Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) Forespørgsel nr. F 1:

Forespørgsel til ministeren for sundhed og forebyggelse:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens planer på astmaområdet, særlig med fokus på forebyggelse af børneastma og nedbringelse af antallet af indlagte børn med astma?

Af Jane Heitmann (V), Sophie Løhde (V) og Eyvind Vesselbo (V).

(Anmeldelse 02.10.2013. Fremme 08.10.2013).

Punktet vedrører ikke låneoptagning, men vedrører sundhed og forebyggelse af astma. Det er en forespørgsel stillet af fru Jane Heitmann m.fl.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 3. december.

Jeg giver først ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Jane Heitmann.

Denne forespørgsel retter sig mod regeringens initiativer på astmaområdet og særlig på børneastmaområdet. I Danmark lider 300.000 mennesker af astma. 75.000 af de mennesker er børn i førskolealderen, og 60.000 er børn i skolealderen. Astma er den hyppigste kroniske børnesygdom, og det er den sygdom, som forårsager flest indlæggelser på de pædiatriske afdelinger. Der er absolut brug for en styrket indsats.

I Venstre efterspørger vi, at vi i fremtiden sikrer området højere prioritet, ved at der iværksættes initiativer, som sikrer, at de retningslinjer, der er for behandlingen af børneastma, følges, og gerne, at der indføres nationale kliniske retningslinjer, ligesom vi gerne ser, at der tages initiativer, som kan forbedre den tidlige opsporing af astmabørn.

Jeg ser frem til en god debat.

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så skal vi høre, hvad ministeren for sundhed og forebyggelse har at sige til det.

Tak for det, hr. formand. Og også tak til forespørgselsstillerne for forespørgslen om regeringens planer på astmaområdet med særlig fokus på børneastma. Det er et meget vigtigt emne at have på dagsordenen, og det er godt, vi har lejlighed til at diskutere det her i dag.

Astma og børneastma er jo en kronisk betændelsestilstand i lungerne. Det kan give anledning til gentagne anfald af åndenød, hoste, trykken i brystet og hvæsende eller pibende vejrtrækning. Astma forekommer mere hyppigt hos børn end hos voksne og optræder ofte i perioder hos børn, mens den oftere er mere vedvarende hos voksne. Sygdommen rammer meget store grupper i befolkningen, og den rammer socialt skævt. Den sidste del kommer jeg tilbage til.

Vi taler altså om en af de helt store folkesygdomme, og vi ved, at sygdommen i noget omfang desværre stadig er underdiagnosticeret. Ubehandlet eller underbehandlet astma kan medføre, at man over tid også taber lungefunktion, og det øger risikoen for kronisk invaliderende lungelidelse med varig nedsættelse af lungernes funktion.

Vi ved, at sygdommen opstår i samspil mellem arv og miljø, men i dag kender vi ikke den egentlige årsag til astma. Derfor kan vi heller ikke gennem primær forebyggelse sikre, at børn og voksne ikke udvikler astma, og netop derfor er det så vigtigt, at vi er opmærksomme på at opspore astma så tidligt som muligt. Ved tidlig opsporing og udredning kan den korrekte diagnose stilles, og så kan den rigtige behandling af den enkelte patient, om det er barn eller voksen, iværksættes.

Den behandling, vi taler om, kan dels være akut medicin til den aktuelle situation, dels forebyggende medicinsk behandling. Ud over det kan man se på, hvad det er for miljøfaktorer, der udløser symptomerne. Sundhedsstyrelsen oplyser, at blandt småbørn har op mod 20 pct. episoder med astmatiske symptomer, og omkring 10 pct. af skolebørnene har astma.

Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem astma og allergi, og derfor bør alle med astma undersøges for allergi og andre allergiske sygdomme. F.eks. kan allergi over for en række miljøfaktorer som pollen, dyrehår, husstøvmider og udendørs skimmelsvampsporer udløse astmasymptomer, men også andre faktorer som f.eks. luftforurening og tobaksrøg kan udløse symptomerne.

Da vi i foråret havde forespørgslen her i salen vedrørende allergibehandling, nævnte jeg, at de fleste med allergi og astma udredes og behandles i almen praksis. Grundlaget for udredning og diagnosticering i almen praksis er en håndbog om udredning og behandling, som Sundhedsstyrelsen har været med til at udgive for nogle år tilbage. Da vi havde sidste forespørgsel, havde jeg bogen med på talerstolen og viftede med den. Nu tror jeg nok, at den ligger ovre på mit kontor, men de, der er her salen, altså sundhedsordførerne, husker den formentlig.

Som jeg forstår det, er den bog fortsat fuldt ud aktuel, altså det, der står i den, er stadig aktuelt, men nu, hvor den har nogle år på bagen, kan det være, at den er røget lidt langt tilbage i bogreolen nogle steder derude. Det kan godt være, at den ikke bruges i tilstrækkelig grad. Derfor vil jeg også sige, at jeg ved, at Dansk Selskab for Almen Medicin, altså det faglige selskab, kan vi sige, for de praktiserende læger, er ved at etablere en arbejdsgruppe vedrørende allergiske sygdomme, og som planen ser ud lige nu, forventes en vejledning på området at se dagens lys i 2015.

De her vejledninger fra selskabet henvender sig jo til de praktiserende læger og praksispersonalet, og jeg er meget glad for, at man anerkender, at der ved siden af den kommende vejledning om allergiske sygdomme også er behov for en særlig indsats vedrørende tidlig opsporing af børneastma. Derfor arbejder selskabet nu også på en opstart af en arbejdsgruppe om det allerede til foråret. Det hilser jeg velkommen.

De praktiserende læger er oplagte til at foretage den tidlige opsporing, netop fordi de har regelmæssig undersøgelse af alle børn via børneundersøgelserne. Vi har jo fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes syv forebyggende helbredsundersøgelser i løbet af de første fem leveår. Den praktiserende læge vurderer ved hver enkelt undersøgelse, om barnet er i trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet i forhold til sin alder. Derfor har almen praksis en helt central rolle at spille i den målrettede opsporing og diagnosticering af astma.

Langt størstedelen af udredning og behandling varetages i praksissektoren, dvs. primært i almen praksis, men også i speciallægepraksis. Her kan lægen foretage lungefunktionsundersøgelse, undersøge for allergi ved f.eks. at foretage en priktest. Udover at iværksætte en forebyggende medicinsk behandling kan patienten og familien rådgives om, hvad de bør overveje i forhold til hjemmet, i forhold til dagligdagen i det hele taget, for at undgå eller i hvert fald mindske symptomer, der er udløst af en allergi.

Når astma er diagnosticeret og udredt, er vi i dag i stand til at forebygge symptomerne. Astma kan behandles effektivt og som regel uden bivirkninger for den enkelte. Det betyder i praksis, at såvel børn som voksne kan leve et stort set normalt liv uden symptomer på sygdommen, når de har kendskab til deres astma, når de får den optimale forebyggende behandling, og når de får uddannelse i at kontrollere sygdommen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her i dag til igen at understrege, at det er veldokumenteret, at rygning er en ekstremt vigtig miljøfaktor, nok den vigtigste, når vi taler om øget risiko for forværring af børneastma. Som jeg også nævnte i min skriftlige besvarelse af spørgsmål S 892 tilbage i januar i år, har børn, hvis mødre ryger, dårligere vækst efter fødslen, hyppig forekomst af kolik og og flere sygdomme i spædbarns- og småbarnsalderen end børn af ikkerygende mødre. Og de sygdomme, vi her taler om, er især luftvejsinfektioner, ofte med astmatiske symptomer, og lungebetændelse. Derfor er beskyttelse mod passiv rygning et helt centralt og nødvendigt forebyggelsestiltag. Kan vi undgå tobaksrøg under graviditeten og i barndommen, ja, så er rigtig meget vundet på sundhedskontoen.

Regeringen har taget en række initiativer med henblik på at reducere antallet af rygere og sikre, at børn og unge ikke ryger. Med regeringens sundhedspolitiske udspil er der afsat 42 mio. kr. over 4 år til at hjælpe storrygere med at holde op med at ryge. Med den sidste satspuljeaftale på sundhedsområdet – eller den forrige, må jeg jo hellere sige, efter at vi indgik en i går aftes – er der desuden afsat 16 mio. kr. til bekæmpelse af rygning blandt udsatte unge. Den seneste revision af lov om røgfri miljøer trådte i kraft i august sidste år, og med den tog vi endnu et skridt i den rigtige retning i vores bestræbelser på at sikre beskyttelse mod passiv rygning på arbejdspladser og, vigtigst af alt, på børneinstitutioner, i skoler, og hvor børn har deres hverdag.

Ud over det har Sundhedsstyrelsen sidste år udsendt en forebyggelsespakke om tobak, som understøtter kommunernes arbejde med at begrænse andelen af rygere. Jeg vender lidt tilbage til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om lidt.

Siden vi diskuterede allergi her i salen i april, har regeringen og Danske Regioner indgået aftale om regionernes økonomi for 2014. Vi er enige om, at der er grundlag for en styrket indsats på lungeområdet, netop fordi konsekvenserne ved at blive ramt af en lungesygdom er store både for den enkelte og for samfundet. Derfor er jeg jo glad for, at vi er enige om fremover at styrke indsatsen. Variationer på tværs af landet tyder også på, at der er grundlag for et målrettet fokus.

Det har før været oppe at vende, om der skulle udarbejdes nationale kliniske retningslinjer for behandlingen af børneastma. Jeg kan oplyse, at der i øjeblikket foregår en samlet vurdering af, om børneastma skal indgå i de kommende retningslinjer, og at vi får en afklaring til foråret. Det er som bekendt ikke noget, vi politisk bestemmer, men noget, der drøftes og besluttes i faglige kredse. Og sammen med de anbefalinger for behandling af børneastma, der allerede er udarbejdet af Dansk Pædiatrisk Selskab, kan de understøtte en ensartet behandling i landets regioner.

Kvalitetssikring og en styrket indsats i praksissektoren med henblik på tidlig opsporing og udredning af børneastma vil selvfølgelig også omfatte en løbende kompetenceudvikling på området her, inklusive det, der jo hedder det allergologiske område. Monitorering af behandlingskvaliteten er også et relevant parameter, og derfor ser jeg meget frem til at følge Danske Regioners praktiske udmøntning af økonomiaftalen på lungeområdet.

I dag er astma desværre en væsentlig årsag til, at børn bliver indlagt akut på pædiatrisk afdeling. Jeg har lige besvaret to folketingsspørgsmål om det og kan oplyse, at antallet af akutte indlæggelser af børn med astma på de pædiatriske afdelinger er faldet med mere end 25 pct. fra 2008 til 2012. Indlæggelsestiden er også faldet i den samme periode fra 1,9 dag til 1,7 dag. Det er rigtig glædeligt, det tror jeg vi kan blive enige om, for det kan være en voldsom oplevelse for både forældre og børn i al hast at måtte en tur omkring hospitalet. Jeg har selv kortvarigt været i praktik på en børneafdeling i min tid som minister og mødte sådan en lille fyr og hans forældre, der kom ind og var meget bekymrede og måtte have ham kigget på på grund af noget med lungerne.

Med den styrkede fokus på målrettet opsporing og diagnosticering i almen praksis må vi formode, at det kan lykkes at få antallet af børneindlæggelser på grund af astma yderligere ned. Og når vi taler om sygehusenes håndtering af astma hos børn, kan jeg i øvrigt oplyse, at Region Midtjylland har igangsat udviklingen af et forløbsprogram for børneastma, der netop sætter fokus på samarbejdet mellem børneambulatorierne og almen praksis. Programmet er meget relevant, for et tæt samarbejde mellem den primære og den sekundære sundhedssektor er selvsagt optimalt. Det vil jeg følge meget tæt, og det forventer jeg sådan set også de andre regioner gør. Det er helt oplagt at tænke på en sammenhæng her.

Det her vigtige, tætte samarbejde mellem sektorerne bringer mig tilbage til noget, jeg var omkring indledningsvis, nemlig den sociale ulighed på det her område. Det er efterhånden veldokumenteret i sundhedsforskningen, at der er en sammenhæng mellem sociale forhold og den generelle sundhedstilstand.

I regi af satspuljen om lighed i håndteringen af børn og unge med kronisk somatisk sygdom gennemførte Rambøll Management Consulting i 2012 en undersøgelse for Sundhedsstyrelsen om sociale forholds betydning for håndteringen af børn med kronisk sygdom, herunder også astma. Også denne undersøgelse bekræfter desværre, at der er en social ulighed i håndteringen af børn og unge, og at der er behov for at understøtte familier i svagere positioner. Tre kommuner, Greve, Herning og Svendborg, har i øvrigt fået bevilget midler fra satspuljen til at gennemføre flerårige projekter med fokus på indsatsen over for børn og unge med kronisk somatisk sygdom.

Vi ved, at patientuddannelse generelt er vigtig. Det gælder selvfølgelig, og måske var jeg lige ved at sige i høj grad for patientgruppen her. Vi taler, når vi snakker om patientuddannelse her, både om hjælp til at opnå korrekt medicinering, korrekt anvendelse af medicin og også at kunne fastholde folk i et behandlingsforløb og få god astmakontrol. Og så handler det om hjælp til forståelse af, hvad det er, der mere konkret kan udløse symptomerne hos den enkelte patient. Man skal kunne reagere hurtigt over for pludselig opståede symptomer eller symptomforværring, og det indebærer jo, at man både har kendskab til de udløsende faktorer og instruktion i selve behandlingen, og hvordan man bedst følger op på det.

Jeg kan fortælle Folketinget, at Sundhedsstyrelsen sidste år udgav en rapport om kvalitetssikring af patientuddannelsen. Rapporten har til formål at vejlede kommuner og regioner og på den måde understøtte den igangværende udvikling af patientuddannelserne. Vi er jo heldigvis inde i en udvikling, hvor borgere med kronisk sygdom generelt bliver givet kompetencer til mere inddragelse og mere aktiv deltagelse både i forebyggelse og behandling. Vi går så vidt muligt i retning af mere borger, mindre patient. Inddragelsen handler jo i bund og grund om at møde borgeren, barn som voksen, der, hvor de er, og som de mennesker, de er. De er ikke en diagnose med ben. Hele den her bevægelse handler om et rolleskifte mellem patient og sundhedsprofessionelle, hvor patienter og pårørende bliver set som medspillere og som samarbejdspartnere.

Jeg tror også på, at mere inddragelse, hvis vi skruer det rigtigt sammen og arbejder seriøst med det, vil bidrage til en langt større grad af lighed i anvendelsen af sundhedsvæsenets ydelser, for ved i højere grad at tilbyde ydelserne og behandlingen på den enkelte patients præmisser kan vi ved at behandle folk forskelligt skabe større lighed, og ved i højere grad at inddrage de ressourcestærke patienter aktivt selv kan vi frigøre ressourcer til at bistå dem, der har brug for lidt mere assistance, har brug for at blive klædt lidt bedre på eller fulgt lidt tættere.

Der er ingen tvivl om, at astmabørn af forældre med få ressourcer er en særlig udfordring for forældrene og for sundhedsvæsenet. Ofte levner forældrenes situation ikke den tilstrækkelige mulighed for tidlig opsporing eller behandling med efterfølgende kontrol, og det kan være svært at håndtere de udfordringer, der er i hjemmet og i dagligdagen, og som udløser symptomerne hos barnet. Hvis vi skal gøre det bedre for de her børn, og det skal vi, skal der en tværfaglig indsats på banen, så vi kan sikre de her børn både en bedre forebyggelsesindsats, en bedre fastholdelse i behandlingen og dermed også en bedre sygdomsprognose og et bedre børneliv.

Sundhedsstyrelsens nuværende indsats i Astma-Allergi i skolen finder man på hjemmesiden, der hedder www.astma-allergiiskolen.dk. Her handler det også om at give pædagoger og skolelærere og andet skolepersonale en større indsigt i området. Jeg har også omtalt den her hjemmeside ved andre lejligheder her fra Folketingets talerstol. Jeg gør det gerne igen, og jeg gør gerne reklame for den, for det er en meget informativ og brugbar hjemmeside. Der er tale om en virtuel skole med informationer om overfølsomhedssygdomme og skolens hverdag i relation til astma og allergi. Målgruppen er alle personalegrupper i grundskolen inklusive den kommunale sundhedstjeneste og kommunens skoleforvaltning.

Siden er blevet til i et samarbejde mellem patientforeningen Astma-Allergi Danmark og Sundhedsstyrelsen, og formålet er at udbrede kendskabet til og håndteringen af de udfordringer, som skolen og skolepasningsmiljøet er eller kan være for børn med kroniske sygdomme som astma og allergi.

Så her mod slutningen af min besvarelse vil jeg gerne vende lidt tilbage til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som jeg også nævnte tidligere. I 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen nemlig de første ni forebyggelsespakker. Der er tale om et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde.

Ud over den, jeg nævnte tidligere om tobak, er det særlig relevant også at nævne forebyggelsespakken om indeklima i skolerne, som kom for ca. 1 år siden. Her er formålet bl.a. at understøtte kommunernes indsats for at forbedre kvaliteten af indeklimaet i skolerne med fokus på god luftkvalitet og passende temperaturer i undervisningslokalerne.

Forebyggelsespakken henviser specifikt til indeklimastandarden DS 3033 for yderligere inspiration til handling og nævner desuden en række anbefalinger, der skal styrke indeklimaet – især luftkvaliteten i skolerne; f.eks. at flere lokaler end selve klasselokalerne undersøges i forhold til indeklimaparametre, og at udendørs arealer kommer mere i fokus for at motivere eleverne til udeaktiviteter i frikvatererne, og at udearealerne måske også inddrages i undervisningen.

Vi ved, at dårlig luftkvalitet betyder noget for især børn, men også for voksne med astma og andre allergiske lidelser, så en forbedret luftkvalitet vil betyde meget for de her børn, og det gælder også, hvis der skulle være nogen blandt lærerne eller personalet, der har problemer med det.

Forebyggelsespakken opfordrer også til, at kommunerne generelt fokuserer på indeklima, når de laver sundhedspolitik, og når de laver skolepolitik. Politikken kan hensigtsmæssigt omfatte et mål for standard og kvalitet af indeklimaet i kommunens skoler med fokus på undervisningslokalerne.

Med den her gennemgang af regeringens igangværende og planlagte tiltag på børneastmaområdet synes jeg vi har været vidt omkring, og jeg vil bare til sidst lige opsummere for den opmærksomme lytter her i salen og derude, hvad der allerede sker, og hvad der er i støbeskeen.

Der er i praksis en ganske særlig rolle at spille for alle, og der er nye vejledninger på vej fra Dansk Selskab for Almen Medicin. Vi har indgået en økonomiaftale med fokus på en styrket indsats på lungeområdet, der er målrettet fokus på at komme den sociale ulighed til livs, bl.a. gennem patientuddannelse, herunder forældreuddannelse, og Sundhedsstyrelsen har med forebyggelsespakkerne givet kommunerne solide redskaber til at arbejde med det her i deres generelle forpligtelse til at løfte forebyggelsen.

Alle de her tiltag viser jo meget godt, at det her område er et vigtigt område. Det ligger regeringen meget på sinde. Vi har fokus på den alvorlige sygdom, som astma jo er for både børn og voksne, og der må ikke herske tvivl om, at vi stiler målrettet efter en tidlig opsporing og en mere systematisk indsats for at sikre livskvalitet for den enkelte, for at reducere ulighed i sundhed og for at sikre gode børneliv – også for de unger, der lider af astma.

Tak. Til oplysning for ministeren og embedsmændene vil jeg gerne nævne, at manuskriptet langt oversteg taletiden.

Så har ordføreren for forespørgerne mulighed for at svare ministeren. Værsgo, fru Jane Heitmann.

Danmark har den triste nordiske rekord i længden af indlæggelser af børn med astma. Astma er i Danmark den mest almindelige årsag til fast medicinsk behandling og brug af sundhedsvæsenets ydelser til børn. Børn med astma har højere sygefravær, ofte indlæringsvanskeligheder og har en tendens til at være mere socialt og psykologisk udfordret i samspillet med andre. Astma er en dyr sygdom for samfundet og har en negativ social slagside, hvad vi også hørte ministeren pointere for et øjeblik siden.

Ud over de midler, som bruges på sundhedsudgifterne, koster det samfundet mange penge, at størstedelen af de børn, der rammes af astma, også i voksenlivet fortsætter med at have sygdommen. Alene sundhedsudgifterne er på 578 mio. kr. om året, mens virksomhedernes produktionstab i tabt arbejdsfortjeneste estimeres til 2. mia. kr. Oveni kommer så udgifterne forbundet med sociale ydelser. Astma er altså en sygdom med en lang række konsekvenser til følge for den syge, for familien og for samfundet som helhed.

Den tidligere VK-regering satte fokus på astma, bl.a. ved at prioritere midler til forebyggelse, undersøgelse og behandling af astma hos børn. Via finansloven afsatte man midler til Dansk BørneAstma Center , som løbende forsker i området. Disse initiativer har bragt os et stykke ad vejen, men der er behov for yderligere tiltag. Astma er en sygdom, der grundlægges tidligt i livet, og det giver os optimale muligheder for at få noget for pengene ved tidlig opsporing og en målrettet indsats.

Men tidlig opsporing hjælper jo ikke alle dem, der er diagnosticeret med astma. Der foreligger behandlingsvejledninger baseret på omfattende national og international konsensus, men disse vejledninger følges tilsyneladende kun i begrænset omfang. For fakta er, at behandlings- og indlæggelseshyppighed af børn med astma er præget af regionale forskelle. Indlæggelsesvariationerne i forhold til astmaramte børn kan være med til at forklare, hvorfor Danmark har de længste hospitalsindlæggelser i Norden for børn med astma. Det er trist, at vi i Danmark halter bagefter de nordiske lande, som vi jo på så mange andre områder ofte sammenligner os med. Det kunne være oplagt at lave et nabotjek og undersøge, hvad et land som f.eks. Sverige, der her den laveste indlæggelseshyppighed og -længde, gør anderledes i deres tilgang til børneastma. Om der f.eks. er en højere grad af sammenhæng mellem den behandling, der gives på tværs af sygehuse og praktiserende læger. Variationerne vidner om, at der i Danmark er behov for en øget standardisering og en bredere enighed om at følge de beskrevne retningslinjer.

Derfor ønsker vi i Venstre at få nationale kliniske retningslinjer, hvor vi gerne ser, at der tages højde for, at fysisk aktivitet er særdeles vigtigt – også for astmabørn. Sidst, men ikke mindst, ser vi i Danmark en stigende tendens til, at man nogle steder overbehandler børn, hvilket medfører et unødvendigt højt forbrug af dyre kombinationspræparater. Det vidner om, at der mangler en kobling mellem vejledning, og hvad der reelt føres ud i praksis. Den slags siksakkurs skaber utryghed hos både børn og forældre. Det ville være optimalt, hvis det var nemmere for den enkelte praktiserende læge og for sygehuse at hente information og viden på området, således at man sikrer en nem tilgang til viden på astmaområdet.

Hensigten er selvfølgelig ikke at fratage læger eller sygehuse deres ordinationsret, men i Venstre mener vi, at vi bliver nødt til at være ensrettet i den måde, vi diagnosticere og behandler astmabørn. Der bør ikke være forskel på, om man er astmabarn i Svendborg, Silkeborg eller Slagelse.

Børneastma er et område, som kun i meget begrænset omfang er behandlet i regionerne og regeringens aftale om regionernes økonomi for 2014. Der står ganske vist, at der er grundlag for en styrket indsats og et målrettet fokus i forhold til børneastma, men desværre er der ingen videre detaljer om, hvad sådan en indsats og sådan et fokus måtte indebære. Begge dele finder vi i Venstre en lille smule besynderligt problemets omfang taget i betragtning.

Det er et klart ønske fra Venstres side at prioritere, at der laves nationale kliniske retningslinjer for behandling af børneastma, at det sikres, at de regionale behandlingsforskelle minimeres, at der sættes fokus på tidlig opsporing af astma, og at man reducerer social ulighed og skævhed i forhold til astma, samt at det sikres, at regionerne i højere grad prioriterer området. Med det ønske glæder vi os i Venstre over, at der mellem Folketingets partier er enighed om, at man skal have et øget fokus på børneastmaområdet. Jeg vil derfor sluttelig (på vegne af V, S, DF, RV, SF, EL, LA og KF) fremsætte følgende

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig vigtigheden af at opspore astma så tidligt som muligt, så behandling kan iværksættes. De praktiserende læger har en central rolle i målrettet opsporing og diagnostik af lungesygdom i almen praksis.

Folketinget konstaterer, at Dansk Selskab for Almen Medicin planlægger at udarbejde vejledning om børneastma i almen praksis, herunder tidlig opsporing og behandling.

Folketinget konstaterer, at der er regionale forskelle i forhold til indlæggelse af børn med astma.

Folketinget noterer sig med tilfredshed, at regionerne har tilkendegivet, at de vil tage initiativ til at styrke kvaliteten i behandlingen af børneastma, og pålægger regeringen at iværksætte initiativer sammen med regionerne til implementering senest ultimo 2014.

Folketinget imødeser beslutning om udarbejdelsen af nationale kliniske retningslinjer, der kan understøtte et mere ensartet nationalt behandlingsniveau.

Folketinget opfordrer regeringen til et øget fokus på astma og tidlig opsporing, også med vægt på, at især sociale uligheder ved kronisk sygdom blandt børn og unge minimeres.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 6).

Forslaget til vedtagelse vil nu indgå i debatten og komme til afstemning på tirsdag.

Så giver jeg ordet til den socialdemokratiske ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

At tale om børn med astma er det samme som at sige, at det drejer sig om syge børn. Vi ønsker naturligvis, at børn ikke bliver syge, uanset hvilken sygdom det måtte dreje sig om. Hvis ikke det kan undgås, at børn bliver syge, så ønsker vi naturligvis, at konsekvenserne og generne ved sygdommen hos børn bliver så lette og så få som overhovedet muligt. Hvis ikke sygdommen kan undgås, ønsker vi naturligvis også, at man så tidligt og så hurtigt som muligt finder ud af, om barnet fejler noget, og hvad barnet fejler, og vi ønsker naturligvis også, at den rigtige behandling sættes i gang med det samme.

Astma forårsager, som flere allerede har sagt, flest indlæggelser af børn på sygehusene og mest udskrivning af medicin til børn. Børn har rigtig vanskeligt ved selv at vurdere, om de fejler noget, og derfor er det også de voksne, der her skal være årvågne. Lad mig give et eksempel, som jeg selv husker fra min egen skoletid. Jeg kunne engang imellem godt i gymnastiksalen blive forpustet. Det blev jeg hyppigst tror jeg, på grund af dårlig kondition, men jeg havde kammerater, som blev forpustede, fordi de havde astma.

Her er det vigtigt at skelne. Hvad er årsagen til det? Hvilke første symptomer viser børn på eksempelvis at have astma? Hvem skal gribe ansvaret? Hvem skal have ansvaret, for at man hurtigst muligt finder ud af, at børn lider af astma – forældrene, pædagogerne, skolelærerne, sundhedsplejerskerne, de praktiserende læger eller andre? Her er mit svar, at jeg ikke tror, at det er nogle enkelte, men at det er alle, der skal være opmærksom på det. Behandlingssystemet i Danmark, altså det offentlige stærke, robuste sundhedsvæsen, skal naturligvis også være til stede med den tilstrækkelige kapacitet og med den tilstrækkelige og rigtige faglighed.

Danske Regioner, som bærer et meget stort ansvar for sundhedsvæsenet, hospitalerne og de praktiserende læger har et stort ansvar. Derfor bed jeg også meget mærke i, at formanden for Danske Regioner i april måned i år på årsmødet for Danske Regioner satte fokus på astmabørn, børns astmasygdom, og sagde, at de vil løfte ansvaret, at de vil forbedre kvaliteten. Jeg husker, hvordan jeg sad på rækkerne og nikkede meget anerkendende, da formanden, Bent Hansen, sagde – og jeg citerer – at det burde ligge lige til højrebenet. Ja, det burde det gøre, og derfor glæder det mig også, at der allerede i juni måned i år blev fulgt op på det i forbindelse med økonomiaftalen mellem Danske Regioner og finansministeren. Her bliver der sagt, at tidlig opsporing af børneastma er i fokus, at kliniske retningslinjer for behandlingen er en nødvendighed, og at det skal der arbejdes med. Danmarks Lungeforening, som jo forener rigtig mange patienter og pårørende til borgere med lungesygdomme, har også, meget rettidigt og godt, sat det her i fokus.

Men lad mig nu sige en ting, og det er: Vi skal som politikere ikke blot have opmærksomheden rettet mod opsporing og tidlig behandling af børneastma. Vi bliver også nødt til at fokusere på den forebyggelsesmæssige side af det. Hvorfor får børn astma? Som sundhedsministeren også har udtrykt det i sin redegørelse her i dag, er der altså en social skævhed, en social ulighed, i udviklingen af børns sygdom, herunder også børneastma. Det må og skal vi have fokus på. I en velfærdsstat, i et rigt samfund som det danske skal vi ind og gøre, hvad vi kan, for at bryde det, at børn med svag social baggrund udvikler sygdomme, kroniske sygdomme. Lad mig bare nævne boliger. Skal vi have rettet fokus mod børn, der vokser op i dårlige boliger? Ja. Som sundhedsministeren også siger, er allergi mange gange en af komponenterne i, en af årsagerne til udviklingen af astma.

Det glæder mig rigtig meget, at vi har forespørgslen her i dag. Det glæder mig, at der er udtrykt så stor politisk enighed om, at det her skal i fokus, at det skal højt, højt på dagsordenen. Man kan gøre noget, og vi skal gøre noget. Socialdemokraterne støtter det oplæste forslag til vedtagelse, og jeg skal sige fra min kollega fra Det Radikale Venstre, fru Camilla Hersom, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget til vedtagelse.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Liselott Blixt.

Man behandler bedst ved at sørge for god luft i stuen, ved ikke at lade barnet komme for nær ovnen, ved at lade det komme ud i fri luft, når vejret blot på nogen måde tillader det, og ved at lægge lidt vat eller et rent uldent stykke på brystet, som man kan indgnide med varm (ikke for varm) olie .

Det er fra dr. Leopold Meyers »Den første Barnepleje« fra 1895. Det var det, man rådede forældre til børn med astma til dengang. Det viser jo lidt om, at man med tiden ved lidt mere, og det er vigtigt, at vi bliver ved med at forske i området. Det er også en af grundene til, at vi i Dansk Folkeparti har været med til at sætte penge af til at forske i, hvad det er, der gør, at børn får astma. Man er faktisk nået meget langt, og der er mange interessante ting imellem.

Vi bliver nødt til at have det som en høj prioritet, fordi vi ved, at det er, som de andre ordførere også har omtalt, en af de sygdomme, som mange børn har, og som mange børn bliver indlagt med. Vi ved også mange gange, hvad årsagen er, som også andre har været inde på, nemlig tobaksrøg. Men det kan også være dårlige værelser, huse med råd og svamp. Vi ved, at det kan være genetisk. Vi ved, at det kan være allergi. Vi ved godt, at ved fysisk aktivitet kan man provokere det, så man får den her form for astma. Vi ved også godt, at mange børn er overfølsomme over for bestemte ting, og det er selvfølgelig nogle af de ting, der skal udredes for.

Men problemet er jo, at det nogle gange er vanskeligt at opspore den her astma. Nu har jeg hørt både ministeren og de tidligere ordførere tale meget om, hvad man har gjort, osv., men jeg synes, der mangler det første, netop det her med – jeg tror, hr. Flemming Møller Mortensen var inde på de her børn, der legede og blev forpustede – at der er den information, så man som forælder eller nybagt forælder ved, at hvis det er, man har et meget stille barn, der helst vil sidde stille og lege, så kunne det være, fordi det mister pusten, når det løber rundt.

For at vi kan lave en tidlig udredning, og for at vi kan lave en god behandling, er det altså vigtigt, at vi fanger de her børn, så vi når at få dem udredt. Det er også nogle af de ting, man gør opmærksom på fra de specialister, der er, nemlig at der er for mange, der går rundt med en astma, som de ikke har fundet ud af at de har, både blandt børn, men også blandt voksne.

Det er også derfor, det foreslås, at man laver en lungeplan, det er der nogle foreninger der er kommet med, som man netop også tager astmatikerne med ind under, så man sikrer, at vi får de her retningslinjer, som vi også taler om i dag at vi gerne vil have, nemlig nogle nationale retningslinjer. Man har jo faktisk i dag en del retningslinjer og guidelines lavet af specialister. Der er bare ikke nogen, der følger op på dem.

Man ved også, at de praktiserende læger ved for lidt. Spørgsmålet er, om vi kan få opjusteret de praktiserende læger, så de ved så meget, at de kan behandle så mange, som ministeren ønsker at de praktiserende læger skal behandle. Jeg kan være i tvivl, for vi ved jo, at de praktiserende læger kan tage sig af mange, men de kan ikke tage sig af børn, når det er specialister, der skal lave en ordentlig udredning og sikre, at børnene får den rigtige medicin, så de ikke mærker astmaen til daglig, når de skal løbe rundt og lege.

Jeg står med en artikel, hvor netop nogle af specialisterne siger, at det jo koster samfundet utrolig mange penge. Vi kan se med voksne astmatikere, at de har 5,3 ugers mere fravær fra arbejdet end andre, og det burde ellers være nogle af dem, vi kan fange. Så hvis vi har svært ved at fange voksne, kan det blive endnu sværere at fange børnene.

Vi kan også se, at der i dag er ventetider. Ministeren har lovet en udredningsgaranti på 1 måned, men jeg har lige kigget på tiderne, og voksne kan altså nogle steder vente op til 3 måneder, mens børn kan vente 1½ måned. Samtidig kan vi også se her, at der er meget store variationer fra læge til læge i, hvordan man behandler astmatikere. Så det er nødvendigt, at vi tager hele den her plan op, at vi sikrer, at vi også informerer forældre om, hvordan de skal se, om deres barn har astma, og sikrer en ordentlig udredning og behandling.

Så vi støtter op om forslaget til vedtagelse, som fru Jane Heitmann læste op.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Özlem Sara Cekic.

Tak, hr. formand. Jeg synes, det er en rigtig vigtig debat, bl.a. fordi der er så mange mennesker i Danmark, som er berørt af det – så mange børn, så mange unge og så mange voksne. Jeg er en af dem, man nok vil betegne som multiallergiker, fordi jeg både har bronkitis-astma, høfeber, astmaallergi, støvallergi, parfumeallergi og latexallergi – det sidste forårsagede tit nogle grin, da jeg gik i skole. Men det betyder jo så også, at jeg godt kender de bekymringer, som berøres af fru Jane Heitmann, som har rejst den her forespørgselsdebat.

Det er en hverdag, som mange familier kender, hvor selve hjælpen kommer alt for sent, og når den så endelig kommer, er den ekstremt ukoordineret. Og efterfølgende er det sådan, at der, hvor man får hjælpen, ikke nødvendigvis er der, hvor der er en stor viden, og nogle gange mangler man også rådgivning. Det betyder, at selve forløbene er ret problematiske, og det koster også samfundet utrolig mange penge. Jo senere man begynder at forebygge, jo senere man begynder at behandle, desto flere børn er der, som ikke bliver en del af en helt almindelig hverdag med leg og glæde og læring, og desto flere voksne, der faktisk også er nødt til at være væk fra arbejde og uddannelse. Så alt i alt er det her jo en utrolig vigtig debat, som jeg tror vi skal blive ved med at tage.

Jeg vil ikke stå og remse alle de ting op, man har gjort herfra. Det var der tidligere ordførere der gjorde, og der er jo også rigtig meget, man kan gøre fra Christiansborg. Der blev både nævnt rygeloven og forebyggelsespakken fra Sundhedsstyrelsen og fokus på børn og unge – alt sammen rigtig, rigtig gode ting. Men vi skal også samtidig huske på, at hvis vi skal gøre noget i forhold til astma og allergi – nu vælger jeg at tage det hele under et, selv om jeg ved, at forespørgslen alene handler om astma, men det er sjældent, at én ulykke kommer alene, som man plejer at sige – så er det jo sådan, at det er rigtig vigtigt, at det ikke kun er Christiansborg alene, der tager et ansvar, men at det også er regioner og også kommuner og også praksissektoren. Problemet i dag er jo, at når et barn bliver indlagt med astma, så er det hospitalet eller egen læge, der styrer, og så er der måske også nogle andre problemstillinger på skolen eller i den kommune, barnet bor i, og der er ikke rigtig meget koordinering, heller ikke særlig meget fokus på det her.

Alene det at have for eksempel en parfumeallergi gør jo, at jeg altid ved, hvornår der er blevet gjort rent på mit kontor her på Christiansborg. Hvis der er parfume i det, man har gjort rent med, så ved jeg, at den dag har jeg sindssygt meget hovedpine og kløe. Det vil sige, at hvis det her skal løses rigtigt, så er man nødt til at sige, at alle skal løfte deres del af ansvaret, og der tror jeg grundlæggende, det handler om at være bedre til at koordinere ... Jeg bliver helt distraheret, for jeg tænker: Gad vide, om det, jeg siger, er meget sjovt, siden der er nogle, der griner? Nej, det er det ikke ... Jeg tænker, det er vigtigt, både at sektorerne koordinerer, men også at man videndeler den viden, der er hos fagpersonerne.

Jeg synes, det er interessant at debattere det her, men vil også rigtig gerne være med til at kigge på, hvad vi fremadrettet kan gøre i fællesskab, hvis det her skal løses på den optimale måde, og også hvad det er, vi kan gøre i fællesskab, for at Christiansborg også kan have den koordinerende funktion, som jeg synes nogle gange mangler i forbindelse med astmabehandling. Derfor vil jeg gerne slutte af med at takke fru Jane Heitmann, ordføreren for Venstre, for at hun har rejst den her meget vigtige debat, som også personligt betyder rigtig meget for mig; for jeg ved, at der er utrolig mange problemer derude.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Stine Brix for Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til initiativtagerne til den her forespørgselsdebat. Den ligger jo i rigtig god forlængelse af, at vi for et halvt år siden havde en diskussion om allergi. Begge sygdomme er nogle, som rammer rigtig, rigtig mange danskere, og som flere også har nævnt, er astma den hyppigste sygdom blandt børn. Det kan være en rigtig ubehagelig oplevelse at få et astmaanfald. Det tror jeg ikke man er i tvivl om, hvis man nogen sinde har set det. Så det er rigtig vigtigt at sætte fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at opspore og behandle astma.

Jeg synes også, det var en vigtig pointe, sundhedsministeren havde, at en af udfordringerne, vi har, når det gælder børneastma, er, at vi stadig ikke kender årsagen til sygdommen. Det er også den primære årsag til, at vi ikke kan forebygge, at der er så mange børn, som får astma i første omgang. Der er det vigtigt at nævne, at der allerede i dag foregår et vigtigt forskningsarbejde i Dansk BørneAstma Center, som Venstres ordfører nævnte tidligere, hvor man forsøger at finde forklaringer, forsøger at komme med nogle svar, som gør, at vi bliver i stand til at forebygge, at der er så mange børn, som overhovedet er i den situation i dag, at de får astma.

Jeg synes også, det er interessant, at vi kan se i nogle af de svar, vi har fået i Folketingets Sundhedsudvalg, at antallet af akutte indlæggelser blandt børn med astma er faldet over de sidste 5 år. Sundhedsministeren nævnte tallet – at det var et fald fra 2008 til 2012 på 25 pct., altså færre indlæggelser af børn, som får et akut astmaanfald. Det er jo også interessant at kigge på, hvad årsagerne kunne være til det. Måske kunne der findes et clue i britisk forskning, som er lavet på området. Her har man set det samme fald i akutte indlæggelser blandt børn med astma, og man peger på, at en mulig årsag kunne være den ændrede kultur, der er kommet som følge af rygelovgivningen i Storbritannien. Det, at der er færre rygere, det, at der er flere røgfri miljøer, også hvor børn færdes, kunne være en af årsagerne til, at der er færre børn, der oplever et akut astmaanfald. Om det også er tilfældet i Danmark, og om det er sådan, sammenhængen er, tror jeg ikke man er fuldstændig afklaret med endnu. Men jeg synes i hvert fald, det er interessant, at vi måske kan skåne nogle børn for den meget, meget ubehagelige oplevelse, det kan være at blive indlagt akut, fordi man har svært ved at trække vejret.

