Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 31.10.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Louise Schack Elholm fra Venstre.

Dette lovforslag er et bevis på regeringens fejlslagne politik på ghettoområdet. Jeg forstår godt ønsket om at komme af med ghettoerne, men det er desværre ikke nok at afskaffe ordet. Problemerne forsvinder jo ikke af den grund. Der vil stadig være boligområder, som er utrygge, hvor folk er bange for at gå ud om aftenen; boligområder, hvor danskere får begået indbrud, fordi de er danskere; boligområder, som brandvæsenet ikke tør køre ud til, uden at politiet er med; boligområder, hvor danskere ikke får juletræ, og jeg kunne desværre blive ved. Disse boligområder forsvinder ikke, bare fordi regeringen afskaffer ordet ghetto.

Ministeren gjort det hurtigt klart efter sin tiltræden, at ministeren ønskede at gøre op med det, han kaldte etnicitetskriteriet. Det er det kriterium, hvor man ser på, hvor mange beboere uden vestlig baggrund der er i boligområdet. Det har ikke været muligt for ministeren at gøre helt op med det kriterie, men i stedet har ministeren med dette lovforslag udvandet betydningen af kriteriet. I dette lovforslag tilføjes der nemlig to nye kriterier, så der fremover er fem kriterier. De to nye kriterier er et uddannelseskriterie og et indkomstskriterie, og disse to kriterier har nær sammenhæng med det allerede eksisterende kriterium om tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er sandsynligheden for, at det er disse tre kriterier, man lever op til, stor.

Til gengæld kan et boligområde opfylde både kriteriet med hensyn til kriminalitet og kriteriet vedrørende ikkevestlig baggrund og alligevel ikke komme på den tidligere ghettoliste. Det er åbenbart i orden, at der både er parallelsamfund og masser af kriminelle, hvis bare de har uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Problemet med denne udvanding af kriterierne er, at vi ikke får taget fat der, hvor problemerne er. Et helt konkret eksempel fra min egen egn i Region Sjælland er Askerød. Askerød ryger med de nye kriterier ud af listen, men betyder det, at Askerød nu er et trygt område? Nej, det gør det altså desværre ikke. Det tyder blot, at der fremadrettet ikke vil blive taget nye initiativer for at hjælpe Askerød.

Samtidig med udvandingen af kriterierne har man også valgt at gøre kriminalitetskriteriet mere følsomt over for udsving. Det betyder selvfølgelig, at hvis de kriminelle ryger i fængsel, bor de ikke i boligområdet, og så ryger området lettere ud af listen. Til gengæld ryger det også hurtigt tilbage på listen, når de kriminelle bliver løsladt og flytter tilbage til området. Det betyder med andre ord, at en del boligområder ofte vil ryge af og på listen.

Der er en lille del af lovforslaget, som ikke har med udvandingen af ghettokriterierne at gøre, og det handler om informationsdeling i forhold til beboere, der er dømt efter nogle forskellige paragraffer. Denne informationsdeling er vi positive over for. Det har vi selv kæmpet for igennem længere tid, og den del af lovforslaget ville vi gerne støtte, men jeg tvivler desværre på, at regeringen er villig til at dele lovforslaget op, og derfor må vi selvfølgelig afvise lovforslaget som et hele.

Endelig skal det siges, at selve ordet ghetto og den karakteristik af boligområder, som ghettokriterierne resulterede i, indgår i boligforliget fra 2010. Det Radikale Venstre tog udelukkende forbehold for kriteriet, der omhandler beboernes herkomst, som de kaldte etnicitetskriteriet. Det Radikale Venstre anerkendte dengang, at man lavede en liste, der blev kaldt for en ghettoliste, hvori de kriterier indgik, at der skulle være meget kriminalitet og en lille tilknytning til arbejdsmarkedet, samt anerkendte, at disse områder havde brug for en særlig indsats. Vi ser derfor dette lovforslag som udtryk for forligsbrud. Venstre kan ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Ordføreren nævner bebyggelsen Askerød og beklager, at den ikke er omfattet af den såkaldte ghettoliste. Hvad er Venstres bud på løsningen af de problemer, der er med beboerdemokratiet i f.eks. Askerød? Jeg er bare nysgerrig.

Louise Schack Elholm.

Man kan jo sige, at den ghettoplan, vi i sin tid lagde frem, tog hensyn til det, når der var problemer med parallelsamfund og kriminalitet. Derfor kom Askerød på listen, og når man er på den her liste, er der et meget større ansvar hos kommunen for at hjælpe med at løse de problemer, og der er også mange flere redskaber. Man skal lave en helhedsplan for området for at løfte dem ud af problemerne, og den helhedsplan er jo selvfølgelig vedtaget, men når den løber ud, er der bare ikke flere initiativer. Og det er jo det, jeg er bekymret for. Man er nødt til fortsat at have fokus på de problemer, der er i Askerød, man må ikke bare lade stå til. Det er jo stadig væk sådan, at når medier kommer ud til Askerød, er de nødt til at have sikkerhedsselskaber med. Altså, det er jo ikke en tryg bebyggelse.

Hr. Lars Dohn.

Vil det sige, at Venstre er parat til at yde en boligsocial indsats over for almene boligorganisationer med bebyggelser, hvor der kan konstateres problemer, for at rette op på de her ting, som bunder i sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige problemer?

Ordføreren.

Med den ghettoplan, som vi lavede i sin tid, hvor Askerød jo var på, gav vi muligheden for de her redskaber, en masse redskaber, der jo lige præcis skulle hjælpe boligområderne. Og jeg vil sige, at de fleste af redskaberne er bibeholdt, man har ikke rørt så meget ved redskaberne i det her. Det eneste problem er jo bare, at Askerød ryger af. Det er altså ikke nok, at der er parallelsamfund og kriminalitet. Så vi synes, man målretter det mod de forkerte. Problemerne løses ikke, bare fordi man ikke anerkender dem.

Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvad hun tror giver bedst grobund for parallelsamfund: bestemte etniciteter eller dårlige uddannelsesresultater?

Ordføreren.

Desværre må jeg jo nok sige, at der er en tendens til, at i de huse, hvor man smider andre ud og kun fastholder visse etniciteter, har man typisk også et parallelsamfund. Et eksempel er Vollsmose, hvor vi har set, at der er et hus, hvor der nærmest kun er arabere, og et hus, hvor der nærmest kun er somaliere, og når danskerne flytter ind, får de indbrud og sådan noget. Der er jo en meget høj grad af parallelsamfund. Men f.eks. et sted som Lindholm nede på Falster: Der er der måske nok mange, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, men det betyder ikke, at der er parallelsamfund. Altså, det er jo ikke de samme problemer, vi står med. Det er nogle sociale udfordringer, ja, og vi skal sørge for, at folk får en uddannelse. Men nu snakker vi om målrettede boliginitiativer til der, hvor der er utryghed. Jeg synes bare ikke, det er det samme – jeg synes ikke, at manglende uddannelse giver utryghed i samme grad, som kriminalitet og parallelsamfund gør.

Fru Liv Holm Andersen.

Nej, men det var ikke så meget det, jeg spurgte om. For det, der sker med det her lovforslag, er jo, at regeringspartierne sammen med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har valgt at udvide listen med nogle flere relevante kriterier. Det betyder jo ikke, at regeringen lukker øjnene for parallelsamfund eller udfordringer med kriminalitet; det betyder bare, at vi mener, at der er en større helhed i det her. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om bedre uddannelsesresultater og højere indkomster ikke også kan være en vej til at bekæmpe parallelle retsopfattelser.

Ordføreren.

Først og fremmest må jeg sige, at jeg ikke synes, det i højere grad giver et helhedsbillede af det. For man udvander de kriterier, der handler om kriminalitet og baggrund – altså, om folk har ikkevestlig baggrund. Man tilføjer to nye kriterier, der har en meget nær sammenhæng med tilknytning til arbejdsmarkedet, og det gør, at de to andre får mindre vægt, og jeg synes sådan set, de to andre er de væsentligste. Vi har jo allerede en liste med dem, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er en anden liste med socialt udsatte boligområder med dem, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Så der har vi allerede et fokusområde. Det her var for at have et alternativt fokusområde for de steder, hvor der er problemer med kriminalitet og parallelsamfund, og det er det, man totalt devaluerer her.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Jan Johansen.

Dette lovforslag følger op på den boligaftale, som regeringen indgik i sommer med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget indeholder tre vigtige elementer. Det første element er en ny model for udvælgelse af særligt udsatte boligområder, hvor vi tilføjer to yderligere kriterier. De to nye kriterier dækker uddannelse og indkomst. Det andet element er, at politiet kan videregive oplysninger til de almennyttige boligorganisationer i de tilfælde, hvor en beboer i boligområdet er blevet straffet for en forseelse, der er begået i boligområdet, og når videregivelsen er nødvendig for at skabe tryghed i boligområdet. Det tredje element går på, at boligorganisationer, som har boliger i samme boligområde, kan videregive visse oplysninger om lejere, som har fået opsagt deres lejemål, når det er nødvendigt for tryghedsskabende indsatser i boligområdet.

I de særligt udsatte boligområder har vi i dag udfordringer med lav beskæftigelse, lav indkomst og lavt uddannelsesniveau. Dertil kommer udfordringen med tryghed samt behov for bedre integration. Fra Socialdemokratiets side ønsker vi boligområder med en bred og mangfoldig boligsammensætning, der er med til at skabe et godt boligmiljø. Vi skal undgå, at boligområderne bliver isolerede kvarterer i forhold til det omgivende bymiljø. Socialdemokraterne og regeringen har derfor den ambition, at antallet af særligt udsatte boligområder skal reduceres. Målet er, at antallet af særligt udsatte boligområder er halveret i 2021. For at nå det mål kræver det i sagens natur en årlig udpegning, så man kan målrette og prioritere indsatsen der, hvor behovet er. Den hidtidige model for udvælgelse af særligt udsatte boligområder har ikke været nok til at fange alle de udfordringer, der er i boligområderne. Derfor ændrer vi nu kriterierne.

Ud over de tre eksisterende kriterier for integration, beskæftigelse og tryghed supplerer vi derfor listen med to yderligere kriterier for uddannelse og indkomst. Med forslaget bliver særligt udsatte boligområder udpeget ud fra tre ud af følgende fem kriterier: 1) andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, 2) andelen af de 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, 3) andelen af dømte for overtrædelse af straffelovens våbenlov eller lov om euforiserende stoffer, 4) andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har grundskole, 5) hvis den gennemsnitlige bruttoindkomst udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst i regionen. Kriterierne for beskæftigelse og tryghed ændres, så gennemsnittet beregnes for de seneste 2 år i stedet for 4 år, som det er i dag. Det vil sikre mere aktuelle og påvirkelige kriterier. Det betyder, at hvis man står over for nye udfordringer, vil de hurtig slå igennem, så der også hurtigt kan sættes ind over for dem.

Socialdemokraterne og regeringen har allerede gjort meget for at løfte vores særligt udsatte boligområder. Vi har fremrykket og forhøjet Landsbyggefondens renoveringsramme med knap 14 mia. kr. fra 2011 til 2013, hvilket både har været med til at løfte boligområderne og været jobskabende. Vi har afsat 220 mio. kr. i Landsbyggefonden til boligsociale indsatser og afsat godt 250 mio. kr. frem til 2015 til en ny bandeindsats i særligt udsatte boligområder.

Boligaftalen fra i sommer indeholder en række yderligere initiativer med bl.a. et partnerskab med de større kommuner omkring en koordineret indsats, som skal reducere antallet af udsatte boligområder. Dertil har vi fjernet fattigdomsydelserne og investeret i vores uddannelser. Det vil også være med til at bidrage til et generelt løft i vores særligt udsatte boligområder. Vi har derfor fokus på vores særligt udsatte boligområder med de allerede igangsatte initiativer.

De øvrige elementer i lovforslaget går på tryghedspakken, som også er en del af boligaftalen. For Socialdemokraterne er det vigtigt, at man kan færdes trygt i boligområderne. Det er en vigtig forudsætning for et godt og attraktivt boligområde. Vi vil derfor give boligselskaberne bedre mulighed for at skride ind over for lejere, der chikanerer og skaber utryghed for de andre beboere. Den ene del går på, at politiet kan videregive strafferetslige oplysninger til de almene boligselskaber. Den anden del går på, at boligselskaber med boliger i samme boligområde som Vollsmose f.eks. kan udveksle oplysninger om lejere i forhold til en tryghedsskabende indsats i boligområdet.

Med disse bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Jeg vil høre, om ordføreren kan bekræfte, at ordføreren i en artikel den 4. oktober 2012 i Kristeligt Dagblad er citeret for at sige:

»Vi skal være enige i boligforligskredsen om navnet, men det har vi ikke været,« siger Jan Johansen om, hvorvidt det skal hedde en ghetto.«

Kan hr. Jan Johansen bekræfte, at hr. Jan Johansen har sagt det i Kristeligt Dagblad den 4. oktober 2012?

Jeg har sandsynligvis nævnt, at vi skulle være enige om navnet. Det har vi så ikke kunnet blive, og det er jo ærgerligt, for jeg vil ikke kalde det ghettolisten. Jeg synes, at det skal hedde udsatte boligområder, og det holder jeg fast ved.

Fru Louise Schack Elholm.

Nu udtalte ordføreren sig jo om, hvorvidt man kunne ændre det, når det var forligsbundet. Så mener ordføreren, at man bare kan bryde et forlig, hvis man har lyst til det, eller føler ordføreren sig normalt bundet af forlig? Er det bare i det her tilfælde, vi ikke behøver at tage seriøst, at vi har et forlig på området?

Ordføreren.

Det, jeg udtalte, mente jeg. Jeg bruger ordene udsatte boligområder, og det synes jeg er meget bedre ord end ordet ghetto.

Tak for det. Der er ikke yderligere medlemmer, der har bedt om ordet. Og jeg skal beklage formandens stemme. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karina Adsbøl.

Tak, formand. ( Formanden får et hosteanfald ). Jeg håber, formanden overlever det her.

Dette lovforslag omhandler en aftale, der er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere. Med lovforslaget udvides de eksisterende kriterier for udvælgelsen af udsatte boligområder med to nye kriterier, nemlig kriterier vedrørende uddannelse og indkomst. Herudover indføres udtrykkelig hjemmel til, at politiet til almindelige boligorganisationer kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser, når videregivelse er nødvendigt som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.

Hensigten hermed er, at oplysninger skal kunne tjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål. Endelig indføres der mulighed for, at boligorganisationerne, som har boliger i samme boligområder, hvor der er en tryghedsskabende indsats, kan videregive visse oplysninger om lejere, som har fået opsagt eller ophævet deres lejemål, til hinanden. Sådanne oplysninger vil via en ændring af udlejningsbekendtgørelsen kunne bruges til at nægte udlejning til en boligsøgende, som inden for de seneste 2 år har fået opsagt eller ophævet sit lejemål, hos en anden boligorganisation i samme område.

Med hensyn til høringssvarene er der en vis skepsis i forhold til det med at dele oplysninger. Datatilsynet beklager også, at de kun har haft 7 dage til at komme med bemærkninger, og jeg kan kun give dem ret i, at en høringsfrist på 7 dage bestemt ikke lever op til god regeringsførelse. På den anden side kan man sige, at det med at dele oplysninger også kan være en fordel, i forhold til at nogle – som vi har set – flytter fra et boligområde til et andet boligområde.

Dansk Folkeparti mødte i sin tid op til forhandlinger med bl.a. et ønske om øget brug af ungepålæg og forældrepålæg for at øge incitamentet til at få forældrene på banen i forhold til opdragelse samt for at tydeliggøre, at det altså har nogle konsekvenser, hvis de ikke holder øje med, hvad deres børn render rundt og laver.

Ministeren har den 5. juni til Altinget udtalt, at han ved enhver given lejlighed vil opfordre kommunerne til at overveje, om forældre- og ungepålæg vil være relevante redskaber. Og det kunne jo være interessant, hvis ministeren kunne fortælle, hvor mange givne lejligheder ministeren har haft til at påpege dette. Dansk Folkeparti sagde også, vi var meget bekymrede i forhold til at udvide kriterierne fra tre til fem. Og på det grundlag blev vi ikke inviteret mere til forhandlinger.

Der er udfordringer i de her områder, og vi har set adskillige angreb på politi og brandvæsen, ligesom der også var en flok unge, der efter en Eidfest stormede skadestuen på Odense Universitetshospital. Der har også været flere overfald på civile, og vi kender alle den meget tragiske sag fra Vollsmose om hundelufteren.

Men det er, som om der er en tendens til, at der i flere af disse områder er en flok unge, der har skabt et lovløst samfund. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti finder det fuldstændig uacceptabelt og mener, at der skal sættes hårdt ind, når det går ud over uskyldige mennesker. Alle skulle gerne kunne færdes trygt og uden fare for overfald.

Noget, vi også ser på med bekymring, er, når boligforeninger som Egedalsvænge beslutter, at der ikke skal være juletræ og oven i købet får rådgivning fra Hizb ut-Tahrir. Og det er jo fuldstændig uacceptabelt. Dansk Folkeparti har ønsket en undersøgelse, så vi kan få et klart billede, i forhold til hvor mange tilfælde af chikane der er i de her områder.

I 2010 var vi med i aftalen om en styrket indsats i ghettoområderne, og der var vi enige om, at antallet af ghettoområder skulle reduceres. Der blev også iværksat gode initiativer, bl.a. forbud mod kommunal anvisning af personer, der løslades, og personer, der udsættes som følge af overtrædelse af husordenen – netop med henblik på at få en bredere beboersammensætning.

Dansk Folkeparti ønsker at finde løsninger, men vi må konstatere, at regeringen ikke ønskede, at Dansk Folkeparti skulle være en del af disse forhandlinger. Det skal lige siges, at der for nylig blev afsagt en dom, som giver boligforeningerne ret til at smide kriminelle og deres familier ud, og her skal vi jo tænke på de andre beboeres sikkerhed. Det er godt, at boligforeningen fik medhold, for nu ligger der en højesteretsafgørelse.

Dansk Folkeparti mener også, at vi har et boligforlig på det her område, altså en aftale fra 2010, som regeringen også vedgik, da de overtog regeringsmagten. Og derfor kan vi ikke støtte det her lovforslag, da vi jo også mener, det er udtryk for forligsbrud på det her område. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, der udmønter den nye aftale om udsatte boligområder, som blev indgået mellem regeringspartierne, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Lovforslaget går på to ben.

For det første ændrer lovforslaget kriterierne for, hvornår et område kan komme på den her famøse liste over udsatte boligområder. Der indføres nemlig to nye kriterier, uddannelse og indkomst, da vi sådan set mener, at de to kriterier siger en hel del om et boligområdes sociale forhold og dermed et boligområdes udsathed. Vi mener sådan set, at sociale udfordringer bredt og generelt set i højere grad end etnicitet kan være med til at definere udsathed. Det betyder ikke, at Radikale Venstre og de andre regeringspartier ikke ønsker at have fokus på ekstremisme og bandekriminalitet. Det har vi, og vi har netop vedtaget et stort bandekriminalitetsudspil, ligesom vi har vedtaget handlingsplaner mod ekstremisme og radikalisering, hvor der er nogle tiltag i forhold til myndighederne og i forhold til frontpersonale osv. på de her områder. Vi mener bare ikke, at etnicitet generelt set skal fylde så meget, som det gjorde på den tidligere liste. Således er Radikale Venstre bredt set glade for udvidelsen af de her kriterier, da det er et klart skridt i den rigtige retning, fordi det sociale simpelt hen kommer til at fylde mere, og fordi etnicitetsfokusset, som vi synes var noget ensidigt, kommer til at fylde mindre.

For det andet indføres der en hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til almene boligorganisationer som et led i en eksisterende tryghedsskabende indsats. Og der indføres så mulighed for, at forskellige boligorganisationer, som har boliger i det samme geografiske område, hvor der også pågår en tryghedsskabende indsats, kan videregive oplysninger til hinanden om opsagte eller ophævede lejemål. Hensigten med det er at gøre det nemmere at sætte ind over for uroskabende lejere, som ellers bare ville kunne flytte rundt i det samme geografiske område, i tilfælde med særlig grove overtrædelser af husordensbestemmelserne. Det synes Radikale Venstre også er både vigtigt og rigtigt, for mulighederne for at sætte ind over for de mindretal, som ødelægger det for de mange, må og skal simpelt hen skal være til stede.

Radikale Venstre kan bakke op om lovforslagets to ben og kan støtte lovforslaget samlet set.

Tak for det. Der er intet medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Jeg vil sådan set høre, om den radikale ordfører har været i Askerød.

Ordføreren.

Nej, men den radikale ordfører bor i Blågården og har boet i Gjellerupparken.

Fru Louise Schack Elholm.

Tillykke med det. Men det er, fordi Askerød rent faktisk er røget af listen. Og det er sådan set sådan, at dem, jeg kender, der kommer i området, stadig væk føler sig meget utrygge i området. Når nyhedsmedier skal sker derud, skal de have vagter med, for de kan ikke tage derud alene. Mener ordføreren, at der ikke er nogen problemer i det område? Mener ordføreren, at fordi de ikke har nogen problemer med uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst, er der ligesom ikke nogen problemer der, og at der heller ikke er nogen parallelsamfund?

Ordføreren.

Nej, jeg mener egentlig, at der kan være en lang række områder, hvor der er problemer, og som ikke kommer på en liste over udsatte boligområder. Der var også en række områder før, som ikke kom på, f.eks. var Tingbjerg på et tidspunkt røget af listen. Man kan simpelt hen ikke lave sådan nogle lister her efter nogle særlige områder, som man gerne vil have på. Altså, det går selvsagt ikke rigtig.

Tak for det. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, hr. Eigil Andersen.

Det er ingen hemmelighed, at ideen om at lave en liste over udsatte boligområder i Danmark, ikke kommer fra SF. Vores synspunkt er, at de problemer, vi har i en række boligområder, først og fremmest er sociale problemer, og det er det, som vi især skal sætte fokus på.

At være født i et andet land er ikke i sig selv et problem. De allerfleste udlændinge, der nu bor i Danmark, er jo godt integreret i samfundet. Det gælder det store flertal, og jeg vil egentlig tro, at 98 pct. af de udenlandsk fødte borgere er velfungerende i Danmark. Det er kun et mindretal, ligesom det er i en række andre sammenhænge, der opfører sig dårligt. Jeg vil tro, at det kun drejer sig om mellem 1 og 2 pct. af de udenlandsk fødte borgere, der opfører sig på en skidt måde. Og vi skal huske, at der jo også er et mindretal af danskere i samfundet, som er utilpassede. Tænk bare f.eks. på en indvandrerbande som Hells Angels, der – sådan som jeg har forstået det – består af danskere, og hvor der bliver begået en hel del kriminalitet, også af dem. Så der er ikke noget specielt ved, at der også er udenlandsk fødte, som udgør et mindretal, og som indgår i en opførsel, som er uacceptabel.

Så er der en anden side af sagen, som også er værd at huske, og det er det helt centrale og værdifulde arbejde, som bliver udført lokalt i de forskellige områder med et meget, meget stort engagement, og her tænker jeg på de lokale socialarbejdere, politifolk, lærere på de lokale skoler osv. De har et utrolig godt billede af, hvor problemerne er, og de ved utrolig meget om, hvor man skal sætte ind for at løse dem. Der er stor grund til at glæde sig over deres indsats, og der er stor grund til at takke dem for det. Og vi skal også efter SF's opfattelse være meget lydhøre i kommunerne over for deres råd og metoder til at forbedre arbejdet med de sociale problemer i boligområderne.

Imidlertid er det en politisk realitet, at vi har en lov om udsatte boligområder, og denne realitet består. Når dét er konstateret, er det for SF et spørgsmål om, hvad vi kan gøre, for at bevæge udviklingen i den rigtige retning. Her spiller det en meget stor rolle, at det lovforslag, som vi i dag behandler, i langt højere grad netop sætter sociale forhold i centrum.

Som nævnt tidligere i debatten har der hidtil været tre kriterier for udvælgelsen af de udsatte boligområder: antal indvandrere, antal tidligere straffede og antal arbejdsløse. Og her skulle så to ud af de tre kriterier være opfyldt, for at et område kom på listen over udsatte boligområder. Og det er de tre kriterier her, som stammer fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti, og de tre kriterier bliver bevaret.

Nu kommer der så yderligere to kriterier til, nemlig for det første lav gennemsnitsindkomst, som jo i høj grad er et socialt kriterium, f.eks. er der mange børn i familierne, som lider under det, hvis forældrenes indtægt er meget lav. For det andet er der det kriterium, at det tæller med, hvis der er en stor andel af områdets beboere, der kun har en folkeskoleuddannelse. Det betyder, at mange i området altså mangler en erhvervsuddannelse. Det er ikke særlig godt, for erhvervsuddannelse forøger – det ved vi fra talrige undersøgelser – chancen for at få et job, og det forøger også chancen for at fastholde det. Det giver for øvrigt også en bedre indtægt. Og det betyder kort og godt, at uddannelse i mange tilfælde kan være med til at forebygge sociale problemer, herunder arbejdsløshed og lav indtægt.

Fremover er der altså fem kriterier i alt inklusive de to nye, og tre af dem skal være opfyldt, for at et område efter lovforslaget vil blive betragtet som et udsat boligområde. Dette er som sagt et stort skridt fremad i den måde, man arbejder med disse ting på. Man vil nu i langt højere grad betragte de vanskeligheder, der er i visse boligområder, som et udslag af sociale problemer. Det er en meget stærkt forbedret tilgangsvinkel, simpelt hen fordi den er mere rigtig i forhold til virkeligheden. De nye kriterier er dermed også udtryk for en god politisk udvikling angående dette emne, og derfor kan SF stemme for lovforslaget.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig med en kort bemærkning. Det er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren ikke rigtig mener, at der er nogen som helst årsag til at have fokus på områder med nærmest høj grad af folk med ikkevestlig baggrund og med meget kriminalitet. Så vil jeg prøve at høre, om ordføreren synes, at der er mere tryghed i Askerød i Greve, end der er i Lindholm i Guldborgsund. Det er to forskellige boligområder. Lindholm i Guldborgsund var sådan set, dengang man lavede aftalen, med i første omgang på listen med de nye kriterier, mens Askerød var røget af listen.

Ordføreren.

Altså, i SF mener vi, at der er særdeles god grund til at forbedre forholdene i de boligområder, hvor der som nævnt er store sociale problemer. Det gælder, uanset om de står på listen eller ej. Det gjaldt naturligvis også, går jeg ud fra, dengang, som det gør nu, hvor det var den tidligere VK-regerings liste, som var gældende. Der går jeg ud fra, at man også mener i Venstre, selv om man har en vis indvandrerfjendsk holdning, at selv om et område ikke tidligere var på listen, kunne der godt være behov for, at man skulle sætte ind over for de sociale problemer, der var og er.

Fru Louise Schack Elholm.

Må jeg lige først vende mig imod at bruge ordet indvandrerfjendsk om Venstre. Jeg kalder heller ikke SF for arbejderfjendsk. SF er ikke imod arbejde, bare fordi SF ikke ønsker, at der skal være et incitament til at arbejde. Vi er ikke imod indvandrere, bare fordi vi ikke ønsker, at der skal være ghettoer. Derfor synes jeg lige, at vi skal holde tonen.

Men når det så er sagt, vil jeg sige, at det jo lyder, som om ordføreren ikke mener, at der skal en særlig indsats til over for de her områder, hvor der er parallelsamfund og høj kriminalitet. Og det kan jeg i hvert fald være bekymret for, for jeg mener, at det er et problem, når folk ikke føler sig trygge. Derfor vil jeg da bare lige høre ordføreren en gang til, om det ikke er nødvendigt med en målrettet indsats over for områder med en meget høj grad af parallelsamfund og kriminalitet.

Ordføreren.

Det mener jeg jeg har sagt ja til i mit første svar, men ellers vil jeg gerne sige ja til det nu. Altså, parallelsamfund, hvor man har sine egne regler, som er nogle andre end de love, som gælder i Danmark, er selvfølgelig uacceptable.

Det, som jeg har peget på, er egentlig noget forholdsvis simpelt, nemlig at der jo også er etniske danskere, som ikke overholder landets love. Der bliver begået mord hvert eneste år i Danmark af indfødte danskere, hvis jeg må bruge det udtryk. Så det er jo ikke sådan, at man kan sige, at fordi folk er født i det ene eller det andet land, er der ikke tale om kriminalitet. Det er der også for folk, der er født i Danmark. Dermed er det sociale problemer, som er årsagen til det hele.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har meldt sig med korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Enhedslisten, hr. Lars Dohn.

Tak. Jeg var i aftes til kommunalt valgmøde med overskriften boligpolitik, og man må jo sige, at det er et emne, som ikke trækker fulde huse. Det, jeg også noterede mig, var, at af samtlige inviterede partier var der Enhedslisten, der var Socialdemokraterne, der var SF, og så var der Dansk Folkeparti. Men Dansk Folkepartis repræsentant indledte sit oplæg med at fortælle, at boligpolitik var uinteressant, så han begyndte at tale om andre emner. Så jeg må konkludere, at uden for den her sal er der ikke mange borgerlige, der interesserer sig bredt for boligpolitik, og jeg synes også, de får blandet nogle andre elementer ind i spørgsmålet.

En ghetto – det er jo et ord, man bruger, når man vil markere en modvilje mod nogle beboere. Det er sådan, at Enhedslisten på alle måder vil modsætte sig ghettoisering i boligområderne. Det er sådan, at regeringen også i sit eget regeringsgrundlag jo har bestræbt sig på at fjerne den der ghettoiseringstendens, alene ved at man siger, at alle kommuner skal være med til at løfte boligsociale opgaver. Det, vi mangler at se nu, er resultaterne af det, der står i regeringsgrundlaget. Men hensigten er rigtig, og den har fuldstændig Enhedslistens støtte.

Vi skal have lavet en boligpolitik, sådan at man bor der, hvor man har lyst til og behov for at bo, og ikke bosætter sig, efter hvor tyk eller tynd tegnebogen er, eller hvor svag en uddannelsesbaggrund man har. Der er en skarp social opdeling af befolkningen i boligtyper, og det skal vi til livs, især ved at sikre, at den almene boligsektor får en langt bedre placering i boligbilledet. Bare her på det seneste har vi set, at regeringen i vækstplanen har været med til at flytte 1,7 mia. kr. over til boligejerne i boligjobordningen. Det er altså foræringer, der vil noget. De penge ville have varmet rigtig, rigtig godt ude i de almene boligområder.

»Ghettolisten« står der jo, og selv om den socialdemokratiske ordfører ikke bryder sig om ordet, må vi konstatere, at selv om ordføreren støtter forslaget, står der altså »ghettoliste« eller »ghetto« i selve forslaget. Når vi ser overskrifterne, hver gang ghettolisten bliver offentliggjort, og det bliver jo så fremover fra den 1. december, jamen så må vi sige, at det er det ord, der i den grad toner frem, og ministerens ønske – det ved jeg var et ønske – om et andet ordvalg er kuldsejlet. Man må sige: Regeringen har tabt første halvleg i det spil. Ordet ghetto er stigmatiserende, og det er en barriere mod, at man får en blandet beboersammensætning. Derfor er det et forkert spor at følge. Enhedslisten vil meget gerne være med til at lave nogle identifikationer af problemer, som kan gøre, at man tager værktøjskassen frem og skaber bedre forhold. Men at bruge en stigmatiserende betegnelse, som rykker tingene bagud, vil vi ikke være med til.

Om kriterierne vil jeg sige, at etnicitet – og det var SF's ordfører også inde på, og ligesådan De Radikales – er aldeles uegnet til at optræde på sådan en liste. Jeg har som lærer mange gange tænkt, når jeg har haft børn med anden etnisk baggrund, at hvis bare nogle af de danske forældre var lige så opmærksomme som nogle af de forældre, så var der mange ting, der var bedre. Så det er ikke en måde at karakterisere det på. Ligesådan med kriminalitet: De mennesker, som har fået en dom og har udstået den, er mennesker ligesom alle andre, og jeg følger der BL, Boligselskabernes Landsforenings, ønske om at afvise det forslag som en del af kriterierne.

Så er der de nye kriterier, og de er faktisk ganske fornuftige. Bruttoindkomst er et rigtig godt redskab til at identificere med, og uddannelse er et rigtig godt redskab til at identificere med. Nu kan jeg se, at tiden er ved at løbe ud, men jeg tror ikke, at jeg løfter sløret for nogen hemmelighed ved at sige, at politiets mulighed for at videregive personfølsomme oplysninger til boligorganisationerne absolut ikke er vores kop te. Nu får vi ting til at ligge og flyde udeomkring, som ikke skal være der. Og nu kan jeg se, at jeg er nede på 0,00. Det allersidste skal være, at Enhedslisten ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Ole Birk Olesen.

Det foreliggende lovforslag er en udmøntning af en aftale, som regeringspartierne og Konservative og Liberal Alliance har indgået om nye kriterier for udpegning af særligt udsatte boligområder samt nye muligheder for udveksling af oplysninger om lejere i almene boliger. Vi kan selvfølgelig støtte forslaget, ellers var vi ikke gået med i aftalen.

Med hensyn til kriterierne for udsatte boligområder var det tidligere sådan, at der var tre kriterier. Det ene var antallet af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, det andet var andelen af beboere i den arbejdsdygtige alder uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og det tredje var antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven. Vi har så tilføjet to nye kriterier oven i de tre – det er andelen af beboere, der kun har en grundskoleuddannelse, og det er andelen af beboere, som har en gennemsnitlig bruttoindkomst, som er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Det er jo ikke sådan, at nogen af de fem kriterier i sig selv vil betyde, at folk har sociale problemer, som gør, at deres boligområde bliver socialt udsat. Men hvert af de fem kriterier er på en eller anden måde en markør for, at der kan være sociale problemer – også de to nye, der er kommet til. Altså, det, at der er en meget stor andel af personer i et bestemt boligområde, som ikke har andet end en grunduddannelse, er nok udtryk for, at vi har at gøre med et område, hvor beboerne enten har haft store problemer med at få en uddannelse på grund af manglende evner eller manglende opbakning hjemmefra eller på grund af – det er der jo også ude i verden – ugidelighed, manglende ambitioner. Og derfor er det godt at få med. Det er også godt at få den sociale markør med, at man har en lav indkomst, fordi det også er udtryk for, at man kan have problemer. Det kan eventuelt være, at man har svært ved at tage sig sammen til at stå op om morgenen og få sig en indkomst osv. osv.

Så derfor har vi støttet det her, og vi har også støttet det, fordi vi ved at gå med i aftalen fik indskrevet et øget fokus på beskæftigelsesindsatsen i de socialt udsatte boligområder. Her fik vi slået fast, at man skal bevare en fremskudt jobindsats ude i områderne og gerne have den i alle områderne, og at kravet om at være til rådighed for arbejdsmarkedet med den fremskudte jobindsats også flytter ud i boligområderne. Vi har samtidig også fået cementeret, at der skal gøres noget for at få et mere sammensat boligområde, så der ikke kun er lejeboliger derude, men også andelsboliger og ejerboliger.

Sammenlagt betyder det her, at vi synes, vi har indgået en god aftale med regeringen, og derfor kan vi selvfølgelig også støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Lars Dohn, Enhedslisten.

Jeg kunne måske lidt drilagtigt spørge ordføreren om noget. Det er sådan, at man har målt på det med hastighedsovertrædelser. Der er det sådan, at overklassen har en større tendens til at foretage hastighedsovertrædelser. Bringer det så ordføreren til at få nogle specielle tanker om, at vi ude i trafikken sådan skal sortere bestemte bilmærker fra og tage dem ud til en nærmere prøve, eller få tanker om andre måder – hvad skal man sige? – at forholde sig på, end vi gør nu?

Ordføreren.

Nej, den slags overvejelser har vi ikke gjort os. Men det med at overtræde hastighedsgrænserne hænger jo sikkert også sammen med evnen til at gøre det.

Den første forudsætning for, at man kan overtræde en hastighedsgrænse, er i hvert fald, at man har råd til at købe en bil. Og det er der nok flere med høje indkomster, der har råd til, end folk med lave indkomster. Dernæst skal man, for at overtræde hastighedsgrænsen og være fristet til at gøre det, måske også have en hurtig bil. Og hurtige biler er dyrere, så dem er der nok også flere der har i overklassen end i underklassen, som hr. Lars Dohn taler om.

Så det er måske ikke selve bilen, der er årsagen til, at man kører hurtigt, det er måske bare det, at man kan.

Hr. Lars Dohn.

Jo, men jeg tror da nok også, at der iblandt socialgruppe fem er nogle, som kan overtræde hastighedsgrænserne – det skal der jo ikke så forfærdelig meget til. Men vi skal ikke glemme, at der netop er en tendens til – det viser en undersøgelse, der kom frem her forleden – at jo højere placeret man er i de sociale lag, jo mindre respekterer man samfundets regler. Så derfor ser vi ret så høje frekvenser af snyd med f.eks. bilafgifter, med afregning af skat og andet i overklassen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er da en alternativ teori, for hvis det var sådan, at jo højere indkomst man har, jo mindre respekterer man samfundets regler, så måtte vi også forvente, at jo højere indkomst man har, jo større er risikoen for, at man sidder i fængsel. Men det er da vist lige omvendt, altså at de fleste – og en meget overrepræsenteret del – af dem, der sidder i fængsel, er folk, der har lavere indkomster. Det kunne tyde på, at det tværtimod er folk med lavere indkomster, der har de største problemer med at overholde samfundets regler. Men det er jo en lang diskussion.

Tak for det. Der er ikke flere, der har meldt sig for korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Konservative Folkeparti, hr. Mike Legarth.

Tak for det, fru formand. Det var jo et spændende synspunkt, vi hørte fra hr. Lars Dohn fra Enhedslisten. Eftersom Det Konservative Folkeparti betragter sig som et retssikkerhedsparti og går meget op i, at vi overholder regler og love og de standarder, vi indfører, vil det altså også betyde, at Det Konservative Folkeparti rangerer ret lavt på den sociale rangstige, kan jeg forstå. Nå, den tror jeg at hr. Lars Dohn og jeg må tage på et andet tidspunkt. Jeg synes ikke, det gav meget mening, vil jeg sige til hr. Lars Dohn, men pyt med det.

Det her drejer sig om L 45, og den her ordførertale skal jeg gengive på vegne af vores ordfører, som ikke er til stede i dag på grund af andre opgaver.

Det Konservative Folkeparti indgik den 10. juni 2013 en boligaftale med regeringen og Liberal Alliance, en aftale, der sammen med de tiltag, VK-regeringen satte i værk med bl.a. boligaftalen tilbage i 2010, vil styrke indsatsen i de udsatte boligområder. Aftalen indeholder nemlig nogle nye ghettokriterier, hvor der arbejdes videre med det gode grundlag, som VK-regeringen rent faktisk skabte.

Derudover indeholder aftalen også en række initiativer, som vil styrke de almene boligorganisationers mulighed for at skride ind over for de utryghedsskabende lejere, og som vil styrke kommunernes muligheder for at flytte problemfamilier fra udsatte boligområder, der ikke er på ghettolisten. Og dermed er forebyggelsen styrket, ved at både kommuner og boligorganisationer har fået bedre værktøjer til at kunne forebygge, at et område udvikler sig til et egentligt ghettoområde. Og det er jo langt det bedste.

Kigger vi på kriterierne, ser vi, at der med lovforslaget vil komme to nye kriterier ud over de tre, vi kender i forvejen. Fremover kommer man på ghettolisten, hvis boligområdet slår ud i forhold til tre ud af fem kriterier. Og når det drejer sig om kriterierne, vil jeg først lige sige tak til De Radikale, SF og Socialdemokraterne, hvor især de to første partier var indædte modstandere af kriterierne, særlig det kriterium, der handler om etnicitet. Tak for, at man nu anerkender, at det faktisk var en ganske god idé med de kriterier, og at etnicitet også har en betydning sammen med de andre kriterier, når man taler om de udsatte boligområder. De Radikale og SF havde jo ellers lovet højt og flot, at de som noget af det første efter valget og med en rød regering ville få fjernet kriterierne om etnicitet. Godt, at man er blevet klogere, og tak for, at man erkender, at det var en god idé.

Ud over de tre eksisterende kriterier er der altså kommet to nye, der handler om uddannelse og indkomst. Det giver god mening, når vi ser på de problemer, der er i de udsatte boligområder med lavt uddannelsesniveau og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed lav indkomst. Her er jeg glad for at ministeren lyttede til vores gode råd og bl.a. tog studerende og folkepensionister ud af det indkomstkriterium, som ministeren først foreslog. For hvis de også talte med, ville det betyde, at det ville være en ulempe at få studerende og folkepensionister ind i et boligområde.

Derudover har ministeren også lyttet, når det gælder uddannelseskriteriet, og har med aftalen ændret det til et kriterium, som kommunerne kan bruge aktivt i forbindelse med at forebygge. Endvidere er der foretaget nogle ændringer af de tre oprindelige kriterier, så kommunerne hurtigere vil blive belønnet for at foretage en målrettet indsats – en indsats, som selvfølgelig skal fastholdes for at virke.

Ud over ændringerne af kriterierne får politiet med lovforslaget hjemmel til, at de kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til almene boligorganisationer, hvis det er nødvendigt som en del af en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område.

Endelig får boligorganisationer, som har boliger i samme boligområde, og hvor der er en tryghedsskabende indsats, mulighed for at kunne videregive oplysninger om lejere, som har fået opsagt eller ophævet deres lejemål. Dem kan man give til hinanden, og dermed får man mulighed for at sige nej til en lejer, der har begået hærværk eller andet, og som har udvist andre former for det, der hedder utryghedsskabende adfærd, på den anden side af hegnet. Den nye mulighed vil have en positiv effekt i de store boligområder som f.eks. Vollsmose.

Det Konservative Folkeparti er en del af aftalen, som også indeholder andre tiltag og puljer, og som sammen med de tiltag, VK-regeringen satte i verden med ghettoaftalen og boligaftalen i 2010, har stor betydning for kommunernes og boligorganisationernes arbejde med at ændre udsatte boligområder til attraktive boligområder.

Med de kommentarer kan jeg på vegne af vores ordfører tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er et enkelt medlem, der har meldt sig med en kommentar, og det er hr. Eigil Andersen, SF.

Nu er Det Konservative Folkeparti og SF forligspartnere i den her sammenhæng, men jeg vil sige, at der jo er former for tak, som kan være lidt tvivlsomme. Og det har vi måske oplevet et eksempel på her.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren er opmærksom på, at tidligere var etnicitet et ud af tre kriterier, hvor det i det nye system er et ud af fem kriterier, og at det er en hovedgrund til, at Dansk Folkeparti og Venstre betegner de nye kriterier som udvandede, men at det samtidig er årsagen til, at SF betragter det her som en rigtig udvikling i retning af en større social forståelse, og dermed at der er sket et fremskridt.

Ordføreren.

Jamen jeg kan jo kun hilse med tilfredshed, at jeg kan høre, at SF-ordføreren er enig med sig selv og redegør for det synspunkt, SF har. Jeg vil så bare replicere, at det synspunkt, jeg afgav, er det synspunkt, vores ordfører har på det her område.

Der er ikke yderligere kommentarer fra medlemmerne. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at sige tak til både Liberal Alliance og De Konservative for et særdeles godt og ordentligt forløb, som vi har haft omkring det her. Og så vil jeg selvfølgelig også takke min partnere i regeringen, både Radikale Venstre og SF. Skal man opnå brede forlig, kræver det også vilje til at strække sig så langt, at der kan laves et forlig. Det er klart, at alle har måttet give sig i forhold til den her aftale om de udsatte boligområder, og det vil jeg gerne kvittere for.

Men i regeringen arbejder vi jo på den måde, at vi tager ud og lytter. Vi lytter til borgmestrene, til borgerne, til kommunerne, til boligorganisationerne og ikke mindst beboerne. Og der har altså bredt været et ønske om at få ændret på de her kriterier, få dem blødt op og få udvidet andelen af sociale kriterier på en fornuftig måde, så man kunne arbejde videre med det. Det handler jo om en ny definition af særligt udsatte boligområder og initiativer, som skal øge trygheden i vores boligområder.

Jeg vil godt i dag sige, at det er korrekt, at begge dele er omfattet af boligaftalen fra juli mellem regeringen, De Konservative og Liberal Alliance, og det er godt. Det er godt at kunne lave de partnerskaber, som vi har aftalt her. Det er jo en anden del af det, nemlig nogle tætte samarbejder, for jeg vil gerne have lov til at sige, at der ingen trylleslag findes her – det opdagede den foregående regering også.

Der er et samarbejde, hvor vi trækker bredt på alle instrumenter og varierer indsatsen efter de behov, der er. For der er nemlig ikke to udsatte boligområder, der er ens. Vollsmose ligner ikke Tingbjerg, og Gjellerup ligner ikke Ishøj osv. Men det kan lade sig gøre. Jeg var faktisk forleden dag på besøg i Ishøj, hvor man over en 3-årig periode har arbejdet målrettet med at nedbringe kriminaliteten. Med en helhedsplan og indsatser er kriminaliteten blevet nedbragt med 37 pct. ved en målrettet indsats – bare for at fremhæve et enkelt resultat. Det var både med kommunens og beboernes indsats – en helhedsplan, der tog højde for det, og et samarbejde med alle grupper, både beboere, politi osv. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det skal man tro på, og vi har da også givet nogle bredere instrumenter.

Jeg skal sige, at jeg har været ude ganske mange steder, både i forbindelse med den kommunale valgkamp, men også før, og man er meget tilfreds med den indsats, som de her fem partier nu har lavet.

Lad mig så slå fast, at aftalen ikke er udtryk for et forligsbrud, som ordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti siger. Men som ræven sagde, er rønnebærrene sure. Sådan er det, hvis man selv har meldt sig ud af forliget, og sådan må det jo være, hvis man ikke vil være med til ændre kriterierne. Jeg vil også godt sige, at den her regering naturligvis overholder de aftaler, vi har indgået. Det gør vi også i forbindelse med den her aftale, og det er jo både sædvanlig og god skik på Christiansborg, og det holder vi os til.

Lad mig komme med lidt historik. I 2010 indgik den daværende regering, DF og De Radikale en boligaftale om en styrket indsats i de udsatte boligområder. I aftalen indgik også en definition af de udsatte boligområder, som De Radikale tog afstand fra. De Radikales bemærkninger til en definition af de såkaldte ghettoområder, som jeg kalder udsatte boligområder, blev optaget som bilag til aftalen. Det er således en del af aftalen, at De Radikale står uden for dette punkt. Lad mig slå det helt fast.

Den 12. november 2011 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative en aftale om fremrykning af Landsbyggefondens renoveringsramme. Som det er sædvane, tilslutter en ny regering sig tidligere aftaler, såfremt bare et af regeringspartierne har været med, og det gjorde vi så som regering. Men det siger selvfølgelig sig selv, at det sker på de præmisser, som De Radikale har aftalt, altså at De Radikale står uden for aftalen vedrørende definitionen af de udsatte boligområder eller ghettodefinitionen, som nogle kalder det. Regeringen kan ikke forpligte sig mere end De Radikale, da De Radikales deltagelse i aftalen jo er hele baggrunden for, at regeringen tilslutter sig. Så nok om det.

Der har også været en del diskussion om de nye kriterier, og lad os få det op i udvalgsbehandlingen. Vi er selvfølgelig åbne over for at besvare de her spørgsmål. Men jeg vil gerne sige, at hele formålet med at ændre definitionen og måden, som den opgøres på, jo er at sikre en mere retvisende og en mere bredspektret opgørelse. Jeg vil identificere de boligområder, som har særlig store udfordringer, og jeg vil også identificere de mest påtrængende problemer, sådan at vores kommuner og vores boligorganisationer kan sætte målrettet ind, og samlet set skal det jo føre til færre udsatte boligområder. Det er jo målsætningen for hele arbejdet. Og kriterierne er jo valgt for at give en karakteristik af beboersammensætningen i områderne, med henblik på at vurdere områdets situation. Området skal opfylde tre af de fem kriterier , der optræder på listen – de fem kriterier er i øvrigt ligeværdige – og der er ikke en kombination af kriterierne, der gør området mere udsat end en anden kombination. Det synes jeg også er vigtigt at få sagt. Man kan altså godt komme på listen, uden at man har det etniske kriterium med. Det synes jeg er en vigtig pointe at få sagt her i dag, for der findes også områder, hvor der er store problemer, uden at der er etniske udfordringer blandet ind i det.

Det er også blevet sagt fra nogens side – jeg tror, det mest er af Dansk Folkepartis ordfører og Venstres ordfører – at vi fifler med opgørelsen for at kunne nå vores målsætninger om reduktion. Jeg vil bare sige herfra i dag, at det faktisk ikke er rigtigt. Vi bestræber os på at udvikle kriterierne, så vi får en mere relevant udvælgelse og ikke fra et skrivebord reducerer antallet af områder.

I forhold til den nylig opgjorte liste, altså den gamle nye liste, kan man sige, med de 40 områder, så vil de foreslåede kriterier give 33 områder. Men baggrunden for faldet skal jo primært søges i, at vi går over til 2-årige gennemsnit i stedet for 4-årige gennemsnit. Det var vi jo enige om i forligskredsen, for det var helt afgørende, at man kunne arbejde hurtigere med det her. Vi har lyttet til det, som borgmestrene, boligorganisationerne og beboerne har sagt, og det skal siges, at der var 4-årige kriterier på to af de tre tidligere kriterier. Det var andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og andelen af dømte. Med 2-årige gennemsnit sætter vi faktisk i højere grad fokus på den aktuelle situation og de særligt udsatte områder, bl.a. som følge af regeringens økonomiske politik, som indebærer en vigende tendens i antallet af de her områder, idet det simpelt hen går bedre end i kriseårene 2009 og 2010. Det er selvfølgelig også rigtigt.

For så vidt angår de elementer i lovforslaget, der skal bidrage til at øge trygheden i de udsatte boligområder, har jeg hørt et enkelt parti, nemlig Enhedslisten med Hr. Lars Dohn som ordfører, tage afstand fra den del, mens resten af Folketinget er rigtig glade for det. Her vil jeg også godt have lov at sige, at det jo er blevet til efter henvendelse fra især Gjellerupparken, men også Vollsmose, og de byer, der står bag ved det, har haft nogle mægtig, mægtig store udfordringer i de områder, hvor der er flere boligorganisationer og flere afdelinger indblandet i det. Og for os i regeringen – og jeg tror også, jeg taler for hele forligskredsen – har det handlet om at indføre yderligere redskaber i de her områder.

Vi er naturligvis klar over, at de her forslag med videregivelse af oplysninger om lejerne – både af politiets videregivelse af oplysninger om strafferetlige forhold og boligorganisationernes udveksling af oplysninger om lejere, der er blevet sat ud – går forholdsvis tæt på hver enkelt person. Men vi mener imidlertid – og det synes jeg er en meget vigtig pointe – at hensynet til de lejere, som er generet af de uroskabende lejere, dem, der står op og går på arbejde hver eneste dag, passer deres job og er ordentlige mennesker, altså må veje tungere end hensynet til en enkelt uromager og ballademager.

Det er dog ikke sådan, at vi på nogen måde prisgiver den enkelte lejer. Som det også er fremgået af lovforslaget, er der nemlig tilknyttet betingelser til anvendelsen af de nye regler. Der er for det første ikke tale om videregivelse af småting. Det handler om så alvorlige overtrædelser som overtrædelse af husloven, der kan begrunde, at man bliver sat ud af sit lejemål. Videregivelsen skal endvidere være et led i styrkelsen af den tryghedsskabende indsats i et boligområde, ligesom der er knyttet tavshedspligt til boligorganisationernes behandling af de oplysninger, som de får fra politiet. Vi mener, at vi har fundet den rette balance.

Vi mener også, at vi her giver de udsatte boligområder endnu et godt og brugbart redskab i bestræbelserne på at gøre de områder trygge at færdes i. Og det kan ingen vel være uenig i skal være vores målsætning. Det er i hvert fald forligspartiernes og regeringens mål, at man skal kunne færdes trygt i sit boligområde. Jeg håber derfor, at alle partier vil bidrage positivt til det videre arbejde med lovforslaget, og vil endnu en gang gerne kvittere for det konstruktive arbejde, vi har haft i forligskredsen.

Tak for det. Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om ordet. Den første er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Det er hårde beskyldninger, ministeren sådan kommer med fra talerstolen, når han siger, at jeg sagde, at man fiflede med det hele. Det tror jeg ikke kom over mine læber, men det kan godt være, at ministeren hørte det sådan.

I forhold til hvornår et forlig er et forlig, kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens definition af det, for nu var det jo sådan, at Det Radikale Venstre kun tog afstand i forhold til etnicitetskriteriet, og det er også det, der står i aftalen.

Med hensyn til det der med de sure rønnebær m.m. vil jeg altså sige, at jeg egentlig synes, jeg holdt en god og sober tale. Og ministeren ved, at når Dansk Folkeparti kommer til forhandlinger, kommer vi også med nogle forslag til, hvordan vi kan løse de her problemstillinger. Det var også det, jeg sagde i min ordførertale.

Men jeg kan jo undre mig over, at hele det her stof simpelt hen er støvsuget for det, der hedder politiindsats. Og så vidt jeg husker, havde regeringen – eller i hvert fald S og SF – en plan i forhold til 200 ghettobetjente, og der er da i hvert fald ikke nogen betjente med i det her forlig.

Ministeren.

Det er jo svært sådan at afgøre, hvad jeg skal begynde og ende med at svare på, for fru Karina Adsbøl stiller rigtig mange spørgsmål.

Men for det første er jeg jo ikke justitsminister, og politiindsatsen er forankret et andet sted. Her forstår jeg at man faktisk har taget fat med en SUB-indsats i vores udsatte boligområder, der faktisk har nedbragt kriminaliteten i højere grad, end det er sket i det omgivende samfund. Så her er en god og stærk indsats. Og der er lige lavet et nyt forlig i forhold til banderne. Det er jeg rigtig glad for, og vi har et meget, meget tæt samarbejde i det, der er min del af det, nemlig hele den boligsociale indsats med den kriminalitetsforebyggende indsats. Og de indsatser kan ikke på nogen som helst ben stå alene.

Må jeg så ikke bare sige, det er sådan, at når De Radikales bemærkninger til identifikation af de udsatte boligområder – ghettoområderne, som fru Karina Adsbøl kalder det – blev optaget som bilag til aftalen, så er det således en del af aftalen, at De Radikale står uden for det her punkt. Det burde jo i virkeligheden være logik for burhøns, som vi siger i det fag, jeg kommer fra, at når man ikke er en del af en aftale, er man heller ikke en del af et forlig.

Fru Karina Adsbøl.

Så kan jeg forstå, at der nu er indgået forlig på det her område, og at det ikke bare er en aftale. Det vil så sige, at nu skal alle til at stå ved det her, hvis det er forstået rigtigt.

Men jeg kunne godt tænke mig at vende tilbage til det om den her »Ny tryghed i udsatte boligområder« – Socialdemokraterne og SF's ghettoudspil – for der står her, at de ønsker sociale sanktioner for unge kriminelle, så de skal reparere det, de ødelægger, f.eks. vaske graffiti ned, hvis det er det, de har lavet. Er det noget, ministeren ikke ønsker mere?

Ministeren.

Jeg må indrømme over for fru Karina Adsbøl, at spørgsmålet er en lille smule uklart, men vi har jo skrevet det ind i aftalen, at vi gerne ser, at de her pålæg bliver brugt yderligere. Vi vil også i de partnerskaber, som vi vil lave, efter at vi nu har lavet aftalen her og den er kommet igennem Folketinget, tage den diskussion med kommunerne, om vi kan bruge de her pålæg. Der er også de nye ungesanktioner, som er kommet frem. Så jeg tror da, at der er masser af muligheder, og det vil jeg selvfølgelig diskutere med mine forligspartnere for at gå ind med en tidlig præventiv indsats, før et af de her unge mennesker ender i fængsel.

Må jeg ikke bare sige, at jeg var sammen med Per Larsen, som er tidligere kriminalinspektør for København og nuværende formand for Børnerådet, og han oplyste over for mig, at en hårdt kriminel jo koster 1,3 mio. kr. om året. Så det gælder om at få ændret, at de unge ender dér.

Fru Louise Schack Elholm.

Lad mig lige starte med det positive. Jeg vil gerne anerkende ministeren for, at ministeren synes om de redskaber, vi lavede i boligaftalen 2010. Ministeren står her og fortæller, at helhedsplaner virker, og det er jeg rigtig glad for at høre at ministeren mener, for Socialdemokraterne var jo ikke positive over for boligaftalen, da den blev indgået. Så jeg er glad for, at ministeren trods alt har taget den til efterretning og kan se en mening med den i dag.

Så må jeg sige, at jeg synes, det er noget af et fortegnet billede, når ministeren siger, at vi ikke ville være med. Altså, det er jo at fifle med sandheden. Nu er det jo ikke mig, der brugte ordet fifle i første omgang – det var ministeren – men jeg synes, at det er at fifle med sandheden, for dengang ministeren kom med udspillet, blev vi indkaldt til forhandlinger, hvorefter vi fik at vide, da vi mødte op sammen med Dansk Folkeparti, at vi skulle være klar over, at det ikke var forhandlinger, det var kun sonderinger. Og ministeren ville overhovedet ikke diskutere noget som helst. Vi skulle bare fortælle, hvad vi mente. Vi blev ikke inviteret til et eneste møde senere.

Dansk Folkepartis ordfører forsøgte at spørge ind til, hvornår vi blev indkaldt til et møde mere, men vi blev bare holdt hen, indtil der var lavet en aftale. Og derfor er det jo regeringen, der ikke har ønsket at lave en aftale på tværs af partierne, altså sammen med Venstre og Dansk Folkeparti. Jeg anerkender fuldt ud, at regeringen har et flertal og benytter sig af det; så det kan man godt være interesseret i.

Men kan ministeren anerkende, at vi aldrig som sådan har været indkaldt til forhandlinger af ministeren?

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg har brugt ordet holde kæft – det tror jeg i hvert fald ikke jeg har brugt. Men lad os nu ikke hænge os i det.

Jeg vil godt have lov til at sige om redskaberne, at jeg tror, det er vigtigt, som jeg også fik sagt før, at der ikke er et trylleslag, der hjælper. Det tror jeg også fru Louise Schack Elholm mener efter den tid, hvor Venstre var med i regeringen. Det er i virkeligheden en målrettet indsats, der skal til. Jeg tror også, vi skal bygge på de erfaringer, der er gjort helt tilbage fra Nyrupregeringernes tid – også fra den borgerlige regerings tid – til at målrette og fokusere indsatsen. Det er jo en del af hele forliget her. Der tror jeg vi kan komme længere med værktøjskassen, med partnerskaber osv.

Så skal jeg bekræfte over for fru Louise Schack Elholm, at fru Louise Schack Elholm jo optrådte i samtlige landets medier og fortalte, at hun ikke ville være med til at ændre det fra tre til flere kriterier. Det var jo en af årsagerne til, at vi måtte gå videre med de partier, der var positive over for at snakke om en udvidelse af kriterierne.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg er glad for, at ministeren anerkender, at ministeren aldrig indkaldte os til forhandlinger. Jeg er enig i ministerens holdning til, at man skal målrette indsatsen, og det er jo også derfor, det er vigtigt, at man målretter den til de rigtige steder.

På den ghettoliste, som der lå efter aftalen i juni måned, var der kommet et boligområde på i Guldborgsund, der hedder Lindholm, mens Askerød i Greve var røget ud. Mener ministeren, at det er vigtigt at målrette indsatsen til Lindholm i Guldborgsund? Mener ministeren, at problemerne med utryghed i boligområdet er større i Lindholm i Guldborgsund, end det er i Askerød i Greve?

Ministeren.

Nu har jeg jo haft lejlighed til at være i Askerød og diskutere med borgerne, og vi er også i gang med en indsats sammen med kommunen og borgerne derude for at kigge på, om der er noget, vi overhovedet kan gøre for at forbedre trygheden. Jeg tror, at de gør det rigtig godt i Askerød.

Så lad mig også sige, at jeg tror, der var en misforståelse før om, at man ikke kan få en helhedsplan, uanset om man er på listen eller ej. Det her drejer sig først og fremmest om infrastrukturindsats og nogle andre ting. Man kan sagtens få en boligsocial indsats, uanset om man er på listen eller ej. Derudover gælder det jo i 5 år.

Når det så er sagt, er det jo sådan, at når man opfylder tre ud af de fem kriterier og kommer på listen, er det en indikation på – det sagde jeg også i min tale – at der her er nogle udfordringer, man skal være opmærksom på, og som vi skal arbejde videre med, og det er der både i Guldborgsund og bestemt i Askerød.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Det er, fordi der efterhånden er blevet talt en del om Askerød i dag, og så ville jeg bare gerne høre ministeren, om ministeren kan bekræfte, at på den gamle liste, som Venstre bakker helhjertet op om, var Tingbjerg ikke et udsat boligområde, mens Tingbjerg på den nye liste er et udsat boligområde, og om ministeren måske også kan knytte en kommentar til det med at komme på den liste. Et eller andet sted skal der jo være en afgrænsning, og én liste har en afgrænsning ét sted, og en anden liste har en afgrænsning et andet sted. Den gamle liste var afgrænset sådan, at Tingbjerg ikke blev anset for et udsat boligområde, og det var vel et problem, der tilsvarer det problem, som det nu hævdes det er, at Askerød ikke er et udsat boligområde.

Ministeren.

Det kan jeg til fulde bekræfte over for hr. Ole Birk Olesen. Det er klart, at når man laver en afgrænsning, vil der være nogle, der falder ind og ud af den alt efter de forskellige kriterier. Det, der er vigtigt, mener jeg, er, at vi i forligskredsen har lyttet til ønskerne om at kunne arbejde med de kriterier. Vi har bredt kriterierne mere ud og fokuseret, som hr. Ole Birk Olesen jo også gjorde rede for i sin tale, meget på beskæftigelsesindsatsen. Lad mig bare nævne, at vi ved, at hvis man fokuserer på beskæftigelsesindsatsen, bliver der faktisk færre mennesker på kontanthjælp, så det er en rigtig vigtig indsats.

Det er klart, at den her definition jo dækker over, at nu er det blevet alvor, men der er faktisk mange bobler – undskyld udtrykket – som er på vej op, og vi skal selvfølgelig holde et vågent øje med det, og det er også en del af det partnerskab, vi gerne vil lave med de kommuner, der har de her udsatte boligområder.

Der er yderligere et medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre.

Tak. Det er bare, fordi jeg nu har siddet hernede på min plads og er blevet sådan helt forvirret over det her med forligsbrud eller ikke forligsbrud. Så kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om ikke ministeren kunne svare mig på, hvorvidt ministerens forgænger, nemlig tidligere socialminister fru Benedikte Kiær, mener, at der var tale om forligsbrud, og hvorvidt hun mener at kunne huske, om man ikke, dengang man lavede aftalen med Radikale Venstre, i et bilag afskrev sig selve ghettodefinitionen. Tak for det.

Ministeren.

Lad mig starte med at sige, at det jo er et gammelt fif, at hvis man ikke rigtig kan klare sig politisk, så tager man hul på processen i stedet for. Men jeg kan til fulde bekræfte det, fru Liv Holm Andersen siger, nemlig at den tidligere minister på området jo bekræfter, at der her ikke er tale om et forligsbrud. Så jeg synes, at det er lidt tyndt, når Dansk Folkeparti og Venstre kører videre med den slags. Jeg synes, at man skulle beskæftige sig med, at vi alle sammen skal bringe de her udsatte boligområder videre – vi har en kæmpe udfordring som samfund både i kampen mod parallelsamfund, men også i forhold til de sociale udfordringer – frem for at blive ved med at hænge sig i den del af det, som selve ministeren på området jo tidligere sagde ikke var forligsbrud.

Så er fru Liv Holm Andersen jo fra De Radikale, der selv bedst af alle må vide, hvad det er, man har været enig eller ikke enig med dem i. Der har jeg jo bare taget den definition med videre. Så der er jeg fuldstændig enig med fru Liv Holm Andersen.

Tak for det. Der er ikke yderligere bemærkninger fra medlemmerne.

Dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.