Fremsat den 28. februar 2013 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om Offerfonden

Kapitel 1

Offerfondens formål og administration

§ 1. Der oprettes en offerfond, som har til formål at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf.

Stk. 2. Fondens midler anvendes til at yde tilskud til

1) offerrådgivninger,

2) forskning,

3) uddannelsesindsatser,

4) seminarer,

5) informationsmateriale,

6) forsøgs- og udviklingsaktiviteter og

7) lignende projekter og aktiviteter.

§ 2. Fondens midler administreres af et råd, der oprettes af Justitsministeriet.

Stk. 2. Rådet består af en formand, og af to andre medlemmer, hvoraf et medlem udnævnes efter indstilling fra Rektorkollegiet og et medlem efter indstilling fra Offerrådgivningen i Danmark. Formanden og de andre medlemmer udnævnes af justitsministeren for en periode på 4 år. Genudnævnelse kan finde sted. Afgår et medlem inden udløbet af en periode, foretages nyudnævnelse alene for den resterende del af perioden.

Stk. 3. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.

Stk. 4. Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet.

Stk. 5. Rådet aflægger årligt en beretning til justitsministeren om fondens virksomhed det foregående år. Beretnin?gen offentliggøres.

Stk. 6. Justitsministeren fastsætter rådets forretningsorden og regler om indgivelse af ansøgning.

Kapitel 2

Tilskud

§ 3. Til de i § 1 nævnte formål yder staten et årligt tilskud til fonden. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste finansår.

Kapitel 3

Betaling, opkrævning og inddrivelse af offerbidrag

§ 4. Til det offentlige betales et bidrag på 500 kr. af den, der

1) vedtager bødeforelæg eller idømmes straf eller foranstaltninger efter straffelovens § 70 eller § 74 a for overtrædelse af straffeloven,

2) idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens § 74 a for overtrædelser af andre love end straffeloven,

3) vedtager eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125 og § 126,

4) vedtager eller idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, eller

5) ved vedtagelse eller dom er fundet skyldig i forhold omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5.

§ 5. Bidrag omfattet af § 4 betales til politiet.

Stk. 2. For bidrag omfattet af § 4 finder reglerne i § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-4, og § 92 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Politiets afgørelse efter stk. 1 kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

Kapitel 4

Ikrafttrædelsesbestemmelser mv.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. § 4 finder ikke anvendelse for forhold, der er begået før lovens ikrafttræden.

Kapitel 5

Ændring af anden lovgivning

§ 7. I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333 af 19. december 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, § 21 i lov nr. 551 af 18. juni 2012 og § 2 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1, nr. 15, indsættes efter »administrative bøder,«: »offerbidrag,«.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Gældende ret

2.1. Indledning

2.2. Opkrævning og inddrivelse

2.3. Erstatning og tort mv.

3. Udenlandsk ret

3.1. Den svenske Brottsofferfond

4. Arbejdsgruppens overvejelser

5. Lovforslagets udformning

5.1. Offerfonden

5.2. Offerbidraget

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

8. De administrative konsekvenser for borgerne

9. De miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder mv.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1. Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011, "Et Danmark, der står sammen", ønsker regeringen, at ofre for kriminalitet skal hjælpes bedre.

Som et led heri har regeringen i samarbejde med Enhedslisten fremlagt en offerpakke bestående af initiativer, der skal sikre, at ofre for kriminalitet får bedre hjælp. Offerpakken består af tre tiltag: Etablering af en offerfond, udvidelse af underretningsordningen over for ofre samt et tiltag, som skal kunne sætte offerets version af sagen i centrum i retssager.

Med dette lovforslag foretages de lovændringer, der er nødvendige for at gennemføre tiltaget om etablering af en offerfond. Tiltaget om udvidelse af underretningsordningen over for ofre behandles i et sideløbende lovforslag, der samtidig som et yderligere tiltag indeholder forslag om en styrkelse af rammerne for behandling af sager om offererstatning. Spørgsmålet om at sætte offerets version af sagen i centrum i retssager vil blive behandlet af Strafferetsplejeudvalget.

Offerfonden skal uddele støtte til offerrelaterede projekter og aktiviteter. Med henblik på at finansiere fonden foreslås der samtidig indført et offerbidrag, der skal betales af gerningsmænd, som er fundet skyldige i visse lovovertrædelser af mere alvorlig karakter, hvor der er eller kunne have været et offer.

1.2. Justitsministeriet nedsatte i november 2009 Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser. Arbejdsgrup?pen skulle gennemgå og vurdere de gældende ordninger for hjælp og støtte på offerområdet. Arbejdsgrup?pen afgav i december 2010 sin rapport vedrørende en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, der dannede grundlag for et lovforslag, som et enigt Folketing vedtog i maj 2011.

Arbejdsgrup?pen overvejede i den forbindelse bl.a., om der bør indføres en ordning, hvorefter den domfældte i visse straffesager pålægges at indbetale et beløb til en offerfond.

Arbejdsgruppens overvejelser er nærmere beskrevet under pkt. 4 nedenfor.

2. Gældende ret

2.1. Indledning

Der findes ikke i dag regler om en offerfond eller lignende organ, hvis midler anvendes til generelt at støtte ofre for forbrydelser. Der findes endvidere ikke regler om gerningsmænds betaling af et offerbidrag.

2.2. Opkrævning og inddrivelse

2.2.1. Opkrævninger og inddrivelse af fordringer til det offentlige reguleres af inddrivelsesloven, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det følger af inddrivelseslovens § 2, stk. 1, at opkrævninger af fordringer forestås af fordringshaveren, eller den der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Loven gælder for samtlige fordringer, herunder bl.a. afgifter, bøder og sagsomkostninger, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige.

2.2.2. For så vidt angår opkrævning af bøder følger det af straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1, at disse betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. I medfør af stk. 2 kan politiet på skyldnerens anmodning tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden. Endvidere er der i stk. 3 hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning af bøder, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder. Endelig følger det af stk. 4, at politiets afgørelser om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Betales en bøde ikke, inddrives den af restanceinddrivelsesmyndigheden, medmindre inddrivelsesmyndigheden skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1. Efter § 91, stk. 2, kan restanceinddrivelsesmyndigheden tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøder. Endvidere følger det af stk. 3, at skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætter bestemmelser om inddrivelse af bøder, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder og om eftergivelse af bøder mv. Endelig indeholder stk. 4 hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelse om, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Straffuldbyrdelseslovens § 92 indeholder desuden hjemmel til, at skatteministeren efter forhandling med justitsminis?te?ren kan fastsætte regler om indeholdelse af indtægter og strafansvar for overtrædelse af disse regler.

I medfør af retsplejelovens § 997, stk. 2, 2. pkt., og § 1013, stk. 4, opkræves og inddrives henholdsvis konfiskation og sagsomkostninger ligeledes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 90-92 bortset fra straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1, og § 91, stk. 1.

Med hjemmel i bl.a. straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 3, (bøder), retsplejelovens § 997, stk. 2, 2. pkt., (konfiskationsbeløb) og retsplejelovens § 1013, stk. 3, (sagsomkostninger) er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005 om opkrævning af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf (bødebekendtgørelsen).

Det følger heraf, at politiet forestår opkrævning af sådanne fordringer. Opkrævningen sker ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden 20 dage at indbetale beløbet til politiet, jf. bødebekendtgørelsens § 3, stk. 3. Efter § 4 kan politiet pr. kulance give tilladelse til kortvarig henstand med betalingen, eller at det skyldige beløb betales i afdrag ved en vis korterevarende betalingsordning. Politiets afgørelser om henstand eller afdragsvis betaling kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. § 4, stk. 3, jf. straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4.

Fordringer overdrages ifølge gældinddrivelseslovens § 2, stk. 3, til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.

For så vidt angår inddrivelse af bøder og sagsomkostninger følger det således af bødebekendtgørelsens § 5, at politiet oversender en sag til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, hvis skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden fristen, eller hvis skyldneren misligholder en tilladelse til afdragsvis betaling. Det er en forudsætning for oversendelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at politiet forinden skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det skyldige beløb eller afdrag, og skyldneren ikke har efterkommet dette.

Ved overdragelse af fordringer mv. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden overtager denne kreditorbeføjelserne. Det betyder, at de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordringsindehaver er tillagt i lovgivningen eller ifølge praksis, kan anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Også andre kreditorbeføjelser, som følger af lovgivningen eller af praksis, kan anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det drejer sig blandt andet om udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, tiltrædelse af akkordordninger og gældssaneringsforslag, indgivelse af konkursbegæring, indberetning til kreditoplysningsbureauer, eftergivelse og henstand.

