L 36 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love.

(Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 21-12-2011

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011

20111_l36_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2011

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love

(Ophævelse af starthjælpen, loft over kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen, 225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 247 af 23. marts 2010, § 3 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 3 i lov nr. 1595 af 22. december 2010, § 1 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, lov nr. 1597 af 22. december 2010, § 4 i lov nr. 1602 af 22. december 2010 og § 1 i lov nr. 461 af 18. maj 2011 og senest ved § 1 i lov nr. 600 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: », tilbud efter lov om en aktiv  beskæftigelsesindsats  eller  tilbud  i  medfør  af  integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

2. I § 5, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

3. I § 5, stk. 3, ændres »eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: », tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

4. I § 8, stk. 2, § 8 a, stk. 1, § 13 b, stk. 1, § 13 d, stk. 1, og § 25 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »eller starthjælp«.

5. I § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

6. I § 8, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 20 c«.

7. I § 8 a, stk. 1, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 26 a, stk. 1«.

8. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter »regler fastsat i medfør her­af«: »eller i integrationslovens § 26 a, stk. 1«.

9. I § 10, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 20«.

10. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kontanthjælp«.

11. § 11, stk. 1, affattes således:

»Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.«

12. § 11, stk. 3-7, ophæves.

13. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6«.

14. I § 13, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

15. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

16. I § 13, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »at der er behov for det«: », medmindre personen er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven«.

17. I § 13, stk. 3, 3. pkt., udgår »eller stk. 12, nr. 3 eller 4,«.

18. I § 13, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 16 a«.

19. I § 13, stk. 4, nr. 7, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 24«.

20. I § 13, stk. 7, ændres »§ 26, stk. 5« til: »§ 26, stk. 3«.

21. § 13, stk. 8-14, ophæves.

Stk. 15 bliver herefter stk. 8.

22. I § 13, stk. 15, der bliver stk. 8, ophæves 2. pkt.

23. I § 13 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., indsættes efter »regler fastsat i medfør heraf«: »eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2«.

24. I § 13 c indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »og tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

25. I § 13 d, stk. 4, ændres »kontant- eller starthjælp« til: »kontanthjælp«.

26. § 25, stk. 5-10 og 12-14, ophæves.

Stk. 11 bliver herefter stk. 5.

27. §§ 25 b-25 e ophæves.

28. I § 25 f, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«:  »eller  tilbud  i  medfør  af  integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

29. I § 25 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 25, stk. 8-10« til: »stk. 5-7«.

30. § 25 f, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

31. § 25 f, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i 3. pkt. ændres »§ 25, stk. 10« til: »stk. 5-7«.

32. I § 25 f indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. 6-måneders-perioden i stk. 1 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personen er påbegyndt i tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Perioden afbrydes, hvis personen i en hel kalendermåned ikke har modtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden i stk. 4 beregnes fra første hele kalendermåned, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. 6-måneders-perioden afbrydes, hvis personen i en kalendermåned modtager hjælp efter § 25.

Stk. 6. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 1-4 medregnes endvidere perioder,

1) hvor personen har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats  eller  tilbud  i  medfør  af  integrationsprogrammet efter integrationsloven,

2) hvor personen har modtaget engangshjælp efter § 25 a,

3) hvor personen har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 4, og

4) hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 36-43.

Stk. 7. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 1-4 ses der bort fra perioder,

1) hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 4, nr. 4,

2) hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, samt

3) hvor den pågældende har aftjent værnepligt.«

33. § 26 affattes således:

»§ 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter § 25.

Stk. 2. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte tilskud.

Stk. 3. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder.

Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7.«

34. I § 27, stk. 1, ændres »For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3-6, for at få kontanthjælp, udgør hjælpen« til: »Hjælpen udgør«.

35. § 27 a, 2. pkt., ophæves.

36. I § 30, stk. 2, ændres »§ 26, stk. 4« til: »§ 26, stk. 2«.

37. § 31 affattes således:

»§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 14,58 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Stk. 2. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen.«

38. I § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »og hjælp efter integrationslovens § 23 f«.

39. § 34, stk. 3 og 4, affattes således:

»Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7.

2) Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-42, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«

40. Overskriften før § 36 affattes således:

»Fradrag i kontanthjælp«.

41. I § 36, stk. 1, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

42. § 36, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

43. § 36, stk. 4, som bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven.«

44. I § 38, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 26 a, stk. 1«.

45. Overskriften før § 39 affattes således:

»Nedsættelse af kontanthjælp«.

46. I § 39, nr. 6, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens § 16 a«.

47. § 40, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.

48. Overskriften før § 41 affattes således:

»Ophør af kontanthjælp«.

49. I § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

50. I § 41, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »afvisning af tilbuddet«: »eller integrationsprogrammet«.

51. I § 42, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »lov om retssikkerhed og administration på det sociale område«: »eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven«.

52. I  § 42,  stk. 2  og  3,  udgår », starthjælp  eller  introduktionsydelse«.

53. § 42, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 5-8.

54. I § 42, stk. 8, som bliver stk. 7, ændres »1-6« til: »1-5«.

55. I § 43, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4 eller 12, modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2 eller 3, og er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, eller hvis personen modtager hjælp efter § 25 a« til: »§ 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 4, eller § 25 a«.

56. I § 43, stk. 2, 1. og 2. pkt., udgår », starthjælp eller introduktionsydelse«.

57. I § 44 a, 1. pkt., ændres »kontant- eller starthjælp« til: »kontanthjælp«.

58. § 47, stk. 3, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

59. § 47, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

60. I § 79, stk. 1, ændres »§ 25, § 52, stk. 1, § 74 d, stk. 2, og § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats« til: »§ 25, § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2«.

61. I § 79, stk. 2, udgår »og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

62. I § 79, stk. 3, udgår »og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

63. § 79, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

64. I § 91, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »denne lov«: », integrationslovens § 49, stk. 2,«.

65. I § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.« til: », tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v.«

66. I § 93, stk. 3, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

67. § 93 a, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) uden rimelig grund ophører i eller afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder uddannelse pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.«

68. I § 94, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: », tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.

69. § 96 a, stk. 1, affattes således:

»Foretager en kommune forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager den bidragspligtige person hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller § 25, stk. 2, nr. 2, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til personen, et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som udbetales forskudsvis, jf. dog stk. 2 og 3.«

70. I § 100, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 4«: », jf. dog stk. 2«.

71. I § 100, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontanthjælp og starthjælp« til: »kontanthjælp«.

72. I § 100, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse«.

73. I § 100 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter kapitel 4 for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

74. I § 100 a, stk. 1, indsættes efter »§ 12 b, stk. 1 og 2,«: »eller efter integrationslovens § 20 a, stk. 1 og 2,«.

75. I § 100 a, stk. 1, indsættes efter »§ 12 b, stk. 3,«: »eller efter integrationslovens § 20 a, stk. 3«.

76. I § 104, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., og § 104 a, stk. 1, udgår »starthjælp,«.

77. § 106, 2. pkt., ophæves.

78. I § 109, stk. 1, nr. 1, udgår »25 b, 25 c,«.

79. I § 109, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 26, stk. 4« til: »§ 26, stk. 2«.

§ 2

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 7 i lov nr. 600 af 14. juni 2011 og § 1 i lov nr. 759 af 29. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, ændres »udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5« til: »udbetaling af kontanthjælp til udlændinge omfattet af et integrationsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik«.

2. I § 4, stk. 4, 2. pkt., ændres »introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4, 4 a og 5« til: »kontanthjælp efter de nærmere regler i kapitel 4-5 og lov om aktiv socialpolitik«.

3. I § 5, stk. 2, ændres »udbetaling af introduktionsydelse, jf. kapitel 5« til: »udbetaling af kontanthjælp til udlændinge omfattet af et integrationsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpolitik«.

4. I § 16, stk. 2, ændres »introduktionsydelse, jf. § 25« til: »kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

5. I § 16 a, stk. 1, nr. 1, § 20, stk. 1, 3. pkt., § 20, stk. 4, 1. pkt., § 20 a, stk. 1, § 26 a, stk. 1, § 27, stk. 3 og 4, som bliver stk. 1 og 2, § 27 a, stk. 1, § 27 b og to steder i § 32, stk. 2, ændres »introduktionsydelse« til: »kontanthjælp«.

6. § 20, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens kontanthjælp, jf. §§ 39, 40 og 41 i lov om aktiv socialpolitik.«

7. Efter § 20 b indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge.«

8. I § 23, stk. 1, ændres »der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse« til: »der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

9. I § 23, stk. 5, udgår »introduktionsydelse eller starthjælp eller«.

10. § 23 b, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

11. I § 23 c, stk. 3, udgår »eller starthjælp«.

12. § 23 f, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

13. § 24, stk. 2, ophæves.

14. I § 24 b, stk. 1, ændres »der er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. § 25« til: »der er omfattet af et integrationsprogram og berettiget til kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

15. I § 24 b, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »modtaget«: »kontanthjælp eller«.

16. Overskriften til kapitel 5 affattes således:

»Pligt til tilmelding som arbejdssøgende, rådighedsvurdering m.v.«

17. §§ 25, 25 a, 26, 27 c, 28-31 a og 32 a og overskrifterne før §§ 25, 26, 28, 29 og 32 a ophæves.

18. I § 26 a, stk.1, indsættes som 3. pkt.:

»De regler, som fastsættes i medfør af § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssøgende.«

19. § 27, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

20. I § 32, stk. 1, ændres »introduktionsydelsen« til: »kontanthjælpen«.

21. I § 40 udgår »5 og«.

22. I § 41 udgår »5 og«.

23. § 41 a ophæves.

24. § 45, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 2-8.

25. I § 45, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »3.816« til: »2.366«.

26. I § 45, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 3« og »stk. 5« til: »stk. 4«.

27. § 45 a ophæves.

28. I § 47, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 4-8« til: »§ 45, stk. 3-7«.

29. I § 48, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 4-8« til: »§ 45, stk. 3-7«.

30. § 48, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

31. § 50, stk. 7, ophæves.

§ 3

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, nr. 3, ændres »kontant- og starthjælpsmodtagere« til: »kontanthjælpsmodtagere«.

2. § 2, nr. 2 og 3, affattes således:

»2) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter inte­gra­ti?ons­loven,

3) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integra­tions­programmet efter integrationsloven,«.

3. I § 2, nr. 10, § 4, stk. 2, § 11, stk. 3, § 24, stk. 2, § 35, § 51, stk. 2, § 92, stk. 1 og 3, § 95, § 96, stk. 1 og 2, og § 99, stk. 2, nr. 1-4, udgår »eller starthjælp«.

4. I § 4 a, stk. 2, ændres »kontant- eller starthjælp« til: »kontanthjælp«.

5. § 45, stk. 3, ophæves.

6. I § 73 c, stk. 1 og 2, udgår », starthjælp«.

7. Overskriften til kapitel 17 affattes således:

»Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

8. § 83, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

9. § 98 b, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.«

10. § 120, stk. 2, ophæves.

11. I § 124, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »6,«: »og«.

12. I § 124, stk. 2, nr. 3, ændres », og« til: ».«

13. § 124, stk. 2, nr. 4, ophæves.

14. § 127, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

§ 4

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 56 a, stk. 1, ændres »introduktionsydelse efter integrationsloven« til: »kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogrammet efter inte­gra­ti?ons­loven«.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 5, udgår »§ 25, stk. 5, 7, 8, 9 eller 10, eller«.

2. § 42 a ophæves.

§ 6

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 10 i lov nr. 592 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, ændres »kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5« til: »kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5«.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. For personer, der fortsat modtager forudbetalt hjælp, reguleres ydelsen for januar 2012 senest den 31. januar 2012.

Stk. 3. For personer, der den 1. januar 2012 overgår fra at modtage starthjælp eller introduktionsydelse til at modtage kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, i lov om aktiv socialpolitik, og som inden den 1. januar 2012 har afsluttet eller har påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven, gælder, at hjælpen tidligst kan nedsættes efter § 25 f i lov om aktiv socialpolitik den 1. juli 2012.

Stk. 4. Afgørelser om sanktioner truffet efter de hidtidige regler i § 43 i lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens § 31 a har gentagelsesvirkning i forhold til afgørelser om sanktioner, der træffes i medfør af § 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik den 1. januar 2012 eller senere, jf. § 1, nr. 52 og 56.

Stk. 5. De hidtil gældende regler om tilbagebetaling af starthjælp og introduktionsydelse i § 43 og kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik og integrationslovens § 31 a og § 41 finder fortsat anvendelse i situationer, hvor kommunen efter lovens ikrafttræden bliver bekendt med, at starthjælpen og introduktionsydelsen er modtaget med urette.

Stk. 6. Starthjælp, der inden lovens ikrafttræden er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvor kommunen fuldt ud afholder udgifterne, jf. § 1, nr. 72 og 76.

Stk. 7. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2012 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2012, der følger af denne lovs § 1, nr. 11, 26 og 37, § 2, nr. 17, og § 3, nr. 5.

Stk. 8. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 7 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren.