Betænkning afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 18. juni 2013

1. Ændringsforslag

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har stillet 9 ændringsforslag til L 225 og 3 ændringsforslag til L 226.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til L 225 og 4 ændringsforslag til L 226.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 28. maj 2013 og var til 1. behandling den 3. juni 2013. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser sendte den 24. april 2013 disse udkast til udvalget, jf. FIV alm. del - bilag 156. Den 28. maj 2013 sendte ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Reformforslag og forlig

Regeringen fremlagde i februar 2013 et reformforslag »Bedre igennem uddannelserne - Reform af SU-systemet«, jf. FIV alm. del - bilag 107.

Den 18. april 2013 indgik regeringen forlig med V, DF, LA og KF, jf. L 225/L226 - bilag 21.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Henrik Bøtker,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Handicaporganisationer,

Danske Studerendes Fællesråd,

FSR-danske revisorer,

Lederforeningen for VUC,

Lærerstuderendes Landskreds,

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark,

Supaya Pasbo, København,

Pædagogstuderendes Landssammenslutning,

Spastikerforeningen og

Værnepligtsrådet.

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Danske Handicaporganisationer,

Danske Studerendes Fællesråd,

FSR-danske revisorer,

Lederforeningen for VUC,

Lærerstuderendes Landskreds og

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 35 spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret - dog med undtagelse af spørgsmål 35, som blev stillet umiddelbart inden betænkningsafgivelsen.

Endvidere har der været stillet en del SU-spørgsmål på FIV alm. del, særligt de fra september 2012 til fremsættelsen af lovforslagene den 28. maj 2013.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslagene stillet af Enhedslisten.

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter nærværende forslag, der udmønter forårets historiske aftale om en reform af SU-systemet. Det er en reform, der peger fremad med højere ambitioner for vores uddannelsessystem, vores studerende og for dansk økonomi.

V, LA og KF finder det positivt, at opbakningen til et forbedret SU-system er så massiv. Det er positivt, at hele Folketinget på nær Enhedslisten bakker op om en aftale, der hæver niveauet i vores uddannelsessystem, skærper kravene til vores studerende og klæder dem på til et globaliseret arbejdsmarked.

V, LA og KF vil gerne kvittere for, at Socialdemokraterne, SF og De Radikale har erkendt behovet for at tænke nyt og regeringen med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser i spidsen har indset, at en SU-reform er en forudsætning for holdbarheden i dansk økonomi, vores konkurrenceevne og for vores velfærdssamfund.

V, LA og KF anerkender, at et flertal i Folketinget er enige om en reform, der styrker de offentlige budgetter med mere en 2 mia. kr. i 2020. Det er mere end det dobbelte af, hvad vi foreslog i 2010. Det er et forslag, som de nuværende regeringspartier dengang afviste blankt. Regeringen har imidlertid erkendt, at der er en verden uden for Christiansborg og en verden uden for Danmark. I denne verden afhænger danske arbejdspladser af Danmarks konkurrenceevne.

Derfor finder V, LA og KF det positivt, at Socialdemokraterne, De Radikale og SF har accepteret behovet for at reformere uddannelsesstøtten. Den skal reformeres, så vi kan få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet og samtidig hente over 2 mia. kr. til at styrke vores konkurrenceevne.

Det er overordentlig positivt, at syv ud af Folketingets otte partier fuldt ud står bag denne aftale og i fællesskab er enige om at skærpe kravene til de studerende. At vi både over for dem og universiteterne lægger vægt på, at normeret tid skal være normen for den faktiske uddannelsestid - og ikke som i dag, hvor det på de fleste uddannelser lader til at være et oplæg til diskussion og med mulighed for at holde orlov efter behag.

Nærværende lovændringer indebærer, at der fremover vil blive stillet krav til universiteterne om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder, om obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, og om bedre rammer for merit ved studieophold og studieskift, og bedre overgange mellem bachelor- og kandidatniveau samt øget brug af vinteroptag og vinterstart på uddannelserne, og endelig får universiteterne mulighed for at indføre studiestartsprøver for at sikre, at de studerende reelt er studieaktive: Det er elementer, der alle sikrer, at vores studerende, der i dag er lang tid om at gennemføre deres uddannelser, kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet.

Samtidig indfører vi et loft på maksimalt fem ungdomsuddannelser. Dermed undgår man, at unge shopper rundt mellem en stribe uddannelser blot for at kunne modtage SU. Et opgør med dette snyderi har været en klar prioritet for V, LA og KF.

Øget støtte til befordringsgodtgørelse er en anden af de mange klare V-, LA- og KF-markeringer i aftalen. Befordringsgodtgørelse gør det mere attraktivt at tage en uddannelse, selv om man bor langt fra uddannelsesstedet, og samtidig bliver det mere attraktivt for de studerende at bo i yderområderne.

Endelig har det for V, LA og KF været en klar prioritering at give de flittige studerende et klap på skulderen og derved motivere dem og de øvrige studerende yderligere. Det gør vi med en kontant bonus til studerende, der bliver hurtigere færdige end normeret, og ved at hæve fribeløbet, så de studerende i højere grad får glæde af at yde en ekstra arbejdsindsats sideløbende med deres studier.

I V, LA og KF er vi tilfredse med reformen, fordi den styrker vores SU-system. Vi er glade for uddannelsesstøtten, fordi den giver alle uanset baggrund mulighed for at tage en uddannelse, og dermed gives der mulighed for, at så mange som muligt kan bidrage til vores økonomi. Et stærkt og målrettet SU-system er en forudsætning for et konkurrencedygtigt Danmark og dermed forudsætningen for, at vi kan finansiere skoler og omsorg for vores svageste om både 10, 20 og 30 år. V, LA og KF kan således tilslutte sig nærværende lovforslag.

Dansk Folkeparts medlemmer af udvalget bemærker, at DF den 18. april 2013 indgik en aftale med regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af SU.

Grundlæggende er DF med, fordi DF støtter det saglige formål med reformen - at understøtte, at de studerende kommer hurtigere igennem studierne. DF mener, at det er rimeligt at forvente, at studerende som udgangspunkt gennemfører deres studier på normeret tid, at man naturligvis følger studiet og går til de eksaminer, som kommer, og at man er reelt fuldtidsstuderende - det vil sige, at man ikke planlægger at skulle bruge mere tid end normeret.

Dansk Folkepartis udgangspunkt var og er, at denne kulturbearbejdning først og fremmest skal foregå fra uddannelsesinstitutionerne. Vi tror ikke på, at det kan skabes ved at skære i SU. I forhold til SU-reformen var DF's udgangspunkt derfor, at vi gerne ville beholde SU-systemet, som det var. Andre ville gerne skære meget mere - fjerne 6. SU-år og helt fjerne SU til hjemmeboende. DF gik med i forliget for at sikre en forbedring i forhold til regeringens udspil. Hvis DF ikke havde været med, var det endt med større nedskæringer.

Hvad har Dansk Folkepartis særligt fået med i aftalen? :

1) Vedrørende EU-domstolens SU-dom, som betyder, at studerende fra EU får ret til dansk SU, hvis de defineres som vandrende arbejdstagere (eksempelvis har en avisrute), er det aftalt, at hvis omkostningerne til SU til EU-studerende overstiger det afsatte, skal forligskredsen iværksætte værnsinitiativer. Hvis disse støder på EU-regler, skal regeringen arbejde aktivt i EU for at ændre reglerne. Hvis det ikke lader sig gøre, skal SU-systemet ændres.

2) Fået fjernet afhængigheden af forældre, som den studerende ikke bor sammen med. Det er kun husstandsindkomsten, der er afgørende for SU-niveauet.

3) Studerende, som på grund af deres handicap ikke kan leve op til 2-årsreglen, opretholder retten til 6. SU-år.

Denne lovgivning vedrører ikke specielt studerende med handicap. Men DF mener, at der som opfølgning på den diskussion, der har været i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om forholdene for studerende med handicap, bør tages fat på ændring af forholdene for studerende med handicap. DF opfordrer derfor til, at regeringen i forbindelse med den varslede handlingsplan på handicapområdet tager forholdene for studerende med handicap op. DF har en vision om, at der kan skabes uddannelsesinstitutioner med »universelt design« - det betyder, at institutionerne er indrettet, så de på alle måder er tilgængelige. For DF handler det om både den fysiske indretning og tilrettelæggelsen af undervisning og fritidssociale aktiviteter. Det handler også meget om at motivere uddannelsesinstitutionerne til at tage ansvaret for inklusion på sig - det kunne oplagt foregå bl.a. gennem de udviklingskontrakter, som ministeren løbende indgår.

Samlet set er Dansk Folkepartis vurdering, at den samlede pakke understøtter en bedre studiekultur til gavn for både samfundet, uddannelsesinstitutionerne og ikke mindst de studerende selv. Derfor støtter DF begge lovforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforlagene til forkastelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ministerens ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget er bekymrede for, at lovforslagene vil ramme socialt skævt, og at konsekvensen vil være, at færre gennemfører en videregående uddannelse. Herunder frygter EL, at lovforslagene vil gøre det markant sværere for elever og studerende med handicap, kronisk sygdom, eller for dem, som er ordblinde, at gennemføre en uddannelse.

SU'en blev til for at sikre, at alle får en mulighed for at gennemføre en uddannelse. Den skal sørge for, at man bare har en smule at leve for, kan betale lidt husleje og få lidt pasta til aftensmad, også selv om der ikke er penge at hente hos mor og far. Og den skal sørge for, at man kan sidde med næsen i bøgerne i hvert fald hovedparten af dagens vågne timer i stedet for at gå på arbejde. SU'en har et eneste formål og skal skabe et incitament: Så mange som muligt - uanset baggrund - skal tage en uddannelse. Den er altså ikke et redskab til at få elever og studerende hurtigere igennem uddannelse, og derfor tror Enhedslisten ikke, at lovforslagene vil få den ønskede effekt. At fribeløbet nu også hæves opfordrer blot de studerende til at arbejde mere, og det vil forsinke dem i studiet.

I Enhedslisten betragter vi det som et fuldtidsjob at være studerende, og derfor skal man have tid til at fordybe sig og blive dygtigere og samtidig have noget at leve af. Derfor er EL imod, at SU'en sættes ned.

Lovforslagene ændrer reguleringen af SU'en, så elever og studerende nu får 300 kr. mindre om måneden, end de ellers ville have fået. For nogle lyder det måske ikke af meget, men det er mange penge, når man er studerende og derfor i forvejen ikke har særlig meget. På 1 år er det, hvad der svarer til en måneds husleje, som elever og studerende nu får mindre. Dertil hører, at EL ikke synes, det giver mening, at SU'en for hjemmeboende harmoniseres, så beløbet er det samme, om man er på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, eftersom der er meget mere brugerbetaling på de videregående uddannelser, hvor man selv skal stå for alle undervisningsmaterialerne.

Reglerne ændres også, så alle nu får et grundtilskud på 839 kr. med mulighed for tilskud. Dette betyder, at elever og studerende, der er hjemmeboende, nu vil få langt mindre, end de gør i dag.

For Enhedslisten er det derfor helt tydeligt, at man med de her lovforslag forudsætter, at alle får hjælp af deres forældre, men det er ikke alle, der får økonomisk støtte.

Lovforslagene betyder, at de, der i forvejen har svært ved at finde vej igennem uddannelsessystemer, nu vil få endnu sværere ved det, eftersom de, der starter på en videregående uddannelse mere end 2 år efter endt ungdomsuddannelse, ikke vil være berettiget til 1 ekstra års SU. EL mener, at der også skal være plads i vores uddannelsessystem til dem, der ikke vælger at gå den lige vej, og til dem, der er i tvivl. EL deler også frygten for, at dette vil betyde, at flere vælger at gå om. Dette er et spild for den studerende og for institutionen.

Lovforslagene medfører også, at man mister sin SU, hvis man bliver mere end ½ år forsinket. Men der er mange årsager til, at man kan blive forsinket. Selv om lovforslagene lægger op til bedre merit, så kan man jo stadig blive forsinket, fordi man ønsker at tage et fag på et senere tidspunkt, fordi man ikke er klar til at gå til eksamen.

De øgede krav til studerende om fremdrift på studierne betyder, at man skal have 30 ECTS pr. halvår, og at man som studerende automatisk tilmeldes eksamen.

Enhedslisten mener, at det er problematisk, at man ikke kan udskyde en eksamen, hvilket kan være nødvendigt, fordi den studerende simpelt hen ikke endnu er fagligt rustet til den.

Lovforslagene vil betyde, at man nu kun kan få SU til korte kurser på GSK. Det gør det svært at opnå en faglig progression, især hvis man skal supplere flere fag. Enhedslisten har også svært ved at se, om det kan lade sig gøre i praksis for dem, der udbyder GSK-kurser, kun at udbyde korte kurser.

At man kun kan få SU til fem ungdomsuddannelser, er en forkert løsning på et rigtigt problem. Enhedslisten mener, at det er et problem, at der er mange omvalg og stort frafald blandt unge. Men løsningen er ikke at straffe dem, løsningen er at sikre, at de unge kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig ved at sikre praktikpladser og vejlede de unge bedre, så de vælger den rette ungdomsuddannelse i første forsøg. Vælger man ikke den rigtige ungdomsuddannelse i første hug, men skal have mange omvalg, er det nok, fordi der er noget andet i vejen. Enhedslisten tror f.eks., det har en betydning, at der er så stor mangel på praktikpladser.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

(Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden 2014-2021, øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.)

Til § 1

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 9, ændres »stk. 2, nr. 5« til: »stk. 1, nr. 5«.

[Ændring af henvisning]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 4, nr. 2«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3]

Af et mindretal (EL):

3) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 3. Påbegyndelse af enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau medregnes ikke som påbegyndt ungdomsuddannelse, jf. stk. 2, nr. 2.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Tilmelding til hf-enkeltfag tæller ikke som påbegyndt ungdomsuddannelse]

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

4) Nr. 12 affattes således:

»12. I § 17 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om støttetiden efter stk. 2 og kan herunder fastsætte regler om, hvad der anses for at være en adgangsgivende ungdomsuddannelse, og hvornår der kan undtages fra betingelserne i stk. 2.««

[Konsekvensrettelse]

5) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 22, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 6« til: »§ 25, stk. 10«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19]

6) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 25, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2« til: »stk. 5 og 6«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19]

7) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 25, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 12, nr. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 7«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19]

8) Nr. 25 affattes således:

»25. I § 26, stk. 2, 1. pkt., ændres »forældrenes indkomstgrundlag« til: »indkomstgrundlaget«.«

[Præcisering af henvisning til den bestemmelse, der foreslås ændret]

9) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 26, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 5 og 6«.«

[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19]

Til § 4

10) I stk. 5 ændres »§ 1, nr. 3, 4, 19-25« til: »§ 1, nr. 3, 01, 4, 02, 19, 20, 03, 21, 04, 22, 23, 24, 25, 05«.

[Konsekvensændringer]

Bemærkninger

Til nr. 1

I den under § 1, nr. 1, foreslåede ændring af SU-lovens § 2, stk. 9, er der ved en fejl sket henvisning til samme paragrafs stk. 2, nr. 5. Den korrekte henvisning er til stk. 1, nr. 5. Ændringsforslaget er således alene af teknisk karakter.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, der ophæver SU-lovens § 8, stk. 1 og 2, og i stedet indsætter stk. 1-3. SU-lovens § 8, stk. 3 og 4, bliver herefter stk. 4 og 5. Det er derfor nødvendigt i SU-lovens § 8, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2, at ændre henvisningen til SU-lovens § 8, stk. 3, til stk. 4. Der er således tale om en konsekvensændring, der beklageligvis ikke var medtaget i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 3

Det følger af den under § 1, nr. 9, foreslåede affattelse af SU-lovens § 13, stk. 2, at ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om, at der højst gives SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelser. Det er umiddelbart hensigten, at alle påbegyndte ungdomsuddannelser, der er givet SU til, medregnes i antallet af påbegyndte uddannelser.

Med ændringsforslaget fastslås det, at påbegyndelse af enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau ikke medregnes som påbegyndt ungdomsuddannelse, uanset om der er givet SU til forløbet.

Til nr. 4

Det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at SU-lovens § 17, stk. 2, bliver til stk. 3. Der er derfor tale om en fejl, når der med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås indsat et nyt stk. 3 i SU-lovens § 17, idet der rettelig er tale om et nyt stk. 4. Ændringsforslaget er således alene af teknisk karakter.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, der ophæver SU-lovens § 25, stk. 1-4, og i stedet indsætter stk. 1-8. SU-lovens § 25, stk. 5-8, bliver herefter stk. 9-12. Det er derfor nødvendigt i SU-lovens § 22, stk. 6, at ændre henvisningen til SU-lovens § 25, stk. 6, til stk. 10. Der er således tale om en konsekvensændring, der beklageligvis ikke var medtaget i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, der ophæver SU-lovens § 25, stk. 1-4, og i stedet indsætter stk. 1-8. Det er derfor nødvendigt i SU-lovens § 25, stk. 6, der bliver stk. 10, at ændre henvisningen til SU-lovens § 25, stk. 2, om tillæg til grundstipendiet til stk. 5-6, der efter lovforslagets § 1, nr. 19, omhandler det samme. Der er således tale om en konsekvensændring, der beklageligvis ikke var medtaget i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, der ophæver SU-lovens § 25, stk. 1-4, og i stedet indsætter stk. 1-8. Det er derfor nødvendigt i SU-lovens § 25, stk. 8, nr. 2, der bliver stk. 10, nr. 2, at ændre henvisningen til SU-lovens § 25, stk. 4, om nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert af forældrenes børn til stk. 7, der efter lovforslagets § 1, nr. 19, omhandler det samme. Der er således tale om en konsekvensændring, der beklageligvis ikke var medtaget i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 8

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 19, der ophæver SU-lovens § 25, stk. 1-4, og i stedet indsætter stk. 1-8. Det er derfor nødvendigt i SU-lovens § 26, stk. 2, ud over den i forvejen foreslåede ændring at ændre henvisningen til SU-lovens § 25, stk. 2, om tillæg til grundstipendiet til stk. 5-6, der efter lovforslagets § 1, nr. 19, omhandler det samme. Der er således tale om en konsekvensændring, der beklageligvis ikke var medtaget i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 10

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

(Obligatorisk tilmelding til fag og prøver svarende til et fuldt studieår, afskaffelse af muligheden for at melde fra prøver, etablering af bedre rammer for merit ved studieophold på en anden institution eller studieskift og bedre overgange mellem bachelor- og kandidatuddannelser m.v.)

Til § 1

Af et mindretal (EL):

1) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at studerende automatisk tilmeldes til en omprøve, hvis en studerende ikke har bestået eller deltaget i den ordinære prøve.«

[Forbud mod at fastsætte regler om automatisk tilmelding til omprøve]

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

2) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»01. I § 19, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

02. I § 26, stk. 2, ændres »stk. 8 og 10« til: »stk. 9 og 11«.«

[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 7]

3) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 26, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«, »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4« og »stk. 10« til: »stk. 11«.«

[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 8]

Til § 2

Af et mindretal (EL):

4) Nr. 1 affattes således:

»1. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Adgang, indskrivning, orlov, prøver og eksamen, tilmelding til og framelding fra prøver, bedømmelse og censorer. Ministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at studerende automatisk tilmeldes til en omprøve, hvis en studerende ikke har bestået eller deltaget i den ordinære prøve.««

[Forbud mod at fastsætte regler om automatisk tilmelding til omprøve]

Til § 3

5) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 10, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at studerende automatisk tilmeldes til en omprøve, hvis en studerende ikke har bestået eller deltaget i den ordinære prøve.«

[Forbud mod at fastsætte regler om automatisk tilmelding til omprøve]

Til § 4

6) Nr. 4 affattes således:

»4. I § 12 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over deres meritpraksis.

Stk. 4. Ministeren kan dog ikke fastsætte regler om, at studerende automatisk tilmeldes til en omprøve, hvis en studerende ikke har bestået eller deltaget i den ordinære prøve.««

[Forbud mod at fastsætte regler om automatisk tilmelding til omprøve]

Til § 6

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

7) I stk. 2 ændres »6-8« til: »6, 7, 01, 02, 8 og 03«.

[Konsekvensrettelser]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 4-6

Ændringsforslaget skal sikre, at ingen studerende fremover automatisk tilmeldes en omprøve uden mulighed for at framelde denne. Danske Studerendes Fællesråd har i henvendelsen af 1. juni 2013 til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bl.a. peget på konsekvensen af lovforslaget og kommet med forslag til, hvordan lovforlaget kan forbedres med baggrund i de tilbagemeldinger og erfaringer, Danske Studerendes Fællesråd har fået fra studerende i deres medlemsorganisationer. Danske Studerendes Fællesråd har, for så vidt angår automatisk tilmelding til omprøven, bl.a. anført, at indholdet i lovforslaget »vil have betydning for både fleksibiliteten og for frafaldet«. Derfor skal det fortsat være valgfrit for de studerende, om de ønsker at tilmelde sig den hurtigere omprøve.

Til nr. 2, 3 og 7

Ændringsforslagene er lovtekniske konsekvensrettelser, der tilføjer henvisning til de korrekte stykker i bestemmelserne.

Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Simon Kollerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Trine Bramsen (S) Uffe Elbæk (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Andreas Steenberg (RV) Jonas Dahl (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Bertel Haarder (V) Kristian Jensen (V) Karen Ellemann (V) nfmd. Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) Mads Rørvig (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Merete Riisager (LA) Villum Christensen (LA) Vivi Kier (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.