L 89 (som fremsat): Forslag til lov om
Forebyggelsesfonden.
Fremsat den 29. november 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om Forebyggelsesfonden
Kapitel 1
Forebyggelsesfondens oprettelse og
formål
§ 1. Der
oprettes en forebyggelsesfond.
Stk. 2. Forebyggelsesfonden er et
uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
§ 2.
Forebyggelsesfondens formål er at yde støtte til at
forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning ved anvendelse
af fondens midler.
Stk. 2. Forebyggelsesfonden yder
støtte til projekter, der knytter sig til arbejdspladser,
med henblik på at forebygge nedslidende rutiner og
arbejdsgange, at styrke genoptræning og rehabilitering af
syge og handicappede og at støtte utraditionelle
initiativer, der styrker bevidstheden om risiko ved rygning,
alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Kapitel 2
Anvendelsesområde
§ 3. Der kan
ydes støtte til følgende formål:
1) Projekter, der forebygger nedslidende rutiner
og arbejdsgange.
2) Projekter, der bidrager til at fastholde
medarbejdere med dårligt helbred eller bidrager til hurtig
tilbagevenden til arbejdsmarkedet af sygemeldte.
3) Projekter, der udvikler ny teknologi inden for
de i nr. 1 og 2 nævnte formål.
4) Projekter til bedre genoptræning og
rehabilitering af syge og handicappede.
5) Projekter, der styrker bevidstheden om risiko
forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Stk. 2. Det er en betingelse for
støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2, at
repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiversiden enten
inden for den pågældende branche eller på den
offentlige eller private virksomhed indgår skriftlig aftale
med konkrete mål for initiativerne.
Stk. 3. Fonden kan udbyde projekter
inden for de formål, der er nævnt i stk. 1.
§ 4. Fonden
tildeler efter ansøgning økonomisk støtte til
projekter og accepterer tilbud, der falder ind under fondens
formål, jf. § 3.
Stk. 2. Der kan ydes støtte til
offentlige eller private virksomheder, herunder produktionsenheder.
Endvidere kan der ydes støtte til grupper eller
sammenslutninger af offentlige eller private virksomheder, herunder
produktionsenheder.
Stk. 3. Ved støtte til de
formål, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr.
5, kan der tillige ydes støtte til foreninger og
organisationer.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvem der kan indgive
ansøgning om støtte.
§ 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
medfinansiering af de projekter, der ydes støtte til.
Kapitel 3
Fondens kapitalforvaltning, regnskab
og revision
§ 6.
Forebyggelsesfonden oprettes med en kapital på 3 mia. kr.
Stk. 2. Der kan udbetales
følgende beløb fra fonden:
1) Op til 200 mio. kr. i 2007.
2) Op til 350 mio. kr. i 2008 og hvert af de
følgende år herefter.
§ 7. Fondens
kapital forvaltes af Danmarks Nationalbank efter aftale med
finansministeren. Fondens kapital anbringes i danske
statsobligationer.
Stk. 2. Nedlægges fonden,
overgår kapitalen til staten.
§ 8. Fonden
afholder de nødvendige udgifter til sekretariatsbetjening og
øvrige administrative udgifter samt eventuelle udgifter til
honorering af bestyrelsens og de faglige rådgivende udvalgs
formand og medlemmer. Beskæftigelsesministeren skal godkende
udgifternes omfang.
§ 9. Fonden
aflægger regnskab og revideres efter de regler, der
gælder for staten.
Kapitel 4
Fondens struktur og opgaver
Bestyrelsen
§ 10. Fonden
ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 16
medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
udpeger bestyrelsens formand.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
udpeger bestyrelsens medlemmer på følgende
måde:
1) To medlemmer efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening.
2) Et medlem efter indstilling fra
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
3) Et medlem efter indstilling fra Ledernes
Hovedorganisation.
4) Et medlem efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening.
5) Et medlem efter indstilling fra Danske
Regioner.
6) Fire medlemmer efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark.
7) Et medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd.
8) Et medlem efter indstilling fra Akademikernes
Centralorganisation.
9) Fire medlemmer efter forhandling med
socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
udpeger endvidere en suppleant for hvert bestyrelsesmedlem på
samme måde som angivet i stk. 3.
Stk. 5. Under et medlems midlertidige
forfald indtræder suppleanten i medlemmets sted. I perioder,
hvor suppleanten ikke er indtrådt i et medlems sted, kan
suppleanten ikke deltage i bestyrelsens møder. Ved permanent
forfald udpeges et nyt medlem.
§ 11.
Beskæftigelsesministeren udpeger til bestyrelsen en
tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet, en tilforordnet
fra Socialministeriet efter indstilling fra socialministeren, en
tilforordnet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter
indstilling fra indenrigs- og sundhedsministeren og en tilforordnet
fra Finansministeriet efter indstilling fra finansministeren. De
tilforordnede har ikke stemmeret.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
udpeger en suppleant for hver af de tilforordnede efter indstilling
fra den minister, der indstiller den pågældende
tilforordnede.
§ 12.
Bestyrelsen udpeges for en periode af 4 år og kan genudpeges.
Hvis formanden eller et medlem afgår i utide, kan
afløseren udpeges for mindre end 4 år.
Stk. 2. Bestyrelsens forretningsorden
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 13.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden samt
følgende udpegede medlemmer eller suppleanter for disse er
til stede:
1) Mindst tre af de i § 10,
stk. 3, nr. 1-5, nævnte medlemmer.
2) Mindst tre af de i § 10,
stk. 3, nr. 6-8, nævnte medlemmer.
3) Mindst to af de i § 10, stk. 3,
nr. 9, nævnte medlemmer.
Stk. 2. Alle beslutninger i
bestyrelsen træffes ved almindeligt flertal blandt de
fremmødte. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
§ 14.
Bestyrelsen udarbejder en årlig handlingsplan, der indeholder
de overordnede retningslinjer for fondens virke.
Stk. 2. Bestyrelsen har til opgave at
sikre, at fonden yder økonomisk støtte til projekter
og accepterer tilbud i overensstemmelse med retningslinjerne i
handlingsplanen.
§ 15.
Bestyrelsen vurderer de enkelte ansøgninger og tilbud, som
de faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt
velkvalificerede, og prioriterer disse.
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter
retningslinjer for vurdering af ansøgninger og tilbud.
§ 16. I
forbindelse med varetagelsen af sine opgaver kan bestyrelsen
rådføre sig med de faglige rådgivende udvalg
eller med relevante myndigheder eller eksperter.
§ 17.
Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet til at
træffe afgørelser på bestyrelsens vegne i et
nærmere bestemt omfang.
§ 18.
Bestyrelsen afgiver en årlig beretning om fondens virke.
Stk. 2. Beretningen
offentliggøres inden for en frist, der fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
Stk. 3. Bestyrelsen skal tillige
på anden vis udbrede kendskabet til fondens virke og
resultatet af de projekter, som fonden har tildelt midler.
§ 19. Til brug
for årlige politiske forhandlinger om fordeling og
prioritering af fondens midler og opgaver udarbejder bestyrelsen en
årlig redegørelse, som indeholder
1) en status for fondens aktiviteter,
2) en evaluering af fondens aktiviteter,
3) et aktuelt datagrundlag om brancher og
jobgrupper med fysisk og psykisk nedslidning og
4) forslag til fremtidige aktiviteter.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter en frist for, hvornår den i stk. 1
nævnte redegørelse skal være udarbejdet.
De faglige rådgivende udvalg
§ 20.
Beskæftigelsesministeren nedsætter et antal faglige
rådgivende udvalg, som skal sikre, at fonden yder
støtte til projekter af høj kvalitet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
udpeger efter forhandling med socialministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren medlemmerne til de faglige rådgivende
udvalg.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med socialministeren og
indenrigs- og sundhedsministeren regler om de faglige
rådgivende udvalg, herunder antallet af udvalg, antallet af
medlemmer, krav til medlemmernes faglige kvalifikationer,
udpegningsperiode, beslutningsdygtighed og beslutningsform.
§ 21. De
faglige rådgivende udvalg vurderer den faglige kvalitet i de
enkelte ansøgninger og tilbud.
Stk. 2. De enkelte faglige
rådgivende udvalg fastsætter kvalitetskriterier for
projekter og udbud. Bestyrelsen godkender kvalitetskriterierne.
§ 22.
Beskæftigelsesministeren fastsætter en forretningsorden
for de faglige rådgivende udvalg.
Sekretariatet
§ 23.
Beskæftigelsesministeren udpeger et sekretariat, som skal
sikre koordination af arbejdet i bestyrelsen og i de faglige
rådgivende udvalg.
§ 24.
Sekretariatet påser, at de indkomne ansøgninger og
tilbud opfylder ansøgningskrav og tilbudskrav og er indgivet
rettidigt.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter
retningslinjer om ansøgningskrav og tilbudskrav, herunder
krav til ansøgningers og tilbuds indhold og form.
Kapitel 5
Fremgangsmåde ved uddeling af
midler fra fonden
§ 25. Fonden
indkalder ansøgninger eller tilbud i åbne opslag.
Stk. 2. Opslagene skal angive den
økonomiske ramme samt de konkrete temaer eller
udbudskriterier, som fonden ønsker tilgodeset.
§ 26.
Bestyrelsen træffer afgørelse om, hvilke projekter der
skal ydes støtte til, og hvilke tilbud der skal
accepteres.
§ 27.
Sekretariatet giver tilsagn om støtte til godkendte
projekter og forestår udbetaling af støtte.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter
retningslinjer for tilskud fra fonden, herunder vilkår om
midlernes anvendelse, udbetaling, regnskab, revision, herunder krav
om anvendelse af statsautoriseret revisor, og faglig
rapportering.
§ 28.
Sekretariatet meddeler accept af godkendte tilbud og forestår
betaling for ydelsen.
§ 29. Fonden
stiller ved ydelse af støtte krav om, at resultatet af
projektet gøres offentligt tilgængeligt med henblik
på at styrke formidlingen om forebyggelse og forhindring af
fysisk og psykisk nedslidning.
§ 30.
Ansøgninger og tilbud, der ikke opfylder formkravene,
afvises af sekretariatet.
Stk. 2. Ansøgninger og tilbud,
der af de faglige rådgivende udvalg vurderes ikke at ligge
inden for de temaer eller udbudskriterier, der er angivet i
opslaget, modtager afslag fra sekretariatet.
Stk. 3. Ansøgninger og tilbud,
som de faglige rådgivende udvalg vurderer ikke er fagligt
velkvalificerede, modtager afslag fra sekretariatet.
Stk. 4. Kvalificerede
ansøgninger og tilbud, som bestyrelsen træffer
afgørelse om ikke skal ydes støtte eller ikke skal
accepteres, modtager afslag fra sekretariatet.
Tilsyn med støtten
§ 31.
Sekretariatet fører tilsyn med de projekter, der modtager
støtte fra fonden.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter
nærmere retningslinjer for tilsynet.
§ 32.
Støttemodtager skal underrette sekretariatet,
hvis planlagte projekter forsinkes, eller forudsætningerne
for støtten ændres væsentligt.
Bortfald og tilbagebetaling af
støtte
§ 33. Fonden
kan træffe afgørelse om bortfald eller tilbagebetaling
af støtte, hvis betingelserne for støtte ikke
længere er opfyldt, eller hvis der i forbindelse med
ansøgning om støtte er givet urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for
ydelse af støtte.
Stk. 2. Tilbagebetaling efter
stk. 1 skal ske senest 1 måned efter påkrav.
Stk. 3. Tilbagebetales det skyldige
beløb ikke rettidigt, skal der betales rente efter
§ 5, stk. 1 og 2, i renteloven fra
forfaldsdagen.
Stk. 4. Der er udpantningsret for
forfaldne beløb, jf. stk. 2 og 3.
Kapitel 6
Klage
§ 34.
Afgørelser, som efter denne lov er truffet af fonden, kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser efter
§ 30, stk. 1, kan dog indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at
ansøgningen eller tilbuddet er blevet afvist.
Ikrafttræden m.v.
§ 35. Loven
træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter bemyndigelse tidspunktet for
ikrafttrædelsen af §§ 3-5 og
§§ 25-33.
§ 36. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget udmønter den del af aftalen
af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og
velfærd og investeringer i fremtiden, der vedrører
oprettelse af en forebyggelsesfond.
Det foreslås, at der oprettes en
forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr. Forslaget skal
medvirke til en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
ved at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning.
Fonden skal yde støtte til
arbejdspladsrelaterede projekter med henblik på at forebygge
nedslidende rutiner og arbejdsgange, at styrke genoptræningen
og rehabiliteringen af syge mennesker og mennesker med handicap og
at støtte utraditionelle projekter, der styrker bevidstheden
om risiko forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk
inaktivitet. Der udbetales fra fonden op til 200 mio. kr. i
etableringsåret 2007 og op til 350 mio. kr. årligt i
2008 og årene herefter.
Forslaget ligger i tråd med regeringens
nye prioritering af arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.
Denne prioritering sætter fokus på bl.a. muskel- og
skeletbesvær og på psykisk arbejdsmiljø, som er
arbejdsmiljøproblemer, der er centrale i forhold til
nedslidning.
1.1. Lovforslagets
hovedindhold
Lovforslagets hovedindhold vedrører
oprettelse af Forebyggelsesfonden og fastsættelse af rammer
for udbetaling af midler fra fonden.
1.1.1. Oprettelse af
Forebyggelsesfonden
Forslaget indebærer, at der oprettes en
forebyggelsesfond, der består af en bestyrelse, et antal
faglige rådgivende udvalg og et sekretariat.
Beskæftigelsesministeren udpeger formand og medlemmer til
bestyrelsen og bemyndiges til efter forhandling med
socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren at udpege
medlemmer til de faglige rådgivende udvalg. Inddragelsen af
socialministeren og indenrigs- og sundhedsministeren skyldes, at
der i henhold til fondens formål også ydes
økonomisk støtte til projekter, der vedrører
disse ministeriers områder, og at der derfor er behov for
inddragelse af faglig ekspertise inden for disse områder.
Bestyrelsen skal vurdere relevansen af
ansøgninger og tilbud og træffe afgørelse om
udbetaling af midler blandt de ansøgninger og tilbud, som de
faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt
velkvalificerede. På den måde adskilles vurderingen af
kvalitet og relevans.
Fondens sekretariatsfunktion foreslås
varetaget af et sekretariat.
1.1.2. Rammer for udbetaling af
midler fra fonden
Forligspartierne bag velfærdsaftalen
fastlægger de overordnede rammer for udbetaling af midler fra
fonden sideløbende med de årlige
finanslovsforhandlinger. De overordnede rammer kan fastlægges
dels ved en fordeling af midler inden for de formål, som
fonden kan yde midler til, dels ved en overordnet prioritering af
indsatsområder og evt. temaer. Inden for disse overordnede
politiske rammer træffer fonden beslutning om uddeling af
midler.
Det foreslås, at fonden indkalder
ansøgninger i åbne opslag og tilbud i åbne
udbud. Opslagene skal indeholde oplysninger om de konkrete temaer
og ansøgnings- og udbudskriterier og oplysninger om den
økonomiske ramme for støtte. Temaer og
udbudskriterier skal ligge inden for de formål, fonden kan
yde støtte til og inden for de overordnede politiske
rammer.
Efter opslag vil indkomne ansøgninger
og tilbud blive forelagt de faglige rådgivende udvalg med
henblik på vurdering af den faglige kvalitet. Fagligt
velkvalificerede ansøgninger og tilbud vil blive forelagt
bestyrelsen med henblik på vurdering af ansøgningernes
og tilbudenes relevans. Bestyrelsen træffer afgørelse
om, hvilke ansøgninger og tilbud der skal tildeles
økonomiske midler henholdsvis accepteres. Sekretariatet
meddeler herefter tilsagn om støtte henholdsvis afslag
på støtte samt accept af tilbud henholdsvis afslag
på tilbud.
Med henblik på at styrke formidlingen
omkring forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning vil det
være en betingelse for at modtage støtte fra fonden,
at resultatet af de enkelte projekter gøres offentligt
tilgængelige.
For at sikre den optimale udnyttelse af
fondens midler føres der tilsyn med de projekter, der
modtager støtte fra fonden, ligesom støtten i visse
situationer kan bortfalde eller kræves tilbagebetalt.
1.2. Hovedlinierne i
lovforberedelsen (herunder udvalgsarbejde, indstillinger og
anbefalinger fra myndigheder og organisationer m.v.)
Der har været afholdt en
møderække og etableret et samarbejde mellem
repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet,
Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Finansministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, som
har udarbejdet oplæg om fondens formål og
etablering.
2. Redegørelse for
hovedpunkterne i lovforslaget
Hovedpunkterne i lovforslaget vedrører
oprettelse af Forebyggelsesfonden, herunder fondens struktur og
opgaver samt rammerne for udbetaling af midler fra fonden, herunder
formål og betingelser for støtte.
2.1. Oprettelse af
Forebyggelsesfonden
Der foreslås oprettet en
forebyggelsesfond bestående af en bestyrelse med en formand
og 16 medlemmer, et antal faglige rådgivende udvalg og et
sekretariat.
2.1.1. Den ordning, som
lovforslaget lægger op til
Beskæftigelsesministeren udpeger
formand for og medlemmer til bestyrelsen efter indstilling fra
arbejdsmarkedets parter og de berørte ministerier. Endvidere
nedsætter beskæftigelsesministeren et antal faglige
rådgivende udvalg.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til
efter forhandling med socialministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren at fastsætte regler om de faglige
rådgivende udvalg. Der skal i den forbindelse
fastsættes regler om antallet af faglige rådgivende
udvalg, idet det f.eks. kan være hensigtsmæssigt at
oprette flere forskellige faglige rådgivende udvalg. Samtidig
skal der fastsættes regler om krav til de faglige
kvalifikationer for medlemmerne og for udpegningsperiode,
beslutningsdygtighed og beslutningsform m.v.
Bestyrelsens opgave er at sikre, at fonden
yder økonomisk støtte til projekter, der ud fra en
overordnet strategisk vurdering er relevante. Det er bestyrelsen,
der ud fra egne relevanskriterier træffer afgørelse,
om hvilke projekter, der skal tildeles støtte, mens de
faglige rådgivende udvalg skal sikre, at fonden yder
støtte til projekter af høj faglig kvalitet.
Bestyrelsen udarbejder handlingsplaner for udmøntning af
midlerne inden for de overordnede politiske rammer.
Bestyrelsen kan i tvivlstilfælde
rådføre sig med de faglige rådgivende udvalg
eller med relevante myndigheder og eksperter.
Bestyrelsen afgiver årligt en beretning
for fondens virke. Beretningen offentliggøres. Endvidere
udarbejder bestyrelsen en redegørelse til brug for de
årlige politiske forhandlinger om de overordnede rammer for
tildeling af midler.
Det foreslås, at der etableres et
sekretariat for fonden. Sekretariatet varetager betjening af
bestyrelse og de faglige rådgivende udvalg samt
forestår administrationen af ordningen.
2.2. Rammer for udbetaling af
midler fra fonden
Fondens formål er at yde støtte
til projekter, der forbygger og forhindrer fysisk og psykisk
nedslidning.
2.2.1. Den ordning, som
lovforslaget lægger op til
Fonden kan yde støtte til
følgende formål:
1) projekter, der forebygger nedslidende rutiner
og arbejdsgange,
2) projekter, der bidrager til at fastholde
beskæftigede med dårligt helbred og sygemeldte
medarbejderes tilbagevenden til arbejdsmarkedet,
3) projekter, der udvikler ny teknologi,
4) projekter, som forbedrer genoptræning
og rehabilitering af syge og handicappede, og
5) projekter, som styrker bevidstheden om risiko
forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Det foreslås, at arbejdstager- og
arbejdsgiversiden inden for de pågældende brancher
eller på den enkelte virksomhed skal have indgået
aftale med konkrete mål for indsatsen for at kunne modtage
støtte fra fonden inden for de to førstnævnte
formål, som vedrører arbejdsmiljø på
arbejdspladserne.
Offentlige og private virksomheder og
produktionsenheder samt i visse tilfælde organisationer og
foreninger kan søge om støtte fra fonden. Det samme
kan grupper af virksomheder og produktionsenheder.
Ansøgninger og tilbud, som overholder
ansøgnings- og tilbudskravene, og som er indkommet
rettidigt, vil blive forelagt de faglige rådgivende udvalg
med henblik på vurdering af den faglige kvalitet. Fagligt
velkvalificerede ansøgninger og tilbud vil blive forelagt
bestyrelsen med henblik på vurdering af relevans. Bestyrelsen
træffer beslutning om, hvilke ansøgninger og tilbud
der skal tildeles økonomisk støtte eller accepteres,
og hvilke der skal afslås.
Det er en betingelse for økonomisk
støtte fra fonden, at resultatet af det enkelte projekt
gøres offentligt tilgængeligt.
Sekretariatet meddeler tilsagn om midler til
de godkendte ansøgninger og tilbud og meddeler afslag
på ansøgninger og tilbud, der ikke opfylder
kriterierne om kvalitet eller relevans.
Udbetaling af støtte fra fonden vil
ske i overensstemmelse med EU€™s
statsstøtteregler og udbudsregler.
Det foreslås, at sekretariatet
fører tilsyn med de projekter, der modtager støtte
fra fonden. Det foreslås endvidere, at støttemodtager
skal underrette sekretariatet, hvis et projekt forsinkes eller
forudsætningerne for støtten ændres
væsentligt.
Hvis betingelserne for støtte fra
fonden ikke længere er opfyldt, eller det viser sig, at
støttemodtager har givet urigtige eller vildledende
oplysninger, foreslås det, at fonden kan standse udbetalingen
af støtte og/eller kræve støtten
tilbagebetalt.
Det foreslås, at fondens
afgørelser som hovedregel ikke kan påklages.
3. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige (som støtteansøger og
støttemodtager) forventes at være de samme som for
erhvervslivet. Der henvises derfor til afsnit 4 neden for.
Staten vil have udgifter i forbindelse med
udbetaling af midler fra fonden. Fondens kapital er på 3 mia.
kr. Der kan udbetales op til 350 mio. kr. om året af fondens
midler, indtil disse er opbrugt, dog op til 200 mio. kr. i
2007.
Til administration af fonden afholdes
udgifter til drift af et sekretariat med op til 3 pct. af fondens
årlige ramme. Der afsættes midler fra fondens
årlige ramme til eventuelle vederlag til bestyrelsens formand
og medlemmer og til vederlag til formænd og medlemmer af de
faglige rådgivende udvalg. Endvidere kan der af fondens
årlige ramme anvendes midler til gennemførelse af
kortlægninger, analyser, formidling mv.
Hertil kommer virkningen af det rentetab, der
følger af, at den årlige forrentning af fondens
kapital forudsættes at tilgå fonden.
Der kan fastsættes regler om evt.
medfinansiering af projekter i forbindelse med modtagelse af
støtte fra fonden.
Lovforslaget skønnes ikke at have
konsekvenser af betydning for kommuner eller regioner.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Da det er frivilligt, om virksomhederne
ønsker at søge støtte til relevante projekter,
vurderes forslaget ikke at medføre administrative
konsekvenser for virksomhederne.
Om virksomheders skattemæssige
administration i forbindelse med støtte fra fonden henvises
til gældende regler om beskatning af virksomheder.
5. De administrative
konsekvenser for borgere
Borgere kan ikke søge om støtte
fra fonden og er derfor ikke direkte berørt af
forslaget.
6. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget berører EU€™s
regler om statsstøtte og EU€™s regler om udbud. I
det omfang fondens midler udbetales som økonomisk
støtte til offentlige og private virksomheder falder
udbetalingerne fra fonden ind under EU€™s regler for
statsstøtte. Udbetalingerne vil ske i overensstemmelse med
disse regler. Forslaget skal derfor notificeres i
Europa-Kommissionen.
I det omfang fondens midler udbetales
på baggrund af udbud skal EU€™s udbudsregler
iagttages.
8. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Forslaget har været sendt i
høring hos:
Arbejdsmiljørådet
Landsorganisationen i Danmark
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd
Akademikernes Centralorganisation
Dansk Arbejdsgiverforening
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgivere og Landbrugsrådet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Ledernes Hovedorganisation
Kommunernes Landsforening
Danske Regioner
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Det Nationale Råd for Folkesundhed
De Samvirkende Invalideorganisationer
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Ældresagen
Ældremobiliseringen
OSI €" Organisationen af Selvejende
Institutioner
Dansk Industri
HTS-A
HTSI
Dansk Handel og Service
KA Pleje
Dansk Sygeplejeråd
FOA
Lederforum
Sammenslutningen af Ældreråd i
Danmark
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
udvikling
Socialministeriet
Skatteministeriet
Transport- og Energiministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Søfartsstyrelsen
Energistyrelsen
Statens Luftfartsvæsen
Konkurrencestyrelsen
9. Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fastslår, at
Forebyggelsesfonden oprettes som et uafhængigt organ inden
for den statslige forvaltning.
Ved fonden forstås bestyrelsen, de
faglige rådgivende udvalg og sekretariatet
Til § 2
Til stk. 1
Forebyggelsesfonden yder støtte til
projekter på det danske arbejdsmarked, herunder inden for
søfart, luftfart og offshore.
Til stk. 2
Det er en forudsætning for at kunne
få støtte fra Forebyggelsesfonden, at projektet er
arbejdspladsrelateret. Det gælder projekter inden for alle
fondens formål, jf. § 3, stk. 1. Det betyder,
at projektet skal foregå på en arbejdsplads eller
inddrage arbejdspladser. Eksempelvis skal virksomheder også
være en del af målgruppen for projekter
vedrørende bedre genoptræning og rehabilitering af
syge og handicappede, og et projekt om fysisk aktivitet skal
henvende sig til medarbejdere i en konkret virksomhed.
For at kunne opnå støtte skal et
projekt indebære, at der sættes noget nyt i gang.
Projektet må ikke bestå i at gennemføre
initiativer, som under alle omstændigheder skulle
gennemføres. Det betyder, at der ikke kan gives
støtte til projekter, der f.eks. udelukkende består i,
at en virksomhed lever op til arbejdsmiljølovens krav om at
udarbejde en arbejdspladsvurdering eller udelukkende består
i, at en kommune opfylder sine lovbundne forpligtelser
vedrørende genoptræning.
Projekterne kan både bestå i at
implementere kendte koncepter og i at udvikle nye. Et eksempel er,
at det er veldokumenteret, at rygestopkurser er et særdeles
velegnet instrument til at opnå rygeophør.
Støtte til virksomheder, der ønsker at
gennemføre rygestopkurser, vil derfor ligge inden for
fondens formål.
Et eksempel på at udvikle nye koncepter
kan være, at en række små virksomheder
ønsker at danne et netværk, hvor de i fællesskab
kan udvikle og afprøve løsninger på psykiske
eller fysiske belastninger i branchen.
Det utraditionelle i initiativer
vedrørende rygning, alkohol og fedme m.v. kan f.eks.
bestå i, at projekter sættes i gang som et samarbejde
mellem aktører for forskellige sektorer. Det kan f.eks.
være samarbejde eller partnerskaber mellem kommuner, det
lokale erhvervsliv, de lokale arbejdstagerorganisationer og
idrætsforeninger m.v. om fysisk aktivitet. Det kan også
dreje sig om samarbejde mellem kommuner og fagforeninger for at
nå de målgrupper på virksomheder, som
erfaringsmæssigt hidtil har været sværest at
motivere til rygestop. Et andet eksempel på en utraditionel
tilgang kan være projekter, der sammentænker de
forskellige sider af de ansattes arbejdsliv i samme projekt. Det
vil sige projekter, der f.eks. forsøger at skabe
sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og
sygefraværs- og fastholdelsespolitik.
Til § 3
Til stk. 1
Bestemmelsen angiver de formål, som
fonden kan yde økonomisk støtte inden for. Der kan
ikke ydes støtte ud over de angivne formål. Det
indebærer, at der f.eks. ikke kan ydes støtte til
forskningsprojekter.
Til stk. 1, nr. 1
Projekter inden for det i nr. 1 nævnte
formål kan f.eks. være projekter, der fokuserer
på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og
undgå stress ved at ændre arbejdets organisering,
udvikle ledernes og medarbejdernes kvalifikationer og ressourcer
samt styrke de positive faktorer i arbejdet. Det kan også
være projekter om at udvikle virksomhedens
arbejdsmiljøarbejde vedrørende psykisk
arbejdsmiljø. Videre kan det f.eks. dreje sig om projekter,
der fokuserer på at forbedre det ergonomiske
arbejdsmiljø ved at kombinere indførelse af nye
teknologier og teknikker med større indflydelse på
tilrettelæggelse og fordeling af arbejdsopgaver. Det kan
også være projekter med konkrete uddannelses- eller
efteruddannelsesaktiviteter rettet mod at styrke forebyggelsen af
fysisk og psykisk nedslidning. Det kan endvidere f.eks. være
projekter, hvor der samtidig gennemføres en indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet og en sundhedsfremmeindsats, f.eks.
i form af fokus på betydningen af fysisk aktivitet.
Det forudsættes ved forslaget, at
projekter inden for det i nr. 1 nævnte formål kan
være inden for alle brancher og jobgrupper, der er
særlig nedslidningstruede. Projekterne skal fokusere på
grupper af ansatte, der har særlig risiko for ikke at holde
et helt arbejdsliv eller have et stort sygefravær på
grund af nedslidning.
I forbindelse med støtte til de i nr.
1 nævnte projekter, er der udpeget en række brancher og
jobgrupper, hvor der er overrisiko for, at de beskæftigede
ikke kan holde til at arbejde et helt liv igennem. Disse brancher
og jobgrupper er defineret ud fra overhyppighed af
førtidspensionister, overhyppighed af
efterlønsmodtagere og overhyppighed af sygefravær.
De brancher og jobgrupper, der er
særligt relevante på nuværende tidspunkt er bl.a.
rengøring, plejehjem og hjemmepleje, hotel- og restauration,
transport af passagerer, slagterier og fjerkræslagterier samt
bygge- og anlæg. Oplistningen er ikke udtømmende,
så der vil også kunne gives støtte til projekter
inden for andre brancher og jobgrupper. Der kan endvidere fremkomme
ny viden om andre brancher og jobgrupper, hvor det kan blive
relevant at yde støtte.
Herudover kan de brancher og jobgrupper, der
er nedslidningstruede, ændre sig over tid, således at
andre brancher og jobgrupper kan blive prioriteret, herunder i
forbindelse med fastlæggelse af de overordnede politiske
rammer for tildeling af støtte. Der kan derfor også
ydes støtte til virksomheder i andre brancher, f.eks.
på baggrund af overhyppighed af stress.
Til stk. 1, nr. 2
Projekter inden for det i nr. 2 nævnte
formål kan f.eks. være projekter på virksomheder
om jobtilpasning og om forbedring af arbejdsevnen gennem en
indsats, der samtidig retter sig mod fysiske, psykiske og sociale
faktorer.
Det forudsættes ved forslaget, at
projekter inden for det i nr. 2 nævnte formål kan
være inden for alle brancher og jobgrupper, der er
særlig nedslidningstruede.
I forbindelse med de nævnte projekter
er der udpeget en række brancher og jobgrupper, hvor der er
overrisiko for, at de beskæftigede ikke kan holde til at
arbejde et helt liv igennem. Der henvises til bemærkningerne
til stk. 1. nr. 1.
Til stk. 1, nr. 3
Projekter inden for det i nr. 3 nævnte
formål kan f.eks. være projekter om udvikling af
teknologier, der kan nedsætte den fysiske belastning ved
rengøringsarbejde, i plejesektoren eller i bygge- og
anlægssektoren. Det forudsættes, at målgruppen
for den udviklede teknologi er inden for brancher og jobgrupper,
der er særlig nedslidningstruede.
Til stk. 1, nr. 4
Projekter inden for det i nr. 4 nævnte
formål kan f.eks. være projekter, hvor kommunerne, evt.
i samarbejde med eksterne leverandører, udvikler og udbyder
nye genoptræningstilbud med henblik på tilbagevenden
til arbejdsmarkedet eller fastholdelse af personer med risiko for
at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Eksempelvis ved, at de
praktiserende læger efter nærmere aftalte kriterier kan
få mulighed for at visitere patienter til genoptræning
i kommunen. Tilbuddet kan her være relevant for f.eks.
patienter med muskel- og skeletlidelser, som har mange sygedage
og/eller i øvrigt kan have problemer med fastholdelse
på arbejdsmarkedet. Det kan også være kommunale
projekter, som i tilknytning til konkrete
genoptræningsforløb systematisk tilbyder et
opsøgende samarbejde med de enkelte virksomheder om
forberedelse af tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En
opsøgende indsats kan her være særlig relevant i
forhold til mindre og mellemstore virksomheder.
Erfaringerne fra et sådant
opsøgende samarbejde kan danne udgangspunkt for, at
kommunerne i samarbejde med lokale virksomheder, brancheforeninger
m.v. udvikler et samlet program for genoptræning. Der kan
også tænkes projekter, der retter sig mod kronisk syge
med henblik på at reducere risikoen for, at de mister
tilknytning til arbejdsmarkedet, samt projekter der specifikt
drejer sig om at imødegå risikoen for, at mennesker
med tilknytning til arbejdsmarkedet mister forbindelsen til
arbejdsmarkedet, hvis de bliver ramt af en ulykke eller sygdom med
fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse til
følge.
Støtte til projekter er primært
tiltænkt kommunerne, evt. i samarbejde med relevante
aktører, f.eks. patient- og brancheforeninger.
Til stk. 1, nr. 5
Projekter inden for det i nr. 5 nævnte
formål kan være projekter på arbejdspladserne
vedrørende fedme, rygning, fysisk inaktivitet og alkohol.
Projekterne kan rette sig til grupper på arbejdsmarkedet, som
er særligt udsatte. Projekterne kan også have til
formål at medvirke til at opnå mere viden om, hvilke
forebyggelsesmetoder, der skaber forandring.
Både virksomheder, kommuner, foreninger
og organisationer kan søge om støtte til
projekter.
Der kan f.eks. iværksættes
projekter, der dels styrker bevidstheden om risikoen forbundet med
fysisk inaktivitet, herunder sammenhængen til overvægt
og fedme, dels øger tilgængeligheden af konkrete
tilbud vedrørende fysisk aktivitet. Initiativerne kan
sættes i værk i samarbejde/partnerskaber mellem
kommuner, det lokale erhvervsliv, de lokale
arbejdstagerorganisationer, brancheforeninger og relevante
foreninger, som har erfaringer, der kan fremme fysisk aktivitet
f.eks. idrætsforeninger m.v. Projekter kan rette sig til
særlige grupper af lønmodtagere på private og
offentlige virksomheder, der har overvejende fysisk inaktivt
arbejde og arbejde med gentagne ensidige belastninger. Et andet
eksempel er projekter, der giver støtte til utraditionelle
rygestopaktiviteter på den enkelte arbejdsplads. Der kan
være behov for en målrettet indsats over for
særlige grupper af lønmodtagere, som har en høj
rygerandel. Projekter kan understøtte private og offentlige
virksomheder og kommuner i at udvikle rygestopaktiviteter og
udbrede allerede kendte metoder på rygestopområdet,
herunder mere utraditionelle tilgange til at nå disse grupper
og øge disse gruppers bevidsthed om risikoen ved at ryge,
f.eks. i samarbejde med de relevante fagforeninger på
området.
Vedrørende alkohol kan det f.eks.
overvejes at give støtte til kurser eller anden
oplysningsvirksomhed til virksomheder, som har vanskeligheder
ved at efterleve alkoholpolitikken i praksis, eller som endnu ikke
har udarbejdet en alkoholpolitik.
Til stk. 2
Betingelsen om indgåelse af en aftale
med konkrete mål for projektet gælder kun i forhold til
projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange, og
projekter, der bidrager til at fastholde medarbejdere med
dårligt helbred og syge medarbejderes tilbagevenden til
arbejdsmarkedet.
Der stilles således ikke krav om
indgåelse af aftale for at kunne modtage støtte til
projekter om teknologiudvikling, projekter til genoptræning
og rehabilitering eller til projekter om rygning, alkohol, fedme og
fysisk inaktivitet.
Aftalen skal indgås mellem
repræsentanter for arbejdstagersiden og arbejdsgiversiden
enten i den pågældende branche eller på den
konkrete virksomhed, som projektet vedrører. En
brancheaftale kan vedrøre en branche, en del af en branche
eller bestemte jobgrupper. Der kan tillige indgås
tværgående brancheaftaler for jobgrupper, hvor det er
relevant.
En brancheaftale skal indeholde en
beskrivelse af rammerne for de initiativer, som det vil være
hensigtsmæssigt at igangsætte inden for den
pågældende branche eller jobgruppe. Det skal
fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er at
nedbringe nedslidning i den branche, den del af branchen eller den
jobgruppe, som aftalen vedrører. Aftalen skal beskrive de
initiativer, som aftaleparterne vil sætte i gang og opstille
konkrete mål for dem. Initiativerne kan f.eks. dreje sig om
at motivere og understøtte virksomhederne i at
gennemføre projekter inden for Forebyggelsesfondens
område, men de kan også bestå i, at
aftaleparterne påtager sig en særlig indsats med hensyn
til formidling af erfaringer om forebyggelse af nedslidning inden
for aftaleområdet eller gennemfører selvstændige
informations- og vejledningsaktiviteter vedrørende
særlige nedslidningsproblemer inden for
aftaleområdet.
En virksomhedsaftale vedrører en
enkelt virksomhed, en eller flere produktionsenheder i virksomheden
eller bestemte jobgrupper. Aftaleparterne er repræsentanter
for arbejdsgiver og arbejdstagere på virksomheden.
Virksomhedsaftaler skal indeholde en beskrivelse af de initiativer,
som er fundet hensigtsmæssige at igangsætte i
forbindelse med det pågældende projekt. Det skal
fremgå af aftalen, at målet med initiativerne er at
nedbringe nedslidning i virksomheden. Initiativerne kan f.eks.
dreje sig om at gennemføre projekter under
Forebyggelsesfonden, men initiativerne kan også dreje sig om,
at projekterne suppleres med andre initiativer på
virksomheden.
Aftalen skal være skriftlig og skal
kunne dokumenteres over for fonden i forbindelse med
ansøgning om støtte. En virksomhedsaftale skal
være underskrevet af en repræsentant for virksomhedens
ledelse og en repræsentant for arbejdstagersiden i
sikkerhedsorganisationen eller andet samarbejdsorgan, der varetager
opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed, jf. lov om
arbejdsmiljø. Hvis sikkerheds- og sundhedsarbejdet i
virksomheden ikke er organiseret gennem en sikkerhedsorganisation
eller andet samarbejdsorgan, jf. lov om arbejdsmiljø, skal
aftalen underskrives af en repræsentant for de ansatte.
Til stk. 3
Fonden kan udbyde projekter inden for de
samme formål, som der kan ydes støtte til.
Ved udbud beskriver fonden et konkret
projekt, som fonden ønsker gennemført inden for
fondens formål. Dette er i modsætning til støtte
efter ansøgning, hvor det er ansøger, der beskriver
det projekt, der søges støtte til.
Udbud kan f.eks. ske af et
tværgående projekt inden for en bestemt branche eller
bestemte jobgrupper. Fonden vil herefter foretage udbud af opgaven,
hvor interesserede kan give tilbud om opgavens
gennemførelse. Resultaterne fra et udbudt projekt skal
være offentligt tilgængelige.
Til § 4
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at midler fra
fondens uddeles efter ansøgning eller efter tilbud.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, hvem der kan
modtage støtte fra fonden. Grupper eller sammenslutninger af
offentlige eller private virksomheder, herunder produktionsenheder,
kan søge støtte fra fonden. Det kan være et
konsortium eller et partnerskab, hvor flere går sammen om et
projekt, f.eks. mellem flere mindre virksomheder eller kommuner
eller mellem en kommune og en privat virksomhed. Ved grupper eller
sammenslutninger af offentlige eller private virksomheder menes
virksomheder, der går sammen om at gennemføre et
projekt. Der menes ikke arbejdsgiverorganisationer eller lignende.
Alle virksomheder uanset størrelse kan modtage støtte
fra fonden.
Privatpersoner kan ikke søge
støtte fra fonden.
Ved offentlige eller private virksomheder og
produktionsenheder forstås i denne lov juridiske enheder og
produktionsenheder, som ifølge lov om Det Centrale
Virksomhedsregister defineres som virksomheder og
produktionsenheder.
På nuværende tidspunkt defineres
en virksomhed i CVR-loven således:
1) En fysisk person i dennes egenskab af
arbejdsgiver eller selvstændig erhvervsdrivende
2) En juridisk person eller en filial af en
udenlandsk juridisk person
3) En statslig administrativ enhed
4) En region
5) En kommune
6) Et kommunalt fællesskab
En produktionsenhed defineres
således:
1) den hovedaktivitet, som udføres af en
juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, hvor al aktivitet
udøves på eller fra samme geografiske adresse som den
juridiske enheds adresse
2) den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk
enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller
fra én geografisk adresse
3) den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed
har aktiviteter, der udøves på eller fra flere
geografiske adresser.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastsætter, at der ud over
de virksomheder og produktionsenheder, der er nævnt i
stk. 2 også kan ydes støtte til foreninger og
organisationer til projekter, der styrker bevidstheden om risiko
forbundet med rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet.
Til stk. 4
Bestemmelsen giver
beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvem der kan indgive ansøgning til fonden. Det
kan f.eks. være regler, der fastsætter, hvordan andre
end virksomheden selv kan indgive ansøgning på
virksomhedens vegne.
For mange små virksomheder kan det
være væsentligt at have mulighed for at få
hjælp til at udforme projektbeskrivelse og ansøgning.
Som eksempel kan nævnes, at organisationer, konsulenter,
arbejdsmiljørådgivere eller
andre kan bistå bl.a. små virksomheder med at udforme
ansøgning, herunder bistå med eventuel etablering af
konsortier, hvor flere f.eks. små virksomheder går
sammen om et projekt.
Det vil dog stadig være virksomheden
selv, der er formel ansøger og eventuel
støttemodtager.
Til § 5
Bestemmelsen giver mulighed for, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
der skal være en vis andel af medfinansiering fra
virksomhedernes side, når de opnår støtte fra
fonden. I medfør af bestemmelsen kan der f.eks.
fastsættes regler om medfinansiering i form af, at
virksomhederne bidrager med medarbejdere, vikarudgifter m.v.
Til § 6
Bestemmelsen angiver fondens
økonomiske rammer.
Det forudsættes ved lovforslaget, at de
politiske partier bag aftalen om oprettelse af Forebyggelsesfonden
hvert år inden vedtagelse af den årlige finanslov
fastlægger de overordnede rammer for fondens opgaver. De
overordnede rammer kan indeholde en fordeling af midlerne mellem de
formål, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr.
1 - 5, og en prioritering af indsatsområder og eventuelle
temaer inden for de nævnte formål. Fordelingen og
prioriteringen kan være flerårig for hele eller dele af
fondens midler og opgaver.
Det forudsættes, at de årlige
forhandlinger sker på baggrund af oplæg fra
beskæftigelsesministeren efter drøftelse med
indenrigs- og sundhedsministeren og socialministeren samt på
baggrund af bidrag fra fondens bestyrelse i form af en
redegørelse for status, evaluering, datagrundlag samt
forslag til nye aktiviteter, jf. § 19, stk. 1.
Til § 7
Til stk. 1
Kapitalindskuddet i fonden er neutralt i
forhold til den offentlige gæld. For at sikre, at
fondsadministrationen bliver så enkel og
ikke-udgiftskrævende som muligt, foreslås det, at
fondens kapitalforvaltning varetages af Finansministeriet og
Danmarks Nationalbank på baggrund af en aftale indgået
af finansministeren med Danmarks Nationalbank som agent for
Finansministeriet på statsgældsområdet.
Anbringelse af kapitalen i danske
statsobligationer vurderes at give en betryggende sikkerhed, idet
risikoen for værditab ved eventuelle ændrede globale
markedsvilkår og risikoen for valutakurstab minimeres.
Anbringelsen er endvidere i overensstemmelse med
investeringspraksis for fonde, der indgår i
statsregnskabet.
Til stk. 2
Bestemmelsen angiver, hvad der skal ske med
fondens kapital, hvis fonden nedlægges. Hvis fonden bliver
nedlagt, overgår kapitalen til staten.
Til § 8
Bestemmelsen giver adgang til, at fonden kan
afholde alle udgifter ved oprettelse og drift af fonden.
Udgifter til oprettelse og drift af
sekretariatet afholdes af fondens midler. Endvidere afholdes af
fondens midler udgifter til analysearbejde, formidling, evaluering,
beretninger, redegørelser m.v. Endelig afholdes eventuelle
udgifter til vederlag til bestyrelse og faglige rådgivende
udvalg af fondens midler. Det forudsættes, at
Finansministeriets regler om særskilt vederlag følges.
Beskæftigelsesministeren godkender udgifterne.
Til § 9
Som en del af den statslige forvaltning, jf.
forslagets § 1, stk. 2, vil fondens
regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de
almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens
regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984 og
regler udstedt i medfør heraf, samt lov om revisionen af
statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7.
januar 1997 og regler udstedt i medfør heraf.
Til § 10
Til stk. 1
Bestyrelsen har 17 medlemmer inklusiv
formand.
Det forudsættes ved lovforslaget, at
bestyrelsens formand, medlemmer og tilforordnede samt deres
stedfortrædere ikke må medvirke ved behandlingen af
ansøgninger, tilbud mv., hvis de pågældende er
inhabile efter forvaltningslovens kapitel 2. Dette medfører
som hovedregel, at den, der ifølge forvaltningslovens
kapitel 2 er inhabil i forhold til en konkret sag, ikke må
træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i
øvrigt medvirke ved behandlingen af den
pågældende sag.
Til stk. 2
Bestemmelsen fastsætter, at
beskæftigelsesministeren foretager udpegning af formand til
fondens bestyrelse.
Det forudsættes, at formanden er
uafhængig og ikke repræsenterer særlige
interesser.
Det forudsættes endvidere, at
bestyrelsen selv vælger en næstformand af dets midte,
således at bestyrelsen kan træffe beslutninger, hvis
formanden har forfald eller er inhabil, og at der fastsættes
bestemmelser herom i bestyrelsens forretningsorden, jf.
§ 12, stk. 2.
Til stk. 3
Bestyrelsen har ud over formanden 16
medlemmer, der varetager organisationsinteresser eller har
særlig viden inden for fondens samlede område.
Det følger af velfærdsaftalen,
at arbejdsmarkedets parter skal være repræsenteret i
bestyrelsen. Disse repræsenteres med 12 medlemmer, 6 som
indstilles af arbejdsgiverorganisationer, og 6 som indstilles af
lønmodtagerorganisationer. Repræsentanter fra de
områder, som socialministeriet og indenrigs- og
sundhedsministeriet dækker, skal også
repræsenteres i bestyrelsen, således at deres
interesser tilgodeses. Der udpeges derfor 4 medlemmer efter
drøftelse mellem de berørte ministre. Det kan f.eks.
være personer fra patient/bruger organisationer,
handicap/invalideorganisationer, eller det kan være andre
personer med særlig viden på det samlede
område.
Til stk. 4
Der udpeges suppleanter for medlemmerne,
så bestyrelsen altid kan være funktionsdygtig,
også ved enkelte medlemmers forfald og ved eventuel
inhabilitet.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal
ske ved enkelte medlemmers forfald.
Til § 11
Der knyttes tilforordnede fra de
berørte ministerområder samt Finansministeriet til
bestyrelsen. Det er tanken, at de tilforordnede virker som
sagkyndige inden for fondens område. De tilforordnede har
ikke stemmeret. Der udpeges suppleanter for de tilforordnede.
Til § 12
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter
udpegningsperioden for bestyrelsens formand og medlemmer, samt hvad
der skal ske, hvis formand eller medlemmer går af i
utide.
Til stk. 2
Beskæftigelsesministeren
fastsætter en forretningsorden for bestyrelsens virke, som
bestyrelsen skal følge i sit arbejde.
Til § 13
Til stk. 1
Bestemmelsen fastsætter, at bestyrelsen
kan træffe beslutninger, når formanden eller
næstformanden er til stede samtidig med at mindst 3 af de 6
medlemmer, der er indstillet af arbejdsgiverorganisationer, mindst
3 af de 6 medlemmer, der er indstillet af
lønmodtagerorganisationer og mindst 2 af de medlemmer, der
er udpeget af ministerierne er til stede.
Til stk. 2
Bestyrelsen træffer afgørelse
efter flertallets beslutning.
Til § 14
Til stk. 1
Bestyrelsen fastsætter en
handlingsplan, hvoraf bestyrelsens strategiske satsninger
fremgår. Handlingsplanen forventes offentliggjort. De
strategiske satsninger skal ske inden for rammerne af fondens
formål og resultatet af de årlige politiske
forhandlinger om fordeling og prioritering af fondens midler. De
skal endvidere tage hensyn til andre politisk fastlagte strategiske
mål, der er relevante for Forebyggelsesfondens formål.
Det vil især være strategiske mål for indsats og
resultater inden for arbejdsmiljø, sundhed og forebyggelse,
der kan være relevante for Forebyggelsesfonden.
På den måde skal det sikres, at
indsatserne understøtter hinanden, men også at de
samme initiativer ikke sættes i gang flere steder.
Bestyrelsen skal således i dens strategiske satsninger i
videst muligt omfang sikre, at fondens midler bruges på en
sådan måde, at midlerne supplerer de øvrige
midler, der måtte være til rådighed andetsteds
for projekter inden for fondens formål.
Som grundlag for bestyrelsens strategiske
satsninger kan fonden afholde konferencer, seminarer m.v., hvor
indholdet af og opfølgning på strategiske satsninger
kan forelægges for og drøftes med en bredere kreds af
interessenter, f.eks. branchearbejdsmiljørådene.
Til stk. 2
Bestemmelsen præciserer bestyrelsens
overordnede opgave med at sikre, at fondens midler anvendes til
projekter, der er relevante i forhold til strategiske satsninger,
jf. bemærkningerne til stk. 1. Dette er begrundet i
ønsket om at sikre den bedste udnyttelse af fondens
midler.
Til § 15
Til stk. 1
Efter forslaget er det i forbindelse med
ansøgninger om støtte fra fonden bestyrelsens opgave
at vurdere relevansen af de konkrete ansøgninger.
Bestyrelsen får forelagt de ansøgninger, som de
faglige rådgivende udvalg har fundet fagligt
velkvalificerede.
Bestemmelsen præciserer, at der sker en
adskillelse af vurderingen af kvalitet af ansøgninger til
fonden og relevans af de pågældende
ansøgninger.
Vurdering af kvalitet betyder, at der tages
stilling til, om et ansøgt projekt har en faglig kvalitet.
Der vurderes alene kvalitet og foretages ikke en prioritering af
ansøgningerne i øvrigt. Vurdering af kvalitet
foretages af de faglige rådgivende udvalg, jf.
§ 21. Det sikres på denne måde, at der kun
uddeles midler til ansøgninger, der har en
tilstrækkelig faglig kvalitet og vil være fagligt
gennemførlige.
Vurdering af relevans betyder, at der sker en
vurdering af, om et ansøgt projekt er relevant i forhold til
fondens formål om at forebygge nedslidning. Der sker hermed
også en prioritering af ansøgningerne inden for de
midler, der er afsat.
Vurdering af relevans foretages af
bestyrelsen efter de faglige rådgivende udvalg har vurderet
den faglige kvalitet af ansøgningerne. Kun
ansøgninger, der vurderes at være velkvalificerede,
vil blive forelagt bestyrelsen til vurdering af relevans.
Ved vurderingen af relevans indgår der
en vurdering af, om projektet er relevant i forhold til
bestyrelsens strategiske satsninger, som er udtrykt i bestyrelsens
handlingsplan, herunder om projektet understøtter andetsteds
fastsatte strategiske mål ved at igangsætte nye
initiativer i forhold hertil. Der kan f.eks. også ses
på, om projektet er relevant i forhold til det opslåede
tema eller i forhold til den samlede støttetildeling,
således at denne dækker så bredt som muligt under
hensyn til emner, brancher og jobgrupper.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen fastsætter
bestyrelsen retningslinjer med kriterier for vurdering af relevans.
Disse kan indeholde kriterier for vurdering af ansøgningers
samfundsmæssige perspektiver, herunder projekters forventede
betydning for forebyggelse af nedslidning og muligheden for at
overføre projekters resultater til andre m.v. Endvidere kan
et væsentligt relevanskriterium være, om projektet vil
igangsætte nye initiativer i virksomheden, som ligger ud
over, hvad virksomheden ellers ville gennemføre.
Det forudsættes, at kriterierne er
offentligt tilgængelige, f.eks. på fondens
hjemmeside.
Til § 16
Bestemmelsen giver adgang til, at bestyrelsen
kan rådføre sig med andre i tvivlstilfælde
vedrørende sine opgaver.
Til § 17
Bestemmelsen er begrundet i hensynet til en
effektiv administration af fonden. Bemyndigelsen forudsættes
anvendt i enkelte situationer og i et nærmere bestemt omfang,
hvor der findes behov for f.eks. en hurtig behandling af en sag
eller en beslutning af processuel karakter.
Til § 18
Til stk. 1
Bestyrelsen udgiver en årsberetning,
der oplyser om fondens arbejde og om anvendelsen af fondens
midler.
Til stk. 2
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren fastsætter fristen for,
hvornår årsberetningen skal udsendes og
offentliggøres.
Til stk. 3
Det foreslås, at bestyrelsen ud over at
udgive en årsberetning også på andre måder
skal informere om resultaterne af de projekter, der ydes
støtte til, f.eks. via en hjemmeside for fonden, konferencer
m.v.
Bestyrelsen skal blandt andet sørge
for synliggørelse og spredning af resultater fra
støttede projekter. Det kan f.eks. være i form af
formidling af resultaterne fra enkelte støttede projekter
eller fra grupper af støttede projekter enten gennem
offentliggørelse på hjemmeside, afholdelse af
konferencer eller andre formidlingsaktiviteter.
Til § 19
Til brug for de årlige politiske
forhandlinger om fordeling og prioritering af fondens midler
udarbejder bestyrelsen en redegørelse.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde et
aktuelt datagrundlag om brancher med fysisk og psykisk nedslidning.
Dette datagrundlag bør baseres på bl.a. overhyppighed
af førtidspensionister, overhyppighed af
efterlønsmodtagere, overhyppighed af sygefravær,
overhyppighed af revalidender og flexjobbere samt overhyppighed af
stress. Redegørelsen bør endvidere indeholde en
vurdering af hvilke udviklingstendenser, som fremgår af
datagrundlaget.
Bestyrelsen bør ved forslag til
fremtidige aktiviteter forholde sig til, hvordan disse hænger
sammen med andre politisk fastlagte strategiske mål, der er
relevante for Forebyggelsesfondens formål. Det kan f.eks.
være sundhedsprogrammet "Sund hele livet" eller regeringens
prioritering af arbejdsmiljøindsatsen frem til 2010.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter fristen for, hvornår den årlige
redegørelse skal være udarbejdet.
Til § 20
Til stk. 1
Bestemmelsen giver
beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at nedsætte
et antal faglige rådgivende udvalg, som skal sikre kvaliteten
i de projekter, der får støtte fra fonden.
Til stk. 2.
Beskæftigelsesministeren foretager
udpegning af medlemmer til de faglige rådgivende udvalg. Da
fondens formål dækker både
beskæftigelsesministeriets, socialministeriets og indenrigs-
og sundhedsministeriets område sker denne udpegning efter
forhandling mellem de relevante ministre.
Til stk. 3
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren om €" efter forhandling med de
relevante ministre €" at fastsætte regler for udpegning
af medlemmer til de faglige rådgivende udvalg. Der skal i den
forbindelse fastsættes bestemmelser om antallet af faglige
rådgivende udvalg, idet det f.eks. kan være
hensigtsmæssigt at oprette flere forskellige faglige
rådgivende udvalg. Det forudsættes således, at
der oprettes mindst 3 faglige rådgivende udvalg, der
tilsammen dækker fondens formål.
Der skal endvidere fastsættes
bestemmelser om krav til de faglige kvalifikationer for medlemmerne
af udvalgene og regler for medlemmernes udpegningsperiode,
udvalgenes beslutningsdygtighed, beslutningsform m.v.
Det forudsættes, at udpegning af
formænd og medlemmer sker i deres personlige egenskab
på grundlag af særlige faglige kompetencer inden for
fondens områder. Dette skal sikre, at medlemmerne er
uvildige, og at deres vurderinger derfor sker på et rent
fagligt grundlag. Der kan udpeges medlemmer, der er ansat eller
tillidsvalgt i organisationer, men udpegningen sker på
baggrund af faglige kvalifikationer, som er af betydning for den
faglige vurdering af de projekter, der skal vurderes i de enkelte
faglige rådgivende udvalg. Medlemmerne må derfor ikke
varetage særlige organisationsinteresser i de faglige
rådgivende udvalg. Udpegning kan f.eks. ske efter opslag og
ansøgning.
Det forudsættes endvidere, at
sammensætningen af faglige kompetencer hos medlemmerne i de
faglige rådgivende udvalg sker på en sådan
måde, at medlemmerne i udvalgene tilsammen har
tilstrækkelig faglig indsigt i den del af fondens
område, som udvalget dækker.
Til § 21
Til stk.1
I forbindelse med ansøgninger om
støtte fra fonden og i forbindelse med tilbud, er det de
faglige rådgivende udvalgs opgave at vurdere kvaliteten af de
konkrete projekter. Udvalgene får forelagt de
ansøgninger og tilbud, som opfylder ansøgningskrav og
tilbudskrav, herunder er indkommet rettidigt.
Udvalgene varetager vurderingen af
ansøgningernes og tilbudenes faglige kvalitet, således
at det sikres, at der kun uddeles midler til ansøgninger og
kun accepteres tilbud, der har en fornøden faglig kvalitet
og vil være fagligt gennemførlige, jf.
bemærkningerne til § 15, stk. 1. Der vurderes
alene kvalitet og foretages ikke en prioritering af
ansøgninger og tilbud i øvrigt.
Det kan være en del af kvalitetskravene
til et projekt, at projektet skal evalueres. Det vil sige, at der
skal være opstillet et konkret mål for, hvilken effekt,
der kan forventes af projektet, og det skal angives, hvordan
effekten tænkes målt.
Efter anmodning fra bestyrelsen skal de
faglige rådgivende udvalg rådgive bestyrelsen om
faglige spørgsmål, jf. § 16.
