L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab.

(Ægteskab mellem to personer af samme køn).

Af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 29-05-2012

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 29. maj 2012

20111_l106_betaenkning.pdf
Html-version

Tilføjelse til betænkning afgivet af Socialudvalget den 31. maj 2012

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2012 og var til 1. behandling den 20. marts 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav betænkning den 29. maj 2012. Udvalget har efter afgivelse af betænkning genoptaget behandlingen af lovforslaget.


Dispensation fra bestemmelse i § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, i Folketingets forretningsorden, om, at 3. behandling ikke må finde sted, før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet.


Møder

Udvalget har efter afgivelse af betænkning behandlet lovforslaget i 1 møde.


Samrådsspørgsmål

Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 1 samrådsspørgsmål til social- og integrationsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 31. maj 2012. Ministeren har efterfølgende sendt det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.


Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 2 spørgsmål til social- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Partierne henviser til deres indstilling i udvalgets betænkning over lovforslaget og de politiske bemærkninger heri.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for tilføjelsen til betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


Orla Hav (S) Maja Panduro (S) Jacob Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Julie Skovsby (S) Hans Vestager (RV) Liv Holm Andersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Özlem Sara Cekic (SF) fmd. Annette Vilhelmsen (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Sophie Løhde (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Christian Langballe (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106 efter afgivelse af betænkning


Bilagsnr.
Titel
37
Betænkning afgivet den 29/5-12
38
Udkast til tilføjelse til betænkning


Oversigt over spørgsmål vedrørende L 106 efter afgivelse af betænkning


Spm.nr.
Titel
90
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 31/5-12, til social- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
91
MFU spm. om, hvem der f.eks. vil blive udpeget som faderen efter pater est-reglen, til social- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå


Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 106 efter afgivelse af betænkning


Samråds-spm.nr.
Titel
B
Samrådsspm. om, hvorfor lovforslag nr. L 106 ikke lever op til regeringsgrundlaget og Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet m.v., til social- og integrationsministeren