 a. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere kvartalsvis. Prisen sammensættes af det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrationsbidrag samt profilomkostninger, og en af Energitilsynet kvartalsvis beregnet grundlastpris. Grundlastprisen er prisen på de relevante prissikringskontrakter for det pågældende kvartal. Energitilsynet udmelder grundlastprisen senest 7 hverdage inden kvartalsskiftet.
Stk. 2. For elhandelsvirksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 34 a, fastsættes prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt det ved udbuddet tilbudte tillæg, som dækker balancerings- og administrationsbidrag.
Stk. 3. Priser, der er fastsat i henhold til stk. 1 og 2, offentliggøres af virksomheden og anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet.
Stk. 4. Energitilsynet påser, at virksomhedens priser efter stk. 1 og 2 i bindingsperioden ikke overstiger virksomhedens tilbud. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.
Stk. 5. Ved fusion mellem to eller flere virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, hvoraf mindst én virksomhed har opnået bevillingen ved udbud efter § 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende på fusionstidspunktet i det eller de hidtidige bevillingsområder. Ved spaltning af en virksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen ved udbud efter § 34 a, fastholdes den prisregulering, som efter stk. 1 og 2 var gældende i det hidtidige bevillingsområde på spaltningstidspunktet.
§ 72. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til ikketimemålte erhvervsdrivende forbrugere og ikkeerhvervsdrivende forbrugere udmeldes kvartalsvis senest 10 hverdage før et kvartalsskifte af den forsyningspligtige virksomhed. Prisen skal modsvare markedets prisniveau for tilsvarende forbrugssegmenter og leveringsvilkår.
Stk. 2. For virksomheder, der har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 34 a, gælder, at prisen for elektricitet leveret fra virksomheden i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed til timemålte erhvervsdrivende forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden elleverandør er ophørt, fastsættes til en pris, der svarer til timeprisen på elspot i det prisområde, hvor forbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et balancerings- og administrationsbidrag.
Stk. 3. Ikkeerhvervsdrivende timemålte forbrugere skal tilbydes tilsvarende leverancer som nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Der kan fra forbrugere, som forsynes uden forudgående varsel, og hvis forbrug samlet udgør en større andel af virksomhedens leverance i dens egenskab af forsyningspligtig virksomhed, opkræves et engangsbeløb til uforudsete balanceringsomkostninger.
Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug.
Stk. 6. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 7. De i stk. 1 nævnte priser anmeldes til Energitilsynet efter regler fastsat af Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør senest 7 hverdage efter anmeldelsesfristens udløb en oversigt over de i stk. 1 nævnte priser.
Stk. 8. Energitilsynet kontrollerer de i stk. 1-4 nævnte priser. Hvis Energitilsynet finder, at priserne er i strid med stk. 1-4, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af priserne. Klage over Energitilsynets afgørelser herom har ikke opsættende virkning.
§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben for at kunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6, og §§ 72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahubben med henblik på varetagelse af opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6, og §§ 72 b-72 d forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen skal uden forsinkelse meddele Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben.
Stk. 3. Registrering i datahubben forudsætter, at elhandelsvirksomheden er medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper og herunder informere om forbrugernes rettigheder i relation til forsyningspligt.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette.
Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.
Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-6.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 3-6. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-6.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 8, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
 
»§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben for at kunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-7, og §§ 72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahubben med henblik på varetagelse af opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-7, og §§ 72 b-72 d forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen skal uden forsinkelse meddele Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben.
Stk. 3. Registrering i datahubben forudsætter, at elhandelsvirksomheden er medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper og herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug samt fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elforbrugeren fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders periode.
Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.
Stk. 7. En elhandelsvirksomhed skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter, herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Så længe den i § 82 b nævnte prisportal drives under Energitilsynets ansvar skal elhandelsvirksomhederne tillige indberette disse oplysninger til prisportalen.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-7.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 3-7. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-7.
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 9, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
Stk. 11. Energitilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 7. Hvis Energistilsynet finder, at en elhandelsvirksomhed ikke overholder stk. 7, kan Energitilsynet give pålæg om omgående berigtigelse af forholdet.
   
§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders-periode.
Stk. 2. En forsyningspligtig virksomheds betaling for net- og systemydelser viderefaktureres uændret til forbrugeren.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.
 
§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders periode.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.
   
§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk's forskrifter, vil der via datahubben kunne ske kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.
Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftaleforholdet til datahubben, hvorefter forbrugeren overføres til den relevante forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.
Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahubben om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopi af rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.
Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk's forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
 
§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk's forskrifter, vil der via datahubben kunne ske kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.
Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftaleforholdet til datahubben.
Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahubben om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopi af rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.
Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk's forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
   
§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, når forbrugeren har aftale med told- og skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3. Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1. De berørte forbrugere aftager herefter elektricitet til den efter § 71 a eller § 72 fastsatte pris.
Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34. stk. 1.
 
§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, der er omfattet af forbrugerens aftale med told- og skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3. Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af Energinet.dk til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 5. Hvis en elhandelsvirksomhed tages under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og rekonstruktør eller kurator ikke inden for en uge derefter har meddelt Energinet.dk, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet.dk uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for en uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet.dk, om elhandelsvirksomheden videreføres.
   
  
§ 72 e. Energinet.dk indhenter en gang årligt i perioden 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overtage et antal elforbrugere ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elforbrugere med forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår. Dog kan elhandelsvirksomhederne trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser eller er indgivet konkursbegæring af en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 2. Energinet.dk sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover umiddelbart kan identificeres i datahubben.
Stk. 3. Hvis en elhandelsvirksomheds leverancer ophører som følge af indtræden af en eller flere af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser, identificerer Energinet.dk uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og fordeler dem på de tilmeldte elhandelsvirksomheder. Elhandelsvirksomhederne kan ikke afvise de tildelte aftagenumre.
Stk. 4. Energinet.dk giver uden ugrundet ophold meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og de berørte netvirksomheder om det gennemførte leverandørskift for de berørte aftagenumre.
Stk. 5. Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elforbrugere, hvis aftagenumre de har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden, begrundelsen for, at elforbrugeren er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a. Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.
Stk. 6. Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elforbrugeren kan opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elforbrugerens accept.
Stk. 7. Hvis der for et aftagenummer er aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber aftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift er modtaget fra Energinet.dk, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder, regnet efter antal aftagenumre, at indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en af de i § 72 d, stk. 3-5, nævnte hændelser og Energinet.dk ikke har modtaget tilstrækkeligt mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.
   
  
§ 72 f. For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots timepris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, tillagt et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til Nord Pool Spots dagspris pr. kWh på elspot i det prisområde, hvor elforbrugeren aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Energitilsynet efter stk. 3. Elspotpriser som nævnt i 1. og 2. pkt. tillægges endvidere net- og systemtariffer, de i § 8, stk. 5 nævnte beløb, diverse elafgifter og moms.
Stk. 2. Energitilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.
Stk. 3. Energitilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for forbrug på op til 100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover.
   
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.
 
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.«
   
   
§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben for at kunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6, og §§ 72 b-72 d i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahubben med henblik på varetagelse af opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6, og §§ 72 b-72 d forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen skal uden forsinkelse meddele Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben.
Stk. 3. Registrering i datahubben forudsætter, at elhandelsvirksomheden er medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper og herunder informere om forbrugernes rettigheder i relation til forsyningspligt.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette.
Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.
Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-6.
Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne nævnt i stk. 3-6. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygningsministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahubben. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-6.
Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 8, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
 
45. §§ 72 a-72 d ophæves.
   
§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet inklusive net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Endvidere videreføres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til forbrugerne. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-måneders-periode.
Stk. 2. En forsyningspligtig virksomheds betaling for net- og systemydelser viderefaktureres uændret til forbrugeren.
Stk. 3. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahubben om forbruget på eget aftagenummer.
  
   
§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk's forskrifter, vil der via datahubben kunne ske kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.
Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftaleforholdet til datahubben, hvorefter forbrugeren overføres til den relevante forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.
Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.
Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahubben om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 3, indhente kopi af rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.
Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk's forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen.
  
   
§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.
Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, når forbrugeren har aftale med told- og skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift af elektricitet.
Stk. 3. Såfremt en netvirksomhed eller Energinet.dk afbryder sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Energitilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, uden forsinkelse af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1. De berørte forbrugere aftager herefter elektricitet til den efter § 71 a eller § 72 fastsatte pris.
Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahubben, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34. stk. 1.
  
   
   
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde.
Stk.
 
46. § 73, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
   
   
§ 76. . . .
Stk. 2. Virksomheder med forsyningspligt skal, for så vidt angår deres forsyningspligtydelser, til Energitilsynet anmelde salgspriser, gebyrer og vilkår samt grundlaget herfor.
Stk. . . .
 
47. § 76, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
   
   
§ 76. . . .
Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-4.
 
48. I § 76, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-3«.
   
   
§ 82. . . .
 
49. Efter § 82 indsættes:
»§ 82 a. Til brug for sin overvågning af forbrugerpriserne kan Energitilsynet pålægge elhandels­virksomhederne at markere bestemte produkter på Elpristavlen.«
   
   
  
50. §§ 81-83 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 81. Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.
Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
 
»§ 81. Energitilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning, herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk.
Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
   
§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til klima-, energi- og bygningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver.
Stk. 5. Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål.
Stk. 6. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, herunder også af elhandelsvirksomhederne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser.
Stk. 7. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
 
§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver til klima-, energi- og bygningsministeren, Europa-Kommissionen og det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver.
Stk. 5. Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål.
Stk. 6. Energitilsynet fastsætter regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og energiydelser.
Stk. 7. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
   
  
§ 82 a. Energitilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elforbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikke-diskriminerende. Resultatet af undersøgelserne offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 kan Energitilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 2.
Stk. 3. Hvis der træffes beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 4, kan Energitilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette deres elpriser for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Energitilsynet og ved indberetningen at markere bestemte produkter.
Stk. 4. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3.
   
  
§ 82 b. Energitilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser på det danske elmarked for forbrugere med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Portalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på internettet og sikre gennemsigtighed omkring elpriser, rabatter og vilkår.
Stk. 2. Energitilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.
Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 7, og § 82 a, stk. 2.
Stk. 4. Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og bygningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller sælges, såfremt Energitilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.
   
  
§ 82 c. Energitilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Til varetagelsen af sin opgave efter stk. 1 kan Energitilsynet fastsatte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor, jf. § 20 c, stk. 2.
   
§ 83. Energitilsynet gør klima-, energi- og bygningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.
Stk. 2. Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.
 
§ 83. Energitilsynet gør klima-, energi- og bygningsministeren opmærksom på forhold, som Energitilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.
Stk. 2. Energitilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som Energitilsynet mener kan være i strid med konkurrencelovgivningen.«
   
   
§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c, stk. 1, om at give oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 71 a, stk. 4, § 72, stk. 8, eller § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Det samme gælder, hvis nogen undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet efter § 85 c, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9, stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. . . .
 
51. I § 86, stk. 1, 1. pkt., udgår »§ 71 a, stk. 4, § 72, stk. 8, eller«.
   
   
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) driver produktions-, net- og transmissionsvirksomhed samt forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33 uden bevilling,
2) . . .
Stk.
 
52. I § 87, stk. 1, nr. 1, ændres »samt forsyningspligtig virksomhed efter §§ 10, 19 og 33« til: »efter §§ 10 og 19«.
   
   
  
§ 2
   
  
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:
   
   
§ 37. . . .
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
 
1. I § 37, stk. 3, nr. 2, udgår: »og«.
1)
. . .
  
2)
opgørelsen af selskabernes kapital, herunder eventuel indskudskapital, og
  
3)
. . .
  
Stk. . . .
  
   
   
§ 37. . . .
Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om
1) . . .
3) de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1, herunder at indskudskapitalen ikke forrentes.
Stk. . . .
 
2. I § 37, stk. 3,  indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompensation, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
   
   
  
§ 3
   
  
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012 og § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
   
   
§ 2. . . .
Stk. 2. Energinet.dk varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissionsvirksomhed, herunder opgaven som uafhængig systemoperatør, og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning bortset fra opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i medfør af § 2, stk. 4, administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi og administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning vedrørende levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og til bygasnettet. Energinet.dk kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.
Stk. . . .
 
1. I § 2, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»Endelig kan Energinet.dk efter pålæg fra klima-, energi- og bygningsministeren varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg.«
   
   
§ 2. . . .
Stk. 3. Energinet.dk kan oprette datterselskaber, eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar samt indgå samarbejdsaftaler og lign. i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed.
Stk. 4. Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som Energinet.dk varetager i medfør af denne lov, lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om tilskud til elproduktion eller ligningsloven, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.
 
2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Energinet.dk's helejede datterselskaber, der varetager aktiviteter omfattet af § 2, stk. 2, kan fusioneres med Energinet.dk. Ved fusionen overgår aktiver og forpligtelser i datterselskaberne til Energinet.dk, og datterselskaberne opløses uden likvidation. For fusionen finder selskabslovens bestemmelser om fusion anvendelse med de ændringer, der følger af denne lov.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
   
   
§ 4. . . .
Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan pålægge Energinet.dk at anlægge, udbygge og drive eltransmissionsanlæg samt søledningsanlæg til varetagelse af elforsyningssikkerheden på mindre øer.
Stk. . . .
 
3. I § 4, stk. 6, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Klima-, energi- og bygningsministeren kan i forlængelse af et pålæg efter 1. pkt. om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, pålægge Energinet.dk at anskaffe koblingsanlæg til placering på ilandføringsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet. Koblingsanlægget overdrages efterfølgende til koncessionshaveren mod betaling af de omkostninger, som Energinet.dk har afholdt.«
   
   
  
§ 4
   
  
I lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 641 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
   
   
§ 4. . . .
Stk. 3. En aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en forbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. oktober 2014, og som rækker ud over den 1. oktober 2014, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. oktober 2014. Fastsættelsen af betalingen for transporten af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger og vilkår kan påklages til Energitilsynet.
 
1. I § 4, stk. 3, ændres tre steder »1. oktober 2014« til: »1. oktober 2015«.
   
   
§ 5
Stk. 1. Nedenstående bestemmelser finder anvendelse indtil den 1. oktober 2014.
Stk.
 
2. I § 5, stk. 1, ændres »1. oktober 2014« til: »30. juni 2014«.
   
   
  
§ 5
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 31, træder i kraft den 1. oktober 2014.
Stk. 3. § 1, nr. 2-7, og §§ 6 b-6 d i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 1, nr. 9, 11, 13, 15, 17, 19, 21, 26, 27, 32, 33, 35-37, 41, 43, 44, 47, 48, og 50-52, træder i kraft den 1. oktober 2015.
   
   
  
§ 6
   
  
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 30, finder indtil den 1. oktober 2014 ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder, hvis bevilling til forsyningspligtig virksomhed er blevet udbudt før den 30. juni 2014. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse i perioden nævnt i 1. pkt.
   
   
  
§ 7
   
  
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 4, 5, 7, 8, 32, 33, 36, 38, 39, 41, 47, 48, 51 og 52, finder ikke anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af bevillingspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. oktober 2015 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse indtil bevillingens udløb.
Stk. 2. § 6 b, stk. 7, 1. pkt., og § 6 c i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, og § 72 c, stk. 3, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, finder ikke anvendelse i områder, hvor der efter den 1. oktober 2015 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, indtil bevillingens udløb. I disse områder finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil bevillingens udløb.
Stk. 3. I områder, hvor der efter den 1. oktober 2015 fortsat findes en elhandelsvirksomhed med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, skal en elhandelsvirksomheds informationsforpligtelser efter § 72 a, stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 44, tillige omfatte information om elforbrugerens rettigheder i relation til forsyningspligten i det pågældende område.
Stk. 4. § 72 og § 72 b, stk. 2, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013 finder fortsat anvendelse på elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning i deres egenskab af bevillingspligtig virksomhed, hvis bevilling den 1. oktober 2015 fortsat er gældende, og indtil bevillingens udløb.
Stk. 5. Såfremt en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed og tillige varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, efter den 1. oktober 2015 får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, eller i medfør af § 54, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 37, skal virksomheden uden forsinkelse overføre elforbrugerne på de aftagenumre, hvortil virksomheden leverer elektricitet i sin egenskab af forsyningspligtig virksomhed, til et elprodukt, hvis bindingsperiode og pris svarer til § 72 e, stk. 6, og § 72 f i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44. § 72 e, stk. 5, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, finder tilsvarende anvendelse. Hvis virksomheden ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, overfører Energinet.dk de pågældende aftagenumre uden forsinkelse til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 44, som finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Lovens § 1, nr. 41, finder ikke anvendelse på en elhandelsvirksomhed, der efter den 1. oktober 2015 fortsat har bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning og ikke varetager elhandelsvirksomhed på markedsmæssige vilkår, hvis virksomheden efter den 1. oktober 2015 midlertidigt får inddraget sin bevilling i medfør af § 54, stk. 4, i lov om elforsyning, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013. For sådanne virksomheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7. Elhandelsvirksomheder nævnt i stk. 1 skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 50. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil fra tidspunktet for bevillingens udløb forsynes fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.
   
   
  
§ 8
   
  
Stk. 1. Elhandelsvirksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter lov om elforsyning, hvis bevilling udløber inden den 1. oktober 2015 uden at der gennemføres et udbud for nyudstedelse af bevillingen i det pågældende bevillingsområde, skal inden bevillingens udløb underrette hver enkelt af de berørte elforbrugere om, at bevillingen udløber. Underretningen skal ske senest 3 måneder før bevillingens udløb. I underretningen skal elhandelsvirksomheden oplyse sine forsyningspligtkunder om leveringspligten, om elforbrugernes valgmuligheder og om mulighederne for at orientere sig om produkter og elhandelsvirksomheder på Elpristavlen eller på prisportalen nævnt i § 82 b i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 50. I underretningen skal elhandelsvirksomheden tilbyde sine forsyningspligtkunder, der er husholdningsforbrugere, et elprodukt, der svarer til principperne i § 6 b, stk. 1-3, i lov om elforsyning, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8. Såfremt elhandelsvirksomheden vælger fortsat at opretholde et kundeforhold til sine forsyningspligtkunder, der ikke er husholdningsforbrugere, ved bevillingens udløb, skal virksomheden i sin underretning tilbyde elforbrugeren fortsat levering af et elprodukt. Produkter, der tilbydes elforbrugerne i medfør af 4. og 5. pkt. skal til enhver tid kunne opsiges af elforbrugeren med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Elforbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet produkt eller en anden elhandelsvirksomhed, vil fra tidspunktet for bevillingens udløb forsynes fra deres hidtidige elhandelsvirksomhed med et elprodukt på de vilkår, der er angivet i underretningen.
   
   
  
§ 9
   
  
Stk. 1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om håndtering af økonomiske og logistiske aspekter i forbindelse med iværksættelse af engrosmodellen per den 1. oktober 2015.
   


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55.