L 127 Forslag til lov om ændring af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v.

(Særlige rettigheder og immuniteter til Palæstinas mission i Danmark).

Af: Udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF)
Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 03-04-2014

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2014

20131_l127_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. april 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v.

(Særlige rettigheder og immuniteter til Palæstinas mission i Danmark)

§ 1

I lov nr. 567 af 30. november 1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.v. foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Der kan ved aftale indrømmes Palæstinas mission i Danmark, missionens personale og familiemedlemmer tilhørende personalets husstand særlige rettigheder og immuniteter i et omfang, der ikke går videre end de rettigheder og immuniteter, der indrømmes diplomatiske repræsentationer her i landet.«

2. I § 2 ændres »§ 1« til »§§ 1 og 1 a«, og efter »nævnte overenskomster« indsættes »og aftaler«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2014.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.