Fremsat den 20. marts 2013 af Annette Vilhelmsen

Forslag

til

Lov om Danpilot

Kapitel 1

Etablering, formål m.v.

§ 1. Danpilot etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.

§ 2. Virksomhedens formål er at foretage lodsninger som bestemt i lodsloven. Virksomheden kan desuden levere ydelser, som er nævnt i lodslovens § 20, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Virksomheden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder samt indgå samarbejdsaftaler og lignende i Danmark og i udlandet.

Stk. 3. Virksomheden skal drives på forretningsmæssigt grundlag under overholdelse af formålet, der er nævnt i stk. 1.

§ 3. Virksomheden overtager det statslige lodsvæsens hidtidige virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Overtagelsen sker i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2013. Staten hæfter solidarisk med virksomheden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for overdragelsen.

Stk. 2. Virksomhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og virksomheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.

Stk. 3. Tinglysning og anden registrering af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov og udløser ikke tinglysnings- og registreringsafgift.

§ 4. Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til virksomheden de beføjelser, der efter selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles med en eneaktionær.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for virksomheden.

Stk.3. I virksomheden afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.

§ 5. Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for virksomheden samt virksomhedens eventuelle datterselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.

Kapitel 2

Danpilots ledelse

§ 6. Virksomheden ledes af en bestyrelse og en direktion.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger 4-5 medlemmer af bestyrelsen, herunder formand, næstformand og suppleanter for disse for en periode på højst 2 år. De pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de ministerudpegede personer.

Stk. 3. Medarbejderne vælger repræsentanter til bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelseshonorarer.

§ 7. Bestyrelsen ansætter en direktion til varetagelse af virksomhedens daglige ledelse.

Kapitel 3

Regnskabs- og revisionsmæssige forhold, investeringsbeslutninger, optagelse af lån og forsikring

§ 8. Årsregnskabslovens regler for aktieselskaber om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v., herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for virksomheden med de ændringer, der følger af denne lov.

Stk. 2. Virksomheden skal udarbejde og aflægge særskilt regnskab for henholdsvis gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger.

Stk. 3. Virksomhedens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Den statsautoriserede revisor vælges af erhvervs- og vækstministeren på et virksomhedsmøde for 1 år ad gangen og kan genvælges.

Stk. 4. Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.

§ 9. Virksomheden kan optage lån, herunder driftskreditter, med sikkerhed i egen formue.

§ 10. Virksomheden skal tegne de for virksomheden nødvendige forsikringer. Bestyrelsen kan herunder tegne en sædvanlig ansvarsforsikring, der kan omfatte bestyrelsen og direktionen for virksomheden.

Kapitel 4

Personalemæssige forhold

§ 11. Virksomheden kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i virksomheden.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 12. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Danpilots virksomhed, herunder at Danpilot efterlever denne lov.

Stk. 2. Danpilot skal efter anmodning stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for erhvervs- og vækstministeren.

Kapitel 6

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 13. Loven træder i kraft den 15. juni 2013.

Stk. 2. §§ 17-20 har virkning fra og med indkomståret 2013.

§ 14. Medarbejdernes valg af medlemmer til bestyrelsen, jf. § 6, stk. 3, skal finde sted senest 6 måneder efter etableringen af virksomheden.

Stk. 2. 3-års-reglen for selskabs- og koncernrepræsentation i selskabslovens §§ 140 og 141 finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1.

§ 15. Erhvervs- og vækstministeren udpeger straks efter lovens ikrafttræden en statsautoriseret revisor, som vil skulle fungere som medrevisor, jf. § 8, stk. 3. Den statsautoriserede revisor udpeges for perioden indtil første ordinære virksomhedsmøde i 2014.

Kapitel 7

Ændringer i anden lovgivning

§ 16. I lov nr. 567 af 9. juni 2006, lodsloven, som ændret ved § 3 i lov nr. 478 af 30. maj 2012 og § 64 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Det statslige lodsvæsen« til: »Danpilot«, og »det statslige lodsvæsen« til: »Danpilot«.

2. I § 12, stk. 3 , ændres »den i stk. 1, nr. 1, nævnte betingelse« til: »de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser«.

3. § 21 ophæves.

4. § 23, stk. 2, 2. pkt. ophæves.

§ 17. I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1254 af 18. december 2012, § 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 2 j:

»2 j) Danpilot,«

2. I § 3, stk. 1, nr. 1 , ændres »og 2 i« til: », 2 i og 2 j«.

3. I § 11, stk. 1, nr. 1 , § 11 B, stk. 1, 1. pkt ., § 11 C, stk. 1, 1. pkt ., to steder i § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt ., og i § 17, stk. 1 , § 17, stk. 2, 1. pkt . og § 31, stk. 1, 1. pkt ., ændres »2 d-2 i« til: »2 d-2 j«.

4. I § 23, stk. 2 , ændres »og Naviair« til: », Naviair og Danpilot«.

§ 18. I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 26. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 705 af 25. juni 2012 og senest ved lov nr. 581 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra b, 2. pkt. , ændres »og Naviair« til: », Naviair og Danpilot«.

§ 19. I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1255 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1402 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 14 indsættes som nr. 16 :

»16) ved fusion af Danpilot, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, med et helejet datterselskab.«

2. I § 15 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

 »Stk. 8. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af Danpilot, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 j, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

§ 20. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, som ændret ved § 19 i lov nr. 529 af 26. maj 2010 og § 6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres »2 d-2 i« til: »2 d-2 j«.

Kapitel 8

Territorial gyldighed

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. indledning

Formålet med lovforslaget er at omdanne det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot, hvilket vil danne grundlaget for en mere effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande og samtidig skabe klare rammer for lodsvæsnets virke. Etableringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer vil således skabe grundlaget for en effektiv drift af DanPilot. Herved fremmes sejladssikkerheden og beskyttelsen af miljøet i danske farvande.

Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot vil medføre, at DanPilot kan drive sin virksomhed på markedslignende vilkår. Det indebærer, at DanPilot kan fokusere på forretningsmæssige parametre, herunder effektivitet og konkurrencedygtighed, samt at DanPilots forretnings- og kundeorientering, ledelse og interne beslutningsprocesser kan optimeres. DanPilot vil således i højere grad kunne fokusere på at skabe en mere effektiv drift. Omdannelsen følger op på regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark.

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det statslige lodsvæsen og Lodstilsynet med tilhørende sagsområder overført fra Forsvarsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet, hvilket har givet anledning til Erhvervs- og Vækstministeriets undersøgelse af muligheder for øget effektivisering på lodsområdet, herunder via en ændring af lodsvæsenets organisering. Lovforslaget fremsættes på baggrund af denne undersøgelse. Forslaget er endvidere udarbejdet på grundlag af erfaringerne med etablering af DSB, Energinet Danmark og Naviair som selvstændige offentlige virksomheder.

Med lovforslaget gennemføres desuden mindre tilpasninger af lodsloven.

2. Det statslige lodsvæsens historie

Ved indgangen til 2007 bestod det statslige lodsvæsen af tre lodserier med egne ledelser, lodsbestillingstjenester og administrationer spredt over store dele af landet. Lodserierne blev i de efterfølgende år lagt sammen og i 2010 konsolideret i én organisation under én lodsdirektør i ét hovedkvarter i Svendborg. Opbygningen af en enhedsledelse med fælles administration, lodsbestilling og procedurer samt overblik over alle ressourcer og lodsningsoperationer har bl.a. medført stordriftsfordele på ledelses- og administrationssiden. Desuden har den muliggjort iværksættelsen af programmer til optimering af lodsningsoperationerne, herunder forbedret anvendelsen af det operative personale i form af lodser, bådmænd og lodsbestillere, samt omlægninger og forbedret udnyttelse af kapitalapparatet i form af lodsstationer, bådstationer og lodsbåde. Det statslige lodsvæsen har således gennemgået en positiv udvikling siden 2010 med betragtelige effektiviseringsgevinster til følge. Det er vurderingen, at omdannelse af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed vil medvirke til, at lodsvæsenet kan effektivisere yderligere i de kommende år.

3. Det statslige lodsvæsens/DanPilots virksomhed

3.1. Det statslige lodsvæsens virksomhed

Det statslige lodsvæsen, der benytter forretningsnavnet DanPilot, forestår lodsninger i danske farvande i overensstemmelse med lodsloven (lov nr. 567 af 9. juni 2006 med senere ændringer) med det overordnede formål at bidrage til at sikre sejladssikkerheden og miljøet i danske farvande.

Lodsloven finder anvendelse på lodsning, der foretages på dansk søterritorium eller uden for dansk søterritorium, når lodsningen udøves på grundlag af et dansk lodscertifikat, eller lodsvirksomheden drives fra dansk område. Loven gælder som udgangspunkt ikke for krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe.

Lodsloven pålægger det statslige lodsvæsen at forsyne den nationale og internationale skibsfart med lodser døgnet og året rundt overalt i danske farvande inden for et givet varsel, jf. lodslovens § 19. Lodsloven fastsætter desuden krav om lodsningernes kvalitet.

Det statslige lodsvæsen tager betaling for lodsninger efter bekendtgørelse nr. 1050 af 15. november 2011 om takster for lodsninger foretaget af det statslige lodsvæsen (takstbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i lodslovens § 19, stk. 4. Taksten for en lodsning sammensættes som udgangspunkt af et grundbeløb, der er ens for alle skibe, et tillæg til grundbeløbet, der varierer med skibets størrelse målt efter længde, bredde og dybgang plus milepenge, der også varierer med skibets størrelse.

Det statslige lodsvæsen kan i tilknytning til udførelsen af lodsninger vælge at levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20. Det statslige lodsvæsen kan således mod betaling videresende modtagne lods-bestillinger, der er adresseret til private lodserier, samt transportere private lodser til og fra skibe.

Lodsmarkedet er opdelt i to former for lodsning; regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger, og det statslige lodsvæsens forsyningspligt omfatter begge former for lodsning.

3.1.1. Regionallodsninger

Regionallodsninger er lodsninger, der påbegyndes eller afsluttes i dansk havn. Regionallodsninger er konkurrenceudsat, således at det i dag er tilladt for private lodserier at udføre disse lodsopgaver. Det statslige lodsvæsen betjener dog størstedelen af markedet. Det samlede marked for regionallodsninger anslås skønsmæssigt at være på ca. 100 mio. kr. Det statslige lodsvæsen havde i 2011 indtægter på 73,5 mio. kr. svarende til en markedsandel på ca. 75 pct. Baggrunden herfor er, at det statslige lodsvæsen har forsyningspligt for så vidt angår regionallodsninger, og dermed skal varetage de lodsopgaver, som private lodserier ikke kan eller vil udføre.

For regionallodsninger gør det sig endvidere gældende, at der er lodspligt for skibe med særlig risikabel last såsom olie, kemikalier, radioaktivt materiale eller lignende.

3.1.2. Gennemsejlingslodsninger

Gennemsejlingslodsninger er lodsninger af skibe, der passerer igennem dansk søterritorium uden at lægge til i dansk havn. I modsætning til regionallodsninger er denne type lodsninger ikke konkurrenceudsat. Således har det statslige lodsvæsen eneret på at foretage denne type lodsninger og havde i 2011 en omsætning på 243,0 mio. kr. på dette marked.

I modsætning til regionallodsninger er der ikke på samme vis lodsningspligt for skibe, der bærer særlig risikabel last. Det skyldes, at Danmark har tiltrådt internationale konventioner, der forhindrer indførslen af sådanne regler. Den Internationale Maritime Organisation (IMO) har dog indført klare anbefalinger om, at visse større skibe bør benytte lods ved gennemsejling af Øresund og Storebælt - en anbefaling som 96,2 pct. af alle de skibe, som anbefalingerne omfatter - og 99,6 pct. af olietankskibene efterlevede i 2011.

3.1.3. Konkurrenceudsættelse

Det statslige lodsvæsen havde indtil 2006 eneret på lodsning i danske farvande bortset fra lodsninger i nogle få havne med egne havnelodserier. Med den gældende lodslov fra 2006 blev regionallodsninger konkurrenceudsat, imens det statslige lodsvæsens eneret blev opretholdt for gennemsejlingslodsninger. Formålet hermed var at give private lodsoperatører adgang til at foretage regionallodsninger og dermed medvirke til effektivisering af lodssektoren gennem priskonkurrence.

3.2. Overvejelser om revision af lodsloven

Den gældende lodslovs målsætning om mere konkurrence på lodsningsmarkedet er kun indfriet delvist. Regeringen har derfor som led i regeringens konkurrenceudspil fra oktober 2012 iværksat en analyse af lodsmarkedet. Analysen vil bl.a. se på, hvordan der kan skabes øget konkurrence på lodsområdet og derigennem et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvende lodser, under hensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. I analysen vil bl.a. indgå de erfaringer med konkurrenceudsættelse af regionallodsninger, der er opnået siden 2006. Som led i analysen undersøges, om de eksisterende rammer for konkurrenceudsættelse af regionallodsninger skal juste­res, og om der kan ske yderligere konkurrenceudsættelse med bibeholdelse af eksisterende stordriftsfordele på gennemsejlingsområdet. Det er hensigten, at analysen skal danne grundlag for en revision af lodsloven i folketingsåret 2013/2014.

Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt i nærværende lovforslag at foretage mindre tilpasninger af lodsloven.

Det bemærkes, at erhvervs- og vækstministeren i februar 2013 har fremsat et lovforslag vedrørende bl.a. skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande. Heri foreslås bl.a. indført mulighed for at fastsætte lodspligt for skibe, hvis sejlads i arktiske farvande udgør en særlig risiko for ombordværende på skibet eller det arktiske miljø. Det sker for at forbedre sejladssikkerheden. Det forventes i lyset af den stigende sejlads med udenlandske passagerskibe i grønlandske farvande, at bestemmelsen bl.a. vil blive benyttet til at fastsætte krav om lods for passagerskibe, som sejler med et stort antal personer. Det indgår i tilknytning hertil i forslaget, at såvel det statslige lodsvæsen/DanPilot, som de private lodserier kan foretage lodsninger ved Grønland.

3.3. Den foreslåede ordning

Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot foreslås at overtage det statslige lodsvæsens eksisterende opgaver efter lodsloven, således at lodslovens gældende regulering af det statslige lodsvæsens virksomhed vil gælde for DanPilots virksomhed. DanPilot tillægges ikke andre opgaver end de opgaver, det statslige lodsvæsen kan varetage.

Den gældende konkurrenceudsættelse på lodsområdet ændres dermed ikke med lovforslaget. Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed, der ledes af en bestyrelse med indsigt i forretningsdrift og konkurrencebetingelserne i det private erhvervsliv, vil dog skabe grundlaget for, at DanPilot kan agere på et mere konkurrenceudsat lodsmarked.

4. Organisering af det statslige lodsvæsen

4.1. Gældende ret

Det statslige lodsvæsen har siden ressortomlægningen af 3. oktober 2011 været organiseret som en statslig enhed i Erhvervs- og Vækstministeriet. Det statslige lodsvæsen ledes af en direktør og indgår i det almindelige administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren har instruktionsadgang over for det statslige lodsvæsen.

4.2. Overvejelser om det statslige lodsvæsens fremtidige organisering

Det vurderes, at det statslige lodsvæsen med fordel kan omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, idet det statslige lodsvæsen har et forretningsmæssigt grundlag, det er muligt at indkapsle sektorpolitiske hensyn i relation til det statslige lodsvæsens virksomhed (forsyningssikkerheden, sejladssikkerheden og en effektiv løsning af lodsningsopgaverne), og der foreligger en hensigt om markedsorientering.

Omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed vil desuden skabe en klar måladskillelse for det statslige lodsvæsen, der efter omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed får til formål at drive virksomhed med effektivitet og værdiskabelse for øje. Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot skal fortsat bidrage til sejladssikkerheden, men vil ikke skulle opfylde andre politiske målsætninger, og DanPilots ledelse vil derfor kunne fokusere på virksomhedens drift, mens hensynet til miljø- og sejladssikkerheden varetages af Erhvervs- og Vækstministeriet. Endelig kan der med omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed inddrages kompetencer fra den private sektor i DanPilots bestyrelse eksempelvis viden om logistik, kundeorientering og selskabsret.

Det statslige lodsvæsen minder i sin produktion desuden en del om Naviair, der forestår en sikker afvikling af lufttrafikken i dansk luftrum og dermed på linje med det statslige lodsvæsen varetager en vital rolle for infrastrukturen i Danmark. Naviair har siden 2010 været en selvstændig offentlig virksomhed, og de hensyn, der lå til grund for etablering af Naviair som en selvstændig offentlig virksomhed, foreligger i vid udstrækning også for det statslige lodsvæsen, jf. herved forslag nr. 139 til lov om Naviar som fremsat af den daværende transportminister den 25. februar 2010.

Det vurderes på den baggrund, at det statslige lodsvæsen bør organiseres som en selvstændig offentlig virksomhed.

4.3. Den foreslåede ordning

4.3.1. Selvstændig offentlig virksomhed

Med lovforslaget omdannes det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed, dvs. en selvstændig forvaltningsenhed, der i henhold til lov varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning og har en selvstændig indtægt og formue. DanPilot betegnes i lovforslaget som en "selvstændig offentlig virksomhed", idet DanPilot er en selvstændig forvaltningsenhed, der løser opgaver af forretningsmæssig karakter. DanPilot vil som følge af sin nye selvstændige status ikke længere indgå i det almindelige statslige, administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren vil således ikke på samme vis som inden for den almindelige statsforvaltning have instruktionsadgang over for DanPilot udover de beføjelser, der fastsættes i lovforslaget, og der vil ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren vil dog føre tilsyn med DanPilot, og DanPilot vil på baggrund af sin karakter som selvstændig forvaltningsenhed fortsat være omfattet af arkivloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand samt de almindelige forvaltningsretlige principper.

Etableringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse med en kombination af erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer har bl.a. til formål at skabe grundlaget for, at det fortsat er attraktivt at anvende lods. Dermed tilgodeses sejladssikkerheden og miljøet i danske farvande.

Ledelsesmæssige forhold

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Dette vil primært ske på et årligt virksomhedsmøde. På mødet vil regnskabet for det foregående år blive godkendt og bestyrelsen blive udpeget. Ud over virksomhedsmødet er det hensigten, at erhvervs- og vækstministeren skal afholde 1-2 årlige orienteringsmøder med virksomheden, typisk repræsenteret ved bestyrelsens formand, næstformand og den administrerende direktør samt eventuelt andre fra bestyrelsen, direktionen, revisor eller øvrige personer. På orienteringsmøderne orienteres ministeren om DanPilots status og udvikling, halvårsrapporten samt øvrige væsentlige forhold. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om møderne.

Det foreslås, at DanPilot skal ledes af en bestyrelse på 6-8 medlemmer, som skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af virksomheden. Heraf udpeger erhvervs- og vækstministeren 4-5 medlemmer, herunder formand og næstformand, og de øvrige bestyrelsesmedlemmer udpeges af medarbejderne. Antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme som for Naviair, der minder om DanPilot i størrelse og produktionsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en 2-årig periode med mulighed for genudnævnelse. Betingelserne for bestyrelsesmedlemmernes virke, herunder tidstermin og bestyrelseshonorar, fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i DanPilots vedtægter. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal have erhvervsmæssig erfaring og såvel erhvervsøkonomiske som administrative kompetencer, der gør dem egnede til at lede DanPilot på hensigtsmæssig vis, jf. bemærkningen til den foreslåede § 6.

Bestyrelsen skal bl.a. sikre, at DanPilots effektiviseringsinitiativer fastholdes og udbygges med henblik på gennemgang og trimning af alle former for produktionsomkostninger via udnyttelse af f.eks. stordriftsfordele, bedre arbejdsdeling og synergieffekter. Bestyrelsen skal således påse, at DanPilot benytter alle muligheder for at sænke omkostningsniveauet gennem anvendelse af ny teknologi, indkøb efter udbud og for at levere ydelser af højere kvalitet uden omkostningsstigninger. Desuden skal bestyrelsen medvirke til, at DanPilots operative og administrative procedurer tilrettelægges så rationelt som muligt. Det drejer sig bl.a. om at substituere dyrere produktionsfaktorer med billigere, justere organisationsstrukturen samt forbedre anvendelsen af personalet og kapitalapparatet fx gennem samarbejde med andre operatører.

Bestyrelsen ansætter en direktion, der varetager den daglige drift af virksomheden, og bestyrelsen skal sikre, at DanPilot drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål.

Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte DanPilots vedtægter med udgangspunkt i selskabslovens krav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber.

Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og vækstministeren (ejer), bestyrelse og direktion, følger som udgangspunkt opgave- og ansvarsfordelingen for et statsligt aktieselskab som beskrevet i selskabsloven.

5. Personalemæssige forhold

5.1. Gældende ret

Det fremgår af lodslovens § 21, at løn- og ansættelsesvilkår for lodser i det statslige lodsvæsen skal følge bestemmelser aftalt af eller fastsat af finansministeren. Finansministeren har før ressortomlægningen af lodsvæsenet den 3. oktober 2011 delegeret forhandlingsretten til Forsvarets Personaletjeneste i relation til konkrete forhandlinger. Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser indgik på den baggrund den gældende overenskomst for det statslige lodsvæsen af 8. maj 2007 og i tilknytning hertil en særlig hviletidsaftale for de statsansatte lodser.

Moderniseringsstyrelsen indtrådte i forbindelse med ressortomlægningen af lodsvæsenet som part i overenskomsten mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i det statslige lodsvæsen. Moderniseringsstyrelsen har derved som udgangspunkt forhandlingsretten.

5.2. Personalemæssige forhold i den foreslåede ordning

Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelser nr. 710 af 20. august 2002 finder anvendelse på etableringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed, hvilket bl.a. indebærer, at den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot indtræder umiddelbart i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale og bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed. Ved omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed fortsætter medarbejdernes ansættelsesforhold således med bevarelse af de for dem gældende rettigheder og pligter.

Overenskomsten for det statslige lodsvæsen og den særlige hviletidsaftale for de statsansatte lodser, der er indgået mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser den 8. maj 2007, vil således fortsat være gældende efter omdannelsen af det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.

Med lovforslaget vil DanPilot overtage forhandlingsretten fra Moderniseringsstyrelsen, dog således at Finansministeriet skal give mandat til overenskomstforhandlingerne, jf. den foreslåede § 11 og bemærkningen hertil. En tilsvarende konstruktion gælder for forhandling af løn og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte i DSB og Naviair, jf. § 16 i DSB-loven (lovbekendtgørelse nr. 1184 af 12. oktober 2012 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S) og § 10 i lov om Naviair (lov nr. 529 af 26. maj 2010 om Naviair).

6. Tilsyn m.v.

6.1. Gældende ret

Søfartsstyrelsen fører tilsyn med lodsning, lodser og lodserier, jf. lodslovens § 24. Dette lodstilsyn har siden ressortændringen af 3. oktober 2011 været placeret i Søfartsstyrelsen og er dermed organisatorisk adskilt fra det statslige lodsvæsen.

Søfartsstyrelsen varetager således en række tilsynsmæssige opgaver, der skal sikre kvaliteten af lodser og det statslige lodsvæsen, herunder såvel det statslige lodsvæsen som private lodserier, der ikke er en del af den offentlige forvaltning. Søfartsstyrelsen fastlægger som led i tilsynet regler vedr. lodsning, lodspligt og lodsfritagelse mv., som søfartserhvervet skal efterleve, regler om kompetencekrav m.v. til lodser, som lodser og lodserier skal operere under samt udsteder og fornyer lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser.

6.2. Den foreslåede ordning

Opdeling af tilsynet med DanPilot

Det foreslås at bibeholde opdelingen af tilsynet på lodsområdet, således at Søfartsstyrelsen varetager lodstilsynet og erhvervs- og vækstministeren varetager tilsynet med DanPilot svarende til arbejdsdelingen mellem transportministeren og Trafikstyrelsen i relation til Naviair.

Søfartsstyrelsen tilsyn

Det foreslås, at Søfartsstyrelsen fortsat skal føre fagligt tilsyn med lodsning, lodser og lodserier (lodstilsyn) i henhold til lodsloven, jf. lodslovens § 24. Søfartsstyrelsen vil herunder føre tilsyn med DanPilot og de private lodserier.

Ministerens tilsyn med DanPilot

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren som eneejer af DanPilot skal føre tilsyn med DanPilots virksomhed, herunder at DanPilot agerer inden for dette lovforslags rammer, idet det dog bemærkes, at ministeren ikke vil have instruktionsbeføjelser overfor DanPilot. Ministerens tilsyn vil derfor svare til det der udøves overfor statslige aktieselskaber.

Det statslige ansvar for forsyningssikkerheden af lodsning samt hensynet til sejladssikkerheden nødvendiggør en løbende tæt dialog mellem DanPilots ledelse og ministeren. Dette vil primært ske ved at afholde virksomhedsmøder med bestyrelsesformand og direktion, der har til formål at give ministeren indsigt i virksomhedens forhold og planer, herunder forestående beslutninger af større strategisk eller økonomisk betydning. Bestyrelse og direktionen er forpligtet til at stille enhver oplysning om virksomheden og eventuelle datterselskaber til rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Ministeren vil dog i videst mulig omfang overlade den overordnede ledelse og drift til bestyrelse og direktion.

