L 125 Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer og lov om miljøbeskyttelse.

(Flytning af myndighedskompetence fra kommunalbestyrelsen til henholdsvis staten og regionsrådet som opfølgning på evaluering af kommunalreformen).

Af: Miljøminister Ida Auken (SF)
Udvalg: Miljøudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-01-2014
1. behandlet / henvist til udvalg 07-02-2014
Betænkning afgivet 13-03-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 03-04-2014
3. behandlet, vedtaget 10-04-2014
Ministerområde:
Miljøministeriet
Resumé:
Med loven ændres miljøbeskyttelsesloven, således at opgaverne vedrørende godkendelse og tilsyn med affaldsdeponeringsanlæg samles hos staten. Samtidig ændres råstofloven, så samtlige opgaver vedrørende råstofindvinding på land samles i regionsrådet. Det betyder, at kommunernes kompetencer vedrørende tilladelser og tilsyn på råstofområdet m.m. flyttes til regionsrådet. Regionsrådet får pligt til at høre kommunalbestyrelsen.

Loven er en opfølgning på evalueringen af kommunalreformen og udmønter den fælles aftale mellem regeringen og Folketingets partier om en justering af kommunalreformen for at sikre øget faglighed og effektivitet på miljøområdet.
Afstemning:
Vedtaget 105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget