L 134 Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien.

Af: Europaminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 02-05-2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj 2013

20121_l134_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj 2013

Forslag

til

Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Kroatien

§ 1. Traktat af 9. december 2011 mellem Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (Den Europæiske Unions medlemsstater) og Republikken Kroatien om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Bestemmelserne i den i § 1 nævnte traktat med tilhørende akt, bilag og protokol sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter EU-retten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 træder i kraft, samtidig med at den i § 1 nævnte traktat træder i kraft.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder for Grønland kun i det omfang, som følger af traktatbestemmelserne ved Grønlands udtræden af EU.