L 133 Forslag til lov om udbygning af Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord.

Af: Transportminister Hans Christian Schmidt (V)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-02-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2010
Betænkning afgivet 29-04-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 06-05-2010
3. behandlet, vedtaget 11-05-2010
Ministerområde:
Transportministeriet
Resumé:
Loven indebærer, at den ca. 13 km lange strækning af den østjyske motorvej (E45) mellem motorvejskrydset ved Skærup og tilslutningsanlæg nr. 60 (Vejle Nord) udbygges fra fire til seks spor. Desuden anlægges der parallelspor i begge retninger mellem tilslutningsanlæg 61, Vejle Syd, og et eventuelt nyt tilslutningsanlæg for en motortrafikvej på strækningen Ødsted - Ny Højen - E45. Baggrunden for udvidelsen af motorvejsstrækningen er, at det er en af de strækninger på statsvejene, hvor trafikken stiger mest, hvor der er mest tung trafik, og hvor der ofte er problemer med at komme frem.

Lovforslaget var en udmøntning af aftalen "Bedre veje mv." af 2. december 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).