Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig.

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 18.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre er vi glade for og faktisk også stolte over det danske mindretal i Sydslesvig. Vi synes, at det er et mindretal, der trives, et mindretal, der er i harmoni, et mindretal, der er sig sin identitet bevidst, og som samtidig er i udvikling. Der er et stærkt fællesskab mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det officielle Danmark. Der er et stærkt fællesskab mellem rigtig mange sydslesvigske mindretalsfamilier og familier nord for grænsen. Det er sundt, og det er godt.

Det er et historisk fællesskab, et historisk forhold, som vi gerne vil værne om, som vi ser noget meget værdifuldt i, og som vi gerne vil være med til at skabe de bedst mulige rammer for, så det også kan trives og udvikle sig i fremtiden ikke alene til gavn og glæde for mindretallet selv, men også i samvirket mellem det danske mindretal i Sydslesvig og os nord for grænsen.

Det forslag fra undervisningsministeren, som vi her har til behandling, er faktisk også historisk. Det er den første lovgivning i dansk sammenhæng vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig, og det vil ende med at blive en af de få lovgivninger overhovedet, der er – i hvert fald i europæisk sammenhæng – om mindretal.

Anledningen til lovforslaget, L 98, forslag til lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på Undervisningsministeriets område for det danske mindretal i Sydslesvig er Rigsrevisionens beretning fra februar sidste år om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskud til Sydslesvig. Der blev her givet en kritik fra statsrevisorerne af forvaltningen af det store tilskud, som vi her fra landet hvert år sender til mindretallet. Det er et stort beløb på omkring 500 mio. kr. Den kritik har ministeren taget til sig, og det er baggrunden for forslaget.

Vi synes i Venstre, at det er fornuftigt at reagere på den måde, og vi synes, at det er et meget hensigtsmæssigt og konstruktivt lovforslag, der er kommet ud af den kritik fra statsrevisorerne. Vi har en gang imellem brug for, selv om vi har med et historisk forhold at gøre, at foretage en modernisering og fremtidssikre en ordning, og det gør vi med det her forslag.

Nu får vi Sydslesvigudvalget til erstatning for det nugældende udvalg vedrørende danske kulturelle anliggende i Sydslesvig, det såkaldte Seksmandsudvalg. Det skal forestå den suveræne forvaltning af de offentlige danske tilskud til mindretallet, og det skal være bindeleddet til Folketinget og til statsadministrationen. Udvalget skal bestå af folketingsmedlemmer valgt efter forholdstalsvalgmetoden her i Tinget. Der gives mulighed for, at der kan være ikkefolketingsmedlemmer i udvalget. Vi synes, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er folketingsmedlemmer, der sidder der. Det vil give den bedste kontakt til de politiske grupper her, og det synes vi at vi skal arbejde hen imod i det udvalgsarbejde, der nu kommer til at foregå i Undervisningsudvalget.

Vi skal også med den nye lovgivning her have indført en mere nutidig og moderne administration. Der skal laves resultataftaler; der kan gives driftstilskud som grundtilskud, taxametertilskud, bygge- og anlægstilskud, og der kan ydes lån. Det skal foregå på baggrund af standardiserede ansøgningsprocedurer, og der skal være en fast afrapportering. Der skal være mål- og rammestyring, og der er procedurer for regnskabsaflæggelse og årsrapporter. Undervisningsministeriet skal afgive en årlig opfølgningsrapport til Sydslesvigudvalget, og Sydslesvigudvalget skal afgive en årsberetning, som skal lægges ud på nettet. Det er meget fornuftigt, det er i pagt med tiden, og det skaber åbenhed og gennemsigtighed.

Det koster naturligvis noget at administrere en sådan lovgivning, sådan en åbenhed og sådan en praksis. Det er der også taget højde for. Midlerne skal tages fra den samlede bevilling. Det er principielt rigtigt. Det gør man også ved andre tilskudsordninger. Men vi skal alligevel se på, om vi kan minimere udgifterne mest muligt til den del, så vi sikrer, at det meste går til mindretallets aktiviteter i Sydslesvig.

Vi lægger vægt på, at vi får lavet den her lovgivning i et tæt samarbejde med mindretallets foreninger og organisationer. Vi lægger derfor også meget vægt på de høringssvar, der er indkommet fra Det Sydslesvigske Samråd. Vi lægger i det hele taget vægt på et tæt samarbejde omkring den her lovgivning og også her i salen, hvor vi håber at kunne opnå bred politisk enighed om lovforslaget. Det vil styrke lovforslaget og dets administration fremover. Vi skal også respektere, at vi har med mindretalsorganisationer at gøre, som lever i en tysk hverdag under tysk lovgivning. Det skal der tages højde for, sådan at det bliver fleksibelt og til gavn og glæde for mindretallets foreninger og organisationer og for de mindretalsfamilier, der skal leve under den nye lovgivning.

Vi støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Lise von Seelen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Lovforslaget her vedrører jo den drift af den bevilling, som skal sikre, at tilskuddet til det danske mindretal gives på en sådan måde, at der er sikkerhed for, at pengene bruges på den gode måde i forhold til mindretalsarbejdet. Vi skal også have sikkerhed for, at bevillingen forvaltes på en måde, som er afstemt i forhold til, at vi lever i 2010.

Den direkte anledning til lovforslaget her var jo en rapport fra rigsrevisorerne, som påpegede, at der var muligheder for at skabe forbedringer i måden at forvalte bevillingen på. Og nu har vi så et lovforslag her foran os, og vi Socialdemokrater må opfatte det som en anerkendelse af det meget store arbejde, der bliver gjort af det danske mindretal syd for grænsen, et arbejde, som har til formål at fremme dansk kultur og fremme dansk sprog. Vi synes, at lovforslaget her netop kan give gode muligheder for at styrke det arbejde.

Med forslaget opnår vi en fast ramme, så mindretalsarbejdet forhåbentlig kan springe de diskussioner over, som handler om berettigelse af bevillingen. Med vedtagelse af en sydslesviglov vil Folketinget jo helt oplagt anerkende de 50.000 danske sydslesvigere, som lever syd for grænsen … (En susende lyd).

Jeg tror, at fru Lise von Seelen kan fortsætte. Det var ikke en bevidst forstyrrelse, og det kom ikke heroppefra, det kan jeg garantere for. Jeg ved ikke, hvor det kom fra. ( Lise von Seelen (S): Det var ikke dig, der trykkede på en knap?). Nej, det var det ikke. Og der bliver ikke trukket fra tiden, bare rolig.

Det var godt.

For os Socialdemokrater er det meget vigtigt, at arbejdet fortsat er forankret i det danske folkestyre. Derfor er det godt, at lovforslaget arbejder med et fremtidigt femmandsudvalg, som er sikkert forankret i Folketinget – et udvalg, som har selvstændige kompetencer, og som i virkeligheden har udvidede beføjelser, i forhold til hvad vi kender til i dag. Det synes vi er godt, for derved kan vi sikre os den forankring, som er så vigtig for arbejdet. Netop det, at udvalget får udvidede beføjelser, betyder for os, at det er vigtigt, at det er folketingsmedlemmer, som sidder i udvalget, at det er folkevalgte, og at det er forankret i Folketinget. Derfor håber vi meget, at vi i arbejdet med loven kan få den sætning fjernet, der lyder, at medlemmer i særlige tilfælde kan være uden for Folketinget, sådan at der ikke er tvivl om, at det er folketingsmedlemmer, der sidder i udvalget.

Vi håber også, at vi kan få skabt den fornødne fleksibilitet, så vi kan administrere ordningen på en sådan måde, at der kommer mest muligt konkret mindretalsarbejde ud af pengene. Vi er meget optaget af, at vi ikke får lavet en masse bureaukratiske arbejdsgange og en masse stive systemer, som kommer til at hæmme folk, der arbejder konkret syd for grænsen. Så vi håber, at vi kan få det lagt til rette på en smidig og spændende måde.

Vi ved også, at de aktiviteter, der foregår syd for grænsen, altså har en lidt anden ramme end dem, der foregår nord for grænsen. Bl.a. ved vi fra vores skolevæsen, at de også skal tage hensyn til den tyske lovgivning. Det betyder, at vi ikke kan have identiske systemer syd og nord for grænsen, og det skal vi selvfølgelig vide, og det synes vi Socialdemokrater også at loven kan tage hensyn til.

En del af lovforslaget lægger jo vægt på en styrket oplysningsindsats om mindretalsforhold, ikke alene syd for grænsen, men også nord for grænsen. I forbindelse med Rigsrevisionens rapport gik det, vi i virkeligheden godt vidste i forvejen, jo op for os med al tydelighed: at der er for lidt kendskab til mindretalsarbejdet. Derfor synes vi, at det er rigtig spændende, at vi ved lovens ikrafttrædelse skruer op for det blus, som oplyser om, hvad det betyder at være et mindretal, og hvordan det er at lave mindretalsarbejde. Hvad betyder det for vores landsmænd, som bor syd for grænsen, at de har nogle andre vilkår i deres hverdag, end vi andre danskere har? Den oplysningsopgave er beskrevet i lovteksten, og det er vi meget tilfredse med.

Vi synes, der er en god fortælling at fortælle, fordi vi jo lige præcis her kan fortælle, hvordan man i tidligere tider havde fjendskab, havde splid og frygt, og at det nu er afløst af fredelig sameksistens. Og det er det jo, fordi parterne – mindretallet sammen med flertalsbefolkningerne – lever i en hverdag, hvor man respekterer hinanden, hvor man er nysgerrig på medmennesket, og hvor man finder ud af en fredelig hverdag, selv om man har hvert sit modersmål, selv om man er tokulturel. Hvis der er noget, vi kan lære noget af i vores nutid, er det helt bestemt den fortælling, og derfor synes vi, at den oplysningsvirksomhed er så positiv og konstruktiv, at vi virkelig skal fokusere på den. Vi ved, at hver syvende borger i Europa tilhører et mindretal, så ud over at vi kan bidrage til vores egen nationale fortælling og vores egen nutid, så har vi også som nation noget, vi kan bidrage med i Europa i form af konfliktløsning og netop i form af fortællingen om, hvordan mennesker kan leve i fredelig sameksistens.

Vi har mange aktører på banen, der gerne vil tage den opgave på sig, og vi havde egentlig håbet, at ministeren havde fundet en pose penge, så vi kunne give den del af opgaven en vitaminindsprøjtning, sådan at vi kunne få noget mere oplysning, for det mener vi der er hårdt brug for. Som det fremgår af min tale, er vi Socialdemokrater meget positivt stemt over for lovforslaget; vi støtter det. Vi har de to knaster, som vi gerne vil snakke lidt mere om; den ene knast er den med, at femmandsudvalget skal være folketingsmedlemmer, og den anden knast er, at vi synes, at oplysningsopgaven fortjener lidt flere penge.

Tak til fru Lise von Seelen. Jeg kan sige, at forstyrelsen skyldes et kamera, der skulle have smurt kuglelejerne. Det må vi sørge for bliver gjort, inden vi mødes næste gang. Tak til fru Lise von Seelen. (Lise von Seelen (S): Jeg er glad for, at det ikke var chikane). Det var det ikke.

Hr. Søren Krarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Om denne lov kan der ikke herske nogen tvivl. Den handler om at vedgå arv og gæld og står derfor slet ikke til diskussion. Fra 1920, hvor de danske i Sydslesvig mistede muligheden for at blive en del af den genforening, der skete for Nordslesvigs vedkommende, har den danske stat følt sig forpligtet til at støtte disse forladte sydslesvigere i deres kamp for at bevare dansk sprog og kultur i de tyske omgivelser, og naturligvis skal vi fortsætte med at støtte sydslesvigerne. Det bør der i Danmark ikke være to meninger om.

Denne lov er udtryk for ønsket om at give støtten til de danske sydslesvigere en mere regelret eller korrekt form. Hidtil har den økonomiske støtte til danskheden i Sydslesvig haft den skødesløse karakter, at den fandt sted på basis af en tekstanmærkning i finansloven. Det har fungeret udmærket, ingen tvivl om det, men Rigsrevisionen har ret i, at det store beløb kræver en større præcision og mere udførlighed, og jeg tror ikke, at nogen i denne sal vil være modstander af dette ønske. Vi i Dansk Folkeparti siger i hvert fald ja til L 98.

Der er nogle ting, vi har overvejet kritisk, bl.a. § 5, stk. 2, i lovforslaget, der siger, at Sydslesvigudvalget skal indhente en udtalelse fra undervisningsministeren, før man træffer en afgørelse vedrørende tilskud eller lån til de danske i Sydslesvig. Dette »skal« var vi i lighed med andre i tvivl om, fordi det lagde op til, at det mere var ministeriet end Folketinget, der havde afgørelsen. Er der noget, der er vigtigt, så er det, at det er Folketinget og dermed det danske folk, der støtter danskheden i Sydslesvig. Bemærkningerne til lovforslaget viser imidlertid, at der ikke er grund til at nære denne frygt. Det siges klart, at Undervisningsministeriets udtalelse ikke vil være bindende for udvalgets afgørelse. Det er Sydslesvigudvalget og dermed Folketinget, som bestemmer.

I den forbindelse vil jeg lige sige et par ord om § 3, der jo handler om, at personer, der repræsenterer en særlig viden eller tradition vedrørende danskheden i Sydslesvig, undtagelsesvis skal kunne være medlemmer af udvalget i sammenhæng med et politisk parti. Jeg erkender, at det er mig, der formodentlig er bagmanden for, at disse bemærkninger kom ind i loven. Jeg vil sige, at jeg siden har været i tvivl, men i dag på vores gruppemøde var der massiv stemning for, at § 3 skal bevares, og det vil sige, at Dansk Folkeparti vil bevare § 3.

Et andet punkt, jeg vil nævne og også understrege, er spørgsmålet om taxameterstyring af tilskuddet til skoleforeningen i Sydslesvig. Jeg har noteret mig, at man i § 13, stk. 3, i loven vil fastsætte et loft for størrelsen af de samlede taxametertilskud, men jeg kan også se, at dette loft vil kunne bringe danske skoler i vanskeligheder, hvis der kommer flere elever til skolerne end forventet. Jeg foreslår, at vi overvejer dette punkt.

Et tredje punkt, som vi ikke kommer uden om at drøfte, er § 2, stk. 2, hvor man vil give tilskud til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet. Lad os bare sige ligeud, at det handler om Grænseforeningen, der har økonomiske problemer og derfor gerne vil have del i tilskuddet til Sydslesvig. Vi er skeptiske, ikke blot fordi vi principielt og derfor afgørende er uenige i Grænseforeningens nye multikulturelle linje, men også fordi dette jo betyder, at Sydslesvig mister penge, og det er og bliver de danske syd for grænsen, som sydslesvigloven skal støtte.

Men hvem er så de danske? Her har de danske sydslesvigere selv foreslået en ændring i bestemmelsen af, hvem der udgør det danske mindretal, idet man vil stryge bestemmelsen om, at det er tyske statsborgere, og i stedet sige, at – og jeg citerer – ved det danske mindretal forstås personer bosiddende i Sydslesvig, der bekender sig til dansk nationalitet og dansk kultur. At altså også danske statsborgere bosat syd for grænsen hører til den sydslesvigske danskhed. Vi synes, at ændringen er rimelig og rigtig.

Jeg vil slutte med at hilse sydslesvigloven velkommen. Den er en ydre og også administrativ understregning af det nationale og folkelige engagement, som Danmark påtager sig i forhold til vores landsmænd syd for grænsen. I skal ikke blive glemt, sagde statsminister Niels Neergaard til sydslesvigerne i 1920, da de ikke kom med til Danmark. Det taler til Danmarks ære, at dette løfte er blevet holdt, og det er vores, de nulevendes, forpligtelse at holde løftet i hævd. Vi mener, at det sker med sydslesvigloven.

Tak til hr. Søren Krarup. Fru Lise von Seelen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Søren Krarup, hvordan man afgør, om en person har de rette kvalifikationer til at indtræde i udvalget, såfremt vedkommende ikke er et folketingsmedlem. Hvordan afgøres det, om der er tale om disse særlige tilknytninger eller kvalifikationer?

Hr. Søren Krarup.

Nu ved fru Lise von Seelen jo ligesom jeg, at der er to personer i det nuværende Seksmandsudvalg, der ikke er folkevalgte medlemmer af Folketinget. For den enes vedkommende er det, fordi det er en gammel person i Grænseforeningens arbejde, der har lang tids erfaring, og for den andens, fordi vedkommende er bosat i og er SF's repræsentant i Aabenraa og kan deltage i mange møder, som vi andre er afskåret fra, nede i Sydslesvig.

Der vil jeg sige til det direkte spørgsmål, at det naturligvis er det enkelte parti, der bestemmer, hvem man finder velegnet til det. Når et parti, og det er jo altså et af de fem største partier i Folketinget, mener, at der er en person uden for Folketinget, som er kvalificeret til at sidde i udvalget, synes jeg, det er rimeligt, at partiet åbner for denne mulighed. Blot vil jeg sige, at man naturligvis dér må sætte en grænse, sådan at flertallet i Sydslesvigudvalget altid er medlemmer af Folketinget. Det vil sige, at der maksimalt kan være tale om to medlemmer, som ikke er det.

Fru Lise von Seelen.

Sådan et system er jo netop destabiliserende, i forhold til at det, vi skal med loven, er at skabe sikre rammer omkring den fremtidige bevilling. For hvad vil hr. Søren Krarup gøre, hvis der er tre partier, som har stor lyst til at invitere en person med i udvalget, som ikke er folketingsmedlem? Hvordan vil man så afgøre, hvordan udvalget skal sammensættes?

Ordføreren.

Jeg svarede jo netop, at der maksimalt kan være tale om to personer i dette Femmandsudvalg, der ikke er valgt eller sidder i Folketinget. Det vil sige, at flertallet i udvalget altid vil være folketingsmedlemmer.

Men ellers vil jeg sige, at det da naturligvis er de pågældende partiers egen afgørelse, hvem de ønsker at sætte ind. Og man kan sige, at de så indbyrdes må bestemme, hvilke to partier der kan være tale om maksimalt. Men jeg synes, at forbindelsen mellem det parti, der altså er repræsenteret i Femmandsudvalget og sidder i Folketinget, og den person, de vælger, jo betyder, at vi opfylder de forbindelser og forpligtelser, vi hidtil har lagt vægt på.

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

For at følge op på fru Lise von Seelens spørgsmål fra før: Hvad gør man så i den situation, hvor der er tre eller måske endda fire partier, som rent faktisk ønsker en person uden for folketingsgruppen sat ind som medlem i det nye Sydslesvigudvalg? Har hr. Søren Krarup gjort sig overvejelser om, hvordan man afgør den situation? Og har hr. Søren Krarup ikke også en bekymring for, hvordan man skaber et reelt bindeled og en reel kontakt mellem det danske mindretal i Sydslesvig, deres foreninger og så de politiske grupper her på Christiansborg, hvis ikke det er folketingsmedlemmer, der sidder i udvalget og har den daglige kontakt med mindretallet?

Ordføreren.

Jamen jeg får lyst til at spørge hr. Kim Andersen, hvordan vi afgør magtforhold her i Folketinget. Det største parti har den største magt, og det vil sige, at det naturligvis er efter partiets størrelse, at eventuelt to partier, maksimalt to partier, kan finde ud af at vælge folk uden for Folketinget. Det er stadig partierne i Folketinget, der har afgørelsen, de vælger blot at finde folk, som altså ikke sidder i Folketinget, men det er stadig partierne i Folketinget, og det vil sige, at det er ganske samme magtfordeling, som vi har, idet jeg indrømmer, at man skal ind i loven, der har sagt, at der maksimalt kan være tale om to, der ikke er valgt i Folketinget, som af et parti sættes ind i Sydslesvigudvalget.

Hr. Kim Andersen.

Det fremgår jo meget tydeligt af høringssvaret fra Det Sydslesvigske Samråd, at mindretallets organisationer og foreninger helt klart og enstemmigt ønsker, at det skal være medlemmer af Folketinget, der sidder i det nye Sydslesvigudvalg. Jeg vil gerne spørge hr. Søren Krarup, om det slet ikke gør indtryk på Dansk Folkepartis ordfører, at der så er en så utvetydig tilkendegivelse fra Sydslesvig om dette spørgsmål.

Ordføreren.

Hvad ligger der i sydslesvigernes ønske? Der ligger naturligvis ønsket om at understrege, at det er folket og ikke administrationen, der støtter sydslesvigerne. Men det vil der da også være tale om, når det er et politisk parti, som sidder i Folketinget, som altså ønsker at sætte en person, som ikke sidder i Folketinget, ind i Sydslesvigudvalget. Jeg kan ikke se, at der overhovedet sker nogen ændring, bortset fra at forbindelsen altså nu bliver den, at det er det største, det næststørste eller det tredjestørste parti i Folketinget, der beslutter, at man vil sætte en ind, der ikke er medlem af Folketinget, men det er stadig væk partierne i Folketinget, og det vil sige folket, der bestemmer, hvem der sidder i Sydslesvigudvalget.

Tak til hr. Søren Krarup. Hr. Jesper Petersen som ordfører for SF.

Det danske folk bor ikke blot i Danmark, nogle danskere er rejst ud, og ca. 50.000 danskere bor i Sydslesvig, lige syd for grænsen, af historiske årsager. Den demokratiske grænsedragning i 1920 bestemte jo, at det område skulle være tysk, men ikke desto mindre var der altså tusindvis af dansksindede borgere i området, der jo har haft en helt særlig og omskiftelig historie. Danmark har lovet de danske syd for grænsen, at så længe de holder fast i os, holder vi fast i dem. At det løfte holder og skal holdes, synes jeg skal understreges med det her lovforslag. Danmark bevilger årligt ca. 500 mio. kr. til det danske mindretal i Sydslesvig. Mindretallet driver skoler, biblioteker, daginstitutioner, idrætsorganisationer, landbrugsforeninger, politiske organisationer og meget mere, og på den måde kan mindretallet holde fast i sin danskhed, samtidig med at det på forbilledlig vis lever harmonisk og naturligt i det tyske samfund.

SF støtter, at der bliver en egentlig lov om udbetaling af støtten til det danske mindretals arbejde, og at vi ikke blot har et aktstykke, men en egentlig lov, så der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved legitimiteten af støtten, og så vi understreger, at det er en støtte, Danmark har tænkt sig at fortsætte med uformindsket styrke. På den måde håber jeg faktisk, at den røre, der var i foråret sidste år om administrationen på området, i virkeligheden fører til en styrkelse og cementering af tilskuddet til mindretallet og af oplysningen i Danmark om mindretallets arbejde.

Ændringen i forhold til den nuværende situation er først og fremmest, at det udvalg, der er bindeled mellem Folketinget og det danske mindretal, og som administrerer udbetalingen af støtten, det, der hedder Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig eller det mere mundrette Seksmandsudvalget, bliver en egentlig del af den offentlige administration og fremover skal hedde det endnu mere mundrette Sydslesvigudvalget. Udvalget omfattes af de gængse love for offentlige forvaltningsorganer, det gives mulighed for at indgå resultatkontrakter, det kan udstede påbud og lave sanktioner osv. Udvalget bevilger tilskud efter en udtalelse fra Undervisningsministeriet, men altså en udtalelse, der ikke er bindende for udvalget. Og det er ganske væsentligt, synes SF, og det bliver også bemærket i høringssvarene, at det er sådan, autoriteten er, altså at det er hos udvalget, den i sidste ende ligger. Udvalget skal også aflægge en beretning og årsregnskab over bevillingerne.

Med udvalgets beføjelser og rammer kan der ikke sættes fingre på den lovgivningsmæssige hjemmel til tilskuddet og til de administrative rammer for det, og det er meget positivt. Det danske mindretal skal omtales i Danmark og i danske medier for dets arbejde med dansk kultur og sprog i Sydslesvig og ikke for påståede overbegunstigende bevillinger.

Angående sammensætningen af udvalget, som der også var lidt diskussion om før, har SF hidtil ment, at det bør være op til partierne selv at indstille medlemmerne af udvalget. Så vi støtter den mulighed, der er i lovforslaget, for, at der i særlige tilfælde kan vælges andre end folketingsmedlemmer til udvalget. Det er ikke nødvendigvis i et partis folketingsgruppe, måske i et partis meget lille folketingsgruppe, at den rette person til opgaven findes. Der har også i den sidste periode i udvalgets arbejde været gode eksempler på folk, der ikke var medlemmer af Folketinget, men som har varetaget arbejdet ganske godt.

En anden væsentlig nyskabelse med lovforslaget er, at der åbnes for at give tilskud til oplysning om mindretallet inden for Danmarks grænser. Grænseforeningen er jo den store folkelige organisation på området, men også andre foreningers projekter vil kunne støttes. Mindretallet har selvfølgelig selv en forpligtelse til at formidle viden og nyheder om dets arbejde, og danske public service-medier har en forpligtelse til at dække det, men det er et fremskridt, at også andet oplysningsarbejde i Danmark kan støttes, fordi det er en kulturel gevinst for Danmark og for danskerne at have mindretallet og de diskussioner og erfaringer, det giver, og fordi oplysningsarbejdet er en forudsætning for opbakning til mindretallet, altså at danskerne kender til det.

Udgifterne til den øgede administration som følge af lovforslaget bliver taget fra bevillingsaktiviteterne. Det er ikke et stort beløb, men alligevel er det ærgerligt, synes jeg, at det skal give en mindre bevilling til aktiviteterne, bare fordi støtten overgår til at have en egentlig lovhjemmel.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at SF bakker varmt op om støtten til det danske mindretal i Sydslesvig og bakker op om, at der nu bliver en egentlig lovhjemmel til bevillingen til mindretallets arbejde med den øgede sikkerhed for tilskuddets forbliven, det indebærer. At mindretallet kan fortsætte dets gode arbejde og fastholde sin danskhed, og at dansk kultur beriges med de erfaringer og diskussioner, mindretallet bibringer, er vigtigt for SF og for Danmark.

Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og vi ser frem til forhåbentlig i enstemmighed at kunne ende med at vedtage lovforslaget her i Folketinget.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning fra fru Lise von Seelen.

Tak. Jeg vil på samme måde, som jeg spurgte hr. Søren Krarup, spørge hr. Jesper Petersen med hensyn til den der særlige tilknytning til Folketingets partier: Hvordan opfatter SF, at det kan leve op til den stabilitet, der skal være i Femmandsudvalget? Hvad er det for en særlig tilknytning, der tænkes på, når man er SF'er?

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde, er det jo ikke sikkert, at det er en i partiets folketingsgruppe, der er mest velegnet til at være en del af udvalget her. Det er et udvalg, der skal administrere støtten til organisationerne i Sydslesvig, som skal have engagement og viden på området, og som skal kunne deltage i de aktiviteter, der er der, og jeg synes, at vi har gode eksempler også fra det udvalg, der er nu, på, at det sagtens kan varetages af andre end folketingsmedlemmer.

Vi har selvfølgelig noteret os, at der fra sydslesvigernes egne organisationer er kommet det ønske, at det først og fremmest er folketingsmedlemmer. Det vil da være væsentligt for partierne, når de skal finde ud af, hvem der skal sidde i udvalget, at det budskab er kommet fra sydslesvigerne, men at andre end lige præcis folketingsmedlemmer skulle være i stand til løse den opgave, det er at sidde i Sydslesvigudvalget, synes jeg er åbenbart, og det kan selvfølgelig sagtens fungere fremover, som det har kunnet fungere indtil nu.

Fru Lise von Seelen.

Netop med det høringssvar, som er så entydigt, fra mindretallet, der anbefaler, at det er folketingsmedlemmer, og med de bemærkninger, jeg nu hører, hr. Jesper Petersen komme med, vil jeg høre, om jeg skal forstå det på den måde, at partiet SF godt kan følge den tankegang, at det er hensigtsmæssigt, at den tætte kontakt til Folketinget og det arbejde, der foregår her, har betydning for, hvordan bevillingen kommer til at se ud i praksis.

Ordføreren.

Udvalget skal jo administrere den støtte, der bliver givet og vedtaget i Folketinget, og hvor det i finansloven bliver besluttet, hvor stor den bevilling skal være. Det mener jeg sagtens man kan være i stand til, selv om man ikke er medlem af Folketinget. Måske er der i flere partier folk, som vil være mere egnede til det end folketingsmedlemmer. Når det er vigtigt, at det er folketingsmedlemmer, har det jo også i høj grad at gøre med sydslesvigernes – som jeg har forstået det – ønske om at have en tæt kontakt til de politiske partier i Danmark, så det er et egentligt folkeligt, bredt politisk bindeled. Der er det jo så en væsentlig opgave for dem, der er medlemmer af udvalget, og som måske ikke er medlemmer af Folketinget, at have en tæt kontakt til deres folketingsgrupper og være involveret i de sager, der vedrører mindretallet og andre tilstødende sager. Men som udvalget, der sidder nu, har vist, kan det sagtens fungere, og jeg synes, det er vigtigst, at man får et udvalg med de rette medlemmer end med nogle, der lige præcis er folketingsmedlemmer.

Hr. Søren Krarup.

Det er jo helt tydeligt, at noget af det, debatten om dette Sydslesviglovforslag kommer til at køre på, netop er spørgsmålet om, hvem der kan være medlem af udvalget.

Hr. Jesper Petersen ved jo godt, at bl.a. hans parti i øjeblikket har et medlem, som ikke er folketingsmedlem, men som til gengæld i kraft af sin placering i Aabenraa har mulighed for at deltage i alt det, der foregår i Sydslesvig, som vi andre, der sidder i København, har svært ved at nå. Også Det Konservative Folkeparti har en mand, der i kraft af sin mangeårige beskæftigelse med netop Sydslesvigarbejdet har kunnet tilføre Seksmandsudvalget en vidende dimension, som ellers måske ikke ville kunne foreligge.

Så vil hr. Jesper Petersen ikke give mig ret i, at der faktisk er mening i, at der bliver tale om en eller to – lad os sige det sådan i teksten i § 3 i stedet for en eller flere, for jeg synes ikke, det skal være flertallet, men at der er et par undtagelser, hvor partierne netop kan sætte folk ind, som altså er partiernes repræsentanter, men samtidig har helt særlige kvaliteter, som vil støtte Sydslesvigudvalgets arbejde?

Ordføreren.

Jeg kan meget vel følge hr. Søren Krarup her, men i sidste ende er det jo Folketinget, der vælger, hvem der skal sidde der. Partierne indstiller dem, men det er jo Folketinget, der beslutter, hvem der skal sidde der, og hvis partierne her mener, at vi ikke har fundet de rette folk, vil der jo blive taget en diskussion om det og fundet nogle andre personer.

Præcis eksemplet med både SF's og De Konservatives nuværende medlemmer af udvalget synes jeg gør det helt oplagt, at det altså ikke er afgørende, om det er medlemmer af Folketinget eller ej, men snarere om det er de rette personer, som i kraft af deres engagement og viden har mulighed for at deltage. I SF's tilfælde er det jo også sådan, at vi tidligere har haft en noget mindre folketingsgruppe end i dag, og hvem siger, at der i en sådan mindre folketingsgruppe kan findes den rette person, og at den rette person ikke kan findes uden for den gruppe?

Jeg vil også sige, at jeg måske synes, det er en smule ærgerligt med denne diskussion på en i virkeligheden lidt historisk dag. Vi går fra et aktstykke til at få en egentlig lov, og vi giver en klar tilkendegivelse til mindretallet om, at vi fortsat bakker op om dets arbejde. Det er ærgerligt, hvis det skal drukne i en diskussion om, hvorvidt man skal være medlem af Folketinget eller ej for at være i stand til at administrere den støtte, der skal udbetales. Man bliver valgt af Folketinget, og det må være et udtryk for, at man har opbakning til at løse opgaven.

Hr. Søren Krarup.

Jeg forstår jo udmærket, at de danske sydslesvigere understreger forbindelsen til Folketinget, for de ønsker selvfølgelig at fastholde, at det er det danske folk, ikke administration eller andet, men det danske folk, der vil bevare tilknytningen til Sydslesvig og altså fastholde: I skal ikke blive glemt.

Jeg vil sågar netop understrege, at i forbindelse med det danske mindretals ønske er og bliver det altså sådan, at partierne i Folketinget, dvs. reelt Folketinget, også er dem, der vælger en eller to, som ikke selv sidder i Folketinget, men altså kommer udefra og har den særlige dimension.

Så jeg vil spørge hr. Jesper Petersen, om han ikke er enig med mig i, at vi i lige så høj grad opfylder de danske sydslesvigeres ønske om forbindelse til Folketinget ved at åbne for den mulighed, at en eller to udefra af de politiske partier kan sættes ind i Sydslesvigudvalget.

Ordføreren.

Hr. Søren Krarup er jo en garvet mand i den her Folketingssal, og han har nu forlænget sin taletid i sagen med et par minutter ved at holde indlæg om sit eget synspunkt og så til slut stille et lidt ledende spørgsmål. Men som jeg fik sagt i et andet svar, er jeg enig i den linje, der er lagt. Hvis man er valgt af Folketinget, er det udtryk for tillid og opbakning til, at man kan løse opgaven ordentligt, og for sydslesvigerne er det fuldt ud muligt at have god kontakt til de politiske partier herinde, selv om et partis medlem af Sydslesvigudvalget ikke skulle være medlem af Folketinget.

Der står, at det kan ske i ganske særlige tilfælde, og jeg er sikker på, at vi her i Folketinget vil være i stand til at administrere den formulering med fornuft, så vi får vejet op mod hinanden, at sydslesvigerne gerne vil have, at det er folketingsmedlemmer, samtidig med at vi skal sørge for, at det er de rette folk, der sidder i udvalget og er de rigtige til at løse opgaven.

Hr. Kim Andersen.

Som hr. Jesper Petersen er inde på i sin besvarelse af spørgsmålene, så er en ting jo at foretage administrationen af tilskuddene til mindretallet i Sydslesvig, en anden ting er jo, og vil givet fremover i øget omfang blive det, at være bindeleddet mellem mindretallet, dets foreninger og Folketinget, Folketingets partier og Slotsholmen.

Er hr. Jesper Petersen ikke enig med mig i, at der er noget paradoksalt i, at vi med sydslesvigloven giver hjemmel til, at vi kan yde støtte til oplysende virksomhed nord for grænsen om mindretallet og mindretallets foreninger med henblik på at øge kendskabet til det danske mindretal syd for grænsen, når vi samtidig devaluerer mindretallets muligheder for at have en direkte kontakt og indflydelse på Folketingets partigrupper, sådan som mindretallet selv ønsker det?

Ordføreren.

Hr. Kim Andersen må undskylde, men jeg synes altså, der bliver gjort for stort et nummer ud af det her spørgsmål, i forhold til hvor vigtig en lov, og hvor vigtig en sag det i øvrigt er, vi diskuterer. Jeg er ikke selv medlem af Seksmandsudvalget, som det er i dag, men vil i al beskedenhed påstå, at mindretallets organisationer og jeg har en god kontakt, at der er en god kontakt mellem SF og mindretallet via den repræsentant, vi har i Seksmandsudvalget, og via det samarbejde, der foregår mellem SF og organisationerne, der tilmed har en konsulent her på Christiansborg. Og det kan jo sagtens fungere, selv om medlemmet af Seksmandsudvalget i dag ikke er medlem af Folketinget. Altså det, der ligger i at sige, at det simpelt hen ikke duer, at det ikke er et folketingsmedlem, der sidder der, er også lidt at insinuere, at nogle af de folk, der sidder der nu, burde man have skiftet ud for lang tid siden, bl.a. en mand som Torben Reckendorff fra De Konservative, for han er jo ikke folketingsmedlem og dermed ikke i stand til at være et ordentligt bindeled til Det Konservative Folkeparti og til Folketinget. Det synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt over for ham og heller ikke over for de folk, der skal sidde i udvalget fremover, og som får Folketingets tillid og opbakning til, at de kan varetage opgaven, men som tilfældigvis ikke er folketingsmedlemmer.

Hr. Kim Andersen.

Den sidste del af besvarelsen her af mit spørgsmål må jo selvsagt stå for hr. Jesper Petersens egen regning. Der var i hvert fald ikke en insinuation i det fra min side.

Men jeg vil gerne spørge hr. Jesper Petersen, om det da slet ikke gør indtryk på SF's ordfører, at mindretallet i Sydslesvig så helt utvetydigt i deres høringssvar og i gentagne henvendelser til os her på Christiansborg understreger vigtigheden for dem af, at det er et folketingsmedlem, der sidder i det nye Sydslesvigudvalg. Det må dog gøre et indtryk. Det er jo også sådan, at mindretallet i dag er helt bevidst om Seksmandsudvalgets sammensætning og er helt bevidst om, hvad det er for en rolle, som det nye Sydslesvigudvalg skal varetage, jævnfør lovforslaget her, men man er også bevidst om, hvad det er for et videnniveau, der i det hele taget er på Christiansborg og i befolkningen, om det danske mindretal i Sydslesvig. Gør det på den baggrund slet ikke indtryk, hvad det er, mindretallet skriver helt utvetydigt i deres høringssvar?

Hr. Jesper Petersen.

Det gør det absolut, og det var jo også, hvad jeg sagde for et øjeblik siden i min besvarelse til fru Lise von Seelen, nemlig at når et parti så beslutter, hvem det er, man har tænkt sig at putte det udvalg … Hvis ordføreren har tid til at lytte efter, hvad der bliver svaret på hans spørgsmål, for så får vi en væsentlig bedre debat; det har ordføreren tydeligvis ikke tid til i øjeblikket, kan jeg se på det hele. ( Formanden : Jeg tror, vi fortsætter.) Vi fortsætter.

Selvfølgelig gør det indtryk, og derfor vil partiet, når man skal vælge, hvem der skal sidde i et udvalg, selvfølgelig også have det i baghovedet, og har man en dygtig repræsentant i sin folketingsgruppe, der er egnet til at løse den opgave, vil det mest oplagte selvfølgelig være – med sydslesvigernes ønske in mente – at vælge den person. Men ærlig talt, er det ikke også i orden, at der i loven er en åbning for, at der faktisk kan være tilfælde, hvor der er en bedre repræsentant end en, der er i folketingsgruppen? Det synes jeg, og jeg tror, vi har fundet en meget god balance, ud fra at det naturligvis gør indtryk, og at det vil være en del af partiets overvejelser, men det skal ikke nødvendigvis stå i loven, for der kan være hensyn undervejs, der gør, at det skal være en anden end et folketingsmedlem.

Jeg synes, jeg efterhånden har besvaret spørgsmålene rimelig udførligt, og jeg vil også godt give mig tid til at besvare dem over for spørgeren, når vi er færdige med debatten her og spørgeren igen har tid til at lytte efter, hvad der bliver svaret på hans spørgsmål.

Tak til hr. Jesper Petersen.

Det er fuldstændig korrekt, at af respekt for taleren taler man ikke sammen nede på pladserne, hverken ministre eller folketingsmedlemmer, og specielt ikke, hvis der bliver talt til en fra talerstolen, for så skal man helst kunne lytte efter, hvad der bliver sagt. Det er vi enige om, ikke?

Så er det hr. Rasmus Jarlov.

Også Det Konservative Folkeparti synes, at det er en historisk lov. 1 pct. af alle danskere bor i Sydslesvig og har tysk pas. Det er på mange måder nationens vugge, og det er muld, der er gennemtrængt af solide danske rødder. Det historiske fællesskab er ubrydeligt, og sydslesvigerne er i den grad en del af nationen. De er lige så danske som os andre, hvis ikke mere, og de kan ikke gøre for, at de er afskåret fra resten af os. Det tunge ansvar ligger jo her i Tinget og måske også lidt på Amalienborg. Så meget desto vigtigere er det, at man kan være dansk i Sydslesvig. Vi har et historisk bånd, og vi har et historisk ansvar, som skal fastholdes og æres, men vi har også en positiv mulighed for at gøre brug af det danske mindretal som en vigtig ressource for Danmark og for danskheden. Mindretallet bygger bro til vores vigtige tyske nabo, og det sikrer på en forbilledlig måde fredelige forhold og godt naboskab i grænselandet.

Mindretallet trives da heldigvis også rigtig godt, og senest har det jo vundet en flot valgsejr ved delstatsvalget i Slesvig-Holsten. Mindretallet er jo faktisk en måske lidt tiltrængt succeshistorie for dansk identitet, som viser sin robusthed ved at bestå med uformindsket styrke. Og det er jo en skam, at der ikke er flere af os nord for grænsen, som kender til den her succeshistorie, og derfor er det godt, at der åbnes op for, at der kan gives tilskud til folkeoplysning nord for Kruså om mindretallet syd for grænsen. Der er rigtig mange danskere, som har glemt alt om deres landsmænd, og det er en skam, og det er et kulturelt tab for Danmark. Vi skal være opmærksomme på, at de midler, der bliver brugt til folkeoplysning i Danmark, ikke må gå fra aktiviteterne syd for grænsen, og det synes jeg er en ting, som vi skal arbejde videre med for at sikre, at det ikke bliver tilfældet.

Ellers er det jo mest forvaltningsretligt, at der er behov for den her lov. Og den er selvfølgelig rigtig fornuftig, men den skal tages som et signal om, at dem, der har været danske i 1.500 år eller mere, fortsat kan være det og fortsat er en del af den allernærmeste familie. Og som ordfører for Det Konservative Folkeparti kan jeg derfor meddele, at vi selvfølgelig varmt støtter forslaget.

Så har jeg lige et par kommentarer om det her med, om det skal være repræsentanter fra Folketinget eller ej, som åbenbart er omdrejningspunktet her. Jeg er enig med SF's ordfører i, at det fylder for meget, og jeg synes heller ikke, man helt kan lægge det i det, at der skulle være tale om en devaluering eller en nedvurdering af repræsentantskabets betydning. Set fra vores synspunkt er der tale om, at vi simpelt hen mener, at der kan være nogle repræsentanter, som er bedre repræsentanter end de folketingsmedlemmer, som kunne udpeges, og det synes jeg også vi har eksempler på i det nuværende Seksmandsudvalg.

Det er altså rigtigt, at der er en symbolsk rolle i det. Jeg er enig med hr. Søren Krarup i, at der selvfølgelig er noget symbolsk i, at det er folket, som er repræsenteret, men der er også nogle andre hensyn, altså bl.a. også, som hr. Søren Krarup selv var inde på, om man kan være til stede til møderne, og om man dermed også kan varetage de arbejdsmæssige opgaver, som ligger i det, og der er det bedre med en tung kulturel personlighed end et eller andet perifert folketingsmedlem, som ikke har interesse for det.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved som ordfører.

Da fru Bente Dahl, der er medlem af det nuværende Seksmandsudvalg, ikke kan være til stede, skal jeg sige, hvad Det Radikale Venstre har af indstilling til L 98.

Siden 1920 har Undervisningsministeriet ydet tilskud til mindretallet i Sydslesvig, og vi er i Det Radikale Venstre stolte over den politik, som det samlede Folketing bakker op om, og som vi jo oplever det her i dag med L 98, som er et udtryk for den politik, som vi i øvrigt i et meget tæt samarbejde med det store danske mindretal i Sydslesvig udformer og giver indhold, liv og fylde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på de fire egenskaber, som er malet på muren ved montrene med grundloven, nemlig lovsind, retsind, frisind, storsind, for jeg synes, at det her lovforslag og den politik og den tradition, der ligger bag, er udtryk for den generøsitet, som de fire egenskaber tilsammen udtrykker.

Efter Rigsrevisionens kritiske rapport forrige år skal vi nu lovfæste tilskudsordningen, og der sker en klargøring af formålet med og administrationen af tilskuddene. Det nuværende udvalg erstattes af Sydslesvigudvalget, som nedsættes af undervisningsministeren, mens de fem medlemmer vælges af Folketinget ved forholdstalsvalg.

Jeg skal ikke gøre mig klog på den diskussion, der har været i udvalget om netop disse forhold, men sige, at jeg som en ny læser af lovforslaget faktisk synes, at § 3 er ganske klar. Der står, at »Folketinget vælger udvalgets medlemmer efter forholdstal blandt sine medlemmer.« Det er jo hovedbudskabet. »Folketinget kan dog i ganske særlige tilfælde vælge et eller flere udvalgsmedlemmer, der ikke er medlem af Folketinget« osv. Så det er altså en mulighed, men hovedreglen i lovforslaget er åbenbart – sådan mener jeg at det skal læses – at det er Folketingets medlemmer. Det er forholdstalsvalg, og det er en ny form for besættelse af pladserne i udvalgene, de udvalg, som hidtil har fungeret, og det må man jo forudse foregår i forbindelse med konstitueringen efter et nyvalg, og det vil sige, at de valggrupper, der formes, også er dem, der afgør, hvilke medlemmer der skal sidde. Og det betyder altså, at det ikke nødvendigvis er de fem største partier, der besætter pladserne i det nye Slesvigudvalg.

Lovforslaget præciserer, hvad opgaven er i forbindelse med tildelingen af midler og lån, og det drejer sig, som vi også har hørt fra tidligere ordførere, om daginstitutioner, skoler, biblioteker, arkiver, tidsskrifter, aviser og lignende. Og det er faktisk meget omfattende aktiviteter, som jo er med til at præge livet i Sydslesvig for det danske mindretal og også for det flertal, der i øvrigt er, majoriteten, der i dagligdagen er i tæt samvær med det danske mindretal. Jeg synes, vi kan være stolte af det eksempel, vi også er for verden omkring os, om hvordan vi i fællesskab og med så bred politisk enighed kan løse den type opgaver.

Det nye er også, at der kan gives midler til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallets vilkår og dets samarbejde om disse forhold mellem foreninger syd og nord for grænsen og også til deltagelse i nordisk og europæisk samarbejde.

Alt dette støtter Det Radikale Venstre, og jeg skal hilse fra Enhedslistens ordfører og fra Liberal Alliances ordfører og sige, at disse to partier også støtter L 98.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

I er blevet glemt, står der i Flensborg Avis i dag. Det er generalsekretæren for Grænseforeningen, Knud-Erik Therkelsen, der siger ordene. Han begrunder dem med, at almindelige danskere i dag ikke har det samme kendskab til Sønderjyllands og Sydslesvigs historie, som de havde tidligere, og at det danske arbejde i Sydslesvig derfor er i fare for at blive glemt.

Det arbejde, der har ført frem til det lovforslag, vi drøfter nu, og det engagement, der har været fra medlemmerne af Seksmandsudvalget, fra Folketingets partier – og jeg tør også sige fra regeringen og regeringspartierne – siger meget om, at det danske mindretal i Sydslesvig ikke er blevet glemt. Men hvis det heller ikke skal blive glemt i fremtiden, har Knud-Erik Therkelsen jo ret i, at så skal man gøre noget for at oplyse om historien, om baggrunden, om det forhold, at der er et dansk parti og en dansk kulturel bevægelse syd for grænsen.

Den danske bevilling til arbejdet syd for grænsen, som andrager en lille halv milliard, blev kritiseret af Rigsrevisionen i foråret. Rigsrevisionen mente, at der skulle indføres almindelige tilstande, når det gælder bevillingen til Sydslesvig, altså at ministeren i princippet skulle være ansvarlig for hver eneste femøre, sådan at det blev et helt normalt forvaltningsområde. Det er ikke det, som forslaget indeholder.

Forslaget indeholder en videreførelse af den hidtidige tilstand, men selvfølgelig med nogle garantier for, at det bevillingsmæssige er i orden – garantier, som kan opfyldes, hvis der bliver en vis forbedring af betjeningen i Undervisningsministeriet. Det vil ske, men det bliver vel at mærke en ordning, som ikke følger Rigsrevisionens forslag, men som følger den gode tradition, vi har haft for, at nogle medlemmer af Folketinget tager sig af ansvaret i forhold til arbejdet i Sydslesvig.

Vi har omdøbt Seksmandsudvalget til Sydslesvigudvalget. Det bliver en selvstændig forvaltningsmyndighed, som skal træffe afgørelser om ydelse af tilskud og lån og indgåelse af resultataftaler efter ansøgning. Udvalget vil være en del af den offentlige forvaltning, selv om det hovedsagelig vil bestå af folketingsmedlemmer, men det vil ikke være underlagt ministerens instruktionsbeføjelse, og udvalgets afgørelser vil ikke kunne påklages til ministeren.

Så er der det med, om medlemmerne skal være medlem af Folketinget. Hr. Søren Krarup har antydet, at man måske kunne præcisere, at det højst er to, altså højst et mindretal i udvalget, som skulle kunne komme udefra, og det synes jeg at man skal drøfte i udvalget. Regeringen har noteret forslaget.

Det er Sydslesvigudvalget, der afgør, hvordan midlerne afsat på finansloven skal fordeles. Det modtager ansøgninger fra foreninger og organisationer osv. og træffer afgørelser om, hvilke der skal imødekommes og med hvilke beløb. Men inden udvalget træffer sådanne afgørelser, skal ministeriet høres, og det skyldes, at det jo er ministeriet, der skal udbetale pengene, og derfor skal ministeriet og ministeren have mulighed for at påpege eventuelle forhold, som udvalget skal være opmærksom på ved tildelingen af tilskuddet eller lånet. Men jeg vil godt understrege, at ministerens og ministeriets udtalelse til udvalget ikke er bindende for udvalget.

Så vil jeg gerne understrege, hvis nogen skulle være i tvivl, at selv om lovforslaget bygger på den gamle definition af mindretallet fra 1955, så er det jo ikke sådan, at tilskudsmodtagernes aktiviteter kun må gå til tyske statsborgere. Der vil både nord for grænsen og syd for grænsen kunne tænkes aktiviteter, som omfatter personer, der er danske statsborgere eller for den sags skyld norske statsborgere – for nu at nævne et oplagt eksempel – det er der intet i vejen for. Der kan også være tale om danske sydslesvigeres skolegang i Skoleforeningens skoler eller danskeres deltagelse ved foredrag i Danmark om mindretallets historie og forhold osv. Altså, der er i denne beskrivelse af, hvem mindretallet er – og der står der tyske statsborgere – ingen begrænsning i forhold til det gældende for, hvem der kan have glæde af disse tilskud.

Pengene kan altså som noget nyt også gå til folkeoplysende virksomhed i Danmark om mindretallet og også til samarbejdet mellem mindretalsforeninger og foreninger i Danmark, men der er ikke taget stilling til, om og i hvilket omfang der skal gives til sådanne aktiviteter, og det synes jeg heller ikke at udvalget skal bruge tid på, for det er og bliver et finanslovanliggende.

Jeg vil gerne takke for det meget store engagement, jeg har mærket hele vejen igennem hos Seksmandsudvalgets medlemmer, hos skribenter i Flensborg Avis, hos mindretallet, som jeg har haft møde med i ministeriet – et rigtig godt møde – og jeg synes, at vi har lyttet så langt, som det var muligt. Men i sidste instans ligger lovforslaget nu i Folketingets hænder, og jeg anbefaler det til vedtagelse, så det kan træde i kraft den 1. april eller i hvert fald så snart som muligt.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, først fra hr. Søren Krarup.

I skal ikke blive glemt, sagde statsminister Niels Neergaard i juli 1920 ved genforeningsfesten i Dybbøl Skanser. Desværre må man jo sige, at ordene ikke helt har holdt deres værdi. Glemselen vedrørende de danske i Sydslesvig er temmelig udbredt.

Jeg kan ikke lade være med at stille et drillende spørgsmål til ministeren: Er det mon ikke til syvende og sidst et vidnesbyrd om den danske folkeskole? Er det ikke et vidnesbyrd om, at det til syvende og sidst er skolens opgave at hævde danmarkshistorien og synspunktet og forståelsen af, at Sydslesvig er en gammel del af Danmark, som vi er forpligtet på og forbundet med?

Ministeren.

Det kan hr. Søren Krarup have meget ret i. Da han og jeg var yngre, og især da vi var børn, var der jo fortsat konflikt i grænselandet. Så sent som i 1949 blev der indsamlet næsten en million underskrifter i Sydslesvig, som anbefalede en ny folkeafstemning om Sydslesvigs status. I 1947 var der en dansk regering, der gik af på grund af Sydslesvigspørgsmålet. Statsministeren rejste rundt og fremsatte meninger, som han ikke havde opbakning til i Folketinget, og så blev der valg. Det vil sige, at der var en masse drama omkring Sydslesvig.

I grænselandet, hvor jeg selv er vokset op, var der jo om ikke konflikt, så i hvert fald en voldsom fokus på grænsepolitiske spørgsmål. Der var typisk to købmænd, en dansk og en tysk, og man gik ikke til den forkerte købmand. Der var to læger i Gråsten, og man gik ikke til den forkerte – og sådan var det hele vejen igennem. Det er klart, at der i det folkelige miljø var meget mere opmærksomhed omkring Sydslesvig, og masser af lærere i folkeskolen tog deres elever derned og holdt lejrskoler på min fars folkehøjskole – eller måske på formandens fars efterskole – og andre steder i grænselandet.

Sådan er vi så mange, der har rødder dernede. Der var en helt anden opmærksomhed om det, og der var måske også bedre historieundervisning. Men takket være hr. Søren Krarups og min og andres indsats bliver historieundervisningen jo nu forbedret med flere timer og med en historiekanon, hvori det sønderjyske indgår – og tilmed med eksamen til sidst.

Der er mange rødder dernede, men taletiden er stadig væk kun 1 minut ved korte bemærkninger.

Fru Lise von Seelen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg hæftede mig ved, at flere af ordførerne har glædet sig over, at lovforslaget indeholder afsnit om en øget oplysningsaktivitet, og det ligger jo i forlængelse af det, ministeren lige nu kom ind på. Det, jeg vil spørge ministeren om, er, om der ikke er mulighed for at imødekomme mit synspunkt om, at det ville være rigtig, rigtig fint at kunne implementere den her lov ved at begunstige netop den del af lovgivningen ved at finde nogle midler, så man kunne løfte den opgave og give den et vitamintilskud.

Ministeren.

Det lovforslag, vi behandler, er ikke et forslag til en bevillingslov, det fastsætter ikke bevillingerne. I princippet kan bevillingerne blive meget større, end de har været hidtil. De kan også blive mindre, end de har været hidtil, men det tror jeg dog ikke vil ske. Hvorvidt bevillingen sættes op, i anledning af at der nu er hjemmel til at støtte oplysning i Danmark, vil blive afgjort i forbindelse med de årlige finanslove.

Fru Lise von Seelen.

Så vil jeg stille et spørgsmål om udvalgets sammensætning, og jeg bliver næsten lidt betænkelig ved at stille spørgsmålet, for nu bliver det jo næsten udlagt, som om det nu bliver det centrale for hele lovforslaget, at vi har den drøftelse af, hvordan sammensætningen skal se ud. Det synes jeg er en overdramatisering af det, for alle ordførere har jo støttet lovforslaget. Det vil sige, at alle har sagt, at de synes, at det her er en rigtig, rigtig god idé, og at det er en anerkendelse af det arbejde, der foregår i mindretallet syd for grænsen. Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan drøfte enkelte spørgsmål, som vi ser forskelligt på, uden at vi dermed synes, at hele lovforslaget kommer til at handle om det.

Mener når der nu står i teksten: »i ganske særlige tilfælde« , hvordan definerer ministeren så de særlige tilfælde?

Ministeren.

Jeg kan ikke sige det bedre, end fru Lise von Seelen lige har sagt det. Jeg synes også, at det spørgsmål har fået for stor plads, og jeg er enig i, at det afgørende er, at der er et massivt flertal, måske enstemmighed, for lovforslaget.

Så er der den lille krølle i § 3. Hr. Søren Krarup har antydet, at man måske skulle sige maks. to, og det synes jeg at udvalget skal drøfte. Der sker jo ikke de store ulykker, ved at man finder en person, som både har kendskab til Sydslesvig og har kontakt til et parti, i tilfælde hvor man ikke synes at der er et medlem af Folketinget, som har tid eller kræfter til at deltage i udvalgets arbejde. Men de partier, som synes, det er forkert at vælge en uden for Folketinget, må jo så samtidig have givet et tilsagn om, at de i hvert fald vil vælge en, der sidder i Folketinget, og det vil jo i sig selv være garantien for, at det ikke løber helt af sporet.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg vil først takke for den sidste besvarelse. Det synes jeg var en meget afbalanceret måde at se det på.

Så til spørgsmålet om bevillingen. Ministeren har jo ret i, at det i sidste ende er finansloven, der afgør, hvor mange penge der vil være i den bevilling. Men man kan sige, at vi nu har lagt op til, at der skal være en øget sekretariatsbetjening, der skal tages ud af den samme bevilling, og at der skal være mulighed for at give tilskud til oplysningsarbejde i Danmark, som også skal tages ud af den samme bevilling. Så vi kan sige, at hvis den ikke stiger, næste gang der er finanslovforhandlinger, vil der altså være et mindre tilskud til mindretallets arbejde i Sydslesvig, end der er i dag. Det er vi nogle der vil ærgre os over, hvis det skulle blive tilfældet.

Derfor kunne jeg da godt tænke mig at høre en tilkendegivelse fra regeringen her i dag. Når forholdene nu er sådan, er det så ministerens hensigt at arbejde for, at bevillingen i hvert fald ikke udhules, når der skal være finanslovforhandlinger? Det er trods alt det største regeringsparti, som ministeren repræsenterer.

Ministeren.

Der er tre muligheder: Den ene er, at såvel sekretariatsbistand som eventuelle oplysningsmidler skal findes inden for den samlede bevilling. Den anden er, at man finder ekstra penge til det. Og den tredje er, at man ikke gør det. Undskyld, det var vist to muligheder, jeg her kom til at nævne. Hvilken af mulighederne, der vil blive realiteten fra 2011, vil fremgå af de årlige finanslove.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg er med på, at det vil fremgå der, det er klart. Mit spørgsmål var jo bare, hvad Venstre vil mene om det, hvad ministeren vil sige til sin finansministerkollega, når finanslovforhandlingerne nærmer sig. Det er vel faktisk i de her måneder, man i regeringen begynder at tage hul på, hvordan finanslovforslaget for 2011 skal se ud. Der kunne det jo bare være spændende at høre, om det også var ministerens holdning, som det også har været flere af ordførernes holdning, at man som minimum godt kunne sætte et beløb på sekretariatsbetjeningen, når den skal tages inden for bevillingen – det er måske sværere med bevillingen til oplysningsarbejdet, men sekretariatsbetjeningen kan man i hvert fald sætte beløb på – og om det var ministerens hensigt at fremme det synspunkt, at bevillingen ikke skulle udhules, så der ikke bliver færre penge til mindretallets arbejde i Sydslesvig.

Det skulle jo nødig blive udfaldet af en lov, der faktisk skulle cementere opbakningen fra Folketinget, fra Danmark, til mindretallet, at vi ender med at give dem færre penge til deres rigtig flotte og gode arbejde.

Ministeren.

Jeg kan forsikre hr. Jesper Petersen, at mit hjerte brænder lige så meget for det danske arbejde i Sydslesvig, som hans hjerte gør. Men ingen minister er bemyndiget til i utide at udstede løfter på bekostning af andre formål eller på bekostning af statskassen. Det gør jeg af princip ikke, og det vil jeg heller ikke gøre ved denne lejlighed, så det spørgsmål vil forblive ubesvaret her i aften.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.