For at sikre ministerens indsigt i virksomhedens forhold og planer, hvilket er en forudsætning for opfyldelse af ministerens tilsynsforpligtelse og muligheden for at udøve aktivt ejerskab, forudsættes det, at der udover det årlige virksomhedsmøde afholdes 1-2 årlige orienteringsmøder. Orienteringsmøderne afholdes mellem erhvervs- og vækstministeren, eller en af ham udpeget repræsentant, og virksomhedens ledelse i form af bestyrelsesformanden og/eller den administrerende direktør. Formålet med møderne er, at ministeren bliver orienteret om sager af væsentlig økonomisk eller politisk interesse og beslutninger af stor strategisk rækkevidde m.v.

Bestyrelsesformanden skal desuden redegøre for løbende overvejelser om DanPilots fremtidige strategi og udvikling. DanPilot og eventuelle helejede datterselskaber er endvidere forpligtet til på erhvervs- og vækstministerens anmodning at stille enhver oplysning om virksomhedens forhold til rådighed for ministeren.

7. Det statslige lodsvæsens/DanPilots økonomi

7.1. Gældende ret

Det statslige lodsvæsens økonomiske rammer fastsættes på finansloven, det statslige lodsvæsen er underlagt de statslige bevillingsregler, og det statslige lodsvæsens formue og gæld indgår i den samlede statsformue.

Lodsloven forudsætter, at driften af det statslige lodsvæsens virksomhed udelukkende skal finansieres af betalinger fra skibsfarten. Dermed skal det statslige lodsvæsen være selvfinansierende og kunne drives uden offentlig støtte. Det statslige lodsvæsen skal således økonomisk hvile i sig selv og har derfor en nettoudgiftsbevilling på 0 kr. på finansloven for 2012 sammensat af henholdsvis en udgifts- og indtægtsbevilling på ca. 300 mio. kr., jf. § 08.71.04 i finansloven for 2012. Den langt overvejende del af det statslige lodsvæsens udgifter er lønudgifter til lodser og øvrige ansatte. På indtægtssiden udgør indtægterne fra gennemsejlingslodsninger ca. 3/4 - og regionallodsninger ca. 1/4 af virksomhedens samlede indtægter. I 2011 udgjorde indtægterne fra gennemsejlingslodsninger således 243 mio. kr., mens indtægterne fra regionallodsninger udgjorde 73,5 mio. kr.

Det statslige lodsvæsen foretog i 2011 18.183 lodsninger og havde en samlet omsætning på 341,1 mio. kr. og et samlet overskud på 23,3 mio. kr. Det statslige lodsvæsens indtægter stammer i langt overvejende grad fra lodsninger, hvis priser er fastsat i takstbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen henviser til det statslige lodsvæsens takstbog, der indeholder en beskrivelse af det statslige lodsvæsens takstmodel. Taksten for en lodsning sammensættes som udgangspunkt af et grundbeløb, der er ens for alle skibe, et tillæg til grundbeløbet, der varierer med skibets størrelse målt efter længde, bredde og dybgang plus milepenge, der også varierer med skibets størrelse.

Det følger desuden af finansloven for 2012, at det påhviler det statslige lodsvæsen gennem Pensionskassen for visse Københavnerlodser at udrede pension til lodser, der før 1. april 1979 var ansat ved det tidligere København Lodseri, samt disses enker og børn. Det statslige lodsvæsens garanti i denne forbindelse udgjorde 33,8 mio. kr. pr. 31. december 2009, jf. anmærkningen til § 08.71.04 på finansloven for 2012. Pensionskassen er dog en afviklingskasse og forventes udskilt fra det statslige lodsvæsen i forbindelse med omdannelsen af lodsvæsenet. Det forventes, at pensionskassen vil blive sammenlagt med Lodspensionskassen, og at det statslige lodsvæsen i den forbindelse vil indskyde et kapitalindskud i Lodspensionskassen, der herefter skal hvilke økonomisk i sig selv.

7.2. Effektivisering og genopretningsplan for det statslige lodsvæsen

Det statslige lodsvæsen oplevede i perioden 2006-2009 et stort underskud på sin drift og stiftede i den forbindelse en gæld i et privat pengeinstitut, som nåede et maksimum på 127,5 mio. kr. i maj 2010. Baggrunden for underskuddet var blandt andet, at lodserne i 2007 for første gang blev ansat på overenskomstvilkår, hvilket indebar betydelige omkostninger for det statslige lodsvæsen. Andre forhold kan desuden have spillet ind i forhold til oparbejdelsen af underskuddet.

Finansministeriet, Forsvarsministeriet samt det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium udarbejdede i 2009 en plan for genopretning af det statslige lodsvæsens økonomi. Genopretningsplanen handler primært om at forbedre det statslige lodsvæsens økonomi gennem indførelse af en ny takststruktur og mindre administrative effektiviseringer på 1 pct. årligt. Planen tillod taksstigninger pr. 1. oktober 2009 på skønsmæssigt 20-25 pct. og pålagde samtidig det statslige lodsvæsen konkrete mål for effektivisering af driften. Planen har efterfølgende medvirket til en markant konsolidering af det statslige lodsvæsens økonomi og en hurtigere afvikling af gælden end oprindelig forventet. Driften er blevet positiv, og det statslige lodsvæsen har de senere år nedbragt gælden hurtigere end forudsat i genopretningsplanen. Ved udgangen af 2011 havde det statslige lodsvæsen en gæld på 84,2 mio. kr. til et privat pengeinstitut, der er stiftet med hjemmel i akt. 20 af 5. november 2009, og gælden var pr. 31. juli 2012 nedbragt til 66,4 mio. kr.

Yderligere oplysninger om det statslige lodsvæsens økonomi kan findes i virksomhedens årsrapport, der findes som bilag til Farvandsvæsenets årsrapport for 2011 på www.fmn.dk/videnom/Pages/aarsrapport.aspx.

7.3. Den foreslåede ordning

Etableringen af DanPilot som selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at virksomhedens og eventuelle kommende datterselskabers økonomi udskilles fra statens. Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot overtager den af det statslige lodsvæsen hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Det gælder også for det statslige lodsvæsens forpligtelser over for Pensionskassen for visse Københavnerlodser. Dog forventes det i praksis ikke at have løbende økonomiske konsekvenser for DanPilots drift, idet Pensionskassen for visse Københavnerlodser forventes at fusionere med Lodspensionskassen. I den forbindelse vil det statslige lodsvæsen indskyde et kapitalindskud i Lodspensionskassen, der herefter skal hvilke økonomisk i sig selv. Dermed vil der ikke længere være behov for, at det statslige lodsvæsen/DanPilot dækker for de pensionsudbetalinger, som Pensionskassen for visse Københavnerlodser hidtil ikke har været i stand til at dække fuldt ud.

Udskillelsen af DanPilots økonomi fra staten betyder, at DanPilots formue samt omkostninger og indtægter ikke vil fremgå af finansloven, samt at staten ikke hæfter for DanPilots fremtidige forpligtelser.

Overtagelsen sker på grundlag af en åbningsbalance, der er fastlagt ved aktstykke og dermed godkendt af Folketinget Finansudvalg. Aktstykket forventes dog først forelagt Folketingets Finansudvalg efter lovforslagets fremsættelse, idet et forslag til åbningsbalance for DanPilot først vil kunne udarbejdes, når da det statslige lodsvæsen har opgjort resultatet for 2012.

Regnskabs- og revisionsmæssige forhold

De regnskabs- og budgetmæssige krav til DanPilot vil følge af årsregnskabslovens krav til statslige selskaber (regnskabsklasse D). DanPilot kommer til at virke inden for årsregnskabslovens rammer, således at virksomhedens resultat afspejler årets faktiske forbrug af økonomiske ressourcer, herunder afskrivninger m.v. Dette afspejler i vid udstrækning DanPilots gældende regnskabspraksis.

Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot overtager den af det statslige lodsvæsen hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Overtagelsen sker på grundlag af en åbningsbalance, der er fastlagt ved aktstykke og dermed godkendt af Folketinget Finansudvalg.

Der henvises endvidere til lovforslagets specielle bemærkninger til §§ 8-10.

Skattemæssige forhold

Virksomheden vil blive omfattet af skattelovgivningens almindelige regler for aktieselskaber. Herudover vil DanPilot bl.a. blive omfattet af ejendomsbeskatning samt pligten til at betale registreringsafgift af motorkøretøjer.

DanPilot skal som udgangspunkt opgøre sin skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for selskabsskattepligtige juridiske enheder. I øvrigt gælder skattelovgivningens almindelige regler for momspligt og indkomstopgørelser, f. eks. med hensyn til indgivelse af selvangivelse, ansættelse af indkomst, påklage m.v.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Forslaget vil have økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at det statslige lodsvæsens aktiver og passiver overføres fra staten til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot. DanPilot vil dermed overtage det statslige lodsvæsens indtægter og gæld. Der vil i forbindelse med omdannelsen af det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot opstå en række etableringsomkostninger og faste meromkostninger for DanPilot, i form af konsulentbistand, honorering af bestyrelse, revisionsudgifter m.v. Staten vil desuden indskyde et kapitalindskud i virksomheden, der skal sikre en hensigtsmæssig etableringsøkonomi for DanPilot. Folketingets Finansudvalg vil blive forelagt et aktstykke vedr. de samlede statsfinansielle konsekvenser.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke i sig selv at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. På længere sigt forventes det dog, at DanPilots bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer vil skabe grundlaget for at fortsætte den igangværende effektivisering af lodsvæsenet og sikre, at det fortsat vil være attraktivt for skibserhvervet at anvende lods. Det er således muligt, at omdannelsen på sigt kan bidrage til at nedbringe lodstaksterne til fordel for skibserhvervet - mulighederne for takstsænkning vil dog afhænge af konjunkturerne samt den øvrige udvikling på området.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

11. Miljømæssige konsekvenser

Det forventes, at omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en bestyrelse med erhvervsøkonomiske og administrative kompetencer vil skabe grundlaget for, at det fortsat er attraktivt at anvende lods, hvilket beskytter miljøet i danske farvande.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

13. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Assuranceforeningen SKULD, Bilfærgernes Rederiforening, CO-SEA, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Industri, Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib Charterforening, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Fag og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, HORESTA, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes Organisationer, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibsmæglerforeningen, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Dansk Navigatørforening og Træskibs Sammenslutningen.

14. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med denne lov er at omdanne det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed. Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren etablerer DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed. DanPilot vil dermed være et offentligretligt organ, der ikke indgår i det almindelige statslige, administrative hierarki, men som dog henhører under erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Der vil dermed ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren. DanPilot vil fortsat være omfattet af arkivloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven, offentlighedsloven, lov om Folketingets Ombudsmand samt de almindelige forvaltningsretlige principper.

Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig offentlig virksomhed, at DanPilot i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. Det følger af konstruktionen, at DanPilot udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten.

Til § 2

Det følger af stk. 1 i den foreslåede bestemmelse, at DanPilots formål er at foretage lodsninger. Udførelsen af lodsninger er reguleret i lodsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at DanPilot har forsyningspligt med lodsninger i de danske farvande, jf. § 19. DanPilot kan i tilknytning til udførelsen af lodsninger vælge at levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20. DanPilot kan således mod betaling videresende modtagne lodsbestillinger, der er adresseret til private lodserier, samt transportere private lodser til og fra skibe. Det er dog frivilligt for DanPilot at påtage sig disse opgaver, jf. lodslovens § 20, stk. 3. DanPilots opgaver i henhold til lodslovens § 19 og § 20, stk. 3, svarer til det statslige lodsvæsens nuværende opgaver. DanPilot tillægges dermed ikke andre opgaver end de opgaver, det statslige lodsvæsen kan varetage.

DanPilot vil efter det foreslåede stk. 2 kunne oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indtræde i forpligtende samarbejder. Dette gælder i såvel Danmark som udlandet. DanPilot kan fx på samme vis som det statslige lodsvæsen samarbejde med havnene. Eventuelle datterselskaber skal være helejede af DanPilot. Såvel DanPilot som datterselskaber heraf kan blive medejer af eller indgå jointventure aftaler med andre virksomheder, ligesom de kan anvende underentreprenører, alt i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.

DanPilot skal efter det foreslåede stk. 3 drive sin virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag under overholdelse af formålet med DanPilot. Det forudsættes dermed, at bestyrelsen og direktionen er forpligtede til at forvalte virksomhedens midler på linje med det, der er normal kutyme for ledelsen i private virksomheder. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at selskabslovens regler om bestyrelsens og direktionens kompetence og ansvar i et statsligt aktieselskab i vidt omfang foreslås overført til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot, jf. den foreslåede § 5.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at det statslige lodsvæsen omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra 1. januar 2013. Det statslige lodsvæsens nettoaktiver indskydes i den forbindelse i virksomheden.

Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot overtager samtlige af det statslige lodsvæsens aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

Dette gælder også for det statslige lodsvæsens forpligtelser over for Pensionskassen for visse Københavnerlodser. Dog forventes dette i praksis ikke at have løbende økonomiske konsekvenser for det statslige lodsvæsens drift, idet Pensionskassen for visse Københavnerlodser forventes at fusionere med Lodspensionskassen. I den forbindelse vil det statslige lodsvæsen indskyde et kapitalindskud i Lodspensionskassen, der herefter skal hvilke økonomisk i sig selv. Dermed vil der ikke længere være behov for, at det statslige lodsvæsen/DanPilot dækker for de pensionsudbetalinger, som Pensionskassen for visse Københavnerlodser hidtil ikke har været i stand til at dække fuldt ud.

Den selvstændige offentlige virksomhed overtager det statslige lodsvæsens eksisterende virksomhed. I henhold til Erhvervsstyrelsens praksis kan omdannelsen (stiftelsen) af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed gennemføres med tilbagevirkende kraft fra overtagelsestidspunktet, den 1. januar 2013, idet der er tale om overtagelse af en bestående virksomhed.

Der vil i åbningsbalancen for virksomheden blive taget stilling til størrelsen af den ansvarlige egenkapital, idet der tages hensyn til, at virksomheden i udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet. Det statslige lodsvæsens nuværende aktiver opgøres individuelt under hensyntagen til, at aktiverne erhverves med fortsat drift for øje.

Al ejendom, løsøre, immaterielle rettigheder, f.eks. varemærker, m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, overtages af virksomheden, ligesom virksomheden indtræder i alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for det statslige lodsvæsen. Staten hæfter efter omdannelsen ikke for den selvstændige offentlige virksomhed forpligtelser, der opstår efter overtagelsen, uanset om de udspringer af tidligere retsforhold. Staten hæfter efter omdannelsen for det statslige lodsvæsens eksisterende forpligtelser, der overtages af den selvstændige offentlige virksomhed. Staten hæfter dog ikke for forpligtelser, hvor kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at holde sig til den selvstændige offentlige virksomhed som ny medkontrahent (debitor). For at sikre DanPilots selvstændighed efter omdannelsen, indskyder staten et kapitalindskud i virksomheden ved etableringen, således at staten med kapitalindskuddet giver virksomheden mulighed for at indfri de økonomiske forpligtelser, som bestod på tidspunktet for overtagelsen, og som staten før overtagelsen hæftede for i kraft af det statslige lodsvæsens juridiske status som del af den almindelige statslige forvaltning. Statens kapitalindskud vil således være betinget af, at kapitalindskuddet bl.a. anvendes til at indfri den eksisterende gæld og de øvrige forpligtelser, der er omfattet af den statslige hæftelse.

DanPilot skal opgøre sin skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for selskabsskattepligtige juridiske enheder.

I øvrigt gælder skattelovgivningens almindelige regler for indkomstopgørelser, f.eks. med hensyn til indgivelse af selvangivelse, ansættelse af indkomst, påklage m.v.

DanPilots formue holdes efter det foreslåede stk. 2 adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning for, at DanPilot kan optræde som en selvstændig juridisk person. Samtidig er det fastsat, at DanPilot selv disponerer over anlægs- og driftsmidler inden for de rammer, der måtte være fastsat i vedtægterne. DanPilot kan på samme vis som private virksomheder opkøbe obligationer m.v. for derved at placere sin formue på den mest hensigtsmæssige måde i overensstemmelse med god og forsigtig aktiv- og likviditetsforvaltning. Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte nærmere bestemmelser herom i vedtægterne.

Det foreslås i stk. 3, at tinglysning og anden registrering af den selvstændige offentlige virksomhed DanPilots rettigheder efter stk. 1 skal kunne ske på grundlag af den foreslåede lov, hvilket indebærer, at oprettelse af dokumentet, der normalt kræves ved tinglysning og anden registrering, ikke vil være nødvendig. Det fastslås i bestemmelsen, at tinglysning eller anden registrering af de rettigheder, som den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot indtræder i ved overtagelsen fra det statslige lodsvæsen, kan ske uden betaling af tinglysnings- og registreringsafgift. Ved tinglysning og anden registrering af rettigheder, som DanPilot eventuelt erhverver efterfølgende, dvs. efter omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed, skal DanPilot betale tinglysnings- og registreringsafgift i overensstemmelse med de almindelige regler herom, jf. tinglysningsafgiftsloven.

Til § 4

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af DanPilot som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af virksomheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Det følger i den forbindelse af de foreslåede § 5 og § 8, stk. 1, at DanPilot er omfattet af selskabslovens og årsregnskabslovens regler med de fornødne tilpasninger. DanPilot vil blive omfattet af de regler i selskabsloven og årsregnskabsloven, der gælder for statslige aktieselskaber; både de særlige regler for statslige aktieselskaber og de mere generelle regler for kapitalselskaber eller aktieselskaber, der tillige finder anvendelse på statslige aktieselskaber. I forhold til årsregnskabsloven vil DanPilot således være i regnskabsklasse D.

De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves primært på det årlige virksomhedsmøde, men det er hensigten, at ministeren i tillæg hertil vil afholde 1-2 årlige orienteringsmøder med virksomheden, hvilket vil blive reguleret nærmere i vedtægterne.

Erhvervs- og vækstministerens beføjelser omfatter bl.a. godkendelse af årsrapporten, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, udpegning af medlemmer til bestyrelsen og udpegning af statsautoriseret revisor. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter desuden vedtægter for den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte DanPilots vedtægter. Det forudsættes, at vedtægterne udarbejdes med udgangspunkt i selskabslovens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i selskabslovens §§ 28-29 vedrørende vedtægters krav for kapitalselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om investeringer og andre dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden. Vedtægterne skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, og vil blive offentligt tilgængelige. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre vedtægterne efter behov.

DanPilot skal efter det foreslåede stk. 3 afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber. Det betyder bl.a., at virksomhedsmødet (generalforsamlingen) vil være åbent for pressen.

Til § 5

Det foreslås, at den selvstændige offentlige virksomhed samt virksomhedens eventuelle datterselskaber med de fornødne tilpasninger skal være underkastet de vilkår, der gælder for statslige aktieselskaber. De pågældende fravigelser af selskabsloven fremgår af lovforslaget. Selskabsloven fraviges eksempelvis ved, at der ikke på samme vis som for et aktieselskab findes en generalforsamling. For DanPilot holdes generalforsamlingen i form af et virksomhedsmøde, og erhvervs- og vækstministeren udøver de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer generalforsamlingen, jf. § 4.

Selskabslovens regulering af kapitalselskaber, herunder statslige aktieselskaber, vil således som udgangspunkt finde anvendelse på DanPilot. DanPilot vil også blive omfattet af reglerne i selskabsloven om statslige aktieselskabers særlige offentliggørelsespligter m.v., som skal sikre en betydelig grad af åbenhed omkring virksomhedens forhold, jf. selskabslovens §§ 354-357. Oplysninger om væsentlige forhold, der vedrører, og som kan antages at få betydning for virksomhedens fremtid, medarbejdere og kreditorer skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og være offentligt tilgængelige i samme omfang, som normalt gælder for statslige aktieselskaber, jf. selskabslovens § 354. DanPilot skal i tillæg hertil opfylde øvrige anmeldelseskrav, der gælder for statslige aktieselskaber efter selskabsloven samt bekendtgørelse nr. 675 af 26. juni 2012 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen. En tilsvarende ordning gælder for de selvstændige offentlige virksomheder DSB og Naviair.

Til § 6

DanPilot vil efter det foreslåede stk. 1 blive ledet af en bestyrelse og en direktion på samme vis som kapitalselskaber, der har valgt en ledelsesstruktur som fastlagt i selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen skal sikre, at virksomheden drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål. Bestyrelsen varetager således virksomhedens overordnede og strategiske ledelse og træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning for DanPilot, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af DanPilots arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervs- og vækstministeren i vedtægterne.Bestyrelsen vil være ansvarlig for DanPilots virksomhed og organisation over for erhvervs- og vækstministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler.

Bestyrelsen ansætter direktionen, der varetager den daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens retningslinjer. Bestyrelsens og direktions virke vil blive reguleret i vedtægterne.

Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og vækstministeren (ejer), bestyrelse og direktion, følger som udgangspunkt opgave- og ansvarsfordelingen for et statsligt aktieselskab som beskrevet i selskabsloven.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger 4-5 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand, samt suppleanter for disse. De øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter udpeges af medarbejderne efter selskabslovens regler herom. Det indebærer, at hvis erhvervs- og vækstministeren vælger fire medlemmer til bestyrelsen, vælger medarbejderne to medlemmer, idet medarbejderne efter selskabslovens § 140 har ret til at vælge et antal medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vælger ministeren fem medlemmer til bestyrelsen, vælger medarbejderne tre medlemmer, idet der efter selskabslovens § 140 rundes op i denne situation. Bestyrelsen vil således komme til at bestå af i alt 6 eller 8 medlemmer og suppleanter for disse.

Antallet af bestyrelsesmedlemmer er det samme som for Naviair, der minder om DanPilot i størrelse og produktionsvirksomhed. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en 2-årig periode med mulighed for genudnævnelse. Betingelserne for bestyrelsesmedlemmernes virke, herunder betingelser vedrørende tidstermin og bestyrelseshonorar, fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i vedtægterne.

Bestyrelsesmedlemmer, der er valgt af erhvervs- og vækstministeren, udpeges normalt for 2 år, men i særlige tilfælde kan valgperioden være mindre end 2 år. Der er desuden mulighed for, at medlemmer og suppleanter kan genvælges. Erhvervs- og vækstministeren kan til enhver tid afsætte et bestyrelsesmedlem eller en suppleant, der er valgt af ministeren, men det vil skulle ske på et virksomhedsmøde, eventuelt et ekstraordinært virksomhedsmøde. Ministeren vil ligeledes på et virksomhedsmøde kunne beslutte at afsætte hele bestyrelsen, iværksætte en granskning efter reglerne i selskabsloven eller træffe konkrete beslutninger om forholdene i virksomheden.

Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen og suppleanter for disse vælges efter reglerne i selskabsloven om valg af medarbejderrepræsentanter, respektive koncernrepræsentanter, jf. selskabslovens §§ 140-143. Under hensyntagen til, at den selvstændige offentlige virksomhed overtager en igangværende virksomhed, fraviges de tidsmæssige betingelser, som fremgår af reglerne i selskabslovens §§ 140-141, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 2.

Bestyrelsen skal efter det foreslåede stk. 4 samlet set have de fornødne kompetencer til at varetage DanPilots formål. Bestyrelsen skal således bl.a. have faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne skal have erhvervsmæssig erfaring og såvel erhvervsøkonomiske som administrative kompetencer, der gør dem egnede til at lede virksomheden på hensigtsmæssig vis.

Bestyrelsen skal bl.a. være i stand til at sikre, at DanPilots effektiviseringsinitiativer fastholdes og udbygges, at DanPilot benytter alle muligheder for at sænke omkostningsniveauet, og at DanPilots operative og administrative procedurer tilrettelægges så rationelt som muligt med henblik på at sænke omkostningerne uden at slække på kvaliteten af lodsningerne. Det drejer sig bl.a. om at substituere dyrere produktionsfaktorer med billigere, justere organisationsstrukturen samt forbedre anvendelsen af personalet og kapitalapparatet gennem supplerende virksomhed eller samarbejde med andre operatører. Bestyrelsen skal således påse, at DanPilot benytter alle muligheder for at sænke omkostningsniveauet gennem anvendelse af ny teknologi, indkøb efter udbud og for at levere ydelser af højere kvalitet uden omkostningsstigninger. Bestyrelsen skal i sit arbejde have stort fokus på kundernes behov.

Bestyrelseshonoraret vil efter det foreslåede stk. 5 blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i vedtægterne sammen med øvrige betingelser for bestyrelsesmedlemmernes virke. Bestyrelseshonorarets størrelse vil blive fastsat i overensstemmelse med gældende praksis for honorar til bestyrelsesmedlemmer i sammenlignelige statslige virksomheder.

Til § 7

Det foreslås, at bestyrelsen skal ansætte en kvalificeret direktion, der skal varetage den daglige ledelse af virksomheden. Der er mulighed for at direktionen i den selvstændige offentlige virksomhed kan bestå af én eller flere direktører. Ved vurderingen af, hvor mange direktører, det er hensigtsmæssigt at ansætte, skal bestyrelsen have fokus på, at DanPilot skal benytte alle muligheder for at sænke omkostningsniveauet - og antallet af direktører skal være proportionalt i forhold til antallet af ansatte i virksomheden. Det forudsættes, at bestyrelsen skal orientere erhvervs- og vækstministeren om ansættelse af direktionen (eller enkelte direktører).

Bestyrelsen fastlægger direktionens ansættelsesforhold samt retningslinjer for direktionens arbejde. Direktions virke vil blive reguleret i vedtægterne.

Bestyrelsen skal desuden påse, at direktionen udøver sit erhverv på behørig måde, dvs. at direktionen driver DanPilot ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål samt bestyrelsens retningslinjer.

Til § 8

DanPilot skal efter det foreslåede stk. 1 aflægges regnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser for statslige aktieselskaber, jf. lovens klasse D. DanPilot skal således udfærdige en årsrapport og en halvårsrapport efter årsregnskabslovens regler. Årsrapporten indeholder årsregnskab, ledelsesberetning, ledelsespåtegning og revisionspåtegning m.v. De særlige regler i årsregnskabsloven vedrørende selskaber optaget til handel på et reguleret marked, der gælder for statslige aktieselskaber, vil hermed også gælde for DanPilot. Årsregnskabslovens bestemmelser om pligt til at indsende årsrapport m.v. til Erhvervsstyrelsen finder også anvendelse. Det forudsættes, at den kompetence og de sanktionsbeføjelser, som tilkommer Erhvervsstyrelsen efter selskabs- og årsregnskabsloven i forbindelse med, at selskabets ledelse ikke opfylder pligten til at indsende oplysninger m.v., vil finde tilsvarende anvendelse. Efter de gældende regler i selskabs- og årsregnskabsloven kan der pålægges tvangsbøder, ligesom der i visse tilfælde kan ifaldes straf i form af bøde.

Det fastslås i det foreslåede stk. 2, at DanPilot skal udarbejde og aflægge særskilt regnskab for henholdsvis gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger. Baggrunden herfor er bl.a., at DanPilot som konsekvens af sin eneret på gennemsejlingslodsninger skal føre og aflægge særskilt regnskab for gennemsejlingslodsninger i forhold til DanPilots øvrige ydelser for at undgå konkurrenceforvridning i forhold til regionallodsninger.

Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse indebærer, at DanPilot skal holde den interne bogføring vedrørende henholdsvis gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger adskilt, tildele eller fordele alle omkostninger og indtægter korrekt på grundlag af konsekvent anvendte og objektivt begrundede omkostningsregnskabsprincipper og klart fastlægge, efter hvilke omkostningsregnskabsprincipper de adskilte regnskaber føres.

Endvidere vil der skulle indgås såkaldte public service kontrakter om varetagelsen af forsyningspligten af regionallodsninger. Varetagelsen af forsyningspligten på regionallodsningsområdet er ikke rentabel idet omkostningerne forbundet med opretholdelsen af et beredskab ikke står mål med indtægterne fra området. Med indgåelsen af en public service kontrakt vil udførelsen af regionallodsningerne blive en public service forpligtelse for DanPilot. Samtidig vil DanPilot blive kompenseret for at udføre sin public service forpligtelse idet virksomheden får mulighed for at finansiere forpligtelsen med indtægterne fra gennemsejlingsområdet.

DanPilots årsrapport skal efter det foreslåede stk. 3 revideres efter årsregnskabsloven af både rigsrevisor og en statsautoriseret revisor, der vælges af erhvervs- og vækstministeren. DanPilot vil være omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber m.v., jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, hvorefter regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, er omfattet af Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revisionen af DanPilots regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov. Med bestemmelsen præciseres det desuden, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Det indebærer at revisorerne således skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Den statsautoriserede revisor vælges for et år ad gangen med mulighed for genvalg.

Den reviderede årsrapport skal efter det foreslåede stk. 4 forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse på det årlige virksomhedsmøde. Det vil fremgå af vedtægterne, at bestyrelsen først skal forelægge årsrapporten for Erhvervs- og Vækstministeriet til udtalelse, før årsrapporten forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse på virksomhedsmødet.

Til § 9

Det foreslås, at DanPilot og eventuelle datterselskaber i lighed med private virksomheder skal have mulighed for at optage lån med henblik på at finansiere større investeringer, og DanPilot vil have mulighed for at aftale en driftskredit med et pengeinstitut med henblik på midlertidige likviditetsudsving. Låntagningen sker med sikkerhed i DanPilots egen formue. Der er derfor ikke tale om statslån. Behovet for de nye lånemuligheder opstår på baggrund af, at det statslige lodsvæsens hidtidige adgang til at dække likviditetsudsving via statskassen bortfalder ved omdannelsen af det statslige lodsvæsen til en selvstændig offentlig virksomhed. Fremover vil DanPilot således skulle dække sit likviditetsbehov gennem aftaler med private pengeinstitutter. De nærmere principper for DanPilots mulighed for at optage lån vil blive fastsat i virksomhedens vedtægter.

Til § 10

Den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot vil efter på samme vis som det statslige lodsvæsen ikke være omfattet af den statslige selvforsikringsordning, der normalt gælder for statslige institutioner. Efter den foreslåede bestemmelse, skal DanPilot derfor etablere alle nødvendige forsikringer.

DanPilot er forpligtet til at tegne almindelige lovpligtige forsikringer som arbejdsgiverforsikringer og ansvarsforsikringer for DanPilots køretøjer og skibe. Det fremgår desuden af lodslovens § 24, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 6, og § 3 i bekendtgørelse nr. 1199 af 1. december 2006 om lodseriers virksomhed og lodsers pligter, at DanPilot på samme vis som andre lodserier skal holde sine lodser forsikrede. DanPilot skal således tegne en forsikring, der kan dække det ansvar, som pålægges lodsen i medfør af søloven § 151, og en forsikring, der kan dække det ansvar, som pålægges lodsen som rådgiver. Forsikringspligten indeholder dog alene et krav om et dækningsomfang på 5 mio. kr.

DanPilot skal foruden de lovpligtige forsikringer tegne øvrige forsikringer, der vurderes at være nødvendige, det kan eksempelvis være brandforsikring for DanPilots lokaler og lignende.

DanPilot hæfter som arbejdsgiver for eventuelle skader forårsaget af lodserne, der er ansat i DanPilot. Det er i relation hertil væsentligt, at reder efter sølovens § 151 hæfter for skade, der er forårsaget ved fejl eller forsømmelser i tjenesten af lodser, således at reder kan rette et regreskrav mod den skadevoldende lods. Dette skal ses i sammenhæng med DanPilots forsikringspligt, samt at lodserne og DanPilot har ret til at begrænse sit ansvar efter reglerne i sølovens kap. 9, jf. sølovens § 171. Ansvarsbegrænsningen vil dog ikke gælde ved skade forvoldt af lodsen eller DanPilot ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. sølovens § 174. Særligt for forureningsskade forårsaget af olieudslip gælder desuden, at krav om erstatning for forureningsskade skal gøres gældende mod den registrerede ejer af skibet - der kan ikke gøres krav gældende mod lodsen, medmindre denne har forvoldt skaden forsætligt eller groft uagtsomt og med forståelse af, at sådan skade sandsynligvis ville blive forårsaget, jf. sølovens §§ 185 og 193.

Det forudsættes, at DanPilot tegner de nødvendige forsikringer ved etableringen af virksomheden, medmindre eksisterende forsikringer overtages fra det statslige lodsvæsen.

For så vidt angår bestyrelsens beslutninger om at tegne forsikringer, der har større strategisk eller økonomisk betydning, skal bestyrelsen orientere erhvervs- og vækstministeren herom, herunder om bestyrelsens overvejelser i forbindelse med forsikringsdækningen, størrelsen af selvrisici og forsikringssum.

Til § 11

Efter den foreslåede bestemmelse, kan DanPilot efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår i DanPilot. Bestemmelsen giver mulighed for, at finansministeren efter drøftelse med DanPilots ledelse fastlægger de overordnede principper for løn- og ansættelsesvilkår, herunder rammerne for DanPilots forhandlinger om indgåelse af f.eks. en eventuel virksomhedsoverenskomst. For øvrige virksomheder (datterselskaber) i DanPilot, som måtte blive omdannet til selskabsform, træffer finansministeren tilsvarende bestemmelse om kompetencen til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår i hvert enkelt tilfælde. Der lægges op til en ordning uden løsrivelse fra det statslige aftalesystem, således at DanPilot efter finansministerens nærmere bestemmelse og inden for rammerne af de gældende regler om opsigelse og genforhandling af overenskomster vil kunne indgå aftaler, der er knyttet op på det statslige overenskomstsystem. Efter omdannelsen af det statslige lodsvæsen til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold i DanPilot og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i det statslige lodsvæsen. Efter omdannelsen vil Moderniseringsstyrelsen dog fortsat have den gældende overenskomst for DanPilot under observation, jf. pkt. 5.2. ovenfor.

Til § 12

Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at Erhvervs- og vækstministeren som eneejer af DanPilot skal føre tilsyn med DanPilots virksomhed. Ministertilsynet omfatter alene DanPilot i modsætning til tilsynet med lodsning, lodser og lodserier (lodstilsyn), der omfatter såvel DanPilot som de private lodserier. Tilsynet med lodsning, lodser og lodserier varetages fortsat af Søfartsstyrelsen efter § 24 i lodsloven.

Det foreslås i stk. 2, at DanPilot efter anmodning skal stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Sådanne oplysninger meddeles direkte til erhvervs- og vækstministeren (via Erhvervs- og Vækstministeriets departement) og ikke på et virksomhedsmøde. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler herom i vedtægterne.

Til § 13

Loven træder efter den foreslåede bestemmelse i kraft den 15. juni 2013. Ifølge § 3 sker DanPilots overtagelse af den af det statslige lodsvæsen hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabs- og skattemæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2013.

De skattemæssige bestemmelser i §§ 17-20 har desuden virkning fra og med indkomståret 2013, uanset at loven træder i kraft efterfølgende. Det indebærer, at DanPilot vil være skattepligtigt fra 1. januar 2013.

Til § 14

Valg af medarbejder-/koncernrepræsentanter og suppleanter for disse til DanPilots bestyrelse skal efter den foreslåede bestemmelse finde sted senest seks måneder efter etableringen af den selvstændige offentlige virksomhed.

Da DanPilot viderefører det statslige lodsvæsens virksomhed og overtager det statslige lodsvæsens medarbejdere, vurderes det nødvendigt at fravige reglerne i selskabslovens §§ 140 og 141 om, at valg af medarbejderrepræsentanter og suppleanter for disse først kan ske, når den pågældende virksomhed i de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, og at medarbejderne først har krav på valg af koncernrepræsentanter til bestyrelsen, når moderselskabet og datterselskaber heraf i de sidste 3 år gennemsnitligt har beskæftiget i alt 35 medarbejdere. Herved vil medarbejderne have krav på at vælge medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen, så disse kan indgå i bestyrelsen allerede ved nedsættelse af bestyrelsen.

Til § 15

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren straks efter lovens ikrafttræden udpeger en statsautoriseret revisor, som vil skulle fungere som medrevisor, jf. lovforslagets § 8, stk. 3. Med valget af en statsautoriseret revisor som medrevisor udgør Rigsrevisionen og den udpegede revisor herefter revisionen af den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot.

Den statsautoriserede revisor udpeges for perioden indtil første ordinære virksomhedsmøde i 2014. På virksomhedsmødet udpeges den statsautoriserede revisor af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 8, stk. 3.

Til § 16

Til nr. 1

Benævnelsen "det statslige lodsvæsen" ændres til "DanPilot" overalt i lodsloven som konsekvens af omdannelsen af det statslige lodsvæsen (med forretningsnavnet DanPilot) til den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot. Ændringen er således en konsekvens af, at den selvstændige offentlige virksomhed DanPilot efter den foreslåede § 2, stk. 1, skal overtage det statslige lodsvæsens opgaver efter lodsloven.

Til nr. 2

Efter loven er det en betingelse for at blive udnævnt som lods, at den pågældende har flerårig erfaring som skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads. Sådan sejlads er alene antaget at omfatte sejlads på skibe i handelsflåden. Forslaget indebærer, at der kan dispenseres fra dette krav, således at også personer, der har gjort tjeneste på søværnets skibe eller større fiskefartøjer, vil kunne autoriseres som lods. Det er fortsat en betingelse, at der alene udstedes lodscertifikat til lodsning af skibe, som den pågældende selv er uddannet til at føre.

Til nr. 3

Lodslovens § 21 erstattes nu af reglerne i forslagets § 11. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4

Lodslovens § 23, stk. 2, 2. pkt., erstattes nu af reglerne i forslagets § 8, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til § 17

Til nr. 1

Det foreslås, at der indføres skattepligt for DanPilot i henhold til selskabsskatteloven. Med bestemmelsen vil DanPilot være skattepligtig efter de regler, som gælder for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber. Skattepligten for DanPilot er dermed fastlagt i overensstemmelse med, hvad der gælder for bl.a. DSB, Naviair og Energinet.dk, der på samme vis som DanPilot er organiserede som selvstændige offentlige virksomheder.

Til nr. 2

Der foretages en konsekvensændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1, som følge af den foreslåede selskabsskattepligt for DanPilot i § 17, nr. 1.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse vil reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om beskæring af rentefradrag gælde for DanPilot. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Det foreslås desuden, at DanPilot på tilsvarende måde som andre selskabsbeskattede selskaber ikke skal medregne udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at DanPilot skal beskattes med den almindelige selskabsskattesats. Det foreslås samtidig, at DanPilot omfattes af reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, der modtages af aktier i eventuelle selskaber, som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Det foreslås endvidere, at DanPilot skal være omfattet af reglerne om national sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Til nr. 4

Efter selskabsskattelovens § 23, stk. 1, tilfalder 13,41 pct. af selskabsskatten den eller de kommuner, hvori selskabet m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

Da DanPilot er 100 pct. statsejet, foreslås det, at det fulde skatteprovenu fra DanPilot og eventuelle sambeskattede datterselskaber tilfalder staten.

Til § 18

De faste ejendomme, der ejes af DanPilot, vil med den foreslåede bestemmelse ikke være fritaget for kommunal grundskyld. Dette svarer til, hvad der gælder for ejendomme ejet af DSB, Naviair og Energinet.dk, der på samme vis som DanPilot er organiserede som selvstændige offentlige virksomheder.

Til § 19

Til nr. 1

Det foreslås, at et datterselskab skal kunne fusioneres skattefrit ind i DanPilot. Det er en forudsætning, at datterselskabet er helejet af DanPilot, dvs. at DanPilot ejer alle aktierne i datterselskabet.

Ved en fusion er udgangspunktet, at det indskydende selskab afstår alle aktiver og passiver, og at aktionærerne afstår aktierne med heraf afledt beskatning, dels i selskabet og dels hos aktionærerne.

Ved en skattefri fusion succederer (indtræder) det modtagende selskab i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Det indskydende selskab ophører uden beskatning. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de pågældende aktiver og passiver. Der sker også succession på aktionærsiden, hvor selskabsdeltagerne modtager aktier i det modtagende selskab som vederlag for aktier i det indskydende selskab, således at de anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktionærerne afstår de modtagne aktier.

Fusionsskatteloven hviler således på et successionsprincip, hvormed en skatteudskydelse finder sted, men ikke et bortfald af beskatningen. Formålet med loven er at give selskaber mulighed for at fusionere, uden at der udløses skat som følge af fusionen.

En generel mulighed for at fusionere et aktieselskab ind i DanPilot med DanPilot som det fortsættende selskab er ikke relevant, idet der ikke er mulighed for succession på aktionærsiden. Aktionærerne i det indskydende selskab kan ikke vederlægges med aktier, da DanPilot ikke er et aktieselskab.

Til nr. 2

Det foreslås, at DanPilot skal kunne anvende reglerne i fusionsskattelovens kapitel 5 om skattefri tilførsel af aktiver ved overdragelse af virksomhed til et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved en tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Indførelsen af den foreslåede adgang til at anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 5 vil betyde, at en tilførsel af aktiver kan gennemføres uden at udløse afståelsesbeskatning af DanPilot og med skattemæssig succession for det modtagende selskab, for så vidt angår de overdragne aktiver og passiver. Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres ved overdragelsen, vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor det modtagne selskab afstår de overdragne aktiver og passiver.

Den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en tilførsel af aktiver ejes af DanPilot, vil ikke ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en tilførsel overdrages til et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette følger af, at DanPilot efter forslaget i § 17 vil være skattepligtig efter de samme regler, som gælder for indregistrerede aktie- og anpartsselskaber.

Henvisningen til fusionsskattelovens kapitel 5 indebærer, at DanPilot vil kunne gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver både med og uden tilladelse fra SKAT efter de nærmere regler herom.

Til § 20

Til nr. 1

Det foreslås, at DanPilot i tilfælde af konkurs skal beskattes efter de regler, som gælder for aktieselskaber.

Til § 21

Loven skal efter den foreslåede bestemmelse ikke gælde direkte for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger. De forskellige dele af loven kan sættes i kraft for Grønland ad flere omgange.

Bilag 1

Lovforslagets ændringer sammenholdt med gældende lovgivning