L 104 Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om valgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

(Valgret og valgbarhed i pastorater med flere sogne samt udvidet adgang til brug af folkekirkens kirker m.v.).

Af: Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (RV)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 20-02-2013

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 20. februar 2013

20121_l104_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 20. februar 2013

1. Ændringsforslag

Ministeren for ligestilling og kirke har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. december 2012 og var til 1. behandling den 18. januar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for ligestilling og kirke sendte den 26. oktober 2012 dette udkast til udvalget, jf. KIU alm. del - bilag 6. Den 12. december 2012 sendte ministeren for ligestilling og kirke de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Den danske Præsteforening.

Ministeren for ligestilling og kirke har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til ministeren for ligestilling og kirke til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål til ministeren for ligestilling og kirke og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Udtalelse fra ministeren for ligestilling og kirke

Ministeren for ligestilling og kirke har oplyst, at han, som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, er enig med Den danske Præsteforening i, at præster som overvejende hovedregel ansættes som tjenestemænd.

Det er således en fejl, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at præster i folkekirken ikke længere som hovedregel ansættes som tjenestemænd på fuld tid.

4. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af ministeren for ligestilling og kirke, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 1 foreslåede ændring i § 5 affattes stk. 7 således:

»Stk. 7. Ved oprettelse af nye flersognspastorater, flytning til flersognspastorater eller ændringer i flersognspastorater skal beslutningen om at udøve valgretten i et andet sogn end bopælssognet meddeles til sognepræsten senest 4 uger efter oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet.«

[Valgret og valgbarhed ved flytning til pastorater med flere sogne]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved forslaget til den nye bestemmelse i lov om valg til menighedsråd § 5, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, får et medlem af folkekirken, der er bosat i et pastorat med flere sogne, mulighed for at vælge, at den pågældende vil udøve sin valgret til menighedsrådet i et andet sogn i pastoratet end bopælssognet.

Med den i ændringsforslaget foreslåede formulering af § 5, stk. 7, i lov om valg til menighedsråd præciseres det, at også personer, der flytter til et flersognspastorat, senest 4 uger efter flytningen skal give sognepræsten besked, hvis valgretten ønskes udøvet i et andet sogn i pastoratet end bopælssognet. Dermed kommer der til at gælde de samme frister for flytning af valgretten inden for et pastorat ved oprettelse af nye flersognspastorater, ved ændringer i flersogn?spastorater og ved flytning til et eksisterende flersogn?spastorat.

Karen J. Klint (S) fmd. Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Orla Hav (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Marlene Borst Hansen (RV) Linda Kristiansen (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Sanne Rubinke (SF) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Rosa Lund (EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Bertel Haarder (V) Birgitte Josefsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Søren Pind (V) Hans Christian Schmidt (V) Christian Langballe (DF) Morten Marinus (DF) Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Mette Bock (LA) nfmd. Per Stig Møller (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 104

Bilagsnr.

Titel

1
Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for ligestilling og kirke
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 15/1-13 fra Den danske Præsteforening
4
1. udkast til betænkning
5
Bilaget tilbagetaget
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 104

Spm.nr.
Titel
1
Spm. , om ministeren vil kommentere henvendelsen af 15/1-13 fra Den danske Præsteforening, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om menighedsrådet med biskoppens tilladelse som hovedregel bør give tilladelse til frimenighedens eller trossamfundets brug af kirken, til ministeren for ligestilling og kirke, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til ministeren for ligestilling og kirke og dennes svar herpå

Spørgsmålet og ministeren for ligestilling og kirkes svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. januar 2013 fra Den danske Præsteforening, jf. L 104 - bilag 3

Svar:

Jeg er enig med Den danske Præsteforening i, at præster som overvejende hovedregel ansættes som tjenestemænd.

Der er dog i dag sket en forskydning, idet det er blevet almindeligt, at flere præster ansættes på overenskomstvilkår. Dette gælder både for de konstituerede præster, hjælpepræsterne (overenskomstansatte sognepræster) og de lokalt finansierede præster (indført 2006/07). Bemærkningerne til L 104 om kombinationsansættelse - og rapporten om sognebåndsløsning m.v. - skal derfor alene ses i lyset af, at der i 1972, på tidspunktet for vedtagelsen af lov om valgmenigheder, ikke var overenskomstansatte præster.

Siden dette tidspunkt i 70'erne er der imidlertid indgået overenskomst, og dermed åbnet mulighed for ansættelse af overenskomstansatte præster, hvorfor jeg mener, at dette kan være med til at begrunde, at en præst fremover skal have mulighed for at virke som sognepræst og valgmenighedspræst på samme tid.

Præsteforeningens opgørelse viser da også, at ca. 15 pct. af præsterne er overenskomstansatte.

Jeg kan tilføje, at overenskomstansættelsen er særlig egnet til særlige ansættelser som f.eks. lokalfinansierede præster og kombinationsbeskæftigelser.