Til stk. 2
Det forudsættes, at de faglige
rådgivende udvalg udarbejder faglige kriterier, der skal
lægges til grund for vurderingen af de ansøgninger,
som behandles i udvalget. Det kan f.eks. være kriterier om
praktisk og faglig relevans og perspektiver for projektet,
metodevalg, gennemførlighed, kvalifikationer og budget i
forhold til forventede resultater. Bestyrelsen skal godkende
udvalgenes kriterier.
Til § 22
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren fastsætter en fælles
forretningsorden for udvalgenes virke.
Til § 23
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren udpeger en ledelse for sekretariatet
og beslutter dettes placering m.v.
Til § 24
Til stk. 1
Bestemmelsen præciserer sekretariatets
opgaver i forbindelse med behandling af ansøgninger.
Sekretariatet gennemgår de indkomne
ansøgninger og tilbud inden disse forelægges de
faglige rådgivende udvalg. Hvis ansøgningskrav eller
udbudskrav ikke er overholdt, afviser sekretariatet
ansøgningerne eller tilbuddene.
Til stk. 2
Til brug for varetagelse af opgaven
nævnt i stk. 1 udarbejder sekretariatet retningslinjer
om ansøgningskrav og tilbudskrav, herunder krav til
ansøgningens og tilbudenes indhold og form og krav i
forbindelse med tidsfrister m.v. Der kan i denne forbindelse
stilles krav om, at ansøgninger skal være underskrevet
af en repræsentant for virksomhedens ledelse og en
repræsentant for arbejdstagersiden i sikkerhedsorganisationen
eller andet samarbejdsorgan eller, hvor sikkerheds- og
sundhedsarbejdet ikke er organiseret, jf. lov om
arbejdsmiljø, underskrevet af en repræsentant for de
ansatte.
Det forudsættes, at sekretariatet yder
relevant vejledning til ansøgere, tilbudsgivere og andre
interessenter om mulighederne for støtte m.v. Vejledningen
gives inden for de rammer, der følger af forvaltningslovens
bestemmelser om ydelse af vejledning, jf. forvaltningslovens
§ 7.
Dette kan bl.a. være relevant for at
hjælpe små virksomheder med at afdække
støttemuligheder og vejlede om, hvilke krav der stilles til
en ansøgning. Det kan f.eks. ske ved at udvikle
ansøgningsskemaer, der leder virksomheden igennem processen
med at udarbejde en ansøgning.
Til § 25
Til stk. 1
Fonden yder støtte i åben
konkurrence, således at alle har mulighed for at søge
midler fra fonden, jf. dog § 4, om hvem der kan
søge midler fra fonden.
Fonden indkalder via opslag i offentligt
tilgængelige medier (f.eks. i fag- og dagspresse og på
hjemmeside) ansøgninger om støtte fra fonden.
På tilsvarende vis udbyder fonden projekter.
Til stk. 2
I forbindelse med opslag og udbud skal det
fremgå, hvilke konkrete temaer, der kan søges
støtte til, eller hvilke udbudskriterier, der skal
være opfyldt, samt hvad den økonomiske ramme er,
således at ansøgerne og tilbudsgiverne kender
forudsætningerne for at ansøge om midler eller afgive
tilbud.
Til § 26
Bestyrelsen vurderer ansøgningers og
tilbuds relevans og træffer afgørelse om, hvilke
projekter der skal ydes midler til. Bestyrelsen vælger blandt
de ansøgninger og tilbud, som de faglige rådgivende
udvalg har fundet fagligt velkvalificerede. Bestyrelsen
træffer afgørelse bl.a. på baggrund af de
relevanskriterier, som bestyrelsen fastsætter.
Til § 27
Til stk. 1
Sekretariatet forestår de
administrative opgaver i forbindelse med bestyrelsens
afgørelser om støtte til projekter samt udbetaling af
midler til disse projekter.
Til stk. 2
Det foreslås, at retningslinjer for
modtagelse af støtte fra fonden fastsættes af
sekretariatet med henblik på at sikre, at støtten
anvendes til det tilsigtede formål. Der skal i den
forbindelse fastsættes retningslinjer om vilkår for
støttens anvendelse, udbetaling af støtte, regnskab,
revision, afrapportering m.v.
I disse retningslinjer kan endvidere
fastsættes krav om, at virksomheder, der får
støtte fra fonden, skal tillade synliggørelse og
spredning af resultater. Der henvises i denne forbindelse til
§ 29, hvorefter resultatet af et støttet projekt
skal gøres offentligt tilgængeligt. Det kan endvidere
være en forudsætning for at få støtte til
et projekt, at virksomheden i fornødent omfang stiller sig
til rådighed i forbindelse med en samlet evaluering af
effekten af fonden.
Til § 28
Sekretariatet forestår de
administrative opgaver i forbindelse med tilbud, der er accepteret
af bestyrelsen, herunder betaling for ydelsen og indgåelse af
kontrakter.
Til § 29
For at styrke formidlingen omkring
forebyggelse og reduktion af fysisk og psykisk nedslidning
gøres støtte fra fonden betinget af, at resultaterne
fra de enkelte projekter gøres offentligt
tilgængelige, herunder f.eks. i elektronisk form.
En tilsvarende bestemmelse er ikke
nødvendig i forbindelse med tilbud, idet fonden køber
udbudsydelsen og dermed kan offentliggøre projektet.
Til § 30
Bestemmelsen fastslår, at det er
sekretariatet, der forestår det administrative arbejde med at
meddele afslag på ansøgninger og tilbud, der ikke
tildeles støtte, eller som ikke accepteres, uanset
årsagen hertil.
Bestemmelsen præciserer, at der gives
et afslag, når de faglige rådgivende udvalg finder, at
ansøgninger eller tilbud ikke ligger inden for opslaget,
eller ansøgninger eller tilbud ikke har en nødvendig
faglig kvalitet. Der gives således et afslag, uden at
bestyrelsen har behandlet disse ansøgninger eller tilbud, og
alene fordi de faglige rådgivende udvalg ikke har fundet, at
ansøgningen har en tilstrækkelig kvalitet.
Til § 31
Til stk. 1
Bestemmelsen skal sikre, at der kan
føres tilsyn med, at støtten anvendes til det
tilsigtede formål og i overensstemmelse med fastlagte
vilkår, jf. § 27, stk. 2.
Til stk. 2
Sekretariatet fastsætter retningslinjer
for tilsynet, herunder plan for tilsyn ved projektets
gennemførelse, som kan gradueres efter projektets
størrelse, emneområde m.v. og krav om indsendelse af
fremdriftsrapport m.v.
Til § 32
Bestemmelsen er indsat for at sikre, at
fonden får besked, hvis et projekt ikke gennemføres
efter planen. Fonden kan på den baggrund vurdere, om
ændringerne skal have konsekvenser for støtten.
Til § 33
Bestemmelsen fastsætter regler for,
hvornår tilskud bortfalder eller skal være
tilbagebetalt og hvordan skyldige beløb kan inddrives
m.v.
Bortfald af tilskud kan f.eks. ske, hvis
tilskudsmodtageren ikke opfylder sin oplysningspligt, jf.
§ 32, eller ikke opfylder vilkår for et givent
tilskud, jf. § 27, stk. 2.
Fondens udgifter i forbindelse med
opkrævning (udsendelse af rykkerskrivelse m.v.)
forudsættes dækket via den rente, som skyldner efter
stk. 3 skal betale ved for sen tilbagebetaling. Betaling af
rente efter forfaldsdagen følger reglerne i lov om renter
ved forsinket betaling m.v. (renteloven), for tiden svarende til
Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg
på 7 %.
Til § 34
Fondens afgørelser kan ikke
påklages, med mindre der er tale om rent administrative
afgørelser, der er truffet af sekretariatet. Administrative
afgørelser kan inden en frist af 4 uger indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet. Det forudsættes, at det
er Arbejdsmiljøklagenævnets formand, der behandler
klager over administrative afgørelser.
Til § 35
Det foreslås, at loven træder i
kraft 1. februar 2007, således at iværksættelse
af fondens struktur m.v. kan påbegyndes.
De foreslåede regler om støtte
til arbejdspladsrelaterede projekter i offentlige og private
virksomheder skal anmeldes til Europa-Kommissionen, før
ordningen kan iværksættes, da ordningen kan
indebære statsstøtte til virksomheder. Det
foreslås derfor i stk. 2, at
beskæftigelsesministeren fastsætter
ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der vedrører
støtte til virksomheder, og som derfor skal godkendes af
Europa-Kommissionen.
Til § 36
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.