Spm. nr. S 1

14) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af:

Kristian Jensen (V):

Når finansministeren på Finansudvalgets § 7-spørgsmål 3 af 27. august 2012 svarer, at »Anlægsinvesteringerne i universiteterne er udtryk for udmøntning af tidligere aftaler, og der er derfor ikke tale om nye initiativer, som skal aftales og finansieres med dette års finanslov«, er ministeren så enig i dette, og mener ministeren således, at der er tale om nye penge eller ej til universiteterne i regeringens forslag til finanslov for 2013?

Hr. Kristian Jensen, Venstre

Når finansministeren på Finansudvalgets § 7-spørgsmål 3 af 27. august 2012 svarer, at »Anlægsinvesteringerne i universiteterne er udtryk for udmøntning af tidligere aftaler, og der er derfor ikke tale om nye initiativer, som skal aftales og finansieres med dette års finanslov«, er ministeren så enig i dette, og mener ministeren således, at der er tale om nye penge eller ej til universiteterne i regeringens forslag til finanslov for 2013?

Ministeren.

Jeg tror i virkeligheden, at det her spørgsmål om nye og gamle penge kan være lidt svært at forstå for almindelige mennesker, for jeg tror, at gamle penge er nogle, man har brugt, og at nye penge så er penge, man kan bruge. Men jeg forstår, hvad der spørges om.

Tilfældet er jo her, at regeringen er ved at gennemføre et flerårigt investeringsløft af universiteternes forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Finansieringen af de her anlægsinvesteringer blev aftalt i regi af globaliseringspuljen i 2009, men efterfølgende har den daværende regering jo opsagt velfærdsaftalen og de tilknyttede globaliseringsaftaler. Investeringerne gennemføres altså alligevel. Det er et udtryk for en reel politisk prioritering og beslutning, og jeg er jo således enig med finansministeren i, at der ikke er tale om initiativer, der skal forhandles politisk i dette års finanslov.

Men som sagt ved jeg ikke rigtig, hvad der ligger i spørgsmålet om nye eller gamle penge, som er sådan lidt Christianborgjargon, for universiteterne får jo et løft i investeringerne, og det er jo i hvert fald ekstra penge for dem – penge, som de ikke har haft før, og penge, som ikke er blevet anvendt tidligere. Investeringerne vil komme forskere og undervisere til gode og vil bidrage positivt til økonomien i den nuværende lavkonjunktur og skabe øget beskæftigelse, når midlerne kanaliseres ud i byggebranchen som led i moderniseringen.

Jeg har så til min overraskelse noteret mig, at Venstre er uenig i disponeringen af midlerne. I Berlingske Tidende den 27. september udtaler Venstres forskningsordfører, at investeringerne efter Venstres opfattelse er et udtryk for københavneri. Derfor må jeg også lægge til grund, at Venstre ikke føler sig medansvarlig for de planlagte investeringer.

Jeg vil også beklage over for hr. Kristian Jensen, at der er en opfattelse i Venstre af, at der er en geografisk skævhed her. Jeg deler slet ikke den opfattelse, eftersom investeringerne gennemføres dér, hvor der er behov for dem, på baggrund af den analyse, der er lavet af det.

Hr. Kristian Jensen.

Vi kan altid komme tilbage til at snakke om geografien, men det var sådan set ikke det, der var diskussionen og spørgsmålet, jeg rejste her. Når jeg rejser spørgsmålet, er det, fordi ministeren i forbindelse med offentliggørelse af forslaget til finanslov på ministerens egen hjemmeside var ude at rose. Jeg citerer vist meget korrekt, når jeg siger, at der står: Regeringen har særligt prioriteret følgende, og så er der en række punkter afsluttende med 6,5 mia. kr. til igangsættelse af et løft af faciliteter og byggeri, som anvendes til forskning og undervisning på universiteterne, i 2012 og 2013.

Det undrer mig nemlig bare, at ministeren på den måde tager æren for, at der nu særligt prioriteres nogle ting af regeringen, når finansministeren så samtidig siger, at det ikke er udtryk for nye initiativer overhovedet. Det er gamle aftaler, der bare udmøntes.

Jeg er sådan set bare interesseret i at få ministeren til at forholde sig til, at det løft, der kommer af bygningsmassen til universiteter og forskning – og det gør der heldigvis – er præcis det samme løft, som VK-regeringen planlagde og aftalte og sikrede finansiering til tilbage i, så vidt jeg husker, 2009.

Ministeren.

Jeg kunne jo få lyst til at læse op af mit indledende svar en gang til, hvor jeg jo netop sagde det, hr. Kristian Jensen nu spørger om en gang til, nemlig at de her anlægsinvesteringer blev aftalt i regi af globaliseringspuljen i 2009. Men VK-regeringen opsagde jo de aftaler forud for folketingsvalget, og derfor består de ikke. Derfor er det et udtryk for en politisk prioritering, at regeringen fortsætter det investeringsløft, som jeg så er enig i at der er god brug for, og som jeg derfor til min undren har oplevet, at Venstres forskningsordfører tilsyneladende ikke er enig i prioriteringen af.

Kristian Jensen.

Så forstår jeg det bare ikke. Jeg startede med at spørge, om ministeren er enig med finansministeren, der skriver, at det ikke er udtryk for nye initiativer. Undervisningsministeren har så den opfattelse, at der er tale om nye initiativer, fordi der er tale om initiativer, som man har fortsat. Så er det bare, at jeg ikke kan forstå, hvad det er for nogle initiativer, der så er nye og ikke er nye. Det er måske derfor, vi kommer ind i en diskussion. Det kan godt være, at det er meget christianborgsk, men undervisningsministeren mener altså, at det er noget, man særligt har prioriteret fra regeringens side, og finansministeren mener, at det ikke er noget særlig nyt, fordi det bare er en fortsættelse af tidligere aftaler, der er indgået.

Jeg vil sådan set bare gerne have fastslået, om der i det, regeringen lægger op til nu, er ændringer i forhold til den økonomiske ramme, der blev aftalt under den tidligere regering om et løft af universiteternes bygningsmasse.

Ministeren.

Jeg siger gerne for tredje gang – i håbet om, at det så måske kan gøre det – at finansieringen af de her anlægsinvesteringer blev aftalt i regi af globaliseringspuljen i 2009, men VK-regeringen opsagde de aftaler, og derfor tror jeg at der i universitetsverdenen er glæde over, at regeringen har valgt at videreføre det her løft og prioritere ressourcerne til det. Pengene er altså ikke anvendt tidligere, pengene kommer ud at arbejde og kommer til at skabe efterspørgsel efter arbejdskraft i det danske samfund.

Så er det bare, jeg synes, at det virker, som om Venstre i den her sag vil både blæse og have mel i munden og måske endda prøve at fløjte samtidig også, fordi man altså på den ene side synes, at det, vi gør, er godt, og på den anden side har en forskningsordfører, der synes, at det er forkert og et udtryk for københavneri, hvilket jeg slet ikke forstår. Desuden forstår jeg sådan set ikke rigtig, hvad diskussionen kommer af, hvis man i øvrigt er enig i – og det fornemmer jeg man er – at det er rigtigt, at der er brug for at modernisere laboratorierne. Og så synes jeg måske, vi skulle finde noget rigtigt at diskutere i stedet for ting, vi er enige om.

Kristian Jensen.

Jeg bliver nødt til på et tidspunkt at gå hjem og genlæse udskriften af debatten her, for jeg mener egentlig, at mine spørgsmål er ganske klare. Men alligevel fortsætter ministeren med bare at give det samme svar igen og igen, uanset hvilke spørgsmål jeg måtte stille.

Når jeg tager debatten op her i Folketingssalen, er det jo, fordi ministeren forsøger at pynte sig med lånte fjer ved i sin egen pressemeddelelse at skrive, at man fra den nuværende regerings side særligt har prioriteret følgende og så henvise til de ting, som blev aftalt og finansieret af den tidligere regering. Altså, det er sådan set bare der, jeg har forsøgt at spørge ind til, hvad det er, regeringen særligt har prioriteret, som er anderledes, i forhold til hvad den tidligere regering prioriterede.

Ministeren har vel et kendskab til, hvad der ligger på ministeriets egen hjemmeside og den pressemeddelelse, der blev udsendt i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til finanslov. Hvis regeringen særligt har prioriteret noget, må der være en eller anden ændring, for ellers er der jo ikke tale om nogen særlig prioritering – så er det bare en fortsættelse. Men ministeren har skrevet, at det er særligt prioriteret, og så er det, at jeg forsøger at finde ud af, hvad det er, der er nyt. Og indtil videre har jeg ikke hørt noget som helst nyt i forhold til det, den tidligere regering præsenterede og finansierede.

Ministeren.

Det ville måske klæde spørgeren at anerkende, at det trods alt var et forlig, som både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre deltog i, så man finansierede vel strengt taget ikke så meget helt alene i den sammenhæng. Men man opsagde også forliget, og det er jo deraf, at den her regerings politiske beslutning om at videreføre laboratorieløftet udspringer.

Listen over, hvad den her regering prioriterer anderledes end den tidligere, kan jo være lang og måske også lidt uden for rammerne af det her spørgsmål, men jeg kan da nævne nogle af de væsentligste ting på mit eget område. Det er altså en fortsat investering i forskningsmidlerne, og i stedet for det, man gik til valg på hos Venstre og Konservative, nemlig at nedbringe forskningsudgifterne til 1 pct., investerer vi altså 1,07 pct. af BNP og dermed ca. 1 mia. kr. mere, end det ville have været, hvis Venstre og Konservative havde gennemført genopretningsplanen, som de aftalte med Dansk Folkeparti i sidste valgperiode.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til transportministeren og er stillet af hr. Lars Christian Lilleholt fra Venstre.