Fremsat den 19. maj 2011 af skatteministeren (Peter Christensen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og lov om hjemmeservice

(Forsøgsordning med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010, som ændret senest ved § 17 i lov nr. 341 af 27. april 2011 foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 U indsættes:

»§ 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet, jf. stk. 2-5.

Stk. 2. Fradraget er betinget af,

1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,

2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse,

3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,

4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og

5) at arbejdet er udført og betalt i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2013.

Stk. 3. De fradragsberettigede udgifter kan årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Stk. 4. Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ.

Stk. 5. Skatteministeren kan bestemme, at det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og administration af reglerne.«

§ 2

I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 23. januar 2004, som senest ændret ved § 28 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til skattemyndighederne videregive CPR-numre på de personer, der har fået udført arbejde, der er blevet udbetalt bidrag til, samt CVR-numre på virksomheder, der er optaget under hjemmeserviceordningen, jf. § 4.«

2. I § 3 indsættes som stk. 1:

»Bidrag kan ydes til personer, der indenfor perioden fra den 1. januar 2009 til den 1. september 2011 har anmodet om bidrag efter denne lov.«

Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undlader en bidragsmodtager at benytte sin ret til at modtage bidrag i et sammenhængende kalenderår bortfalder retten til at modtage bidrag.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for kalenderåret 2011 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2011, der følger af ligningslovens § 8 V som affattet ved denne lovs § 1.

Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 3 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 18. maj 2011 mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en BoligJobplan, der indfører et skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen indføres som et forsøg fra den 1. juni 2011 til og med 2013.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Danmark har en veludbygget offentlig sektor med et højt niveau for den offentlige service og de offentlige indkomstoverførsler. Det er en forudsætning for den danske velfærdsmodel, at beskæftigelsen er høj, fordi det skaber de skatteindtægter, der skal til for at finansiere velfærden.

Med et højt skattetryk følger også sort arbejde. Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Og hver fjerde dansker er villig til at købe sort arbejde, selvom de ikke har gjort det inden for det seneste år. Der er samtidig meget lille accept i befolkningen af omfattende og organiseret sort arbejde, hvor virksomheder er indblandet.

Sort arbejde er oftest serviceydelser, der knytter sig til boligen. Hver femte dansker har fået udført bygge- eller anlægsarbejde, og hver tiende har købt rengøring eller vinduespudsning sort.

Samtidig oplever mange familier - og især børnefamilier - et stort tidspres i hverdagen. Det er en udfordring for en familie at få hverdagen til at gå op, når arbejdet skal passes, børn hentes og bringes, og maden laves. Arbejdstider, åbningstider og sengetider sætter grænser for familiens mulighed for at indrette sin hverdag.

Oven i arbejdsdagen bruger en familie med små børn tilsammen over ni timer dagligt til huslige gøremål. Og der er ingen tvivl om, at mængden af husarbejde er med til at sætte pres på hverdagen. Jo mere husarbejde, der skal laves, desto mere stressende bliver hverdagen.

Køb af serviceydelser i hjemmet ligger i direkte og meget tæt konkurrence med gør-det-selv arbejde. Men gør-det-selv arbejde kan være en dårlig løsning. Lægen eller folkeskolelæren, som vælger selv at efterisolere boligen eller isætte lav­energiruder, fordi det er dyrt at få fagfolk til det, vil typisk bruge længere tid til at udføre arbejdet og i en dårligere kvalitet, end fagfolk er i stand til. Samtidig vil lægen og folkeskolelæreren ikke kunne behandle de syge og undervise børnene i den tid, der bruges på gør-det-selv arbejdet. Det giver en dårligere arbejdsdeling i samfundet og lavere produktivitet.

Mange boliger kan have godt af mere vedligehold. Ikke mindst i lyset af, at der som led i regeringens klimastrategi i de kommende årtier skal ske en markant reduktion i husholdningernes energiforbrug. En af de væsentligste kilder til øget energieffektivitet er energirenoveringer af boligmassen.

Kortuddannede er den gruppe på arbejdsmarkedet, der har vanskeligst ved at finde jobs. Og i de kommende år vil globaliseringen og den teknologiske udvikling få efterspørgslen efter kortuddannet arbejdskraft til at falde yderligere. Øget efterspørgsel efter serviceydelser vil være med til at styrke beskæftigelsen i serviceerhvervene. Det kan navnlig være til gavn for ledige og langtidsledige, som forholdsvis oftere rekrutteres til nystartede servicevirksomheder end etablerede virksomheder.

Der er derfor gode argumenter for og et stort potentiale i at gøre det billigere for danskerne at få udført serviceydelser i hjemmet - både ude og inde. Det kan få færre til at vælge det sorte arbejde og gør-det-selv løsninger, når de skal have udført opgaver i hjemmet. Og det vil lette mange familiers travle hverdag. Endelig kan det skabe plads på arbejdsmarkedet til grupper, der har svært ved at få jobs.

Det foreslås, derfor som en forsøgsordning, at der indføres et skattefradrag for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet. Det foreslås at forsøgsordningen skal gælde fra 1. juni 2011 til og med 2013.

3. Gældende ret

Indledning

Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet. Der eksisterer dog statslige tilskudsordninger - blandt andet for hjemmeserviceydelser for folkepensionister og førtidspensionister efter lov om hjemmeservice. Endvidere er der i begrænset omfang mulighed for, at forældre kan få en form for »tilskud« til børnepasning ved brug af den såkaldte reservebedsteforældreordning.

3.1. Lov om hjemmeservice

Den nuværende hjemmeserviceordning giver ret til, at private husstande, hvor mindst én person enten er fyldt 65 år eller er førtidspensionist, kan få tilskud på 30 pct. til ren­gør­ingsarbejde, som husstanden ellers selv skulle have udført i hjemmet. Det er en generel betingelse, at arbejdet udføres i kundens bolig eller i direkte tilknytning dertil, f.eks. tæppebankning i haven eller i et gårdanlæg.

Der er i 2010 blevet givet tilskud til ca. 32.000 husstande, og disse har i gennemsnit fået ca. 3.000 kr. udbetalt i tilskud. En undersøgelse foretaget i 2010 viste, at der ud af 18.500 husstande var ca. 1.300, der havde fået udbetalt 6.000 kr. eller mere i tilskud.

Hjemmeserviceloven indeholder ikke nogen øvre ramme for det samlede tilskudsbeløb. I år, hvor der har været uventet mange ansøgninger om udbetaling af tilskud, er bevillingen blevet forøget tilsvarende.

Tilskuddet gives til husstanden, men udbetales af praktiske årsager til hjemmeservicevirksomheden. Kunden betaler sin del af regningen på de 70 pct. af de tilskudsberettigede ydelser, og virksomheden modtager derefter dette beløb og tilskuddet på de 30 pct. via NemKontosystemet.

Den enkelte husstand kan højst få udbetalt 24.000 kr. i tilskud om året for arbejde udført af den samme virksomhed. Det betyder, at en husstand (beboere på samme adresse) maksimalt kan få udført hjemmeservice med tilskud for i alt 80.000 kr. i fakturabeløb af samme virksomhed om året.

Modtagerne af tilskud fordeler sig på 1/3 førtidspensionister og 2/3 folkepensionister.

3.2. Reservebedsteforældreordningen

Reservebedsteforældreordningen blev indført med virkning fra og med indkomståret 2008. Ordningen har til hensigt at skabe bedre muligheder for, at forældre kan få passet deres syge børn, men anses ikke for at være en generel skattefritagelse for al indtægt forbundet med børnepasning.

For at benytte ordningen, der skattefritager indtægten for børnepasningen, skal reservebedsteforældrene være over 60 år. Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen må ikke overstige et årligt grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) og udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst. Det er endelig en betingelse, at børnepasningen finder sted som led i en ordning, som er administreret af en kommune eller en frivillig social organisation. Af foreningens eller fondens vedtægter skal det fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning.

4. Lovforslaget

4.1. Forslagets baggrund

I flere andre lande er der ordninger, der giver tilskud til eller fradrag ved forskellige former for serviceydelser til bl.a. familier. Eksempelvis har både Sverige og Finland relativt omfattende ordninger, der dækker såvel husholdningsarbejde som egentlig vedligeholdelse og ombygningsarbejde. I Sverige blev ordningen indført i 2007, og anvendelsen af ordningen har siden været stærkt stigende. I 2010 skønnes det, at omkring hver 11. svensker anvender ordningen.

Familie- og arbejdslivskommissionen foreslog i 2007, at den eksisterende hjemmeservice-ordning udvides til at omfatte børnefamilier med børn under 14 år, samt at gruppen af serviceydelser udvides til også at omfatte f.eks. indkøb, madlavning, vask og vinduespudsning.

Derudover har Det Økonomiske Råd tidligere foreslået, at man kunne lempe beskatningen af hjemmeservice. Argumentet for en lempeligere beskatning af hjemmeservice er, at husholdningernes »hjemmeproduktion« dvs. gør-det-selv-arbejde er ubeskattet. En normal beskatning af hjemmeservice kan hæmme den lovlige markedsmæssige produktion af hjemmeservice, da husholdninger bliver tilskyndet til at bruge ubeskattet arbejdstid i hjemmet frem for beskattet tid på arbejdsmarkedet.

Regeringen har siden 2004 under betegnelsen »Fairplay« skærpet indsatsen overfor den sorte økonomi. Fairplay-indsatsen har bestået af tre lige vigtige dele; skærpelse af lovgivningen, holdningsbearbejdende tiltag samt kontrol og tværministerielt samarbejde.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i en undersøgelse fra 2010 påvist, at den sorte økonomi fortsat er betydelig, herunder at flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde indenfor det seneste år, samt at hver fjerde dansker er villig til at købe sort arbejde.

Samtidig viser undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed siden 1980'erne samstemmende, at befolkningen i stadig større udstrækning tager afstand fra sort arbejde, især når virksomheder er indblandet, og når det sorte arbejde bliver sat i system og har et større omfang.

Det foreslås at indføre en forsøgsordning med skattefradrag for udgifter til arbejdsløn vedrørende serviceydelser i hjemmet på linje med de ordninger, der gælder i f.eks. Sverige og Finland. Forsøgsordningen foreslås indført i perioden fra og med 1. juni 2011 til og med 2013.

Forsøgsordningen skal give husholdningerne bedre muligheder for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. Samtidig tilgodeser ordningen behovet for bedre og mere energieffektive boliger, idet der også gives fradrag for lønudgifter til reparationer og udvendig vedligehold, som f.eks. udskiftning af vinduer, tag, isoleringsarbejde m.v.

Samlet set vil ordningen skabe vækst i beskæftigelsen og være en effektiv måde at konvertere sort arbejde til hvidt, og den kan dermed gøre op med et område, hvor omfanget af sort arbejde er betydeligt, og hvor SKAT har vanskeligt ved at gennemføre effektive kontroller.

4.2. Forslagets indhold

Der foreslås et loft på de fradragsberettigede udgifter på 15.000 kr. årligt pr. person. Det svarer til, at et ægtepar eller to samboende kan fratrække udgifter til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde for 30.000 kr. om året. Afholder hjemmeboende børn over 18 år i husstanden fradragsberettigede udgifter, kan det samlede fradrag dog blive større.

Fradraget knytter sig til, at personerne har folkeregisteradresse i boligen, hvor ydelsen leveres/udføres, og fradraget gælder for personer i både ejerboliger, lejeboliger og andelsboliger. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med en skatteprocent på 33,7 pct. i en gennemsnitskommune, vil skatteværdien af fradraget være ca. 5.000 kr. pr. person årligt.

De 30.000 kr. årligt for et ægtepar eller to samboende svarer til knap 600 kr. om ugen eller groft omregnet f.eks. cirka 2,5 timers rengøring ugentligt ved en timepris på 250 kr. »Tilskudsværdien« bliver således ca. 80 kr. pr. arbejdstime.

Fradragsberettiget arbejde omfatter arbejdslønnen i forbindelse med både hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ved afgrænsningen af arbejde omfattet af forsøgsordningen tages udgangspunkt i tidligere lignende tilskudsordninger. Fradraget gives dermed for serviceydelser i hjemmet, f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde samt udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af helårsboliger, jf. oversigten i bilag 1.

For så vidt angår serviceydelser i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde, skal arbejdet være udført af en virksomhed eller af personer, der er fyldt 18 år, og er skattepligtige i Danmark.

For så vidt angår arbejde i forbindelse med udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen skal arbejdet være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.

Ordningen indføres den 1. juni 2011 og fortsætter som en forsøgsordning indtil udgangen af 2013. Herefter skal parterne tage stilling til en eventuel videreførelse, herunder også den fremtidige hjemmeserviceordning.

4.3. Forslagets administrative løsning

Det er forbundet med udfordringer, når private skal bidrage til administrationen af fradragsordninger, ligesom aktiviteter i private hjem er et af de områder, der nærmest ikke kan kontrolleres på traditionel vis. Det er derfor centralt for ordningens succes, at den konkrete administrative udformning tilgodeser to overordnede hensyn. Dels skal ordningen være så enkel som mulig for brugerne, dels skal ordningen sikres bedst muligt mod misbrug.

Derfor gøres fradraget hurtigst muligt betinget af, at der bruges et særligt betalingsmodul, der i én handling sikrer betalingen for ydelsen, fører fradraget på selvangivelsen hos køber og indberetter indtægten på årsopgørelsen hos den person, der udfører arbejdet. Hvis der er tale om en momsregistreret virksomhed, vil indtægterne indgå som en kontroloplysning i relation til kontrol af selvangivelse, momsangivelse og A-skatteindberetning (hvis virksomheden har ansatte). Løsningen vil for køberen af de pågældende serviceydelser komme til at minde om en almindelig betalingsoverførsel eller internethandel, hvorefter systemet vil sørge for resten.

Den administrative løsning vil sikre, at betalingen opleves som enkel og sikker, at der sker indberetning af indkomsten, og at der kun gives fradrag for den faktiske betaling. Ordningen er således »selvkontrollerende« for personer, da et for højt fradrag for køber, vil resultere i en for høj skat hos den, der udfører arbejdet. Disse parter har således konkret modstridende interesser.

Den administrative løsning vil også sikre, at fradraget kun gives, hvis den, der udfører arbejdet, har et CPR- eller CVR-nr., således at modtageren kan identificeres og beskattes. Herudover udelukkes fradrag ved brug af uregistrerede virksomheder.

Endelig vil oplysningerne give et kontrolspor, som kan bruges ved eksempelvis en momskontrol og mindske incitamentet til at betale til folk på overførselsindkomst.

Samlet set vil ordningen og den administrative løsning være en effektiv måde at konvertere sort arbejde til hvidt, og den kan dermed gøre op med et område, hvor omfanget af sort arbejde er betydeligt, og hvor SKAT har meget vanskeligt ved at gennemføre kontroller.

Den administrative løsning indføres i to tempi. Inden udgangen af 2011 forventes en TastSelv-løsning at være klar, der sikrer fradraget hos køber og indberetningen hos den, der udfører arbejdet. Medio 2012 forventes betalingsmodulet at være fuldt udviklet, således at TastSelv-løsningen knyttes sammen med selve betalingen for ydelsen. Da fradraget allerede skal gælde for arbejde, der er udført og betalt fra og med den 1. juni 2011, vil den administrative løsning, der giver køber mulighed for at indberette betalingen til skattemyndighederne, således ikke være klar med det samme.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5.1. Fradrag for serviceydelser i hjemmet

Der er ikke noget præcist grundlag for at vurdere udgifterne ved at indføre et fradrag for serviceydelser i hjemmet. Der kan peges på, at den renoveringspulje på 1½ mia. kr., som blev oprettet midlertidigt i 2009 som led i Forårspakke 2.0, hvor der var mulighed for et tilskud på op til 15.000 kr. til håndværkernes løn, blev tømt i løbet af ganske kort tid.

Efter tilbageløb og virkninger på arbejdsudbuddet skønnes finansieringsbehovet med stor usikkerhed til godt 1 mia. kr. i 2011 og til ca. 1¾ mia. kr. i 2012 og 2013, jf. tabel 1. Usikkerheden på skønnet er specielt stor vedrørende fradrag for reparationer m.v. Der er i skønnet ikke taget højde for øget efterspørgsel efter ydelserne.

Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, udgør den kommunale andel af det umiddelbare provenutab ca. ¾ og statens andel ca. ¼. Virkningerne af lovforslaget for det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2011, vil blive neutraliseret. Fra 2012 vil virkningerne indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Der henvises derudover til de specielle bemærkninger til § 3, stk. 3 og 4. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2011 vil forsøgsordningen ikke medføre noget provenutab. Det skyldes, at det ikke vil være muligt at gøre TastSelv-løsningen til indberetning af fradraget operativ tids nok til, at der kan tages højde for fradraget i forskuds-ændringssystemet vedrørende indkomståret 2011. TastSelv-løsningen vil dog være klar inden udgangen af 2011, så køber kan indberette fradraget inden udgangen af 2011. Hele provenutabet for indkomståret 2011 vil derfor fremkomme i finansåret 2012 som overskydende skat eller reduceret restskat hos køber i forbindelse med årsopgørelsen for 2011 i foråret 2012.

Indførelse af et midlertidigt fradrag for serviceydelser i hjemmet vil udgøre en skatteudgift. Generelt er fradrag, der gives med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst (fradrag knyttet til indkomsterhvervelsen), ikke defineret som skatteudgifter. Et midlertidigt fradrag, hvor der gives fradrag for udgifter til bl.a. børnepasning, rengøring, reparation og vedligeholdelse af bolig m.v., kan ikke karakteriseres som værende udgifter, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor indførelse af et servicefradrag vil udgøre en skatteudgift.

Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare provenutab før tilbageløb og adfærd og skønnes at udgøre ca. 1,45 mia. kr. i 2011 og ca. 2¾ mia. kr. i 2012 og 2013.

Provenuskønnet er som nævnt behæftet med stor usikkerhed. Skønnene er i nogen grad baseret på de svenske erfaringer med lignende ordninger. Det er lagt til grund, at én ud af otte husstande vil bruge ordningen fuldt ud. Det er mere end i Sverige, men den svenske ordning er ret ny og anvendelsen stigende. Derfor vurderes skønnet på de 1¾ mia. kr. i finansieringsbehov at flugte nogenlunde med de hidtidige (sparsomme) erfaringer fra Sverige. I Sverige vedrører omkring 90 pct. af udgifterne reparation m.v. I skønnet ovenfor er det lagt til grund, at omkring 2/3 af udgifterne vil relatere sig til reparation m.v. Skønnet er desuden baseret på nationalregnskabets opgørelse af de samlede udgifter til reparation m.v. af boliger.

Inddragelse af forbedring og reparation af bolig i ordningen trækker alt andet lige i retning af en relativt stor udgiftsvirkning, da disse aktiviteter i udgangspunktet ofte foretages »hvidt«, dvs. der er et relativt stort offentligt provenutab. Borgerne vil således med forsøgsordningen opnå en rabat på regningen. Rabatten vil også tilskynde til øget aktivitet in?den for boligreparation m.v., idet der hovedsagligt vil være tale om fortrængning af aktivitet i andre brancher.

Forsøgsordningen vil desuden indebære, at den disponible indkomst forøges, og derfor vil ordningen indebære afledte indtægter på moms og afgifter herfra (tilbageløb). Tilbageløbet skønnes at reducere finansieringsbehovet med knap 25 pct.

Hertil kommer mulige strukturelle gevinster via en forøgelse af arbejdsudbuddet. Mindre gør-det-selv-arbejde kan således forventes at indebære øget markedsmæssigt salg af arbejdskraft. Desuden tilskyndes der til, at sort arbejde omlægges til hvidt, og det forøger også skattegrundlaget. Hvis det forudsættes, at tilskuddet virker omtrent som en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, skønnes de afledte virkninger på arbejdsudbuddet at udgøre omkring 15 pct.

Det bemærkes endvidere, at skønnet for de strukturelle virkninger er opgjort efter den metode, der sædvanligvis anvendes ved analyser vedr. arbejdsudbud, grænsehandel, selskabsskat m.v., men i denne sammenhæng er der dog ikke empiriske holdepunkter at støtte sig til.

5.2. Reduktion af hjemmeserviceordningen

Forslaget om at reducere hjemmeserviceordningen parallelt med indførelsen af forsøgsordningen med fradrag for serviceydelser i hjemmet skønnes at medføre en mindreudgift på ca. 35 mio. kr. i 2011 og ca. 70 mio. kr. årligt fra 2012. Udgifterne til den nuværende hjemmeserviceordning udgør ca. 90 mio. kr. årligt.

Det er herved forudsat, at ca. 12.500 af de nuværende ca. 32.000 husstande, som i dag er brugere af hjemmeserviceordningen, i 2011 vælger at benytte sig af den nye fradragsordning i stedet, og at der i 2012 og 2013 er ca. 25.000 af de nuværende husstande, der i stedet vælger at bruge fradragsordningen. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Det kan derfor ikke udelukkes, at provenuet kan blive mindre end forudsat, såfremt der ikke er den forudsatte overgang til den nye fradragsordning.  Trækket på fradragsordningen forventes dog at blive mindre, hvis flere end forudsat vælger at benytte deres ret til at blive på hjemmeserviceordningen.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at indføre et fradrag for serviceydelser i hjemmet skønnes med nogen usikkerhed at medføre engangsudgifter til it-systemtilretning m.v. i SKAT på ca. 10 mio. kr. samt ca. 1,5 mio. kr. til kommunikation m.v. Forslaget skønnes tillige at medføre øgede it-driftsudgifter på ca. 1 mio. kr. årligt. Endvidere skønnes forslaget at medføre et øget ressourcetræk i SKAT svarende til op til 20 årsværk.

De samlede merudgifter for SKAT fremgår af følgende tabel.

Det bemærkes, at skønt ordningen er fastsat til at være gældende til og med 2013, forventer SKAT at skulle anvende ressourcer efterfølgende vedrørende selvangivelser m.v.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forsøgsordningen med fradrag for serviceydelser i hjemmet vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - navnlig for virksomhederne, der beskæftiger sig med service, reparation og vedligeholdelse.

Færre vil vælge det sorte arbejde og gør-det-selv løsninger, når de skal have udført opgaver i hjemmet, og dermed øges efterspørgslen i serviceerhvervene - ikke mindst for virksomheder, hvor konkurrencen i forhold til det sorte arbejde er størst.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forsøgsordningen skønnes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Fradraget gøres betinget af, at køberen af ydelsen anvender en særlig indberetningsordning i SKATs TastSelv-system, jf. afsnit 9. Ordningen kræver ikke forhåndsgod­kend­elser, indsendelse af dokumentation eller andet administrativt besvær for de involverede virksomheder.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Fradraget gøres betinget af, at køberen af ydelsen anvender en særlig indberetningsordning i SKATs TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og indtægten indberettes på årsopgørelsen hos den person, der udfører arbejdet.

Løsningen vil for køberen af de pågældende serviceydelser komme til at minde om en almindelig betalingsoverførsel/internethandel. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning bliver således meget enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser, indsendelse af dokumentation eller andet administrativt besvær for borgeren eller de involverede virksomheder.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget har ikke været udsendt på høring inden fremsættelsen. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det for denne type tiltag er nødvendigt med en hurtig gennemførelse, for at undgå eventuel uhensigtsmæssig aktivitetsnedgang i de brancher, der i væsentlig grad vil mærke positive effekter af ordningen. Det bemærkes i den forbindelse også, at forslaget alene har positive virkninger for borgere og virksomheder.

13. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at indføre et skattefradrag for udgifter til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Skattefradraget omfatter både serviceydelser i hjemmet (rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde) og indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig. Ved afgrænsningen af hvilke ydelser, der kan berettige til fradrag, tages udgangspunkt i tidligere tilskudsordninger. Det foreslås, at den endelige opregning af de omfattede ydelser fastsættes af skatteministeren i en bekendtgørelse, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse til skatteministeren i § 8 V, stk. 5. Opregningen vil følge den opregning, der følger af bilag 1.

Omfattet af reglerne er således almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask - i forbindelse med anden rengøring, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Det svarer til de rengøringsydelser, der omfattes af den eksisterende hjemmeserviceordning.

Det gælder også vinduespudsning (indvendig og udvendig), babysitning (herunder transport af børn til og fra daginstitution, skole, fritid og fritidsaktiviteter) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning).

Med hensyn til de omfattede udgifter til istandsættelse følges den afgrænsning, som blev anvendt i forbindelse med den nu ophævede lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger (renoveringspuljen fra 2009), jf. lov nr. 275 af 7. april 2009.

Det indebærer bl.a., at det er muligt at opnå fradrag i forbindelse med renovering, isolering og udskiftning af tag (herunder tagrender og afløb), reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og døre, maling og isolering af ydervægge, installation af solfangere og solceller, reparation eller fornyelse af køkken og bad, gulvarbejde og reparation eller udskiftning af vandinstallationer og elinstallationer, jf. også bilag 1.

Fradraget henføres til det indkomstår, hvor udgiften betales. Det hænger sammen med den påtænkte etablering af et betalingsmodul, hvor fradraget registreres hos den skattepligtige, og betalingen gennemføres og registreres som indkomst hos modtageren i samme arbejdsgang.

Der gives kun fradrag for udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan således ikke fradrages.

I stk. 2 opregnes en række betingelser, som skal være opfyldt for at opnå fradraget.

Det foreslås for det første, at fradraget gives til personer, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår.

Det er endvidere en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl. Fradraget knytter sig således til arbejde på den bolig, hvor personen har folkeregisteradresse. Der kan således som udgangspunkt ikke opnås fradrag for udgifter til arbejde, der knytter sig til fritidsboliger. Derimod er der mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en momsregistreret virksomhed i Danmark i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven). For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark. Det sikres herved, at den, der udfører arbejdet, har et CVR-nummer eller CPR-nummer.

Det er endvidere en betingelse at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet.

Det foreslås endelig at betinge fradraget af, at ydelsen er udført og betalt i perioden 1. juni 2011 til og med 31. december 2013. Det skyldes, at der er tale om en forsøgsordning. Efter periodens udløb vil der blive taget stilling til, om ordningen skal videreføres.

Det foreslås i stk. 3, at der fastsættes et loft på 15.000 kr. årligt pr. person. Det betyder, at en husstand bestående af et ægtepar eller af to ugifte voksne maksimalt kan få fradrag for udgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet på 30.000 kr. årligt tilsammen. Afholder hjemmeboende børn over 18 år i husstanden fradragsberettigede udgifter, kan det samlede fradrag dog blive større.

Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag i en gennemsnitskommune udgør 33,7 pct. i 2011.

Det foreslås i stk. 4, at der ikke kan gives fradrag for udgifter, som der allerede er ydet tilskud til efter reglerne i lov om hjemmeservice, eller andre udgifter, som der i forvejen gives offentligt tilskud til. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ.

Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren kan bestemme, at fradraget er betinget af, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul, der stilles til rådighed af skattemyndighederne. Det foreslås at udforme ordningen administrativt således, at hverken køber eller sælger af serviceydelserne skal oprettes eller registreres for at benytte ordningen. Det er hensigten, at køber skal benytte betalingsmodulet, når ydelsen betales. Modulet integreres i SKATs TastSelv-miljø, som køber på almindeligvis logger ind på med NemID eller TastSelv-kode, hvormed køber er entydigt identificeret.

Det er hensigten, at køber skal have mulighed for at betale for serviceydelserne via en kortbetaling (dankort) i betalingsmodulet. Køberen skal i den forbindelse indtaste de nødvendige oplysninger for at identificere sælgeren, ydelsens art og ydelsens pris, samt den andel af ydelsen, som vedrører arbejdsløn og dermed er fradragsberettiget. Ligeledes skal køber indtaste de almindelige kontooplysninger, som er nødvendige for at gennemføre betalingen.

Bestemmelsen giver også skatteministeren mulighed for at fastsætte, at betalingen skal foregå via en bank, indtil det elektroniske betalingsmodel er endeligt på plads og operativt.

Til § 2

Til nr. 1

Som led i aftalen om BoligJobplan - Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet - skal der ske tilpasning af den nuværende hjemmeserviceordning.

Det er en del af forslaget, at SKAT skal kontrollere, om de personer, der har angivet en fradragsberettiget ydelse, også har modtaget tilskud. Formålet med denne kontrol er at sikre, at personer ikke får både bidrag til og fradrag for udgiften til den samme ydelse. Skattemyndighedernes kontrol vil blive gennemført på baggrund af oplysninger - herunder CVR-nr./CPR-nr. - om virksomheder og tilskudsmodtagere, som modtages fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må videregive de pågældende oplysninger om bidragsmodtagerne til skattemyndighederne. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt kan oplysningerne videregives digitalt.

Til nr. 2

Den nuværende hjemmeserviceordning giver ret til, at private husstande, hvor mindst én person enten er fyldt 65 år eller er førtidspensionist, kan få tilskud på 30 pct. til ren­gør­ingsarbejde, som husstanden ellers selv skulle have udført i hjemmet. Det er en generel betingelse, at arbejdet udføres i kundens bolig eller i direkte tilknytning dertil, f.eks. tæppebankning i haven eller i et gårdanlæg.

Som led i aftalen om fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet skal der ske tilpasning af den nuværende hjemmeserviceordning.

Det foreslås, at personer, der i dag benytter hjemmeserviceordningen, også fremover vil kunne modtage bidrag efter ordningen.

Personer, der indenfor de seneste 2 år har benyttet den gældende hjemmeserviceordning, vil også fremover kunne benytte den indenfor de i dag gældende rammer. Personer, der endnu ikke har benyttet ordningen i år, men som benytter den inden den 1. september 2011, vil også få ret til fremover at benytte ordningen. Personer, der på baggrund af ovenstående ikke er berettiget til at modtage bidrag under hjemmeserviceordningen, vil i stedet kunne benytte fradragsordningen til at opnå fradrag for lønudgifterne til arbejdets udførelse.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det fremover vil være en forudsætning for at modtage bidrag, at man også har modtaget bidrag det foregående kalenderår. Hvis man et år ikke får udført en bidragsberettiget ydelse, vil man således ikke fremover kunne modtage bidrag efter loven. Personer, der på baggrund af ovenstående ikke er berettiget til at modtage bidrag under hjemmeserviceordningen, vil i stedet kunne benytte fradragsordningen til at opnå fradrag for lønudgifterne til arbejdets udførelse.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og får virkning for serviceydelser i hjemmet udført og betalt i perioden fra og med 1. juni 2011 til og med 31. december 2013.

Til stk. 2

Det foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 3, der indebærer, at det fremover vil være et krav for at modtage bidrag, at man også har modtaget bidrag det foregående kalenderår, træder i kraft 1. januar 2012.

Til stk. 3 og 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de økonomiske virkninger af dette lovforslag for skatteåret 2011 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2011 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Det er i overensstemmelse med regeringens aftale af 12. juni 2010 med KL om kommunernes økonomi for 2011. Det fremgår således af bloktilskudsaktstykket for 2011, at: »Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2011 hviler i øvrigt på en forudsætning om uændret lovgivning. Ved efterfølg­ende ændringer heri med virkning for 2011-grundlaget foretages der efterregulering med henblik på neutralisering af virkningerne.«

Kommunerne vedtog senest den 15. oktober 2010 deres budgetter for 2011. Til brug for kommunernes budgetlægning - herunder også fastsættelsen af kirkeskatteprocenterne for 2011 - har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ultimo juni 2010 udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat, jf. bestemmelserne herom i lov om kommunal indkomstskat. For 2011 har 8 kommuner valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget.

For de kommuner, der for 2011 har valgt, at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2011, som opgøres i 2013 og afregnes i 2014, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Bilag 1

Serviceydelser omfattet af fradragsordningen

A. Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet

Almindelig rengøring

• Vask og aftørring af flader i boligen

• Rengøring af toilet og bad

• Støvsugning, gulvvask og boning

• Opvask - i forbindelse med anden rengøring

• Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner mv.

Vinduespudsning

• Indvendig

• Udvendig

Børnepasning i hjemmet

• Babysitning

• Hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet

Almindeligt havearbejde m.v.

• Græsslåning

• Hækkeklipning

• Lugning

• Beskæring af buske og træer

• Snerydning

B. Vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsboliger

Boligens ydre rammer

• Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb

• Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas

• Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv.

• Reparation, maling og isolering af ydervægge

• Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede

• Fornyelse eller etablering af dræn

• Radonsikring

• Installation af solfangere og solceller

Boligens indre rammer

• Reparation eller fornyelse af køkken og bad

• Gulvarbejder

• Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer

• Installation eller forbedring af ventilation

• Installation eller forbedring af afløbsinstallationer

• Reparation eller udskiftning af vandinstallationer

• Reparation eller fornyelse af elinstallationer

• Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrskedler og varmeanlæg, installering eller udskiftning af varmestyringsanlæg

• Udskiftning eller reparation af fjernvarme units

• Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper

• Maler- og tapetserarbejder

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov