Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 7. maj 2014

1. Ændringsforslag

Enhedslisten har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2014 og var til 1. behandling den 1. april 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvlaget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 31. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del - bilag 12. Den 12. marts 2014 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 29 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at det er nødvendigt at stramme reglerne om kønsopdelt lønstatistik, og finder det unødvendigt at indlemme en lang række små og mellemstore virksomheder i reglerne. Partierne mener, at en sådan ændring kun vil være med til at belaste disse virksomheder med flere administrative byrder, der forværrer deres konkurrenceevne. Partierne undrer sig desuden over, at regeringen bl.a. begrunder forslaget i, at der på nuværende tidspunkt ikke bliver indberettet korrekt. V, DF og KF mener i stedet, at regeringen burde tage hånd om dette problem, sådan at de virksomheder, som i dag er forpligtet til at indberette lønoplysninger, rent faktisk gør det.

V, DF og KF finder det yderst problematisk, at lovforslaget medfører, at virksomheder med helt ned til 10 fuldtidsansatte, hvoraf tre er mænd og tre er kvinder, hvert år skal indberette lønstatistik til Danmarks Statistik. Bekymringen skyldes, at indberetninger ned til så få personer kan være med til at krænke den enkelte medarbejders ret til personlige lønoplysninger, sådan som Datatilsynet har påpeget det i sit høringssvar til lovforslaget. Desuden mener de tre partier, at ændringen forringer kvaliteten af lønstatistikkerne, da opgørelsesgrundlaget ikke vil være tilstrækkeligt funderet.

V, DF og KF mener desuden, at lovforslaget griber ind i nuværende og fremtidige overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, sådan som det nævnes i høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Partierne er enige i, at ligeløn på arbejdsmarkedet stadig skal være et fokusområde, men politiske reguleringer skal foretages på et sagligt, fagligt og fornuftigt grundlag, hvor respekten for den enkelte medarbejder er i højsædet. Det mener V, DF og KF ikke er tilfældet med dette lovforslag. Af de nævnte årsager kan V, DF og KF ikke støtte lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke stemme for det af EL stillede ændringsforslag. SF bemærker, at begge arbejdsgiverforeninger i høringssvarene siger, at de selv som forening i forvejen anvender det lønbegreb, som også Danmarks Statistik benytter. Det mener SF er tilstrækkelig garanti, og derfor mener vi ikke, at der er behov for at tage den præcisering med, som ændringsforslaget opridser. Præciseringen kunne desuden utilsigtet risikere at bremse for f.eks. enkelte arbejdspladser, der gerne vil arbejde med endnu mere retvisende lønbegreber.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Uanset om det stillede ændringsforslag bliver vedtaget, vil mindretallet stemme for lovforslaget.

Enhedslisten støtter lovforslaget og stemmer for det ændringsforslag, som vi har stillet. Enhedslisten finder, at det er et godt lovforslag, men vores ændringsforslag vil gøre det meget bedre. Ændringsforslaget handler om lønbegreber, som vi tidligere har diskuteret i forbindelse med den tidligere Lønkommission. I bemærkningerne til lovforslaget understreges det, at arbejdsgiverne har metodefrihed, når de enten selv eller via deres arbejdsgiverforening udarbejder deres lønstatistik. I høringsnotatet angiver ministeriet, at Danmarks Statistik bruger lønbegrebet standardberegnet timefortjeneste. Det er et kønsneutralt begreb. Imidlertid benytter en del af arbejdsgiverne det såkaldte fortjeneste pr. præsteret arbejdstime. Det betyder, at lønnen vokser, når en kvinde tager en sygedag for at passe sit barn eller går på barselsorlov. Når arbejdsgiverne bruger deres metodefrihed til at bruge det sidstnævnte lønbegreb, undergraver det den kønsopdelte lønstatistik. Det er ikke hensigtsmæssigt, og Enhedslisten har derfor stillet ændringsforslag om, at lønstatistikken skal tage udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste.

Ud over dette ønsker Enhedslisten at understrege, at den kønsopdelte lønstatistik er et redskab, som kan bruges til at bekæmpe de uforklarlige lønforskelle mellem mænd og kvinder. Men hvad er baggrunden for den såkaldte forklarlige lønforskel? Det handler jo først og fremmest om det kønsopdelte arbejdsmarked. Vi kan citere fra de forskere, som var med i Lønkommissionen, og om Finansministeriets såkaldte objektive lønforskelle hedder det videre: »Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at de »forklarede« andele ikke siger noget om, hvor retfærdige eller uretfærdige lønforskellene er på de enkelte områder«, jf. »Lønforskelle mellem mænd og kvinder i 2007 - analyser for Lønkommissionen, SFI 2010«. Et fortvivlende punkt i den danske ligelønslov er den manglende definition af arbejde af samme værdi. Det er et væsentligt område, som vi vil tage op ved en senere lejlighed.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) I den under nr. 3 foreslåede § 5 a affattes stk. 3, 3. pkt., således:

»Standardberegnet timefortjeneste skal anvendes som lønbegreb for alle lønmodtagere i lønstatistikken.«

[Obligatorisk anvendelse af standardberegnet timefortjeneste som lønbegreb i kønsopdelt lønstatistik]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring vil det blive obligatorisk at anvende standardberegnet timefortjeneste som lønbegreb i kønsopdelt lønstatistik. Kollektive overenskomster i medfør af § 1, stk. 5, skal på samme måde stille krav om standardberegnet timefortjeneste som lønbegreb i lønstatistikken for at kunne fravige § 5 a.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Prehn (S) Karin Gaardsted (S) Troels Ravn (S) Astrid Krag (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Liv Holm Andersen (RV) nfmd. Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Stine Brix (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Jane Heitmann (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Inger Støjberg (V) Fatma Øktem (V) Pia Adelsteen (DF) Liselott Blixt (DF) Martin Henriksen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Merete Riisager (LA) fmd. Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.