Jeg synes, det er rigtig godt, at et samlet Folketing her i salen står bag et fælles forslag til vedtagelse, hvor fokus på astma handler om at sikre en tidlig opsporing og handler om at sikre en ordentlig behandling. Vi ved, at hvis man får den rette behandling, så kan man blive næsten symptomfri eller have meget færre symptomer og dermed få en langt højere livskvalitet. Men desværre er situationen den, at selv om vi ved, hvad det er for en behandling, der skal til, så er det ikke alle børn, den når ud til. Derfor er det helt centralt, når vi i vores fælles forslag til vedtagelse understreger, at den viden, der findes på området, skal ud til alle, både i almen praksis og også i resten af sundhedsvæsenet i form af nationale kliniske retningslinjer.

Jeg synes også, det er vigtigt, at vi fastholder, at der skal være et samarbejde mellem de to sektorer, for virkeligheden er jo, at man den ene dag kan være hos sin almenpraktiserende læge og den anden dag risikere at blive indlagt akut, og det samarbejde skal glide rigtig godt. Der mener jeg, at vi har nogle gode muligheder med det nye lovforslag, vi har vedtaget for ikke særlig lang tid siden, hvor vi styrker sundhedsaftalerne, som netop handler om samarbejdet i sundhedsvæsenet.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg er glad for det fælles forslag til vedtagelse og hilser den her debat velkommen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

På vegne af Liberal Alliances sundhedsordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, skal jeg holde denne tale:

Lungeproblemer hører til blandt de allerstørste udfordringer i vores sundhedssystem. Desværre er det sådan i dag, at der ofte ikke sættes tidligt nok ind, hvilket betyder et unødigt stort omfang af specielt astma. Det er et stort problem, at børn med astma bliver underbehandlet, når man ved, at tidlig diagnosticering og korrekt behandling kan fjerne størstedelen af symptomerne, som ellers både kan resultere i reduceret arbejdsevne og mistet livskvalitet.

For samfundet koster astma i dag op til 7,5 mia. kr. i produktionstab på grund af arbejdsfravær og udgifter til offentlige overførsler på 3 mia. kr. Dette betyder, at der er rigtig god fornuft i at gøre mest muligt for at sikre en tidlig behandling og forebyggelse. Da mange af risikofaktorerne i forhold til astma i dag er ukendte, ville det eksempelvis give god mening at sikre forskning på dette område samt at blive bedre til at gribe ind tidligt, specielt når det gælder børn.

Derfor er Liberal Alliance i høj grad villige til at se på det her område og have et konstruktivt samarbejde om de ting, vi kan gøre bedre.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, fru Benedikte Kiær.

Astma er en af de hyppigst forekommende lungesygdomme hos børn. Det er en sygdom, som i høj grad kan virke invaliderende på børnene i deres liv og virke som børn, der leger med andre børn og deltager i de aktiviteter, der er i skole, i fritidsliv, altså alle de ting, som man kan huske med glæde, når man tænker tilbage på sin barndom.

Derfor er det jo ekstremt vigtigt, at vi har en tidlig opsporing, når astma opstår eller er der, og gør, hvad vi nu kan for eventuelt at forebygge det, men også at vi sætter ind med den rigtige behandling. Og som en af de andre ordførere – jeg tror, det var ordføreren for Dansk Folkeparti – sagde, er det ekstremt vigtigt, at man også sørger for, at de rette specialister er til stede, og at de praktiserende læger henviser til specialisterne, når der er behov for det.

Der er ikke nogen tvivl om, at med den rigtige behandling kan man give børnene de bedste muligheder for at kunne deltage på lige vilkår med de andre kammerater og de andre børn. Derfor er det vigtigt, at vi har et stærkt fokus på det her område, og derfor er jeg meget glad for, at vi er enige her i Folketinget om det forslag til vedtagelse, hvori regeringen har listet de initiativer op, som er blevet nævnt i ministerens tale. Men det er også vigtigt, at der bliver udarbejdet nogle retningslinjer, at der bliver udarbejdet en vejledning, og at man sørger for, at der er en vis form for sammenlignelighed mellem de behandlinger, der er i de enkelte regioner, og at der ikke er nogen forskel på behandlingen, i forhold til hvor man lever og hvor man kommer fra.

Der er sagt mange gode ting i den her debat, og der er ikke nogen grund til at gentage dem alle sammen på en gang. Så jeg vil blot konstatere med glæde, at Det Konservative Folkeparti er glad for, at vi alle sammen er enige. Vi er glade for, at debatten er blevet rejst, og vi ser frem til arbejdet med at styrke det her område.

Tak til alle ordførerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Afstemningen om det fremsatte forslag til vedtagelse finder sted på tirsdag den 3. december.

Det næste punkt på dagsordenen er:

4) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 1 [afstemning]:

Forespørgsel til ministeren for sundhed og forebyggelse om børn med astma m.v.

Af Jane Heitmann (V) m.fl.

(Anmeldelse 02.10.2013. Fremme 08.10.2013. Forhandling 28.11.2013. Forslag til vedtagelse nr. V 6 af Jane Heitmann (V), Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Camilla Hersom (RV), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Benedikte Kiær (KF)).

Forhandlingen er sluttet. Vi går til afstemning om det fremsatte forslag til vedtagelse.

Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 6 af Jane Heitmann (V), Flemming Møller Mortensen (S), Liselott Blixt (DF), Camilla Hersom (RV), Özlem Sara Cekic (SF), Stine Brix (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Benedikte Kiær (KF), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

Forslaget til vedtagelse er enstemmigt vedtaget med 105 stemmer.

[For stemte 105 (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF og Uffe Elbæk (UFG), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0].

Hermed er forespørgslen afsluttet.