L 80 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.
(Fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder).
Af Skatteministeren
Kristian Jensen, Kristian Jensen (V)
Samling:
2009-10
Status:
Stadfæstet
Forslag som fremsat
Fremsat den 25. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 K indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 hektar. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
2. I § 8 K, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
3. I § 8 K, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.
4. I § 8 K, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
5. I § 8 K, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 1. januar 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger | ||
1. | Indledning | |
2. | Lovforslagets formål og baggrund | |
3. | Gældende ret | |
3.1. | Forskellige former for plantning | |
3.2. | Etårige afgrøder | |
3.3. | Flerårige afgrøder | |
3.4. | Fredskov, juletræer, frugttræer, læhegn m.v. | |
4. | Lovforslaget | |
5. | Økonomiske konsekvenser for det offentlige | |
6. | Administrative konsekvenser for det offentlige | |
7. | Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | |
8. | Administrative konsekvenser for erhvervslivet | |
9. | Administrative konsekvenser for borgerne | |
10. | Miljømæssige konsekvenser | |
11. | Forholdet til EU-retten | |
12. | Hørte myndigheder og organisationer m.v. | |
13. | Sammenfattende skema | |
1. Indledning
Efter dette lovforslag indføres der fradragsret for udgifter, der den 1. januar 2010 eller senere afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder.
Forslaget er et element i aftale om Grøn Vækst, som regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har indgået den 16. juni 2009.
Aftalen om Grøn Vækst »skal sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion.
Der er tale om en ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og naturpolitikken og for landbrugserhvervets vækstvilkår, hvor der investeres i alt 13,5 mia. kr. i Grøn Vækst frem til 2015. Der er tale om en stigning i investeringerne på ca. 50 pct. i forhold til den hidtidige indsats.
Indsatsen vil sikre, at Danmark fuldt ud lever op til sine miljøforpligtelser og samtidig styrke vækst og beskæftigelse.
Aftalen om Grøn Vækst indeholder:
– En Miljø- og Naturplan Danmark frem mod 2020. Planen skal sikre bedre miljø og klima samt mere natur af høj kvalitet, der er tilgængelig for alle. Med planen lever Danmark op til sine forpligtelser i EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne, ligesom planen følger op på Vandmiljøplan III og Pesticidplan 2004-2009. Det er forudsat, at indsatsen godkendes af EU-Kommissionen.
– En Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. Der gennemføres en samlet og fokuseret indsats for at skabe bedre rammer for et selvbærende landbrugserhverv, der udvikler sig på markedsvilkår, beskytter miljøet og naturen og leverer grøn energi.«
Som et led i Strategi for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst har parterne indgået aftale om at gennemføre en række initiativer, som skal styrke landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Det drejer sig bl.a. om initiativer, som skal fremme dyrkning af flerårige energiafgrøder:
»Parterne er enige om at fremme dyrkning af flerårige energiafgrøder gennem følgende initiativer:
– Plantning af flerårige energiafgrøder gøres skattemæssigt fradragsberettiget.
– Ændring af afstandskravene til vandløb og søer i naturbeskyttelsesloven, så dyrkning af flerårige energiafgrøder bliver muligt inden for beskyttelseslinjen.
– Tilskudsordning til tilplantning af flerårige afgrøder på 32 mio. kr. årligt i 2010-2012. Tilskud kan gives på arealer i almindelig omdrift, hvor tilplantningen giver stor kvælstofreduktion, og hvor arealet er beliggende, så kvælstofeffekten kan indgå i opfyldelsen af Vandrammedirektivet. Der forventes at kunne ydes tilskud på op til 40 pct. af landmandens tilplantningsomkostninger.«
De aftalte initiativer til fremme af dyrkning af flerårige energiafgrøder skal ses på baggrund af de gavnlige klima- og miljømæssige virkninger af at anvende disse afgrøder til produktion af energi. Der kan i den forbindelse henvises til rapporten »Landbrug og klima – analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser«, december 2008. Analysen er foretaget af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og offentliggjort på dette ministeriums hjemmeside: www.fvm.dk/Publikationer. I det følgende kaldes rapporten »Landbrug og klima«.
Forskningsinstitutionerne bag rapporten ser i de flerårige energiafgrøder et hidtil næsten uudnyttet potentiale, som bør kunne bruges i bestræbelserne på at erstatte fossile brændsler som kul, naturgas og olie med vedvarende energikilder, som er mindre skadelige for klima og miljø.
De vigtigste gevinster ved at anvende flerårige energiafgrøder til produktion af energi er:
– Der bliver sat yderligere gang i produktionen af vedvarende energi fra landbruget. Dermed kan der skabes vækst i landbruget samtidig med, at der spares kuldioxid (CO2).
– Udledningen af lattergas reduceres. Lattergas (N2O) er en drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning ligesom drivhusgassen CO2.
– Der sker en øget lagring af kulstof.
– Udvaskningen af kvælstof fra landbruget reduceres, da udvaskningen fra flerårige energiafgrøder ligger på linje med udvaskningen fra skov.
– Dyrkning af flerårige energiafgrøder reducerer brugen af pesticider i forhold til tilsvarende arealer med dyrkning af etårige afgrøder som korn.
Ud over i sig selv at bidrage til at forbedre klima og miljø vil dyrkning og anvendelse af flerårige energiafgrøder til produktion af energi bidrage til, at Danmark kan overholde sin forpligtelse til efter EU’s klima- og energipakke at reducere udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer, herunder landbruget, med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005.
Der er i Danmark på nuværende tidspunkt etableret ca. 3.500 hektar, hvorpå der dyrkes flerårige energiafgrøder. Det forventes, at dette areal forøges med ca. 1.000 hektar inden udgangen af 2009. I »Landbrug og klima« vurderes det, at der er et potentiale for en vækst i arealet med dyrkning af flerårige energiafgrøder på op til 100.000 hektar frem til 2020, overvejende på marginaljorder uden alternativ landbrugsmæssig anvendelse, f.eks. på vandlidende arealer langs åer og søer.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at fremme dyrkning af flerårige energiafgrøder for at udnytte de klima- og miljømæssige fordele, der er forbundet med at anvende disse afgrøder til produktion af energi.
Formålet er også skattemæssigt at ligestille flerårige energiafgrøder med øvrige landbrugsafgrøder, jf. punkt 3 nedenfor om gældende ret. Dette er i overensstemmelse med, at flerårige energiafgrøder fra 2010 også sidestilles med øvrige landbrugsafgrøder i enkeltbetalingsordningen, som er en EU-finansieret støtteordning for landbrugere.
Der er i dag ikke hjemmel til at fradrage eller afskrive udgifter til nyplantning af flerårige energiafgrøder som f.eks. pil og popler, da der skattemæssigt er tale om ikke-fradragsberettigede etableringsomkostninger. Udgifter til såning af etårige landbrugsafgrøder som f.eks. korn og raps kan derimod efter gældende ret fradrages som driftsomkostninger.
Det er nødvendigt med en højere rentabilitet i de flerårige energiafgrøder end i de etårige landbrugsafgrøder, da dyrkning af flerårige energiafgrøder typisk binder jorden til denne afgrøde i 20-25 år. Desuden er etablering af flerårige energiafgrøder omkostningstung, da indtægten normalt først vil indtræde efter 2-3 år, hvor den første høst kan begynde.
Set i dette perspektiv kan den manglende fradragsret for etableringsudgifter til plantning af flerårige energiafgrøder virke som en barriere for dyrkning af disse afgrøder, der som nævnt kan bidrage positivt til reduktionen i udledningen af drivhusgasser, kvælstof og pesticider.
På denne baggrund foreslås, at der indføres ret til at fradrage udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder, så disse med hensyn til fradragsret sidestilles med udgifter til såning af etårige landbrugsafgrøder.
3. Gældende ret
3.1. Forskellige former for plantning
Der sondres mellem nyplantning, vedligeholdelsesplantning og genplantning.
Nyplantning foreligger, når et areal beplantes, og dette ikke sker til erstatning for et tilsvarende areal på samme ejendom. Udgifter til nyplantning betragtes som udgangspunkt som ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter. Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 2, hvorefter der ikke er fradragsret for udgifter, der afholdes for at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag. Dette indebærer, at der alene kan indrømmes fradrag for udgifter til nyplantning af træer, hvis der er lovfæstet særskilte regler herom.
Vedligeholdelsesplantning foreligger, når beplantningen sker til erstatning for et eller flere træer plantet i tidligere år, og disse træer er blevet syge eller er døde. Udgifter til vedligeholdelsesplantning betragtes som udgangspunkt som fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
Genplantning foreligger, når et areal beplantes til erstatning for et tilsvarende areal på samme ejendom. Dette gælder, selv om der plantes en anden art træer. Det er dog en forudsætning for, at en tilplantning kan betragtes som genplantning, at tilplantningen ikke i stedet må betragtes som overgang til en anden driftsform. Er dette tilfældet, må tilplantningsudgifterne betragtes som ikke-fradragsberettigede udgifter til nyplantning, dvs. etableringsudgifter, jf. ovenfor. Udgifter til genplantning betragtes som udgangspunkt som fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
3.2. Etårige afgrøder
Udgifter til såning af frø til etårige afgrøder som korn, raps m.v. kan fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de er afholdt. Dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter der er fradragsret for driftsudgifter, dvs. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.
3.3. Flerårige afgrøder
Udgifter til nyplantning af flerårige afgrøder som pil, popler m.v. behandles skattemæssigt som udgifter til nyplantning af træer. Sådanne udgifter anses som etableringsudgifter. Disse kan ikke fradrages, medmindre der er lovfæstet særskilte regler herom, jf. punkt 3.1 ovenfor.
Der er i dag ikke særskilte regler om ret til fradrag for udgifter til nyplantning af træer som f.eks. pil og popler, der kan anvendes som flerårige energiafgrøder. Efter gældende ret er der således ikke hjemmel til at fradrage sådanne udgifter. Dette gælder, uanset om planterne anvendes til produktion af energi eller til andre formål.
Udgifter til vedligeholdelsesplantning og genplantning af flerårige afgrøder kan fradrages som driftsudgifter, jf. punkt 3.1 ovenfor.
3.4. Fredskov, juletræer, frugttræer, læhegn m.v.
Der er særskilte regler i ligningslovens § 8 K, som positivt fastslår fradragsret for følgende udgifter:
– udgifter til nyplantning og genplantning af fredskov, jf. § 8 K, stk. 1
– udgifter til plantning og genplantning af juletræer eller pyntegrønt, jf. § 8 K, stk. 2
– udgifter til plantning af frugttræer, jf. § 8 K, stk. 2
– udgifter til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræsplantning, jf. § 8 K, stk. 3
Disse regler blev vedtaget af Folketinget i 1991 med virkning fra og med indkomståret 1992. De var elementer i den daværende regerings initiativer for at stimulere væksten i erhvervslivet, jf. lov nr. 887 af 21. december 1991 om ændring af forskellige skattelove (Vækstfremmeinitiativer).
Efter ligningslovens § 8 K, stk. 1, 1. pkt., kan udgifter til nyplantning af fredskov fradrages i den skattepligtige indkomst med indtil 20 pct. årligt. Hvis udgifterne ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages straks, dvs. i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, jf. § 8 K, stk. 1, 2. pkt. Udgifter til genplantning kan fradrages straks, jf. § 8 K, stk. 1, 5. pkt. Hvis ejendommen afhændes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter § 8 K, stk. 1, 1. pkt., fradrages i samme indkomstår, som ejendommen afhændes, jf. § 8 K, stk. 1, 3. pkt. Hvis det tilplantede areal ryddes efter brand, kan restbeløbet tilsvarende fradrages, jf. § 8 K, stk. 1, 4. pkt.
Efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, 1. pkt., kan udgifter til nyplantning af træer bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Hvis udgifterne ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages straks, dvs. i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, jf. § 8 K, stk. 2, 2. pkt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset § 8 K, stk. 1, 1. pkt., fradrages straks, jf. § 8 K, stk. 2, 3. pkt. Hvis ejendommen afhændes, eller det beplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter § 8 K, stk. 2, 1. pkt., fradrages i samme indkomstår, som ejendommen afhændes, eller rydningen sker, jf. § 8 K, stk. 2, 4. pkt.
Efter ligningslovens § 8 K, stk. 3, 1. pkt., kan hele udgiften, der afholdes til anlæg af læhegn, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at der er tale om læhegn, som etableres efter lov om læhegn og tilskud til læplantning. Disse regler omfatter også udgifter til supplerende lægivende løvtræsplantninger, som er beplantninger af overvejende løvfældende træer og buske, der etableres samtidig med og i tilknytning til anlæg af læhegn. Tilskud til læplantning medregnes til den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, som den skattepligtige afholder sin udgift til læplantningen, jf. § 8 K, stk. 3, 2. pkt.
I det omfang, der i ovenstående tilfælde ikke er fastsat regler om fradrag for udgifter til genplantning og vedligeholdelsesplantning i ligningslovens § 8 K, kan disse udgifter fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. punkt 3.1 ovenfor.
Udgifter, der er fratrukket efter fradragsreglerne for fredskov, juletræer, frugttræer, læhegn m.v. i ligningslovens § 8 K, stk. 1-3, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. § 8 K, stk. 6.
Uanset reglerne i ligningslovens § 8 K, stk. 1-3, kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt fast ejendom alene fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. § 8 K, stk. 7.
4. Lovforslaget
Det foreslås, at der med virkning fra og med den 1. januar 2010 indføres fradragsret for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder. Kriteriet for fradragsret er, at plantearterne har en høj grad af genvæksthastighed efter høst, hvorved der sikres en høj produktion af biomasse. Det drejer sig om følgende plantearter: Ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs.
Der foreslås fradragsret for udgifter til plantning af planter i ren såvel som i blandet bestand, så længe der er tale om de arter, som er nævnt ovenfor. Muligheden for også at opnå fradraget for blandede beplantninger skal ses på baggrund af, at et areal kan indeholde forskellige jordbundstyper. Jordbunden kan f.eks. være mere eller mindre vandlidende. Derfor kan der være et ønske om at have f.eks. både pil og el i en beplantning.
Det er dog en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de nævnte arter i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 hektar. Dette svarer til arealkravet for at opnå støtte efter enkeltbetalingsordningen under EU-landbrugsstøtteordningerne.
Der kan ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.
Det er til gengæld ikke et krav, at udgifterne til plantning af flerårige energiafgrøder skal være afholdt som led i aktiviteter, der i skattemæssig forstand er erhvervsmæssig virksomhed. Fradraget kan også benyttes af f.eks. en lønmodtager med såkaldt hobbyvirksomhed. Enhver, der investerer i plantning af flerårige energiafgrøder i EU/EØS, i Grønland og på Færøerne, kan fradrage udgifterne hertil, også i f.eks. lønindtægt, hvis det objektive krav til arealets størrelse på 0,30 hektar er opfyldt. Dette må forventes at fremme »pionerånden« på dette område, som fortsat er i sin vorden.
Produktionen af flerårige energiafgrøder vil formentlig gennemgå en rivende udvikling i de kommende år. Det kan derfor ikke afvises, at der kan være behov for ændringer i lovgivningen med hensyn til, hvilke plantearter der er omfattet af reglerne om fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder. Ved ændring af bestemmelsen skal der tages hensyn til, at den ikke kommer til at omfatte arter, som optræder på Miljøministeriets lister over invasive arter, dvs. planter eller dyr, der af mennesket, bevidst eller ubevidst, er flyttet fra deres naturlige levested til nye områder, hvor de fortrænger det oprindelige plante- eller dyreliv.
Reguleringer af adgangen til at etablere flerårige energiafgrøder i forhold til miljø-, landskabs- og naturforhold sker uden for skattelovgivningen.
Efter lovforslaget ligestilles udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder fradragsmæssigt med etårige landbrugsafgrøder, hvilket også er i overensstemmelse med, at EU fra 2010 i enkeltbetalingsordningen ligestiller flerårige energiafgrøder med øvrige landbrugsafgrøder.
Som det fremgår af beskrivelsen af gældende ret i punkt 3 ovenfor, falder flerårige energiafgrøder i dag fradragsmæssigt mellem »to stole«, hvorved der ikke er fradragsret for udgifter til etablering af disse afgrøder i modsætning til, hvad der gælder for udgifter til etablering af tilgrænsende plantearter som etårige afgrøder, juletræer, frugttræer, træer i fredskov m.v. Denne retstilstand er uhensigtsmæssig set i forhold til den klima- og miljømæssige fordel ved at fremme anvendelsen af flerårige energiafgrøder til produktion af energi. Hvis lovforslaget vedtages, fjernes denne uhensigtsmæssighed med virkning for udgifter, der afholdes til etablering af disse afgrøder fra og med den 1. januar 2010.
Fradragsretten for sådanne etableringsudgifter afviger som nævnt fra de generelle regler i skattelovgivningen, således at forslaget medfører en skatteudgift.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
I »Landbrug og klima« anser forskningsinstitutionerne bag rapporten det for realistisk at regne med en forøgelse af arealet med dyrkning af energipil og andre flerårige energiafgrøder med 100.000 hektar frem til 2020.
Under denne forudsætning skønnes det umiddelbare, isolerede provenutab ved at indføre fradrag for etableringsudgifter til plantning af energipil og andre flerårige energiafgrøder at være ca. 20 mio. kr. årligt frem til 2020. Heraf vedrører godt 10 mio. kr. de kommunale skatter. Der er her regnet med en jævn tilplantning på ca. 10.000 hektar årligt fra de nuværende 3.500 hektar. I skønnet er det lagt til grund, at de berørte skatteydere, som antages altovervejende at være fysiske personer, har en marginalskatteprocent på gennemsnitlig ca. 40, og at plantningsudgifterne udgør gennemsnitlig ca. 5.000 kr. pr. hektar (2010-niveau). Der er hermed ikke taget hensyn til ændret indtjening som følge af ændret anvendelse af jorden.
Finansårsvirkningen anslås til et provenutab på ca. 15 mio. kr. i 2010 og ca. 20 mio. kr. årligt i de følgende år.
Det årlige provenutab efter tilbageløb i form af afledte indtægter fra moms og afgifter m.v. anslås til ca. 15 mio. kr. frem til 2020. Det samlede provenutab skønnes at være ca. 200 mio. kr. (2010-niveau) før tilbageløb og ca. 150 mio. kr. efter tilbageløb. Den varige virkning af forslaget efter tilbageløb skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr. årligt. Det er her forudsat, at der kun i et ubetydeligt omfang afholdes etableringsudgifter til plantning af flerårige energiafgrøder efter 2020, hvor arealet med dyrkning af flerårige energiafgrøder skønnes at være udvidet med et areal som forudsat i rapporten »Landbrug og klima«.
Skatteudgiften ved forslaget svarer til provenutabet.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Tilplantningsomkostningerne er en betydelig post i forbindelse med flerårige energiafgrøder, og den første høst vil ikke kunne ske før to eller tre år efter tilplantningen.
Det skønnes, at indførelse af fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder vil forbedre økonomien i dyrkning af flerårige energiafgrøder med et engangsbeløb på ca. 2.000 kr. pr. nybeplantet hektar. Ved en forventet omdriftsperiode på 20 år vil det ved et simpelt gennemsnit svare til 100 kr. pr. hektar pr. år. Den umiddelbart væsentligste effekt af fradraget er derfor likviditetsmæssig.
Det vurderes, at den likviditetsmæssige effekt af at indføre det foreslåede fradrag vil kunne bidrage til, at landbrugserhvervet i højere grad end i dag vil investere i erhvervsmæssig anvendelse af især marginaljorderne, hvilket alt andet lige vil bidrage til økonomisk vækst i erhvervet, jf. rapporten »Landbrug og klima«. Heraf fremgår netop, at dyrkning af flerårige energiafgrøder primært vil være konkurrencedygtig på marginaljorder.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at forslaget ikke har administrative konsekvenser af betydning for borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Dyrkning af flerårige energiafgrøder vil have en positiv klimaeffekt i forhold til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser. Det skyldes, at den reduktion i udvaskningen af kvælstof, som dyrkningen af disse afgrøder vil medføre (se herom nedenfor), har en afledt effekt på udledningen af lattergas (N2O). Lattergas er en drivhusgas, der bidrager til den globale opvarmning ligesom drivhusgassen kuldioxid (CO2).
I rapporten »Landbrug og klima« vurderes det, at lattergasudledningen vil reduceres med, hvad der svarer til 0,732 tons CO2-ækvivalenter pr. hektar, der omlægges fra korndyrkning til f.eks. energipil. En CO2-ækvivalent er den enhed, der anvendes, når andre drivhusgasser end CO2 – f.eks. lattergas og metan – omregnes til den mængde CO2, der har tilsvarende opvarmningsvirkning.
Derudover vil overgangen fra korndyrkning til dyrkning af f.eks. energipil have en positiv klimaeffekt i form af en øget lagring af kulstof. I »Landbrug og klima« vurderes denne klimaeffekt til at være på 1,565 tons CO2-ækvivalenter pr. hektar, der dyrkes med energipil.
Hvis det antages, at der kommer 100.000 hektar med flerårige energiafgrøder, og at halvdelen af afgrøderne udlægges på arealer, hvor effekten er lille eller tæt på nul (vedvarende græs, brak), kan reduktionen i udvaskningen af kvælstof i vandmiljøet skønnes til ca. 750 tons kvælstof.
Den forurenende virkning af et bekæmpelsesmiddel måles i form af såkaldt behandlingshyppighed, som er udtryk for, hvor mange gange et landbrugsareal i gennemsnit skal behandles med et bekæmpelsesmiddel, der anvendes i normal dosis.
Behandlingshyppigheden for arealer med dyrkning af f.eks. energipil forventes at være gennemsnitlig 0,5. Til sammenligning var behandlingshyppigheden i 2007 i vintersæd (korn) 2,4, i vårsæd (korn) 1,7, i majs 1,0 og på græsmarker 0,1.
Pesticidforbruget reduceres således, hvis flerårige energiafgrøder erstatter etårige afgrøder som korn, raps og majs.
Dyrkning af flerårige energiafgrøder på erosionstruede arealer vil også have en positiv effekt på fosforudledningen ved at reducere denne med 0,06-0,25 kg fosfor pr. hektar om året.
Dyrkning af flerårige energiafgrøder på tidligere intensivt dyrkede arealer vil som beskrevet oven for generelt medføre mindre udvaskning af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og pesticider til vandmiljøet. Dette vil alt andet lige gavne biodiversiteten, dvs. den biologiske mangfoldighed. Flerårige energiafgrøder kan desuden fungere som skjule- eller levested for visse insekter og pattedyr, f.eks. rådyr. Visse arter vil dog kunne blive påvirket negativt. Det drejer sig f.eks. om vadefugle, ænder og gæs, som i dag søger føde på åbne marker. Hvis der er tale om tilplantning med flerårige energiafgrøder på tidligere ekstensivt drevne arealer eller naturarealer, vil virkningen for biodiversiteten samlet set være overvejende negativ, idet sådanne områder generelt indeholder større biodiversitet end arealer med flerårige energiafgrødekulturer eller andre monokulturer.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser, da det fra 2010 fradragsmæssigt blot ligestiller flerårige energiafgrøder med etårige landbrugsafgrøder. Dette er som nævnt i punkt 4 ovenfor i overensstemmelse med, at disse afgrøder fra 2010 også ligestilles med øvrige landbrugsafgrøder i enkeltbetalingsordningen under EU-landbrugsstøtteordningen.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet, AErådet, agroSkat as, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CEPOS – Center for Politiske Studier, Cevea – centrum-venstre akademiet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Juletræsdyrkerforening, Danske Regioner, Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Dansk Skovforening, Danske Advokater, DANVA, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Det Økologiske Råd, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DONG Energy, EC-Power, Energi Danmark, Energiforum Danmark, Energinet.dk, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen – Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen Registrerede Revisorer, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø DTU – Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøforeninger, SKAT, Skatterevisorforeningen, Småskovsforeningen, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening.
13. Sammenfattende skema | ||
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget | ||
Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | |
Økonomiske konsekvenser for det offentlige | Ingen. | Under forudsætning af en tilvækst i arealet med dyrkning af flerårige energiafgrøder med 10.000 hektar årligt frem til 2020 skønnes et umiddelbart, isoleret provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt frem til 2020. Finansårsvirkningen i 2010 udgør et provenutab på ca. 15 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for det offentlige | Ingen. | Ingen. |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | Økonomisk vækst i landbruget, alt afhængigt af omfanget af tilvæksten i arealet med marginaljorder, hvorpå der dyrkes flerårige energiafgrøder. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen. | Ingen. |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen. | Ingen. |
Miljømæssige konsekvenser | Vil reducere udledningen af drivhusgasser, kvælstof, pesticider og fosfor til gavn for klima og miljø. Vil dermed som udgangspunkt også have en gavnlig virkning på den biologiske mangfoldighed. | Kan under visse omstændigheder have en negativ virkning på den biologiske mangfoldighed. |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser. | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås indsat et nyt stk. 4 i ligningslovens § 8 K.
Det foreslås, at udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder kan fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften afholdes. Efter den foreslåede bestemmelse drejer det sig om udgifter til plantning af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs. Det er en betingelse for fradraget, at den skattepligtiges areal med planter af den art, der er nævnt i bestemmelsen, i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 hektar. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.
De plantearter, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse, er udtømmende.
Det er ikke et krav, at udgifterne til etablering af flerårige energiafgrøder skal være afholdt som led i aktiviteter, der skattemæssigt anses som erhvervsmæssig virksomhed. For eksempel indebærer dette, at personer, hvis virksomhed skattemæssigt anses som hobbyvirksomhed, under betingelserne som nævnt i bestemmelsen kan fradrage udgifterne til plantning af flerårige energiafgrøder i en eventuel lønindtægt, hvis udgifterne ikke kan rummes i indtægterne fra hobbyvirksomheden.
Den foreslåede bestemmelse om fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder omfatter hovedsagelig udgifter til stiklingsmateriale. Øvrige udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder kan f.eks. være udgifter til arbejdskraft og lignende. Sådanne udgifter kan efter gældende ret fradrages som driftsomkostninger.
Udgifter til vedligeholdelsesplantning og genplantning kan allerede efter gældende ret fradrages som driftsomkostninger, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 3.1 og 3.3. Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 8 K, stk. 4, om fradrag for plantning af flerårige energiafgrøder omfatter efter sin ordlyd også vedligeholdelsesplantning og genplantning. For erhvervsmæssig virksomhed er det således i realiteten alene fradrag for udgifter til nyplantning af flerårige energiafgrøder, der indføres ved den foreslåede bestemmelse.
For hobbyvirksomhed indebærer bestemmelsen om fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder imidlertid også en udvidelse af gældende ret for den skattemæssige behandling af udgifter til vedligeholdelsesplantning og genplantning af de flerårige energiafgrøder, som er nævnt i bestemmelsen. For hobbyvirksomhed vil disse to former for plantningsudgifter under betingelserne som nævnt i bestemmelsen også kunne fradrages i en eventuel lønindtægt, hvis udgifterne ikke kan rummes i indtægterne fra hobbyvirksomheden.
Reguleringer af adgangen til at etablere flerårige energiafgrøder i forhold til miljø-, landskabs- og naturforhold forudsættes at ske i regler uden for skattelovgivningen.
Det vil ikke være en hindring for fradraget, hvis det senere viser sig, at der ikke kan findes afsætning for en afgrøde til anvendelse til produktion af energi, eller hvis afgrøden anvendes til andre formål end produktion af energi. I sådanne tilfælde skal der således ikke ske genoptagelse af skatteansættelsen.
Hvis den flerårige afgrøde anvendes til fremstilling af energi eller varme til producentens eget private forbrug, skal der skattemæssigt ske indtægtsføring af den udgift, der er blevet fradraget i forbindelse med fremstillingen af den anvendte afgrøde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 1-4.
Til nr. 2-5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 1.
Efter konsekvensændringerne foreslås bl.a., at fradraget også skal gælde for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder på lejet eller forpagtet grund.
Det foreslås også, at udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder, der er fradraget, ikke medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Desuden vil bl.a. gælde, at uanset indførelse af fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder, vil udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom alene kunne fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
Reglerne ovenfor gælder i dag for udgifter til plantning af fredskov, juletræer, frugttræer, læhegn m.v., jf. de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven har virkning fra den 1. januar 2010. Det vil sige, at loven har virkning for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder, der afholdes den 1. januar 2010 eller senere.
Udgangspunktet er, at lovgivning vedtages fremadrettet.
Undtagelsesvis kan der fastsættes et virkningstidspunkt, som ligger før tidspunktet for vedtagelsen af et lovforslag. Dette vil formentlig være tilfældet med dette lovforslag, som næppe kan forventes vedtaget før det foreslåede virkningstidspunkt.
Begrundelsen for det foreslåede virkningstidspunkt er, at aftalen om Grøn Vækst som udgangspunkt skal have virkning fra den 1. januar 2010. Dertil kommer, at der er tale om et forslag om en begunstigende ændring af skattelovgivningen.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for, at virkningstidspunktet skal ligge så tæt på ikrafttrædelsestidspunktet som muligt.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering | Lovforslaget | |
§ 1 | ||
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer: | ||
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten registreres i matrikelregisteret og på matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks. | ||
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. | ||
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt. afholdes. | 1. I § 8 K indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 hektar. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.« | |
Stk. 4. Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3 omregnes til kontantværdi. | 2. I § 8 K, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«. | |
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører. | 3. I § 8 K, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«. | |
Stk. 6. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. | 4. I § 8 K, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«. | |
Stk. 7. Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v. | 5. I § 8 K, stk. 7, som bliver stk. 8, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«. |