L 157 Forslag til lov om ændring af lov om regional statsforvaltning, lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love som følge af ændret organisering af statsforvaltningerne.

(Ændret organisering af statsforvaltningerne, regelforenklinger og omkostningsdækkende egenbetaling på det familieretlige område m.v.).

Af: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 25-04-2013

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 25. april 2013

20121_l157_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 25. april 2013

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2013 og var til 1. behandling den 15. marts 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 17. december 2012 dette udkast til udvalget, jf. KOU alm. del - bilag 27. Den 26. februar 2013 sendte økonomi- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at forslaget om at indføre en enhedsforvaltning grundlæggende er en god ide, idet der kan sikres en bedre mulighed for koordinering mellem de lokale statsforvaltninger, således at en ophobning af sager og lange sagsbehandlingstider undgås.

V og KF mener dog ikke, at det er den rigtige model, som er foreslået i lovforslaget. Forslaget medfører en unødvendig centralisering af statsforvaltningerne, idet lovforslaget lægger op til at lukke lokalkontoret i Ribe og flytte arbejdspladser væk fra kontoret i Nykøbing Falster og i stedet udvide i Aalborg. Lovforslaget vil medføre en flytning af arbejdspladser fra land til by, uden at der er belæg for, at en centralisering af arbejdsopgaverne vil medføre en bedre opgaveløsning. Samtidig vil nogle borgere få væsentligt længere til statsforvaltningerne, hvis afdelingen i Ribe nedlægges.

Desuden gør lovforslaget det dyrere at være dansker, idet lovforslaget indfører en række gebyrer for statsforvaltningernes ydelser, f.eks. for ændring af børnebidrag. Det vil især ramme arbejdsløse, der ønsker at få deres børnebidrag nedsat.

V og KF kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget, idet vi ikke mener, at hurtigere adgang til skils?misser er løsningen på at hjælpe familier i krise. I DF bakker vi op om den nuværende lovgivning, hvor man først søger separation, så man dermed får en tænkepause, hvor man kan nå at vende alle tanker og muligheder, da skilsmisse er en stor beslutning, der bør overvejes grundigt.

Ydermere bekymrer det os, at vilkårsforhandlingen med dette lovforslag ikke længere er gratis, men koster 1.000 kr. oven i de i forvejen 900 kr., som man nu skal betale ved skils?misseansøgning. Mange par bruger vilkårsforhandlingen til at få svar på alle de spørgsmål, der melder sig om det praktiske, de nu skal til at forholde sig til i deres nye livssituation. I DF ønsker vi, at borgerne får den støtte og vejledning, de har behov for, og det bekymrer os, at der står i lovforslaget: »Det forventes, at indførelsen af gebyr på separation og vilkårsforhandling kan have en vis adfærdsregulerende effekt«. Vi ønsker ikke at adfærdsregulere folk til at træffe uovervejede beslutninger uden sparring. Vi mener derimod, at det er vores pligt som politikere at sikre, at folk får den støtte, de har behov for i svære situationer.

DF havde gerne set, at vi i stedet prøvede at hjælpe de par, der har det svært, med støtte og vejledning. Vi har set, hvordan parrådgivningen under satspuljen har vist sig at være en stor succes. Det er den, vi gerne vil udbrede, og dermed opfordres kommunerne at tilbyde parrådgivning, så man derved kan få flere velfungerende og glade børnefamilier.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Simon Kollerup (S) Annette Lind (S) Jan Johansen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) fmd. Nadeem Farooq (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Finn Sørensen (EL) Erling Bonnesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Martin Geertsen (V) Jacob Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Sophie Løhde (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Thoning (V) Morten Marinus (DF) Mikkel Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Leif Mikkelsen (LA) Mike Legarth (KF) nfmd. 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 157

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og indenrigsministeren
2
Bilaget er taget tilbage
3
Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget
4
Tidsplan for behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 157

Spm.nr.
Titel
1
Spm. , om ministeren vil redegøre for den økonomiske besparelse ved at nedlægge statsforvaltningen i Ribe, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om ministeren vil redegøre for, hvordan lukningen af statsforvaltningen i Ribe hænger sammen med strategien for at bevare de statslige arbejdspladser i Udkantsdanmark, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til, at lukningen specielt vil ramme udsatte børn, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. , om ministeren vil redegøre for, om det er korrekt, som BT skriver, at beslutningen om lukningen blev taget, før ministeriet kendte til besparelsen, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om ministeren vil redegøre for, hvornår det er muligt at få dækket eller få tilskud til omkostninger forbundet med statsforvaltningens gebyrer ved behandling af ansøgninger om ændring af løbende bidrag ift. aktivlovens § 81 eller anden lovgivning, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, i hvilket omfang aktivlovens § 81 har været anvendt til at yde tilskud til betaling af børnebidrag, til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå