L 170 Forslag til lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Af: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2014

Fremsat den 26. marts 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

20131_l170_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 26. marts 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Forslag

til

Lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden

Kapitel 1

Nordsøenhedens etablering, formål m.v.

§ 1. Nordsøenheden etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre virksomhedens navn.

§ 2. Inden for rammerne af § 8 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har Nordsøenheden til formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark.

Stk. 2. Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden, jf. kapitel 3.

Stk. 3. Nordsøenheden kan ikke være operatør for licenser eller være ansøger til licenser.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Nordsøenheden.

§ 3. Den selvstændige offentlige virksomhed Nordsøenheden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den statslige enhed Nordsø­e?n?h?e?d?e?n og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Staten hæfter solidarisk med Nordsøenheden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for overdragelsen.

Stk. 2. Nordsøenhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og enheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.

Stk. 3. Staten afholder omkostningerne til drift af Nordsøenheden inden for en bevillingsramme fastsat på finans­l?o?v?e?n.

§ 4. Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til Nordsøenheden de beføjelser, der efter selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. I Nordsøenheden afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for Nordsøenheden.

Stk. 4. Nordsøenheden og dens vedtægter skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.

Kapitel 2

Ledelsesmæssige forhold

§ 5. Nordsøenheden ledes af en bestyrelse og en direktion.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger bestyrelsen, som består af 5-7 medlemmer, herunder formanden og næstformanden, for en periode på højst 2 år. De pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de udpegede medlemmer.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer til at varetage Nordsøenhedens formål, her­under den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelses­mæssige og økonomiske indsigt.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelseshonorarer.

§ 6. Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren en direktion til varetagelse af den daglige ledelse.

Kapitel 3

Nordsøfonden

§ 7. Nordsøfonden er en offentlig fond, der varetager den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Nordsøfonden.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for Nordsøfonden.

§ 8. Nordsøfonden oppebærer indtægter fra salget af sin andel af olie- og gasproduktionen og tariffer.

§ 9. Nordsøfondens indtægter anvendes først til at dække alle udgifter forbundet med statsdeltagelsen og administra­t?i?o?n?e?n heraf, herunder renter og afdrag på Nordsøfondens lån. Overskudslikviditet herudover skal overføres til statskassen som udbytte under hensyntagen til likviditetsbehov forbundet med fremtidige udgifter og investeringer.

§ 10. Finansministeren bemyndiges til gennem statslige genudlån at dække den del af Nordsøfondens finansieringsbehov, der ikke kan finansieres af fondens indtægter.

Kapitel 4

Regnskabs- og revisionsmæssige forhold

§ 11. Der udarbejdes og aflægges særskilte regnskaber for Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Stk. 2. Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 3. Nordsøenheden og Nordsøfonden aflægger regnskaber i henhold til årsregnskabsloven. Regnskaberne revideres i henhold til rigsrevisorloven.

Stk. 4. De reviderede årsrapporter forelægges til god­k?e?n?d?e?l?s?e på virksomhedsmødet.

Kapitel 5

Personalemæssige forhold

§ 12. Nordsøenheden kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster og i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i e?n?h?e?d?e?n.

Stk. 2. Tjenestemænd i Nordsøenheden er omfattet af t?j?e?n?estemandslovgivningen, og virksomheden betaler de af finansministeren fastsatte bidrag til dækning af statens p?e?n?s?i?o?n?sudgifter.

Kapitel 6

Samarbejde og adgang til oplysninger

§ 13. Nordsøenheden kan anvende statslig ekspertise i?n?d?e?n for olie- og gasområdet, herunder vederlagsfrit rekvirere eksisterende oplysninger om Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 14. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Nordsøenhedens og Nordsøfondens virksomhed.

Stk. 2. Nordsøenheden skal efter anmodning stille enhver oplysning om statsdeltagelsen og varetagelsen heraf til r?å?d?i?g?hed for erhvervs- og vækstministeren.

Kapitel 8

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 15. Loven træder i kraft 1. juni 2014.

Stk. 2. Nordsøenhedens overtagelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2014.

Stk. 3. § 16 har virkning for indkomståret 2015 og senere indkomstår.

Kapitel 9

Ændringer i anden lovgivning

§ 16. I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 6 i lov nr. 792 af 28. juni 2013 og § 1 i lov nr. 1636 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »kildeskattelovens § 3, dødsboskattelovens § 1, stk. 5, og selskabsskattelovens § 3« til: »kildeskattelovens § 3 og dødsboskattelovens § 1, stk. 5«.

2. I § 3, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 4« til: »denne lov«.

3. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Skat, der betales af indkomst som omfattet af stk. 3, 2. pkt., tilfalder staten.«

§ 17. Lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden ophæves.

Kapitel 10

Territorial gyldighed

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
De nuværende rammer for Nordsøenhedens og Nordsøfondens virke
3.
Styrkelse af statsdeltagelsen
 
3.1.
Omdannelse af Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV)
 
3.2.
Ledelsesmæssige forhold
 
3.3.
Finansiering af Nordsøenhedens og Nordsøfondens aktiviteter
 
3.4.
Porteføljejusteringer
4.
Regnskabs- og revisionsmæssige forhold
5.
Personalemæssige forhold
6.
Tilsyn m.v.
7.
Skattemæssige forhold
8.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
10.
Administrative konsekvenser for borgerne
11.
Miljømæssige konsekvenser
12.
Forholdet til EU-retten
13.
Høring
14.
Sammenfattende skema
 


1. Indledning

Statens andele af de danske olie- og gaslicenser repræsenterer betydelige værdier, og statens deltagelse i licenserne er et vigtigt led i at sikre det danske samfund den størst mulige andel i det økonomiske afkast fra ressourcerne i under­g?r?u?n?d?e?n. Statsdeltagelsen skal derfor varetages på en måde, der sikrer den bedst mulige forvaltning af ressourcerne og den størst mulige værdiskabelse for det danske samfund. For­m?ålet med lovforslaget er på den baggrund at tilpasse og styrke de nuværende rammer for Nordsøenheden og Nordsøfonden.

Det gøres ved at omdanne den statslige enhed Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Nordsøenheden får således via en bestyrelse mulighed for at trække på yderligere relevante kompetencer samtidig med, at den over for virksomhedens samarbejdspartnere signalerer et fokus på forretningsmæssige interesser. Endvidere indføres en klar arbejdsdeling mellem en bestyrelse og direktion, som varetager de forretningsmæssige beslutninger, og ministeren, som har det politiske ansvar.

Nordsøenheden får mulighed for at få overført et på de årlige finanslove fastsat beløb fra Nordsøfondens indtægter til dækning af udgifter til administration. Denne finansieringsmodel erstatter Nordsøenhedens eksisterende driftsbevilling på finansloven.

Nordsøfonden opretholdes som en offentlig fond.

Der vil blive åbnet op for, at Nordsøfonden fremadrettet vil kunne foretage visse porteføljejusteringer med henblik på at opnå den størst mulige værdi fra statsdeltagelsen.

2. De nuværende rammer for Nordsøenhedens og Nordsøfondens virke

Nordsøfonden og Nordsøenheden blev etableret i 2005, jf. lov nr. 587 af 24. juni 2005 om en offentlig fond til vare­t?agelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser og en statslig enhed til administration af fonden, med henblik på at v?a?r?e?tage statens deltagelse i kulbrintelicenser som følge af den daværende beslutning om delvis privatisering af DONG A/S.

Nordsøfonden har ingen ansatte og ej heller direktion. Administrationen af fonden varetages af Nordsøenheden, der i dag er en statslig styrelse.

Nordsøfonden indplaceres med 20 pct. i alle danske kulbrintelicenser tildelt siden 2005. Nordsøfonden er endvidere medio 2012 indtrådt i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med 20 pct. som følge af Nordsøaftalen fra 2003.

Det følger af den nuværende lov, at Nordsøfonden skal udøve et aktivt ejerskab af de licenser, som Nordsøenheden administrerer. Nordsøenheden skal således på fondens vegne udøve de stemmerettigheder og andre rettigheder, som deltagere i licenser generelt har. Det forudsætter, at Nordsøenheden har de ressourcer og kompetencer, der anses nødvendige for, at ejerskabet kan udøves betryggende i forhold til statens interesser.

Nordsøfonden har imidlertid siden sin oprettelse fået en væsentlig større og mere kompleks portefølje. Det var endvidere ikke forudset ved udarbejdelsen af den eksisterende lov, at Nordsøenheden i større omfang skulle tage selvstændigt stilling til væsentlige tekniske og kommercielle spørgsmål i licenserne. Det blev således forudsat, at Nordsøfonden som hovedregel kunne følge de 80 pct. private deltageres beslutninger i licenserne. Erfaringerne viser imidlertid, at Nordsøenheden løbende skal tage selvstændig stilling til væsentlige kommercielle spørgsmål, herunder indgåelse og genforhandling af olie- og gassalgsaftaler, beslutninger om udnyttelse af forkøbsret og deltagelse i mindretalsaktiviteter, hvor kun en del af licenspartnerne deltager (''sole risk'' aktiviteter), tarifaftaler om benyttelse af andre selskabers faciliteter samt forsikringsaftaler.

Licensdeltagelsen har endvidere demonstreret, at Nordsøfonden i en del situationer er tungen på vægtskålen i beslutninger i licenserne. Samtidig har Nordsøfonden via sin deltagelse i stort set alle licenser en unik position og mulighed for at nyttiggøre sin viden på tværs af licenser og dermed øge værdiskabelsen.

Der er således behov for justeringer i rammerne for Nordsøenheden og Nordsøfonden med henblik på at varetage statsdeltagelsen bedst muligt og dermed sikre den størst mulige værdi for staten.

3. Styrkelse af statsdeltagelsen

3.1. Omdannelse af Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV)

Nordsøenheden varetager en statslig opgave baseret på forretningsmæssige principper. En række af enhedens opgaver kan således sidestilles med de opgaver, som private olie- og gasselskaber varetager. Nordsøenheden varetager ikke myndighedsopgaver.

Der foreslås en ny styringsmodel for Nordsøenheden, hvor Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) med egen bestyrelse. Bestyrelsen vil i samarbejde med direktionen sikre den nødvendige kvalitet i beslutningerne. Nordsøenheden for­v?alter efter dansk målestok en væsentlig olie- og gasproduktion. Omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed med en bestyrelse vil kunne understøtte Nordsøenhedens arbejde, rolle og ansvar, der i stigende grad svarer til de øvrige, kommercielle licens­d?e?ltageres.

Overtagelsen sker på grundlag af en åbningsbalance, der fastsættes ved aktstykke. Aktstykket forventes forelagt F?o?l?k?e?tingets Finansudvalg efter lovforslagets fremsættelse, idet et forslag til åbningsbalance for virksomheden først vil kunne udarbejdes, når den statslige enhed har opgjort resultatet for 2013, og resultatet er revideret af Rigsrevisionen.

3.2. Ledelsesmæssige forhold

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Dette vil primært ske på et årligt virksomhedsmøde.

På virksomhedsmødet vil regnskaberne for det foregående år blive forelagt med henblik på godkendelse. Ud over virksomhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og vækstministeren eller dennes stedfortræder efter behov afholder orienteringsmøder med Nordsøenheden. På møderne orienteres om status og udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om møderne, herunder om indkaldelse af ekstraordinære virksomheds­m?ø?d?e?r.

Det foreslås, at Nordsøenheden skal ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, som skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af enheden. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af erhvervs- og vækstministeren for en periode på højst 2 år med mulighed for genudnævnelse.

Bestyrelsen vil få til opgave at understøtte forretningsmæssige, tekniske, organisatoriske og økonomiske beslutninger. Dermed får bestyrelsen det overordnede forretningsmæssige ansvar for Nordsøenheden og dennes forvaltning af Nordsøfonden.

Rammerne for bestyrelsesmedlemmernes virke fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i Nordsøenhedens vedtægter.

Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet skal repræsentere en kombination af faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer. Erhvervs- og vækstministeren skal ved udpegning af bestyrelsesmedlemmerne sikre, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver u?a?f?h?æ?n?g?i?g?t af andre interesser i olie- og gasindustrien i Danmark.

Bestyrelsen ansætter en direktion efter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren.

Med lovforslaget etableres således en tydeligere adskil­l?e?l?s?e mellem det forretningsmæssige ansvar og ministerens politiske ansvar og overordnede tilsyn med, at lovgivningen overholdes, herunder at der til enhver tid er en velfungerende bestyrelse.

3.3. Finansiering af Nordsøenhedens og Nordsøfondens aktiviteter

Nordsøenheden modtager i dag en driftsbevilling, som fastsættes på finanslovens § 08.25.01. Enhed til admini­stration af fonden for statens deltagelse i kulbrintelicenser. Nordsøfondens udbytte modtages på finanslovens § 08.25.03. Udbytte fra Nordsøfonden, og indgår i statens indtægtsbudget. Den finanslovsmæssige opdeling adskiller udgifter til administration og fondens pengestrømme knyttet til licensdeltagelsen.

Med omdannelsen af Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed foreslås det, at denne adskillelse opretholdes, men at samtlige udgifter til statsdeltagelsen (licens­udgifter og administrationsudgifter) finansieres af fon­dens indtægter, og at der indføres et loft for administrationsudgifter.

Licensudgifter omfatter udgifter, der er direkte tilknyttet licensaktiviteterne og som vedtages i medfør af beslutningsprocedurerne i de enkelte licenser, og hvor Nordsø­f?o?n?d?e?n i henhold til samarbejdsaftalerne kun kan sige nej til udgifterne i få tilfælde. Disse udgifter udgør langt størsteparten af Nordsøfondens udgifter. Denne kategori omfatter ligeledes udgifter, som er uundgåelige for virksomheden, her­u?n?d?e?r fondens udgifter til olie- og gastransport, gaslagring, forsikringer samt køb af substitutionsgas.

Administrationsudgifter er udgifter forbundet med administrationen af Nordsøfonden og er kendetegnet ved, at Nordsøenheden i stor udstrækning selv beslutter, om udgif­terne skal afholdes.

Administrationsudgifterne omfatter personaleomkost­n?i?n?g?e?r og kontorhold m.v. Endvidere indgår udgifter, som er drevet af de aktiviteter, der finder sted i og omkring licenserne. Eksempler herpå er udgifter til kommerciel, teknisk og juridisk bistand f.eks. til egne vurderinger af projektforslag i licenserne samt indgåelse og genforhandling af salgskontrakter. Denne type udgifter omfatter endvidere medlemsskaber af faglige sammenslutninger, revision af regnskaber og bidrag til tværgående v?i?d?e?nkoordinering.

Staten vil fortsat stille de fornødne garantier til dækning af Nordsøfondens andel af nedlukningsomkostninger og øvrige forpligtelser i forbindelse med olie- og gasproduktionen. Hjemlerne hertil vil som hidtil fremgå af finansloven.

3.4. Porteføljejusteringer

Nordsøfondens licensandele kan med de nuværende rammer ikke øges eller udvides, medmindre det sker som led i en forkøbsrets- eller mindretalsaktivitetsprocedure i en l?i?c?e?n?s, som Nordsøfonden allerede deltager i.

Adgangen til at udnytte en forkøbsrettighed vil blive opretholdt i Nordsøfondens vedtægter, idet det fortsat er vurderingen, at staten kan have en fordel ved at kunne udnytte sådanne rettigheder. Udnyttelsen af en forkøbsrettighed forudsætter tilslutning fra erhvervs- og vækstministeren. Udnyttelsen af en forkøbsrettighed indebærer, at statens andel af licensen bliver højere end 20 pct.

Der vil i de nye vedtægter blive fastlagt en mere fleksibel beslutningsproces omkring mindretalsaktiviteter, som i visse tilfælde skal besluttes på meget kort tid. Nordsøenheden vil således fremover selv kunne træffe beslutning om deltagelse i en sådan aktivitet, hvis fondens deltagelse maksimalt medfører en udgift på 200 mio. kr. Deltagelse i mindretalsaktiviteter udover denne beløbsgrænse vil som hidtil kræve erhvervs- og vækstministerens godkendelse. Godkendelsesproceduren vil dermed afspejle den økonomiske eksponering og tidsfristerne for de enkelte aktivitetsbeslutninger. Beløbsgrænsen indebærer konkret, at det er deltagelse i udbygninger, som typisk vil medføre omkostninger for fonden på over 200 mio. kr., der fremover skal godkendes af ministeren, hvorimod deltagelse i mere tekniske mindretalsaktiviteter normalt vil falde under 200 mio. kr. grænsen.

Som noget nyt vil der endvidere i vedtægterne blive givet mulighed for, at Nordsøfonden kan erhverve andele i licenser, der grænser op til licenser, som Nordsøfonden allerede deltager i. Erhvervelse af sådanne andele foreslås kun at kunne ske efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse, idet der vil være tale om deltagelse i licenser, som Nordsøfonden ikke er indplaceret i efter de normale tildelingsprocedurer.

Det er endvidere et krav, at den nye licens skal erhverves til markedsprisen, og Nordsøfonden må ikke opnå urimelige konkurrencemæssige fordele i forhold til eventuelt andre i?n?t?e?resserede selskaber.

Nordsøfonden kan endvidere som hidtil overtage DONG's statsandele, som det tidligere er sket i licens 4/98 (Svane).

For alle typer af porteføljetilpasninger gælder, at Nordsøfondens licensandel ikke kan overstige 40 pct. En undtagelse vil dog være situationer, hvor en licenspartner ikke kan opfylde sine forpligtelser og derfor kommer i misligholdelse. I sådanne tilfælde vil Nordsøfondens andel i den pågæld­e?n?d?e licens automatisk blive forholdsmæssigt forøget, og vil derfor kunne komme til at overstige 40 pct.

4. Regnskabs- og revisionsmæssige forhold

Loven viderefører regnskabs- og revisionsforholdene for Nordsøfonden uændret. Der etableres tilsvarende regnskabs- og revisionsforhold for Nordsøenheden.

5. Personalemæssige forhold

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, finder anvendelse på etableringen af Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virksomhed, hvilket bl.a. indebærer, at den selvstændige offentlige virksomhed indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på over­t?a?g?e?l?sestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale og bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed. Ved omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed fortsætter medarbejdernes ansættelsesforhold således med bevarelse af de for dem gældende rettigheder og pligter.

Med lovforslaget vil Nordsøenheden overtage forhandlingsretten fra Moderniseringsstyrelsen, dog således at F?i?n?a?n?sministeriet skal give mandat til overenskomstforhandlingerne, jf. den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.

6. Tilsyn m.v.

Med lovforslaget omdannes den statslige enhed Nordsø­e?n?h?e?d?e?n til en selvstændig offentlig virksomhed, dvs. en selvstændig forvaltningsenhed, der i henhold til lov varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning og har en selvstændig indtægt og formue. Nordsøenheden betegnes i lovforslaget som en ''selvstændig offentlig virksomhed'', idet Nordsøenheden er en selvstændig forvaltningsenhed, der løser opgaver af forretningsmæssig karakter. Nordsø­enheden vil som følge af sin nye selvstændige status ikke længere indgå i det almindelige statslige, administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren vil således ikke på samme vis som inden for den almindelige statsforvaltning have instruktionsadgang over for Nordsøenheden udover de beføjelser, der fastsættes i lovforslaget, og der vil ikke være rekursadgang til e?r?h?v?e?r?v?s- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren vil dog kunne give instrukser på virksomhedsmøder.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren som eneejer af Nordsøenheden skal føre tilsyn med enhedens og Nordsøfondens virksomhed, herunder at Nordsøenheden agerer inden for denne lovs rammer, idet det dog bemærkes, at ministeren ikke vil have instruktionsbeføjelser over for enheden i videre omfang end ved udøvelse af sin ejerbeføjelse på virksomhedsmødet. Ministerens tilsyn vil derfor svare til det, der udøves over for statslige aktieselskaber.

Nordsøenheden vil på baggrund af sin karakter som selvstændig forvaltningsenhed fortsat være omfattet af bl.a. o?f?f?e?ntlighedsloven og forvaltningsloven.

For at sikre ministerens indsigt i Nordsøenhedens forhold og planer, hvilket er en forudsætning for opfyldelse af ministerens tilsynsforpligtelse og muligheden for at udøve aktivt ejerskab, forudsættes det, at der udover virksomhedsmøderne også afholdes orienteringsmøder. Orienteringsmøderne afholdes mellem erhvervs- og vækstministeren eller dennes stedfortræder og Nordsøenhedens ledelse i form af bestyrelsesformanden og den administrerende direktør. Formålet med møderne er, at ministeren bliver orienteret om sager af væsentlig økonomisk eller politisk interesse og beslutninger af større strategisk rækkevidde m.v.

7. Skattemæssige forhold

Nordsøenheden og Nordsøfonden er som udgangspunkt ikke skattepligtige, idet de - som en række statslige institu­t?i?o?n?e?r og andre enheder - er omfattede af den generelle skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskatteloven.

Dette udgangspunkt er dog fraveget i visse tilfælde, hvor sådanne institutioner og enheder har indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven. Der skelnes i den forbindelse mellem indkomst ved indvinding af olie og naturgas (indvindingsvirksomhed) og indkomst, som ikke vedrører indvindingsvirksomhed, men som udøves i tilknytning hertil (tilknyttet virksomhed).

Hvis en statslig institution eller anden enhed har indkomst ved indvindingsvirksomhed, betaler enheden - selvom den i øvrigt er skattefritaget - skat af sådan indkomst. Skatten betales dels i form af selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels i form af den særlige kulbrinteskat.

Hvis indkomsten ikke vedrører indvindingsvirksomhed, men alene er indkomst ved tilknyttet virksomhed, fraviges den generelle skattefritagelse derimod ikke, og den statslige institution eller anden enhed beskattes ikke af denne indkomst.

Reglen om, at ellers skattefritagne institutioner og enheder beskattes af indkomst ved indvindingsvirksomhed, blev indført i 1986. Ved indførelsen skønnedes det, at reglen i praksis ikke ville berøre staten eller kommunerne.

Ved sin deltagelse i alle kulbrintelicenser, der er tildelt siden 2005, og ved sin indtræden i Dansk Undergrunds Consortium i 2012 har Nordsøfonden i dag indkomst ved både indvindingsvirksomhed og ved tilknyttet virksomhed. Mens indkomsten ved indvindingsvirksomheden allerede beskattes efter de nævnte regler, er indkomsten ved den tilknyttede virksomhed i dag skattefri.

Ved etableringen af Nordsøfonden i 2005 var der ikke v?æ?s?e?n?t?l?i?g tilknyttet aktivitet i forbindelse med kulbrinteindvindingen. Efterfølgende er tilknyttede aktiviteter vokset i o?m?f?a?n?g.

For at ligestille Nordsøfonden med de kommercielle aktører, som fonden indgår i partnerskab med i de enkelte licenser, foreslås det, at den generelle skattefritagelse efter selskabsskatteloven fraviges ikke blot - som i dag - for så vidt angår indkomst ved indvindingsvirksomhed, men også for indkomst ved tilknyttet virksomhed.

Forslaget sikrer, at Nordsøfonden og andre enheder omfattet af selskabsskattelovens skattefritagelsesbestemmelse fremover vil være skattepligtige af de to former for indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatteloven. Dermed vil Nordsøfonden reelt komme til at operere under de samme vilkår, som i dag gælder for fondens samarbejdspartnere.

I modsætning til Nordsøfonden har Nordsøenheden ikke indkomst ved hverken indvindingsvirksomhed eller tilknyttet virksomhed. Den foreslåede ændring af skattereglerne vil dermed ikke berøre Nordsøenheden.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Nordsøfonden afholder alle udgifter forbundet med statsdeltagelsen. Udgifterne, herunder udgifter der uundgåeligt følger af licensdeltagelsen, forventes i en lang årrække at blive mere end dækket af indtægterne fra salg af fondens olie og gas.

Forslaget vil have økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at den statslige enheds aktiver og passiver overføres fra staten til den selvstændige offentlige virksomhed. Overførslen af aktiver og passiver forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse ved et aktstykke, som udarbejdes, så snart der foreligger et revideret årsregnskab for 2013 for Nordsøenheden.

Lovforslaget indebærer endvidere, at den eksisterende driftsbevilling på finansloven i 2014 til dækning af Nordsø­enhedens administrationsomkostninger ophæves. I stedet etableres der mulighed for, at Nordsøenhedens udgifter til administration dækkes af Nordsøfondens indtægter, inden Nordsøfondens udbytte optages på statens indtægtsbudget. Der fastsættes på de årlige finanslove et beløb, der kan overføres til Nordsøenheden til dækning af administrationsudgifter m.m. Nordsøenheden får ligeledes mulighed for i sit regnskab at videreføre uudnyttede midler til udgifter i senere f?i?n?a?n?s?å?r som følge af årlige udsving i enhedens udgifter.

Udvidelsen af skattepligten for enheder og institutioner omfattet af selskabsskattelovens § 3, herunder Nordsøfonden, vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ændringen vil udløse en øget skattebetaling fra Nordsøfonden vedrørende indkomst fra tilknyttet virksomhed. Den øgede skattebetaling får som konsekvens, at statens udbytte fra Nordsøfonden reduceres tilsvarende. Overordnet set vil der således ikke være en effekt på de samlede offentlige finanser.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Nordsøfonden og Nordsøenheden blev oprettet i 2005, jf. lov nr. 587 af 24. juni 2005, da det ikke længere var DONG, der skulle varetage statsdeltagelsen i olie- og gaslicenser i Danmark. Statsdeltagelsen vil også fremover blive varetaget af Nordsøfonden. Lovforslaget forventes således ikke at i?n?d?e?bære nye eller øgede administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

11. Miljømæssige konsekvenser

Gennemførelse af lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser, da forslaget omhandler finansiering og styrkelse af statsdeltagelse i kulbrintelicenser. Statsdeltagelse varetages allerede i dag af Nordsøfonden og er et fast element i forbindelse med tildeling af licenser. Det bemærkes i øvrigt, at det er fast praksis forud for tildeling af nye licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter at høre bl.a. de statslige miljømyndigheder h?e?r?o?m.

12. Forholdet til EU-retten

Ifølge artikel 6 i koncessionsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter) kan der fastsættes krav om statslig deltagelse i kulbrintelicenser.

Koncessionsdirektivet er implementeret i § 8 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Nordsøfonden er siden sin oprettelse i 2005 blevet indplaceret som statsdeltager i alle tildelte licenser i Danmark. Nordsøfonden er endvidere medio 2012 indtrådt i Dansk Undergrunds Consortium.

De udgifter, som Nordsøfonden afholder til deltagelse i licenserne og fondens øvrige indgåelse af aftaler med virksomheder, vil blive afholdt og gennemført på en sådan måde, at statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde overholdes.

13. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden 20. januar 2014 til 14. februar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, CO-Industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds­giver­forening, Dansk Energi, Dansk Industri, Energinet.dk, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, GEUS, Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landsorganisationen i Danmark (LO), Moderniseringsstyrelsen, Olie Gas Danmark, Rigsrevisionen og Søfartsstyrelsen.

   
14. Sammenfattende skema
  
   
 
Positive konsekvenser/Mindre udgifter
Negative konsekvenser/Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs­l?i?v?e?t
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
De udgifter, som Nordsøfonden afholder til deltagelse i licenserne og fondens øvrige indgåelse af aftaler med virksomheder, vil blive afholdt og gennemført på en sådan måde, at statsstøttereglerne i artikel 107 og 108 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde overholdes.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med loven er at omdanne den statslige enhed Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed. Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren etablerer Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden indgår ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki, men henhører dog under erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Der vil dermed ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren.

Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig o?f?f?e?n?t?l?i?g virksomhed, at Nordsøenheden i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. Det følger af konstruktionen, at Nordsø­enheden udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten. Staten hæfter dog solidarisk med virksomheden for de forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1.

Ved opdelingen i en offentlig fond, Nordsøfonden, og en selvstændig offentlig virksomhed opretholdes adskillelsen mellem de udgifter, der er knyttet til licensandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. Opsplitningen giver således også fremover en høj grad af gennemsigtighed.

Erhvervs- og vækstministeren har efter bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at ændre Nordsøenhedens navn, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.

Til § 2

Nordsøenheden har inden for rammerne af undergrunds­lo?vens § 8 til formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Nordsøenheden har således fortsat til opgave at sikre statens interesser ved licensgruppernes beslutninger om forhold af betydning for fremtidige indtægter og udgifter. De vigtigste beslutninger vil som udgangspunkt være at skulle forholde sig til de oplæg m.v., som operatøren for licensen tilvejebringer vedrørende efterforskning, udbygning og indvinding.

Nordsøenheden skal endvidere fortsat træffe en række væsentlige beslutninger på egen hånd, herunder diverse kommercielle beslutninger om bl.a. salg af olie og gas, forsikring, opkobling til eksisterende infrastruktur samt tariffer.

Det fremgår af undergrundslovens § 8, at det kan fastsættes som et vilkår i en licens, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af licensen omfattede virksomhed. Statsdeltageren har de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige deltagere i licensen på nær enkelte kommercielle beslutninger f.eks. om valg af rettighedshaverens leverandører. Det er endvidere generelt et krav for statsdeltagerens udøvelse af stemmeret, at statsdeltageren alene må v?a?r?e?tage de hensyn, der tilgodeses efter undergrundsloven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at den ik?ke er til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed drives efter forretningsmæssige principper.

Nordsøenhedens opgave vil fortsat i medfør af stk. 2 være at administrere Nordsøfonden, der varetager statens ejerskab til de gennem statsdeltagelse erhvervede andele i kulbrinte­li?censer.

Nordsøenheden hæfter ikke som administrator for fondens forpligtelser. Nordsøfonden forpligtes i overensstemmelse med almindelige fuldmagtsregler, når Nordsøenheden disponerer på vegne af fonden, ligesom fonden forpligtes af Nordsøenhedens øvrige dispositioner, som må henregnes til enhedens arbejde for fonden. Fonden forpligtes ikke af dispositioner, som Nordsøenheden foretager i eget navn s?å?s?o?m f.eks. ansættelse af personale og indkøb til enheden.

Endvidere følger det af stk. 3, at Nordsøenheden fortsat ikke på fondens vegne vil få mulighed for at varetage operatørskaber i licenserne, ligesom enheden ikke kan være ansøger til licenser. Årsagen hertil er, at enheden ikke skal optræde som en konkurrent til olieselskaberne.

Det foreslås i stk. 4, at Nordsøenheden som hidtil kan v?a?r?e?t?a?g?e opgaver, der måtte blive henlagt til den af erhvervs- og vækstministeren, f.eks. varetagelse af andre opgaver i relation til efterforsknings- og indvindingsaktiviteter.

Til § 3

Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabsmæssig henseende med virkning fra 1. januar 2014, jf. § 15, stk. 2. Den statslige enhed Nordsøenhedens aktiver og pas­s?iver indskydes i den forbindelse i virksomheden.

Den selvstændige offentlige virksomhed overtager samt­l?i?g?e af den statslige enheds aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

I overensstemmelse med princippet i selskabslovens § 40, stk. 6, gennemføres omdannelsen af den statslige enhed til en selvstændig offentlig virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014, idet der er tale om overtagelse af en bestående virksomhed.

Der vil i åbningsbalancen for Nordsøenheden blive taget stilling til størrelsen af enhedens egenkapital, idet der tages hensyn til, at enheden i udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet, bl.a. ved overførsel af overført overskud fra den statslige enhed. Al ejendom og løsøre m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, overtages af Nordsøenheden, ligesom enheden indtræder i alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for den statslige enhed. Staten hæfter efter omdannelsen ikke for den selvstændige offentlige virksomheds forpligtelser, der opstår e?f?t?e?r overtagelsen, uanset om de udspringer af tidligere retsforhold. Staten hæfter efter omdannelsen for den statslige enheds eksisterende forpligtelser, der overtages af den selvstændige offentlige virksomhed. Staten hæfter dog ikke for forpligtelser, hvor kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at holde sig til den selvstændige offentlige virksomhed som ny medkontrahent (debitor).

Nordsøenhedens formue holdes efter det foreslåede stk. 2 adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning for, at enheden kan optræde som en selvstændig juridisk person. Samtidig er det fastsat, at enheden selv disponerer over anlægs- og driftsmidler inden for de rammer, der måtte være fastsat i vedtægterne.

Der fastsættes på de årlige finanslove et beløb til dækning af Nordsøenhedens udgifter, jf. stk. 3. Nordsøenheden har mulighed for at anmode Folketingets Finansudvalg om merbevillinger.

Til § 4

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af Nordsøenheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab.

De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et a?k?t?i?eselskab, udøves primært på det årlige virksomhedsmøde, men det er hensigten, at ministeren eller dennes stedfortræder i tillæg hertil vil afholde orienteringsmøder med virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hensigtsmæssigt. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om orienteringsmøder og ad hoc møder.

Erhvervs- og vækstministerens beføjelser omfatter bl.a. den overordnede politiske retning for Nordsøfondens arbejde, beslutninger vedrørende visse justeringer af Nordsøfondens portefølje, herunder udnyttelse af forkøbsret, deltagelse i mindretalsaktiviteter og køb af andele i nabolicenser samt godkendelse af årsrapporter, fastsættelse af bestyrelsens vederlag samt udpegning af medlemmer til bestyrelsen.

Nordsøenheden skal efter det foreslåede stk. 2 afholde g?e?n?e?r?a?lforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte Nordsøenhedens vedtægter. Vedtægterne skal i?n?d?eholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse, ligesom det vil blive fastslået, at b?e?s?tyrelsens formand er forpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre vedtægterne efter behov.

Nordsøenheden skal efter det foreslåede stk. 4 anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhedens første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, d?i?r?e?k?tører og revisorer. Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige.

Til § 5

Nordsøenheden vil efter det foreslåede stk. 1 blive ledet af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal sikre, at Nordsøenheden drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål. Bestyrelsen varetager således enhedens forretningsmæssige ledelse og træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder den overordnede tilrettelæggelse af enhedens arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Nordsøenhedens organisation og virksomhed over for erhvervs- og vækstministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler.

Bestyrelsen ansætter direktionen, der varetager den daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens retningslinjer. B?e?s?t?yrelsens og direktionens virke vil blive reguleret i vedtægterne. Bestyrelsen fastlægger herudover de nærmere rammer for sit virke i en forretningsorden og for direktionen i en direktionsinstruks.

Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og vækstministeren (ejer), bestyrelse og direktion følger opgave- og ansvarsfordelingen for et statsligt aktieselskab som beskrevet i selskabsloven.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger 5-7 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand, jf. stk. 2.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på højst 2 år med mulighed for genudnævnelse. Rammerne for b?e?s?t?y?relsesmedlemmernes virke fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i vedtægterne.

Erhvervs- og vækstministeren kan som eneejer til enhver tid afsætte et bestyrelsesmedlem, men det vil skulle ske på et virksomhedsmøde, eventuelt et ekstraordinært virksomhedsmøde. Ministeren vil ligeledes på et virksomhedsmøde kunne beslutte at afsætte hele bestyrelsen, iværksætte en granskning eller træffe konkrete beslutninger om forholdene i virksomheden.

Bestyrelsen skal efter det foreslåede stk. 3 samlet set have kompetencer til at varetage Nordsøenhedens formål. Bestyrelsen skal således bl.a. have faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet skal have e?r?h?v?e?r?v?smæssig erfaring fra olie- og gasindustrien og såvel erhvervsøkonomiske som administrative kompetencer, der gør dem egnede til at lede virksomheden på hensigtsmæssig vis.

Nordsøenheden skal som tidligere have mulighed for at rekvirere ekstern ekspertise, dersom ekspertisen eller kapaciteten i?k?k?e findes i staten.

Bestyrelseshonoraret vil efter det foreslåede stk. 4 blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelseshonorarets størrelse vil blive fastsat i overensstemmelse med gældende praksis for honorar til bestyrelsesmedlemmer i sammenlignelige statslige virksomheder.

Til § 6

Den daglige ledelse af Nordsøenheden varetages af en d?i?r?e?ktion, som ansættes og kan afskediges af bestyrelsen efter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren.

Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for direktionens arbejde. Direktionen skal udføre de opgaver og følge de retningslinjer og anvisninger for Nordsøenhedens drift, som bestyrelsen har fastlagt. Direktionens virke vil blive reguleret i Nordsøenhedens vedtægter og i en direktionsinstruks.

Bestyrelsen skal desuden påse, at direktionen udøver sit hverv på behørig måde, dvs. at direktionen driver virksomheden ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål samt bestyrelsens retningslinjer.

Til § 7

Nordsøfonden opretholdes som en offentlig fond. For­m?å?let med fonden er at varetage ejerskabet af statens andele i kulbrintelicenser.

For at oppebære en vis form for fleksibilitet foreslås i stk. ?2, at Nordsøfonden kan varetage opgaver, der måtte blive henlagt til den af erhvervs- og vækstministeren.

Det fremgår af bemyndigelsen i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for fondens virke. De nye vedtægter for fonden vil bl.a. omfatte bestemmelser om fondens mulighed for porteføljejusteringer, jf. afsnit 3.4 ovenfor, og om fondens ophør.

Til § 8

Fonden oppebærer indtægter fra salg af Nordsøfondens andel af den producerede olie og gas. Fonden vil også kunne oppebære indtægter fra tariffer, såfremt tredjeparter kobler sig på infrastruktur, som fonden er medejer af. Det er i § 9 fastsat, hvordan indtægterne skal anvendes med henblik på at sikre, at fonden finansielt i videst muligt omfang kan hvile i sig selv.

Til § 9

Bestemmelsen beskriver Nordsøfondens likviditetsstyring.

Placering af licensandelene i en offentlig fond indebærer, at eventuel overskudslikviditet overføres til statskassen som udbytte. Overskudslikviditeten fra fondens aktiviteter skal i prioriteret rækkefølge først anvendes til at dække alle f?o?n?d?e?n?s udgifter vedrørende statsdeltagelsen, herunder administrationsomkostningerne. Renter og afdrag på Nordsøfondens lån skal endvidere afholdes, før overskudslikviditet overføres til statskassen som udbytte.

Fonden er således underlagt en stram likviditetsstyring. Der vil derfor ikke over tid ske nogen likviditetsopbygning i fonden.

Til § 10

På grund af behovet for en fleksibel finansiering af f?o?n?d?e?n?s udgifter vil det fortsat være hensigtsmæssigt at lade finansieringen ske ved statslige genudlån. Den praktiske håndtering vedrørende låneoptagelsen foretages af Danmarks Nationalbank som statens agent på statsgældsområdet.

Omkostningerne til statsdeltagelsen i licenserne forventes dog i en lang årrække at blive mere end dækket af ind­t?æ?g?t?e?r?n?e fra salg af fondens olie og gas.

Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finansministeren. Nordsøenheden har ansvaret for Nordsøfondens låntagning. De genudlån, som Nordsøfonden kan benytte, fremgår af Nationalbankens oversigter. Nordsøenheden påser, at der sker en styring af risici i relation til låneporteføljen. Endvidere påser enheden, at der er overensstemmelse mellem lånoptagelsen og det fastlagte lånebehov.

Til § 11

Der skal efter det foreslåede stk. 1 aflægges regnskaber for Nordsøenheden og Nordsøfonden. Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse indebærer, at den interne bogføring vedrørende henholdsvis enheden og fonden skal holdes adskilt.

Det foreslås i stk. 2, at Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskabsår er kalenderåret, dvs. den 1. januar - 31. december.

Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskaber skal efter det foreslåede stk. 3 revideres af rigsrevisor. Der indgås en aftale om rammerne for intern revision af enhedens og f?o?n?d?e?n?s regnskaber og intern revisions samarbejde med Rigs­revisionen. Den interne revision, som udføres af en stats­au?toriseret revisor, foretages samlet for Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskaber. Med bestemmelsen præciseres det desuden, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af s?t?a?t?e?n?s regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Det indebærer, at revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Erhvervs- og vækstministeren vil få forelagt de reviderede årsrapporter til godkendelse på et virksomhedsmøde, jf. stk. ?4.

Til § 12

Efter den foreslåede bestemmelse kan Nordsøenheden e?f?t?e?r finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår i enheden. Bestemmelsen giver mulighed for, at finansministeren efter drøftelse med Nordsøenhedens ledelse fastlægger de overordnede principper for løn- og ansættelsesvilkår, herunder rammerne for enhedens forhandlinger om indgåelse af f.eks. en virksomhedsoverenskomst. Efter omdannelsen af den statslige enhed til den selvstændige o?f?f?e?n?tlige virksomhed fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i den statslige enhed. Efter omdannelsen vil Moderniseringsstyrelsen dog fortsat have den gældende overenskomst for Nordsøenheden under ob?servation.

Der er 1 tjenestemand ansat ved den statslige enhed Nordsøenheden. Den pågældende fortsætter på tjenestemands­vilkår som ansat i den selvstændige offentlige virksomhed. Den pågældende vil fortsat være tjenestemand omfattet af tjenestemandslovgivningen, og erhvervs- og vækstministeren træffer afgørelser efter tjenestemandslovgivningen. Som ved etableringen af andre selvstændige offentlige virksomheder kan der ikke nyansættes på tjenestemandsvilkår i Nordsøenheden.

Til § 13

Med henblik på at sikre, at statens samlede viden om olie og gas udnyttes bedst muligt, skal Nordsøenheden have m?u?l?i?ghed for at trække på eksisterende statslig ekspertise. Nordsøenheden forventes således fortsat at have et tæt samarbejde med Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Samarbejdet er nærmere beskrevet i en samarbejdsaftale mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Nordsøenheden vil skulle refundere de udgifter, herunder lønudgifter, Energistyrelsen og GEUS vil få i den forbindelse. Det vil sige, at dersom enheden rekvirerer vurderinger m.v. fra Energistyrelsen eller GEUS, der ikke allerede eksisterer eller alligevel ville blive tilvejebragt, vil der skulle ske en refusion af udgifterne efter de gældende timetakster. Nordsøenheden skal således ikke betale for vurderinger m.v., Energistyrelsen eller GEUS har udarbejdet til egen brug.

Det foreslås endvidere, at Nordsøenheden fortsat vederlagsfrit kan rekvirere oplysninger om Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og GEUS til brug for varetagelsen af statsdeltagelsen. Begrundelsen for den vederlagsfri rekvirering er, at staten i forvejen er i besiddelse af sådanne oplysninger. Rettighedshavere til licenser efter undergrundsloven indsender således i forvejen prøver og andre oplysninger, der tilvejebringes under udøvelse af virksomhed omfattet af loven, til Energistyrelsen og GEUS uden vederlag. Nordsøenheden kan rekvirere disse oplysninger om undergrunden både i forbindelse med licensområder, den selv administrerer statsdeltagelsen i, som øvrige områder. Nordsøenheden skal ikke, bortset fra kopieringsomkostninger, betale for at få adgang til oplysningerne.

Til § 14

Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren som eneejer af virksomheden skal føre tilsyn med Nordsøenhedens og Nordsøfondens virksomhed, herunder efterlevelsen af denne lov.

I medfør af stk. 2 skal Nordsøenheden efter anmodning stille enhver oplysning om statsdeltagelsen og varetagelsen heraf til rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Sådanne oplysninger meddeles direkte til erhvervs- og vækstministeren (via Erhvervs- og Vækstministeriets departement) og i?k?k?e på et virksomhedsmøde. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler herom i vedtægterne.

Til § 15

Loven træder efter den foreslåede bestemmelse i kraft den 1. juni 2014.

I medfør af stk. 2 sker Nordsøenhedens overtagelse af den statslige enheds hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2014, ligesom de bevillings­mæssige ændringer som følge af loven optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2014.

Det foreslås i stk. 3, at de skattemæssige bestemmelser i § ?1?6 har virkning for indkomståret 2015 og senere indkomstår.

Til § 16

Til nr. 1

Henvisningen til skattefritagelsesbestemmelsen i sel­s?k?a?b?sskattelovens § 3 udgår som følge af forslaget om, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse for så vidt angår indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, jf. lovforslagets § ?1?6, nr. 2.

Til nr. 2

Det foreslås, at statslige institutioner og andre enheder, der som udgangspunkt er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3, fremover skal være skattepligtige af al indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven.

Forslaget indebærer, at de pågældende institutioner og enheder fremover vil være skattepligtige af indkomst ved indvindingsvirksomhed - som det allerede gælder i dag - men også af indkomst ved tilknyttet virksomhed.

Forslaget ændrer ikke på reglerne om opgørelsen og beskatningen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatte­l?o?v?e?n. Beskatningen sker således fortsat via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat og via den særlige kulbrinteskat.

Enheder, der er omfattet af den nye affattelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og som har indtægt ved indvinding af olie og gas - dvs. indkomst, som er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som samtidig er omfattet af l?o?v?e?n?s § 4 - betaler selskabsskat og tillægsselskabsskat efter lovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter lovens kapitel 3 A af sådan indkomst. Dette svarer til beskatningen efter de alle­r?e?d?e i dag gældende regler.

Indtægter ved indvindingsvirksomhed omfatter efter kulbrinteskattelovens § 4 indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter, indtægt fastsat som en andel af indvundne kulbrinter eller værdien heraf, fortjeneste eller tab ved salg af rettigheder til efterforskning og indvinding af kulbrinter, fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberet­t?i?g?e?d?e aktiver, der har været anvendt i forbindelse med kulbrintevirksomheden, samt finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden.

Enheder, der er omfattet af den nye affattelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og som har indtægt ved tilknyttet virksomhed - dvs. indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som ikke samtidig er omfattet af lovens § 4 - vil alene skulle betale selskabsskat, men ikke tillægsselskabsskat eller kulbrinteskat af sådan indkomst.

Indkomst ved tilknyttet virksomhed omfatter indtægt ved anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter. Indtægt fra virksomhed, der består i opbygning, drift og ved­l?i?g?eholdelse af efterforsknings- og produktionsanlæg, samt virksomhed med udøvelse af servicefunktioner, der er knyttet til driften af anlæggene, er også anset for at være indtægt fra tilknyttet virksomhed.

Til nr. 3

Skat, der betales af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt. - dvs. indkomst ved ind­v?i?n?d?i?n?gsvirksomhed, der oppebæres af enheder og institutioner omfattet af selskabsskattelovens § 3 - tilfalder staten, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 5.

Det foreslås, at skat, der betales af indkomst omfattet af den foreslåede udvidelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt. - dvs. indkomst ved tilknyttet virksomhed - tilsvarende skal tilfalde staten. Det betyder, at kommuner og r?e?g?i?o?n?e?r ikke får andel af skatten af sådan indkomst.

Til § 17

Den nuværende lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden ophæves ved ikrafttræden af den nye lov.

Til § 18

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.