Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 85:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ændring af kravene til godkendelse som kørelærer).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 27.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Nonbo som Venstres ordfører.

Tak. Det her lovforslag, vi skal behandle nu, drejer sig om ændring af kravene for godkendelse som kørelærer. Det indeholder i grundprincippet mange gode initiativer, som kørelærerne sådan set har bedt om i rigtig mange år. Den mest, kan man sige, vidtgående eller store ændring i det er, at vi gerne vil have, at der er en form for et pædagogisk grundkursus, før man kan gå i gang med den egentlige kørelæreruddannelse. Det lyder meget fint, så længe det bliver et færdselsrelateret kursus, således at kørelærerne virkelig kan formidle til eleverne, hvad det vil sige at køre stærkt, hvad det vil sige at køre risikovilligt, kalder man det. Andre kalder det at køre råddent. Men altså, at man får gennemgået, hvilke risici der er ved at være i besiddelse af et køretøj.

Der ligger høringssvar til det her. I lovforslaget lægges der op til, at man skal have bestået det her grundkursus, inden man kan gå i gang med den egentlige kørelæreruddannelse. Der er nogle kørelærere, der mener, at det bør være en integreret del af selve kørelærerundervisningen. Jeg vil så lande på en tredje position og sige, at det jo egentlig burde være valgfrit. For hvis man har kurset forudgående, bliver man jo tvunget til at tage det om, hvis det skal være en integreret del. Og hvis man vil have det som integreret del, er det fint med mig. Men hovedsagen er, at man ikke får sin kørelærerautorisation, før man har bestået det pædagogiske grundkursus.

En anden ting, som også er en del af lovforslaget, er, at vi hæver aldersgrænsen fra 21 år til 24 år, før man må uddanne sig som kørelærer og få en autorisation. Der var det et spørgsmål om, om vi måske ikke i stedet for skulle sige, at man skal have haft kørekort i et vist antal år, således at man har erfaringen med at køre bil, vel vidende at det jo ikke er noget, vi kan måle, for man kan jo godt i teorien tage kørekort som 18-årig og så ikke røre en bil og så efter 6 år tage kørelæreruddannelsen. Men omvendt kan man jo i hvert fald også tage kørekort som 23½-årig og gå direkte i gang med at blive kørelærer. Der ville det i hvert fald være rart, at man ligesom har en del undervisning.

Ellers vil vi sige, at det er meget fint, at vi også stiller krav om, at kørelærerne skal kunne have kørekort i andre kategorier end lige netop det, de underviser i. Man kunne forestille sig en kørelærer, der har kørekort til motorcykel og underviser i at køre på motorcykel. Der ville det være rart, at han også kender andre køretøjer og adfærd og baggrund. Så det er ganske fint.

Det er også ganske fint, at man lægger en 5-dages efteruddannelse ind hvert 5. år. Her er der i høringssvarene også nogle spørgsmål om, om det skal være 5 dage i træk, eller det skal være f.eks. 5 på hinanden følgende ugedage, altså f.eks. 5 mandage i træk. Der er ligefrem et høringssvar, der lægger op til, at man skal have 1 dag om året de næste 5 år. Det synes jeg måske ikke lige er så hensigtsmæssigt. Men det er jo også noget, der kan varieres.

Men det er alt i alt et lovforslag, som vi vil se meget positivt på i Venstre, og vi vil under udvalgsbehandlingen se, om der er nogle småting, der skal justeres for at gøre lovforslaget måske endnu bedre. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Alt for mange unge bilister er involveret i trafikulykker. En tredjedel af alle ulykker involverer unge mellem 18 og 24 år, og det er, selv om aldersgruppen kun udgør ca. 10 pct. af befolkningen. Forudsætningen for at blive en god bilist er, at man har en god køreuddannelse, og det kræver en god kørelærer. Det er derfor, at vi i dag behandler forslaget om forbedringer af kørelæreruddannelsen.

I modsætning til stort set alle andre undervisningsstillinger er der i dag ikke et krav om, at man har gennemført en pædagogisk uddannelse for at kunne starte på kørelæreruddannelsen. Det laver vi om på med det her forslag. En ny betingelse for at kunne starte på kørelæreruddannelsen skal være, at ansøgeren har gennemført et godkendt pædagogisk undervisningsforløb. Samtidig skal kørelærerens faglighed styrkes igennem øget efteruddannelse. Det vil med lovforslaget blive obligatorisk for kørelærere at efteruddanne sig minimum hvert femte år. Desuden stiller vi med lovforslaget krav til kørelærerne om, at de har kendskab til andre typer af køretøjer end det, de underviser i. Vi mener også, det giver god mening, at der er et alderskrav til kørelærere for at sikre, at man har den nødvendige erfaring, inden man begynder at undervise andre i at køre rundt på vores veje.

Målet er, at færre nye bilister involveres i trafikulykker. Det er noget, som vi Socialdemokrater støtter, og derfor kan vi varmt anbefale de her forbedringer til kørelæreruddannelsen.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Med hensyn til ændringen af færdselsloven har et udvalg bestående af repræsentanter for en række offentlige og private aktører inden for kørelærerområdet udarbejdet en række konkrete forslag til at forbedre kørelæreruddannelsen. Bl.a. foreslås det, at alderskravet hæves fra 21 år til 24 år, at ansøgeren skal have kørekort til almindelig bil, motorcykel, stor lastbil og lastbil med anhænger, og derudover skal personer, der starter på kørelæreruddannelsen, have gennemført et pædagogisk grundforløb med fokus på voksenundervisning.

Det nuværende krav om, at ansøgere skal have kørt regelmæssigt inden for de sidste 3 år, ændres til, at ansøgere ikke må have været frakendt førerretten inden for de sidste 2 år. Her kunne man rejse det spørgsmål: Kan man overhovedet være kørelærer, hvis man har fået frakendt førerretten? Man kan vel næppe være det bedste eksempel til at lære andre at begå sig fornuftigt i trafikken.

Kravet om at gennemføre et pædagogisk grundforløb med fokus på voksenundervisning kan man også sætte spørgsmålstegn ved. Vil det give bedre bilister? Det tror jeg ikke. Og der er også lagt op til, at man kan få merit i forhold til dette krav. Men det er dog ikke nærmere beskrevet i lovforslaget, hvad der kan erstatte et pædagogisk grundforløb. Det vil vi i Dansk Folkeparti gerne have præciseret.

Kravet til, at ansøgere skal have kørekort til almindelig bil, motorcykel, stor lastbil og lastbil med anhænger, virker heller ikke sådan gennemtænkt. Man skal vel som udgangspunkt have kørekort til den kategori, man skal undervise i. Hvorfor skal man have kørekort til en lastbil, hvis man skal undervise i kørsel i en personvogn? Det vil også være en væsentlig fordyrelse af uddannelsen og ikke nødvendigvis bringe kvalitet ind i den her uddannelse.

Dansk Folkeparti kan ikke se, hvordan anbefalingerne i det her lovforslag skal forbedre selve kørelæreruddannelsen og dermed give bedre bilister. Der er ikke et ord om, hvordan undervisningen af kørelærere efterfølgende skal være i praksis. Det virker som endnu et hovsaforslag fra Justitsministeriet, som rejser flere spørgsmål, end det giver svar. Man kunne jo også godt forvente, at der skulle være noget selvjustits på det her område, og man kunne måske også få den tanke, at der var nogle politikere, der burde sendes på et kursus – og ikke kun af 5 dages varighed.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen radikal ordfører, og så er det fru Annika Smith som SF's ordfører, værsgo.

Jeg holder talen på vegne af SF's ordfører, hr. Jonas Dahl, som desværre ikke kan være til stede.

Kørelærerne har en vigtig rolle. Det er dem, som oplærer de kommende bilister, der skal køre rundt på vores veje, og samtidig er det dem, som giver især unge mennesker en første introduktion til, hvordan man agerer i trafikken. Kørelærerne fungerer alt i alt som en slags rollemodeller for nye bilister. Derfor er det også vigtigt, at vi sikrer, at de danske kørelærere er både kompetente og ansvarlige, så vi dermed får nogle gode nye bilister på vejene. Det sikrer lovforslaget ved at stille krav til, at man har kørekort til et bredt udsnit af de forskellige køretøjskategorier og samtidig ikke inden for de sidste 2 år har været frakendt førerretten eller fået denne inddraget administrativt.

Samtidig er det vigtigt, at vi sikrer kørelærernes pædagogiske kompetencer, så vi kan sikre, at de kommende bilister får en god oplevelse, når de skal erhverve deres kørekort. Der gælder i dag ingen formelle krav til kørelærernes pædagogiske uddannelse eller evner, men med dette lovforslag fokuserer vi på kørelærernes evne til at virke som rollemodeller og deres evne til at skabe den fornødne holdnings- og adfærdspåvirkning af eleverne. Og netop holdnings- og adfærdsbearbejdelse er en vigtig del af kørelærernes opgaver. Det er især de helt unge køreelevers holdning til færdsel og færdselssikkerhed, der skal præges i retning af en sikker og hensynsfuld kørsel. Det arbejde kræver naturligvis en modenhed, og det kan lovforslagets krav til en mindstealder på 24 år frem for de nuværende 21 år være med til at sikre.

Med lovforslaget sikrer vi et kvalitetsløft af kørelæreruddannelsen og sikrer, at kørelærerne løbende efteruddannes under deres virke. På den måde får vi kompetente kørelærere, som kan være med til at skabe ansvarlige bilister på de danske veje. Jeg skal derfor sige på vegne af SF og på vegne af De Radikales ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, at vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Vi ser lovforslaget som et led i den efterhånden lange række af tiltag, hvis formål jo er forøget færdselssikkerhed. Det synes vi er rigtig godt. Og vi bemærker også, at en central del af lovforslaget jo netop går på den holdnings- og adfærdsbearbejdning, der skal finde sted, og som er en vigtig opgave for kørelærere, især med henblik på mange af de unge mennesker, som er blevet 18 år og får sig et kørekort.

Det viser sig jo – og det er en gammel sandhed – at de unge under 25 år udgør 10 pct. af befolkningen, men de er involveret i en tredjedel af alle færdselsulykker. Det er helt tydeligt, at mange unge mennesker, som lige har fået sig et kørekort, overvurderer egne evner – de mangler selvfølgelig erfaring, det er klart, i og med at de lige har fået kørekortet – og dét kombineret med høj fart, som jo ofte gør sig gældende, er en meget farlig cocktail. Så det er rigtig godt, at man sætter ind med en forøget holdnings- og adfærdsbearbejdning som en del af kørelæreruddannelsen.

Vi synes jo også, at det er nyttigt, at man på den måde giver kørelærerne nogle redskaber, så de kan spotte kommende fartdjævle og vanvidsbilister. Det kræver selvfølgelig også lidt psykologisk indsigt, og ikke kun pædagogisk, men vi er da nået et skridt ad vejen, ved at kørelærerne får nogle værktøjer til at kunne bearbejde dem, som skulle have de tanker.

Jeg vil sige om kravene til de pædagogiske virkemidler, at de skal udmøntes i samarbejde med Undervisningsministeriet, og så må man jo gå ud fra, at det er den højeste ekspertise i landet. Det er også nødvendigt, når man ser på udbuddet af voksenpædagogiske grundkurser, og hvad det hedder alt sammen; det er ikke alt sammen af lige høj kvalitet, og det er ikke alle udbydere af den slags uddannelser, der sikrer en ordentlig kvalitet, vil jeg sige.

Enhedslisten er ikke vild med delegationsbestemmelsen vedrørende kravene til forudgående erhvervelse af diverse kørekort – der er nævnt motorcykel, personbil, lastbil med påhæng osv. og erhverspersonbefordring. Vi synes, det er et godt krav; det giver en bredere forståelse af, hvordan medtrafikanter og andre køretøjer gebærder sig i trafikken. Men hvorfor så ikke indskrive det i loven? Hvis man er enig om det, hvorfor skal det så være via en delegationsbestemmelse? Det kan jeg ikke helt forstå.

Ligeledes med hensyn til betingelserne for godkendelse som kørelærer: der overgår man efter lovforslaget nu til, at man ikke må have været frakendt førerretten de sidste 2 år. Det synes jeg er godt, men der bliver gjort opmærksom på, at det skal både være ved ubetinget og betinget frakendelse af førerretten, og det skal i øvrigt også gælde ved efteruddannelse, når man skal søge om godkendelse igen.

Men jeg bemærker, at der står »bør« omfatte ubetinget og betinget frakendelse de steder i forslaget, hvor jeg har kunnet spotte det, og jeg spørger direkte: Er det indeholdt i lovforslaget, eller er det bare sådan en »bør«-bestemmelse, som så på en eller anden måde skal omsættes via delegationsbestemmelsen? Det kan jeg ikke helt få hold på, men det regner jeg da med ministeren kan give svar på.

Vi støtter i høj grad forhøjelsen af aldersgrænsen for at kunne blive kørelærer fra 21 til 24 år, men vi kan ikke støtte, at § 66, stk. 2, nr. 1-3 udgår i forbindelse med fornyelse af godkendelsen. Det kan vi ikke, fordi kørelæreren, som det er nu, skal have bedrevet teoretisk og praktisk undervisning og taget elever op til prøve eller have fungeret som prøvesagkyndig. Det bliver så erstattet af den her obligatoriske efteruddannelse med en forventning om, at kørelærerne har vedligeholdt deres faglige kompetencer.

Det synes vi godt nok er for løst, for vi synes egentlig, at det bedste bevis på, om kørelærere har bevaret deres faglige kompetence, vel egentlig er, at de har undervist, og at de har taget elever til prøve, som ikke er dumpet en masse. På den måde – eller ved at man som prøvesagkyndig jo fungerer som censor, det synes vi også er et rigtig godt grundlag – kan man efter vores mening i virkeligheden sikre den bedste kvalitet. Så vi er faktisk imod, at man fjerner § 66, stk. 2, nr. 1-3.

Så bemærker vi selvfølgelig, at undervisningen af kørelærere i privat regi ikke er omfattet af offentlighedsloven, hvilket jo efter vores mening giver anledning til at sige, at så bør uddannelsen ligge som en AMU-uddannelse på de offentlige AMU-centre, for så har vi da fuld indsigt i, hvad det er, der foregår, og at den undervisning, der finder sted, er af en ordentlig kvalitet.

Men vi støtter i stor udstrækning lovforslaget – med de enkelte undtagelser, jeg har nævnt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance synes jo, det er fint, at man sørger for at sikre kvaliteten af uddannelser, især når det gælder undervisere, der skal lære andre mennesker noget, men jeg må indrømme, at vi synes, at man stiller for mange krav med det lovforslag, som der her foreligger. Vi synes bl.a. ikke, at der bør stilles krav om, at en ansøger for at kunne påbegynde kørelæreruddannelsen skal have kørekort til kategori A, B, C og C/E samt kørekort til erhvervsmæssig personbefordring. Vi synes simpelt hen, det er for bureaukratisk, og at det kommer til at udelukke for mange, og af den grund kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Fra konservativ side vil vi ikke afvise forslaget endnu, for det, jeg lyttede mig til, var jo, at hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten faktisk havde en række gode synspunkter og input. Det er ikke så tit, det sker, men lige præcis med det her lovforslag vil jeg sige, at de ændringsforslag, som der blev stillet i udsigt, kommer vi til at støtte, for vi er enige med Enhedslisten med hensyn til de bekymringer, der var fra Enhedslistens side. Vi har som alle andre overordnet et positivt syn på lovforslaget, altså at vi her går ind og prøver på at sikre at forbedre kvaliteten i kørelæreruddannelsen og dermed også i forhold til den køreundervisning, man så kommer til at give eleverne siden hen. Det er vi meget enige i. Vi er også meget enige i, at man her går ind og styrker kørelærernes pædagogiske egenskaber, sådan at de bliver endnu bedre til at undervise eleverne i en god adfærd og holdning i trafikken. Jeg tror faktisk, det er noget af det, der virkelig kan batte noget nu, det er det, vi er nået til nu, altså at det er adfærden, holdningen i trafikken, vi skal bearbejde og gøre endnu bedre, så det er vi også helt enige i.

Vi er for så vidt også enige i, at en kørelærer skal have forståelse for og indsigt i forskellige køretøjstyper, sådan at man ved, hvordan de reagerer i trafikken; f.eks. hvad man kan forvente, og hvad man ikke kan forvente, når man kommer kørende i bil og møder en lastbil. Det er fint nok. De krav til, hvilket kørekort man skal have erhvervet inden, kan vi godt støtte. Men jeg kan ikke se, det giver nogen som helst mening, at man skal have et taxakørekort. Taxa bliver normalt kørt i en personbil, og en personbil opfører sig jo nogenlunde på samme måde, uanset om det nu er en taxa eller ikke er en taxa – burde i al fald gøre det. Der kan så være noget forskel i det, afhængig af hvem der sidder bag rattet, men jeg går jo ikke ud fra, at det er det, man skal lære. Så det giver ikke rigtig nogen mening, at man stiller krav om, at man skal have et erhvervskørekort til personbil, og at man skal have erhvervskørekort til bus, hvis man vil undervise folk i at køre bus og lastbil. Det giver ingen mening, og der bør man altså pille den kategori ud, og man kunne måske oven i købet, som hr. Henning Hyllested pointerede, skrive det direkte ind i loven her, altså at det ikke er en ministerbeføjelse, men hvad det er for nogle kategorier, man skal have erhvervet kørekort til. Det ville være klædeligt, og det ville være meget bedre. Sådan et ændringsforslag støtter vi helt sikkert fra konservativ side, også selv om det er Enhedslisten, der kommer til at stille de ændringsforslag. Der er ingen problemer i det.

Vi har så også nogle spørgsmål i forhold til det her med, hvornår man kan blive frakendt retten til at være kørelærer. I dag er det jo sådan, at man skal have en ubetinget frakendelse af kørekort, det vil sige, at når man ikke har noget kørekort, skal man selvfølgelig ikke være kørelærer, det er indlysende logisk, selvfølgelig skal man ikke det, fordi lovgivningen er indrettet sådan, at den kørelærer, der sidder ved siden af eleven, faktisk er den, der har ansvaret for køretøjet. Det er også derfor, at en kørelærer faktisk ikke må sidde og tale i håndholdt mobiltelefon, mens der er en elev, der fører køretøjet. Sådan er det. Så selvfølgelig skal man have kørekort, men ved en betinget frakendelse, hvor man med det samme er oppe til en kontrollerende køreprøve, generhverver på stedet, der er ingen problemer, og man kan køre videre, er det problematisk, at man så oven i købet mister sit arbejde, og det vil vi gerne have bedre argumentation og dokumentation for, altså at det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden. Jeg synes, man kommer lidt let hen over det ved gennemgangen af lovforslaget, og det vil vi spørge ind til.

Men overordnet set er vi positive over for lovforslaget her, og vi støtter meget gerne de ændringsforslag, jeg kan forstå kommer fra Enhedslistens side af. Det kunne måske så oven i købet være, vi så har et flertal.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for den positive holdning til og modtagelse af det her forslag.

Som man også kan læse, fremlagde Færdselssikkerhedskommissionen jo i maj måned i år sin nye handlingsplan, hvor en af anbefalingerne jo som sagt var en forbedring af kørelæreruddannelsen. Jeg kan huske, når vi har diskuteret færdsel her, at jo i særlig grad hr. Karsten Nonbo flere gange har spurgt til det her, og derfor er jeg også glad for Venstres opbakning til forslaget.

Som sagt er der faktisk rigtig mange elementer i forslaget. Det er jo en omfattende reform, vi lægger op til. Der er krav om et voksenpædagogisk forløb. Der er også nu en aldersgrænse, som ændres fra de nuværende 21 år til de foreslåede 24 år, for, hvornår man kan blive kørelærer. Der vil nu blive stillet særlige krav til køreerfaring, og der bliver så også stillet krav om kørekort til flere kategorier. Og det er lidt svaret til det, hr. Jørn Dohrmann var inde på. Regeringen har den opfattelse, at når man forbedrer kvaliteten af kørelæreruddannelsen, får man bedre kørelærere ud af det. Og bedre kørelærere er også folk, der er bedre i stand til at undervise folk, der skal have en bil at køre i. Ergo får vi også bedre bilister på vores veje.

Det her hænger jo sammen med, at der forud for hele det her arbejde har været diskussioner om, at der har været nogle tilfælde, hvor man syntes det måske så lige løst nok ud med noget af det, der foregik, og derfor ændrer man det, som man gør.

Så alt i alt er det selvfølgelig et ganske udmærket forslag, som jo ud over de elementer, der ligger i det, så også har, kan man sige, det videre perspektiv, altså den obligatoriske opfølgende efteruddannelse som et helt centralt element. Så alt i alt er det selvfølgelig ganske udmærket forslag, og jeg takker for opbakningen.

Der er rejst en hel masse tekniske spørgsmål, som jeg synes vi skal klare i udvalgsbehandlingen, og det betyder, at der selvfølgelig kommer svar på de spørgsmål. Det stiller vi os selvfølgelig hjertens gerne til rådighed for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Tak for det. Jamen det, jeg gerne vil spørge justitsministeren om, er jo sådan set: Hvorfor så ikke kontrollere de her kørelærere, ligesom man gør med synshaller f.eks.? Der foretager man sådan nogle uvildige kontroller og ser, om de nu gør det godt nok. For jeg kan høre, at justitsministeren jo ikke har tiltro til de folk, der har mulighed for at give et kørekort til nogle af de unge mennesker. Hvorfor bliver der ikke holdt øje med de folk, hvorfor følger man ikke op og siger: Nu skal vi altså også have en kontrol med, at det, I har lært i løbet af de her 5 dage på det her kursus, også er det, I videreformidler?

For vi må vel også erkende, at der er nogle – både lærere, kørelærere og andre folk – som måske er havnet på de forkerte hylder og måske ikke burde være kørelærer, fordi de ikke kan formidle det budskab, der skal ud. Så jeg vil bare spørge justitsministeren: Hvordan vil han følge op på, at der også sker en kontrol her, så man har de rigtige folk ansat?

Justitsministeren.

Der er ingen tvivl om, at med det her forslag vil vi sikre – om man vil – at flere vil ramme skiven fremover. For det, at du øger, forbedrer kvaliteten af kørelæreruddannelsen, det, at du har obligatorisk krav om efteruddannelse – bare for at nævne et element – er med til at løfte hele området. Så derfor er det det, der er svaret på det. Her kommer der markante forbedringer ind i kørelæreruddannelsen, som vil betyde, at den løbende opkvalificering af kørelærernes uddannelse nu er sat i system.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jo, men vi mangler jo stadig væk det der med, hvordan man så vil føre kontrollen. Altså, at man har fået 5 dages efteruddannelse, er jo en ting, men det skal vel også føre til, at kørelæreren er blevet bedre? Og der spørger jeg bare til, hvordan justitsministeren så vil kontrollere det.

Så spurgte jeg også i min tale ind til det med merit: Hvordan vil man overføre det, hvad er det, der gælder på det område? Det står der jo ligesom bare som flotte ord. Lad os få nogle eksempler på bordet på, hvordan man kan få overført noget merit her.

Justitsministeren.

I forhold til meritoverførsel og andet synes jeg, at vi skal prøve at svare på det spørgsmål i udvalget. Det kan man helt sikkert få svar på der. Og så tror jeg bare, at man i forhold til det, vi diskuterer her, altså om det her hjælper på at løfte kvaliteten ikke bare nu og her, men også kontinuerligt, må sige, at det gør det. Så man kan sige, at kvaliteten bliver løftet automatisk med det, der kommer til at ske nu, og det er det, der er det helt centrale.

Så kan man måske godt sige: Hvad kan man bruge 5 dages efteruddannelse til? Altså, 5 dage er meget for folk, som i fuldtidserhverv beskæftiger sig med kørelæreruddannelsen, altså underviser unge i at tage kørekort. Så 5 dage kan bestemt godt bruges, og jeg er helt tryg ved, at det også vil være et kvalitativt løft af uddannelsen på det her område.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til justitsministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.