L 177 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

(Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 01-03-2013

Fremsat den 1. marts 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)

20121_l177_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. marts 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.1)

(Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2012, § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest § 5 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3,« og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20,« og efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,« indsættes: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32-96,« og efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97,« indsættes: »dele af Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende nr. L 176 s. 42-61, og dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende nr. L 176 side 16-27,«.

2. § 5, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Administrationsselskab:

Et selskab, som kan administrere UCITS (i Danmark: Investeringsforvaltningsselskab).«

3. § 10, stk. 1, affattes således:

»Virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS, jf. bilag 6. Investeringsforvaltningsselskaber må i øvrigt kun udføre virksomhed som nævnt i stk. 2, § 10 a og § 28.«

4. § 10, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.«

5. I § 43, stk. 5, udgår », specialforeninger og hedgeforeninger«.

6. § 52 affattes således:

»§ 52. Pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som Finanstilsynet har godkendt som depotselskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, skal som depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS' interesse.«

7. I § 54, stk. 1, udgår », specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger,« og »og foreninger«.

8. I § 54, stk. 2, udgår »specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger,«.

9. I § 77, stk. 1, nr. 3, ændres »specialforeninger, hedgeforeninger« til: »kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.

10. I § 77, stk. 2, ændres »specialforeninger, hedgeforeninger« til: »kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.

11. § 98, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Investorerne i de UCITS, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, har ret til gennem et investorforum at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet.«

12. I § 98, stk. 2, udgår »specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v.,«

13. § 98, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Når et investeringsforvaltningsselskab alene administrerer investeringsforeninger, SIKAV'er og kapitalforeninger, som ejer selskabet, jf. § 26, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er selskabet undtaget fra kravet i stk. 1 om at etablere et investorforum, såfremt mindst ét medlem af den eller de administrerede foreningers og SIKAV'ers bestyrelser vælges som medlem af investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.«

14. § 99 affattes således:

»§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en direktør eller ansat kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, såfremt investeringsforeningen ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende investeringsforening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.

Stk. 3. Bestyrelsen eller direktionen kan uanset stk. 2 dog give tilladelse til, at en direktør eller ansatte kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28.«

15. I § 100, nr. 1, udgår »herunder investeringsforeninger og andre foreninger,«.

16. I § 100, nr. 3, udgår »foreninger og«.

17. § 100, nr. 4, affattes således:

»4) vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en investeringsforenings bestyrelse eller et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse for en SIKAV eller værdipapirfond har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende den pågældende UCITS' eller en afdelings formue.«

18. § 101, stk. 1, affattes således:

»Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af UCITS handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS' interesse.«

19. I § 101, stk. 2, udgår »og foreninger«.

20. I § 101, stk. 3, nr. 1, udgår »foreninger,«, og efter »kunder« indsættes: », herunder kapitalforeninger,«.

21. I § 101, stk. 3, nr. 2, udgår »eller en forenings«.

22. § 101, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, som er gennemført for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at garantere, at risikoen for at skade en UCITS, kapitalforening eller investor undgås, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, kapitalforening eller kunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.«

23. § 101, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af investeringsforeninger, underlagt den enkelte investeringsforenings bestyrelses instruktionsbeføjelse og i forhold, der vedrører andre UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i en udenlandsk UCITS' hjemland.«

24. § 102, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS' og dens investorers interesser.«

25. § 102, stk. 7, ophæves.

26. § 103, stk. 1, affattes således:

»Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.«

27. I § 103 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Bestyrelsen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyndighederne i det pågældende land.«

28. § 105, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om

1) hvornår betingelserne i stk. 1, § 102, stk. 1-3 og 5, og §§ 103 - 104 er opfyldt,

2) hvornår et investeringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet anses for et tomt selskab efter § 102, stk. 6, og ikke længere kan anses for at administrere SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS, og

3) hvilke opgaver, der i relation til delegation, anses for væsentlige.«

29. Overskriften før § 106 affattes således:

»Særlige regler for depotselskaber for danske UCITS«

30. I § 106, stk. 1, udgår », specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings« og »eller foreningens« og », specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen«.

31. I § 106, stk. 2, nr. 1-3 og 5, udgår », specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings«.

32. I § 106, stk. 2, nr. 2, 3 og 7, ændres »§ 3« til: »§ 2«.

33. I § 106, stk. 2, nr. 4, udgår », specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening«.

34. I § 106, stk. 2, nr. 6, udgår », specialforenings eller fåmandsforenings«.

35. I § 106, stk. 2, nr. 7, udgår », specialforenings, eller hedgeforening«.

36. I § 106, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 51« til: »§ 70«.

37. I § 106, stk. 6, nr. 1 og 4, udgår », specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«.

38. § 107 affattes således:

»§ 107. Depotselskabet er over for den danske UCITS ansvarligt for enhver skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af den danske UCITS' formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.«

39. I § 121, stk. 2, udgår », specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.

40. I § 125, stk. 3, ændres »Tillægget kan« til: »Basiskapitalen og tillægget skal«.

41. § 141, stk. 1, affattes således:

»Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3, medregnes formuen i UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere, samt formuen i alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte.«

42. § 162, stk. 1, nr. 8, affattes således:

»8) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 162 a og § 162 b anførte begrænsninger.«

43. Efter § 162 indsættes:

»§ 162 a. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal indeholde bestemmelser om:

1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.

3) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 i overensstemmelse med de krav, der stillet til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

4) Bestemmelser om risikospredning, jf. § 162 b.

§ 162 b. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«

44. § 163, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, der for hver virksomhed og afdeling af en forening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.«

45. I § 164, stk. 4, 1. pkt., ændres »investeringsinstitutter og foreninger« til: »UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter«.

46. § 166, stk. 4 og 5, affattes således:

»Stk. 4. § 163, stk. 1, nr. 4, og § 164, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.

Stk. 5. § 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætning af, at disse UCITS', kapitalforeningers eller udenlandske investeringsinstitutters beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i §§ 158-169 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.«

47. I § 168 ændres »§ 162« til: »§§ 162-162 b«.

48. I § 346 a, 1. pkt., udgår »og foreninger godkendt af Finanstilsynet« og »og foreninger«.

49. I § 350, stk. 1, nr. 1, udgår », specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers«.

50. I § 355, stk. 2, nr. 14, udgår », specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger« og », specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning«.

51. I § 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., udgår »og specialforeninger«, og »værdipapirer« ændres til: »andele«.

52. § 362, stk. 4, ophæves.

53. I § 367, stk. 1, udgår », specialforeninger og fåmandsforeninger«.

54. § 367, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte UCITS' andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS' samlede balance.«

55. Bilag 6 affattes således:

»Funktioner (opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning

1) Investeringsforvaltning.

2) Administration:

a) Juridiske og regnskabsmæssige tjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning.

b) Kundeforespørgsler.

c) Fastsættelse af den indre værdi samt emissions- og indløsningspriser (herunder selvangivelser).

d) Kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance).

e) Ajourføring af investorregistre.

f) Fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud).

g) Emission - og indløsning af andele.

h) Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser).

i) Registrering.

3) Markedsføring.«

§ 2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendt­gørelse nr.1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 231 i lov nr. 456 af 18. maj 2012 og senest ved § 11 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 46 d, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 46 g, stk. 1, og § 46 h, stk. 1, anførte begrænsninger.«

2. § 46 e, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, jf. dog stk. 2, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.«

3. § 46 f, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.«

4. Efter § 46 f indsættes:

»§ 46 g. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:

1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.

3) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

4) Bestemmelser om risikospredning, jf. § 46 h.

§ 46 h. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 46 g anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«

5. I § 50 ændres »og § 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6« til: »§ 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6, § 46 g og § 46 h«.

6. I § 66 a, stk. 6, indsættes som nr. 1:

»1) Det Systemiske Risikoråd.«

Nr. 1-19 bliver herefter nr. 2-20.

§ 3

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 37 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 8 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 84 a, stk. 6, indsættes som nr. 1:

»1) Det Systemiske Risikoråd.«

Nr. 1-22 bliver herefter nr. 2-23.

§ 4

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, som ændret ved § 39 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 34 a, stk. 3, indsættes som nr. 1:

»1) Det Systemiske Risikoråd.«

Nr. 1-9 bliver herefter nr. 2-10.

2. §§ 34 c-f ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 34 c. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.

Stk. 2. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, jf. dog stk. 4. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.

Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.

Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.

Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun, i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.

§ 34 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.

§ 34 e. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 34 f. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.

§ 34 g. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«

§ 5

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, som ændret ved § 36 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 5 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 7 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 210, stk. 6, indsættes som nr. 1:

»1) Det Systemiske Risikoråd.«

Nr. 1-9 bliver herefter nr. 2-10.

§ 6

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 233 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og senest ved § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 24 b, stk. 1, nr. 3, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.

2. I § 24 b, stk. 2, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.

3. § 26 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, anførte begrænsninger.«

4. § 26 d, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«

5. § 26 e, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.«

6. Efter § 26 g indsættes i kapitel 8:

»§ 26 h. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:

1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.

3) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

4) Bestemmelser om risikospredning, jf. § 26 i, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 26 i. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«

§ 7

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendt­gørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 234 i lov nr. 456 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og senest ved § 15 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a, stk. 1, nr. 3, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.

2. I § 5 a, stk. 2, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.

3. I § 5 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

4. I § 5 a, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.

5. § 6 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, anførte begrænsninger.«

6. § 6 d, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«

7. § 6 e, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.«

8. Efter § 6 h indsættes:

»§ 6 i. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:

1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.

3) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

4) Bestemmelser om risikospredning, jf. § 6 j, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 6 j. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«

9. I § 10, stk. 1, ændres »§ 5 a, stk. 3-9« til: »§ 5 a, stk. 3-10«.

§ 8

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 232 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og senest ved § 9 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 68, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 69-70 a« til: »§§ 69-70 a, § 70 d og § 70 e«.

2. § 69, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, anførte begrænsninger.«

3. § 70, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«

4. § 70 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.«

5. § 70 b affattes således:

»§ 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.«

6. § 70 c affattes således:

»§ 70 c. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.«

7. Efter § 70 c indsættes før overskriften før § 71:

»§ 70 d. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:

1) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.

2) At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.

3) At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.

4) Bestemmelser om risikospredning, jf. § 70 e, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 70 e. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten

1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,

2) kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,

3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,

4) kan investeres i

a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller

b) særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,

5) udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller

6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 70 d, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«

8. I § 71, stk. 1, ændres »§§ 63-70 c« til: »§§ 63-70 e«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 22. juli 2013, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-41, og § 1, nr. 48-55, træder i kraft den 22. juli 2014.

Stk. 3. § 2, nr. 6, og §§ 3-5 træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

§ 10

Stk. 1. Forsikringsselskaber og pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden investerer i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger kan uanset § 9, stk. 1, fortsætte hermed indtil den 22. juli 2014.

Stk. 2. Firmapensionskasser, der ved lovens ikrafttræden investerer i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger kan uanset § 9, stk. 1, fortsætte hermed indtil den 22. juli 2014.

Stk. 3. Investerer Arbejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset § 9, stk. 1, fortsætte hermed indtil den 22. juli 2014.

Stk. 4. Investerer Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger kan Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset § 9, stk. 1, fortsætte hermed indtil den 22. juli 2014.

Stk. 5. Investerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved lovens ikrafttræden i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring uanset § 9, stk. 1, fortsætte hermed indtil den 22. juli 2014.

§ 11

Stk. 1. Investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, der ved denne lovs ikrafttræden administrerer specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., kan fortsætte med at administrere disse foreninger indtil den 21. juli 2014, uanset om foreningerne har meddelt Finanstilsynet, at de har besluttet at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde og som følge heraf har ændret deres vedtægter på en generalforsamling, mens investeringsforvaltningsselskabet endnu ikke har søgt om tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der er omfattet af stk. 1, skal, indtil de omhandlede specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger, har ændret status til kapitalforeninger eller er ophørt, medregne formuen i foreningerne til investeringsforvaltningsselskabets portefølje i overensstemmelse med § 141, stk.1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 42. Endvidere skal de ved opgørelsen efter § 141, stk. 1, medregne formuen i kapitalforeninger, som de administrerer, herunder ikkegodkendte fåmandsforening og andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

§ 12

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1 og §§ 3-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

     
Almindelige bemærkninger
     
Indholdsfortegnelse
     
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Lov om finansiel virksomhed
  
2.1.1.
Generelt
  
2.1.2.
Forsikringsselskabers investering i andele af kapitalforeninger
   
2.1.2.1.
Gældende ret
   
2.1.2.2.
Baggrunden for forslaget
   
2.1.2.3.
Forslagets indhold
 
2.2.
Andre love (Lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring)
  
2.2.1.
Generelt
  
2.2.2.
Investering i andele i kapitalforeninger foretaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasser
   
2.2.2.1.
Gældende ret
   
2.2.2.2.
Baggrunden for forslaget
   
2.2.2.3.
Forslagets indhold
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Miljømæssige konsekvenser
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
     


1. Indledning

Lovforslaget ændrer lov om finansiel virksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring. Herudover ændres den nugældende lov om investeringsforeninger m.v.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om investeringsforeninger m.v., der nyaffatter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Nærværende lovforslag er et følgelovforslag til forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Baggrunden for forslaget til lov om investeringsforeninger m.v. og nærværende følgelovforslag er forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet). Som konsekvens af dette lovforslag skal lov om investeringsforeninger m.v. kun omfatte danske UCITS i fremtiden.

Med henblik på at forsikringsselskaber, pensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan vedblive at investere som hidtil i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, foreslås det, at investeringsreglerne for forsikringsselskaber og pensionskasser i lov om finansiel virksomhed og i de tilsvarende bestemmelser i lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond tilpasses. Dermed imødekommes et ønske fra branchen om også fremover at kunne tilbyde disse investorer mulighed for at investere som hidtil.

Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter blandt andet de nuværende specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, som i dag er reguleret i lov om investeringsforeninger m.v. Fremover vil disse foreninger m.v. ikke være omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger har hidtil været under tilsyn af Finanstilsynet, mens de fremover til dels bliver reguleret i et særligt kapitel om strukturbestemmelser for kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde uden direkte, at være under tilsyn. Professionelle foreninger er hidtil blevet registreret af Finanstilsynet, men har ikke været under tilsyn. De ikkegodkendte fåmandsforeninger er hidtil blevet registreret af Erhvervsstyrelsen på baggrund af en bestemmelse herom i lov om investeringsforeninger m.v.

Lovforslaget indeholder ændringer af lov om finansiel virksomhed som følge af, at de nuværende specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger ikke vil være omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. fremover. Investeringsforvaltningsselskabers administration af alternative investeringsfonde og pengeinstitutters funktion som depotselskaber for alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, bliver reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Endvidere foreslås ændringer af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om forsikringsselskabers og pensionskassers mulighed for at investere i andele af UCITS m.v. I fremtiden får de mulighed for at investere i andele i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter med de i forslagene nævnte begrænsninger. Det svarer til de hidtidige muligheder for at investere i andele i specialforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger.

Der er tilsvarende bestemmelser om investering i lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Disse love foreslås også ændret med dette lovforslag.

Med forslaget er det således hensigten, at forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. bevarer de investeringsmuligheder, som de har i dag, og at de ikke bliver begrænset af, at specialforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger m.v. udgår af lov om investeringsforeninger m.v. som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det sikres endvidere med lovforslaget, at Finanstilsynet på områderne for lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme samt den nugældende lov om investeringsforeninger m.v. kan videregive relevante fortrolige oplysninger til Det Systemiske Risikoråd. Der er tale om en konsekvensrettelse.

Endelig foretages der med lovforslaget en ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som retter op på, at såvel lov nr. 1231 af 18. december 2012 som lov nr. nr. 1287 af 19. december 2012 indsatte nyt § 34 d i kapitel 8 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, hvormed der blev vedtaget to §§ 34 d med modsatrettet indhold.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Lov om finansiel virksomhed

2.1.1 Generelt

Lovforslaget er en følge af forslaget til lov om investeringsforeninger m.v., fordi specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være under direkte tilsyn af Finanstilsynet men i stedet omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Registrering af professionelle foreninger og en hjemmel for Erhvervsstyrelsen til at registrere ikkegodkendte fåmandsforeninger udgår også af loven tillige med de såkaldte »andre kollektive investeringsordninger«. Alle de nævnte foreninger og investeringsordninger vil fremover være omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. I lov om finansiel virksomhed er der bestemmelser, der regulerer investeringsforvaltningsselskabers administration af specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger og depotselskabers forpligtelser vedrørende disse foreninger. Det foreslås derfor at ændre lov om finansiel virksomhed, således at de nævnte foreninger også udgår af lov om finansiel virksomhed, hvor de især er nævnt i forbindelse med investeringsforvaltningsselskabers og depotselskabers virksomhed.

Endvidere er reglerne om delegation, det vil sige, at andre virksomheder på visse betingelser udfører opgaver som for eksempel investeringsrådgivning, porteføljepleje af værdipapirer og administrative opgaver m.v. efter aftale med investeringsforvaltningsselskabet, gjort mere fleksible i forhold til de tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om delegation af opgaver vedrørende administration af udenlandske UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde. Når der er tale om delegation vedrørende administration af en investeringsforening, er det dens bestyrelse, der træffer beslutning herom.

Den større fleksibilitet er hensigtsmæssig efterhånden som danske UCITS' (investeringsforeningers, SIKAV'ers og værdipapirfondes) og investeringsforvaltningsselskabers virksomhed udvikler sig. Det foreslås at ophæve det nuværende forbud mod at delegere »kerneopgaver«. Forbuddet erstattes af Finanstilsynets adgang til at fastsætte regler om, hvornår et investeringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at det må anses som et tomt selskab. Det er et krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), at investeringsforvaltningsselskaber ikke må være tomme selskaber. De skal således have aktiviteter. De foreslåede regler ligner reglerne i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Dette er hensigtsmæssigt, da investeringsforvaltningsselskaber også vil kunne administrere kapitalforeninger, der er reguleret i den nævnte lov.

Det vil efter vedtagelsen af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde være muligt for investeringsforvaltningsselskaber at få tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde samtidig med, at investeringsforvaltningsselskabet bevarer tilladelsen til at administrere UCITS (dobbelttilladelse). Der er som konsekvens heraf foretaget en ændring af bestemmelsen om investeringsforvaltningsselskabers beregning af deres portefølje.

En række forsikringsselskaber m.v. investerer i andele i specialforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger. Bestemmelserne herom i lov om finansiel virksomhed foreslås ændret, og der indsættes to nye bestemmelser. Formålet med disse ændringer er at give forsikringsselskaberne mulighed for at fortsætte deres investeringer som hidtil.

Der er desuden foretaget enkelte rettelser på baggrund af, at terminologien er ændret som følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger fremover vil være omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

2.1.2. Forsikringsselskabers investering i andele i kapitalforeninger

2.1.2.1 Gældende ret

§§ 162, 163, 164 og 166 i lov om finansiel virksomhed, og de tilsvarende bestemmelser i lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. omtalen nedenfor i afsnit 2.2, gør det muligt for selskaber omfattet heraf at anbringe deres formue i andele i en række nærmere beskrevne institutter omfattet af EU-retlige regler og foreninger omfattet af den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

2.1.2.2 Baggrunden for forslaget

Gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 medfører bl.a., at lov om investeringsforeninger m.v. nyaffattes, særligt fordi specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være under tilsyn af Finanstilsynet og omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Professionelle foreninger skal tilsvarende ikke længere registreres af Finanstilsynet i medfør af lov om investeringsforeninger m.v. Det nødvendiggør endvidere en ændring af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed med henblik på, at forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan investere på samme måde, som de gør i dag. Det er også investeringsforvaltningsbranchens ønske.

2.1.2.3 Forslagets indhold

Med forslaget nyaffattes § 162, stk. 1, nr. 8, § 163, stk. 1, nr. 4, og § 166, stk. 4 og 5. Nyaffattelsen sker som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, der blandt andet medfører, at lov om investeringsforeninger m.v. ændres på en række områder. Endvidere foreslås to nye bestemmelser, §§ 162 a og 162 b, indsat.

Forslagene er en konsekvens af nyaffattelsen af lov om investeringsforeninger m.v. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i forhold til forsikringsselskabernes og pensionskassernes investeringsmuligheder, men derimod at bevare de muligheder, de har i dag. I §§ 162 a og 162 b bliver der stillet krav til vedtægterne i de kapitalforeninger, som forsikringsselskaber og pensionskasser får mulighed for at investere i. Disse krav svarer til det, der i dag gælder for specialforeninger. Endvidere foreslås det, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, der opfylder de krav, som kapitalforeninger skal opfylde, for at være investerbare for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Endelig bliver kravet til investeringsforvaltningsselskabers basiskapital justeret. Det kan medføre en mindre lettelse for de store selskaber. Ændringen medfører en mere direktivnær implementering, der skal ses på baggrund af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011, der har tilsvarende regler for forvaltere af alternative investeringsfonde.

2.2 Andre love (Lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring)

2.2.1 Generelt

Lovforslaget er som nævnt en følge af forslaget til lov om investeringsforeninger m.v. fordi specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være under direkte tilsyn af Finanstilsynet men i stedet omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Registrering af professionelle foreninger og en hjemmel for Erhvervsstyrelsen til at registrere ikkegodkendte fåmandsforeninger udgår også af loven tillige med de såkaldte »andre kollektive investeringsordninger«. Alle de nævnte foreninger og investeringsordninger vil fremover være omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Som følge heraf er der foretaget enkelte rettelser i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

2.2.2 Investering i andele i kapitalforeninger foretaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasser

2.2.2.1 Gældende ret

§§ 26 b, 26 d og 26 e i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, §§ 6 b, 6 d og 6 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, §§ 69, 70 og 70 a i lov om arbejdsskadesikring og §§ 46 d, 46 e og 46 f i lov om tilsyn med firmapensionskasser gør det muligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasser at anbringe deres formue i andele i en række nærmere beskrevne institutter omfattet af EU-retlige regler og foreninger omfattet af den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

2.2.2.2 Baggrunden for forslaget

Gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 medfører bl.a., at lov om investeringsforeninger m.v. nyaffattes, særligt fordi specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal være under tilsyn af Finanstilsynet og omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. Professionelle foreninger skal tilsvarende ikke længere registreres af Finanstilsynet i medfør af lov om investeringsforeninger m.v. Det nødvendiggør endvidere en ændring af bestemmelserne i de ovenfor anførte love med henblik på, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasserne kan investere på samme måde, som de gør i dag. Det er også investeringsforvaltningsbranchens ønske.

2.2.2.3 Forslagets indhold

Med forslaget nyaffattes § 26 b, stk. 1, nr. 7, § 26 d, stk. 1, nr. 4, og § 26 e, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 6 b, stk. 1, nr. 7, § 6 d, stk. 1, nr. 4, og § 6 e, stk. 4, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, § 69, stk. 1, nr. 7, § 70, stk. 1, nr. 4, og § 70 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring og § 46 d, stk. 1, nr. 7, § 46 e, stk. 1, nr. 4, og § 46 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Nyaffattelsen sker som følge af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, der blandt andet medfører, at lov om investeringsforeninger m.v. ændres på en række områder. Endvidere foreslås to nye bestemmelser svarende til de foreslåede §§ 162 a og 162 b i lov om finansiel virksomhed indsat i §§ 26 h og 26 i i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i §§ 6 i og 6 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, i §§ 70 d og 70 e i lov om arbejdsskadesikring og i §§ 46 g og 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Forslagene er en konsekvens af nyaffattelsen af lov om investeringsforeninger m.v. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions, Lønmodtagernes Dyrtidsfonds, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller firmapensionskassernes investeringsmuligheder, men derimod at bevare de muligheder, de har i dag. I de to nye bestemmelser i de fire love bliver der stillet krav til vedtægterne i de kapitalforeninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasserne får mulighed for at investere i. Disse krav svarer til det, der i dag gælder for specialforeninger. Endvidere foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, der opfylder de krav, som kapitalforeninger skal opfylde, for at være investerbare for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og firmapensionskasserne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. De nuværende specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og de professionelle foreninger skal ikke længere administreres efter regler i lov om investeringsforeninger m.v. og lov om finansiel virksomhed. Administration af de nævnte foreninger bliver i stedet omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) er tidligere blevet gennemført i lov om investeringsforeninger m.v., senest med lov nr. 456 af 19. maj 2011 om investeringsforeninger m.v., der blev ændret af lov nr. 557 af 18. juni 2012. Lov nr. 557 af 18. juni 2012 indførte de to nye typer UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde, som investeringsforvaltningsselskaber kan administrere. Endvidere er en række direktivbestemmelser om administrationsselskaber gennemført for investeringsforvaltningsselskaber i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke tale om gennemførelse af nye EU-regler.

Endvidere indeholder lovforslaget de hjemler, på baggrund af hvilke de nedenfor nævnte direktiver er gennemført:

Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab.

De nævnte direktiver er gennemført.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenter, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social- og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.

   
9. Sammenfattende skema
   
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører ikke EU-retsakter, men Europaparlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-IV direktivet) er indeholdt i lovforslaget.
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændring af fodnoten i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at der i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om lov om investeringsforeninger m.v., der også ændrede lov om finansiel virksomhed, ved en fejl ikke blev indsat en korrekt henvisning i fodnoten til lov om finansiel virksomhed. Loven gennemførte Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). I fodnoten til lov om finansiel virksomhed blev der ikke indsat en henvisning til direktivet.  Ændringerne af lov om finansiel virksomhed gennemførte

- dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32-96,

- dele af Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende nr. L 176 s. 42-61, og

- dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende nr. L 176 side 16-27.



Med forslaget indsættes Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direktivet), Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 og Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 i fodnoten til lov om finansiel virksomhed, idet lov om finansiel virksomhed indeholder dele af disse direktiver og forordningen.

Samtidig udgår »dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3,« og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20, af noten, da de er ophævet.

Til nr. 2 (§ 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget justerer definitionen i nr. 5, der definerer administrationsselskab. Administrationsselskab er UCITS-direktivets betegnelse for selskaber, som kan administrere UCITS, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i lov om finansiel virksomhed. Udover denne virksomhed kan administrationsselskabet få tilladelse til accessoriske tjenesteydelser som f.eks. individuel porteføljepleje og investeringsrådgivning. Endvidere kan de få tilladelse efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde til at forvalte alternative investeringsfonde. Dermed får de mulighed for at administrere kapitalforeninger.

Den foreslåede bestemmelse viderefører § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed, hvormed artikel 2, stk. 1, litra b, i UCITS-direktivet blev gennemført i lov om finansiel virksomhed. Med forslaget præciseres det i bestemmelsen, at et investeringsforvaltningsselskab også er et administrationsselskab i direktivets forstand. I de fleste henseender er reglerne om investeringsforvaltningsselskaber og (udenlandske) administrationsselskaber de samme, fordi de begge administrerer UCITS. Imidlertid er der tilfælde, hvor lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter regler kun for administrationsselskaber, som ikke omfatter investeringsforvaltningsselskaber. Det er f.eks. tilfældet i forbindelse med de aftaler, som en investeringsforening eller SIKAV og dens depotselskab skal indgå med administrationsselskabet i forbindelse med grænseoverskridende administration, jf. § 22, stk. 1, nr. 6, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. Her er der kun tale om en omfattet aftale, når en UCITS administreres af et administrationsselskab, fordi det er beliggende i et andet EU- eller EØS-land end den danske UCITS og depotselskabet, og dets virksomhed er reguleret af det andet lands lovgivning.

Der er en tilsvarende definition i § 2, nr. 8, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 3 (§ 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til nr. 3 nyaffatter § 10, stk. 1, der efter den nuværende affattelse indebærer, at alle virksomheder, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6 skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab. Ifølge det gældende bilag 6 er investeringsforvaltningsvirksomhed: Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger m.v. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 55, der ændrer indholdet af bilag 6.

Det foreslås, at det, der kræver tilladelse, er at udføre den daglige ledelse af en investeringsforening, jf. § 47, stk. 4, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v., administrere en SIKAV, jf. § 49, stk. 2, og § 52, stk. 1, nr. 4, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. og at administrere en værdipapirfond, jf. § 8, stk. 1, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. Efter UCITS-direktivet omfatter dette de af bilag 6 til lov om finansiel virksomhed nævnte opgaver.

Endvidere foreslås det, at investeringsforvaltningsselskaber i øvrigt kun må udøve virksomhed som nævnt i

- stk. 2, (skønsmæssig porteføljepleje, investeringsrådgivning m.v. efter særlig tilladelse, jf. § 9, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed),

- § 10 a, (administration af alternative investeringsfonde herunder kapitalforeninger), og

- § 28 (eje et datterselskab, der er et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab).



Med den nye affattelse kommer stk. 1 i højere grad til at svare til f.eks. § 7, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed om tilladelse til pengeinstitutter.

Kernen i pengeinstitutvirksomhed er »at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning«. Kernen i investeringsforvaltningsselskabers virksomhed er ikke tilsvarende præcis. Det skyldes, at bestyrelsen for en investeringsforening udover at delegere den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, jf. § 47, stk. 4, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. også kan delegere andre opgaver, jf. § 48, stk. 2, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v., der ikke er kerneopgaver.

På samme måde kan bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab udover at administrere en SIKAV, jf. § 49, stk. 2, og § 52, stk. 1, nr. 4, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. eller en værdipapirfond, jf. § 8, stk. 1, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. i medfør af § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed delegere opgaver, der ikke er kerneopgaver. På samme måde kan et investeringsforvaltningsselskab, der er godkendt til at administrere en udenlandsk UCITS, delegere opgaver i medfør af § 102 i lov om finansiel virksomhed, medmindre der gælder andre regler for delegation i den pågældende UCITS' hjemland.

Det er almindeligt, at investeringsforeninger m.v. delegerer opgaver som udarbejdelse af investeringsanalyser (modtager investeringsrådgivning), porteføljepleje, handel med finansielle instrumenter, markedsføring og formidling af andele. Med forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslagets nr. 4, der nyaffatter § 10, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, præciseres det, at udførelsen af disse opgaver ikke er omfattet af investeringsforvaltningsselskabers og administrationsselskabers eneret. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslaget til nr. 55, hvor bilag 6 nyaffattes, således at indholdet kommer til at svare til UCITS-direktivets bilag II og i øvrigt også til de øvrige bilag til lov om finansiel virksomhed, der vedrører finansielle virksomheders virksomhed.

Til nr. 4 (§ 10, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til nr. 4 nyaffatter § 10, stk. 3, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, i lov om finansiel virksomhed, har eneret til at udøve den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS, dvs. SIKAV'er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS. Endvidere kan investeringsforvaltningsselskaber udføre de opgaver, der fremgår af stk. 2, herunder de funktioner, der er omfattet af bilag 6, der nyaffattes med lovforslaget, jf. nr. 55.

Efter den gældende § 10, stk. 3, og § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. har investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administrere danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger. Pengeinstitutter kan dog også administrere andre kollektive investeringsordninger. De nævnte foreninger m.v. udgår af forslag til lov om investeringsforeninger m.v., der bliver ændret som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet. Fremover vil specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger blive reguleret af reglerne om kapitalforeninger i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Investeringsforvaltningsselskaber kan søge om og få tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde efter det sidstnævnte lovforslag, hvori der foreslås en ny § 10 a i lov om finansiel virksomhed.

Det er, som nævnt i bemærkningerne til nr. 3, almindeligt, at investeringsforeninger m.v. delegerer en række opgaver. Det samme kan investeringsforvaltningsselskaberne gøre, når de administrerer SIKAV'er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS. Det fremgår af § 102, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at delegationen skal medføre en mere effektiv administration af den udenlandske UCITS. De administrerede investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskabet selv må ikke delegere så stor en del af deres opgaver, at investeringsforvaltningsselskabet bliver et tomt selskab i forbindelse med administration af de pågældende investeringsforeninger og UCITS.

Til nr. 5 (§ 43, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget er en konsekvens af, at specialforeninger og hedgeforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. Derfor foreslås det at ændre stk. 5 således, at erhvervs- og vækstministeren fremover ikke skal fastsætte bestemmelser om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer, sådan som finansielle virksomheder skal i dag, når de formidler andele i specialforeninger og hedgeforeninger.

Til nr. 6 (§ 52 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte § 52, hvorefter pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som Finanstilsynet har godkendt som depotselskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 11, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, som depotselskab skal handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS' interesse. Forslaget er en følge af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, der medfører, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger ikke skal være omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og dermed heller ikke omfattet af bestemmelserne om depotselskabets pligter i lov om finansiel virksomhed fremover.

Til nr. 7 (§ 54, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger udgår af § 54, stk. 1, som en konsekvens af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, idet denne lov fremover skal regulere de nævnte foreninger m.v., der dog ikke bliver omfattet af tilsyn. Den gældende bestemmelse fastsætter, at de nævnte foreninger er omfattet af beskyttelsen i § 72 i lov om finansiel virksomhed, når et investeringsforvaltningsselskab udfører porteføljepleje for dem. Da et investeringsforvaltningsselskab efter forslaget til nr. 3 vedrørende ændring af § 10, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, ikke kan få tilladelse til at administrere de nævnte foreninger, er den gældende bestemmelse ikke længere relevant.

Til nr. 8 (§ 54, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Endvidere foreslås det, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, udgår af § 54, stk. 2, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer de nævnte foreninger m.v., og som udfører skønsmæssig porteføljepleje for andre kunder på forhånd skal aftale med porteføljeplejekunder, om investeringsforvaltningsselskabet må anbringe kundens midler i andele i disse foreninger m.v. Denne bestemmelse er heller ikke aktuel som følge af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, idet forslaget medfører, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v. ikke er omfattet af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 9 og 10 (§ 77, stk. 1, nr. 3, og § 77, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer af § 77, stk. 1, nr. 3, og § 77, stk. 2, er en følge af, at UCITS i Danmark nu kan være investeringsforeninger, SIKAV'er (selskaber for investering af kapital, der er variabel) og værdipapirfonde, der samlet betegnes som »danske UCITS«. Endvidere udgår specialforeninger og hedgeforeninger af lov om investeringsforeninger m.v., idet de bliver omfattet af kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde under betegnelsen »kapitalforeninger«. Forslaget medfører, at de personer, der er omfattet af § 77, vil kunne investere i andele i investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde samt kapitalforeninger uden at overtræde forbuddet mod spekulation. Henvisningen til § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. præciserer, at der er tale om udenlandske UCITS, der har tilladelse i et andet EU-land og andre udenlandske investeringsinstitutter. § 143 i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter hvilke andele, danske UCITS må investere i.

Til nr. 11 (§ 98, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte § 98, stk. 1, 1. pkt., i den gældende lov om finansiel virksomhed.

Med lov nr. 557 af 18. juni 2012 om ændring af lov om investeringsforeninger m.v. blev der indført investorfora, der skal varetage investorernes interesser i investeringsforvaltningsselskaber. Reglerne om investorfora erstatter de tidligere gældende restriktioner på bestyrelsesmedlemmernes tilhørsforhold til selskaber, som de administrerede investeringsforeninger m.v. havde indgået væsentlige aftaler med.

Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde medfører, at specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. udgår af lov om investeringsforeninger m.v. De nævnte foreninger m.v. bliver fremover omfattet af reglerne om kapitalforeninger i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Derfor foreslås det at nyaffatte stk. 1, 1. pkt., således, at »specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v.,« udgår af 1. pkt. Forslaget medfører, at det kun er investorer i de UCITS, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, og investorer med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, der har stemmeret.

Efter den gældende § 98 i lov om finansiel virksomhed har såvel detailinvestorer som professionelle investorer og individuelle investorer adgang til at deltage i det investorforum, som investeringsforvaltningsselskaber skal etablere for at give investorerne adgang til at deltage i valg af et bestyrelsesmedlem. Det er endnu uvist, hvilke former for alternative investeringsfonde, der bliver tale om, at investeringsforvaltningsselskaberne skal administrere. Udgangspunktet er, at de alternative investeringsfonde henvender sig til professionelle investorer.

På nuværende tidspunkt skønnes det relevant at forbeholde investeringsforvaltningsselskabernes investorforum for danske UCITS' og individuelle investorer. For at skabe samme vilkår for alle investorer i alternative investeringsfonde, er det mest hensigtsmæssigt, at investorer i kapitalforeninger heller ikke deltager i investorforummet. Det tilføjes, at professionelle investorer anses for at kunne varetage deres egne interesser i modsætning til detailinvestorer. Det er derfor, de er professionelle.

Til nr. 12 (§ 98, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Der henvises til bemærkningerne til nr. 11. Det foreslås at ændre stk. 2, så »specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v.,« udgår af bestemmelsen, idet de nævnte foreninger ikke er UCITS og derfor udgår af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. som en følge af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, eller om hver investor har én stemme uanset det investerede beløb. Stemmer investorerne efter deres relative andel af formuen, beregnes antallet af stemmer på grundlag af den indre værdi efter den sidst offentliggjorte kurs eller kursen på en forud fastlagt dato. Investorerne i kapitalforeninger kan ikke stemme. Det skyldes som nævnt i bemærkningerne til nr. 11, at reglerne om investorfora alene gælder for investeringsforvaltningsselskaber og ikke for forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 13 (§ 98, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Der henvises til bemærkningerne til nr. 11. Det foreslås at nyaffatte stk. 3, så »specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., udgår af bestemmelsen som en følge af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Herefter fastsætter stk. 3, at et investeringsforvaltningsselskab, der alene administrerer investeringsforeninger, SIKAV'er og kapitalforeninger, som ejer selskabet, jf. § 26, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er undtaget fra kravet i stk. 1 om at etablere et investorforum, såfremt mindst ét medlem af den eller de administrerede foreningers og SIKAV'ers bestyrelser vælges som medlem af investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.

Det bemærkes, at selvom kapitalforeninger er medejere af et investeringsforvaltningsselskab, hvis ejere i øvrigt er investeringsforeninger og SIKAV'er, kan investorerne i kapitalforeningerne ikke deltage i valget af et bestyrelsesmedlem i investeringsforvaltningsselskabet.

Der er ikke foretaget andre ændringer i forhold til den gældende bestemmelse.

Til nr. 14 (§ 99 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte § 99, der omhandler adgangen for bestyrelsen og direktionen i et investeringsforvaltningsselskab til at tillade direktionen eller andre medarbejdere at være medlem af bestyrelsen for eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening, en professionel forening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet. Det er også en betingelse i den gældende lov om finansiel virksomhed, at der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, da det ville kunne medføre, at direktøren eller den ansatte ikke vil have den tilstrækkelige uafhængighed som bestyrelsesmedlem, fordi den pågældende er i et over-underordnelsesforhold til investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.

Bestemmelsen skal forhindre interessekonflikter, som vil kunne opstå, hvis en direktør m.v. i et investeringsforvaltningsselskab deltager i bestyrelsen for foreninger, hvor han eller hun i kraft af sin stilling som direktør for investeringsforvaltningsselskabet fungerer som daglig ledelse for den pågældende forening.

Det gældende stk. 2 fastsætter, at et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion ikke kan give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber. Denne bestemmelse skal forhindre, at direktøren eller ansatte er i et afhængighedsforhold til depotselskabet og dermed medvirke til at undgå interessekonflikter. Bestemmelsen skal også sikre, at den gensidige kontrolfunktion mellem depotselskabet og investeringsforvaltningsselskabet fungerer.

Det foreslås at videreføre de gældende bestemmelser, men således at »en specialforening, en professionel forening eller en fåmandsforening« udgår af stk. 1, og at stk. 2 tilpasses hertil som følge af, at de nævnte foreninger fremover bliver reguleret som kapitalforeninger. Endvidere foreslås det at udskille det sidste punktum i stk. 2 om bestyrelsens og direktionens adgang til at tillade en direktør eller andre ansattes adgang til at være medlemmer af bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskabs datterselskab m.v. til et nyt stk. 3.

Stk. 3 fastsætter, at bestyrelsen eller direktionen trods forbuddet i stk. 2 kan give tilladelse til, at en direktør eller ansatte kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28. Ordet »personer« er i denne bestemmelse og i øvrigt også i stk. 1 erstattet af »ansatte«, der er en mere præcis terminologi.

I øvrigt er der ikke tale om ændringer. Hverken den gældende bestemmelse eller forslaget omfatter de to andre former for danske UCITS, SIKAV'er og værdipapirfonde. SIKAV'er, der har deres egen bestyrelse bygger på et andet »koncept« end investeringsforeninger, der til en vis grad drives som virksomheder, mens SIKAV'ers bestyrelse altid skal overlade den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab og selv har færre opgaver, end en investeringsforenings bestyrelse har. Værdipapirfonde har ikke deres egen bestyrelse og er en slags »bankprodukt«.

Til nr. 15-16 (§ 100, nr. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre nr. 1 og 3, om, at et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkeligt kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage en række opgaver. Forslaget er en følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og bliver kapitalforeninger omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Med ændringen af nr. 1 og 3, vil et investeringsforvaltningsselskab skulle have en tilstrækkeligt kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at administrere den type UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, jf. nr. 1, herunder kunne træffe investeringsbeslutninger for de administrerede UCITS, jf. nr. 3. Investeringsforvaltningsselskabet skal derfor tilpasse sin bemanding efter, om selskabet administrerer UCITS med en enkelt investeringspolitik og strategi, eller om der er tale om administration af UCITS, der anvender komplicerede finansielle instrumenter eller strategier.

Til nr. 17 (§ 100, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte nr. 4, om, at et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkeligt kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at varetage en række opgaver. Forslaget er en følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og bliver kapitalforeninger omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Nr. 4 fastsætter herefter, at investeringsforvaltningsselskabet skal have en kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en investeringsforenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse for en SIKAV eller værdipapirfond har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende den pågældende UCITS' eller en afdelings formue. Investeringsforvaltningsselskabet skal således selv kunne vurdere de foretagne investeringer og de opnåede resultater, når den pågældende UCITS har delegeret porteføljeplejen.

Investeringsforvaltningsselskabet kan ikke forlade sig på kapitalforvalterens egen vurdering, idet investeringsforvaltningsselskabet er daglig ledelse for en investeringsforening og ledelse for en SIKAV eller værdipapirfond.

Til nr. 18 (§ 101, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte stk. 1 om imødegåelse af interessekonflikter. Forslaget er en følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og bliver kapitalforeninger omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Den gældende § 101, stk. 1, hvorved artikel 25, stk. 2, i UCITS-direktivet er gennemført i dansk ret, fastsætter, at investeringsforvaltningsselskaber ved administration af UCITS og foreninger skal handle uafhængigt og udelukkende i de administrerede UCITS' eller foreningers interesse.

Stk. 1 vil herefter blive ændret således, at investeringsforvaltningsselskaber ved administration af UCITS fortsat skal handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS' interesse, men at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af bestemmelsen, da de foreslås reguleret som kapitalforeninger i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 19 (§ 101, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Stk. 2 i den gældende § 101 fastsætter, at investeringsforvaltningsselskabet i den daglige ledelse skal varetage de administrerede UCITS' og foreningers interesser bedst muligt.

Det foreslås at ændre stk. 2, som følge af, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og bliver kapitalforeninger omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 18, hvoraf fremgår, at forslaget skal imødegå interessekonflikter.

Til nr. 20-21 (§ 101, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det gældende § 101, stk. 3, indeholder krav til investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse, som skal fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter, jf. nr. 1, samt kunne påvise og begrænse interessekonflikter, jf. nr. 2 og 3.

Det foreslås at justere stk. 3, nr. 1, således at kapitalforeninger også nævnes i nr. 1, sådan at bestyrelsen også skal tage højde for disse foreninger, når bestyrelsen fastsætter sin politik til imødegåelse af interessekonflikter, forudsat at selskabet i medfør af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde har fået tilladelse til at administrere kapitalforeninger. Endvidere foreslås det, at »eller en forening« udgår af nr. 2, da specialforeninger m.v. bliver omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. I øvrigt henvises til bemærkningerne til forslagets nr. 18, hvoraf det fremgår, at forslaget skal imødegå interessekonflikter.

Til nr. 22 (§ 101, stk. 3, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge det gældende § 101, stk. 3, nr. 4, skal investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse informere de berørte parter, hvis interessekonflikter ikke kan undgås.

Stk. 3, nr. 4, foreslås nyaffattet. Forslaget medfører, at investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, som er gennemført for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at garantere, at risikoen for at skade en UCITS, kapitalforening eller investor undgås, i det konkrete tilfælde. Bestyrelsen skal informere den pågældende UCITS, kapitalforening eller kunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret. Dermed tages der højde for de foranstaltninger, som investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse har iværksat for at imødegå interessekonflikter.

Til nr. 23 (§ 101, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Ifølge det gældende § 101, stk. 4, skal investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, og som dels administrerer foreninger og UCITS, dels udfører skønsmæssig porteføljepleje og opretholde en klar adskillelse mellem de to funktioner.

Det foreslås at nyaffatte stk. 4, hvorefter et investeringsforvaltningsselskab, der tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af investeringsforeninger, underlagt den enkelte investeringsforenings bestyrelses instruktionsbeføjelse og i forhold, der vedrører andre UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i en udenlandsk UCITS' hjemland. Forslaget skal ses på baggrund af forslag til forvaltere af alternative investeringsfonde, der medfører, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger m.v. udgår af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. og dermed ikke kan administreres af investeringsforvaltningsselskaber, idet de også udgår af lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 24-28 (§ 102, stk. 2 og 7, § 103, stk. 1 og 4, og § 105 i lov om finansiel virksomhed)

Forslagene i nr. 24-28 vedrører delegation af opgaver vedrørende administration af SIKAV'er, værdipapirfonde og udenlandske UCITS. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 48, stk. 3, og §§ 64-66 i forslag til lov om investeringsforeninger m.v. og delegationsbestemmelserne i §§ 38-44 i forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det er hensigten at skabe ensartethed og fleksibilitet, fordi investeringsforvaltningsselskabet udover at administrere danske og udenlandske UCITS også vil kunne få tilladelse til at administrere alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger.

Det foreslås i nr. 24 at nyaffatte § 102, stk. 2, der svarer til § 48, stk. 3, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v., om at bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab kun kan indgå aftale om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 2, og som ikke er depotselskab for foreningen eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid foreningens og dens investorers interesser. Det er en følge af artikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet, jf. herom nedenfor.

Det fremgår af den gældende § 102, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen ikke må træffe beslutning om at delegere »kerneopgaver«, der er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om kerneopgaver i investeringsforeninger m.v. og investeringsforvaltningsselskaber samt meddelelse om aftaler om delegation. Herefter anses som kerneopgaver:

- Beslutninger om investering af foreningers og udenlandske UCITS' midler.

- Kontrol med beregning og fastsættelse af den indre værdi samt af emissions- og indløsningskurser.

- Kontrol med overholdelse af lovgivningen.

- Kontrol med den daglige bogføring.

- Kontrol af periodiske indberetninger.



Forslaget om at lade forbuddet mod at delegere kerneopgaver udgå af bestemmelsen, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 105, stk. 2, nr. 2, der svarer til § 66, stk. 2, nr. 2, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v., hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvornår et investeringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet anses for et tomt selskab efter § 102, stk. 6, og ikke længere kan anses for at administrere SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS. Endvidere skal forslaget ses på baggrund af, at den ændrede formulering giver mulighed for en større fleksibilitet efterhånden som UCITS' og investeringsforvaltningsselskabernes virksomhed udvikler sig. Reglerne om delegation i UCITS-direktivet og i FAIF-direktivet er formuleret forskelligt, men ligner indholdsmæssigt hinanden. Da kapitalforeninger, der bliver reguleret i kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan administreres af investeringsforvaltningsselskaber, er det hensigtsmæssigt, at reglerne om delegation i et vist omfang kommer til at svare til hinanden. Det vil indgå i overvejelserne, når Finanstilsynet skal udstede bekendtgørelsen.

»Et selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS' og investorernes interesser«, er ikke automatisk selskaber, der er koncernforbundne med investeringsforvaltningsselskabet. Investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse og direktion har i overensstemmelse med de overordnede principper om håndtering af interessekonflikter en særlig pligt til selv at tage stilling til, om der er interessekonflikter generelt og i det enkelte tilfælde. Er der interessekonflikter, er konsekvensen, at investeringsforvaltningsselskabet selv skal træffe investeringsbeslutninger. En indikation af, at der ikke foreligger interessekonflikter, der gør, at et selskab ikke kan modtage delegation, kan være, at selskabet udfører porteføljeplejen i en særskilt funktion, der er adskilt både funktionelt og hierarkisk fra de funktioner, der varetager andre opgaver, der kunne skabe interessekonflikter, når de potentielle interessekonflikter er fyldestgørende påvist, styret, overvåget og oplyst over for bestyrelsen i en administreret SIKAV eller udenlandsk UCITS. Værdipapirfonde har ikke selv en bestyrelse. Deres interesser varetages af investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse.

Bestyrelsen kan ikke give mandat til depotselskabet til at træffe investeringsbeslutninger eller udføre skønsmæssig porteføljepleje. Det er som nævnt en følge af artikel 13, stk. 1, litra e, i UCITS-direktivet. Ifølge denne bestemmelse må der, for så vidt angår kerneopgaven investeringsforvaltning ikke gives mandat til depositaren eller til andre foretagender, hvis interesser kan være i strid med administrationsselskabets eller deltagernes interesser. Formuleringen af stk. 2 svarer til § 48, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Reglerne for investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde er således ensartede bortset fra, at det er bestyrelsen for investeringsforeningen, der træffer beslutningen for foreningen, mens det er bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet, der træffer beslutning om delegation af administrative opgaver for en SIKAV, værdipapirfond eller udenlandsk UCITS, medmindre reglerne i hjemlandet for den sidstnævnte bestemmer andet.

Når et investeringsforvaltningsselskab ikke har indgået en aftale om porteføljepleje, skal alle investeringsbeslutninger træffes af den daglige ledelse i investeringsforvaltningsselskabet eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffes inden for de retningslinjer, som er udstedt af SIKAV'ens eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse, når der er tale om en værdipapirfond eller en udenlandsk UCITS. Hvis der er tale om en investeringsforening, er det foreningens bestyrelse, der udsteder retningslinjer.

Med nr. 25 foreslås det at ophæve § 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, der svarer til § 33, stk. 9, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. om Finanstilsynets hjemmel til at udstede nærmere regler om, hvad der er kerneopgaver. Finanstilsynets hjemmel til at udstede nærmere regler er nu samlet i forslaget til nyaffattelse af § 105, stk. 2.

Det foreslås i nr. 26 at nyaffatte § 103, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorved artikel 30, stk. 1, jf. artikel 13, stk. 1, litra c og d, i UCITS-direktivet, tidligere er gennemført. Forslaget svarer til § 64, stk. 1, i forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslås med ændringen af § 103, stk. 1, at et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som bestyrelsen delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de delegerede opgaver. Selskabets bestyrelse træffer ifølge § 102, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed beslutning om delegation og har således ansvaret for, at kvaliteten af administrationen ikke forringes ved delegation af opgaver. Det foreslås, at i de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må investeringsforvaltningsselskabet kun delegere til selskaber, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning, og som er under tilsyn. Et investeringsforvaltningsselskab kan delegere porteføljepleje (kapitalforvaltning) og investeringsrådgivning til andre investeringsforvaltningsselskaber og værdipapirhandlere, det vil sige pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber med tilladelse i henhold til § 14, jf. § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Værdipapirhandleren skal have tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje eller give investeringsrådgivning. Investeringsforeningen kan også delegere opgaver til tilsvarende udenlandske virksomheder.

Udtrykket investeringsforvaltningen skal forstås bredt og omfatter her alle de funktioner, der kan være forbundet med at udføre investering og forvaltning af en dansk eller udenlandsk UCITS' formue, herunder forbundet med selve beslutningen om at foretage en given investering, hvis betingelserne for en aftale om skønsmæssig porteføljepleje er til stede. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som ikke er depotselskab for en administreret dansk eller udenlandsk UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med foreningens og dens investorers interesser. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets nr. 24 vedrørende § 102, stk. 2. Herefter påhviler der bestyrelsen og investeringsforvaltningsselskabet en særlig pligt til at tage højde for interessekonflikter. Med delegationen af investeringsforvaltningen kan der også være tale om analyser af enkelte selskaber og sektorer, udvælgelse af værdipapirer som baggrund for investeringsrådgivning m.v. Et investeringsforvaltningsselskab kan som hidtil indgå aftale om investeringsrådgivning med andre.

Der foreslås et udtrykkeligt krav om, at den virksomhed, som bestyrelsen delegerer opgaver til, for eksempel om porteføljepleje eller investeringsrådgivning skal være undergivet et finansielt tilsyn. Kravet om finansielt tilsyn indebærer, at den pågældende virksomhed har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 9 i lov om finansiel virksomhed, eller investeringsrådgivning, jf. § 343 c, jf. § 343 a, i lov om finansiel virksomhed, eller tilsvarende udenlandske virksomheder. Bestyrelsen skal i denne forbindelse tage stilling til såvel den virksomhed, der udfører porteføljepleje eller investeringsrådgivning, som aftalens indhold. Der kan også være tale om, at anden delegation skal være til en virksomhed, der har tilladelse. Det gælder f. eks. delegation af handel med finansielle instrumenter og formidling af andele, der kræver tilladelse som værdipapirhandler.

Delegation af opgaver forudsætter, at investeringsforvaltningsselskabets virksomhed udføres mere effektivt som følge af delegationen. De danske og udenlandske UCITS skal altid administreres i investorernes interesse. Det betyder, at delegation af opgaver ikke må føre til, at andres interesse tilgodeses ved udførelsen af de delegerede opgaver på bekostning af investorernes interesse.

Det foreslås i nr. 27 at indsætte et nyt stk. 4 i § 103 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemfører UCITS-direktivets artikel 13, stk. 1, litra d. Ved en fejl er bestemmelsen ikke tidligere blevet indsat i lov om finansiel virksomhed, men kun i lov om investeringsforeninger m.v. Bestemmelsen medfører, at investeringsforvaltningsselskaber kun kan delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der er under tilsyn af myndigheder, som Finanstilsynet kan samarbejde med. Udgangspunktet er, at Finanstilsynet kan samarbejde med myndigheder, der er medlemmer af den internationale organisation for værdipapirtilsyn, IOSCO (International Organization of Securities Commissions). Medlemskabet indebærer, at medlemmerne følger IOSCO's standarder og har tilsluttet sig en resolution om samarbejde.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 28 ændrer § 105, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede § 105, stk. 2 indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede regler om delegation. Hjemlen erstatter den gældende § 102, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvad der er kerneopgaver og om, at investeringsforvaltningsselskabet skal følge op på delegerede opgaver. Endvidere ændrer bestemmelsen § 105, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om meddelelsespligtens omfang og dens form.

Det foreslåede § 105, stk. 2, nr. 1, indeholder hjemmel til, at Finanstilsynet kan udstede nærmere regler for, hvornår betingelserne i stk. 1 og § 102, stk. 1-3 og 5, og §§ 103 - 104 i lov om finansiel virksomhed er opfyldt. Finanstilsynet får dermed mulighed for at fastsætte regler om investeringsforvaltningsselskabers delegation svarende til det, der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde, dog afpasset direktivernes og virksomhedernes forskellighed.

Udgangspunktet er, at det kun er aftaler om delegation af opgaver, der kræver tilladelse efter den finansielle lovgivning, som Finanstilsynet skal underrettes om, jf. nr. 3 om væsentlighed. Der er også mulighed for at fastsætte regler om, at bestyrelsen f.eks. ikke skal træffe beslutning om hver enkelt delegation af markedsføringen til pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, men kan fastsætte en standardaftale. Finanstilsynet skal ikke underrettes om hver enkelt aftale om delegation af markedsføringen af andele på standardvilkår. Investeringsforvaltningsselskabet skal kun underrette Finanstilsynet om den enkelte aftale, hvis den afviger væsentligt fra standarden. For så vidt angår investeringsforvaltning, herunder investeringsrådgivning og porteføljepleje, angår disse områder danske UCITS' kernevirksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor Finanstilsynet skal underrettes om den enkelte aftale.

Endvidere udsteder Finanstilsynet med hjemmel i det foreslåede stk. 2, nr. 2 nærmere regler for, hvornår et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab i forhold til SIKAV'er og værdipapirfonde anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet må anses som et tomt selskab efter § 102, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvilket er et krav i henhold til UCITS-direktivet. Endvidere vil reglerne afspejle, at et investeringsforvaltningsselskab vil kunne delegere flere administrative opgaver, hvis investeringsforvaltningsselskabet udfører alle opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen selv.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, får Finanstilsynet hjemmel til at udstede nærmere regler for, hvilke opgaver der skal anses for væsentlige i relation til reglerne om delegation. For så vidt angår investeringsforvaltningen, herunder investeringsrådgivning og porteføljepleje, angår disse områder danske UCITS' kernevirksomhed og udgør en væsentlig del af omkostningerne, hvorfor opgaverne altid vil være væsentlige opgaver. I den anden ende af spekteret er opgaver, der kan udføres af virksomheder, der ikke er under tilsyn.

Til nr. 29-37 (Overskriften før § 106, § 106, stk. 1, stk. 2, nr. 1-7, og stk. 6, nr. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed. )

Den gældende § 106 vedrører de pligter, som depotselskaber for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger m.v. har.

Det foreslås at ændre § 106 om depotselskabets pligter, så bestemmelsen afspejler, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af bestemmelsen, fordi de fremover skal reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Som en følge heraf skal depotselskabets pligter heller ikke længere omfatte disse foreninger. Fremover vil bestemmelsen derfor udelukkende omfatte danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde.

Den foreslåede ændring af overskriften før § 106 er tillige en følge af ændringen i § 106.

Endvidere foreslås det at justere henvisningerne til lovbestemmelser i forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Der er ikke tale om ændringer i øvrigt.

Til nr. 38 (§ 107 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre § 107 om depotselskabers erstatningsansvar, idet bestemmelsen ikke længere skal omfatte specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger, men alene danske UCITS som følge af, at disse foreninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og fremover bliver omfattet af reglerne om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Forslaget omfatter danske UCITS og ikke afdelinger heraf, fordi de danske UCITS har ét depotselskab, der skal opbevare finansielle aktiver særskilt for alle den danske UCITS' afdelinger, jf. § 106, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Såfremt et depotselskab bliver erstatningsansvarlig som følge af fejl eller lignende, skal depotselskabet udbetale erstatningen til den eller de afdelinger, der har lidt skade på grund fejlen. Det følger af, at afdelingerne er selvstændige økonomiske enheder.

Der er ikke tale om ændringer i øvrigt.

Til nr. 39 (§ 121, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre stk. 2, således, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af bestemmelsen, idet de fremover skal reguleres af bestemmelser i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Bestemmelsen vedrører en undtagelse fra forbuddet mod, at oplysninger om en privatkunde videregives til brug for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden samtykker. Der er tale om to betingelser, der skal være opfyldt, for at undtagelsen gælder.

Efter den gældende § 121, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal den virksomhed, som oplysningerne videregives til, enten være en koncernvirksomhed, der er undergivet tavshedspligt, jf. § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller en virksomhed, som ejes af flere finansielle virksomheder eller flere investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeninger i forening, og som udøver en virksomhed (aktivitet), som den finansielle virksomhed kan udøve i en dattervirksomhed eller en virksomhed (aktivitet), der er accessorisk.

Oplysninger kan videregives uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysningerne videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.

Forslaget om, at specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller godkendte fåmandsforeninger udgår af bestemmelsen medfører, at virksomheder, der måtte ejes af disse foreninger eventuelt sammen med investeringsforeninger, ikke kan modtage de i stk. 2 nævnte oplysninger, når foreningerne bliver til kapitalforeninger. Forslaget får formentlig ikke praktiske konsekvenser, fordi investeringsforvaltningsselskaber i medfør af § 28 i lov om finansiel virksomhed ikke må have datterselskaber, medmindre de er investeringsforvaltningsselskaber eller administrationsselskaber.

Til nr. 40 (§ 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at justere stk. 3, der vedrører kravet til investeringsforvaltningsselskabers basiskapital.

Ifølge artikel 7, stk. 1, litra a, nr. i, i UCITS-direktivet, er det en forudsætning for, at de kompetente myndigheder kan give et administrationsselskab tilladelse, at selskabet blandt andet opfylder betingelserne i den nævnte artikel. Herefter skal administrationsselskabet have en startkapital på mindst 125.000 euro. Hvis værdien af den formue (portefølje), som administrationsselskabet administrerer, overstiger 250.000.000 euro, er administrationsselskabet forpligtet til at have en yderligere egenkapital, der er på 0,02 pct. af den del af den administrerede formue, som overstiger 250.000.000 euro. Den foreskrevne startkapital og det yderligere beløb må efter direktivet ikke overstige 10.000.000 euro.

Kravet er hidtil blevet gennemført i § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed således, at tillægget maksimalt kan udgøre 10.000.000 euro, mens kravet efter direktivet er, at startkapitalen og tillægget højst skal udgøre 10.000.000 euro. Der er således med den foreslåede ændring tale om en mindre lempelse i forhold til den gældende lov. Justeringen medfører en mere direktivnær implementering af UCITS-direktivet.

Til nr. 41 (§ 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

§ 141, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed foreslås affattet således, at et investeringsforvaltningsselskab til brug for beregning af sin kapitaldækning ud over formuen i UCITS også skal medregne formuen i de alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet tillige måtte forvalte. Dette gælder, når selskabet både har en tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og en tilladelse som forvalter efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed (dobbelttilladelse). § 10 a i lov om finansiel virksomhed foreslås indført med forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Bestemmelsen gennemføres inden for rammerne af EU-direktiver på det finansielle område, jf. UCITS direktivets artikel 7, stk. 1, litra a, nr. ii og FAIF-direktivets artikel 9, der henviser til UCITS-direktivet.

Den foreslåede bestemmelse definerer, hvad der skal medregnes, når et investeringsforvaltningsselskab skal opgøre selskabets portefølje med henblik på at beregne det tillæg på 0,02 pct. af den del af porteføljen, der overstiger 250 millioner euro, som i medfør af lov om finansiel virksomhed § 125, stk. 3, skal medregnes til minimumskapitalkravet.

Til porteføljen medregnes formuen i danske og udenlandske UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Endvidere medregnes formuen i de alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Alternative investeringsfonde er defineret som kollektive investeringsenheder eller investeringsafdelinger deraf, som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og som ikke skal have tilladelse i medfør af UCITS-direktivet, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Til porteføljen medregnes således formuen i kollektive investeringsenheder, uanset om disse er UCITS eller alternative investeringsfonde.

Et investeringsforvaltningsselskab skal medregne formuen i de UCITS, som selskabet er godkendt til at administrere ved opgørelsen af sin basiskapital. Hvis der er tale om et investeringsforvaltningsselskab med dobbelttilladelse, omfatter bestemmelsens ordlyd også alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i forslag til lov om alternative investeringsfonde. Har investeringsforvaltningsselskabet dobbelttilladelse omfatter investeringsforvaltningsselskabets portefølje også specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, selvom disse foreninger endnu ikke har ændret status til kapitalforeninger. Det skyldes, at de nævnte typer foreninger efter definitionen i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om alternative investeringsfonde er alternative investeringsfonde, når lov om forvaltere af alternative investeringsfonde træder i kraft den 22. juli 2013. I det tilfælde, at investeringsforvaltningsselskabet ikke har en tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, men administrerer specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, henvises der til bemærkningerne til den foreslåede § 11.

Den foreslåede bestemmelse træder i kraft den 22. juli 2013, hvorfor der foreslås en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2. Det foreslåede § 11, stk. 2, regulerer den situation, hvor et investeringsforvaltningsselskab, der ved lovens ikrafttræden administrerer specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger, ikke har en dobbelttilladelse, men alene har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed. Investeringsforvaltningsselskabet skal i så fald fortsat medregne de administrerede foreningers formue til investeringsforvaltningsselskabets portefølje. Når foreningerne har skiftet status til kapitalforeninger omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, skal investeringsforvaltningsselskabet i medfør af § 11, stk. 2, 2. pkt., medregne kapitalforeningernes formue til sin portefølje, jf. § 141, stk. 1. En forudsætning for at investeringsforvaltningsselskabet kan forvalte foreningerne efter den 21. juli 2014 er, at investeringsforvaltningsselskabet har søgt om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, idet selskabet så kan fortsætte sin virksomhed, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse, jf. § 192, 2. pkt. i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. For nærmere omtale henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 2.

Porteføljer som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets portefølje, jf. § 141, stk. 2, der fortsat vil gælde uændret.

Til nr. 42 (§ 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede nyaffattelse af § 162, stk. 1, nr. 8, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget og forslaget til nr. 43-45 er, at forsikringsselskaber og pensionskasser fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i for eksempel afdelinger i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, som de kan investere i efter de gældende regler.

Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde vil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialforeninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), godkendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af reglerne i det fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger og specialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset omfang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i professionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 162, stk. 1, nr. 8, litra b, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed. De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet af reglerne for kapitalforeninger.

De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og som hidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Forsikringsselskaber og pensionskasser har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 162, stk. 1, nr. 8, litra c, i lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til nyaffattelsen af § 162, stk. 1, nr. 8, medfører, at forsikringsselskabers og pensionskassers andele i danske og udenlandske UCITS, der er omfattet af UCITS-direktivet, også fremover kan indgå i aktiverne omfattet af § 159 i lov om finansiel virksomhed. Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.

Endvidere kan forsikringsselskaber og pensionskasser investere i andele i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i forslaget til § 162 a anførte begrænsninger, jf. nedenfor under bemærkningerne til nr. 43. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed som unoterede kapitalandele.

Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andre former for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i og under tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investeringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, der er karakteriseret ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, at forsikringsselskaber og pensionskasser efter forslaget til § 162, stk. 1, nr. 8, skal kunne investere i de øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet under § 162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed.

Endelig foreslås det som noget nyt, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. §§ 162 a og 162 b, på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 162, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed som unoterede kapitalandele.

Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om udenlandske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.

Forsikringsselskaber og pensionskasser skal, når de investerer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelse for deres investeringer. Det medfører, at forsikringsselskaber og pensionskasser også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, de investerer i.

Til nr. 43 (§§ 162 a og 162 b i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at et forsikringsselskabs eller en pensionskasses andele i kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan indgå i aktiverne omfattet af § 159 i lov om finansiel virksomhed.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 162 a, nr. 1, fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet om indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyttelse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningens vedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra formuen. Dette krav medfører, at de forsikringsselskaber og pensionskasser, der har investeret i andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut, altid vil kunne afhænde dem.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 162 a, nr. 2, fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, er det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virksomhed i vedtægterne, for at andelene bliver omfattet af § 159 i lov om finansiel virksomhed. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 162 a, nr. 3, fastsætte, at afdelinger i foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres formue i likvide midler, herunder valuta, samt de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte finansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 162 b. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske UCITS kan investere i, og ud fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i §§ 162 a og 162 b skal afspejle de regler om finansielle instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.

Endvidere foreslås det i en ny § 162 b, at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i nr. 1-6 nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, forsikringsselskaber og pensionskasser kan placere deres formue, er, at specialforeningerne i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde). Med forslaget videreføres disse regler for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så forsikringsselskaber og pensionskasser også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.

For at sikre, at investeringerne, jf. forslaget til § 162, stk. 1, nr. 8, fremover har samme risiko som i dag, er det dog nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler om finansielle instrumenter og risikospredning af deres investeringer, der svarer til dem, der gælder i dag.

Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse:

- Nr. 1 svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 2 svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 3 svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 4 svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 5 svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkedsforeninger).

- Nr. 6 svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).



Til nr. 44 (§ 163, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede nyaffattelse af § 163, stk. 1, nr. 4, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Se desuden bemærkningerne til nr. 42.

Forslaget til § 163, stk.1, nr. 4, fastsætter grænser for, hvor mange aktiver fra § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, i lov om finansiel virksomhed, der må indgå blandt de aktiver, der udvælges til at dække de forsikringsmæssige hensættelser efter § 159 i lov om finansiel virksomhed. Det er i bestemmelsen en forudsætning, at aktiverne skal være udstedt eller garanteret af en række nærmere oplistede institutter eller foreninger. Da der i bestemmelsen henvises til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 45 (§ 164, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den ændrede terminologi, hvor »investeringsinstitutter og foreninger« ændres til »UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter«. Terminologien ændres som en følge af ændringerne i lov om investeringsforeninger m.v.

Til nr. 46 (§ 166, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede nyaffattelse af § 166, stk. 4 og 5, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Se desuden bemærkningerne til nr. 42.

§ 166, stk. 4, undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed fra at være omfattet af grænserne i § 163, stk. 1, nr. 4, og § 164, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Da der i bestemmelsen henvises til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

§ 166, stk. 5, undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed fra at være omfattet af § 163, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed under visse nærmere beskrevne forudsætninger. Da der i bestemmelsen henvises til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at forsikringsselskaber og pensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 47 (§ 168 i lov om finansiel virksomhed)

Dispensationsbestemmelsen i § 168 foreslås ændret, så den også omfatter de to nye bestemmelser i § 162 a og § 162 b om kravene til vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut, som er omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gældende § 162, stk. 1, nr. 8, litra a - c, i lov om finansiel virksomhed er vedtægtskravene indeholdt i henvisningen til lov om investeringsforeninger m.v., men det foreslås med lovforslaget fremover reguleret i to nye bestemmelser, §§ 162 a og 162 b i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 48 (§ 346 a i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at samarbejde med andre danske myndigheder med henblik på at sikre overholdelse af lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås, at § 346 a ændres, således at specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at disse foreninger fremover skal reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 49 (§ 350, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre § 350, stk. 1, nr. 1, således at specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers udgår af bestemmelsen om, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, f.eks. et investeringsforvaltningsselskab, inden for en fastsat frist at foretage foranstaltninger, der er nødvendige, hvis de nævnte foreningers interesser er udsat for fare. Forslaget er en følge af, at de nævnte foreninger m.v. udgår af lov om investeringsforeninger m.v. og fremover reguleres i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 50 (§ 355, stk. 2, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen fastsætter blandt andet, at specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger er parter i sager, når Finanstilsynet træffer afgørelsen i en sag vedrørende det investeringsforvaltningsselskab, der administrerer den pågældende forening m.v.

Det foreslås at ændre § 355, stk. 2, nr. 14, således, at de nævnte foreninger m.v. udgår af bestemmelsen som en følge af, at de også udgår af den gældende lov om investeringsforeninger m.v., idet det foreslås, at de reguleres i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Til nr. 51 (§ 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelserne vedrører Finanstilsynets afgiftsopkrævning og foreslås ændret som følge af forslaget om, at specialforeninger, hedgeforeninger og godkendte fåmandsforeninger ikke længere skal reguleres i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og være under tilsyn af Finanstilsynet. På samme måde udgår de professionelle foreninger af loven. De har ikke været under tilsyn, men er blevet registreret. Efter forslaget skal de ikke længere registreres af Finanstilsynet.

Det foreslås at ændre § 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., således, at specialforeninger udgår af bestemmelsen, der fastsætter, at afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer skal betale en afgift på 5.000 kr. årligt til Finanstilsynet. Samtidig ændres »værdipapirer« til »andele«, der er den korrekte betegnelse. Selvom værdipapirer i daglig tale også omfatter andele i f.eks. investeringsforeninger, udsteder investeringsforeninger andele, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, litra c, og nr. 3, i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 52 (§ 362, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Da det foreslås, at hedgeforeninger udgår af den gældende lov om investeringsforeninger m.v., foreslås det også, at § 362, stk. 4, der vedrører hedgeforeningers afgift til Finanstilsynet, ophæves. I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 53 (§ 367, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

I § 367, stk. 1, der vedrører differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgifter betalt efter §§ 361 og 362 i lov om finansiel virksomhed, udgår specialforeninger og fåmandsforeninger, fordi det foreslås, at specialforeninger og fåmandsforeninger udgår af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 54 (§ 367, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte § 367, stk. 2, således at bestemmelsen fremover alene omfatter danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde, der hver betaler 10.000 kr. og 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende del betales i forhold til den enkelte UCITS' andel af den samlede balance. I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 55 (Bilag 6 til lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at nyaffatte bilag 6 »Investeringsforvaltningsvirksomhed«. Nyaffattelsen er dels en konsekvens af, at specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger udgår af lov om investeringsforeninger m.v., dels som følge af forslag til ændret formulering af § 10, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. bemærkningerne til nr. 3 og 4.

Den ændrede affattelse af bilag 6 medfører, at bilaget stort set affattes som bilag II til UCITS-direktivet, der angiver de funktioner (opgaver), der er omfattet af »kollektiv porteføljeforvaltning«.

Bilag 6 får herefter overskriften »Funktioner (opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning«, og følgende funktioner og opgaver er nævnt:

1) Investeringsforvaltning.

2) Administration:

a) Juridiske og regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med fondsforvaltning.

b) Kundeforespørgsler.

c) Værdiansættelse samt fastsættelse af emissions- og indløsningspriser (herunder selvangivelser).

d) Kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance).

e) Ajourføring af investorregistre.

f) Fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud).

g) Emission - og indløsning af andele.

h) Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser).

i) Registrering.



3) Markedsføring



Den ændrede formulering af bilag 6, der i forhold til det gældende bilag 6 specificerer de opgaver, der er omfattet af »administration«, medfører ikke ændringer i de funktioner og opgaver, som investeringsforvaltningsselskaber kan udføre.

Den i nr. 1 nævnte investeringsforvaltning omfatter alle aspekter af forvaltning af danske og udenlandske UCITS' formue, herunder analyse af de finansielle instrumenter, som en UCITS investerer i eller påtænker at investere i. Når analyse af finansielle instrumenter er delegeret til andre, omtales den som investeringsrådgivning. Endvidere omfatter investeringsforvaltning investeringer og omlægning af investeringer herunder investeringsbeslutninger og porteføljepleje. Videre vil investeringsforvaltningsselskabet kunne udføre handel med og afvikling af handler med finansielle instrumenter, dog med respekt af depotselskabets opgaver i forbindelse med afvikling, og vurdering af priser. De finansielle instrumenter skal altid opbevares i en UCITS' depotselskab. Det er meget almindeligt, at investeringsforeninger m.v. har delegeret en del af disse funktioner, jf. § 102 i lov om finansiel virksomhed.

Administration, jf. nr. 2, omfatter en række administrative opgaver, som investeringsforvaltningsselskaber - og de investeringsforeninger, der har en direktør - udfører.

- Juridiske og regnskabsmæssige opgaver omfatter dels behandling af juridiske sager og spørgsmål i forbindelse med etablering, drift og ophør af UCITS og afdelinger, herunder skatteretlige spørgsmål. Regnskabsopgaver omfatter alle opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og aflæggelse af årsrapporter og delårsrapporter samt regnskaber for afdelinger.

- Kundeforespørgsler omfatter opgaver i forbindelse med henvendelser fra kunder herunder investorer. Hidtil har der kun været investeringsforeninger, som formidler deres andele gennem pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber. Derfor har de og deres investeringsforvaltningsselskaber kun et begrænset antal kundehenvendelser. Det samme må antages at blive tilfældet for SIKAV'er og værdipapirfonde.

- Værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser). Værdien af en UCITS' aktiver skal dels fastsættes, når en UCITS aflægger årsrapport eller delårsrapporter, dels når en UCITS skal offentliggøre emissions- og indløsningsprisen og derfor skal fastsætte den indre værdi.

- Kontrol med overholdelse af lovgivningen (compliance). Kontrol er en væsentlig opgave i et investeringsforvaltningsselskab, idet UCITS-direktivet og lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter en række grænser for UCITS' investeringer. Ofte fastsætter vedtægterne eller bestyrelsen supplerende grænser, der er snævrere end lovens grænser. Investeringsforvaltningsselskabet skal kontrollere, at investeringsgrænserne bliver overholdt, men funktionen omfatter også andre kontroller, herunder kontrol af priser og af, at opgaver er blevet udført. Mange kontroller bliver udført i investeringsforvaltningsselskabernes it-systemer.

- Ajourføring af investorregistre. Hidtil har kun få danske investeringsforeninger været kontoførende. Det er almindeligt, at investeringsforeningers andele udstedes gennem en værdipapircentral. Derfor fører investeringsforvaltningsselskabet sædvanligvis kun register over de navnenoterede andele i form af (»aktiebogen«) for andele, der udstedes gennem en værdipapircentral. Det er i øvrigt almindeligt, at investeringsforeningers aktiebøger føres af andre, der har specialiseret sig i dette. Er en afdeling af en dansk UCITS kontoførende, skal investeringsforvaltningsselskabet føre register over investorerne og deres andele.

- Fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud) består i at sørge for, at overskuddet af de enkelte afdelinger af en dansk UCITS enten bliver udbetalt til investorerne, hvis afdelingen er udbyttebetalende, eller at overskuddet bliver henlagt, hvis afdelingen er akkumulerende. Depotselskabet har også en kontrolforpligtelse.

- Emission - og indløsning af andele er en fundamental funktion for en UCITS, der i princippet skal indløse en investors andele, når investoren anmoder om det, og er åben for emission efter bestyrelsens beslutning herom. Her i landet foregår det ved, at investorerne henvender sig til deres pengeinstitut, der erhverver investorens andele og eventuelt selv får andelene indløst, hvis de ikke kan afsættes. Det er en forudsætning for emission og indløsning af andele, at investeringsforvaltningsselskabet kan fastsætte emissions- og indløsningsprisen. Det omfatter fastsættelse af aktivernes (de finansielle instrumenters) værdi på opgørelsestidspunktet, jf. ovenfor. Værdien skal dels fastsættes, når en UCITS aflægger årsrapport eller delårsrapporter, men også når en UCITS skal offentliggøre emissions- og indløsningsprisen. Det kræver fastsættelse af den indre værdi. Depotselskabet skal påse, at en UCITS emission og indløsning af andele er i overensstemmelsen med loven og vedtægterne.

- Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser). Her i landet er det almindeligt, at andele i en UCITS (investeringsforening), der skal henvende sig til en videre kreds eller offentligheden, udstedes gennem en værdipapircentral. Der er således ikke tale om, at investeringsforvaltningsselskabet udsteder andele (beviser) til investorer. Det samme må forventes at blive tilfældet for SIKAV'er og værdipapirfonde. Selvom det er almindeligt, at en investeringsforening overlader formidling af andele til et pengeinstitut eller fondsmæglerselskab, vil investeringsforvaltningsselskabet selv kunne formidle andele. Investeringsforvaltningsselskaber kan også administrere udenlandske UCITS, hvorfor der også kan blive tale om kontraktetablering som nævnt i bilaget.

