L 83 Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister. (Anvendelse af kollektive overenskomster).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-12-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 13-01-2009
Betænkning afgivet 26-02-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 12-03-2009
3. behandlet, vedtaget 17-03-2009
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Loven er en konsekvens af drøftelser med Europa-Kommissionen. I oktober 2004 sendte Kommissionen en åbningsskrivelse til den danske regering, hvori Kommissionen stillede spørgsmålstegn ved, om lov om Dansk Internationalt Skibsregister var i fuld overensstemmelse med de danske forpligtelser efter EF-traktaten, aftaler indgået af EU og den seneste udvikling af EU-retten. Med loven præciseres lovens overensstemmelse med EU-retten, idet der i § 10, stk. 2, medtages en eksplicit henvisning til EU-retten. Det fremgår nu udtrykkeligt af lovteksten, at også personer, der efter EU-retten kan sidestilles med personer, som har dansk bopæl, kan være omfattet af overenskomster, der er indgået med danske fagforeninger.
Kommissionen har meddelt, at traktatkrænkelsessagen fra 2004 vil kunne afsluttes efter lovændringens vedtagelse.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (V, S, DF, KF, RV, LA, SIU, Simon Emil Ammitzbøll (UFG) og Pia Christmas-Møller (UFG)) mod 16 (SF og EL).