Skriftlig fremsættelse (10. februar
2011)
Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling (Charlotte Sahl-Madsen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved
offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.
(Opfølgning på evaluering af universitetsloven,
internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud
af uddannelse i udlandet m.v.).
(Lovforslag nr. L 143)
Behovet for højt kvalificeret arbejdskraft vil stadigt
være stigende, og de studerende bliver mere mobile i
søgningen efter den bedst mulige uddannelse. Traditionelle
fagområder ændrer sig og udvider sig, og uddannelser og
forskning tænkes stadigt mere tværgående. For at
universiteterne kan være attraktive samarbejdspartnere og kan
tiltrække de bedst kvalificerede forskere og studerende, skal
de have de bedst mulige rammer - herunder for at engagere sig
internationalt.
I Danmark er denne udvikling blevet mødt gennem flere
institutionelle reformer. Dette lovforslag ligger i
forlængelse heraf og er en opfølgning på
universitetsevalueringen fra 2009. Målet er, at den
institutionelle ramme er udformet, så universiteterne har en
udstrakt grad af selvbestemmelse og samtidig udøver denne
med stor ansvarlighed for de betydelige offentlige midler, der
bevilges til sektoren.
Med lovforslaget afskaffes en række krav til
universiteternes organisering. Rektor fastlægger herefter
universitetets interne organisering inden for de rammer, som
bestyrelsen har fastsat i vedtægten. Samtidig lempes reglerne
for nedsættelse af akademisk råd, ph.d.-udvalg og
studienævn, så disse kan nedsættes på flere
organisatoriske niveauer, og der kan nedsættes flere på
samme niveau.
I forhold til forskningsfrihed præciseres det, at det
videnskabelige personale ikke over længere tid må
pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således
at de reelt fratages deres forskningsfrihed. Herudover
præciseres det, at universitetets forskningsstrategiske
rammer dækker hele universitetets profil. Bestyrelsen sikrer,
at der sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere
og studerende i væsentlige beslutninger. Hvordan det sikres,
skal fremgå af universiteternes vedtægter.
Der lægges endvidere op til at reducere antallet af
mål og at styrke udviklingskontrakterne som
værktøjer til at nå politiske mål samt at
øge kontrakternes individualisering. Desuden skal
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer rekrutteres fra et så
bredt felt som muligt og der gives mulighed for rullende
udskiftning i bestyrelsen.
Regelsættet om danske universitetsuddannelser i udlandet
ensrettes og forenkles. Universiteterne kan selv fastlægge om
de dele af uddannelserne, der gennemføres i udlandet, skal
være obligatoriske eller valgfrie for de studerende. Det er
en forudsætning, at der ved udveksling af studerende samlet
set er økonomisk balance for universitetssektoren. Derudover
foreslås det, at universiteternes eneudbud af hele
uddannelser i udlandet kan placeres i et aktieselskab,
så universiteterne ikke påføres forpligtelser og
tab ud over de midler, der er anbragt i selskabet.
Som opfølgning på den tværministerielle
rapport »Selvejende institutioner - styring, regulering og
effektivitet« fra april 2009 skal statsfinansierede
selvejende institutioner anvende de fælles statslige
regelsæt for tilskud, regnskab og revision. Fremover
fastsættes tilskudsregler for statsfinansierede selvejende
institutioner i budgetvejledningen. Desuden udmøntes
regnskabsreglerne i statsregnskabsbekendtgørelsen og
Finansministeriets Økonomisk Administrative
Vejledning.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.