- Registrering. Funktionen omfatter de registreringsopgaver, som er nødvendige for at kunne administrere UCITS. De omfatter registrering af handelstransaktioner, registrering i forbindelse med emission og indløsning, bogføring (registrering af indtægter og udgifter) for de administrerede UCITS.



Finanstilsynet har udstedt bekendtgørelse om ledelse og styring af investeringsforeninger m.v., der nærmere beskriver de ovenfor nævnte funktioner. Endvidere har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse om finansielle rapporter for investeringsforeninger m.v., der blandt andet indeholder principper for værdifastsættelse af aktiver.

Markedsføring i nr. 3 er forskellige former for salgsfremmende foranstaltninger. Lovforslaget definerer ikke markedsføring, men direkte og indirekte markedsføring er defineret i § 2, nr. 7 og 8, i bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsfæring i Danmark som:

»7) I denne bekendtgørelse forstås ved direkte markedsføring: Enhver form for tilkendegivelse rettet mod det danske marked i forbindelse med udøvelse af virksomhed som investeringsinstitut, der har til formål at fremme afsætning af andele fra et investeringsinstitut enten gennem direkte salg fra investeringsinstituttet eller gennem distributører.

8) I denne bekendtgørelse forstås ved indirekte markedsføring: Enhver form for tilkendegivelse rettet mod det danske marked i forbindelse med udøvelse af virksomhed som investeringsinstitut, der har til formål at fremme afsætning af andele fra et investeringsinstitut gennem forsikringsaftaler eller fremme afsætningen af andre værdipapirer, herunder blandt andet, men ikke begrænset til, obligationer, hvis kurs og risikoprofil følger investeringsinstituttets tæt, lineært eller gearet.«

Markedsføring består således at flere former for salgsfremmende aktiviteter. Er markedsføringen forbundet med formidling af andele, kræver det tilladelse som værdipapirhandler, jf. § 9 i lov om finansiel virksomhed. Investeringsforeninger og investeringsforvaltningsselskaber vil dog i kraft af deres virksomhedsområde kunne formidle andele uden særskilt tilladelse.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Den foreslåede nyaffattelse af § 46 d, stk. 1, nr. 7, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at firmapensionskasser fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i for eksempel afdelinger i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, som firmapensionskasser kan investere i efter de gældende regler.

Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde vil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialforeninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), godkendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger og specialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset omfang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i professionelle foreninger har hidtil været omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra b, i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 12, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet af reglerne i kapitel 23 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og som hidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Firmapensionskasser har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra c, i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 12, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Forslaget til nyaffattelsen af § 46 d, stk. 1, nr. 7, medfører, at firmapensionskassers andele i danske og udenlandske UCITS, der er omfattet af UCITS-direktivet, også fremover kan indgå i aktiverne omfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 12, i lov om tilsyn med firmapensionskasser som unoterede kapitalandele.

Endvidere kan firmapensionskasser investere i andele i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i §§ 46 g og 46 h anførte begrænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 12, i lov om tilsyn med firmapensionskasser som unoterede kapitalandele.

Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andre former for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i og under tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investeringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, der er karakteriseret ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, at firmapensionskasser efter forslaget til § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i de øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 46 d, stk. 1, nr. 12, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Endelig foreslås det som noget nyt, at firmapensionskasser kan investere i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. §§ 46 g og 46 h, i lov om tilsyn med firmapensionskasser på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 46 d, stk. 1, nr. 12, i lov om tilsyn med firmapensionskasser som unoterede kapitalandele.

Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om udenlandske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.

Firmapensionskasser skal, når de investerer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelse for firmapensionskassers investeringer. Det medfører, at firmapensionskasser også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, som de investerer i.

Til nr. 2 (§ 46 e, stk. 1, nr. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Den foreslåede nyaffattelse af § 46 e, stk. 1, nr. 4, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslaget til § 46 e, stk. 1, nr. 4, fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for firmapensionskassers pensionsmæssige hensættelser, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 46 d, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, der må indgå blandt de aktiver, der udvælges til at dække de pensionsmæssige hensættelser efter § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Det er en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af en række nærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. På denne baggrund og da det også foreslås, at firmapensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 46 d, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 3 (§ 46 f, stk. 4, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Den foreslåede nyaffattelse af § 46 f, stk. 4, 1. pkt., er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

§ 46 f, stk. 4, 1. pkt., undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskasser fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at firmapensionskasser kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 4 (§§ 46 g og 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser )

Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at en firmapensionskasses andele i kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan indgå i aktiverne omfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 46 g, nr. 1, fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet om indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyttelse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningens vedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra formuen. Dette krav medfører, at firmapensionskasser altid vil kunne afhænde deres andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 46 g, nr. 2, fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virksomhed i vedtægterne, for at andelene bliver omfattet af § 46 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 46 g, nr. 3, fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres formue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte finansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 46 h. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, danske UCITS kan investere i, og ud fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i §§ 46 g og 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser afspejler de regler om finansielle instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger mv. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.

Endvidere foreslås det i en ny § 46 h, at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i nr. 1-6 nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, firmapensionskasser kan placere deres formue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde). Med forslaget videreføres disse regler for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så firmapensionskasser også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.

For at sikre, at investeringerne, jf. § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om tilsyn med firmapensionskasser fremover har samme risiko som i dag, er det dog nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler om finansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder i dag.

Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse.

- Nr. 1 svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 2 svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 3 svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 4 svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 5 svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkedsforeninger).

- Nr. 6 svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).



Til nr. 5 (§ 50 i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Dispensationsadgangen i § 50 foreslås ændret, så den også omfatter de to nye bestemmelser i § 46 g og § 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser om kravene til vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut, som er omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7.

Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, litra a - c, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, er vedtægtskravene indeholdt i henvisningen til lov om investeringsforeninger m.v., men det foreslås med lovforslaget fremover reguleret i to nye bestemmelser, §§ 46 g og 46 h.

Til nr. 6 (§ 66 a, stk. 5 i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Med forslaget indsættes et nyt nr. 1 i § 66 a, stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, idet der med lov nr. 1287 af 19. december 2012 blev nedsat et makroprudentielt råd, Det Systemiske Risikoråd, til hvilket Finanstilsynet skal kunne videregive relevante fortrolige oplysninger til. Der lægges med forslaget op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finansielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets behandling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets arbejde.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med forslaget til ændring indsættes et nyt nr. 1 i § 84 a, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, idet der med lov nr. 1287 af 19. december 2012 blev nedsat et makroprudentielt råd, Det Systemiske Risikoråd, til hvilket Finanstilsynet skal kunne videregive relevante fortrolige oplysninger til. Der lægges med forslaget op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finansielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets behandling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets arbejde.

Til § 4

Til nr. 1 (§ 34 a, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Med forslaget til ændring indsættes et nyt nr. 1 i § 34 a, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, idet der med lov nr. 1287 af 19. december 2012 blev nedsat et makroprudentielt råd, Det Systemiske Risikoråd, til hvilket Finanstilsynet skal kunne videregive relevante fortrolige oplysninger til. Der lægges med forslaget op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finansielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets behandling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed.

Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets arbejde.

Til nr. 2 (§ 34 c-f i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

§ 34 c blev ændret ved lov nr. 1287 af 19. december 2012. Ved samme lov der blev indsat et nyt § 34 d i kapitel 8 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 blev der ligeledes indsat nyt § 34 d sammen med nye §§ 34 e og f i kapitel 8 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der er dermed vedtaget to §§ 34 d med modsatrettet indhold. For at rette op på dette forhold, er det nødvendigt at ophæve de bestemmelser der ved ovennævnte love, nr. 1231 af 18. december 2012 og nr. 1287 af 19. december 2012 blev indsat som §§ 34 d-34 f og derefter indsætte dem på ny som §§ 34 d-34 g.

For at rette op på det forhold at der er vedtaget to §§ 34 d med modsatrettet indhold, er det en lovteknisk nødvendighed også at ophæve og nyindsætte § 34 c. Der foretages i overensstemmelse hermed ingen indholdsmæssige ændringer i § 34 c i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme med nærværende forslag. Formuleringen af lovteksten er ligeledes enslydende med den formulering, som bestemmelsen fik med vedtagelsen af lov nr. 1287 af 19. december 2012. Der henvises til bemærkningerne til denne lov, som dog også er gengivet nedenfor i tilpasset form.

§ 34 c vedrører offentliggørelse, og det følger af stk. 1, at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning.

Afgørelser truffet efter § 34, stk. 7, vil blive omfattet af den offentliggørelse, der vil skulle ske i medfør af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v.

Afgørelser truffet i henhold til § 32, stk. 5, vil skulle offentliggøres som hidtil.

Med stk. 2 og 3 er der tilsigtet en vis ensretning i forhold til offentliggørelsesreglerne i de øvrige tilsynslove dog med den forskel, at Det Finansielle Råd ikke er kompetent i forhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, hvorfor stk. 2 alene vedrører beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Ifølge stk. 2 skal beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning således offentliggøres, og offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en beslutning om overgivelse af sager til politimæssig efterforskning. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet beslutning om politianmeldelsen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, om den forestående offentliggørelse.

Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, i sager hvor beslutningen ikke vedrører en juridisk person. Der kan ikke ske offentliggørelse, hvis beslutningen vedrører enkeltpersoner, hvis en offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte politianmeldelse vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil, indebærer offentliggørelse af, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, ikke, at den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Efter stk. 3 har de virksomheder der er omfattet af loven pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således også, selvom en dom ikke er endelig.

Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Fjernelse fra virksomhedens hjemmeside af en beslutning om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Offentliggørelse efter § 34 c, stk. 3, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Stk. 4 indeholder undtagelserne til det klare udgangspunkt om offentliggørelse med angivelse af virksomhedens navn.

Det drejer sig om de tilfælde, hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller hvor en offentliggørelse vil kunne skade en politimæssig efterforskning.

Det forhold, at offentliggørelse af en virksomheds navn vil kunne medføre tab af kunder, eller at en offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod virksomheden, vil ikke i sig selv være nok til at undtage en afgørelse m.v. for offentliggørelse.

Den foreslåede undtagelse finder således kun anvendelse på de tilfælde, hvor virksomhedens fortsatte drift vil blive truet eller meget væsentlige interesser krænkes.

Stk. 4 åbner endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse med angivelse af virksomhedens navn i tilfælde, hvor det vil kunne skade en efterfølgende strafferetlig efterforskning. Som ovenfor anført er en beslutning om at sende en sag til politiet med anmodning om efterforskning og eventuel tiltalerejsning ikke en forvaltningsretlig afgørelse. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at sende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Eventuelt vil der kunne indgås en mere generel aftale om offentliggørelse af visse sagstyper. Ved tvivl vil spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevante politimyndighed.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen m.v. i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed sagen vedrører.

Af hensyn til samarbejdet mellem de finansielle tilsynsmyndigheder inden for EU/EØS-området følger det af stk. 4, at offentliggjort materiale ikke må indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Offentliggørelse kan kun ske, hvis den myndighed, der har afgivet de pågældende oplysninger, giver deres udtrykkelige tilladelse hertil.

Det foreslås i stk. 5, at hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., og de hensyn der begrundede dette, efterfølgende ikke længere gør sig gældende, vil tilsynsreaktionen m.v. samt virksomhedens navn blive offentliggjort. Dette gælder dog kun i en periode op til to år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen. Baggrunden herfor er, at den offentlige interesse i sådanne sager aftager kraftigt hen over tid, samt af administrative årsager. På denne baggrund foreslås en grænse på to år.

Forslaget til § 34 d er enslydende med det nye § 34 d indsat ved lov nr. 1287 af 19. december 2012 og de nedenstående bemærkninger vedrørende dette lovforslags § 34 d er de samme, som dem, der blev knyttet til § 34 d i lov nr. 1287 af 19. december 2012.

Forslaget til § 34 d giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren ved bekendtgørelse kan gennemføre en større grad af offentlighed vedrørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsætte nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne.

Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, samt nogle af de foreninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.

Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke - uden en reel begrundelse - ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.

Forslaget til § 34 e er enslydende med det nye § 34 d indsat ved lov nr. 1231 af 18. december 2012. Der henvises til bemærkningerne til denne lov. Nedenfor er gengivet de bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012, som specifikt vedrører dette lovforslags § 34 e (§ 34 d i lov nr. 1231 af 18. december 2012).

Med forslagets § 34 e, stk. 1, skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller regler, der udstedt i medfør lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, skal foregå digitalt. Tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, der også har kompetencer i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. I de følgende bemærkninger til forslaget til § 34 e omtales kun Finanstilsynet, men tilsvarende gælder for Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen er rette myndighed.

Finanstilsynet kan efter § 7, stk. 6, i lov om forebyggede foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme fastsætte regler om virksomheders underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Der skal ske underretning ved mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme, hvor mistanken ikke kan afkræftes og der er tale om lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i over 1 år. Denne underretning foregår i vid udstrækning digitalt, og der er etableret digital mulighed herfor. Hjemlen i § 7, stk. 6, ændres ikke med dette lovforslag. Finanstilsynet har ikke på nuværende tidspunkt udnyttet hjemlen.

Forslaget indebærer, at bl.a. skriftlige henvendelser m.v. til Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af loven, eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget hos tilsynet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Finanstilsynet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at tilsynet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finanstilsynet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Pligten til at kommunikere digitalt vil også omfatte kommunikation mellem tilsynet og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for tilsynet.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med tilsynet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Indtil videre er det tanken at udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at gældende krav om anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation opretholdes samt at gøre anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger og digital kommunikation obligatorisk i videre omfang.

Endvidere er det tanken at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation i øvrigt til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller regler udstedt i medfør af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, skal foregå digitalt, f.eks. pr. e-mail, hvilket forventes at ske i løbet af 2013.

Ved henvendelser til Finanstilsynet kan tilsynet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til tilsynet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette tilsynet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye selvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at Finanstilsynet kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, forbud, påbud m.v., til virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post, som er nærmere omtalt i afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.

I bekendtgørelsen kan der, som anført i afsnit 5.4.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012, fastsættes overgangsordninger, som skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse fra pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer.

Fritagelsesmuligheden tænkes endvidere anvendt i forbindelse med, at Finanstilsynet har sagstyper, der omfatter meget store mængder materiale og som det derfor vil være uhensigtsmæssigt for både virksomheden og Finanstilsynet at skulle sende digitalt. Dette er primært i forbindelse med undersøgelsesmateriale. Forud for, at Finanstilsynet tager på undersøgelse i en virksomhed i medfør at lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, anmoder tilsynet virksomheden om at indsende noget materiale. Der er ofte tale om meget omfattende mængder materiale, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt, at der ikke er krav om, at det indsendes digitalt.

Derudover skal det bemærkes, at den kommunikation der er mellem en virksomhed og Finanstilsynet, når tilsynet er på undersøgelse i en virksomhed, fortsat vil kunne foregå på stedet. Dette både i forhold til forevisning af legitimation og evt. udlevering af dokumenter under undersøgelsen. På samme måde kan kommunikationen på møder i øvrigt, herunder afrapporteringsmødet efter en undersøgelse, fortsat ske uændret.

Da kommunikationen i relation til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme er rettet til og fra erhvervslivet, vil anvendelse af fritagelsesmulighederne være restriktiv, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 5.4.2 til lov nr. 1231 af 18. december 2012.

Som udgangspunkt gælder, at det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, ikke kan føre til fritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

For en nærmere gennemgang af fritagelsesmuligheder og forholdet til EU-retten kan der henvises til henholdsvis afsnit 5.4.2 og 12 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012. Der kan desuden henvises til afsnit 5.4.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012 om fravigelse af krav om digital kommunikation i særlige tilfælde af hensyn til myndighedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at myndigheder reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.

Efter det foreslåede stk. 2 kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finanstilsynet, er tilsynet adressat for meddelelsen. For meddelelser, som tilsynet sender, er den pågældende virksomhed, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finanstilsynet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for tilsynet, dvs. når tilsynet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

For en nærmere gennemgang af betydningen af fremkomsttidspunktet samt hindringer som følge af it-problemer og lignende kan der henvises til afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012.

Forslaget til § 34 f er enslydende med det nye § 34 e indsat ved lov nr. 1231 af 18. december 2012. Der henvises til bemærkningerne til denne lov. Nedenfor er gengivet de bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012, som specifikt vedrører dette lovforslags § 34 f (§ 34 e i lov nr. 1231 af 18. december 2012).

Der kan efter stk. 1 fastsættes regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. For en nærmere gennemgang af fravigelse af underskriftskrav kan der henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012.

Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post. For en nærmere gennemgang af muligheden for at udstede dokumenter og træffe afgørelser alene på grundlag af elektronisk databehandling kan der ligeledes henvises til afsnit 5.5.1 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012.

Forslaget til § 34 g er enslydende med det nye § 34 f indsat ved lov nr. 1231 af 18. december 2012. Der henvises til bemærkningerne til denne lov. Nedenfor er gengivet de bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012, som specifikt vedrører dette lovforslags § 34 g (§ 34 f i lov nr. 1231 af 18. december 2012).

Den foreslåede nye § 34 g vedrører dokumenter, som er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller forskrifter udstedt i medfør heraf, og som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, hvor det efter loven eller regler udstedt i medfør af loven er krævet, at dokumentet er underskrevet. Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler. Der vil f.eks. være tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller fysiske personer omfattet af reguleringen i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, f.eks. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, ejendomsmæglere m.v. Der kan f.eks. være tale om underretninger efter loven, der sammen med eventuelle bilag indsendes til Finanstilsynet som vedhæftede filer til en mail.

For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur. Bestemmelsen dækker tillige dokumenter, som er udarbejdet af revisor, således at revisor eksempelvis kan underskrive dokumentet med digital signatur i stedet for med en fysisk underskrift.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter. Der kan i den forbindelse henvises til afsnit 5.5.2 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 1231 af 18. december 2012.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 210, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med forslaget til ændring indsættes et nyt nr. 1 i § 210, stk. 6, i lov om investeringsforeninger m.v. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, idet der med lov nr. 1287 af 19. december 2012 blev nedsat et makroprudentielt råd, Det Systemiske Risikoråd, til hvilket Finanstilsynet skal kunne videregive relevante fortrolige oplysninger til. Der lægges med forslaget op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finansielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets behandling af sager i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets arbejde.

Til § 6

Til nr. 1 og 2 (§ 24 b, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

De foreslåede ændringer af § 24 b, stk. 1, nr. 3, og § 24, stk. 2, er en følge af, at UCITS i Danmark efter ikrafttrædelsen af lov nr. 557 af 18. juni 2012 kan være investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde, der samlet betegnes som »danske UCITS«. Endvidere udgår specialforeninger og hedgeforeninger af lov om investeringsforeninger m.v., idet de bliver omfattet af kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde under betegnelsen »kapitalforeninger«. Forslaget medfører, at de personer, der er omfattet af § 24 b, vil kunne investere i andele i investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde samt kapitalforeninger uden at overtræde forbuddet mod spekulation. Henvisningen til § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. præciserer, at der er tale om udenlandske UCITS, der har tilladelse i et andet EU-land og andre udenlandske investeringsinstitutter. § 143 fastsætter hvilke andele, som danske UCITS må investere i.

Til nr. 3 (§ 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den foreslåede nyaffattelse af § 26 b, stk. 1, nr. 7, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i afdelinger i for eksempel specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikke-godkendte fåmandsforeninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i efter de gældende regler.

Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde vil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialforeninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), godkendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger og specialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset omfang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i professionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra b, i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 26, stk. 1, nr. 13. De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet af reglerne i kapitel 23 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og som hidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Arbejdsmarkedets Tillægspension har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra c, i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 26, stk. 1, nr. 12, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.

Endvidere kan Arbejdsmarkedets Tillægspension investere i andele i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension anførte begrænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 12, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som unoterede kapitalandele.

Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andre former for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i og under tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investeringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, der er karakteristiske ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i de øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 26 b, stk. 1, nr. 12, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Endelig foreslås det som noget nyt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. forslaget til § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 12, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som unoterede kapitalandele.

Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om udenlandske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal, når Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelse for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer. Det medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i.

Til nr. 4 (§ 26 d, stk. 1, nr. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den foreslåede nyaffattelse af § 26 d, stk. 1, nr. 4, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslaget til § 26 d, stk. 1, nr. 4, fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12. Det er en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af en række nærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. På denne baggrund og da det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 26 b, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 5 (§ 26 e, stk. 4, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Den foreslåede nyaffattelse af § 26 e, stk. 4, 1. pkt., er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

§ 26 e, stk. 4, 1. pkt., undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 6 (§§ 26 h og 26 i i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan henføre investeringen til § 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 26 h, stk. 1, nr. 1, fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet om indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyttelse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningens vedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra formuen. Dette krav medfører, at Arbejdsmarkedets Tillægspension altid vil kunne afhænde sine andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 26 h, stk. 1, nr. 2, fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virksomhed i vedtægterne, for at Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til § 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere i deres andele. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 26 h, stk. 1, nr. 3, fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres formue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte finansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 26 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske UCITS kan investere i, og ud fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, skal afspejle de regler om finansielle instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.

Endvidere foreslås det i en ny § 26 i, stk. 1, at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte grænser. Baggrunden for at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Arbejdsmarkedets Tillægspension kan placere sin formue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde).

Med forslaget videreføres disse regler for de omfattede kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så Arbejdsmarkedets Tillægspension også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.

For at sikre at investeringerne, jf. § 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fremover har samme risiko som i dag, er det nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler om finansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder i dag.

Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse.

- Nr. 1 svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 2 svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 3 svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 4 svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 5 svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkedsforeninger).

- Nr. 6 svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).



Det foreslås i § 26 h, stk. 2, og i § 26 i, stk. 2, at indsætte en adgang for Finanstilsynet til at dispensere fra § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1.

Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gældende § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a - c, fremgår vedtægtskravene implicit af henvisningen til lov om investeringsforeninger m.v., og § 26 f, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder hjemmel til at dispensere fra hele § 26 b. Når vedtægtskravene fremover er reguleret i to nye bestemmelser, § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, må dispensationsadgangen udvides til at omfatte disse bestemmelser.

Til § 7

Til nr. 1 og 2 (§ 5a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

De foreslåede ændringer af § 5 a, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, er en følge af, at UCITS i Danmark, efter ikrafttrædelsen af lov nr. 557 af 18. juni 2012, kan være investeringsforeninger SIKAV'er og værdipapirfonde, der samlet betegnes som »danske UCITS«. Endvidere udgår specialforeninger og hedgeforeninger af lov om investeringsforeninger m.v., idet de bliver omfattet af kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde under betegnelsen »kapitalforeninger«. Forslaget medfører, at de personer, der er omfattet af § 5 a, vil kunne investere i andele i investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde samt kapitalforeninger uden at overtræde forbuddet mod spekulation. Henvisningen til § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. præciserer, at der er tale om udenlandske UCITS, der har tilladelse i et andet EU-land og andre udenlandske investeringsinstitutter. § 143 fastsætter hvilke andele, danske UCITS må investere i.

Til nr. 3 (§ 5 a, stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Den foreslåede nye § 5 a, stk. 9, svarer til bestemmelsen i § 77, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, og ændringen har til formål at harmonisere indholdet af de to bestemmelser. Det er således en fejl, at en bestemmelse svarende til lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 9, ikke er blevet indsat i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved tidligere lovændringer. Der er således i forbindelse med tidligere ændringer af § 5 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond blevet henvist til, at indholdet af § 5 a svarer til bestemmelsen i § 77 i lov om finansiel virksomhed indeholdende den omhandlede undtagelse i stk. 9.

Bestemmelsen medfører en undtagelse fra spekulationsforbuddet i § 5 a. Bestemmelsen indebærer, at aktier, erhvervet ved udnyttelse af finansielle instrumenter, der er erhvervet som led i aflønningen, efterfølgende kan sælges uden at iagttage 6 måneders holdepligten i bestemmelsens stk. 1, nr. 3.

Den nuværende stk. 9 bliver herefter stk. 10.

Til nr. 4 (§ 5 a, stk. 10, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Ændringen er en konsekvens af indsættelsen af nyt stk. 9 i § 5 a, jf. nr. 3 ovenfor. Bestemmelsen svarer herefter til den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 77, stk. 10.

Til nr. 5 (§ 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Den foreslåede nyaffattelse af § 6 b, stk. 1, nr. 7, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i afdelinger i for eksempel specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i efter de gældende regler.

Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde vil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialforeninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), godkendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af det fremsatte forslag til lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger og specialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset omfang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i professionelle foreninger har hidtil været omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra b, i den gældende lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet af reglerne i kapitel 23 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og som hidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra c i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 12, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.

Endvidere kan Lønmodtagernes Dyrtidsfond investere i andele i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, anførte begrænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 12, som unoterede kapitalandele.

Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andre former for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i og under tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investeringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, der er karakteristiske ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter forslaget til § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i de øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 6 b, stk. 1, nr. 12, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Endelig foreslås det som noget nyt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 6 b, stk. 1, nr. 12, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som unoterede kapitalandele.

Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om udenlandske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal, når Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelse for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer. Det medfører, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, som den investerer i.

Til nr. 6 (§ 6 d, stk. 1, nr. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Den foreslåede nyaffattelse af § 6 d, stk. 1, nr. 4, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslaget til § 6 d, stk. 1, nr. 4, fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12. Det er i en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af en række nærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. På denne baggrund og da det også foreslås, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 6 b, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 7 (§ 6 e, stk. 4, 1. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Den foreslåede nyaffattelse af § 6 e, stk. 4, 1. pkt., er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

§ 6 e, stk. 4, 1. pkt., undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 8 (§§ 6 i og 6 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan henføre investeringen til § 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 6 i, stk. 1, nr. 1, fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet om indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder, men for at sikre en investorbeskyttelse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningens vedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra formuen. Dette krav medfører, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond altid vil kunne afhænde sine andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 6 i, stk. 1, nr. 2, fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virksomhed i vedtægterne, for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond efter forslaget til § 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan investere i deres andele. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 6 i, stk. 1, nr. 3, fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres formue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte finansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v., og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 6 j, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne nedenfor.

Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de finansielle instrumenter, som danske UCITS kan investere i og ud fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i § 6 i og § 6 j, stk. 1, afspejler de regler om finansielle instrumenter og risikospredning, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.

Endvidere foreslås det i en ny § 6 j, stk. 1, at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i nr. 1-6 nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan placere sin formue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde). Med forslaget videreføres disse regler for de omfattede kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så Lønmodtagernes Dyrtidsfond også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.

For at sikre, at investeringerne, jf. § 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover har samme risiko som i dag, er det nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler om finansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder i dag.

Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeninger m.v., gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse.

- Nr. 1 svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 2 svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 3 svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 4 svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 5 svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkedsforeninger).

- Nr. 6 svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).



Det foreslås i § 6 i, stk. 2, og i § 6 j, stk. 2, at indsætte en adgang for Finanstilsynet til at dispensere fra § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1.

Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gældende § 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremgår vedtægtskravene implicit af henvisningen til lov om investeringsforeninger m.v., og § 6 h indeholder hjemmel til at dispensere fra hele § 6 b. Når vedtægtskravene fremover er reguleret i to nye bestemmelser, § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, må dispensationsadgangen udvides til at omfatte disse bestemmelser.

Til nr. 9 (§ 10, stk. 1 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 5 a, hvorefter det nuværende stk. 9 bliver stk. 10.

Omfanget af Finanstilsynets tilsynsforpligtelse med overholdelsen af spekulationsforbuddet i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svarer herefter til omfanget af Finanstilsynets tilsynsforpligtelse i forhold til den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 77.

Til § 8

Til nr. 1 (§ 68, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)

Den foreslåede ændring af § 68, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af, at der foreslås 2 nye bestemmelser i § 70 d og § 70 e. Ledelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal således efter forslaget også tage hensyn til de foreslåede nye investeringsregler i §§ 70 d og 70 e i lov om arbejdsskadesikring.

Til nr. 2 (§ 69, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring)

Den foreslåede nyaffattelse af § 69, stk. 1, nr. 7, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Formålet med forslaget er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fremover har mulighed for at investere i andele, der svarer til de andele i afdelinger i for eksempel specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i efter de gældende regler.

Gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde vil medføre introduktion af kapitalforeninger, der blandt andet vil omfatte de hidtidige specialforeninger (placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger), godkendte fåmandsforeninger, registrerede professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger. Kapitalforeninger er omfattet af forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Specialforeninger og fåmandsforeninger m.v. vil efter forslaget ikke længere være omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., ligesom de ikke længere er under direkte tilsyn. Det medfører blandt andet, at specialforeninger fremover ikke er omfattet af lovregler om placeringsgrænser som de, der fremgår af kapitel 15 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Placeringsbestemmelserne vil alene være reguleret i vedtægterne. I forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er der dog fastsat en række krav til kapitalforeningers struktur og opbygning. Det er et krav, at kapitalforeninger skal administreres af en forvalter, der er under tilsyn i medfør af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Det samme gælder for fåmandsforeninger, der er godkendt af Finanstilsynet, bortset fra, at de efter den gældende lov om investeringsforeninger m.v. kan investere som såvel investeringsforeninger som specialforeninger.

Professionelle foreninger, der har nogle af de samme karakteristika som investeringsforeninger og specialforeninger, er i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. reguleret i begrænset omfang. De er ikke under tilsyn, men bliver registreret af Finanstilsynet. Investering i andele i professionelle foreninger har hidtil været omfattet af den gældende § 69, stk. 1, nr. 7, litra b, i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, litra b, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, i lov om arbejdsskadesikring. De professionelle foreninger, der i dag er registreret af Finanstilsynet, bliver fremover omfattet af reglerne i kapitel 23 om kapitalforeninger i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

De ikkegodkendte fåmandsforeninger, der er et alternativ til skønsmæssig porteføljepleje, og som hidtil er blevet registreret i Erhvervsstyrelsen med hjemmel i § 224 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. bliver også kapitalforeninger efter forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har hidtil kunnet investere i andele i ikkegodkendte fåmandsforeninger i medfør af den gældende § 69, stk. 1, nr. 7, litra c, i overensstemmelse med de i bestemmelsen anførte krav. Hvis investeringerne ikke har været omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, litra c, har de typisk været unoterede kapitalandele omfattet af § 69, stk. 1, nr. 12, i lov om arbejdsskadesikring.

Det foreslås at anvende betegnelsen UCITS i stedet for »investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler«, da »UCITS« bliver anvendt i de fleste tilfælde i såvel i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. som i den gældende lov om finansiel virksomhed og i lovforslaget. Det omfatter både UCITS, der har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land og danske UCITS, der omfatter investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde. Det svarer til de hidtil gældende regler.

Endvidere kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring investere i andele i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, hvor vedtægterne indeholder de i forslaget til § 70 d, stk. 1, og 70 e, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring anførte begrænsninger. Hvis disse krav til vedtægterne ikke er opfyldt, vil investeringen typisk skulle henføres til § 69, stk. 1, nr. 12, i lov om arbejdsskadesikring som unoterede kapitalandele.

Forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde omfatter også forvaltere af andre former for kollektive investeringsordninger, herunder hedgeforeninger, der i dag er reguleret i og under tilsyn i medfør af den gældende lov om investeringsforeninger m.v. og kollektive investeringsordninger, der ikke er under tilsyn i dag. Det gælder f.eks. ejendomsfonde og equityfonde, der er karakteristiske ved, at de investerer i virksomheder. Der er ikke fundet grundlag for at foreslå, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter forslaget til § 69, stk. 1, nr. 7, skal kunne investere i de øvrige former for alternative investeringsfonde, da det ville være en udvidelse af investeringsområdet efter disse bestemmelser. Sådanne investeringer henføres i stedet for under § 69, stk. 1, nr. 12, i lov om arbejdsskadesikring.

Endelig foreslås det som noget nyt, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, når de opfylder de krav, der stilles til kapitalforeninger. Det medfører, at de udenlandske investeringsinstitutter for at kunne henføres til § 69, stk. 1, nr. 7, udover at opfylde de vedtægtsmæssige krav, jf. § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring på samme måde som kapitalforeninger skal være under en vis form for regulering. De skal også administreres af et selskab, der er under tilsyn. Hvis de udenlandske investeringsinstitutter ikke opfylder de nævnte krav, vil investeringen typisk skulle henføres til § 69, stk. 1, nr. 12, i lov om arbejdsskadesikring som unoterede kapitalandele.

Betegnelsen »udenlandske investeringsinstitutter« anvendes i placeringsbestemmelserne om udenlandske institutter for kollektiv investering, der svarer til kapitalforeninger.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal, når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring investerer i andele i udenlandske investeringsinstitutter, kunne måle og risikostyre de andele, som de investerer i. Det er en almindelig betingelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring investeringer. Det medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også ved disse investeringer skal kende den virksomhed, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdom investerer i.

Til nr. 3 (§ 70, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsskadesikring)

Den foreslåede ændring af § 70, stk. 1, nr. 4, er en følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Forslaget til § 70, stk. 1, nr. 4, fastsætter en samlet grænse på 40 pct. for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring investeringer, der hver udgør mere end 5 pct. af formuen, i aktiver, jf. § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12. Det er en forudsætning, at aktiverne er udstedt eller garanteret af en række nærmere oplistede virksomheder, UCITS og kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter. Den gældende bestemmelse henviser til en række foreningstyper, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, der reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. På denne baggrund og da det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, jf. forslaget til § 69, stk. 1, nr. 7, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 4 (§ 70 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsskadesikring)

Den foreslåede ændring af § 70 a, stk. 4, 1. pkt., er en følge af gennemførelse af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

§ 70 a, stk. 4, 1. pkt., undtager midler placeret i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, fra at være omfattet af placeringsgrænserne i stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2. Da den gældende bestemmelse nævner »foreninger«, der fremover omfattes af begrebet »kapitalforeninger«, som reguleres i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, og da det også foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i andele i udenlandske investeringsinstitutter, er der behov for en nyaffattelse.

Til nr. 5 og 6 (§§ 70 b og 70 c i lov om arbejdsskadesikring)

Forslaget til § 70 b giver Finanstilsynet mulighed for i en tidsbegrænset periode at dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4, i lov om arbejdsskadesikring.

Forslaget til § 70 c bemyndiger Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12 nævnte aktivgrupper.

Den foreslåede nyaffattelse af § 70 b svarer til ordlyden af den gældende § 70 c, mens den foreslåede nyaffattelse af § 70 c svarer til ordlyden af § 70 c i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009.

Det er således konstateret, at der ved en ændring af lov om arbejdsskadesikring i lov nr. 1556 af 21. december 2010 er sket en fejl. Hensigten med lovændringen var at udvide dispensationsbestemmelsen i den daværende § 70 b til også at omfatte § 70, stk. 1. Ved en fejltagelse indsatte man den ændrede ordlyd i § 70 c i stedet for i § 70 b. § 70 c kom således til at indeholde den udvidede dispensationsbestemmelse, mens § 70 b beholdt sin hidtidige ordlyd.

Nyaffattelserne af §§ 70 b og 70 c skal sikre, at der rettes op på den fejlagtige ændring i lov nr. 1556 af 21. december 2010.

Til nr. 7 ( §§ 70 d og 70 e i lov om arbejdsskadesikring)

Det foreslås at indføre to nye bestemmelser, hvoraf det fremgår, hvilke begrænsninger en kapitalforenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter skal indeholde, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan henføre investeringen til § 69, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 70 d, stk. 1, nr. 1, fastsætte, at foreningen eller det udenlandske investeringsinstitut på investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen. Kravet om indløsning af formuen stilles i dag til specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v.

Fremover kan kapitalforeninger etableres på forskellige måder men for at sikre en investorbeskyttelse, som svarer til den gældende, er det nødvendigt, at det eksplicit fremgår af kapitalforeningens vedtægter, at investorens andel af formuen på investors anmodning skal indløses med midler, der hidrører fra formuen. Dette krav medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring altid vil kunne afhænde sine andele i en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 70 d, stk. 1, nr. 2, fastsætte, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen for at indløse investorers andele af formuen, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler. Den gældende lov om investeringsforeninger m.v. fastsætter sådanne krav, men da disse bestemmelser udgår som følge af gennemførelsen af FAIF-direktivet i forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er det nødvendigt at stille krav om, at kapitalforeninger fremover skal fastsætte begrænsninger i deres virksomhed i vedtægterne, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter forslaget til § 69, stk. 1, nr. 7, kan investere i deres andele. Dette krav skal ses ud fra hensynet til investorbeskyttelse. Tilsvarende gælder for udenlandske investeringsinstitutter omfattet af bestemmelsen.

Kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter skal efter det foreslåede § 70 d, stk. 1, nr. 3, fastsætte, at afdelinger af foreningen eller investeringsinstituttet skal placere deres formue i likvide midler, herunder valuta, samt i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed nævnte finansielle instrumenter i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. og i nr. 4 er det fastsat, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om risikospredning, som er nærmere beskrevet i det foreslåede § 70 e, stk. 1.

Kravene skal sikre, at foreningens eller det udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansielle instrumenter, der svarer til de instrumenter, danske UCITS kan investere i, og ud fra bestemmelser om risikospredning. Kravene i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, skal afspejle de spredningsregler, der gælder for specialforeninger i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget til handel på et reguleret marked.

Endvidere foreslås det i en ny § 70 e, stk. 1, at der skal være regler om spredning af den enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at formuen skal placeres inden for de i stk. 1, nr. 1-6 nævnte grænser. Baggrunden for, at der foreslås krav til vedtægterne for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis andele, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan placere sin formue, er, at specialforeningerne m.v. i dag har risikospredningsregler, der er lidt videre, end de regler, der gælder for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde). Med forslaget videreføres disse regler for de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også fremover kan investere som i dag. Forslaget benytter terminologien »finansielle instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforeninger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og udenlandske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsregler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investeringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fondsregler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med vedtægter.

For at sikre, at investeringerne, jf. § 69, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring fremover har samme risiko som i dag, er det nødvendigt, at afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter har regler om finansielle instrumenter og risikospredning for deres investeringer, der svarer til dem, der gælder i dag.

Forslaget tager udgangspunkt i de bestemmelser, der i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. gælder for specialforeningers spredning af deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye bestemmelse.

- Nr. 1 svarer til § 142, stk. 1, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 2 svarer til § 142, stk. 2, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 3 svarer til § 142, stk. 3, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 4 svarer til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk. 5, i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (placeringsforeninger).

- Nr. 5 svarer til § 143 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (pengemarkedsforeninger).

- Nr. 6 svarer til § 144 i den gældende lov om investeringsforeninger m.v. (investeringsinstitutforeninger).



Dispensationsbestemmelsen foreslås ændret, så den også omfatter de to nye bestemmelser i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, om kravene til vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut, som er omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, i lov om arbejdsskadesikring.

Formålet er at undgå en indsnævring af dispensationsadgangen i forhold til gældende ret. I den gældende § 69, stk. 1, nr. 7, er vedtægtskravene indeholdt i henvisningen til lov om investeringsforeninger m.v., men det vil med forslaget blive reguleret i to nye bestemmelser, § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1.

Til nr. 8 (§ 71, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring)

Den foreslåede ændring i § 71, stk. 1, er en konsekvens af forslaget om indsættelse af de nye bestemmelser i § 70 d og § 70 e, i lov om arbejdsskadesikring der på samme måde som de øvrige investeringsregler for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil blive omfattet af Finanstilsynets tilsyn.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven ligesom den nyaffattede lov om investeringsforeninger m.v. træder i kraft den 22. juli 2013, der er den dato, hvor foreninger, virksomheder og økonomiske enheder, der bliver omfattet af reglerne om alternative investeringsfonde de såkaldte AIF'er, skal opfylde kravene i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Imidlertid foreslås det i stk. 2, at § 1, nr. 1-41, og § 1, nr. 48-55, træder i kraft den 22. juli 2014. Det skal ses i sammenhæng med, at lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, der regulerer strukturen i kapitalforeninger, træder i kraft den 22. juli 2013, og at lov om investeringsforeninger m.v. bortset fra overgangsbestemmelserne træder i kraft den 22. juli 2014. I perioden mellem den 22. juli 2013 og den 21. juli 2014 forventes det, at de fleste specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger ændrer status, så de bliver kapitalforeninger. Derfor skal der være mulighed for, at forsikringsselskaber, pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan investere i andele i de nuværende specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger og i andele i kapitalforeninger, når de nævnte foreninger har bragt deres virksomhed og vedtægter i overensstemmelse med kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. De øvrige bestemmelser, jf. § 1, nr. 1-41, og § 1, nr. 48-55, træder med forslaget i kraft samtidig med, at lov om investeringsforeninger m.v. ophæves den 21. juli 2014.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til overgangsbestemmelserne i §§ 10-11.

Med stk. 3 foreslås det, at § 2, nr. 6, og §§ 3-5, træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende. De omfattede bestemmelser indebærer en konsekvensrettelse, idet der med lov nr. 1287 af 19. december 2012 blev nedsat et makroprudentielt råd, Det Systemiske Risikoråd, til hvilket Finanstilsynet skal kunne videregive relevante fortrolige oplysninger til. Derudover rettes der med § 4, nr. 2 op på, at der ved såvel lov nr. 1231 af 18. december 2012 som lov nr. nr. 1287 af 19. december 2012 blev indsat nyt § 34 d i kapitel 8 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der blev dermed vedtaget to §§ 34 d med modsatrettet indhold.

Til § 10

Forslaget til stk. 1-5 sikrer, at forsikringsselskaber, pensionskasser, firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan fortsætte med at investere i andele i specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger indtil den 22. juli 2014, eller til at foreningerne har ændret status til kapitalforeninger, hvis virksomhederne investerede i andele i disse foreninger, da loven trådte i kraft den 22. juli 2013.

Til § 11

Der foreslås i stk. 1 en overgangsbestemmelse, der skal sikre, at investeringsforvaltningsselskaber, der endnu ikke har søgt om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan administrere kapitalforeninger indtil den 21. juli 2014. Denne dag er den seneste dag, hvor et investeringsforvaltningsselskab, der ønsker at forvalte kapitalforeninger, kan søge om tilladelse hertil. Efter den 21. juli 2014 er investeringsforvaltningsselskaber, der har søgt om, men endnu ikke har fået tilladelse, omfattet af overgangsbestemmelsen i § 192 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, indtil de får tilladelse som forvalter. Hvis et investeringsforvaltningsselskab ikke får tilladelse som forvalter, skal det ophøre med at forvalte kapitalforeninger. Med forslaget sikres det, at investeringsforvaltningsselskaber, der i dag administrerer specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, andre kollektive investeringsordninger eller ikkegodkendte fåmandsforeninger, har tilladelse til at administrere disse foreninger frem til den 21. juli 2014, også hvis foreningerne ændrer deres virksomhed og vedtægter og bliver kapitalforeninger inden den 21. juli 2014.

I forslaget til stk. 2 er indsat en overgangsbestemmelse, som fastslår, at investeringsforvaltningsselskaber omfattet af stk. 1, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, og professionelle foreninger fortsat skal medregne disse foreningers formue ved opgørelse af basiskapitalen. Endvidere skal investeringsforvaltningsselskaberne ved opgørelsen efter § 141, stk. 1, medregne formuen i kapitalforeninger, som de administrerer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 40

Færøerne og Grønland

Til § 12

Af bestemmelsen fremgår det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at ændringerne af lov om firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring ikke kan sættes i kraft for Færøerne.

Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 3, at ændringerne af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring ikke kan sættes i kraft for Grønland.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

   
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2012, § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest § 5 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 29, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 201, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97,og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1092/2010/EU af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3,« og »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20,« og efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1,« indsættes: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009 nr. L 302, s. 32-96,« og efter »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97,« indsættes: »dele af Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende nr. L 176 s. 42-61, og dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende nr. L 176 side 16-27,«.
§ 5, stk. 1, nr. 1-4 ---
 
2. § 5, stk. 1, nr. 5, affattes således:
5)
Administrationsselskab:
Et selskab, hvis almindelige virksomhed er administration af UCITS, jf. nr. 26.
 
»5)
Administrationsselskab:
Et selskab, som kan administrere UCITS (i Danmark: Investeringsforvaltningsselskab).«
   
§ 10. Virksomheder, der udøver aktiviteter som nævnt i bilag 6, er investeringsforvaltningsselskaber og skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskaber.
Stk. 2 ---
 
3. § 10, stk. 1, affattes således:
»Virksomheder skal have tilladelse som investeringsforvaltningsselskab for at udføre den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS, jf. bilag 6. Investeringsforvaltningsselskaber må i øvrigt kun udføre virksomhed som nævnt i stk. 2, § 10 a og § 28.«
   
Stk. 3. Administrationsselskaber, herunder investeringsforvaltningsselskaber, har eneret til at administrere UCITS, herunder investeringsforeninger. Endvidere har investeringsforvaltningsselskaber eneret til at administrere specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, som er godkendt eller registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
 
4. § 10, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber og administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, og §§ 30 eller 31, har eneret til at udøve den daglige ledelse af investeringsforeninger og administrere andre UCITS.«
   
§ 43, stk. 1-4 ---
  
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger.
 
5. I § 43, stk. 5, udgår », specialforeninger og hedgeforeninger«.
   
§ 52. Pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået godkendelse af Finanstilsynet som depotselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening, skal som disses depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS' eller forenings interesse.
 
6. § 52 affattes således:
»§ 52. Pengeinstitutter og filialer af kreditinstitutter med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som Finanstilsynet har godkendt som depotselskab, jf. § 2, stk. 1, nr. 12, i lov om investeringsforeninger m.v., for en dansk UCITS, skal som depotselskab handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende danske UCITS' interesse.«
   
§ 54. Når investeringsforvaltningsselskaber udfører porteføljepleje for UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger, herunder formidler værdipapirer for disse, er de pågældende UCITS og foreninger omfattet af den samme beskyttelse som kunder efter § 72.
 
7. I § 54, stk. 1, udgår », specialforeninger, professionelle foreninger, fåmandsforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger,« og »og foreninger«.
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje for kunder, skal på forhånd aftale med kunden, om investeringsforvaltningsselskabet må placere kundens porteføljemidler eller en del heraf i andele i UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer.
 
8. I § 54, stk. 2, udgår »specialforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger eller andre kollektive investeringsordninger,«.
   
§ 77, stk. 1, nr. 1-2 ---
  
3)
erhverve kapitalandele, bortset fra andele i danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
 
9. I § 77, stk. 1, nr. 3, ændres »specialforeninger, hedgeforeninger« til: »kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.
4)
erhverve positioner i fremmed valuta, bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af værdipapirer, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
  
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
 
10. I § 77, stk. 2, ændres »specialforeninger, hedgeforeninger« til: »kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.
   
§ 98. Investorerne i de UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger og ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, har ret til gennem et investorforum at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet. Investor- og forbrugerorganisationer har adgang til over for investorforummet at foreslå kandidater til bestyrelsen. Valget gennemføres på et valgmøde eller ved elektronisk afstemning efter regler fastsat i investeringsforvaltningsselskabets vedtægter. Investorerne kan lade sig repræsentere ved fuldmægtig.
 
11. § 98, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Investorerne i de UCITS, som et investeringsforvaltningsselskab administrerer, og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, har ret til gennem et investorforum at vælge ét medlem af bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet.«
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskabets vedtægter skal fastsætte, om investorerne kan stemme i forhold til deres relative andel af den formue, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer for UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v., og investorer, med hvem investeringsforvaltningsselskabet har indgået en aftale om skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 4, jf. § 10, stk. 2, eller om hver investor har én stemme uanset det investerede beløb. Stemmer investorerne efter deres relative andel af formuen, beregnes antallet af stemmer på grundlag af den indre værdi efter den sidst offentliggjorte kurs eller kursen på en forud fastlagt dato.
 
12. I § 98, stk. 2, udgår »specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger, professionelle foreninger, ikkegodkendte fåmandsforeninger, investorer i andre kollektive investeringsordninger, jf. § 195 i lov om investeringsforeninger m.v.,«
Stk. 3. Når et investeringsforvaltningsselskab alene administrerer investeringsforeninger, SIKAV'er, specialforeninger, hedgeforeninger, godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger, som ejer selskabet, jf. § 17, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er selskabet undtaget fra kravet i stk. 1 om at etablere et investorforum, såfremt mindst ét medlem af den eller de administrerede foreningers og SIKAV'ers bestyrelser vælges som medlem af investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.«
 
13. § 98, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Når et investeringsforvaltningsselskab alene administrerer investeringsforeninger, SIKAV'er og kapitalforeninger, som ejer selskabet, jf. § 26, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., er selskabet undtaget fra kravet i stk. 1 om at etablere et investorforum, såfremt mindst ét medlem af den eller de administrerede foreningers og SIKAV'ers bestyrelser vælges som medlem af investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse.«
   
§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en person kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, en specialforening, en professionel forening eller en fåmandsforening, såfremt den pågældende forening ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende forening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de foreninger eller investeringsordninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber. Bestyrelsen eller direktionen kan dog give tilladelse til, at de pågældende personer kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28.
 
14. § 99 affattes således:
»§ 99. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan kun give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at en direktør eller ansat kan være bestyrelsesmedlem i eller deltage i ledelsen eller driften af en investeringsforening, såfremt investeringsforeningen ikke administreres af investeringsforvaltningsselskabet, og såfremt der ikke er personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den pågældende investeringsforening og investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse. Den pågældende må ikke varetage hvervet som bestyrelsesformand.
Stk. 2. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse eller direktion kan ikke give tilladelse i henhold til § 80, stk. 1 og 2, til, at direktører og andre ledende medarbejdere kan være bestyrelsesmedlemmer i eller deltage i ledelsen eller driften af depotselskabet eller et andet selskab, som en af de investeringsforeninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer, har indgået væsentlige aftaler med, eller i et selskab, der er koncernforbundet med disse selskaber.
Stk. 3. Bestyrelsen eller direktionen kan uanset stk. 2 dog give tilladelse til, at en direktør eller ansatte kan være bestyrelsesmedlemmer i investeringsforvaltningsselskabets datterselskaber eller koncernforbundne selskaber, der ville kunne være datterselskaber, jf. § 28.«
   
§ 100. Et investeringsforvaltningsselskab skal have en tilstrækkelig kvalificeret bemanding og den fornødne faglige ekspertise til at
 
15. I § 100, nr. 1, udgår »herunder investeringsforeninger og andre foreninger,«.
1)
varetage administrationen af den type UCITS, herunder investeringsforeninger og andre foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet administrerer,
  
2)
vurdere varetagelsen af de opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet har delegeret, jf. §§ 102-105,
  
3)
kunne træffe investeringsbeslutninger for de administrerede foreninger og UCITS og
 
16. I § 100, nr. 3, udgår »foreninger og«.
4)
vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en forenings bestyrelse eller investeringsforvaltningsselskabets bestyrelse har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende en forenings eller en UCITS' formue.
 
17. § 100, nr. 4, affattes således:
»4) vurdere de foretagne investeringer og opnåede resultater, når en investeringsforenings bestyrelse eller et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse for en SIKAV eller værdipapirfond har indgået aftale om porteføljepleje vedrørende den pågældende UCITS' eller en afdelings formue.«
   
§ 101. Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og hedgeforeninger handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS eller foreningens interesse.
 
18. § 101, stk. 1, affattes således:
»Investeringsforvaltningsselskaber skal ved administration af UCITS handle uafhængigt og udelukkende i den pågældende UCITS' interesse.«
Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal i den daglige ledelse varetage interesserne for den eller de UCITS og foreninger, de administrerer, bedst muligt.
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskabers bestyrelse skal
 
19. I § 101, stk. 2, udgår »og foreninger«.
1)
fastsætte en politik vedrørende interessekonflikter mellem UCITS, foreninger, afdelinger og andelsklasser indbyrdes samt mellem disse på den ene side og investeringsforvaltningsselskabet og andre selskaber, det indgår i koncern med, og andre aftalepartnere henholdsvis investeringsforvaltningsselskabets andre kunder på den anden side,
 
20. I § 101, stk. 3, nr. 1, udgår »foreninger,«, og efter »kunder« indsættes: », herunder kapitalforeninger,«.
2)
kunne påvise interessekonflikter, som kan skade en UCITS' eller en forenings investorer,«.
 
21. I § 101, stk. 3, nr. 2, udgår »eller en forenings«.
3)
begrænse interessekonflikter mest muligt og,
  
4)
når der er risiko for, at nogle af de administrerede enheders eller kunders interesser skades, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, forening eller kunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.
 
22. § 101, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, som er gennemført for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at garantere, at risikoen for at skade en UCITS, kapitalforening eller investor undgås, i det konkrete tilfælde informere den pågældende UCITS, kapitalforening eller kunde om interessekonflikternes generelle indhold, inden parterne indgår aftale eller, hvis der er indgået aftale, når interessekonflikten er konstateret.«
    
Stk. 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af foreninger og UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af foreninger, underlagt den enkelte forenings bestyrelses instruktionsbeføjelse og i forhold, der vedrører UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i den pågældende UCITS hjemland.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan investeringsforvaltningsselskaber skal påvise og begrænse interessekonflikter.
 
23. § 101, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Når et investeringsforvaltningsselskab tillige har tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje, skal det opretholde en klar adskillelse mellem denne porteføljepleje og administration af UCITS. Investeringsforvaltningsselskabet er i forhold, der vedrører administration af investeringsforeninger, underlagt den enkelte investeringsforenings bestyrelses instruktionsbeføjelse og i forhold, der vedrører andre UCITS, selskabets bestyrelses instruktionsbeføjelse, medmindre der gælder andre regler i en udenlandsk UCITS' hjemland.«
   
§ 102, stk. 1 ---
  
Stk. 2. Bestyrelsen kan uanset stk. 1 ikke træffe beslutning om at delegere kerneopgaver, jf. stk. 7. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipapirfonds eller UCITS' og dens investorers interesser.«
 
24. § 102, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bestyrelsen kan indgå aftaler om porteføljepleje med en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 103, stk. 1, og som ikke er depotselskab for SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS eller et andet selskab, hvis interesser kan være i strid med den pågældende SIKAV's, værdipapirfonds eller udenlandske UCITS' og dens investorers interesser.«
   
§ 102, stk. 3-6 ---
 
25. § 102, stk. 7, ophæves.
Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver, jf. stk. 2, og om, hvordan foreningen skal følge op på delegerede opgaver.
  
   
§ 103. Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.
Stk. 2 ---
Stk. 3 ---
 
26. § 103, stk. 1, affattes således:
»Et investeringsforvaltningsselskab skal sikre sig, at de virksomheder, som selskabet delegerer opgaver til, er kvalificerede og i stand til at varetage de pågældende opgaver. I de tilfælde, hvor delegationen vedrører investeringsforvaltningen, må bestyrelsen kun delegere opgaver til virksomheder, som har tilladelse til eller er registrerede med henblik på forvaltning af aktiver, jf. dog § 102, stk. 2, og som er underlagt tilsyn.«
   
  
27. I § 103 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Bestyrelsen kan kun delegere opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen til virksomheder, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når Finanstilsynet kan samarbejde med tilsynsmyndighederne i det pågældende land.«
   
§ 105, stk. 1 ---
  
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for, hvilke aftaler der er omfattet af underretningspligten, og dennes form.
 
28. § 105, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om hvornår betingelserne i stk. 1, § 102, stk. 1-3 og 5, og §§ 103 - 104 er opfyldt, hvornår et investeringsforvaltningsselskab anses for at have delegeret opgaver i et sådant omfang, at selskabet anses for et tomt selskab efter § 102, stk. 6, og ikke længere kan anses for at administrere SIKAV'en, værdipapirfonden eller den udenlandske UCITS, og hvilke opgaver, der i relation til delegation, anses for væsentlige.«
   
Særlige regler for depotselskaber for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger
 
29. Overskriften før § 106 affattes således:
»Særlige regler for depotselskaber for danske UCITS«
   
§ 106. Et depotselskab skal forvalte og opbevare en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings finansielle aktiver (formuen) særskilt for den danske UCITS' eller foreningens afdelinger. Depotselskabet skal kunne yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet for den danske UCITS, specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen.
 
30. I § 106, stk. 1, udgår », specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings og fåmandsforenings« og »eller foreningens« og », specialforeningen, hedgeforeningen, den professionelle forening eller fåmandsforeningen«.
Stk. 2. Depotselskabet skal påse, at
  
1)
en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings emission og indløsning samt mortifikation af investorernes andele foretages i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. og vedtægterne eller fondsbestemmelserne,
 
31. I § 106, stk. 2, nr. 1-3 og 5, udgår », specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings«.
2)
finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der sælges for den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning, kun udleveres mod, at salgssummen (modydelsen) indbetales til depotselskabet,
 
32. I § 106, stk. 2, nr. 2, 3 og 7, ændres »§ 3« til: »§ 2«.
3)
betaling for finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., der købes for den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings regning, kun finder sted mod levering af de finansielle instrumenter til depotselskabet,
  
4)
aktiver tilhørende den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, professionelle forening eller fåmandsforening, som er stillet til sikkerhed for disses forpligtelser, tilbageleveres til depotselskabet, når den sikrede fordring er indfriet,
 
33. I § 106, stk. 2, nr. 4, udgår », specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening«.
5)
udbetaling af udbytte eller henlæggelse af overskud til forøgelse af formuen foregår i overensstemmelse med den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionelle forenings eller fåmandsforenings vedtægter eller fondsbestemmelser,
  
6)
værdien af en dansk UCITS', specialforenings eller fåmandsforenings beholdning af pantebreve ansættes i overensstemmelse med reglerne herom,
 
34. I § 106, stk. 2, nr. 6, udgår », specialforenings eller fåmandsforenings«.
7)
en dansk UCITS', specialforenings eller hedgeforenings køb og salg af finansielle instrumenter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., sker i overensstemmelse med § 51 i lov om investeringsforeninger m.v. og
 
35. I § 106, stk. 2, nr. 7, udgår », specialforenings eller hedgeforenings«.
?
36. I § 106, stk. 2, nr. 7, ændres »§ 51« til: »§ 70«.
8)
køb og salg af andre aktiver, herunder pantebreve, foretages til priser, der ikke er mindre fordelagtige end dagsværdien.«
  
Stk. 3. ---
Stk. 4 ---
Stk. 5 ---
  
Stk. 6. Finanstilsynet kan udstede nærmere regler om
 
37. I § 106, stk. 6, nr. 1 og 4, udgår », specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger«.
1)
depotselskabets pligter over for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger det er depotselskab for,
  
2)
depotselskabets pligter over for en dansk UCITS, der administreres af et administrationsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
  
3)
depotselskabets pligt til at underrette et feederinstitut og dets depotselskab, jf. stk. 5,
  
4)
depotselskabets pligt til at underrette Finanstilsynet om forhold vedrørende danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger det er depotselskab for, og om
  
5)
indholdet af den i stk. 3 nævnte aftale.
  
   
§ 107. Depotselskabet er over for den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, godkendte fåmandsforening eller professionelle forening ansvarligt for enhver skade, den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, godkendte fåmandsforening eller professionelle forening måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af den danske UCITS', specialforenings, hedgeforenings, godkendte fåmandsforenings eller professionelle forenings formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.
 
38. § 107 affattes således:
»§ 107. Depotselskabet er over for den danske UCITS ansvarligt for enhver skade, som den danske UCITS måtte lide som følge af manglende eller mangelfuld opfyldelse af selskabets forpligtelser. Depotselskabet er ansvarligt, selv om depotselskabet overlader opbevaring af den danske UCITS' formue eller en del heraf til en anden depotfører. Depotselskabet kan ikke ved aftale fraskrive sig dette ansvar.«
   
§ 121, stk. 1 ---
  
Stk. 2. Til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, samt virksomheder, hvor flere finansielle virksomheder eller danske UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger i forening ejer en virksomhed, der udøver virksomhed, som den finansielle virksomhed må drive gennem en dattervirksomhed, eller en virksomhed, der er accessorisk til den finansielle virksomhed, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i § 117, stk. 1, kan videregivelse efter stk. 1 ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier, og hvis videregivelsen er nødvendig for, at den virksomhed, som oplysninger videregives til, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til privatkunden ikke overstiger denne interesse.
 
39. I § 121, stk. 2, udgår », specialforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger eller hedgeforeninger«.
   
§ 125, stk. 1-2 ---
  
Stk. 3. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kravet i stk. 2, nr. 3 og 4, medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. § 141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 2, nr. 3, nævnte selskaber kan ved opgørelse af tillægget foretage et fradrag på 875.000 euro, og de i stk. 2, nr. 4, nævnte selskaber kan foretage et fradrag på 175.000 euro. Tillægget kan maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund af det reviderede årsregnskab. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det efterfølgende år.
 
40. I § 125, stk. 3, ændres »Tillægget kan« til: »Basiskapitalen og tillægget skal«.
   
§ 141. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3, medregnes formuen i UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere.
 
41. § 141, stk. 1, affattes således
»Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125, stk. 3, medregnes formuen i UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere, samt formuen i alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte.«
   
§ 162, stk. 1, nr. 1-7 ---
  
8)
Andele i
 
42. § 162, stk. 1, nr. 8, affattes således:
»8) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 162 a og § 162 b anførte begrænsninger.«
 
a)
investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger m.v.,
 
 
b)
placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for danske UCITS, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v., og
 
 
c)
andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for danske UCITS, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
  
Stk. 2 ---
Stk. 3 ---
Stk. 4 ---
  
   
  
43. Efter § 162 indsættes:
»§ 162 a. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal indeholde bestemmelser om:
  
1)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.
  
2)
At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.
  
3)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
  
4)
Bestemmelser om risikospredning, jf. § 162 b.
   
  
§ 162 b. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
  
1)
kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
  
2)
kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
  
3)
fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,
  
4)
kan investeres i
   
a)
obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller
   
b)
særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
  
5)
udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
  
6)
kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
   
§ 163, stk. 1, nr. 1-3 ---
  
4)
Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.
 
44. § 163, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, der for hver virksomhed og afdeling af en forening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.«
   
§ 164, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3 og 5-7, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 5-8, og stk. 2 samt § 163, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3.
 
45. I § 164, stk. 4, 1. pkt., ændres »investeringsinstitutter og foreninger« til: »UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter«.
   
§ 166, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. § 163, stk. 1, nr. 4, og § 164, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.
Stk. 5. § 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i danske UCITS, specialforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætning af, at disse danske UCITS', specialforeningers, professionelle foreningers beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i §§ 158-169 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.
 
46. § 166, stk. 4 og 5, affattes således:
»Stk. 4. § 163, stk. 1, nr. 4, og § 164, stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.
Stk. 5. § 163, stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på midler placeret i andele i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, under forudsætning af, at disse UCITS', kapitalforeningers eller udenlandske investeringsinstitutters beholdning af aktiver medgår ved opgørelsen af placeringen af midlerne omfattet af stk. 3, og at bestemmelserne i §§ 158-169 med de i stk. 4 nævnte undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.«
   
§ 168. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 162, § 163, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, 1. pkt., og § 164, stk. 1, nr. 2-8, og stk. 2-5.
 
47. I § 168 ændres »§ 162« til: »§§ 162-162 b«.
   
§ 346 a. Finanstilsynet kan samarbejde med andre danske myndigheder for at sikre overholdelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven vedrørende investeringsforvaltningsselskabers administration af danske UCITS og foreninger godkendt af Finanstilsynet og UCITS med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og depotselskabsfunktionen for de nævnte UCITS og foreninger. Finanstilsynet kan delegere opgaver til andre myndigheder, der er danske, organer eller personer.
 
48. I § 346 a udgår »og foreninger godkendt af Finanstilsynet« og »og foreninger«.
   
§ 350. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis
 
49. I § 350, stk. 1, nr. 1, udgår », specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers«.
1)
virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes, de danske UCITS', specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller
  
2)
der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.
  
   
§ 355, stk. 1-2, nr. 1-13 ---
  
14)
UCITS, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger, når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer den pågældende UCITS, specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning.
 
50. I § 355, stk. 2, nr. 14, udgår », specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger« og », specialforeningen, fåmandsforeningen eller den kollektive investeringsordning«.
   
§ 361, stk.1, nr. 1-9 ---
  
10)
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved udgangen af året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af danske UCITS og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.
 
51. I § 361, stk. 1, nr. 10, 3. pkt., udgår »og specialforeninger«, og »værdipapirer« ændres til: »andele«
   
§ 362, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. Hedgeforeninger betaler årligt 25.000 kr. pr. forening eller pr. afdeling plus 0,02 promille af deres samlede balance.
 
52. § 362, stk. 4, ophæves.
   
§ 367. Danske UCITS, specialforeninger og fåmandsforeninger betaler årligt 4,4 pct. af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 361 og 362.
 
53. I § 367, stk. 1, udgår », specialforeninger og fåmandsforeninger«.
Stk. 2. Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr. pr. danske UCITS eller forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede balance.
 
54. § 367, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgiften fordeles med 10.000 kr. pr. dansk UCITS plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i forhold til den enkelte UCITS' andel af de af stk. 1 omfattede danske UCITS' samlede balance.«
   
Bilag 6
 
55. Bilag 6 affattes således:
   
Investeringsforvaltningsvirksomhed
 
»Funktioner (opgaver) omfattet af kollektiv porteføljeforvaltning
   
1)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af danske UCITS, der har tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v.
 
1)
?
2)
Investeringsforvaltning.
?
Administration:
2)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af specialforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v.
  
a)
?
?
b)
c)
?
?
d)
?
e)
f)
?
g)
h)
?
i)
Juridiske og regnskabsmæssige tjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning.
Kundeforespørgsler.
Fastsættelse af den indre værdi samt emissions- og indløsningspriser (herunder selvangivelser).
Kontrol med overholdelse af Lovgivningen (compliance).
Ajourføring af investorregistre.
Fordeling af overskud (udlodning og henlæggelse af overskud).
Emission - og indløsning af andele.
Kontraktetablering (herunder udstedelse af investeringsbeviser).
Registrering.
3)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af professionelle foreninger, der er registreret i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
  
4)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af fåmandsforeninger, der er godkendt i henhold til lov om investeringsforeninger m.v.
  
5)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af hedgeforeninger, der har tilladelse efter lov om investeringsforeninger m.v.
  
6)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af andre kollektive investeringsordninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.
 
3)
Markedsføring«
7)
Investeringsforvaltning, administration og markedsføring af UCITS, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
  
   
  
§ 2
   
  
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 231 i lov nr. 456 af 18. maj 2012 og senest ved § 11 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 46 d, stk. 1, nr. 1-6 ---
  
7)
Andele i
  
 
a)
investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger m.v.«,
 
1. § 46 d, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 46 g, stk. 1, og § 46 h, stk. 1, anførte begrænsninger.«
 
b)
placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v., og
 
 
c)
andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
  
   
§ 46 e, stk. 1, nr. 1-3 ---
  
4)
Aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 4, 6, 7-9, 11 og 12, jf. dog stk. 2, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.
 
2. § 46 e, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, jf. dog stk. 2, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.«
   
§ 46 f, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 5 ---
 
3. § 46 f, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5, finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.«
   
  
4. Efter § 46 f indsættes:
»§ 46 g. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:
  
1)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.
  
2)
At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.
  
3)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
  
4)
Bestemmelser om risikospredning, jf. § 46 h.
    
  
§ 46 h. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
  
1)
kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
  
2)
kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
  
3)
fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,
  
4)
kan investeres i
   
a)
obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller
   
b)
særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
  
5)
udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
  
6)
kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 46 g anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.«
   
§ 50. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 46 d, § 46 e, stk. 1, nr. 4, og § 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6.
 
5. I § 50 ændres »og § 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6« til: »§ 46 f, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6, § 46 g og § 46 h«.
   
   
§ 66 a, stk. 1-5 ---
  
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
6. I § 66 a, stk. 6, indsættes som nr. 1: »1) Det Systemiske Risikoråd.«
Nr. 1-19 bliver herefter nr. 2-20.
1)
Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
  
2)
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
  
3)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
  
4)
Folketingets Ombudsmand.
  
5)
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
  
6)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
  
7)
Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af pensionskasser, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
  
8)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
  
9)
Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en kriseramt pen­sions­kasse, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
  
10)
Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
  
11)
Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
  
12)
Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
  
13)
En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
  
14)
Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
15)
Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
  
16)
Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en pensionskasse.
  
17)
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger samt organer etableret af dette udvalg, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
18)
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med pensionskasser, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
  
19)
Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
  
   
  
§ 3
   
  
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, § 37 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 8 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
   
§ 84 a, stk. 1-5 ---
  
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
1. I § 84 a, stk. 6, indsættes som nr. 1:
»1) Det Systemiske Risikoråd«.
Nr. 1-22 bliver herefter nr. 2-23.
1)
Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
  
2)
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
  
3)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som led i styrelsens opgaveløsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3.
  
4)
Folketingets Ombudsmand.
  
5)
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
  
6)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
  
7)
Folketingets stående udvalg vedrørende generelle økonomiske forhold i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, for så vidt angår krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
  
8)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
  
9)
Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.
  
10)
Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
  
11)
Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
  
12)
Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
  
13)
En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
  
14)
Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
15)
Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
  
16)
Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1.
  
17)
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
18)
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 11 og 12.
  
19)
Den auktionstilsynsførende i medfør af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen) til brug for, at denne kan udføre sine funktioner.
  
20)
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger modtaget som led i kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol, jf. § 83, stk. 2.
  
21)
Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
  
22)
Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), i det omfang oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.
  
   
  
§ 4
   
  
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, som ændret ved § 39 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 4 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 34 a, stk. 1-2 ---
  
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
1. I § 34 a, stk. 3, indsættes som nr. 1:
»1) Det Systemiske Risikoråd«.
1)
Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden tilsynslovgivning.
 
Nr. 1-9 bliver herefter nr. 2-10.
2)
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
  
3)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
  
4)
Folketingets Ombudsmand.
  
5)
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
  
6)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
  
7)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
  
8)
Tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har et væsentligt behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
9)
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med personers og virksomheders overholdelse af lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
  
   
  
2. § 34 c ophæves, og i stedet indsættes:
§ 34 c. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 2. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, jf. dog stk. 4. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.
 
»§ 34 c. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 2. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, jf. dog stk. 4. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning og der er faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10 hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer. Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre oplysningerne på virksomhedens hjemmeside gælder kun for juridiske personer.
Stk. 4. Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun, i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.
   
Lov nr. 1231 af 18. december 2012
  
   
§ 34 d. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
 
§ 34 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
   
Lov nr. 1287 af 19. december 2012
  
   
§ 34 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.
  
   
§ 34 e. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.
 
§ 34 e. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
   
§ 34 f. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
 
§ 34 f. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen som afsender.
  
§ 34 g. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af under­skrifts­krav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.«
   
  
§ 5
   
  
I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, som ændret ved § 36 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 5 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 7 i lov nr. 1383 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
   
§ 210, stk. 1-5 ---
  
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
1. I § 210, stk. 6, indsættes som nr. 1:
»1) Det Systemiske Risikoråd«.
1)
Offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
 
Nr. 1-18 bliver herefter nr. 2-19.
2)
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
  
3)
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
  
4)
Folketingets Ombudsmand.
  
5)
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
  
6)
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
  
7)
Folketingets stående udvalg vedrørende en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings, fåmandsforenings eller afdelings generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering af danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionel foreninger og fåmandsforeninger, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
  
8)
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
  
9)
Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde en nødlidende dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening, godkendt fåmandsforening eller afdeling heraf, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor.
  
10)
Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings, fåmandsforeningens eller en afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af en dansk UCITS', specialforenings, hedgeforenings, professionel forenings eller fåmandsforenings regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
  
11)
Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker samt Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
  
12)
En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
  
13)
Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
14)
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
  
15)
Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening.
  
16)
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
  
17)
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med udenlandske investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders og investeringsinstitutters likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 10 og 11.
  
18)
Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
  
   
  
§ 6
   
  
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 233 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og senest ved § 8 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 24 b, stk. 1, nr. 1-2 ---
  
3)
erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen eller
 
1. I § 24 b, stk. 1, nr. 3, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.
4)
---
  
    
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.
 
2. I § 24 b, stk. 2, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.
   
§ 26 b, stk. 1, nr. 1-6 ---
  
7)
Andele i
 
3. § 26 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk. 1, anførte begrænsninger.«
 
a)
investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger m.v.,
 
 
b)
kollektive investeringsordninger m.v.,
b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v., og
 
 
c)
andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.«
  
   
§ 26 d, stk. 1, nr. 1-3 ---
  
4)
Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.
 
4. § 26 d, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«
   
§ 26 e, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2, samt § 26 d, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.
 
5. § 26 e, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.«
   
§ 26 g ---
  
  
6. Efter § 26 g indsættes i kapitel 8:
»§ 26 h. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:
  
1)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.
  
2)
At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.
  
3)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
  
4)
Bestemmelser om risikospredning, jf. § 26 i, stk. 1.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
   
  
§ 26 i. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
  
1)
kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
  
2)
kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
  
3)
fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,
  
4)
kan investeres i
   
a)
obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller
   
b)
særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
  
5)
udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
  
6)
kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 26 h, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«
   
  
§ 7
   
  
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 234 i lov nr. 456 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og senest ved § 15 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 5 a, stk. 1, nr. 1-2 ---
  
3)
erhverve kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter erhvervelsen, eller
 
1. I § 5 a, stk. 1, nr. 3, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.
4)
---
  
   
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.
 
2. I § 5 a, stk. 2, ændres »investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger« til: »danske UCITS, kapitalforeninger«, og efter »omfattet af« indsættes: »§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i«.
Stk. 3 ---
  
Stk. 4 ---
  
Stk. 5 ---
  
Stk. 6 ---
  
Stk. 7 ---
  
Stk. 8 ---
  
  
3. I § 5 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 7 nævnte instrumenter.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
   
Stk. 9. Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i virksomheder, der er koncernforbundet med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
 
4. I § 5 a, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 1-8« til: »stk. 1-9«.
   
§ 6 b, stk. 1, nr. 1-6 ---
  
7)
Andele i
  
 
a)
investeringsinstitutter omfattet af EU-retlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger m.v.,
 
5. § 6 b, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1, anførte begrænsninger.«
 
b)
placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v., og
 
 
c)
andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
  
   
§ 6 d, stk. 1, nr. 1-3 ---
  
4)
Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og, fåmandsforeninger og professionelle foreninger der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.
 
6. § 6 d, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«
   
§ 6 e, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 6 d, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.
 
7. § 6 e, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 1-3.«
   
§ 6 h ---
  
  
8. Efter § 6 h indsættes:
»§ 6 i. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:
  
1)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.
  
2)
At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.
  
3)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
  
4)
Bestemmelser om risikospredning, jf. § 6 j, stk. 1.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
   
  
§ 6 j. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
  
1)
kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
  
2)
kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
  
3)
fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,
  
4)
kan investeres i
   
a)
obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller
   
b)
særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
  
5)
udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
  
6)
kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 6 i, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«
   
§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-9, §§ 5 b og 5 c samt kapitlerne 4 og 5.
 
9. I § 10, stk. 1, ændres »§ 5 a, stk. 3-9« til: »§ 5 a, stk. 3-10«.
   
  
§ 8
   
  
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010, § 232 i lov nr. 456 af 18. maj 2011 og senest ved § 9 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
   
§ 68. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2008 og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-70 a, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.
 
1. I § 68, stk. 1, 2. pkt., ændres »§§ 69-70 a« til: »§§ 69-70 a, § 70 d og § 70 e«.
   
§ 69, stk. 1, nr. 1-6 ---
  
7)
Andele i
 
2. § 69, stk. 1, nr. 7, affattes således:
»7) Andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, der svarer til kapitalforeninger, hvis kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts vedtægter indeholder de i § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, anførte begrænsninger.«
 
a)
investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger m.v.,
 
 
b)
placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v., og
 
 
c)
andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 142, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
  
   
§ 70, stk. 1, nr. 1-3 ---
  
4)
Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter, samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.
 
3. § 70, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, der for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.«
   
§ 70 a, stk. 1-3 ---
  
Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 70, stk. 1, nr. 1 og 3, betragtes som aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.
 
4. § 70 a, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 1-3.«
   
§ 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69 og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.
 
5. § 70 b affattes således:
»§ 70 b. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.«
   
§ 70 c. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 69, § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, og § 70 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 2-4.
 
6. § 70 c affattes således:
»§ 70 c. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 69, stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.«
   
  
7. Efter § 70 c indsættes før overskriften før § 71:
»§ 70 d. Vedtægterne for en kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal indeholde bestemmelser om:
  
1)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut på en investors anmodning skal indløse investorens andel af formuen med midler, der hidrører fra formuen.
  
2)
At kapitalforeningens eller det udenlandske investeringsinstituts afdelinger hverken må stille garantier for tredjemand eller yde eller optage lån, bortset fra optagelse af kortfristede lån på højst 10 pct. af formuen, for at indløse investorer, for at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler.
  
3)
At kapitalforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan investere sin formue i likvide midler, herunder valuta, eller i de finansielle instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed i overensstemmelse med de krav, der stilles til instrumenter og deres udstedere i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
  
4)
Bestemmelser om risikospredning, jf. § 70 e, stk. 1.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
   
  
§ 70 e. En kapitalforening eller et udenlandsk investeringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at formuen enten
  
1)
kan placeres i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
  
2)
kan investeres således, at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern,
  
3)
fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et land i Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager i,
  
4)
kan investeres i
   
a)
obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern, eller
   
b)
særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når en kompetent myndighed har meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til Kommissionen, dog kan højest 30 pct. af formuen anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emittent eller emittenter i samme koncern,
  
5)
udelukkende kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den samme emittent eller emittenter i samme koncern, dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et land eller en international institution af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande deltager i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., eller
  
6)
kan investeres i andele i afdelinger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 70 d, stk. 1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsinstitutter.
  
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«
   
§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63-70 c.
 
8. I § 71, stk. 1, ændres »§§ 63-70 c« til: »§§ 63-70 e«.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, og Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42-61.