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige indeholder i kapitel 9 særlige regler om inddrivelse af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser i sager omfattet af kapitel 9 er ikke omfattet af klagereglerne i bekendtgørelsens kapitel 11. Derimod kan sådanne afgørelser indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005 om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger. Dette gælder dog efter stk. 2 ikke afgørelser om henstand af afdragsvis betaling, hvis der er tale om idømte eller vedtagne beløb på 15.000 kr. eller derunder.

2.3. Erstatning og tort mv.

Staten yder efter reglerne i lov om erstatning til ofre for forbrydelser (offererstatningsloven) erstatning og godtgørelse til personer, der her i landet har været udsat for en straffelovsovertrædelse eller en overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er muligt at få erstatning, selv om gerningsmanden f.eks. er ukendt eller ikke kan straffes, f.eks. fordi han eller hun er under den kriminelle lavalder på 15 år.

Sager om erstatning efter offererstatningsloven behandles af Erstatningsnævnet. Politiet har pligt til at vejlede en forurettet om erstatningsmulighederne efter offererstatningsloven, når en lovovertrædelse anmeldes eller umiddelbart herefter. Der ydes erstatning og godtgørelse for personskade efter de almindelige regler herom i erstatningsansvarsloven. Der kan således f.eks. ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for tab af erhvervsevne samt godtgørelse for varigt men og for svie og smerte.

Der kan endvidere ydes tortgodtgørelse mv. efter erstatningsansvarslovens § 26, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Tortgodtgørelse ydes ved siden af de øvrige erstatnings- og godtgørelsesposter, f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte. "Tort" er navnlig en krænkelse af selv- og æresfølelsen, dvs. en persons opfattelse af eget værd og omdømme. I praksis ydes der navnlig tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven for ærekrænkelser mv. samt ved frihedsberøvelse og sædelighedsforbrydelser.

Kommunerne har en række muligheder for at yde hjælp til ofre for forbrydelser efter reglerne i den sociale lovgivning, og efter regler i sundhedslovgivningen er der mulighed for at yde tilskud til psykologbehandling til særligt udsatte grupper, herunder bl.a. volds- og voldtægtsofre.

3. Udenlandsk ret

3.1. Den svenske Brotsofferfond

Den svenske offerfond ("Brottsofferfonden") blev oprettet i 1994. Opgaven med at behandle ansøgninger om tilskud fra offerfonden blev i den forbindelse tillagt Brottsoffermyndigheten, som blev oprettet ved en omorganisering af det svens?ke erstatningsnævn.

Ansøgninger om midler fra Brottsofferfonden behandles af et råd i Brottsoffermyndigheten, som udpeges af den svens?ke regering.

Brottsofferfonden kan bevilge midler til forskellige former for offerrelaterede aktiviteter, som kan spænde fra enkle informations- og uddannelsesindsatser til omfattende forskningsprojekter. Der kan endvidere ydes driftstilskud til lokale offerrådgivninger.

4. Arbejdsgruppens overvejelser

Som nævnt ovenfor under pkt. 1.2 nedsatte Justitsministeriet i november 2009 Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser, som i december 2010 afgav sin rapport.

Arbejdsgruppen overvejede bl.a., om der burde indføres en ordning, hvorefter den domfældte i visse straffesager pålægges at indbetale et beløb til en offerfond, der navnlig giver økonomisk støtte til forskning eller til frivillige organisationers arbejde. En sådan fond måtte efter arbejdsgruppens opfattelse i givet fald afgrænses til at omfatte de forbrydelser, hvor der er et egentligt offer, det vil sige primært ved overtrædelse af straffelovens kapitel 23 (forbrydelser i familieforhold), kapitel 24 (forbrydelser mod kønssædeligheden), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme) og kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens § 288 (røveri).

Arbejdsgruppen lagde til grund, at afgiften ville skulle pålægges af retten i forbindelse med dommen, og at opkrævning og inddrivelse af en sådan afgift i givet fald ville skulle ske sammen med og på samme måde som opkrævning og inddrivelse af bøder og sagsomkostninger mv. Arbejdsgruppen lagde endvidere til grund, at administration af fonden ville forudsætte et sekretariat, som mest nærliggende ville kunne etableres under Civilstyrelsen, og at uddelinger fra fonden ville skulle besluttes af et nævn.

Med den ovennævnte afgrænsning af de omfattede forbrydelser fandt arbejdsgruppen, at der - selv om der var store usikkerheder forbundet med vurderingen af såvel de forventelige indtægter som de forventelige udgifter hos de berørte myndigheder - ville være risiko for, at udgifterne ville overstige de indtægter, man ville kunne forvente. På den baggrund fandt arbejdsgruppen ikke, at de nødvendige forudsætninger for etablering af en offerfond her i landet var til stede.

5. Lovforslagets udformning

5.1. Offerfonden

5.1.1. Med forslaget ønsker regeringen at styrke hjælpen til ofre for forbrydelser ved at etablere en offerfond, der løbende kan uddele støttemidler til forskellige former for offerrelaterede projekter og aktiviteter.

Der foreslås en ordning, hvor fondens økonomi hviler i sig selv. Dette indebærer, at Offerfonden årligt vil kunne udbetale midler svarende til statens indtægter fra offerbidrag, jf. herom nedenfor under pkt. 5.2, fratrukket omkostningerne til administration. Ud fra et foreløbigt skøn over de indbetalte og inddrevne bidrag overfor de forventede administrationsudgifter er det forventningen, at der årligt vil kunne udbetales ca. 27 mio. kr. til støtte for offerrelaterede formål.

Der bemærkes i den forbindelse, at der foreslås en bredere afgrænsning af de lovovertrædelser, som vil være bidragspligtige, end hvad der oprindeligt blev foreslået af arbejdsgruppen. Med den foreslåede afgrænsning imødegås risikoen for, at udgifterne overstiger indtægterne, som førte til, at arbejdsgruppen afstod fra at anbefale etablering af en offerfond.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er tale om en fond i fondslovens forstand. Der er således ikke tale om en selvejende institution, men et uafhængigt organ, hvis bevilligede midler anvendes til gavn for ofre for forbrydelser.

5.1.2. Den overordnede målsætning for fondens arbejde er at styrke viden om offerspørgsmål samt at styrke indsatsen generelt til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf.

Fondens midler skal således anvendes til at yde støtte til en række generelle offerrelaterede projekter og aktiviteter, herunder i form af tilskud til:

- Lokale og landsdækkende offerrådgivninger, herunder foreninger der arbejder for at hjælpe trafikofre.

- Offerrelateret forskning.

- Uddannelsesindsatser for f.eks. frivillige ved offerrådgivningerne.

- Seminarer mv. med fokus på ofre.

- Udarbejdelse og distribution af informationsmateriale til ofre.

- Forsøgs- og udviklingsaktiviteter, som f.eks. nye former for behandling af ofre.

Der vil alene kunne ydes støtte til projekter og aktiviteter og ikke direkte til enkelte ofre.

Det vil være en forudsætning for, at der kan bevilges midler, at projektet eller aktiviteten har et klart offerperspektiv.

Der bør endvidere være tale om et projekt eller lignende, som ikke allerede finansieres ved andre midler. Der vil i den forbindelse også kunne gives tilskud til projekter, som modtager midler fra andre støtteordninger, når der derved sker en yderligere styrkelse af projektet.

Når det gælder tilskud til organisationer, bør det overordnede formål ved tildelingen af midler være, at ofre skal kunne få mere eller en bedre form for støtte eller hjælp, end hvad der allerede tilbydes. Midlerne bør således som udgangspunkt ikke anvendes til aflønning af medarbejdere, der hidtil har arbejdet som frivillige støttepersoner/rådgivere eller til almindelig drift.

En del af midlerne bør dog kunne anvendes til at kvalificere støttepersonernes arbejde, herunder eksempelvis ved at tilknytte en eller flere psykologer til landsdækkende offerforeninger med henblik på, at disse kan supervisere de frivillige støttepersoner/rådgivere, eller ved at uddanne de pågældende støttepersoner/rådgivere. Ligeledes bør der i tilknytning til projekter og aktiviteter, der modtager støtte for fonden, kunne ydes tilskud til de driftsudgifter, som er nødvendige for projektet/aktiviteten.

5.1.3. Fondens midler vil skulle administreres af et uafhængigt råd. Rådet sammensættes af en formand og to øvrige medlemmer, som alle udpeges af justitsministeren. De to menige medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Rektorkollegiet og Offerrådgivningen i Danmark. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer.

Justitsministeriet vil skulle yde sekretariatsbistand til rådet. Som foreslået af arbejdsgruppen forventes denne bistand forankret i Civilstyrelsen.

Fonden består således af et råd og et sekretariat.

Det følger af lovforslaget, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte rådets forretningsorden. Rådets forretningsorden forventes at indeholde bestemmelser om bl.a. indgivelse af ansøgning til Offerfonden, sagsbehandlingen i rådet og betingelserne for uddeling af midler.

5.2. Offerbidraget

5.2.1. Med forslaget pålægges gerningsmænd for visse former for lovovertrædelser at betale et bidrag, som på generel måde skal tilgodese ofre for forbrydelser samt trafikofre.

I modsætning til den snævre afgrænsning, som arbejdsgruppen lagde op til, foreslås kredsen af sager, hvor der betales et bidrag, afgrænset til en bredere kreds af lovovertrædelser, hvor der er eller kunne have været et offer. Dette omfatter sager, hvor der er begået kriminalitet af mere alvorlig karakter samt grovere færdselsforseelser. Dermed skabes en balance mellem gerningsmænd og ofre ved, at gerningsmanden betaler for sine handlinger med et bidrag, som generelt kan komme ofre til gode.

De sager, hvor der betales bidrag, foreslås afgrænset således, at offerbidraget pålægges alle gerningsmænd, der

- vedtager bødeforelæg, idømmes straf eller idømmes foranstaltninger efter straffelovens § 70 eller § 74 a for overtrædelse af straffeloven,

- idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf eller idømmes foranstaltninger efter straffelovens § 74 a for overtrædelser af andre love end straffeloven,

- vedtager eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125 og § 126,

- vedtager eller idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127, eller

- ved vedtagelse eller dom er fundet skyldig i forhold omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5 (dvs. får et såkaldt "klip" i kørekortet).

Med forslaget vil lovovertrædere, som dømmes for et eller flere strafbare forhold eller vedtager bødeforelæg i en sag af ovenfor nævnt karakter direkte ved lov blive pålagt at betale et fiskalt beløb på 500 kr. I modsætning til arbejdsgruppens oplæg vil der således ikke skulle træffes afgørelse herom ved en domstol. Et fast offerbidrag på 500 kr. skønnes at være et passende beløb, ligesom et fast bidrag vil være enk?lere at administrere end et bidrag, der er differentieret efter forbrydelsestype.

5.2.2. Som foreslået af arbejdsgruppen finder Justitsministeriet, at opkrævning og inddrivelse af bidraget bør ske på samme måde som og så vidt muligt sammen med opkrævning og inddrivelse af bøder og sagsomkostninger. På den måde anvendes allerede velfungerende sagsgange hos politiet og restancemyndighederne for opkrævning og inddrivelse.

Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet ændre bødebekendtgørelsen, således at politiet ud over at kunne opkræve bøder og sagsomkostninger også vil kunne opkræve bidrag til Offerfonden efter bekendtgørelsen.

Politiets beslutning om at opkræve offerbidrag er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det forudsættes, at der ikke i den forbindelse skal ske partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Eftersom det direkte fremgår af loven, at der skal betales et offerbidrag, finder Justitsministeriet det ubetænkeligt, at adgangen til at klage til en højere administrativ myndighed over politiets afgørelse om at opkræve offerbidrag afskæres.

Det bør efter Justitsministeriets opfattelse være muligt for restancemyndigheden at gøre brug af lønindeholdelse, jf. inddrivelseslovens § 10, og udpantning, jf. § 11, ved man?glende betaling af offerbidrag. Det foreslås derfor, at bilag 1 om fordringer, der kan inddrives ved lønindeholdelse, jf. § 10, og fordringer, der kan inddrives ved udpantning, jf. § 11, ændres i overensstemmelse hermed.

Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige endvidere blive ændret, således at reglerne i kapitel 9 også kommer til at omfatte offerbidrag. Tilsvarende gælder bekendtgørelsen om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger. Dette indebærer, at klage over restancemyndighedernes afgørelse om henstand og afdragsvis betaling på grund af offerbidragets ringe størrelse dermed vil blive afskåret.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget foreslås en ordning, hvor Offerfondens økonomi hviler i sig selv. Dette indebærer, at fonden årligt vil kunne udbetale midler svarende til indtægterne fra offerbidragene fratrukket omkostningerne til administration af ordningen.

Som anført under pkt. 5.2 fastsættes offerbidraget til et fast beløb på 500 kr. Det skønnes, at de årlige indbetalinger af offerbidrag samlet vil udgøre i størrelsesordenen 30-35 mio. kr. Skønnet er dog behæftet med betydelig usikkerhed og vil afhænge af antallet af begåede forseelser omfattet af ordnin?gen, og hvor stor en del af bidragene der indbetales eller inddrives.

Det skønnes, at merudgifterne hos politiet og SKAT (restanceinddrivelsesmyndigheden) til opkrævning og inddrivelse af offerbidrag og udgifterne hos Justitsministeriet (Civilstyrelsen) til administrationen af fonden samlet set vil udgøre 5,4 mio. kr. i 2014 og frem. Den nærmere fordeling vil blive indbudgetteret på regeringens forslag til finanslov for 2014.

7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet, Fængselsforbundet i Danmark, Foreningen af Fængselsinspektører m.fl., Kriminalforsorgsforeningen, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgens lokale præsteforening, Landsklubben af socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Erstatningsnævnet, Datatilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Offerrådgivningen i Danmark, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Pædagogiske Universitet, Rektorkollegiet, FDM.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastslår i stk. 1 Offerfondens formål, som er at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller indsatsen til støtte for ofre for forbr?ydelser og trafikofre eller grupper heraf.

Det følger nærmere af stk. 2, at fondens midler anvendes til at yde tilskud til offerrådgivninger, forskning, uddannelsesindsatser, seminarer, udarbejdelse og distribution af informationsmateriale, forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt lignende offerrelaterede projekter og aktiviteter.

For at der kan bevilges midler til et projekt eller en aktivitet, skal projektet eller aktiviteten have et klart offerperspektiv. Der vil ikke kunne ydes tilskud direkte til enkeltpersoner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at fondens midler administreres af et uafhængigt råd bestående af i alt tre medlemmer, som alle udpeges af justitsministeren. Rådets formand udpeges uden indstilling. De to menige medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Rektorkollegiet og Offerrådgivningen i Danmark. Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Medlemmer og suppleanter udnævnes for 4 år og kan genudnævnes. Afgår et medlem eller en suppleant inden udløbet af en periode, foretages nyudnævnelse alene for den resterende del af perioden.

Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for fonden, jf. stk. 4. Administration af fonden forventes forankret i et sekretariat i Civilstyrelsen.

Fonden vil i medfør af stk. 5 årligt skulle aflægge en beretning til justitsministeren om fondens virksomhed det foregående år. Beretningen offentliggøres.

Bestemmelsen indeholder i stk. 6 hjemmel til, at justitsministeren fastsætter rådets forretningsorden. Forretningsordenen forventes at ville indeholde bestemmelser om bl.a. indgivelse af ansøgning til Offerfonden, sagsbehandlingen i rådet og betingelserne for uddeling af midler.

Til § 3

Det følger af bestemmelsen, at fonden årligt modtager tilskud fra staten med henblik på at kunne varetage sin opgave efter § 1. Tilskuddet svarer til indtægterne fra offerbidragene fratrukket omkostningerne til administration af ordnin?gen. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan i medfør af bestemmelsen overføres til næste finansår.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovovertrædere, som dømmes eller vedtager bødeforelæg for ét eller flere strafbare forhold, pålægges at betale et fiskalt beløb på 500 kr. til det offentlige. Bidraget skal for det første betales i sager, hvor der for overtrædelse af straffeloven vedtages bødeforelæg, idømmes straf eller idømmes foranstaltninger efter straffelovens § 70 eller § 74 a. For det andet skal bidra?get betales i sager, hvor der for overtrædelser af andre love end straffeloven idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf eller idømmes foranstaltninger efter straffelovens § 74 a. For det tredje skal bidraget betales i sager, hvor der vedtages eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125 og § 126. For det fjerde skal bidraget betales i sager, hvor der vedtages eller idømmes kørselsforbud, jf. færdselslovens § 127. Endelig for det femte skal bidraget betales i sager, hvor den pågældende ved vedtagelse eller dom får et såkaldt klip i kørekortet, dvs. hvis den pågældende er fundet skyldig i forhold omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 1-5. Det er klippet i sig selv, der udløser pligten til at betale offerbidrag, og det er således ved sådanne "klipforseelser" uden betydning, hvilken sanktion gerningsmanden i øvrigt vedtager/idømmes for den pågældende forseelse.

Der betales et bidrag pr. vedtagelse eller dom. Der skal således alene betales én offerafgift på 500 kr. pr. afgjort sag uanset antallet af forhold omfattet af afgørelsen og uanset, om sagen vil kunne henføres til flere af de opregnede numre i bestemmelsen. Idømmes en person således ved en afgørelse eksempelvis både straf for overtrædelse af straffeloven og frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 125 eller § 126, skal den pågældende alene betale én offerafgift på 500 kr. Tilsvarende gælder ved en vedtagelse/dom for flere forhold omfattet af samme lov. I tilfælde, hvor en gerningsmand inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 125, stk. 1, men som er omfattet af færdselslovens § 125, stk. 2, og dermed i henhold til denne bestemmelse udløser en betinget frakendelse, vil den udløsende afgørelse ligeledes alene medføre betaling af én offerafgift, uanset at afgørelsen både omfattes af den foreslåede bestemmelses nr. 3 og nr. 5.

Modtager gerningsmanden derimod ved separate afgørelser eksempelvis klip i kørekortet, frakendelse af kørerkortet og/eller straf for overtrædelse af straffeloven eller andre foranstaltninger mv. omfattet af bestemmelsen, medfører hver enkelt afgørelse, at der skal betales et offerbidrag på 500 kr.

Sager, hvor der meddeles tiltalefrafald og tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens §§ 722 og 723, sager, hvor der gives advarsel, jf. retsplejelovens § 900, samt sager, hvor der meddeles strafbortfald, jf. straffelovens § 83, er ikke omfattet af de bidragspligtige sager. Sager, hvor der træffes bestemmelse om anvendelse af foranstaltninger efter straffelovens § 68 og § 69 er ligeledes ikke omfattet af de bidragspligtige sager.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Efter bestemmelsens stk. 1 vil offerbidrag omfattet af § 4 skulle betales til politiet. Bestemmelsen svarer til, hvad der som hovedregel gælder for bøder efter straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1. Forskellen på bestemmelsen om bøder i straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1, og den foreslåede § 5, skyldes, at et offerbidrag følger direkte af loven, hvorimod bøder fastsættes ved bødevedtagelse eller dom.

Politiets beslutning om at opkræve offerbidrag er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det forudsættes, at der ikke i den forbindelse skal ske partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.

Det følger endvidere af stk. 2, at bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-4, og § 92 tilsvarende finder anvendelse for offerbidrag omfattet af § 4.

Det er herved hensigten, at opkrævning og inddrivelse af offerbidrag skal ske på samme måde som og så vidt muligt sammen med opkrævning og inddrivelse af bøder, sagsomkostninger og konfiskation, idet straffuldbyrdelseslovens bestemmelse i § 91, stk. 1, om bøder dog ikke vil finde anvendelse, hvilket svarer til, hvad der gælder for henholdsvis konfiskation og sagsomkostninger.

Det forudsættes, at bekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005 om opkrævning af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf (bødebekendtgørelsen) vil blive ændret, således at denne tillige vil komme til at omfatte offerbidrag.

Ligeledes forudsættes det, at bekendtgørelse nr. 922 af 24. august 2011 om inddrivelse af gæld til det offentlige og bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005 om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger vil blive ændret, således at de relevante regler heri også kommer til at omfatte offerbidrag. Klager over restancemyndighedernes afgørelse om henstand og afdragsvis betaling vil dermed blive afskåret pga. af offerbidragets ringe størrelse.

Bestemmelsen fastslår i stk. 3, at politiets afgørelse om betaling af offerbidrag efter stk. 1 ikke kan påklages til en højere administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og pkt. 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Uddelingen af støtte fra Offerfonden vil kunne påbegyndes, når der er oparbejdet midler i fonden.

Lovens § 4 finder anvendelse for forhold, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Til § 7

Forslaget om ændring af bilag 1, nr. 15, jf. §§ 10 og 11, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil gøre det muligt for restanceinddrivelsesmyndigheden at gøre brug af lønindeholdelse, jf. inddrivelseslovens § 10, og udpantning, jf. § 11, ved manglende betaling af offerbidrag.

Til § 8

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov