L 188 (som fremsat): Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Fremsat den 14. marts 2007 af undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven gælder for professionshøjskoler for videregående uddannelser m.v.

Stk. 2. Professionshøjskoler er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.

§ 2. Professionshøjskolens navn fastsættes i vedtægten, jf. § 11. Betegnelsen "professionshøjskole" skal indgå i navnet. Herudover kan den engelske betegnelse "University College" indgå.

Kapitel 2

Professionshøjskolernes formål og opgaver

§ 3. Professionshøjskolen har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor.

Stk. 2. En professionshøjskole skal sikre, at uddannelsernes videngrundlag er karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. gennem samarbejde med relevante forskningsinstitutioner, jf. § 5, stk. 2.

§ 4. Professionshøjskolen skal dække behovet for udbud af professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i den region eller del heraf, hvor professionshøjskolen hører hjemme.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at flere professionshøjskoler sammen skal dække regionens eller et geografisk områdes behov for en eller flere af de nævnte uddannelser, eller at professionshøjskolen skal dække behovet i hele landet eller nærmere bestemte dele heraf for en eller flere af de nævnte uddannelser.

Stk. 3. Professionshøjskolerne skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer.

§ 5. Professionshøjskolen skal udvikle eksisterende og nye professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil, udføre udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner. Den skal bidrage, blandt andet gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling, tillige til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder.

Stk. 2. Professionshøjskolerne og universiteterne skal samarbejde strategisk og konkret. Professionshøjskolen skal endvidere samarbejde med andre relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som professionshøjskolernes uddannelser retter sig mod.

§ 6. Professionshøjskolen skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt, sammenhængende og giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Professionshøjskolens behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af professionshøjskolens vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.

§ 7. Professionshøjskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at informere herom.

§ 8. Professionshøjskolen kan efter aftale med en eller flere andre professionshøjskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almene gymnasiale uddannelser og institutioner for almen voksenuddannelse m.v. varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 9. Professionshøjskolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence.

§ 10. Professionshøjskolen kan varetage kollegievirksomhed efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, når undervisningsministeren i forbindelse med professionshøjskolens oprettelse efter § 50, eller ved en sammenlægning eller spaltning efter § 38 godkender den til at fortsætte en sådan virksomhed, der indtil da er varetaget af en anden uddannelsesinstitution.

Kapitel 3

Vedtægter

§ 11. Professionshøjskolens forhold reguleres i en vedtægt, som er godkendt af undervisningsministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om professionshøjskolens vedtægter i en af undervisningsministeren udstedt standardvedtægt.

Kapitel 4

Bestyrelsens opgaver

§ 12. Bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift af professionshøjskolen.

Stk. 2. Bestyrelsen skal fastsætte professionshøjskolens vedtægt, jf. § 11, og indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor i vedtægten fastlægge professionshøjskolens organisatoriske opbygning, herunder organisatoriske rammer, der er egnede til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. §§ 4, og 13, stk. 2, således at professionshøjskolen kan opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. lovens kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 13, stk. 2, og § 19.

Stk. 4. Bestyrelsen skal godkende studieordninger for de uddannelser, som professionshøjskolen udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordningerne.

Stk. 5. Bestyrelsen skal vedtage det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 6. Bestyrelsen skal ansætte og afskedige rektor. Bestyrelsen skal efter indstilling fra rektor ansætte og afskedige den øvrige øverste ledelse.

Stk. 7. Bestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for rektors og den øvrige øverste ledelses virksomhed.

§ 13. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere professionshøjskolen med faglige hovedområder, fakulteter eller tilsvarende enheder og bestemme, at ledelsen af et hovedområde, fakultet eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef, en dekan eller lignende.

Stk. 2. Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor endvidere organisere professionshøjskolen med interne studieråd for grunduddannelserne, herunder studieråd for særskilte, lokale uddannelses- og studiemiljøer med udbud af den eller de samme professionsbacheloruddannelser, for at sikre de lokale uddannelsessteders mulighed for indflydelse på uddannelse og undervisning samt professionshøjskolens varetagelse af den opgave, der er nævnt i § 4, stk. 2.

Stk. 3. Studierådene rådgiver uddannelsesudvalg, rektor og bestyrelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af grunduddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil. Studierådene udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri til uddannelsesudvalg.

Bestyrelsens sammensætning

§ 14. Bestyrelsen består af 10 €" 15 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende, fortrinsvis fra det regionale område, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde, jf. § 4, stk. 2 sammensættes af medlemmer fra flere områder. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, udpeger i forening to medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske virke med deres erfaring med og faglige indsigt i professionsbacheloruddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner samt med deres indsigt i det private og det offentlige arbejdsmarkeds behov for erhvervsrettet videregående uddannelse, jf. §§ 3 og 4.

Stk. 3. Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være medlemmer med indgående erfaring fra såvel offentlig som privat virksomhed, med strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4. To medlemmer vælges af og blandt de studerende ved professionshøjskolen.

Stk. 5. To medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved professionshøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 6. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til professionshøjskolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til professionshøjskolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til professionshøjskolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.

Stk. 7. Er lejeforholdet af et uvæsentligt omfang, finder stk. 7, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervis ningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan godkende fravigelse fra bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., særligt i forbindelse med sammenlægning af institutioner.

Bestyrelsens ansvar for tilskud

§ 15. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for professions højskolens samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte, at

1) bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i professions højskolens vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer professions højskolens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i professions højskolens vedtægt.

§ 16. Be styrelsen skal forvalte professions højskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for professions højskolens formål.

Stk. 2. Professionsh øjskolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en flerårig plan, godkendt af bestyrelsen, og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 3. Professionsh øjskolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), eller

4) i værdipapirer fra et EU-/EØS- medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.

Stk. 4. Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som professionshøjskolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis professions højskolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Rektor

§ 17. Professionshøjskolens øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Professionshøjskolens rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer i professionshøjskolen, der er nedsat af bestyrelsen.

Stk. 2. Rektor indstiller til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af institutionens øverste ledelse.

Stk. 3. Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale.

Stk. 4. Rektor indstiller budget til bestyrelsen og underskriver regnskabet.

Stk. 5. Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at

1) uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne, og de givne bevillinger,

2) det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

3) institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.

Stk. 6. Rektor tegner professionshøjskolen med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.

Uddannelsesudvalg

§ 18. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor et uddannelsesudvalg for hver grunduddannelse og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, medmindre afgørende hensyn taler for at samle flere nært beslægtede uddannelser under ét. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger om studieordninger inden for udvalgets områder til bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 4.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget består af 10 €" 12 medlemmer. Udvalget sammensættes af personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne og personer med kendskab til arbejdsmarkedet.

Stk. 3. To medlemmer udpeges af og blandt de medarbejdere ved professionsh øjskolen, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. To medlemmer udpeges af og blandt de studerende, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.

De studerendes råd

§ 19. Ved hver professionshøjskole har de studerende ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg m.v., som professionshøjskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende.

Repræsentantskab

§ 20. Det kan bestemmes i vedtægten, at bestyrelsen med henblik på samarbejde og åben dialog med det omgivende samfund nedsætter et repræsentantskab. Det kan tillige bestemmes, at repræsentantskabet udpeger en eller to af bestyrelsens udefrakommende medlemmer.

Sø gsmålskompetence

§ 21. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført professionshøjskolen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Kapitel 5

Tilskud og lån

§ 22. P rofessions højskolen skal i sit virke være uafhængig, og højskolens midler må alene komme professions højskolens formål til gode.

§ 23. Professionsh øjskolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Professionshøjskolerne kan opspare tilskud til anvendelse til formål i efterfølgende finansår.

Drifts- og anlægstilskud

§ 24. Undervisningsministeren skal yde professions højskolen institutionstilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af professionshøjskolen, herunder udviklingsarbejde, videncenterfunktioner og samarbejde med forskningsinstitutioner.

Stk. 3. Undervisningsministeren skal yde tilskud til professions højskolens administration, ledelse, bygningsdrift, erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddene fastlægges ud fra antal studenterårsværk, årselever, dimittender og takster for disse fastsat på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

Stk.4. Udenlandske studerende på videregående uddannelser kan kun indgå i beregningen efter stk. 1 og 3, hvis de

1) er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

2) er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

3) efter EU-retten, EØS-aftalen eller andre internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. 4)

Stk. 5. Professionsh øjskolens udbud af videregående uddannelse til andre udenlandske studerende end dem, der er nævnt i stk. 4, sker som indtægtsdækket virksomhed. 5)

§ 25. Undervisningsministeren kan pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan endvidere pålægge en professionshøjskole mod betaling at stille idrætsfaciliteter til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner, i det omfang dette kan indpasses i institutionens virksomhed.

§ 26. Undervisningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge en professionshøjskole for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.

§ 27. Tilskud efter § 24 ydes ikke til dækning af professionshøjskolernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2. Undervisningsministeren kompenserer professions højskolerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som højskolerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud.

Stk.3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til professionshøjskolerne.

§ 28. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til professionshøjskoler, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lån eller tilskud skal betinges af, at professionshøjskolen følger undervisningsministerens krav til omlægning af højskolens aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav om, at der indgås en indsatsaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning af professionshøjskoler.

Vilkår m.v.

§ 29. Forinden professionshøjskoles bestyrelse træffer beslutning om at nedlægge et uddannelsessted, skal den indhente en udtalelse fra regionsrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan uanset regionsrådets udtalelse pålægge bestyrelsen at undlade at nedlægge et uddannelsessted, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for uddannelsesstedet.

§ 30. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbetaling af tilskud efter §§ 24 og 35, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelsen af antal studenterårsværk, årselever, dimittender, og kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om professions højskolernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til professions højskolerne.

Stk. 2. U ndervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til professions højskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 32. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for højskolerne end sædvanlige markedsvilkår.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 33. Professionsh øjskolen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold for professionshøjskolens ansatte.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved professionshøjskolen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. I lov om tjenestemænd § 21, stk. 4 gælder for medlemmer af professionshøjskolernes bestyrelser.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.

§ 34. Undervisningsministeren kan for professionshøjskoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 33, der er fastsat eller indgået i henhold til loven eller undervisningsministerens påbud, midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud til professionshøjskoler eller lade tilskud bortfalde for professionshøjskoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en professionshøjskoles virksomhed må indstilles.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 35. Undervisningsministeren kan yde tilskud til Den frie Lærerskole i Ollerup.

Stk. 2. Den frie Lærerskoles forhold reguleres i en vedtægt godkendt af undervisningsministeren. Vedtægten skal indeholde bestemmelser om en bestyrelse for skolen, herunder om bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode, og om skolens uddannelsesformål og medarbejderes og studerendes indflydelse.

Stk. 3. Den frie Lærerskole er omfattet af lovens §§ 7, 9, 15, 16, 19, 21, kapitel 5 bortset fra § 24, kapitel 6, kapitel 8 bortset fra §§ 43, stk. 2 og 46, kapitel 10 og § 49, stk.1.

Stk. 4. Den frie Lærerskole i Ollerup opkræver betaling for deltagelse i undervisningen m.v.

Kapitel 6

Kapitalforvaltni n g, regnskab og revision

§ 36. Professionsh øjskolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Professionsh øjskolens regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for professionshøjskolen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3. Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4. P rofessionsh øjskolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 5. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af professionshøjskolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

§ 37. Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som professions højskolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Kapitel 7

Sammenlægninger af professionshøjskole r , spaltning og ophør

§ 38. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade sammenlægning af to eller flere professionshøjskoler for videregående uddannelser. Ved sammenlægning opløses professionshøjskolerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at en professionshøjskole ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og gæld til en anden professionshøjskole.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilladelsen efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for professionshøjskolen skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en professionshøjskole formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægning eller spaltning.

Stk. 4. Sammenlægning og spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger efter stk. 1-4, herunder om indhold af en sammenlægningsaftale og regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning og spaltning.

§ 39. Undervisningsministeren kan tillade, at en anden offentlig eller privat institution med et udbud svarende til professionshøjskolens udbud indgår i en sammenlægning efter § 38 med en professionshøjskole.

§ 40. Undervisningsministeren kan efter høring af professionshøjskolens bestyrelse og regionsrådet beslutte at nedlægge en professionshøjskole, hvis ministeren skønner, at højskolen efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter loven, eller at der ikke længere er behov for professionshøjskolen.

§ 41. Formue hidrørende fra en professionshøjskole tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til professionshøjskolen tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 2. For professionshøjskoler, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en selvejende institution, anvendes den del af professionshøjskolens nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 3. Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte uddannelsesinstitutioner efter 1. januar 1991 og indtil sammenlægningen til en professionshøjskole, anvendes til de formål, der er fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 - 3.

Kapitel 8

Tilsyn og kvalitetssikring

§ 42. Undervisningsministeren fører tilsyn med professions højskolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at en professions højskoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til højskolen om at ændre den pågældende virksomhed, jf. § 34.

Stk.3. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til professionshøjskolens kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

§ 43. Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af professions højskolens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.

§ 44. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professions højskolerne, herunder om kvalitetssikringssystemer.

Oplysningsforpligtelser

§ 45. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra professions højskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at professions højskolerne skal anvende fælles administrative systemer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sådanne systemer.

§ 46. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem professionshøjskolerne og Undervisningsministeriet, mellem professionshøjskolerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem professions højskolerne og brugerne heraf, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 2. Professionshøjskolerne skal sikre, at også andre informationer om professionshøjskolerne på en let tilgængelig måde er oplyst på professionshøjskolernes hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Kapitel 9

Øvrige bestemmelser

§ 47. Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for professionshøjskolen, og som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns- og Frederiksberg kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 9 i lov nr. 591 af 9. juni 2006 og § 12 i lov nr. 590 af 9. juni 2006.

Kapitel 10

Klageadgang

§ 48. U ndervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over professions højskolens afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, herunder om klagefrist eller om at særlige afgørelser ikke kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 11

Ikrafttræd e lse

§ 49. Loven træder i kraft den 1. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69 €" 80 træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 68, nr. 1 og nr. 4 €" 10.

Stk. 4. Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen eller dele heraf af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, af § 15, stk. 2 i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og af § 16 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Efter den 1. juni 2007 kan der ikke oprettes nye institutioner, efter lovgivningen nævnt i 1 pkt.

Stk. 5. Lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996, og Lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992, ophæves.

Oprettelse af professionshøjskoler

§ 50. Undervisningsministeren opretter den 1. august 2007 eller snarest derefter professionshøjskolerne med henblik på, at de fra den 1. januar 2008 påbegynder varetagelsen af deres uddannelsesopgaver og andre opgaver efter lovens kapitel 2 og deres vedtægter. Hver professionshøjskole sammenlægges med virkning fra den 1. januar 2008 med det eller de Centre for Videregående Uddannelser og den eller de andre selvejende uddannelsesinstitutioner, hvis bestyrelser i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 og § 51, stk. 4 og 5, har truffet beslutning om sammenlægning af deres institutioner med professionshøjskolen og givet meddelelse til undervisningsministeren herom.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter en midlertidig vedtægt, som gælder for en professionshøjskole, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i medfør af lovens § 11. Ministeren fastsætter tillige en normalsammenlægningsplan, som gælder for sammenlægningen efter stk. 1 af en professionshøjskole og centre for videregående uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner, indtil der mellem parterne er aftalt en konkret plan for sammenlægningen.

Stk. 3. Bestyrelsen for hvert af de centre for videregående uddannelser og andre selvejende uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 51, stk. 4, skal senest den 1. november 2007 give undervisningsministeren meddelelse om, hvorvidt den har truffet beslutning i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5 om at lade institutionen indgå i en sammenlægning efter stk. 1 med den professionshøjskole eller en af de professionshøjskoler, som institutionen efter § 51 eller en beslutning, truffet af undervisningsministeren efter § 51, stk. 5, kan indgå i en sammenlægning med.

Stk. 4. Samtidig med oprettelsen af de i § 51 nævnte professionshøjskoler nedsætter undervisningsministeren en midlertidig bestyrelse for hver professionshøjskole, jf. § 52.

Stk. 5. Den midlertidige bestyrelse fungerer, indtil der er udpeget en bestyrelse for professionshøjskolen i henhold til vedtægten.

§ 51. Undervisningsministeren opretter en professionshøjskole i hver region, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ministeren opretter to professionshøjskoler i Region Hovedstaden.

Stk. 3. Ministeren opretter tre professionshøjskoler i Region Syddanmark, dog således at to af disse skal sammenlægges senest med virkning fra 1. januar 2012.

Stk. 4. Bestyrelserne for de institutioner, der er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, kan træffe beslutning om at lade institutionerne indgå i en sammenlægning med en af de i stk. 1 €" 3 nævnte professionshøjskoler hjemmehørende i den region, hvor institutionen selv er hjemmehørende. En sådan beslutning træffes af bestyrelsen med det flertal, som efter institutionens vedtægt kræves for at træffe beslutning om vedtægtsændring og opløsning.

Stk. 5. For en institution hjemmehørende i en region, hvor ministeren opretter flere end en professionshøjskole, kan ministeren beslutte, hvilken professionshøjskole i regionen institutionens bestyrelse kan træffe beslutning om at lade institutionen indgå i en sammenlægning med efter § 50, stk. 1. En sådan beslutning skal være truffet senest den 1. november 2007.

Midlertidige bestyrelser

§ 52. Den midlertidige bestyrelse forbereder og gennemfører sammenlægningen af de institutioner, der har besluttet at indgå i en sammenlægning med professionshøjskolen.

Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse består af et medlem udpeget af undervisningsministeren efter indstilling fra hver af de bestyrelser, der senest den 1. juli 2007 giver undervisningsministeren meddelelse efter § 50 om, at de i overensstemmelse med § 51, stk. 4 og 5, har truffet en beslutning om at lade deres institution indgå i en sammenlægning med professionshøjskolen. For så vidt angår institutioner med over 1.500 henholdsvis 3.000 studenterårsværk, udpeger ministeren dog to henholdsvis tre medlemmer efter indstilling fra den pågældende institutions bestyrelse.

Stk. 3. Den midlertidige bestyrelse består endvidere af to repræsentanter for de ansatte i de institutioner, som senest den 1. juli 2007 giver undervisningsministeren meddelelse efter § 50 om, at bestyrelsen har truffet beslutning om sammenlægning med professionshøjskolen, og to repræsentanter for de studerende i de pågældende institutioner. Repræsentanterne indstilles af og blandt de ansattes, henholdsvis de studerendes medlemmer i bestyrelserne for de institutioner, der indgår i sammenlægningen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter indenfor vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan herudover udpege op til fire medlemmer under hensyntagen til de opgaver, som den midlertidige bestyrelse skal varetage.

Stk. 5. De efter stk. 2, 3 og 4 udpegede medlemmer vælger blandt de efter stk. 2 og 4 udpegede medlemmer en formand, der har særlig sagkundskab i oprettelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner eller tilsvarende relevant erhvervsfaring og økonomisk indsigt i institutionelle forhold for selvejende uddannelsesinstitutioner.

§ 53. De midlertidige bestyrelser forbereder sammenlægningen pr. 1. januar 2008 og står for en udbygning af normalsammenlægningsplanen for de deltagende institutioner og for udarbejdelse af en vedtægt

Stk. 2. Sammenlægningsplanen skal indeholde nærmere beskrivelse af sammenlægningen, en vedtægt og beskrivelse af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1. januar 2008 samt nærmere beskrivelse af forpligtende aftaler indgået af de fusionerende institutioner. Sammenlægningsplanen skal vedtages af bestyrelserne, der indgår i sammenlægningen. Undervisningsministeren godkender sammenlægningsplanen.

Stk. 3. Vedtægten skal være i overensstemmelse med § 11 og regler fastsat i medfør af § 11. Vedtægten skal indeholde bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til formue i de institutioner, der indgår i professionshøjskolen, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen. Undervisningsministeren godkender vedtægten.

§ 54. Den midlertidige bestyrelse ansætter snarest efter sin nedsættelse professionshøjskolens rektor. Den midlertidige bestyrelse fastsætter i overensstemmelse med normalsammenlægningsplanen nærmere retningslinier for rektors virke frem til 1. januar 2008.

Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse etablerer et sekretariat, hvis personale stilles til rådighed fra de institutioner, der indgår i sammenlægningen. Undervisningsministeren kan pålægge en af de institutioner, der indgår i sammenlægningen, at tage sig af sekretariatsfunktionen for den midlertidige bestyrelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud til den midlertidige bestyrelse og kan yde et særskilt tilskud til sekretariatsfunktionen og herunder fastsætte vilkår for tilskud.

Stk. 4. Den midlertidige bestyrelse antager en revisor for professionshøjskolen.

§ 55. Bestyrelserne for de institutioner, der indgår i en sammenlægning, bevarer deres kompetence vedrørende de respektive institutioner, indtil sammenlægningsplan og vedtægt for professionshøjskolen er godkendt. Beslutninger vedrørende professionshøjskolen skal forelægges den midlertidige bestyrelse, og alle beslutninger af væsentlig betydning for professionshøjskolen skal have tilslutning fra den midlertidige bestyrelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter høring af den midlertidige bestyrelse fastsætte vilkår og beløbsgrænser for investeringer, der foretages af de institutioner, der indgår i en sammenlægning.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de institutioner, der indgår i en sammenlægning, skal have ministerens godkendelse af beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, og om, at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 4. Regnskaber vedrørende 2007 for institutioner, der er sammenlagt i en professionshøjskole, aflægges til undervisningsministeren af bestyrelsen for professionshøjskolen efter de hidtil gældende regler om regnskaber og revision for institutioner godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

§ 56. Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra de fusionerende institutioner og den midlertidige bestyrelse af betydning for sammenlægningen og for professionshøjskolen, herunder oplysninger om ejendomskøb. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Ingeniørhøjskoler

§ 57. Undervisningsministeren kan godkende, at et center for videregående uddannelser godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelser og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., som væsentligst udbyder diplomingeniøruddannelser, overgår med virkning fra den 1. januar 2008 til at være en selvejende ingeniørhøjskole omfattet af bestemmelserne i §§ 58 €" 62, indtil den senest den 31. december 2014 indgår i en eller flere professionshøjskoler, jf. § 62.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at de centre for videregående uddannelse, som er omfattet af stk. 1, sammenlægges til en selvejende ingeniørhøjskole omfattet af §§ 58-62, indtil senest den 31. december 2014 indgår i en eller flere professionshøjskoler, jf. § 62.

Stk. 3. Fristen for ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 er den 1. november 2007.

§ 58. En ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. Ingeniørhøjskolens forhold reguleres i en vedtægt, der er godkendt af undervisningsministeren. Ingeniørhøjskolens navn skal fastsættes i vedtægten. Betegnelsen ingeniørhøjskole skal indgå i navnet.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens §§ 6 - 9, 15, 16, og 17, stk. 1, og 3- 6, og §§ 19, 21 €" 37, 40 €" 46 og 48 finder tilsvarende anvendelse på en ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2.

§ 59. En ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk.1 eller 2, har til opgave at udbyde praksisnære videregående ingeniøruddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil.

Stk. 2. En ingeniørhøjskole udfører udviklingsopgaver for og fungerer som videncenter i samarbejde med interessenter fra det arbejdsmarked, som uddannelsen retter sig mod.

§ 60. Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, varetager den overordnede og strategiske ledelse af ingeniørhøjskolen og sikrer uddannelsernes kvalitet og udvikling samt en effektiv drift.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder ingeniørhøjskolens vedtægt og indgår en udviklingskontrakt med undervisningsministeren. Bestyrelsen indgår endvidere en eller flere gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler med en eller flere professionshøjskoler om fælles forsknings- og udviklingsarbejde m.v., der kan danne grundlag for udvikling af bl.a. faglige miljøer og nye grunduddannelser på de samarbejdende institutioner. Professionshøjskolerne er forpligtede til at indgå sådanne aftaler.

Stk. 3. Bestyrelsen godkender studieordninger og kan bemyndige rektor hertil

Stk. 4. Bestyrelsen vedtager det årlige budget efter indstilling fra rektor.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og fastsætter retningslinier for rektors virksomhed.

§ 61. Bestyrelsen for en ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57 stk. 1 eller 2 består af:

1) To medlemmer udpeget af bestyrelsen eller bestyrelserne for det eller de centre for videregående uddannelser, som ingeniørhøjskolen er godkendt til at overgå fra at være, jf. § 57, stk. 1 eller 2. Det fastsættes i vedtægten, hvorledes udpegningen til disse pladser skal ske, når de udpegede medlemmer udtræder af bestyrelsen.

2) Fire medlemmer udpeges af undervisningsministeren, heraf et medlem efter forslag fra universiteter med udbud af diplomingeniøruddannelser og to medlemmer efter forslag fra professionshøjskoler i det eller de regionale områder, hvor ingeniørhøjskolen har udbud af uddannelser.

3) Et medlem udpeget af aftagere af de færdiguddannede.

4) En repræsentant udpeget af det eller de relevante regionale vækstfora eller Danmarks Vækstråd.

5) To repræsentanter for de studerende på ingeniørhøjskolen.

6) To repræsentanter for de ansatte på ingeniørhøjskolen. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter indenfor vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer henholdsvis udpeges og vælges første gang for 4 år med virkning fra den 1. januar 2008 eller snarest derefter og herefter indtil 31. december 2013.

Stk. 3. De nærmere regler om udpegning og valg af bestyrelsesmedlemmer fastsættes i vedtægten.

§ 62. En ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57, stk. 1 eller 2, og en professionshøjskole, kan indtil den 31. december 2014 efter indstilling fra bestyrelserne og med undervisningsministerens godkendelse lægge sig sammen til en ny professionshøjskole.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne endvidere indtil den 31. december 2014 tillade, at en ingeniørhøjskole ved spaltning overdrager en del af sine aktiver og passiver til en professionshøjskole.

Stk. 3. Fristen for ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2 er den 1. oktober 2014.

Stk. 4. En ansøgning efter stk. 1 og 2 skal indeholde en vedtægt og en sammenlægningsplan. Ved sammenlægning opløses de sammenlæggende institutioner uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye professionshøjskole, som dannes ved sammenlægningen. Bestyrelserne for ingeniørhøjskolerne fungerer, indtil sammenlægningen er godkendt. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 €" 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En ingeniørhøjskole, der ikke har ansøgt undervisningsministeren om en sammenlægning med en eller flere professionshøjskoler efter stk. 1, skal senest den 1. oktober 2014 meddele undervisningsministeren, hvilken eller hvilke professionshøjskoler ingeniørhøjskolen ønskes lagt sammen med.

Stk. 6. Hvis ingeniørhøjskolen ikke indgår i en eller flere professionshøjskoler efter stk. 1 €" 4, sammenlægger undervisningsministeren ingeniørhøjskolen, eventuelt kombineret med en spaltning heraf, med en eller flere professionshøjskoler. Dette sker efter bestemmelserne i stk. 4.

Institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole, og disses ansatte og studerende

§ 63. For en institution, som ikke indgår i en professionshøjskole, ophører institutionsgodkendelsen efter den lov og de bestemmelser, der er nævnt i § 49, stk. 4, pr. 1. januar 2008.

§ 64. Når en institution ikke indgår i en sammenlægning, har personalet ved de institutioner, der pr. 31. december 2007 er godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., ret til at fortsætte deres ansættelse ved den professionshøjskole, som institutionen kunne have fusioneret med efter § 51, og i tilfælde af valgmulighed mellem flere professionshøjskoler ved den af disse professionshøjskoler, som ministeren bestemmer.

Stk. 2. De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for det i stk. 1 nævnte personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller ved bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed eller ved individuel aftale, og som ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Stk. 3. Tjenestemænd, der vælger at fortsætte deres ansættelse, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen i § 67 finder tilsvarende anvendelse for disse tjenestemænd.

§ 65. De studerende, der er optaget på en uddannelse ved institutioner, der pr. 31. december 2007 er godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., har ret til at fortsætte deres uddannelse ved den professionshøjskole, som institutionen kunne have fusioneret med efter § 51 og i tilfælde af valgmulighed mellem flere professionshøjskoler ved den af disse professionshøjskoler, som ministeren bestemmer.

§ 66. Bestyrelsen for de institutioner, der ikke indgår i en sammenlægning, er ansvarlig for, at Undervisningsministeriet i overensstemmelse med den hidtil gældende lovgivning herom modtager indberetninger mv. til beregning af tilskud mv. til institutionerne for perioden indtil 31. december 2007 og årsberetning for 2007.

Tjenestemænd

§ 67. Tjenestemænd, der er ansat ved en institution omfattet af § 51, stk. 4, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved professionshøjskolen.

Stk. 2. Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af institutionens sammenlægning med professionshøjskolen og har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.

Stk. 3. Professionshøjskolen afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af professionshøjskolens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende professionshøjskole ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4. Tjenestemandslovgivningen finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en selvejende uddannelsesinstitution, og som overføres til en professionshøjskole. Beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af professionshøjskolen.

Stk. 5. Klage over en professionshøjskoles beslutning, jf. stk. 4, kan af vedkommende tjenestemand indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage over retlige spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter professionshøjskolens meddelelse af beslutningen.

Stk. 6. I tilfælde af professionshøjskolens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn til de i stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende professionshøjskole ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 7. Staten afholder udgiften til pension til de i stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd og deres efterladte, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 8. Til de i stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller uegnethed, afholder den enkelte professionshøjskole pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63 og 1/2 år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63 og 1/2 år, hvis de efter den 1. januar 2007 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.

Stk. 9. For de i stk. 4, 1. pkt., nævnte tjenestemænd indbetaler professionshøjskolen pensionsbidrag til staten efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler.

Ændringer i love på Undervisningsministeriets område

§ 68. I lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001 som ændret ved § 5 i lov nr. 1156 af 19. december 2003 og § 5 i lov nr. 334 af 18. maj 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »statsinstitution« til: »selvejende institution inden for den offentlige forvaltning.«.

2. I § 1 indsættes som stk. 2:

Stk. 2. »Undervisningsministeren kan godkende, at Danmarks Journalisthøjskole med virkning tidligst fra den 1. januar 2007 overgår til selveje inden for den offentlige forvaltning. Undervisningsministeren kan på nærmere fastsatte vilkår overdrage statens faste ejendom samt udstyr o. lign., der til brug for institutionen er stillet til rådighed af staten, til den selvejende institution.«.

3. § 2, stk. 3 , ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. § 3, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og centerlederen, jf. 12.«.

5. I § 4, stk. 1 , ændres »bevillinger.« til: « tilskud. «

6. I § 6, stk. 4 , ændres »statut« to steder til: »vedtægt « og »statutten« til: »vedtægten«

7. I § 9, stk. 1 , ændres »giver bevilling« til: »yder tilskud «

8. I § 9, stk. 2 , udgår: »bevillinger«

9. I § 9, stk. 3 , ændres »Bevillinger. « til: »Tilskud «

I0. I § 9, stk. 4 , ændres »b evillinger « til: »tilskud «

11. Efter § 12 indsættes:

» § 13. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne tillade, at Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole efter overgang til selveje, jf. § 1, stk. 2, med virkning fra 1. januar 2008 sammenlægges til en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning. Institutionerne skal senest den 1. november 2007 give ministeren meddelelse om, hvorvidt bestyrelserne har truffet beslutning om sammenlægning af institutionerne.

Stk. 2. Bestyrelserne for de to institutioner udarbejder i fællesskab en sammenlægningsplan og en vedtægt for den nye institution. Sammenlægningsplan og vedtægt skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionens navn, organisation, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens funktionsperiode, udpegning af medlemmer til bestyrelsen m.v. fastsættes i vedtægten. Ministeren kan beslutte fravigelser af bestemmelsen om bestyrelsessammensætning, jf. § 2, stk. 1, i forbindelse med godkendelse af vedtægten.

Stk. 4. Det er en betingelse for godkendelse efter stk. 1, at der ved sammenlægningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. Der skal endvidere optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen.

Stk. 5. Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af aktiviteter, aktiver og passiver til den nye institution. Sammenlægningen gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægningen.

Stk. 7. Lovens §§ 4, 6, 8, 9 og 10 finder tilsvarende anvendelse for den ny institution.

§ 14. Undervisningsministeren fremsætter forslag til revision af loven for Folketinget i folketingsåret 2007-08.«.

§ 69. I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, som ændret ved lov nr. 380 af 3. maj 2006 og lov nr. 576 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. § 33 a, første punktum, affattes således:

»En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner «.

§ 70. I lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen foretages følgende ændring:

1. § 6 affattes således:

»Uddannelsen foregår på professionshøjskoler efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.«.

§ 71. I lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog foretages følgende ændring:

1. § 4 affattes således:

»Uddannelsen foregår på professionshøjskoler efter lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.«.

§ 72. I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse 767 af 28.august 2003, som ændret bl.a. ved lov nr. 380 af 3. maj 2006 og senest ved lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1 ændres: »lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 73. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 28, stk. 1, 2. pkt. ændres: »et lærerseminarium eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU)« til: »en professionshøjskole«.

2. I § 29, stk. 1, 2. pkt. ændres »et pædagogseminarium eller et Center for Videregående Uddannelse (CVU)« til: »en professionshøjskole«.

§ 74. I lov om centre for undervisningsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse 1306 af 11. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1 affattes således:

»Professionshøjskoler, der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, varetager opgaven som centre for undervisningsmidler. Undervisningsministeren kan dog godkende, at opgaven som center for undervisningsmidler på Bornholm varetages af en uddannelsesinstitution på Bornholm, jf. § 35 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

2. § 2 affattes således:

»Undervisningsministeren kan fastsætte regler om professionshøjskolernes varetagelse af opgaven som centre for undervisningsmidler, herunder om inddragelse af brugerne, brugerbetaling og om det geografiske område, som professionshøjskolen skal dække. Professionshøjskolens varetagelse af opgaven som center for undervisningsmidler skal i forhold til offentligheden klart fremstå som en særlig del af professionshøjskolens virksomhed.«.

3. I § 3 udgår: »CVU€™erne« og erstattes med: »professionshøjskolerne«.

§ 75. I lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. foretages følgende ændring:

1. I § 2 ændres: », Centre for Videregående Uddannelse eller andre« til: »og andre statslige«.

§ 76. I lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), som ændret ved § 2 i lov nr. 573 af 9. juni 2006 og § 5 i lov nr. 577 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 39, stk. 2 ændres: »lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 77. I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1254 af 6. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 16, stk. 4 udgår: » lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« og erstattes med: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 78. I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, som ændret ved § 4 i lov nr. 593 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 380 af 3. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 6 a, stk. 1 ændres: » lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 79. I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1538 af 20. december 2006 og lov nr. 1596 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 22, stk. 1 og 2 ændres » lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

2. I § 23 a, stk. 1 ændres: » lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

§ 80. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 578 af 9. juni 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 19, stk. 2 ændres: » lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.« til: »lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser«.

Færøerne og Grønland

§ 81. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har først og fremmest som formål at fremme udmøntningen af globaliseringsaftalens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015 samtidig med, at færdiggørelsesalderen reduceres. Over de næste 10 år skal der således ske en stigning på 5 % point i andelen af unge, der gennemfører en videregående uddannelse. Visionen er, at der om 10 år tilbydes langt flere praksisorienterede uddannelser på bachelorniveau overalt i landet, herunder ikke mindst tekniske og merkantile uddannelser rettet mod den private sektor. Det forudsætter styrkelse af såvel kvaliteten, som kapaciteten på de videregående uddannelser.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har i forlængelse af aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen den 2. marts 2007 indgået en aftale om professionshøjskoler for videregående uddannelser. Lovforslaget er en udmøntning heraf.

Væksten skal ske ved at styrke og udvikle de eksisterende uddannelser og ved at udvikle nye tiltag, der kan imødekomme nye behov på såvel det offentlige, som private arbejdsmarked. Samfundets øgede kompleksitet stiller forøgede krav til professionsbacheloruddannelserne.

Det nødvendiggør en styrkelse af kvaliteten på grunduddannelserne, der fortsat må udvikles for at imødekomme de nye og ændrede krav. Endvidere er der behov for sikring og udvikling af en sammenhæng mellem professionsbacheloruddannelserne og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil, herunder et øget samspil mellem de forskellige fagområder, så barrierer nedbrydes, og man lettere opnår overgange mellem såvel niveauer som fagområder. Det er således et vigtigt formål at skabe sammenhæng såvel vertikalt, som horisontalt.

Der er imidlertid et faldende optag på professionsbacheloruddannelserne. Frafaldet på flere uddannelser er samtidig for højt. Der er ikke tilstrækkeligt mange studerende, der gennemfører en professionsbacheloruddannelse. Det er nødvendigt at vende denne udvikling. Flere skal starte på en professionsbacheloruddannelse, der fører til arbejde, og frafaldet skal bringes ned. Det forudsætter attraktive uddannelsestilbud.

Professionsbacheloruddannelserne er forankret i praksis og kendetegnes af samspillet mellem teori og praksis, der løbende skal sikre tidssvarende og relevante uddannelser af høj kvalitet. Undervisningen skal være baseret på den nyeste viden om erhverv og professioner.

Der skal sikres den rette balance mellem praksis og teori, og teorien skal have relevans for praksis. Målet er, at dimittenderne fra professionsbacheloruddannelser skal kunne gå direkte i erhverv og beskæftigelse.

Den ønskede balance mellem teori og praksis kan understøttes via bedre praktik, ved tættere dialog med aftagere og ved inddragelse og anvendelse af den nyeste viden fra såvel forskning som praksis. De praksisnære elementer i uddannelserne skal løbende forbedres via kvalitets- og udviklingsarbejde, kompetenceudvikling af lærere og praktikvejledere og samarbejde med aftagerne.

Udfordringerne for professionsbacheloruddannelserne forudsætter, at der etableres en stærk sektor, der har en klar profil og rollefordeling i forhold til universiteterne og deres uddannelser. Dermed kan der skabes en stærk profil, der medvirker til, at de mellemlange videregående uddannelser også fremstår som en ligeværdig mulighed for de unge i deres uddannelsesvalg.

Regeringen og forligspartierne bag globaliseringsaftalen har derfor indgået en aftale om at samle udbuddet af professionsbacheloruddannelserne i nye stærke professionshøjskoler, som foreslås gennemført ved dette lovforslag.

Professionshøjskolerne skal som institutioner være ligeværdige samarbejdspartnere til universiteterne, men i forhold til universiteterne og de akademiske uddannelser skal de uddannelsesmæssigt udgøre en selvstændig og tiltrækkende mulighed for valg af videregående uddannelse med klar vægt på praksis og profession.

Ved at samle professionsbacheloruddannelserne i stærke professionshøjskoler skabes en sådan stærk og tydelig mulighed, der får kraft til at markedsføre sig med attraktive praksisnære uddannelser med et direkte erhvervssigte. Samtidig skabes grundlag for i videre omfang end hidtil at sikre de professionsbachelorer, der ønsker dette, reelle muligheder for umiddelbar adgang til universitetsuddannelserne på kandidat- og masterniveau på lige fod med de universitetsuddannede bachelorer.

De nuværende mange små institutioner og faglige miljøer er karakteriseret ved en faglighed, der er fokuseret på én bestemt profession og dermed er målrettet mod et afgrænset erhvervsområde. De mangler følgelig tilstrækkeligt grundlag for at kunne udvikle sig, således at de kan imødekomme den øgede kompleksitet i opgaveløsningen på arbejdsmarkedet

Den øgede kompleksitet nødvendiggør en højere kvalitet i grunduddannelsen med forøget faglig dybde og gennem inddragelse af den nyeste viden fra forskningen, herunder især den praksisrelaterede forskning. Men den nødvendiggør også muligheder for kombination med nye faglige områder, der ligger ud over de traditionelle professioner.

I flerfaglige miljøer vil der også være mulighed for:

€" At styrke professionsbachelorernes kompetencer til at tænke, arbejde og samarbejde på tværs af fagområder og på tværs af den offentlige og private sektor, således at de har bedre forudsætninger herfor, når de kommer ud på arbejdsmarkedet og dermed kan bidrage til udviklingen af fx nye produkter og metoder. Det kan være f.eks. udvikling af teknisk pædagogisk udstyr inden for IT og udvikling af tekniske behandlingsmetoder, som tager højde for det sundhedsfaglige personales forudsætninger.

€" At udvikle nye flerfaglige uddannelser målrettet mod nye behov på arbejdsmarkedet. På grund af professionsuddannelsernes fokuserede erhvervssigte kombineret med det forhold, at de ofte har været forankrede i monofaglige miljøer, har der €" i modsætning til erhvervsskolesektoren og universitetssektoren - ikke været samme tradition for og mulighed for at udvikle nye uddannelser, der kunne imødekomme nye behov i arbejdsmarkedet. Som eksempler på sådanne succesrige uddannelser kan nævnes handelshøjskolernes uddannelser inden for økonomi/sprog og økonomi/jura, ingeniøruddannelse inden for medicin/teknologi og design/innovation, samt uddannelsen i folkesundhed.

€" Gennem efter- og videreuddannelse at styrke professionsbachelorernes kompetencer til at varetage deres profession ved at inddrage fagområder og fag fra andre uddannelser. Det kan være f.eks. pædagogik fra lærer- og pædagoguddannelser, samt ledelse, kommunikation og formidling fra det merkantile område. Det indgår i overvejelserne om en fremtidig mulig udvikling, om der skal etableres professionsmasteruddannelser som videreuddannelsestilbud på professionshøjskolerne.

€" Professionshøjskolernes flerfaglighed kan således skabe nye vækstlag, der rækker ud over de kendte rammer.

Vækstlagene skal skabes inden for områder, der er rettet mod såvel det offentlige, som det private erhvervsliv.

Målet er også at skabe en bedre balance mellem uddannelser rettet mod den offentlige og private sektor. I dag er diplomingeniørområdet omtrent det eneste område, hvor der er udviklet nye professionsbacheloruddannelser rettet mod det private erhvervsliv, og de har stor betydning for arbejdsmarkedet.

En række af de små faglige miljøer i udkantsområder har svært ved at fastholde søgning og kvalitet, og de har svært ved at leve op til de nye og mere krævende målsætninger. Det skaber vanskeligheder med at fastholde udbuddet af uddannelse i alle egne af landet.

Ved at skabe professionshøjskoler, der har en større kvantitativ og kvalitativ ressourcebasis, kan behovet for at varetage vigtige regionale behov tilgodeses langt bedre.

Der kan skabes og fastholdes attraktive uddannelsesmiljøer overalt i landet, idet stærkere miljøer kan understøtte svagere udkantsmiljøer. Der kan etableres differentierede løsninger i overensstemmelse med de lokale behov.

Professionshøjskolerne skal have pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne og skal samtidig fungere som regionale videninstitutioner, der har et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora mv.

Professionshøjskolerne skal foretage strategiske prioriteringer, der imødekommer overordnede nationale behov og regionale behov, der er angivet i bl.a. de nationale indsatsområder og de regionale udviklingsplaner.

Professionshøjskolerne kan være et værdifuldt led i de regionale erhvervsudviklingsstrategier og udviklingsplaner, som de regionale vækstfora og regionsrådene skal udforme. Professionshøjskolerne kan blandt andet indgå i en regional kompetencestrategi for regionen, hvor der tages stilling til placering af uddannelser, behov for eksisterende og nye uddannelser, behov for samarbejdsinitiativer på tværs af institutionerne og institutionernes rolle i forhold til kompetenceudvikling i virksomhederne.

Et tæt samspil med de regionale vækstfora bør desuden kunne skabe mulighed for finansiering af udviklingsarbejde ved professionshøjskolerne, hvis professionshøjskolerne kan få andel i de midler til regional udvikling og vækst, der prioriteres af regionsrådene til uddannelse, innovation og iværksætteri.

Der er i dag en række udviklingsopgaver, der ikke løftes, fordi professionsbacheloruddannelserne fortsat udbydes i små og smalle faglige miljøer. Det skyldes også, at alle økonomiske midler til udvikling er spredt jævnt på samtlige små miljøer.

Der udvikles således ikke i tilstrækkelig grad nye uddannelser, og de små institutioner har ikke tilstrækkelige ressourcer til systematisk og med kraft at prioritere udvikling af uddannelseskvalitet, praksis og professionsbaseret viden.

Professionshøjskolerne vil i lighed med universiteterne blive ressourcestærke miljøer, der i langt højere grad vil være i stand til at foretage strategiske prioriteringer. Aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen indebærer, at der i perioden 2007 €" 09 samlet afsættes 200 mio.kr. til styrkelse af kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden på professionshøjskolerne. Udmøntningen sker i forbindelse med professionshøjskolernes udviklingskontrakter. I 2007 vil udmøntningen dog ske i forbindelse med de udviklingsplaner, som de midlertidige bestyrelser udarbejder. Fordelingen af midlerne sker efter objektive kriterier.

Professionshøjskoler vil i kraft af større faglige miljøer og en stærkere ressourcemæssig basis få en større faglig, økonomisk og ledelsesmæssig kapacitet, der giver mulighed for at prioritere udviklingsopgaver i forhold til både eksisterende og nye praksis- og professions­rettede uddannelser. En stærkere ressourcemæssig basis vil således give bedre muligheder for at investere i udviklingen af uddannelser, selvom investeringen først giver afkast på længere sigt i form af indtægter.

Sektoren rustes dermed også kvalitativt og ressourcemæssigt til deltagelse i de planlagte videnudviklingsinitiativer i Globaliseringsstrategien. Det drejer sig om:

€" Strategisk forskningsprogram om udvikling af viden af relevans for professionshøjskolernes uddannelser, der skal være drevet af efterspørgsel fra professionshøjskolerne. Forskningen skal målrettes viden om praksis.

€" Strategisk forskningsprogram, der er målrettet uddannelsesforskning. Der skal forskes i fagdidaktik, og vi skal vide mere om nye undervisningsformer.

€" Samarbejdsprogram, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

€" Skabelse af mere systematisk viden i forhold til professioner og praksis. Resultaterne skal formidles til aftagere.

En samling af ressourcerne vil give bedre muligheder for aktivt at tage del i disse udviklingsinitiativer. Små og fagligt smalle institutioner er økonomisk sårbare over for udsving i aktivitet og bevillinger og er derfor hæmmet i at kunne investere i udviklingsaktiviteter, der er forbundet med økonomiske risici. Større økonomisk kapacitet og mindre sårbarhed over for bevillingsusikkerhed gør det muligt for professionshøjskolerne at satse på nye aktiviteter uden at sætte institutionen på spil.

Der stilles krav om samarbejde med forskningsmiljøer med henblik på dels at omsætte forskning til konkrete resultater i praksis, dels systematisk at opsamle og udvikle viden om praksis.

Universiteterne har tilkendegivet, at de ønsker færre og stærkere samarbejdspartnere end de mange institutioner, som de i dag skal indgå samarbejdsaftaler med. En række af de eksisterende institutioner er ikke attraktive samarbejdspartnere i forhold til danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner og i forhold til andre professionshøjskoler.

En stor professionshøjskole vil give bedre mulighed for styrkelse af de faglige miljøer, således at de professionelt kan indgå i et tæt og systematisk samarbejde med forskningsmiljøerne.

Etableringen af flerfaglige professionshøjskoler er et vigtigt initiativ i forbindelse med internationaliseringen af uddannelserne. At flere danske studerende får mulighed for et udlandsophold samt at flere udenlandske studerende kommer til Danmark er en vigtig kilde til ny viden, kvalitet og internationalt udsyn i danske uddannelser. Den internationale dimension vil for mange unge være en del af den attraktion, som en given uddannelse har

En forudsætning for at øge udvekslingen af studerende og skabe internationale miljøer på de danske uddannelsesinstitutioner er, at de har tilstrækkelig kapacitet, synlighed og international anerkendelse til at begå sig som attraktive partnere på det globale uddannelsesmarked.

Små institutioner, der udbyder uddannelser snævert målrettet én profession, oplever at have svært ved at skaffe sig internationale partnere, fordi de i international sammenhæng er for små og ikke har mulighed for at udveksle studerende, lærere og viden på tværs af fagområder. Samtidig har små institutioner ikke altid tilstrækkelig kapacitet til at arbejde systematisk og strategisk med internationalisering af uddannelserne.

Etableringen af flerfaglige professionshøjskoler vil betyde en væsentlig styrkelse af institutionerne i det internationale uddannelsessamarbejde. Flerfaglige professionshøjskoler vil med en størrelse, der kan matche udenlandske institutioner, have lettere ved at indgå i strategiske samarbejder, samt have større organisatorisk kapacitet til at tilrettelægge strategier og faste procedurer for deres internationale arbejde. Det vil sikre øget udveksling af studerende samt den nødvendige internationale dimension og kvalitet i danske uddannelser.

Etableringen af professionshøjskolerne vil gennem en stærkere ressourcebasis have muligheder for at udvikle kvaliteten i en række af de støttefunktioner, der i dag er en naturlig del af en attraktivt uddannelsesinstitution.

Professionshøjskolerne vil bedre kunne understøtte de studerende gennem mere professionel rådgivning og vejledning og ved at skabe moderne attraktive studiemiljøer. Specielt kan der skabe en fælles platform for moderne it-teknologi med tilhørende elektroniske servicefunktioner

Det vil også være muligt systematisk og fokuseret at udvikle og øge kvaliteten af undervisningsmetoder og pædagogik med en stor spredningseffekt inden for professionshøjskolen.

Når professionshøjskolerne har fungeret nogle år, f.eks. 5 €" 6 år, vil det være relevant at lave en ekstern evaluering eller akkreditering af professionshøjskolerne med henblik på at vurdere realiseringen af målene med reformen og med henblik på yderligere udvikling af institutionen .

II. Den nuværende institutionsstruktur med CVU€™er og enkeltstående institutioner

På området for de mellemlange videregående uddannelser blev der i 2000 vedtaget en større samlet reform med lovgivningen om CVU€™er, lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og lovgivning om et nyt videreuddannelsessystem for voksne. Disse love udgjorde en samlet og sammenhængende uddannelsespolitisk fornyelse. Udgangspunktet var en institutionsstruktur før 2000 med mange, små og spredte videregående uddannelsesinstitutioner. Institutioner med en begrænset størrelse og udbud, der typisk omfattede en enkelt uddannelse ("monofaglighed"). Det gjorde det vanskeligt at fastholde og videreudvikle attraktive, brede og fagligt stærke studiemiljøer, der kunne understøtte en regional kompetenceopbygning og modvirke tendensen til, at de unge i stigende grad søger mod universitetsuddannelserne og de store universitetsbyer.

Folketinget vedtog derfor i 2000 lovgivningen om CVU€™er. Lovgivningen om CVU€™er gav mulighed for, at videregående erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner kunne lægge sig sammen til større og bredere faglige uddannelsesmiljøer, samtidig med at de fysiske uddannelsessteder blev bevaret. De nye centre fik et samlet ansvar for efter- og videreuddannelse, så der blev skabt en regional sammenhæng mellem grund-, efter- og videreuddannelse. De nye centre fik som videncentre for regionerne pligt til samarbejde i forhold til professionen og forskning. Reformen har betydet, at mere end 80 MVU-institutioner i dag indgår i 18 CVU€™er. De første CVU€™er blev godkendt i 2001. CVU€™erne udbyder i dag ca. 30 forskellige professionsbacheloruddannelser. CVU€™er med den bredeste profil udbyder 7 forskellige uddannelser. De smalleste CVU€™er udbyder 2 forskellige uddannelser. CVU€™erne havde i 2005 et gennemsnit på 1.819 studenterårsværk pr. institution på ordinær uddannelse.

I forlængelse af reformerne af institutionsstrukturen og uddannelserne på de mellemlange videregående uddannelser i 2000 blev der i 2004 indført kvalitetsbetegnelsen "University College". Formålet var dels at indføre en internationalt anerkendt og sammenlignelig betegnelse for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, dels at indføre en egentlig kvalitetsbetegnelse, der specifikt knytter sig til udviklingen af institutionernes kvalitet defineret som den samlede "kapacitet" i forhold til bl.a. kravene om udviklingsbasering, forskningstilknytning, regionale videncenterfunktioner, sammenhæng i faglige miljøer og samspil mellem grund-, efter- og videreuddannelse.

Kun ubetingede CVU€™er kan godkendes som "University College". I alt 17 Centre for Videregående uddannelser er godkendt til at anvende betegnelsen. University College akkrediteringerne har efterfølgende vist, at der er opnået resultater i forhold til styrkelse af lærernes faglige niveau, forskningstilknytning, undervisernes deltagelse i udviklingsarbejde og udvikling af CVU€™ernes videncenterfunktioner, men resultaterne skal yderligere forbedres i forhold til målet om at sikre attraktive uddannelser af højeste kvalitet.

Der har vist sig en række mindre hensigtsmæssige forhold ved CVU-institutionsstrukturen.

De faglige miljøer er fortsat for spinkle. Små og smalle faglige miljøer har vanskeligt ved at sikre et relevant og fleksibelt uddannelsesudbud af høj kvalitet. De små miljøer svækker mulighederne for at sikre den nødvendige faglige specialisering og udvikling af nye uddannelser på tværs af fagområder. Samtidig står de mellemlange videregående uddannelser over for nye udfordringer, herunder omstillingen på arbejdsmarkedet, der giver behov for et fleksibelt udbud af uddannelser til at dække nye behov samt reformer af læreruddannelsen og af pædagoguddannelsen med henblik på at øge specialiseringen af lærere og pædagoger og styrke fagligheden i uddannelserne.

Der efterspørges i stigende grad nyuddannede med en bredere kompetenceprofil, der går på tværs af de traditionelle faglige områder. Men dette er vanskeligt at imødekomme under de givne forhold trods CVU dannelserne, jf. neden for, også fordi det er vanskeligt under forholdene at ajourføre lærernes viden om den seneste teknologiske udvikling, arbejdsorganisering og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. Undervisningen er derfor ikke altid baseret på den nyeste viden.

Der mangler det systematiske samarbejde mellem professionerne, forskningsinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, som vil blive et naturligt led i de nye professionshøjskolers opgaver for at kunne fungere efter hensigten. Det forventes, at de nye muligheder kan bidrage både til kvalitetsudvikling i den offentlige sektor, f.eks. folkeskolen og også bidrage til innovation f.eks. i små og mellemstore virksomheder.

Der er herudover et styringsmæssigt problem, at der ikke er en tilstrækkelig klar ansvars- og rollefordeling mellem CVU-bestyrelse og studiebestyrelse. Se nærmere nedenfor under afsnit V om organisering og styring.

Der er 10 enkeltstående institutioner for mellemlange videregående uddannelser (MVU-institutioner) bestående af 9 selvejende institutioner (4 seminarier, 2 sociale højskoler, Forvaltningshøjskolen, Den grafiske højskole og Center for tegnsprog og tegnstøttet kommunikation) og 1 statsinstitution (Danmarks Journalisthøjskole). Kommunalreformen har betydet en ændring i antallet af institutioner uden for CVU€™erne.

De fleste enkeltstående MVU-institutioner udbyder én professionsbacheloruddannelse og de enkeltstående MVU-institutioner havde i 2005 i gennemsnit 494 studenterårsværk pr. institution på ordinær uddannelse. Den enkelte institution har svært ved at udvikle og tilbyde de studerende muligheder for at specialisere sig.

Dannelsen af professionshøjskoler som en stærk sektor med en klar profil indebærer at alle mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner skal inddrages i de nye professionshøjskoler.

III. Organisering og styring af professionshøjskoler

Ledelse og organisering

Professionshøjskolernes ledelsesstruktur understøtter visionen og strategien med disse samt afspejler institutionens særlige kendetegn og institutionens behov. Professionshøjskolerne skal derfor have en effektiv og professionel ledelse i form af en bestyrelse med ansvar for den overordnede strategiske udvikling, ansvar for videncenterfunktionen, ansvar for de uddannelsespolitiske målsætninger, og for at disse målsætninger understøtter de regionale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske strategier. Dette indebærer en enstrenget ledelsesstruktur med ét bestyrelsesniveau. Professionshøjskolens bestyrelse har det overordnede ansvar for den samlede institution. Ledelsen skal skabe åbenhed og gennemsigtighed og sikre, at strategi og politikker implementeres. Det foreslås, at det fastsættes i loven, at bestyrelsen har pligt til at fastlægge organiseringen af professionshøjskolen, og at bestyrelsen i den forbindelse er forpligtet til at søge sikret, at professionshøjskolen kan varetage alle dens aktuelle og fremtidige opgaver i overensstemmelse med de formål, der er fastsat i lovens kapitel 2 og i vedtægten for professionshøjskolen.

Dette indebærer bl.a., at bestyrelsens fastlæggelse af professionshøjskolens organisation skal ske under hensyntagen til professionshøjskolens pligt til at sikre den regionale dækning af professionsbacheloruddannelser og bidrage til den regionale vækst og udvikling af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder, jf. herved lovforslagets §§ 4 og 5. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt samtidig at sikre bestyrelserne vide rammer til at opfylde denne forpligtelse, og således give mulighed for at afstemme den enkelte professionshøjskoles organisations efter dens særlige behov i den region, hvor den hører hjemme. I lovforslaget begrænser de generelle krav til en professionshøjskoles organisering under bestyrelsen sig derfor til bestemmelserne om rektor, uddannelsesudvalg og de studerendes råd. Samtidig indeholder lovforslaget en bestemmelse, der udtrykkeligt giver bestyrelsen adgang til at nedsætte et repræsentantskab med henblik på samarbejde og dialog med det omgivende samfund. De interne institutionelle forhold på den enkelte institution vil kunne tilgodeses gennem udformningen af vedtægten.

Lovforslagets ramme for professionshøjskolernes enstrengede ledelsesstruktur er følgende:

Bestyrelsen er professionshøjskolens øverste myndighed. Bestyrelsen skal bestå af 10-15 stemmeberettigede medlemmer og sammensættes således, at flertallet af stemmeberettigede medlemmer er udefrakommende, primært fra en region, hvor professionshøjskolen hører hjemme. Bestyrelsesmedlemmernes kompetence er af afgørende betydning for bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsesmedlemmerne skal derfor tilsammen kunne bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for de professionsrettede uddannelser. I den samlede bestyrelsesprofil skal indgå uddannelsesfaglig kompetence, erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskab, samt viden om behovet for uddannelse, herunder i det regionale område. De udefrakommende medlemmer udpeges i kraft af deres egen person og kompetence.

Pladserne i professionshøjskolens bestyrelse besættes ved ekstern udpegning og i et begrænset omfang ved selvsupplering. Selvsupplering giver bestyrelsens medlemmer en mulighed for at tilføre bestyrelsen specifikke, efterspurgte kompetencer.

Den daglige ledelse af en professionshøjskole for videregående uddannelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Rektor udarbejder oplæg til bestyrelse om budget og udviklingskontrakt samt oplæg om uddannelsesstrategier. Rektor udarbejder handlingsplaner for udmøntning af strategi- og udviklingsplaner, der godkendes af bestyrelsen. Herudover indstiller rektor til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af faglige områdechefer, dekaner eller lignende. Professionshøjskolens øvrige personale har rektor kompetence til at ansætte og afskedige. Rektor er sammen med bestyrelsen ansvarlig for opfyldelsen af udviklingskontrakten. Til rådighed for rektor er en fælles administration for professionshøjskolen.

I professionshøjskolens vedtægt kan det fastsætte, at professionshøjskolen opdeles i faglige hovedområder, fakulteter eller lignende og at ledelsen af et eller flere hovedområder varetages af en faglig områdechef, dekan eller lignende efter rektors nærmere bestemmelse. Den faglige områdechef skal efter delegation fra rektor løfte hovedområdets samlede uddannelsesopgaver og sikre den tværgående interne kvalitetsudvikling på området. Områdechefen skal endvidere sikre et forpligtende samarbejde med andre professionshøjskoler bl.a. med henblik på at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre uddannelserne. Endeligt sikrer den faglige områdechef, at der er procedurer og aktiviteter vedrørende videnudveksling og udviklingsbasering. Ledelsen af professionshøjskolens uddannelser varetages efter rektors nærmere bestemmelse.

Uddannelsesudvalg

Til at rådgive bestyrelse og rektor m.fl. skal der nedsættes uddannelsesudvalg. Uddannelsesudvalg skal rådgive om de enkelte uddannelsers indhold, profil, kvalitet, kultur og relevans, herunder afgive indstilling til bestyrelsen om studieordningerne. Uddannelsesudvalgene sammensættes med personer med kompetence inden for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, herunder personer med tilknytning til arbejdsmarkedet.

Repræsentantskab

En professionshøjskoles bestyrelse kan nedsætte et repræsentantskab med henblik på samarbejde og dialog mellem det omgivende samfund og bestyrelsen. Nedsættelse af et repræsentantskab foreslås at være fakultativ for ikke at afskære en bestyrelse for at organisere professionshøjskolens samarbejde og dialog med det omgivende samfund på anden vis, som efter bestyrelsens vurdering vil være mere hensigtsmæssig.

Studieråd

Studierådene skal styrke de lokale uddannelses- og studiemiljøer og rådgiver uddannelsesudvalgene om studieordningerne. Bestyrelserne organiserer studierådene efter indstilling fra rektor.

Udviklingskontrakter

Der indføres et nyt styringsredskab, der inden for udvalgte prioriterede indsatsområder skal understøtte professionshøjskolernes strategiske arbejde. Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem undervisningsministeren og bestyrelserne for professionshøjskolerne. Udviklingskontrakterne skal ses i sammenhæng med etableringen af den ovenfor omtalte enstrengede ledelse på professionshøjskolerne.

Kontrakterne skal medvirke til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder. Udviklingskontrakterne indeholder mål for professionshøjskolernes udviklingsarbejde. Professionshøjskolerne skal bl.a. forpligtes via udviklingskontrakterne til at udarbejde strategiske planer for udviklingsbaseringen og for formidlingen af forskningsresultaterne. Udviklingskontrakterne skal endvidere indeholde konkrete mål vedrørende fastholdelse af de studerende.

Økonomistyring

Styring gennem udviklingskontrakter og institutionernes økonomiske ansvar stiller krav til institutionernes ledelser om professionel økonomistyring. Dannelsen af større institutioner ofte med trecifrede millionomsætninger og et stadigt mere komplekst aktivitetsområde indebærer en skærpelse af kravene til den kommende bestyrelse.

Økonomistyring er således ikke længere kun et spørgsmål om etablering af procedurer, der sikrer en forsvarlig forvaltning af midlerne i form af bl.a. interne forretningsgange og budgetprocedurer, men kan i bredere forstand siges at omhandle alle de aktiviteter, der gør det muligt for ledelserne at vurdere, hvorvidt der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem ressourceindsatsen, selve uddannelsesvirksomheden og de opnåede resultater. Økonomistyring kan opdeles i en række delprocesser som fx målfastsættelse, planlægning, budgettering, gennemførelse og ledelsesmæssig kontrol, regnskabsaflæggelse, opfølgning, rapportering og evaluering.

Erfaringer fra især institutionernes årsrapporter og indberetningerne fra institutioner under skærpet økonomisk tilsyn peger i retning af, at især mindre institutioner ikke systematisk arbejder med flerårige budgetter, herunder udarbejder såvel drifts-, likviditets- som statusbudgetter, og dermed ikke i deres økonomistyring sikrer en langsigtet planlægning som grundlag for at kunne agere mere strategisk i forhold til definerede målsætninger og realiserede resultater. Det er samtidig erfaringen, at relativt få institutioner arbejder systematisk med ledelsesinformation, som omfatter både økonomiske forhold og andre ikke-økonomiske informationer, der har betydning for budgetmæssige prioriteringer mv. Erfaringerne med de fusionerede institutioner viser dog også, at enkelte institutioner især på CVU-området i praksis har haft vanskeligt ved at realisere visionen om at skabe én økonomisk enhed med fælles formue, økonomistyring og samlet prioritering af ressource­anvendelsen mv. Det kunne i højere grad ske ved anvendelse af forskellige former for økonomistyringsværktøjer og ledelsesmodeller.

Formålet med at etablere professionshøjskoler er også at skabe en stærkere ressourcemæssig basis. Der stiles mod en større faglig, økonomisk og ledelsesmæssig kapacitet, der giver mulighed for at prioritere udviklingsopgaver, herunder langsigtede udviklingsopgaver, i forhold til både eksisterende og nye praksis- og professions­rettede uddannelser. En stærkere ressourcemæssig basis vil således give bedre muligheder for at investere i udviklingen af uddannelser, selvom investeringen først giver afkast på længere sigt.

En professionshøjskoles strategi og vision skal understøttes af en effektiv ressourceallokering. En professionshøjskole skal skabe øget overblik over, bedre styring af og større frirum i institutionens økonomiske grundlag i forhold til tidspunktet for institutionens etablering. Det indebærer, at professionshøjskolen har en professionel og effektiv økonomistyring, der sikrer overblik over institutionens økonomiske grundlag og udvikling.

Med en stærkere ledelse, indførelse af udviklingskontrakter og en effektiv økonomistyring er der grundlag for at give professionshøjskolerne større økonomiske frihedsgrader. Det er planen, at en andel af bevillingerne til professionshøjskolerne skal ske i form af basisbevillinger, der giver bestyrelserne et økonomisk frirum for langsigtede investeringer i forhold til professionshøjskolens vision.

Uddannelsesinstitutionerne er underlagt de samme samfundsøkonomiske krav om løbende effektiviseringer af institutionsdriften, som generelt er gældende for den offentlige sektor.

Det er derfor vigtigt, at institutionsstrukturen giver mulighed for, at institutionerne kan realisere disse effektiviseringskrav gennem udnyttelse af faglige, ledelsesmæssige, administrative, personalemæssige bygningsmæssige og udstyrsmæssige synergi- og samdriftsfordele.

Lovforslaget giver mulighed for, at professionshøjskolerne kan organisere sig i fælles samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner om løsningen af veldefinerede administrative opgaver bl.a. med henblik på at kunne realisere synergi- og samdriftsfordele. Det gælder fx i forhold til opgaver som lønadministration, IT og indkøb, hvor etableringen af samarbejder også kan styrke det faglige miljø om opgaveløsningen og medvirke til professionalisering af kompetencer.

Professionshøjskolerne vil i kraft af deres størrelse, bredere faglige udbudsprofiler og styrkelsen af udviklingsarbejdet også være økonomisk mere robuste over for ændringer i aktivitets- og indtægtsgrundlaget end mindre institutioner med smallere udbudsprofiler. Inden for rammerne af taxametersystemet vil det således i højere grad være muligt for flerfaglige institutioner "at tjene på gyngerne, hvad der mistes på karrusellen", så de samlede effekter af aktivitetsudsving derved kan begrænses.

Sammenlægningen af de eksisterende institutioner til 7 professionshøjskoler vil betyde, at de nye institutioner får et større økonomisk råderum og dermed bedre handlemuligheder i forhold til at kunne prioritere i overensstemmelse med lokale og regionale behov. Det gælder bl.a. i forhold til udviklingen af nye uddannelser, ligesom kravene om øget fleksibilitet i uddannelsesudbudet og faglig specialisering også forudsætter et vist økonomisk råderum.

Professionshøjskolerne vil samtidig også få større råderum og handlemuligheder i forvaltningen af hele bygningsansvaret, hvor institutionerne vil få bedre muligheder for at sikre en effektiv kapacitetsudnyttelse og foretage bygningsmæssige dispositioner, der sikrer en løbende tilpasning af den samlede bygningsmasse til behovet, uden at dette betyder færre uddannelsessteder.

Mål- og resultatopfølgning, ressourceregnskaber, kvalitetssikring og tilsyn

Som opfølgning på styringsanalysen er det planen, at institutionerne som et nyt element i styringen skal udarbejde et ressourceregnskab. Dette vil også gælde professionshøjskolerne.

Formålet med ressourceregnskaber er primært at styrke informationsgrundlaget. Ressourceregnskaberne skal således sikre øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne økonomiske prioriteringer og ressourceanvendelse og muliggøre sammenligninger af resultater på tværs af institutionerne.

Ressourceregnskaber skal desuden styrke mulighederne for, at de forskellige aktører i styringssystemet kan udfylde deres respektive roller ved bl.a. at udgøre et beslutningsgrundlag for politiske prioriteringer, danne grundlag for det centrale tilsyn med institutionernes kvalitet, styrke ledelsesinformationen på institutionerne som forudsætning for professionel og ansvarlig ledelse og give øget mulighed for aktiv inddragelse af interessenter, herunder brugere og aftagere af institutionernes ydelser.

Mere præcise og relevante rapporteringskrav i kombination med bedre dokumentation af institutionernes resultater i ressourceregnskaberne vil kunne medvirke til, at institutionerne inden for rammerne af taxametersystemet arbejder mere systematisk med og realiserer resultater inden for de politisk prioriterede indsatsområder. På den måde vil behovet for supplerende styringsværktøjer i form af f.eks. øremærkede tilskud kunne begrænses, og styringen forenkles.

Ressourceregnskaberne vil muliggøre en samlet politisk prioritering af uddannelsesområdernes økonomi som grundlag for reelle politiske beslutninger om takstfastsættelse og dermed også om kvalitetsstandarder. Ressourceregnskaber skal udgøre en fælles kilde til information af ikke finansiel karakter. Institutionerne vil i tillæg til ressourceregnskaberne fortsat skulle udarbejde egentlige finansielle årsregnskaber som grundlag for vurdering af deres økonomiske stilling. Som hovedregel bør alle rapporteringskrav kunne rummes i disse to rapporteringsformer, og der bør kun undtagelsesvis stilles krav om supplerende indberetninger ud fra andre, konkrete behov.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professionshøjskolerne, herunder om kvalitetssikringssystemer. Baggrunden er, at erfaringerne fra blandt andet "university college" akkrediteringerne viser, at ekstern kvalitetssikring af professionshøjskolerne vil kunne understøtte og dokumentere institutionernes arbejde med at udvikle processer og rammer til at skabe kvalitet.

17 Centre for Videregående Uddannelse har været igennem en institutionsakkreditering i 2005 og 2006. Akkrediteringerne er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut og har dannet grundlag for den ministerielle godkendelse af Centre for Videregående Uddannelse til titlen som University College. Erfaringerne er, at akkrediteringer har fungeret som et redskab til at skabe udvikling internt i organisationerne og til at udvikle sektoren.

Det er derfor planen, at professionshøjskolerne løbende skal igennem en institutionsakkreditering. Dette vil ske på baggrund af et nyt sæt kriterier, der bygger videre på University College kriterierne. Kriterierne vil blandt andet relatere sig til resultaterne af fusionerne og institutionernes kvalitetssikringssystemer. Institutionsakkrediteringen vil således indeholde en auditering, det vil sige en evaluering af institutionens interne redskaber til kvalitetssikring og -udvikling. Auditeringen vil have fokus på institutionens forudsætninger for løbende selv at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne.

Et systematisk kvalitetssikringsarbejde skal gøre det muligt at dokumentere resultaterne og kvaliteten af institutionernes uddannelsesaktiviteter og skal samtidig sikre, at uddannelserne gennemgår en kontinuerlig udvikling og opdatering.

IV. Etablering af de nye professionshøjskoler

I foråret 2006 har der været gennemført en dialogbaseret proces med henblik på en afklaring af, hvordan de nye professionshøjskoler kunne dannes.

Som led i den dialogbaserede proces opfordrede undervisningsministeren i brev af 3. maj 2006 bestyrelserne for de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner til at give deres bud på, hvordan regeringens initiativ bedst kunne realiseres for institutionens vedkommende.

På baggrund af bl.a. bestyrelsernes svar er der udarbejdet et udspil fra regeringen til dannelsen af flerfaglige og regionalt baserede professionshøjskoler. Dette udspil dannede grundlag for regionale drøftelser med institutionerne medio august 2006.

Hovedindtrykket fra de regionale drøftelser var, at institutionerne generelt er positive overfor de uddannelsespolitiske målsætninger. Enkelte CVU€™er og alle enkeltstående mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner gav dog udtryk for på møderne, at de i forhold til regeringens udspil har andre holdninger til, hvordan regeringens initiativ om dannelse af professionshøjskolerne kan realiseres. På baggrund af drøftelserne foreslår regeringen, at der dannes 7 professionshøjskoler. Regeringens forslag om 7 professionshøjskoler er resultatet af en afvejning af en lang række hensyn, herunder:

1. Regional forankring

€" En professionshøjskole har en regional forankring og forpligtelse og samler uddannelsesinstitutioner, der ligger inden for samme geografiske område.

€" Der etableres maksimalt 2 professionshøjskoler i hver region.

2. Faglighed

€" En professionshøjskole samler uddannelser inden for samme eller nært beslægtede faglige områder.

€" En professionshøjskole har som udgangspunkt en flerfaglig profil, der i muligt omfang dækker de pædagogiske, sundhedsfaglige, tekniske, merkantile, samfundsfaglige og sociale områder.

3. Aktivitet

€" En professionshøjskole skal have en væsentlig aktivitet på såvel grund-, efter- og videreuddannelse inden for de fagområder, som højskolen dækker.

€" En professionshøjskole skal have en samlet aktivitet på minimum 3000 studenterårsværk.

Konkret indebærer forslaget, at der dannes:

€" 1 professionshøjskole i Region Nordjylland

€" 1 professionshøjskole i Region Midtjylland

€" 2 professionshøjskoler i Region Syddanmark

€" 1 professionshøjskole i Region Sjælland

€" 2 professionshøjskoler i Region Hovedstaden

I Region Syddanmark vil den ene af de 2 professionshøjskoler i det sydlige Jylland dog først blive dannet efter en overgangsperiode på op til 5 år. I overgangsperioden vil der derfor være 3 professionshøjskoler i Region Syddanmark. I overgangsperioden forudsættes etableret et samarbejde med henblik på sammenlægningen mellem to institutioner i det sydlige Jylland. Senest i 2012 vil der være to professionshøjskoler.

I Region Hovedstaden skønnes det mest hensigtsmæssigt, at der dannes to professionshøjskoler - en med en pædagogisk uddannelsesprofil og en med bredere uddannelsesprofil baseret på bl.a. sundhedsfaglige, tekniske og sociale uddannelser.

Ingeniørhøjskolerne i København og Århus indgår også i professionshøjskolerne. Men de får mulighed for at vælge først at indgå i en professionshøjskole senest fra 1. januar 2015. I overgangsperioden skal de indgå samarbejdsaftaler med professionshøjskolerne om udvikling af uddannelserne og de faglige miljøer for at styrke diplomingeniøruddannelserne.

Professionshøjskolerne skal fungere med uddannelsesudbud m.v. fra den 1. januar 2008. Der arbejdes med en meget stram tidsplan for realiseringen heraf:

1) Den overordnede tidsplan i lovforslaget indebærer, at der frem til forslagets vedtagelse arbejdes lokalt med planlægningen af den konkrete realisering af de nye professionshøjskoler.

2) De bestyrelser for de nuværende CVU€™ere og enkeltstående videregående uddannelsesinstitutioner, der er godkendt efter selvejeloven, der senest den 1. juli 2007 giver undervisningsministeren meddelelse om, at de har truffet en bindende beslutning om at sammenlægge deres institution med en af de nye professionshøjskoler og om hvilken professionshøjskole, får adgang til at indstille et eller to medlemmer af den midlertidige bestyrelse for vedkommende professionshøjskole.

3) Den 1. august 2007 eller snarest derefter opretter undervisningsministeren de nye professionshøjskoler og udpeger de midlertidige bestyrelser.

4) Bestyrelserne for de institutioner - dvs. de nuværende CVU€™er og enkeltstående videregående uddannelsesinstitutioner €" der ikke senest den 1. juli 2007 har besluttet sig for at lade deres institution indgå i en professionshøjskole, har mulighed herfor frem til senest den 1. november 2007. Konsekvensen af ikke at have truffet beslutningen senest den 1. juli 2007 er dog, at de ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser og dermed har indflydelse på dannelsen og udviklingen af professionshøjskolen i startfasen.

5) Den midlertidig bestyrelse udarbejder en sammenlægningsplan og en vedtægt for professionshøjskolen. Planen og vedtægten skal senest den 1. november 2007 være sendt til ministerens godkendelse.

VI. Hørte myndigheder m.v.

Et lovudkast er sendt til høring den 5. marts 2007 hos berørte myndigheder, organisationer m.fl:

CVU Rektorkollegiet, Erhvervsskolerne i Danmark, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler, Foreningen af studenterkursusrektorer, Forstanderforeningen for VUC, Frie sammenarbejdende MVU-institutioner, Gymnasieskolernes Rektorforening, Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse (HFI), Lærerseminariernes Rektorforsamling, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Rektorkollegiet, SOSU- lederforeningen, Sygeplejeskolernes Rektorforsamling, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, CVU- Bestyrelsesforening, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, VUC Bestyrelsesforening, Danske Studerendes Fællesråd, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Finansrådet, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets arbejdsgivere, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks jurist- og økonomforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, DanskMagisterforening, Dansk Metal, Dansk Teknisk Lærerforbund, Fagligt Fælles Forbund, FOA, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, Centralorganisationernes Fælles Udvalg, Det Kommunale Kartel, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Lærernes Centralorganisation, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Statsansattes kartel, Sunshedskartellet, Ehvervsakademirådet, Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling i Folkeskolen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for de gymnasiale uddannelser, Rådet for Erhvervsrettede Voksen- og Efteruddannelser, Rådet for mellemlange Videregående uddannelser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danske Regioner, KL, Danmarks Vejelederforening, Indenrigsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Socialministeriets Ligestillingsafdeling, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Personalestyrelsen, Finansministeriet, Justitsministeriet, Rigsrevisionen, SU-styrelsen, UNI-C, Journalisthøjskolen, Den Grafiske Højskole, Den Frie Lærerskole i Ollerup og Finanstilsynet.

VII. Økonomiske konsekvenser m.v.

Lovforslaget medfører øgede statslige udgifter i relation til en række af de foreslåede initiativer. Disse finansieres ved omlægning indenfor Undervisningsministeriets eksisterende bevilling. Desuden bemærkes, at professionshøjskolerne tilføres af midler fra globaliseringspuljen som led i forslaget om kvalitetsløft til uddannelserne og forslaget om, at institutionerne skal skabe mere systematisk viden, jf. "Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntningen af globaliseringspuljen".

Fusionstilskud

I forbindelse med etablering af professionshøjskolerne kan institutionerne få ekstraordinære fusionsomkostninger til bygningstilpasninger, revisor- og advokatudgifter, IT-systemtilpasninger samt udgifter til særlige personalemæssige tiltag. Undervisningsministeriet kan i den forbindelse inden for ministeriets rammer yde tilskud hertil på op til 40 mio. kr. Midlerne kan tildeles på baggrund af ansøgninger og gå til delvis dækning af institutionernes udgifter til de førnævnte formål.

Midler fra globaliseringspuljen

Det bemærkes derudover, at professionshøjskolerne, jf. "Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntningen af globaliseringspuljen". Der er i aftalen afsat 55 mio. kr. i 2008 og 70 mio. kr. i 2009 til, at institutionerne skal skabe systematisk viden. Endvidere er der afsat 60 mio. kr. årligt i 2007 og 2008 samt 80 mio. kr. i 2009 til kvalitetsløft på uddannelserne. Heraf er de 9 mio. kr. i 2007 afsat til etableringstilskud ved oprettelse af nye professionsbacheloruddannelser, og disse midler indgår i økonomibemærkningerne til Forslag til Lov om erhvervsrettede videregående uddannelser.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Af tabel 1 nedenfor fremgår de forventede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for staten. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Tabel 1. Oversigt over de økonomiske konsekvenser

Merudgifter som følge af fusioner udgør op til 40 mio. kr., som finansieres indenfor Undervisningsministeriets eksisterende ramme. Øvrige økonomiske konsekvenser er begrundet i kvalitetsløft og skabelse af ny systematisk viden, jf. ovenfor " Midler fra globaliseringspuljen".

* Der er i aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen afsat 60 mio. kr. i 2007. Heraf er de 9 mio. kr. i 2007 afsat til etableringstilskud ved oprettelse af nye professionsbacheloruddannelser og disse midler indgår i økonomibemærkningerne til Forslag til Lov om erhvervsrettede videregående uddannelser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Forslaget medfører ændret statslig administration af bevillinger til institutioner for videregående uddannelser, men forventes ikke at medføre mer-eller mindreudgifter hertil.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Sammenfattende skema

VIII. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

IX. Lovforslagets forhold til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser.

X. Lovforslagets forhold til ligestillingslovgivningen

Forslaget indeholder ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Professionshøjskolerne er efter bestemmelserne en del af den offentlige forvaltning og er, ud over at være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, blandt andet omfattet af lov om Folketingets Ombudsmand, statsbyggeloven og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige forvaltningsmyndigheder. Det indebærer f.eks., at bestyrelserne er omfattet af kravet om ligestilling. Endvidere gælder de særlige bestemmelser for den offentlige forvaltning i lov om behandling af personoplysninger.

Se nærmere om overgangsreglerne i bemærkningerne til kapitel 11, herunder om de midlertidige bestyrelser i §§ 52 €" 56.

Loven omfatter også en særlig bestemmelse om Den frie Lærerskole i Ollerup. Se nærmere § 35.

Til § 2

Det foreslås, at en professionshøjskoles navn skal fastsættes i vedtægten, og at navnet - udover at skulle indeholde betegnelsen "professionshøjskole" €" kan indeholde den engelske betegnelse "University College". Denne engelske betegnelse anvendes efter den gældende selvejelov for institutioner, der er godkendt som sådan på baggrund af en institutionsakkreditering. Da hovedparterne af de nuværende institutioner efter selvejeloven er godkendt som "University College" og da alle professionshøjskoler må forventes at leve op til de krav, der gælder for et "University College", vil anvendelsen af titlen ikke længere være afhængig af en institutionsakkreditering. Alle professionshøjskole vil således fremover kunne anvende den engelske titel "University College".

Til §§ 3 og 4

Professionshøjskolernes kerneopgave er at udbyde professionsbacheloruddannelser samt efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil. En professionshøjskole udbyder professionsbacheloruddannelser inden for flere fagområder med faglig bredde og kvalitet i udbuddet.

Undervisningen skal være baseret på den nyeste viden i tæt samspil med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen uddanner til. Med begrebet udviklingsbasering menes en styrkelse af CVU€™ernes hidtidige arbejde med forskningstilknytning. En professionshøjskole skal have en formuleret strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil og har en forpligtelse til at medvirke til at sikre den generelle uddannelsesdækning i regionen ved at udvikle eksisterende og nye uddannelser. Dette sker blandt andet gennem en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov.

Den fremtidige udbudspolitik på området vil grundlæggende blive bevaret således, at professionshøjskolernes kerneudbud vil være professionsuddannelser. Udbuddet skal ske på grundlag af en akkreditering men også på baggrund af regionalpolitiske hensyn. Etableringen af professionshøjskolerne indebærer, at der etableres institutioner, der i deres geografiske udstrækning dækker hele eller dele af en region. Det indebærer, at det bliver den enkelte professionshøjskole, der tager stilling til, hvordan et samlet udbud i en region sikres bedst muligt i forhold til de uddannelsessøgendes og det regionale erhvervslivs behov og f.eks. også under hensyn til uddannelsesmiljøernes betydning for lokalsamfundet. Undervisningsministeriets godkendelse til udbud gives til professionshøjskolen.

Der vil samtidig ved udbudsgodkendelserne blive taget højde for, at en uddannelse kan være så speciel at den skal kunne udbydes landsdækkende eller f.eks. at en professionshøjskole ikke kan dække en region af alene.

Til § 5

En professionshøjskole har udviklingsarbejde som en selvstændig opgave. Lærerne skal deltage systematisk i forsøgs- og udviklingsarbejde i samarbejder med offentlige og private virksomheder og samarbejde med forskningsinstitutioner, herunder universiteterne. Professionshøjskolerne skal samtidig sikre, at resultater af udviklingsarbejdet systematisk inddrages i uddannelserne, således at de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis styrkes. Udviklingsarbejde kan også udføres ved, at professionshøjskolerne løser opgaver for eksterne rekvirenter i samarbejde med regionale virksomheder og offentlige institutioner samt forskningsinstitutioner. Det kan være opgaver, som kræver et fagligt niveau eller en faglighed, som rekvirenten ikke selv råder over. Professionshøjskolen inddrager universiteterne i samarbejdet. Rekvirerede udviklingsopgaver er med til at bevare og styrke professionshøjskolernes professionsorientering og udadvendthed og til at skabe udviklingsmuligheder for professionshøjskolernes medarbejdere.

Professionshøjskoler skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder, hvor de udbyder uddannelse, og hvor de på et eller enkelte felter har opbygget spidskompetencer på landsdækkende niveau.

Formålet er på den ene side at sikre kvaliteten af uddannelserne og den faglige udvikling, og på den anden side at institutionerne bidrager til vækst og velfærd ved at forbedre offentlige og private virksomheders muligheder for omstilling, kvalitetsudvikling og innovation. En professionshøjskoles viden skal omsættes og anvendes i praksis. En professionshøjskole skal gennem sine uddannelser og øvrige aktiviteter bidrage til kvalitetsudvikling og innovation af processer, organisationer og ydelser.

En professionshøjskole varetager videncenterfunktioner ved at afdække og imødekomme det omgivende samfunds behov for viden og kompetencer gennem anvendelse af egne og øvrige viden- og uddannelsesinstitutioners og virksomheders viden- og uddannelsesressourcer. For at sikre dette skal en professionshøjskole løbende udvikle og kvalitetssikre metoder til afdækning af behov for viden og kompetencer. En professionshøjskole skal bidrage til at sikre, at der er dokumenteret og kvalificeret viden til rådighed for brugerne. Professionshøjskolen skal gennem dens aktiviteter sikre tilgængeligheden af systematiseret viden for de studerende og det omgivende samfund f.eks. ved at skabe en fælles indgang til viden og uddannelsestilbud. En professionshøjskole skal således aktivt udveksle og anvende viden og forskning i praksis i samarbejde med forskningsmiljøer og det arbejdsmarked, som professionshøjskolen retter sig mod.

Professionshøjskolens videncenterfunktion skal organisatorisk og fagligt udgøre en integreret del af institutionen.

Videncenterfunktionen skal trække på og give viden tilbage til institutionen, så den bidrager til kvalificering af uddannelsesindsatsen og videngrundlaget. Dette sker blandt andet ved at inddrage et bredt udsnit af studerende og medarbejderne i videncenteraktiviteterne.

En professionshøjskole skal indgå i et systematisk samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner i forhold til institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter. Formålet er, at nye forskningsresultater hurtigere og bedre bringes i anvendelse på arbejdsmarkedet, og at der sikres nem, hurtig og løbende adgang til den nyeste forskningsbaserede viden inden for fagområdet. En professionshøjskole skal inddrage og anvende viden om og resultater af både dansk og international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevant for og egnet til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden inden for professionshøjskolens fagområder.

Endvidere skal professionshøjskoler samarbejde med forskningsinstitutioner om efter- og videreuddannelse af professionshøjskolens medarbejdere.

En professionshøjskoles systematiske samarbejde med det arbejdsmarked, som professionshøjskolerne retter sig mod, kan ske ved inddragelse af studerende i forbindelse med praktikophold, virksomhedsprojekter og afgangsprojekter og ved inddragelse af aftagere i den løbende kvalitetsudvikling. Det kan også ske gennem en ansættelsespolitik og praksis, som sikrer, at lærerkorpset samlet set har baggrund i eller tilknytning til professionerne.

Til § 6

Meritgivning og realkompetencevurdering i form af vurdering af en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer er en væsentlig del af professionshøjskolens opgaver med at sikre, at uddannelsestilbuddet bliver relevant for den enkelte og en væsentlig opgave for skolen at varetage i forhold til det lokale arbejdsmarked for at understøtte muligheden for en livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet.

Med bestemmelsen bliver det slået fast, at professionshøjskolerne vil have det kvalitative grundlag for en forbedring på området i et enstrenget og mere effektivt system med bredere indsigt i uddannelsernes sammenhæng og relevans.

Regler om adgang til en professionsbacheloruddannelse er fastsat i medfør af uddannelseslovgivningen. En professionshøjskole kan optage en ansøger på en professionsbacheloruddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, hvis ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, dvs. på baggrund af en realkompetencevurdering. Udtrykket realkompetencevurdering er fx anvendt i bemærkningerne til den seneste lovgivning om læreruddannelsen, vedtaget som lov nr. 579 af 9. juni 2006, både i forbindelse med adgang til uddannelsen og i forbindelse med muligheden for at fastsætte adgangskrav for de studerendes optagelse på linjefag og aldersspecialiseringer.

Regler om merit (godskrivning) for allerede gennemførte dele af en uddannelse er tilsvarende fastsat i uddannelseslovgivningen. Merit for dele af en professionsbacheloruddannelse gives på grundlag af formel dokumentation for gennemført undervisning i form af prøvebeviser, uddannelsesbeviser mv. Med L 94, forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.), som undervisningsministeren har fremsat den 30. november 2006, er der foreslået indført hjemmel til at gennemføre individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) på baggrund af en vurdering af en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Vedtagelse af lovforslaget vil indebære, at adgang til efter- og videreuddannelse på en professionshøjskole, fx i form af en diplomuddannelse, og merit (godskrivning) for gennemførte dele af uddannelsen kan ske på grundlag af en realkompetencevurdering.

Til § 7

En professionshøjskole skal have et kvalitetssikringssystem med veldefinerede målsætninger for kvaliteten i og resultater af institutionens aktiviteter. Det forudsætter, at professionshøjskolen har en formuleret strategi for kvalitetssikring og -udvikling, og at denne strategi er udmøntet i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter.

Kvalitetssikringssystemet skal dokumentere, at institutionen lever op til disse mål, og der skal være løbende og systematisk inddragelse af interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet. Kvalitetssikringen af de videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner sker gennem et samspil af forskellige styringsformer og kvalitetssikringsaktiviteter, herunder regulering af uddannelserne, censorinstitutionen, evalueringer, fx i form af akkrediteringer, og tilsyn. Kvalitetssikringssystemet baseres på den nuværende flerstrengede kvalitetssikring, suppleret med især akkreditering på uddannelsesniveau og auditering på institutionsniveau.

Samspillet mellem de forskellige kvalitetssikringstyper vil skabe et godt grundlag for en kvalitetssikringsindsats, der formidler et helhedsbillede af kvaliteten på uddannelser og institutioner. Kvalitetssikringsmetodernes forskellighed giver tillige mulighed for at vælge mellem metoder, der har et særligt udviklingsformål, såsom evalueringer og auditeringer, og metoder, der har et særligt kontrolformål såsom tilsyn og akkrediteringer, der skal sikre opretholdelsen af et givet kvalitetsniveau.

Kvalitetssikringssystemet er det primære styringsredskab i forhold til kvaliteten af og resultater af en professionshøjskoles aktiviteter, men styringsredskaberne omfatter også fx udviklingskontrakter og ressourceregnskaber. Hvor formålet med udviklingskontrakter er at understøtte professionshøjskolernes strategiske arbejde ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte prioriterede indsatsområder, er formålet med ressourceregnskaber primært at styrke informationsgrundlaget, men det skal fx også danne grundlag for det centrale tilsyn med institutionernes kvalitet.

Professionshøjskolerne er forpligtet til at informere om kvalitetssikring og resultatvurdering mv. på en lettilgængelig måde. En række oplysninger om uddannelses- og institutionsforhold er professionshøjskolerne forpligtet til at gøre offentligt tilgængelige på internettet allerede efter lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Til § 8

Bestemmelsen giver hjemmel til, at professionshøjskoler kan varetage administrative opgaver for andre institutioner. Bestemmelsen findes også i anden lovgivning for institutioner, og den forudsættes anvendt ved, at man i et fællesskab finder frem til en fælles løsning af de administrative opgaver. Det er et krav, at der er indgået en aftale, hvoraf det bl.a. skal fremgå, hvilken skole der varetager opgaven, hvad der sker, hvis den ikke opfyldes og adgangen til igen at gå ud af eller opløse fællesskabet. Varetagelse af administrative opgaver skal fremgå af professionshøjskolens vedtægt.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. En beskrivelse af kravene til en samarbejdsaftale findes i bekendtgørelse nr. 50 af 27. januar 2006 om selvejende uddannelsesinstitutioners varetagelse af administrative opgaver for andre selvejende uddannelsesinstitutioner og om administrativt samarbejde mellem selvejende uddannelsesinstitutioner.

Til § 9

Der er tale om en uændret videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i selvejeloven. Bestemmelsen vedrører alene IDV- aktiviteter, som ikke er omfattet af de særlige regler for markedsføring efter lov om åben uddannelser m.v.

Til § 10

Bestemmelsen er en videreførelse af adgangen til at drive kollegievirksomhed for en række institutioner, der som led i kommunalreformen er overført til Undervisningsministeriets område. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at udvide adgangen til at drive kollegier ud over de allerede etablerede adgange.

Til §§ 11 og 12

Vedtægten vil være det grundlæggende styringsredskab for bestyrelsen og danne grundlag for organiseringen af professionshøjskolen.

Undervisningsministeren udarbejder en standardvedtægt. Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten vil være, at den skal indeholde en regulering af de forhold, som det efter loven er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, mens den enkelte professionshøjskole i øvrigt får frihed til at fastsætte sin organisering mv. i vedtægten. Standardvedtægten vil i hovedtræk indeholde følgende:

€" Krav om, at der fastsættes bestemmelser om navn, hjemsted og formål. Betegnelsen professionshøjskole skal indgå som en del af skolens navn. Professionshøjskolens navn skal fastsættes i vedtægten. Begrebet "University College" kan anvendes i vedtægten, jf. bemærkninger til § 2.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens sammensætning herunder præciserende angivelse af, hvilke bestyrelsesmedlemmer der kan udpeges ved selvsupplering. Formanden skal udpeges blandt de udefrakommende medlemmer.

Krav om, at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens opgaver, herunder udarbejdelse af vedtægt, indgåelse af udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet, fastlæggelse af professionshøjskolens organisation, vedtagelse af budget, godkendelse af studieordninger m.m.

Herudover vil standardvedtægten indeholde bestemmelser om følgende:

€" Bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af statslige tilskud.

€" Bestyrelsens funktionsperiode og adgang til genudpegning.

€" De studerendes råd.

€" Tegningsret.

€" Regnskab og revision.

€" Formueopgørelse ved institutionens ophør.

€" Krav til kvalificeret flertal f.eks. ved nedlæggelse.

Offentlig tilgængelighed. Der vil herom i standardvedtægten blive medtaget en bestemmelse om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordner og referater, skal gøres offentligt tilgængelige, men at sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt dog ikke må offentliggøres.

En enstrenget ledelsesstruktur indebærer, at der fremover kun vil være ét bestyrelsesniveau, og bestyrelsen bliver professionshøjskolens øverste myndighed. Der er ingen besluttende fora med selvstændig fastlagt kompetence ud over bestyrelsen.

En professionshøjskolebestyrelse har grundlæggende to opgaver:

€" At varetage den overordnede strategiske ledelse af hele professionshøjskolens virksomhed med ansvar for skolens samlede aktiviteter. Det indebærer:

a) sikring af uddannelsernes indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at institutionen er i stand til at leve op til sin forpligtelse til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet,

b) sikring af, at institutionens drift er effektiv inden for de givne økonomiske og administrative rammer.

€" At fastlægge, hvorledes organiseringen af professionshøjskolen skal tilrettelægges, således at professionshøjskolen bedst muligt ud fra dens egne forhold kan varetage alle dens aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte formål.

Bestyrelsens opgave er at varetage professionshøjskolens grundlæggende interesser d.v.s. uddannelser og udbud heraf, udvikling samt videncenterfunktion.

Bestyrelsen fastlægger organiseringen af professionshøjskolen. Dette skal ske under hensyn til den regionale dækning af de videregående uddannelser og skal samtidig bidrage til at sikre den regionale vækst og udvikling.

Bestyrelserne skal efter indstilling fra rektor fastsætte i vedtægten, hvorledes organiseringen af hele professionshøjskolen skal være. Bestyrelsen kan i den forbindelse oprette rådgivende udvalg, etablere centerdannelser og tilrettelægge andre administrative enheder. Professionshøjskolerne kan inddeles i fakulteter eller tilsvarende faglige enheder.

Bestyrelsen kan desuden udarbejde en forretningsorden og instrukser med bl.a. følgende indhold:

€" Retningslinier for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den anden side professionshøjskolens rektor og de øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for delegering.

€" Procedurer for stillingtagen til professionshøjskolens tværgående administration, herunder regnskabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering.

€" Procedure for fremskaffelse af oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver.

€" Procedure for opfølgning på planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

€" Procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v.

€" Procedure for gennemgang af perioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser herfra.

€" Procedure for fremskaffelse af det nødvendige grundlag for revision og stillingtagen til, om der er behov for intern revision.

Overvågningen af, at institutionerne realiserer målene i udviklingskontrakterne og anvender tilskudsmidler i overensstemmelse hermed, vil bl.a. kunne ske på grundlag af ressourceregnskaber, der indføres i overensstemmelse med anbefaling i analysen af uddannelsesområdets styringssystem. Formålet med ressourceregnskaberne er for det første at styrke informationsgrundlaget for styringen af uddannelsernes kvalitet gennem øget åbenhed og gennemsigtighed om institutionernes interne ressourceanvendelse og prioriteringer af relevans for uddannel­sernes og undervisningens kvalitet og resultater, og for det andet at give bedre mulighed for sammen­ligninger af resultater på tværs af institutionerne samt skabe øget gennemsigtighed på sektorniveau.

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge sammensætningen af udbuddet af godkendte uddannelser og indtægtsdækket virksomhed. Fastlæggelsen af udbuddet skal ske under hensyn til professionshøjskolens baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil, idet der skal lægges vægt på, at der sikres en både fagligt og økonomisk bæredygtig professionshøjskole.

Professionshøjskolen forventes at kunne tilbyde uddannelse og fortsat uddannelse, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i regionen og i lokalområderne, samt uddannelser, der knytter sig til den særlige karakter af regionens erhvervsvirksomheder. Der forudsættes et samarbejde med regionale og lokale virksomheder samt regionale vækstfora og andre relevante regionale fora.

Til § 13

Professionshøjskolerne har en væsentlig opgave med at sikre et åbent, varieret og udviklingsorienteret uddannelsesudbud, der kan tiltrække og fastholde de studerende, jf. lovforslagets § 4. Formålet med § 13, stk. 2 er yderligere af hensyn til de studerende at styrke mulighederne for at videreføre og udvikle en særlig identitet og kultur, der knytter sig til eksisterende eller kommende grunduddannelser ved at oprette studieråd. Bestyrelsen kan herunder efter behov nedsætte flere studieråd for samme grunduddannelse for at bevare og udvikle en uddannelses særlige identitet og kultur samt attraktivitet for de studerende. Etablering af studieråd vil give de studerende en større indflydelse på deres uddannelse. Studierådets arbejde skal fastlægges sådan, at bestræbelser for at bevare og udvikle en særlig identitet og kultur i uddannelserne ikke sker på bekostning af bestyrelsernes muligheder for at lede og organisere professionshøjskolerne. Et studieråds opgave vil bestå i at rådgive uddannelsesudvalget, rektor og bestyrelsen om, hvordan en uddannelse bedst muligt kan tilrettelægges, gennemføres og udvikles. Studierådet udarbejder forslag til studieordning og ændringer heri.

Der vil efter den enkelte professionshøjskoles vurdering af behov herfor kunne etableres en funktion som studieleder for et eller flere uddannelsesområder. Studielederen kan bl.a. have til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver.

Hvis bestyrelsen har nedsat studieråd for grunduddannelserne, vil det være naturligt at sikre studierådene repræsentation i uddannelsesudvalgene. Udpegning af studerende som medlemmer af uddannelsesudvalgene kan i givet fald foretages af og blandt de studerende, der er medlemmer af studierådene.

Nedsættelse af studieråd vil ikke være en hindring for, at professionshøjskolerne kan organisere sig i campusmodeller, herunder i samarbejde med andre professionshøjskoler for at styrke uddannelsesmiljøerne og fremme uddannelsesmæssige formål.

Til § 14

Det foreslås, at bestyrelsen kan have fra 10 - 15 medlemmer. Det er begrundet med, at professionshøjskolerne er forholdsvis store og komplekse institutioner. Bestyrelsen for professionshøjskolen skal afspejle professionshøjskolens samlede profil og opgaver. Den enkelte bestyrelse sammensættes derfor ud fra personlige kompetencer af relevans for institutionernes profil. Bestyrelsen er omfattet af kravet om ligestilling efter lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Der skal i bestyrelsen være personer med erfaring og indsigt i erhvervsrettede videregående uddannelser rettet mod private og offentlige erhverv og professioner og med erfaring og indsigt i det private og offentlige arbejdsmarkeds behov for uddannelserne, herunder i det regionale område. Der skal endvidere være personer med indgående erfaring i strategisk ledelse, organisation og økonomi.

Der skal endvidere lægges stor vægt på, at der i bestyrelsen er personer, som har kendskab til lokalområdet, navnlig kendskab til behovet for uddannelsen i det pågældende område. Det foreslås, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor professionshøjskolen hører hjemme, i forening udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal således være enige om, hvem der skal udpeges til bestyrelsen. Ligesom de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal de i udøvelsen af deres bestyrelseshverv alene varetage professionshøjskolens interesser, og de er derfor i den forbindelse ikke underlagt en instruktionsbeføjelse fra regionsrådet eller nogle af de kommunalbestyrelser, der har deltaget i udpegningen af dem. De skal alene varetage institutionens interesser. Da bestyrelsen i sit virke skal optræde som et kollegium, vil det være uforeneligt hermed, hvis de udpegede personer er underlagt bundne mandater fra deres egne institutioner.

Det bør desuden ved sammensætningen €" i hvert fald lige efter professionshøjskolens etablering - sikres, at der er medlemmer, som kender til de sammenlagte uddannelsesinstitutioners særlige kulturer og identitet, og som med udgangspunkt i en forståelse af disse forholds betydning kan bidrage til bestyrelsesarbejdet.

Derudover kan det være relevant, at der er mulighed for, at der i bestyrelsen kan sidde personer med en ikke på forhånd defineret profil, kompetence eller tilhørsforhold, men hvis kompetencer og erfaringer fx personer med en international indsigt, vurderes at være hensigtsmæssige for professionshøjskolens virke. Bestyrelsesmedlemmerne skal således kunne bidrage til at fremme professionshøjskolens strategiske virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for de professionsrettede uddannelser.

Lovforslaget fastsætter ikke regler om, hvordan bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges. Det er med lovforslaget hensigten at give professionshøjskolerne og bestyrelserne frihed til inden for de i standardvedtægten fastsatte rammer selv at fastlægge den fremtidige procedure for udpegning af udefrakommende medlemmer, under forudsætning af at de lever op til de fastsatte krav. Ved udpegning af udefra kommende medlemmer, herunder ved selvsupplering, vil der under alle omstændigheder skulle ske en inddragelse af en bred kreds omfattende de relevante eksterne interessenter i forhold til den enkelte professionshøjskole.

Det er den midlertidige bestyrelse, som udarbejder vedtægten for den nye professionshøjskole. Den første bestyrelse udpeges efter bestemmelserne herom i vedtægten, når vedtægten er godkendt af undervisningsministeren. Vedtægten, som bl.a. omfatter en uddybning af bestyrelsessammensætningen m.m., udarbejdes på grundlag af en såkaldt standardiseret normalvedtægt, som Undervisningsministeriet vil fastsætte.

Det foreslås, at såvel de to repræsentanter for studerende som de to repræsentanter for medarbejderne har stemmeret.

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at lade bestyrelsens funktionsperiode være 4 år og lade perioden følge valgene til kommunalbestyrelserne. Selvsupplering kan i et vist omfang finde sted, såfremt det fremgår af vedtægten. Ved selvsupplering er det den bestyrelse, som vedkommende skal være medlem af, som foretager udpegningen og ikke den afgående bestyrelse. Det er ikke hensigten, at et flertal af bestyrelsens udefra kommende medlemmer skal kunne udpeges ved selvsupplering. Medlemmer, der er fundet ved selvsupplering, bør kun sidde i højst 2 funktionsperioder, dvs. maksimalt 8 år. Regler herom fastsættes i standardvedtægten. Det er ikke hensigten, at en afgående bestyrelse skal have adgang til at udpege medlemmer af den efterfølgende bestyrelse.

Bestemmelsen om, hvilke personer der ikke kan indgå i en bestyrelse, er en videreførelse af hidtil gældende ret.

Vederlag til bestyrelsen gives efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Der henvises også til bemærkningerne til § 11 om standardvedtægten, herunder om vedtægtsmæssige krav til organisering af professionshøjskolen og skolens øverste ledelse.

Til § 15

Såfremt professionshøjskolens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er blevet af en sådan karakter, at professionshøjskolen trues af lukning, vil undervisningsministeren efter stk. 3 uden varsel kunne gribe ind som hidtil og afsætte bestyrelsen.

Undervisningsministeren vil dog også kunne vælge at sætte professionshøjskolen under direkte administration af ministeriet, således at ministeriet påtager sig ansvar for professionshøjskolens fortsatte videreførelse, indtil en ny bestyrelse er udpeget. Undervisningsministeren kan endvidere benytte sig af valgmulighederne i stk. 2, nr. 1 og 2 om ministeriets midlertidige opgavevaretagelse og bestyrelsens frivillige tilbagetræden. Valg af ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave i forhold til den opståede situation.

For bestyrelsesmedlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

Anvendelsen af bestemmelsens bemyndigelser udelukker ikke ministeren fra på ethvert tidspunkt i forløbet at anvende lovens øvrige muligheder, jf. bl.a. bestemmelsen i § 33 om at tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde.

Til § 16

Der er tale om at videreføre den gældende bestemmelse om vedligehold af bygninger og anbringelse af likvide midler.

Til § 17

Professionshøjskolerne vil have et væsentligt større volumen end institutionerne efter selvejeloven og vil kunne sikre bl.a. bedre sammenhænge mellem uddannelsestilbudene på det videregående niveau og sikre bedre mulighed for, at de studerende i praksis kan drage nytte af allerede opnåede kvalifikationer. Det vil som følge heraf være påkrævet, at professionshøjskolerne får opbygget en hensigtsmæssig og smidig administration med klar ansvarsfordeling til varetagelse af den daglige administration og som bindeled mellem rektor og de faglige områder. De faglige områder vil kunne have en profil som universiteternes fakulteter, mens den samtidige tilknytning til såvel det private som det offentlige erhvervsliv sikrer en vekselvirkning mellem skolen og erhvervslivet og inddragelse af nyttig lokal/regional viden i udviklings- og planlægningsarbejdet.

Inden for de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer kan rektor efter de almindelige forvaltningsretlige regler delegere opgaver til andre ansatte i professionshøjskolen.

Rektor vil kunne bemyndige en af de ansatte, typisk en områdechef, en dekan eller tilsvarende, til at træde i rektors sted under bestyrelsesmøderne.

Til § 18

Der nedsættes et uddannelsesudvalg for hver professionsbacheloruddannelse, som professionshøjskolen er godkendt til at udbyde, for at sikre et fokus på den enkelte uddannelses særlige faglige profil, identitet og kultur. Nært beslægtede uddannelser kan samles under et udvalg, hvis professionshøjskolens bestyrelse finder det hensigtsmæssigt. Formålet er, udover at opnå sammenhæng og gennemslagskraft i de små uddannelsesområder, at give mulighed for, at nyudviklede uddannelser kan blive en del af et samarbejde i et miljø med nært beslægtede uddannelser, som understøtter hinanden i en gensidig udviklingsproces. Det er et krav, at uddannelserne har nær sammenhæng. Læreruddannelsen og pædagoguddannelsen vil derfor ikke kunne rummes under samme uddannelsesudvalg.

Et uddannelsesudvalg rådgiver om studiernes indhold, udvikling og udbudsdækning. Udvalget sammensættes af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter fra uddannelsens arbejdsmarked, en eller flere personer med faglig indsigt, en eller flere repræsentanter for de adgangsgivende uddannelser, en eller flere repræsentanter for den for uddannelsen relevante forskningssektor, en eller flere repræsentanter for uddannelsens praktikområde samt en eller flere personer med en bredere indgangsvinkel til uddannelsen .

Til § 19

Der er tale om en videreførelse af de studerendes ret til at danne et råd, som afspejler de studerendes synspunkter, og rådgiver bestyrelse, rektor og områdechefer. Professionshøjskolen skal stille lokaler til rådighed for de studerendes råd og udlevere nødvendige materialer til brug for rådets arbejde.

Til § 20

Professionshøjskolen kan efter forslaget nedsætte et repræsentantskab, der høres i væsentlige spørgsmål vedrørende højskolens virksomhed. Baggrunden herfor er, at der kan være behov for herigennem at sikre kontakt til lokale brugere og interessegrupper.

Et repræsentantskabs sammensætning og opgaver skal i givet fald reguleres i vedtægten og bør have udgangspunkt i professionshøjskolens faglige hovedområder. Repræsentantskabet rådgiver bestyrelsen, og professionshøjskolens vedtægt skal fastsætte de interesser/organisationer, man ønsker repræsenteret i repræsentantskabet.

Bestyrelsen kan ikke overlade beslutninger til repræsentantskabet. Det er ikke hensigten med repræsentantskabet at skabe parallel indflydelse og kompetence til lokale og regionale interessenter, som vil kunne udtynde det enstrengede ledelsesprincip. Lokale og regionale interesser og grupper, som har interesse i uddannelsesområdets udvikling skal dog have mulighed for at rådgive bestyrelsen og herved at sikre en god kontakt og dialog mellem skolen og de lokale kræfter. Efter forslagets § 1 er professionshøjskolerne selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, og man vil derfor ikke kunne etablere repræsentantskabet som et tilsyn. Tilsynet hviler på undervisningsministeren, jf. § 42, men det er hensigten, at et eventuelt repræsentantskab skal kunne få fuld indsigt i professionshøjskolens forhold.

Man vil således ikke kunne forelægge et budget eller et forslag til en uddannelsesordning til repræsentantskabets beslutning, mens det vil være oplagt for et repræsentantskab at drøfte konkrete uddannelsesordninger, fremtidig udvikling på et område i forhold til professionshøjskolens geografiske dækningsområde og tilgangen til uddannelserne eller spørgsmål om skolens ledelse.

Når bestyrelsen har valgt at fastsætte i vedtægten, at der nedsættes et repræsentantskab, skal det tillige fastsættes, at repræsentantskabet indkaldes mindst én gang årligt, og at det kan inddrages efter behov.

Til § 21

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret efter selvejeloven. Undervisningsministeren vil fortsat have hjemmel til at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer herunder medlemmerne af de midlertidige bestyrelser.

Hjemlen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger og vedrører som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet professionshøjskolen. Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Sø gsmålsadgangen vil kun finde anvendelse i grovere tilfælde. Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmernes ansvars- og hæftelsesforhold. For bestyrelsesmedlemmerne gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter i øvrigt ikke personligt for professionshøjskolens økonomiske forpligtelser. Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt tab på grund af udvist adfærd fra personer med tilknytning til professionshøjskolen. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den eller de ansvarlige.

Der henvises også til bemærkningerne til § 15.

Til §§ 22 og 23

Disse bestemmelser har til formål at præcisere og sikre den enkelte professionshøjskoles uafhængige status og ret til at disponere frit ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, forudsat det sker inden for professionshøjskolens formål.

At professionshøjskolerne er uafhængige betyder, at de alene skal indrette deres virksomhed med henblik på at varetage professionshøjskolens interesser til gavn for de studerende og eleverne, og at de ikke kan indgå i nogen form for styret fællesskab, ud over den adgang de har til lave fælles administration mellem flere forskellige typer institutioner på forskellige niveauer efter § 7. Professionshøjskolerne må ikke være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser og kan f.eks. ikke oprette kollegier eller indgå i samarbejde med kommuner eller private herom, jf. dog § 9.

Til § 24

Til stk. 1 - 2

For at understøtte professionshøjskolernes opgaveløsning, herunder specielt sikringen af den regionale uddannelsesspredning og €"forsyning, finansieres professionshøjskolernes virksomhed dels af et institutionstilskud til basisomkostninger til drift og øvrige opgaver dels af taxametertilskud. Taxametertilskud er sammensat af undervisningstaxametre, fællesudgifts- og bygningstaxametre samt færdiggørelsestaxametre. Tilskuddene og satserne fastsættes på de årlige finanslove.

Herudover finansieres virksomheden af tilskud til særlige formål fx forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt til politisk prioriterede indsatsområder, herunder midler fra globaliseringspuljen.

Udmøntning af midler fra globaliseringspuljen fastsættes på de årlige finanslove efter drøftelse med aftalepartierne (V, KF, DF, RV og S) bag aftalen om udmøntning af globaliseringspuljen.

Finansieringen af institutionstilskuddene sker ved en række omdisponeringer af tilskud der ydes i dag (blandt andet grundtilskud og kvalitets- og udviklingstilskud).

Det foreslås, at undervisningsministeren yder et særligt tilskud til professionshøjskolerne ligesom det gældende tilskud til CVU€™er til dækning af udgifter til varetagelsen af funktionen som center for undervisningsmidler. Tilskuddet bliver fastsat på de årlige finanslove. Der er ikke tale om et særtilskud, men det skal af regnskabet fremgå, hvad der er brugt til formålet. Der vil om fornødent blive etableret en overgangsordning i forbindelse med tilskudsomlægningen.

Til stk. 3.

Tilskud til direkte undervisningsudgifter er hjemlet i lovgivningen om de pågældende uddannelser.

I de tilfælde, hvor der er tale om voksen- og efteruddannelse udbudt som åben uddannelse udbetales der tilskud, når professionshøjskolen har modtaget deltagerbetalingen. Hvis en deltager ikke møder op til undervisningen, kan professionshøjskolen i princippet modtage tilskud til en deltager, som der ikke er gennemført undervisning for. Der er tale om anvendelse af reglerne for åben uddannelse, og skolen kan selv fastlægge en eventuel tilbagebetalingspolitik.

Til § 25

Der er tale om en videreførelse af praksis hjemlet ved selvejeloven.

Til § 26

Der er tale om en videreførelse af praksis hjemlet ved selvejeloven.

Til § 27

Der er tale om en videreførelse af bestemmelser om momskompensation fra selvejeloven.

Til § 28

Bestemmelsen giver undervisningsministeren adgang til at give lån eller tilskud også til professionshøjskolerne, hvis skolerne er kommet i en særlig vanskelig situation. Undervisningsministerens kan ligesom det i dag sker i praksis også give tilskud til sammenlægninger. Det bemærkes, at tilskud til sammenlægninger med henblik på etablering af højskolesektoren i løbet af 2007 følger af § 53 og er tilskud til bestemte opgaver, der varetages af den midlertidige bestyrelse, indtil vedtægten for professionshøjskolen er på plads.

Til § 29

Bestemmelsen sikrer, at regionsrådet inddrages ved nedlæggelse af bestemte uddannelsessteder og dermed i den regionale planlægning, ligesom det er tilfældet med kapacitetsstyring af de gymnasiale uddannelser.

Bestemmelse giver endvidere ministeren en adgang til at pålægge en professionshøjskole at undlade lukningen af et uddannelsessted, hvis ministeren vurderer, at der stadig er et behov for det pågældende uddannelsessted. Det forventes især relevant at anvende bestemmelsen i forhold til uddannelsessteder beliggende i landdistrikter eller udkantsområder.

Til § 30

Bestemmelsen er en videreførelse af regler fra selvejeloven om opgørelse af antal studerende. Der kan være tale om opgørelse i studenterårsværk, årselever eller dimittender. Tilgangen til uddannelserne fastlægges som altovervejende hovedregel af skolen selv.

Til § 31

Professionshøjskolerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og vil være omfattet af Finansministeriets budgetvejledning.

Det er en betingelse for at opnå tilskud, at Finansministeriets regler om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver, følges.

Til stk. 2

Der er tale om en videreførelse af retten til at betinge tilskud af, at der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til § 32

Det er en klar forudsætning for selvejende professionshøjskoler, at skolerne ligesom CVU€™erne og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser ikke laver aftaler om husleje og ejendomshandel på ringere vilkår end sædvanlige markedsvilkår.

Til § 33

Bestemmelsen er en videreførelse fra selvejeloven.

Til § 34

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret fra selvejeloven. Det er yderst sjældent, at denne bestemmelse har fundet anvendelse i sin fulde konsekvens, mens påbud og tilbagebetalingskrav især i forbindelse med gennemførelse af efter- og videreuddannelse i strid med reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. forekommer.

Med bestemmelsen videreføres den hidtidige adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt. Reglerne blev senest ved vedtagelsen af lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner gjort identiske i lovgivningen for de selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Denne lovgivnings præcisering og udvidede beskrivelse af, hvornår indgreb over for tilskud kan tages i anvendelse, er indeholdt i forslaget.

Undervisningsministeren kan vælge som led i sit tilsyn at lave en indsatsaftale med skolen til forbedring af konkrete problemer og genopretning på professionshøjskolen. Men først og fremmest satses der på at undgå sådanne situationer. Bestyrelsen skal derfor indgå en udviklingskontrakt med undervisningsministeren, jf. § 12, stk. 2, og de almindelige bemærkninger under afsnit IV i slutningen om stærke professionshøjskoler.

Der henvises desuden til bemærkninger til §§ 42-44 om tilsynet.

Til § 35

Bestemmelsen sikrer, at der fortsat kan ydes tilskud til Den frie Lærerskole i Ollerup. Den frie Lærerskole i Ollerup skal ikke indgå i eller være en professionshøjskole og skal heller ikke på sigt være en del af professionshøjskolesektoren.

Den frie skole vil med bestemmelsen have adgang til at fortsætte som hidtil på grundlag af den særlige regulering af skolens styrelse og uddannelsernes tilrettelæggelse, som er fastsat i vedtægten godkendt af undervisningsministeren.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at udvide området for tilskud, og bestemmelsen finder derfor kun anvendelse på Den frie Lærerhøjskole i Ollerup. Pligten til at kræve deltagerbetaling er tilsvarende uændret i forhold til den gældende bestemmelse i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvjejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Til § 36

Med bestemmelsen videreføres bestemmelserne i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. om ansvaret for forvaltning af kapitalapparatet og de regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. fra januar 1997. Der vil fortsat være tale om en intern institutionsrevision som følge af bestyrelsens selvstændige ansvar og beslutningskompetence og en ekstern revision ved rigsrevisor som en forudsætning for, at ministeriet kan varetage tilsynet med professionshøjskolerne på betryggende måde.

Kapitalregnskabet skal angive tilvækst, fradrag og anden ændring af skolens kapitalapparat (ejendomme, udstyr, inventar og indretning m.v.). Udgifterne til intern revision dækkes som hidtil af statstilskuddet. Ved lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner blev det slået fast, at bestyrelsesmedlemmerne skriver under på tro og love (dvs. under skærpet strafansvar, jf. straffelovens § 16), og at de skal opfylde habilitetskravene efter loven.

Se også bemærkningerne til § 21 om søgsmål.

Til § 37

Bestemmelsen præciserer en række tilfælde, hvor revisoren utvivlsomt vil være inhabil.

Til § 38

Til stk. 1 - 4

Bestemmelsen regulerer sammenlægninger og spaltninger mellem professionshøjskoler, mens ministerens oprettelse af professionshøjskoler ved etablering af professionshøjskolesektoren efter lovens ikrafttræden er reguleret ved overgangsbestemmelserne i kap. 11.

Hermed bevares en enklere procedure end ved sædvanlig virksomhedsoverdragelse med likvidation. Ved sammenlægning af professionshøjskoler er der tale om, at de tidligere institutioner nu lægger sig sammen og etablerer en ny, med bevarelse af rettigheder og forpligtelser og formue nu indenfor den ny institutions rammer. Der må således ikke ske indskrænkning i bestående rettigheder. Det indebærer, at den fortsættende institution vil have udbudsret til alle de uddannelser, de tidligere institutioner kunne udbyde. Ændringer kan dog ske ved senere akkreditering eller udbudsrunder, hvis der i forbindelse hermed kan konstateres væsentlige ændringer af betingelserne for udbud.

Til stk. 5

Aktieselskabslovens kapitel 15 fastsætter bestemmelser for gennemførelse af fusion eller spaltning af et selskab, herunder bestemmelser om udarbejdelse af plan for fusion, om generalforsamlingens funktion i forbindelse med fusion eller spaltning, krav til bestyrelserne i fusionerede/spaltede selskaber, selskabernes navne, hjemsted, rettigheder, tidsplan mv. og krav om uvildige, sagkyndige vurderingsmænds udtalelser og erklæringer om fusionsplanen mv.

Til § 39

I denne bestemmelse er det fastsat, at også andre institutioner såvel private som offentlige kan lægge sig sammen med og indgå i en professionshøjskole. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal bruges til at ændre ved det forhold, at institutionerne ikke kan lægge sig sammen, når der er tale om institutioner med kerneopgaver på et andet uddannelsesniveau. Det er derfor bestemt i loven, at den institution, der ønsker at fusionere med en professionshøjskole, skal have et udbud af uddannelser, som med rimelig grund kan sidestilles med professionshøjskolens udbud. Der vil være tale om en særdeles begrænset anvendelse af denne adgang til at optage andre institutioner i professionshøjskolerne.

Til § 40

Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i Undervisningsministeriets institutionslovgivning om ministerens adgang til at nedlægge en professionshøjskole i ganske særlige tilfælde. Undervisningsministeren indhenter en udtalelse fra regionsrådet under hensyn til regionsrådets interesse for udviklingen i regionen.

Til § 41

Til stk. 1

Det er en konsekvens af professionshøjskolernes status som selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, at professionshøjskolernes formue ved ophør med virkning fra forslagets ikrafttræden tilfalder staten. Det følger af dansk rets almindelige regler, at gaver skal anvendes i overensstemmelse med gavegivers ønsker, således at staten i tilfælde af institutionens ophør kun overtager gaver, hvor dette ikke er i strid med gaveløftet, eller hvis gavegiver ikke har fremsat et ønske til de formål, der er fastsat i vedtægten for professionshøjskolen.

Hvor der er tale om selvstændige fonde knyttet til den enkelte professionshøjskole, vil det være Civilretsstyrelsen, der skal godkende, hvilket formål en sådan fond fremover skal have.

Til stk. 2 og 3

Med bestemmelserne videreføres retstilstanden i selvejeloven. Hermed sikres, at institutionernes nettoformuer opgjort pr. 31. december 1990 anvendes til de formål, der var fastsat i vedtægten på dette tidspunkt. Tilsvarende gælder for de i stk. 2 nævnte gaver. En eventuel anvendelse af professionshøjskolens nettoformue til disse formål skal fremgå af professionshøjskolens vedtægt.

Til §§ 42 og 43

Bestemmelserne slår fast, at undervisningsministeren har tilsyn med professionshøjskolerne og pålægger undervisningsministeren at gribe ind som hidtil. Tilsynet skal sikre, at institutionerne løbende følger denne lov og anden lovgivning under undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes virksomhed, herunder uddannelseslovene og tilbyder deltagerne i uddannelse en forsvarlig undervisning.

Undervisningsministeren kan til brug for tilsynet stille krav om alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolen og kan som noget nyt pålægge bestyrelsen at indgå i en indsatsaftale til genopretning af professionshøjskolen. Ved at indgå en aftale om mål der skal nås, øges sandsynligheden for, at genopretningen får den tilsigtede virkning. Se også bemærkningerne til § 34 om indsatsaftalen.

Til § 44

Bestemmelsen giver hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af professionshøjskolerne herunder om kvalitetssikringssystemer. Der kan fastsættes regler om den eksterne kvalitetssikringssikring som for eksempel institutionsakkrediteringer, auditeringer og benchmarking. Derudover kan der fastsættes regler om, at institutionerne skal anvende et kvalitetssikringssystem, som kan understøtte den løbende kvalitetsudvikling og resultatvurdering.

Til § 45

Bestemmelserne giver hjemmel til, at undervisningsministeren som hidtil kan indhente alle oplysninger til brug for tilsynet eller andet, og at det kan ske elektronisk og afleveres i en bestemt form. Ministeriet vil fortsat ikke indhente flere data end nødvendigt og kontrollen med aktivitetsoplysninger vil fortsat være forankret hos professionshøjskolens revisor.

Til § 46

Bestemmelsen giver hjemmel til at kræve anvendelse af elektronisk kommunikation i alle funktioner og til at anvende digital signatur.

Til § 47

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af en tilsvarende bestemmelse, der er gennemført ved kommunalreformen.

Til § 48

Bestemmelsen fastsætter, at klager vedrørende retlige forhold kan indbringes for undervisningsministeren ligesom på andre selvejende uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om klage i øvrigt, herunder om klagefrist til ministeriet.

Til § 49

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2007.

Til stk. 2

Der er tale om konsekvensændring i anden lovgivning på undervisningsministeriets område, som træder i kraft den 1. januar 2008, samtidig med at professionshøjskoler begynder at fungere.

Til stk. 3

Det foreslås, at ikrafttrædelsestidspunktet for de ændringer af journalisthøjskoleloven, som omhandler journalisthøjskolens overgang til selveje, bliver fastsat af undervisningsministeren. Dette er begrundet i, at der i forbindelse med Journalisthøjskolens overgang til selveje vil være en række økonomiske forhold omkring tilskudsadministration, regnskab, revision og udskillelse af statsregnskaber, som skal være på plads, inden den praktiske del af overgangen til selveje kan fungere. Ændringernes ikrafttræden vil falde samtidig med ministerens godkendelse af overgangen til selveje, jf. bemærkningerne til § 68.

Tidspunktet for de øvrige ændringers ikrafttræden, herunder hjemlen til sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, vil falde samtidig med forslagets øvrige bestemmelser.

Til stk. 4

Overgangsreglerne i § 49 stk. 4 og §§ 50 €" 56 i kapitel 11 indeholder de nærmere bestemmelser om gennemførelse af de praktiske sammenlægninger. Sammenlægninger af institutioner for videregående uddannelse omfattet af lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. skal ske med hjemmel i disse bestemmelser. Overgangsreglerne rummer dels en beskrivelse af processen med henblik på etableringen af en professionshøjskolesektor pr. 1. januar 2008, dels en beskrivelse af de konkrete forløb med etablering af midlertidige bestyrelser til at varetage sammenlægningsopgaverne, bestyrelsernes nedsættelse og sammensætning, deres rolle og kompetence og de fusionerende institutioners bestyrelsers kompetencer.

Det forudsættes, at bestyrelserne i de fusionerende institutioner allerede ved forslagets fremsættelse har truffet eller træffer foranstaltninger med henblik på indledende drøftelser om sammenlægninger. Overgangsreglerne vil udover ovenfornævnte bestemmelser tillige indeholde bestemmelser om institutioner, som enten har besluttet sig for ikke at indgå eller først senere beslutter sig for at indgå i en professionshøjskole.

De CVU€™er og enkeltstående videregående uddannelsesinstitutioner, der inden for en frist ikke har besluttet sig for at indgå i en professionshøjskole, vil fortsat have mulighed herfor, hvis institutionerne senest ultimo 2007 træffer beslutning herom. Konsekvensen af ikke at have truffet beslutningen vil imidlertid være, at de ikke bliver repræsenteret i de midlertidige bestyrelser og dermed ikke får indflydelse på dannelsen og udviklingen af professionshøjskolen i startfasen.

Professionshøjskolerne vil være i funktion den 1. januar 2008, også i tilfælde hvor den endelige vedtægt og sammenlægningsplan endnu ikke er blevet færdiggjort, idet den midlertidige bestyrelse i så fald fortsætter efter den minimumsregulering som den midlertidige vedtægt og normalsammenlægningsplan udgør, indtil en ny bestyrelse er udpeget.

De institutioner, som vælger at stå uden for en professionshøjskole, vil miste udbuds- og institutionsgodkendelsen.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit VI.

Til § 50

Bestemmelsen omfatter alle institutioner, der i henhold til lov om centre for videregående uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelse m.v. har videregående uddannelse som kerneopgave.

Med henblik på at sikre, at professionshøjskolerne kan påbegynde deres virksomhed den 1. januar 2008, etableres professionshøjskolerne juridisk senest den 1. august 2007 og samtidig hermed nedsættes en midlertidig bestyrelse for hver professionshøjskole. Etableringen sker på baggrund af en normalsammenlægningsplan og en midlertidig vedtægt.

Processen for de institutioner, der deltager i sammenlægningen, vil se således ud:

€" Sammenlægningerne forberedes lokalt.

€" Institutionerne meddeler undervisningsministeren, om de vil indgå i sammenlægning til en professionshøjskole. Til brug for beslutningen om sammenlægning har Undervisningsministeriet forinden udarbejdet en midlertidig vedtægt og en normalsammenlægningsplan. Undervisningsministeren opretter professionshøjskolerne og udpeger de midlertidige bestyrelser.

€" Den midlertidige bestyrelse indsender en sammenlægningsplan og en vedtægt for professionshøjskolen til ministerens godkendelse.

€" Den midlertidige bestyrelse fungerer med den midlertidige vedtægt og normalsammenlægningsplanen som grundlag, indtil en ny vedtægt og sammenlægningsplan foreligger godkendt, og derefter fungerer den midlertidige bestyrelse, indtil en ny bestyrelse er udpeget i overensstemmelse med bestemmelserne herom i den godkendte vedtægt.

De institutioner, der ikke senest den 1. juli 2007 træffer beslutning og giver ministeren meddelelse om at indgå i sammenlægningen, kan efterfølgende indtil 1. november 2007 beslutte at indgå i sammenlægningen. Træffes beslutningen først sent på året, vil de have mistet en væsentlig mulighed for indflydelse i processen med at skabe grundlaget for professionshøjskolen.

For en institution, der vælger at stå udenfor, indebærer det, at den mister udbuds- og institutionsgodkendelser, og at udbudsrettigheder og aktiviteter overdrages til den professionshøjskole, som institutionen kunne have fusioneret med, eventuelt efter ministerens beslutning, hvor der er valgmulighed, jf. også bemærkningerne til § 51. Personalet og de studerende vil individuelt kunne vælge, om de ønsker at fortsætte på den pågældende professionshøjskole.

Baggrunden herfor er følgende:

1) På længere sigt ville de miljøer, der vælger at stå uden for professionshøjskolerne, have sværere ved at fastholde kvalitet og søgning, og de ville få sværere ved at leve op til de nye og mere krævende målsætninger. Professionshøjskolerne er stærkere institutioner med en klar profil, der skal udvikle nye og eksisterende uddannelser, og som vil have en større ressourcebasis.

2) Institutionens uddannelser ville ikke få del i de samme midler til styrket kvalitet, faglighed og udviklingsbaseret viden som professionshøjskolerne.

3) Professionshøjskolerne har pligt til at sikre uddannelsesforsyning i alle egne, dvs. også de steder, hvor de institutioner, der har valgt at stå uden for, ligger. Dette kan betyde, at de studerende vælger professionshøjskolens uddannelser ud fra kriterier om kvalitet og brede valg- og kombinationsmuligheder. Hertil kommer, at der er behov for at sikre, at de statslige tilskud til udvikling og udbud af uddannelser til professionsbachelor og til efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil anvendes til, at alle de nye professionshøjskoler kan opfylde deres forsyningsforpligtelse til gavn for borgere og virksomheder.

4) Professionshøjskolerne får et nyt lovgrundlag, der indebærer nye muligheder både i forhold til, hvordan institutionen organiseres og i forhold til styringen af institutionen gennem for eksempel udviklingskontrakter. De institutioner, der står uden for professionshøjskoler, vil ikke være omfattet af den nye lovgivning.

Nye uddannelser vil blive placeret på professionshøjskoler.

Institutioner uden for professionshøjskoler vil også være mere sårbare over for ændringer i de økonomiske vilkår for driften, f.eks. ændringer i aktivitet m.v., især fordi der ofte vil være tale om monofaglige institutioner, der kun udbyder én eller få uddannelser.

Til § 51

Oprettelsen og sammensætningen af professionshøjskoler vil ske under hensyn til, at professionshøjskolerne tilsammen skal dække hele landet med alle uddannelser på professionsbachelorniveau. Ethvert sted i landet skal således være dækket af mindst en professionshøjskole. Alle institutioner for mellemlange videregående uddannelser skal derfor med. Der er vurderet at være behov for at oprette syv professionshøjskoler, dog således at der i en overgangsperiode til 2012 er en ekstra professionshøjskole i det syd- og sønderjyske område.

Det indebærer, at undervisningsministeren opretter følgende professionshøjskoler:

1) En professionshøjskole i Region Nordjylland, hvori CVU Nordjylland og Sundheds CVU, Aalborg forventes at indgå.

2) En professionshøjskole i Region Midtjylland, hvori Jysk Center for Videregående Uddannelse, CVU Midt-Vest, Vitus Bering Danmark, CVU Vita og CVU Alpha forventes at indgå. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i Århus- CVU også kunne indgå.

3) En professionshøjskole i Region Syddanmark, hvori CVU Lillebælt og Den Sociale Højskole i Odense forventes at indgå.

4) To professionshøjskoler i Region Syddanmark. En, hvori CVU Vest forventes at indgå, og en anden, hvori CVU Sø nderjylland og Kolding Pædagogseminarium forventes at indgå. De to professionshøjskoler sammenlægges med virkning senest fra den 1. januar 2012.

5) En professionshøjskole i Region Sjælland, hvori CVU Syd og CVU Sjælland forventes at indgå.

6) To professionshøjskoler i Region Hovedstaden. I den ene professionshøjskole forventes CVU København og Nordsjælland og CVU Storkøbenhavn at indgå. I den anden forventes CVU Øresund at indgå.. Herudover vil Ingeniørhøjskolen i København €" CVU kunne indgå. De enkeltstående institutioner i hovedstadsområdet vil frit kunne vælge, hvilken af de to professionshøjskoler de vil indgå i.

Center for Tegnsprog og Kommunikation forventes at fusionere med CVU Storkøbenhavn med virkning fra 1. januar 2007.

Til stk. 5

I Region Syddanmark kan ministeren beslutte hvilken professionshøjskole i regionen enkeltstående mvu-institutioner skal indgå i. En sådan beslutning skal være truffet inden den 1. november 2007 .

Den i Region Hovedstaden foreslåede struktur for professionshøjskoler indebærer således, at €" der i Region Hovedstaden - som det eneste sted i landet €" vil være to professionshøjskoler, der begge i det hele dækker regionen geografisk.

Bestyrelserne for alle enkeltstående MVU-institutioner i Region Hovedstaden kan på den baggrund selv beslutte, hvilken af de to professionshøjskoler de skal indgå i. Det omfatter p.t. Suhr€™s Seminarium, Den Sociale Højskole i København, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Frederiksberg Seminarium og Frøbelseminariet. En sådan beslutning skal være truffet inden den 1. november 2007. Har institutionerne inden den 1. november 2007 tilkendegivet, hvilken af de to professionshøjskoler i Region Hovedstaden de vil indgå i, vil undervisningsministeren ikke gøre brug af bemyndigelsen i stk. 5, til at beslutte, hvilken af de to professionshøjskoler i regionen institutionernes bestyrelser kan træffe beslutning om at indgå i.

Den Grafiske Højskole er omfattet af de enkeltstående institutioner, men forventes at fusionere med Danmarks Journalisthøjskole med virkning fra 1. januar 2008.

Til § 52

Den midlertidige bestyrelse forbereder og gennemfører sammenlægningen under ansvar for undervisningsministeren og udpeges af undervisningsministeren. De midlertidige bestyrelser sammensættes under hensyn til:

€" Viden om kvalitet og faglighed i uddannelserne skal være repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

€" Særlig sagkundskab i oprettelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner eller med tilsvarende relevant erhvervsfaring og økonomisk indsigt i institutionelle forhold for selvejende uddannelsesinstitutioner skal være repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

€" Personer med regional tilknytning skal være repræsenteret i den midlertidige bestyrelse.

Sammensætningen af de midlertidige bestyrelser for de nye professionshøjskoler vil være en meget væsentlig parameter for deres fremdrift og dermed også deres succes. Det foreslås derfor, at undervisningsministeren ved udpegning af de midlertidige bestyrelser sikrer, at sammensætningen understøtter de uddannelsespolitiske målsætninger. Det vil give de midlertidige bestyrelser den fornødne legitimitet i forhold til de institutioner, som beslutter sig for at indgå i professionshøjskolerne.

Den midlertidige bestyrelses kompetenceprofil og dermed sammensætning skal tage højde for de opgaver, som den midlertidige bestyrelse skal varetage. Det er derfor af afgørende betydning, at den midlertidige bestyrelse er fuld funktions- og beslutningsdygtig fra professionshøjskolens etablering og bestyrelsens nedsættelse.

Det foreslås, at den midlertidige bestyrelse består både af et antal medlemmer, som ministeren udpeger på grundlag af indstillinger fra bestyrelserne, medarbejderne og de studerende ved de institutioner, som ønsker at indgå i professionshøjskolen, og af et antal €" op til fire - medlemmer.

Med udpegning af de sidstnævnte medlemmer kan behovet for bl.a. en fuld funktions- og beslutningsdygtig midlertidig bestyrelse tilgodeses fra højskolens etablering, herunder særligt i forhold til uddannelsesområder, hvor der ikke ved de førstnævnte medlemmer er sikret repræsentation af kompetencer og erfaringer. Det kan samtidig være medvirkende til at betone projektets nationale sigte €" og finansiering.

Det indebærer følgende med hensyn til stemmeberettigede medlemmer af den midlertidige bestyrelse:

€" Samtlige institutioner, herunder enkeltstående MVU-institutioner, der træffer beslutning om at lægge sig sammen med professionshøjskolen, får hver ret til at indstille et medlem til den midlertidige bestyrelse, ekskl. lærerne og de studerende.

€" Institutioner med et større antal studerende får dog ret til at indstille flere medlemmer til den midlertidige bestyrelse.

€" Medarbejderne, herunder lærergruppen, er repræsenteret i den midlertidige bestyrelse med to medlemmer.

€" De studerende er repræsenteret i den midlertidige bestyrelse med to medlemmer.

€" Op til fire medlemmer udpeges uden indstilling. Disse medlemmer udpeges efter åbent opslag og efter drøftelse med de deltagende institutioners bestyrelser..

Forslaget vil indebære, at de af institutionerne, der ikke inden den 1. juli 2007 har besluttet og givet ministeren meddelelse om at indgå i professionshøjskolen, ikke får adgang til at indstille medlemmer til den midlertidige bestyrelse. Dette bør dog ikke udelukke dem fra i løbet af forberedelsesfasen at kunne gøre brug af deres ret til at beslutte sig for at indgå i professionshøjskolen med virkning fra den 1. januar 2008. Fristen herfor foreslås fastsat til den 1. november 2007.

Den midlertidige bestyrelse har status af særlig forvaltningsenhed og handler som sådan i forhold til undervisningsministeren og bestyrelserne for de fusionerende institutioner.

Vederlag til den midlertidige bestyrelse gives efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.

Til § 53

Den midlertidige bestyrelses opgave er at koordinere de beslutninger, der træffes i institutionerne med henblik på at forberede professionshøjskolens aktiviteter fra den 1. januar 2008. Beslutninger træffes inden for de rammer, forudsætninger og betingelser, der fremgår af normalsammenlægningsplanen med tilhørende bilag.

De midlertidige bestyrelser udarbejder udkast til sammenlægningsplan og vedtægt for professionshøjskolen. Den udbyggede sammenlægningsplan danner sammen med den udbyggede vedtægt grundlag for professionshøjskolens virke fra 1. januar 2008.

Sammenlægningsplanen skal indsendes til undervisningsministerens godkendelse sammen med vedtægten. Sammenlægningsplanen skal indeholde et estimeret årsregnskab pr. 1. januar 2008, som tager udgangspunkt i regnskabstallene for 2006. Professionshøjskolen overtager ved sammenlægning samtlige aktiviteter, aktiver og passiver fra institutionerne, ligesom professionshøjskolen indtræder i alle løbende kontrakter og andre forpligtelser. Der indhentes ikke samtykke fra de enkelte medkontrahenter og kreditorer. I relation til institutionernes medarbejdere finder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 ) anvendelse. Det følger heraf, at professionshøjskolen indtræder i alle rettigheder og pligter på uændrede vilkår i forhold til disse medarbejdere.

Til § 54

Den midlertidige bestyrelse ansætter en rektor til at forestå forberedelse af sammenlægningen pr. 1. januar 2008. Den midlertidige bestyrelse kan vælge mellem at ansætte rektor midlertidigt frem til oprettelsen af professionshøjskolen eller vælge at ansætte rektor også for den etablerede professionshøjskole. Den midlertidige bestyrelse fastsætter nærmere retningslinier for rektors virke i perioden frem til professionshøjskolens dannelse, herunder rektors opgaver, kompetencefordelingen mellem rektor og den midlertidige bestyrelse, rektors rapportering til den midlertidige bestyrelse mv.

Til at bistå den midlertidige bestyrelse og rektor etableres et sekretariat. Sekretariatet sammensættes af de fusionerende institutioners personale. Undervisningsministeren yder tilskud hertil.

Til § 55

Bestemmelsen opretholder de oprindelige bestyrelsers kompetencer vedrørende de respektive institutioner, der indgår i en professionshøjskole. Beslutninger, der er en del af sammenlægningsprocessen og heraf afledte forhold, kan træffes efter forudgående forelæggelse for den midlertidige bestyrelse.

Beslutning i anliggender, der har væsentlig betydning for professionshøjskolen, skal godkendes af den midlertidige bestyrelse. Som anliggender af væsentlig betydning anses alle forhold, der skaber væsentlige ændringer i kommende indtægts- og udgiftsgrundlag.

Til § 56

Bestemmelsen sikrer, at ministeren kan føre tilsyn med de midlertidige bestyrelser og de fusionerende institutioner og i givet fald give påbud. Undervisningsministeren kan om nødvendigt indhente de oplysninger, han ønsker om sammenlægningerne og også indhente dem i en bestemt elektronisk form.

Til §§ 57 - 62

Ingeniørhøjskolerne står over for særlige udfordringer og har dermed et særligt behov for at blive styrket, især fordi uddannelsesområdet har vigende tilgang, navnlig fra erhvervsuddannelserne. Det foreslås derfor, at de gives mulighed for en overgangsperiode på 7 år. Derved forventes der hurtigere at kunne opnås en udvikling af uddannelsernes kvalitet og en øget tilgang til området, inden ingeniørhøjskolerne senest i 2014 skal indgå i professionshøjskolerne.

Forslaget indebærer, at ingeniørhøjskolerne i København og Århus får følgende valgmuligheder:

1) De kan umiddelbart indgå i en professionshøjskole, jf. § 50, og 51.

2) De kan forblive selvstændige ingeniørhøjskoler jf. § 57, stk.1.

3) De kan danne en ny fælles ingeniørhøjskole ved fusion, jf. § 57, stk. 2

Hvis de ikke vælger umiddelbart at indgå i professionshøjskolerne vil følgende vilkår gælde:

1) Bestemmelserne om professionshøjskolers virksomhed finder i det væsentligste anvendelse, jf. § 58, stk. 2.

2) Ingeniørhøjskolen /erne får pligt til at udarbejde udviklingsplan/er i lighed med professionshøjskolerne og til at indgå gensidigt forpligtende samarbejdsaftale/er med en eller flere professionshøjskoler om fælles forsknings- og udviklingsarbejde m.v., der kan danne grundlag for udvikling af bl.a. faglige miljøer og nye grunduddannelser på de institutioner, der indgår i samarbejdet. Professionshøjskolerne forpligtes til at indgå sådanne aftaler. Ingeniørhøjskolerne får andel i de midler, der i velfærdsaftalen er afsat til professionshøjskoler, når udviklingsplanen/erne er vedtaget og samarbejdsaftalen/erne er indgået. Fra 2008 udmøntes disse midler i forbindelse med institutionernes udviklingskontrakter.

3) Der udpeges ny/ e bestyrelse/ r, der sammensættes af medlemmer med erfaring og indsigt i uddannelserne og kendskab til arbejdsmarkedets behov.

4) Ordningen er midlertidig. Senest efter 7 år skal ingeniørhøjskolen/erne ved fusion €" eventuelt kombineret med spaltning €" indgå i en eller flere professionshøjskoler i den eller de regioner, hvor ingeniørhøjskolen har uddannelsessteder. De pågældende professionshøjskoler har pligt til at lade ingeniørhøjskolen/ erne infusionere.

Undervisningsministeriet nedsætter en følgegruppe for diplomingeniøruddannelserne i Danmark. Formåler er at understøtte og overvåge, at søgningen til diplomingeniøruddannelserne øges, og at kvaliteten styrkes. Følgegruppens arbejde ledes af Undervisningsministeriet og omfatter alle diplomingeniøruddannelser i Danmark uafhængigt af, om de udbydes af ingeniørhøjskoler, professionshøjskoler eller af universiteterne.

Til §§ 63- 66

Bestemmelserne i §§ 63 - 66 fastsætter forholdene for de institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole. De institutioner, der ikke indgår i en professionshøjskole, mister udbuds- og institutionsgodkendelse. Udbuddet overføres til den professionshøjskole, som institutionen kunne være fusioneret med, eller den institution, som undervisningsministeren beslutter i tilfælde af valgfrihed, jf. bemærkningerne til § 51.

Professionshøjskolerne skal tilbyde lærerne ansættelse og de studerende, at de kan færdiggøre deres uddannelse hos dem, når en institution ophører.

Til § 67

Der er tale om en uændret videreførelse af selvejelovens § 26.

Til § 68

Til pkt. 1-9

Danmarks Journalisthøjskole har et nationalt udbud af praksisnære uddannelser og har som noget særegent for en institution med mellemlange videregående uddannelser til opgave at varetage forskningsaktiviteter inden for sine uddannelsesområder. Det vil sige journalistik og beslægtede områder. Journalisthøjskolen bør således ikke indgå i en professionshøjskole. Danmarks Journalisthøjskole, der er en statsinstitution, har overfor Undervisningsministeriet udtrykt ønske om at overgå til at være en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås derfor, at der tilvejebringes det nødvendige lovgrundlag for, at Danmarks Journalisthøjskoles bestyrelse med undervisningsministerens godkendelse af en ny vedtægt kan gennemføre den ønskede overgang til selveje. Det foreslås, at journalisthøjskolen overgår til selveje med virkning fra 1. januar 2007. En sådan overgang til selveje vil ikke medføre ændringer af opgaverne for Danmark Journalisthøjskole. Den vil fortsat have til opgave at varetage videregående uddannelse, efter- og videreuddannelse samt analyse-, udviklings- og forskningsopgaver inden for journalistiske og hermed beslægtede fagområder.

Danmarks Journalisthøjskole vil fortsat være ledet af en bestyrelse, som skal udarbejde en vedtægt for den selvejende institution. Vedtægten skal erstatte den gældende statut for højskolen.

Overgang til selveje vil primært få betydning for økonomien for Danmarks Journalisthøjskole. De foreslåede ændringer indebærer, at bevillinger til Danmarks Journalisthøjskole ved overgang til selveje omlægges til tilskud, som vil blive udbetalt som bloktilskud.

Overgangen til selveje medfører, at den selvejende institution på nærmere fastsatte vilkår vil kunne få ejendomsretten til de grunde og bygninger, som staten hidtil har stillet til institutionens rådighed. Det fremgår af finansloven for finansåret 2007 (§ 20.62.15.97), at undervisningsministeren vil kunne overdrage statslige ejendomme til journalisthøjskolen, såfremt højskolen vælger at overgå til selveje. Det fremgår endvidere af anmærkningerne, at journalisthøjskolen vil kunne overtage ejendommene til en overdragelsessum svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering med fradrag af institutionens udgifter til tinglysning af ejerskiftet og til tinglysning af pant i ejendommene svarende til overdragelsessummen.

Til pkt. 10

Bestemmelsen i § 13 giver hjemmel til, at ministeren efter udtrykt ønske fra bestyrelserne godkender sammenlægning af Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole. Den nye institution vil være en selvejende uddannelsesinstitution inden for den offentlige forvaltning. Den Grafiske Højskole er i dag en selvejende institution godkendt efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven) og er ikke en del af den offentlige forvaltning. Den Grafiske Højskole er specialist i at uddanne i kommunikationsdesign og medieproduktion, samt ledelse. Den Grafiske Højskole har således et overvejende nationalt uddannelsesudbud, som svarer til udbuddet hos Danmarks Journalisthøjskole.

En sammenlægning af de to institutioner vil medføre, at de kompetencer, som mediearbejdsmarkedet efterspørger, bliver samlet i ét uddannelses- og videncenter. Visionen for den nye institution vil være at udvikle et landsdækkende medieuddannelses- og videncenter med praksisorienteret undervisning. Sammenlægningen skal i givet fald have virkning fra 1. januar 2008, således at den nye institution kan påbegynde uddannelsesaktiviteter og varetagelse af andre opgaver forbundet med en uddannelsesinstitution.

En national uddannelsesinstitution, dannet af en sammenlægning af Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole, vil i sit grundlag adskille sig fra professionshøjskolerne ved, at institutionerne dækker arbejdsmarkedet inden for området i hele landet og ved selv at drive forskning i kontakt med velkendte forskningsinstitutioner.

Den nye institution vil samtidig kunne løfte en særlig samfundsmæssig forpligtelse, der er forbundet med udbud af praksisnære, videregående uddannelser inden for mediekommunikation og €"produktion, således at uddannelsesforsyningen til aftagerne kan ske under respekt af mediernes særlige rolle og placering i et demokratisk samfund, samtidig med at overordnede, nationale interesser i udbuddet og tilrettelæggelsen af uddannelserne på dette område kan sikres varetaget.

Retsvirkningen af, at stk. 1 ikke bringes i anvendelse vil være, at Den Grafiske Højskole, som er omfattet af selvejeloven, vil skulle indgå i en professionshøjskole på linje med CVU€™erne. Danmarks Journalisthøjskole vil fortsætte som en selvstændig institution.

Sammenlægningen følger processen for oprettelse af professionshøjskolerne. Bestyrelserne i henholdsvis Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole skal således senest 1. november 2007 give undervisningsministeren meddelelse om, hvorvidt bestyrelserne har truffet beslutning om at sammenlægge institutionerne.

Bestyrelserne for henholdsvis Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafiske Højskole skal i givet fald i fællesskab udarbejde en sammenlægningsplan og en vedtægt for den nye institution. Såvel sammenlægningsplan som vedtægt skal godkendes af ministeren. Sammenlægningen foreslås gennemført uden likvidation og uden indskrænkninger i bestående rettigheder. Den nye institution vil umiddelbart få udbudsret til de samme uddannelser, som de sammenlæggende institutioner kan udbyde.

Det foreslås, at der i vedtægten skal optages bestemmelser om institutionens navn, organisation, bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode, udpegning af medlemmer til bestyrelsen m. v. Det foreslås endvidere, at ministeren fortsat bør have muligheden for at bestemme fravigelser fra bestemmelsen om bestyrelsessammensætningen i forbindelse med godkendelse af vedtægten.

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 4, sammenholdt med § 2, stk. 1, i den gældende lov om Danmarks Journalisthøjskole. Der skal endvidere i vedtægten optages bestemmelser om, at der ved sammenlægningen ikke sker indskrænkninger af de sammenlæggende institutioners rettigheder.

Med en sammenlægning af Den Grafiske Højskole og Danmarks Journalisthøjskole bliver der etableret en ny uddannelsesinstitution, hvor lov om Danmarks Journalisthøjskole ikke kan finde anvendelse fuldt ud for den nye selvejende institution. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et nyt lovgrundlag for den nye institution. Et lovforslag herom forventes at blive fremsat i folketingsåret 2007-08.

Til §§ 69 - 80

Der er tale om konsekvensrettelser.