L 165 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om planlægning, lov om vandløb og forskellige andre love.
(»Grøn Vækst«).
Af: Miljøminister Karen Ellemann (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

1. behandling

Fra referatet af Folketingets forhandlinger 22-03-2011
1. behandling
Referatstatus: Sat (Endelig)

Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om ændring af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. (»Grøn Vækst«).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 04.03.2011).


15:13
Anden næstformand
Søren Espersen (DF)

Forhandlingen er åbnet.

Hr. Eyvind Vesselbo, Venstres ordfører.

15:14
Ordfører
Eyvind Vesselbo (V)

Det her lovforslag er jo en del af den store pakke, som vi lavede for nogle år siden om »Grøn Vækst«, som både skulle fremme indsatsen på miljøområdet og naturområdet og samtidig også give landbruget nogle muligheder for at være et konkurrencedygtigt erhverv. Det er sådan set det, man kunne kalde en samlelov, som indeholder ændringer af naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, miljømålsloven, kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, alt sammen under den overskrift, der hedder »Grøn Vækst«.

Det, som naturbeskyttelsesloven ændrer, er, at nu kan man få lov at dyrke energiafgrøder langs søer og vandløb, og man kan også udbygge områderne, sådan at man kan få nogle ådale, som kan opsamle bl.a. fosfor fra landbrugets produktion.

Derudover er der så planloven, som betyder, at kommunerne nu i deres planlægning skal lave en lokalisering, altså en planlægning, for store husdyrbrug og for biogasanlæg, sådan at man siger, at man i hver kommune har nogle områder, hvor man kan lave store husdyrbrug og biogasanlæg. Det er ikke sådan, at man så er tvunget til at lave det der, men at muligheden er der, og det har man planlagt for. Man kan også lave det andre steder, men det er mere, sådan at kommunen ved, at her har vi nogle områder, som kan bruges til lige netop de formål.

Så er der vandløbsloven, der bliver lavet om, og det drejer sig om, at man på omkring 7.300 km skal undlade at vedligeholde kanterne, altså grødskære, som man siger, men det kan man jo ikke gøre, uden at dem, der bor der og har jord ned til vandløbene, også får en kompensation, hvis vandet løber over, når man ikke grødskærer. Det vil sige, at n