L 83 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om Dansk Internationalt skibsregister. (Anvendelse af
kollektive overenskomster).
Fremsat den 3. december 2008 af
økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Dansk
Internationalt Skibsregister
(Anvendelse af kollektive
overenskomster)
§ 1
I lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 273 af 11. april 1997, som
ændret ved § 1 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 og § 2
i lov nr. 526 af 7. juni 2006, foretages følgende
ændring:
1.§ 10, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er
indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte
personer, som har bopæl i Danmark, eller som i medfør
af EU-retten eller andre indgåede internationale
forpligtelser skal sidestilles med personer, der anses for at have
bopæl i Danmark.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2009.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
I en åbningsskrivelse til den danske regering fra
oktober 2004 stillede EU-Kommissionen spørgsmålstegn
ved, om den danske lovgivning vedrørende Dansk
Internationalt Skibsregister er i fuld overensstemmelse med de
danske forpligtelser efter EF-traktaten, aftaler indgået af
EU og den seneste udvikling af EU-retten. Formålet med den
foreslåede ændring er at synliggøre den danske
lovgivnings overensstemmelse med EU-retten.
I forslaget til ny affattelse af § 10, stk. 2, er der nu
indsat en eksplicit henvisning til EU-retten. Bestemmelsen
går ud på, at overenskomster, der er indgået med
en dansk fagforening, kun kan omfatte personer, der enten har
bopæl i Danmark, eller som skal sidestilles med personer, der
anses for at have bopæl i Danmark i medfør af Danmarks
forpligtelser i henhold til EU-retten eller andre internationale
forpligtelser. Den sidste del af bestemmelsen, hvor der er en
henvisning til EU-retten, udgør den foreslåede
præcisering. Efter EU-retten vil en person kunne anses for at
have bopæl i Danmark, hvis denne har en tilstrækkeligt
snæver tilknytning til Danmark. I vurderingen af, hvorvidt
der er en tilstrækkelig snæver tilknytning til Danmark,
indgår den praksis, der følger af EU-retten.
Det følger af EF-Domstolens afgørelse i den
såkaldte Da Veiga sag (C 9/88) om en søfarende, der
var portugisisk statsborger, men havde sin primære
interessesfære i Holland, at EU-søfarende, der har en
tilstrækkelig snæver tilknytning til Danmark, skal
sidestilles med en person, der har bopæl i Danmark. Dermed
kan den pågældende omfattes af overenskomster, der er
indgået med danske faglige organisationer. Dette
fremgår nu direkte af § 10, stk. 2.
EF-Domstolen har i den ovennævnte sag nævnt en
række forhold, der er relevante ved vurderingen af, hvorvidt
en person har en tilstrækkelig snæver tilknytning til
Danmark. Den omstændighed, at en person arbejder på et
skib, der sejler under dansk flag, indebærer ikke i sig selv,
at der er en sådan snæver tilknytning til Danmark, at
den søfarende kan anses for at have dansk bopæl.
I tvivlstilfælde vil det være op til de danske
domstole at afgøre, om en person har en tilstrækkelig
snæver tilknytning til Danmark og dermed sidestilles med en
person, der anses for at have bopæl i Danmark, jf. § 10,
stk. 2. Med denne præcisering skabes et klarere grundlag for
at videreføre og videreudvikle den praksis, som
Arbejdsretten har fastlagt, jf. Arbejdsrettens dom i sag 96.017 -
Winston Churchill (AT 1997, side 43 ff.).
De søfarendes ansættelsesforhold er i
øvrigt dækket af den generelle danske
anti-diskriminations-lovgivning - herunder lovbekendtgørelse
nr. 31 af 12. januar 2005 om forbud mod diskrimination i
ansættelsesforhold, som ændret ved lov nr. 240 af 27.
marts 2006, lov nr. 1542 af 20. december 2006 og lov nr. 387 af 27.
maj 2008. Alle søfarende, herunder også
EU-søfarende, om bord på danske skibe er omfattet af
denne generelle anti-diskriminationslov.
2. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser af væsentlig betydning for erhvervslivet.
Forslaget har været forelagt for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR har ikke vurderet, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
4. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tydeliggør DIS-lovens overensstemmelse med
EU-retten. Kommissionen har tilkendegivet, at man, når
lovforslaget er vedtaget, vil kunne afslutte den
traktatkrænkelsesprocedure, som blev indledt ved
Kommissionens åbningsskrivelse fra oktober 2004.
7. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos:
Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet,
Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Sø-Restaurations Forening, Danske
Regioner, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F),
Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen
af Småøernes Færgeselskaber,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Grønlands Hjemmestyre, HORESTA,
Konkurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Radiotelegrafistforeningen af 1917,
Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe,
Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer,
Sikkerhedsstyrelsen, Statsansattes Kartel, Statsministeriet,
Statstjenestemændenes Centralorganisation II,
Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening og
Udenrigsministeriet.
8. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/Mindreudgifter | Negative konsekvenser/Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget tydeliggør DIS-lovens
overensstemmelse med EU-retten. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Siden Dansk Internationalt Skibsregister blev etableret i 1988
har det været muligt at indgå kollektive overenskomster
med forskellige danske fagforeninger og med udenlandske
fagforeninger. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke
på dette forhold.
Den nuværende formulering af § 10, stk. 2, angiver,
at kollektive overenskomster, der er indgået af en dansk
faglig organisation, kun kan omfatte personer, som anses for at
have bopæl i Danmark, eller som i medfør af
indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med
danske statsborgere.
Den foreslåede tekst, der præciserer denne
bestemmelse, vil fortsat give mulighed for at indgå
kollektive overenskomster med udenlandske fagforbund, som afspejler
de lokale leveomkostninger for søfarende, som omfattes af
sådanne aftaler. Sådanne overenskomster med udenlandske
fagforbund skal indgås ved frie og frivillige forhandlinger i
overensstemmelse med den danske model omkring kollektive
overenskomster på arbejdsmarkedet. Dette system forhindrer
ikke, at det samme arbejde kan dækkes af flere forskellige
kollektive overenskomster, der er indgået med forskellige
fagforeninger, herunder fagforeninger i forskellige lande. I
Danmark anvendes ikke almengyldige overenskomster, dvs. det
såkaldte "erga omnes" princip, hvor overenskomster
indgået af parterne inden for en sektor eller erhvervsgren (i
et geografisk område) ved lovgivning udstrækkes til
også at gælde de arbejdstagere og arbejdsgivere inden
for det pågældende område, som ikke er direkte
omfattet af overenskomsten. Ligeledes er der ikke ved lov fastsat
en minimumsaflønning i Danmark.
Hverken forslaget til ændring af § 10, stk. 2,
eller den nuværende lov begrænser den søfarendes
ret til at være medlem af en fagforening efter den
pågældendes eget valg. Den nuværende lovgivning
og lovforslaget respekterer også, at udenlandske
fagforeninger med henblik på at beskytte deres medlemmers
interesser kan indgå kollektive aftaler med danske
skibsredere.
Den eksisterende praksis, hvorefter danske fagforeninger og
danske skibsredere kan indgå aftaler om, at danske
fagforeninger har ret til at være til stede, når der
indgås kollektive overenskomster med udenlandske
fagforeninger, berøres ikke af lovændringen.
Sådanne aftaler har eksisteret siden 1997 og har også
inkluderet minimumskrav til aflønning og arbejdsvilkår
i øvrigt for søfarende uden bopæl i
Danmark.
Til § 2
Det foreslås, at lovændringen træder i kraft
den 1. april 2009.
Til § 3
Området er færøsk særanliggende,
hvorimod området ikke er overtaget af Grønland. Der er
derfor dansk lovgivningskompetence på området for
så vidt angår Grønland. Den gældende lov
om Dansk Internationalt Skibsregister er dog ikke sat i kraft for
Grønland. Skibe hjemmehørende i Grønland kan
derfor i dag ikke registreres i Dansk Internationalt Skibsregister.
Såfremt loven sættes i kraft for Grønland, vil
denne ændring også kunne sættes i kraft.
Grønland er ikke med i EU, og har derfor ikke de EU-retlige
forpligtelser, som ligger bag ændringen. Det vil derfor bero
på en konkret vurdering, hvorvidt de grønlandske
myndigheder i givet fald måtte ønske at påtage
sig en sådan forpligtelse. Hvis der opstår ønske
om ikraftsættelse for Grønland, vil
spørgsmålet blive forelagt de grønlandske
myndigheder til udtalelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1. I lov
om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 273 af 11. april 1997, som ændret ved § 1 i lov nr.
460 af 31. maj 2000 og § 2 i lov nr. 526 af 7. juni 2006,
foretages følgende ændring: |
§ 10.
. | | |
| | | 1. § 10, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er
indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte
personer, som anses for at have bopæl i Danmark, eller som i
medfør af indgåede internationale forpligtelser skal
sidestilles med danske statsborgere. | | »Stk. 2.
Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er
indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte
personer, som har bopæl i Danmark, eller som i medfør
af EU-retten eller andre indgåede internationale
forpligtelser skal sidestilles med personer, der anses for at have
bopæl i Danmark.« |
| | | § 2. Loven
træder i kraft den 1. april 2009. |
| | | § 3. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger. |
| | | |