Dokumenter Samling 2006-07 lovforslag L 110 Forhandling (1. behandling)
L 110 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.
(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.).
Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2006-07
Status: Delt

1. behandling

Fra referatet af Folketingets forhandlinger 26-01-2007
1. behandling

Den sidste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 13/12 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

12.45
Ordfører
Torsten Schack Pedersen (V)

I Venstre er vi optaget af, at man skaber gode rammer for dansk erhvervsliv, og med dette lovforslag fra skatteministeren forbedres de rammemæssige vilkår for koncerner og der skabes en mere hensigtsmæssig og sammenhængende erhvervsbeskatning i Danmark.

     Forslaget har til formål at objektivere reglerne for skattefri omstrukturering af selskaber, således at spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra SKAT. En tilladelse fra SKAT til at gennemføre en skattefri fusion vil fremover ikke være nødvendig.
     Reglerne giver en ekstra mulighed i forhold til i dag, men der vil også fremover være mulighed for at benytte de eksisterende regler. Dermed gennemføres en væsentlig administrativ lettelse for aktionærer, selskaber og koncerner. Og denne del følges samtidig op med en række værnsregler, således at der ikke åbnes op for mulighed for lempeligere beskatning alene på grund af de lempeligere administrative regler.
     Reglerne for sambeskatning justeres ligeledes med forslaget. Formålet med de foreslåede justeringer er at præcisere reglerne for dermed at fjerne en usikkerhed om reglernes indhold. Reglerne vil altså ikke ændre på de principper for sambeskatning, der blev vedtaget i 2005, men alene sikre større klarhed om reglerne.
     Forslaget giver samtidig mulighed for, at søfolk om bord på kabelskibe bliver omfattet af DIS-ordningen. Den var disse sømænd omfattet af før 2005, og muligheden bliver nu genindført for at rette op på en utilsigtet effekt af tidligere lovgivning.
     Forslaget lukker endvidere en række potentielle skattehuller. Det drejer sig om hybride finansieringsinstrumenter, fordringer mellem sambeskattede selskaber, selskabers salg af aktier til udstedende selskab og regler for livsforsikringsselskabers investeringer i fast ejendom.
     En række af de foreslåede tiltag er måske mere af tænkt karakter, mens andre kunne medføre et utilsigtet provenutab, og størrelsen er jo selvfølgelig svær at vurdere, men altså, der bliver grebet ind ved først givne lejlighed, når et problem er konstateret. Forslaget viser dermed med al tydelighed, at regeringen følger skattelovgivningen nøje og dermed også sørger for at lukke potentielle skattehuller så hurtigt som muligt, og det er vi selvfølgelig i Venstre meget glade for.
     Alt i alt er der tale om et fornuftigt forslag, selv om det også må siges at være temmelig teknisk. I Venstre er vi optaget af, at man sikrer fornuftige rammevilkår for erhvervslivet i Danmark. Vi ønsker at begrænse de administrative byrder, og her er skattelovgivningen bestemt et interessant sted at tage fat. Det har både den tidligere og den nuværende skatteminister været meget opmærksomme på, og det er også på sin plads at kvittere for det i dag.
     Endelig sikrer lovforslaget, at de omtalte potentielle skattehuller lukkes, og det støtter vi varmt i Venstre. Altså synes vi, det er et ganske fornuftigt forslag, som løser en række konkrete problemer, og vi støtter forslaget fra skatteministeren.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til ordføreren. Den næste ordfører bliver hr. Klaus Hækkerup.

12.50
Ordfører
Klaus Hækkerup (S)

For Socialdemokratiets vedkommende kan jeg sige om det lovforslag, vi behandler her, og som Venstres ordfører jo ganske grundigt gennemgik indholdet af, at af de i alt 14 forskellige love, der ændres, ser det ud til, at vi umiddelbart kan tilslutte os ændringerne i de 13 af dem. Det virker fornuftigt og rimeligt. Der er tale om værnsregler, og der er tale om at lukke skattehuller. Det er vi selvfølgelig helt med på.
     Dér, hvor det ser ud til at knasterne meget vel kan være, er vedrørende ændringerne i selskabsskatteloven omkring reglerne om sambeskatning. Der er tale om to ting, dels at man objektiverer reglerne for skattefri omstrukturering, dels at der indføres en række korrektioner i lovgivningen i forhold til den ændring af loven, der blev gennemført i juni 2005.
     Vi stemte dengang imod ændringen af loven. Det betyder ikke, at vi på forhånd vil stemme imod L 110. Alle forbedringer - set med vores øjne - er vi selvfølgelig indstillet på at stemme for, og hvis der helt overvældende er forbedringer i et lovforslag, men også det modsatte, ja, så er vi selvfølgelig også parat til at stemme for det.
     Derfor kan vi tilslutte os den fortsatte behandling i udvalget. Vi vil stille en række spørgsmål. Vi afventer, at der vil komme spørgsmål udefra, bemærkninger og deputationer. Det lovforslag, som vi behandler her, berører en ganske stor del af dansk erhvervsliv.
     Så jeg kan sige, at Socialdemokratiet som udgangspunkt kan tilslutte sig det meste af lovforslaget, men vi ønsker en nærmere afklaring af især reglerne omkring selskabsskatteloven, inden vi tager endelig stilling.
     Så skal jeg slutte af med at sige, at jeg i dag har fornøjelsen af at kunne meddele, at Det Radikale Venstre har den samme opfattelse. Deres ordfører er forhindret i at være til stede, men de vil også kunne tilslutte sig det meste af lovforslaget, men vil afvente udvalgsbehandlingen.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til ordføreren, også for den sidste oplysning. Så bliver det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Ordfører
Mikkel Dencker (DF)

Det er jo tungt og kompliceret stof, og derfor skal jeg undlade at komme med en teknisk gennemgang af, hvad lovforslaget helt konkret i detaljer går ud på, men blot kvittere for Venstres ordførers udmærkede gennemgang af forslaget.
     Jeg skal sige, at Dansk Folkeparti bakker op om regeringens arbejde med at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet. Her er der tale om, at man forbedrer nogle muligheder for at kunne lave det, der hedder skattefri omstruktureringer, netop ved at man objektiverer reglerne og afskaffer pligten til at opnå tilladelse fra SKAT på forhånd. Det skulle gerne administrativt gøre det noget lettere for erhvervslivet. Det synes vi lyder rigtig fornuftigt.
     Lovforslaget indeholder også en del andre elementer, bl.a. rettes der op på nogle ting, som blev vedtaget i foråret 2005 i forbindelse med sambeskatningsreglerne. Det synes vi også lyder ganske fornuftigt, så også den del af lovforslaget kan vi bakke op om.
     Den mest håndterbare del, eller hvad man nu skal kalde det, altså den del af lovforslaget, som er bedst egnet til at diskutere ved sådan en førstebehandling, er jo nok den del af lovforslaget, der går ud på, at søfolk ombord på kabellægningsskibe skal være omfattet af den såkaldte DIS-ordning. Den røg de ud af tilbage i foråret 2005, hvor der åbenbart har været en del sjusk fra skatteordførernes side, som der så skal rettes op på i dag. I Dansk Folkeparti kan vi tilslutte os, at søfolk på de her kabellægningsskibe igen omfattes af DIS-ordningen.
     Desuden er der en del andre mindre justeringer af skattelovgivningen inden for erhvervsområdet, som vi som udgangspunkt har en positiv indstilling til. Vi synes, at det virker fornuftigt. Så på den baggrund skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti regner med at støtte L 110 ved tredjebehandlingen.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Der ser ikke ud til at være nogen spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste bliver hr. Frank Aaen som ordfører.

12.55
Ordfører
Frank Aaen (EL)

Jeg vil med det samme sige, at Enhedslisten grundlæggende er imod den tankegang, der ligger bag lovforslaget, nemlig at man skal tillade skattefri omdannelse af selskaber, det vil sige mulighed for at flytte værdier og penge mere frit mellem forskellige datterselskaber i og uden for landet; at det nu skal ske skattefrit uden tilladelse, hvor man i dag kun kan lave sådan en omdannelse med tilladelse, og hvor myndighederne på forhånd kan gå ind og se: Er det her i orden, er der nogen huller, er der nogen spekulationer, er der nogen måder at prøve at snyde det danske samfund i skat på?
     Der vil jeg sige, at vi meget mere er tilhængere af, at man er på forkant, i stedet for at man - som myndighederne typisk skal - skal komme rendende bagefter og rette op på, at nogle alligevel har været kreative, at nogle alligevel har bevæget sig så meget på kanten af loven, at det har kostet, nogle gange, milliardbeløb.
     Vi er imod tankegangen om, at det skal være nemmere at kunne spekulere, sådan som der er lagt op til. Og derfor kan vi jo også se, at der i lovforslaget er en enorm mængde af det, man kalder værnsregler, altså regler, der skal sørge for, at vi ikke bliver snydt. Nu er det sådan - og det ved vi fra hele skattehistorien - at hver eneste gang, der laves værnsregler, er der også nogle, der finder huller i værnsreglerne, og så strømmer pengene ud, indtil det bliver opdaget, eller indtil det siddende flertal synes, at de vil lukke det hul, som pengene strømmer ud af.
     Der er her lagt op til 90 ændringer af paragraffer for at få en forenkling, hvoraf en meget stor del er værnsregler, og jeg mener altså ikke, at det er en forbedring af vores skattelovgivning. Jeg mener sådan set, at det er en forurening af vores skattelovgivning, at man er nødt til at ændre 90 paragraffer for at gå fra ét system, nemlig skattefri omlægning med tilladelse, til et andet system, nemlig skattefri omlægning uden tilladelse. Vi åbner efter min opfattelse helt sikkert for flere huller, og vi gør samtidig skattelovgivningen mere kompliceret.

     Jeg har i den forbindelse et enkelt spørgsmål, som jeg ikke lige kan gennemskue at finde et svar på ved at læse forslaget igennem: Er alle de værnsregler og ændringer af transferbeskatning - altså beskatning af multinationale selskaber osv. - affødt af det her lovforslag, eller er der også nogle af dem, der er affødt af eksisterende lovgivning? Jeg kan også stille et skriftligt spørgsmål for at få afdækket, om der er nogen huller i den eksisterende lovgivning, som bliver lukket ved samme lejlighed.
     Så vil jeg sige, at alle ordførerne har været inde på, at det her er et meget teknisk lovforslag. Og det må man jo nok sige med 160-165 sider med, som jeg sagde før, 90 paragraffer, der ændres. Det er meget teknisk. Og derfor er vi i Folketinget - alle sammen - ualmindelig afhængige af, hvilke høringssvar der kommer ind, fordi de hørte parter har professionalisme og tid og sætter sig ind i detaljen.
     Problemet er bare, at man af det her lovforslag kan se - uden at sige noget ondt om dem, der har afgivet høringssvar - at de alle sammen er parter, der enten har fordel af lovgivningen, eller som rådgiver parter, der har fordel af lovgivningen, hvorimod alle de, der skulle repræsentere mere brede, folkelige interesser, f.eks. LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og andre organisationer, som har et andet syn end bare det, der går på, hvad der tjener banken bedst, ikke har afgivet høringssvar. Enten er de ikke inviteret, eller også har de ikke haft ressourcer til at afgive høringssvar.
     Det er en skævhed, som jeg synes er et demokratisk problem, at vi, når vi har de her love, som er meget vitale for samfundet - nemlig det at sikre indtægter til velfærdssamfundet - ser, at det er dem, der har haft ressourcer og viden til at sætte sig ind i og kontrollere lovene, der i al væsentlighed og nogle gange udelukkende har fordel af den lovgivning og derfor selvfølgelig ikke ser på, hvad der måske er mindre godt for resten af samfundet.
     Så vil jeg til sidst sige, at noget af det allerførste, der fik mig til at spidse ører, var, at der står, at der kun er tale om ubetydelige provenutab. Det har jeg altså hørt før fra regeringen. Et af de eksempler, jeg kan huske bedst, er fra dengang, det var ubetydelige provenutab, da vi indførte tonnageskatten. Det var en skattelettelse til rederierne, som siden viste sig at koste et milliardbeløb - et milliardbeløb. Det kan godt være, det er ubetydeligt, når man tænker på skattelettelser til rederier, men trods alt er det i forbindelse med det, vi diskuterede lige før om at sikre en bedre sundhedssektor, mange penge, og derfor vil jeg da gerne være helt sikker på, at der er dækning for begrebet ubetydelige provenutab.
     Men som sagt: De andre ting er de vigtigste og de mest principielle, og vi kan ikke støtte lovforslaget.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til ordføreren. Og så bliver det hr. Lars Barfoed som ordfører.

Ordfører
Lars Barfoed (KF)

Da den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen, ikke kunne være til stede her i salen i dag, har jeg lovet at holde hans tale. Og jeg skal beklage, at jeg ikke var nede i salen på rette tidspunkt, så vi kunne holde talerrækkefølgen.
     Når selskaber i dag fusionerer, fisionerer - altså spaltes - får tilført nye aktier eller som led i en omstrukturering får foretaget en aktieombytning, kræver det en forhåndsgodkendelse fra SKAT, for at det kan ske skattefrit. Der er jo ikke tale om reelle salg, men om ændringer i selskabsskatteforholdene, og derfor er der gode grunde til at lade selskaberne fortsætte skattemæssigt uændrede i den nye selskabsenhed. De skattemæssige forpligtelser, der var i selskabet før ændringen, ligger fortsat i det selskab, der fortsætter efter omstruktureringen. Det er det, der hedder en 100-procents-succession.
     Med det her forslag gøres det nemmere at gennemføre disse selskabsmæssige omstruktureringer, da der ikke længere skal indhentes en forhåndsgodkendelse fra SKAT, for at ændringen er skattefri eller for at opnå en 100-procents-succession. Det er en væsentlig administrativ lettelse og tilskynder aktionærerne til at beholde deres aktier i mere end 3 år. Hvis aktionærer alligevel vil sælge inden 3 år, følges proceduren fra de gamle regler; det vil altså sige, at SKAT kontaktes med henblik på en forhåndsgodkendelse.
     Derudover indeholder lovforslag nr. L 110 forslag til en forenkling af interne omstruktureringer i en koncern, så koncerner kan flytte aktiviteter mellem selskaber i koncernen.
     Endelig er der en ændring af DIS-ordningen. Kabelskibe betragtes ifølge EU's retningslinjer ikke som søtransport, men som kabellægning, og med denne ændring bliver også kabelskibe nu søtransport, så mandskabet om bord kan betragtes som mandskab til søtransport med mulighed for at deltage i DIS-ordningen.
     Vi Konservative finder forslaget godt og sin indviklethed til trods som udtryk for en administrativ lettelse, som vi kan støtte.

13.00
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og det bliver dermed skatteministeren.

13.05
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Jeg vil gerne sige tak for den modtagelse, der har været af lovforslaget. Allerførst vil jeg sige, at jeg giver de ordførere ret, der har nævnt, at det her er kompliceret, og at der er mange paragraffer.
     Men man må også sige, at det måske er at overdrive lidt at sige, at de 90 ændringer af paragraffer, der er her, alle sammen skulle vedrøre objektivering og omstrukturering. Faktisk er det sådan, vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at det, der vedrører omstruktureringer, er det, der er nævnt i § 2, stk. 3, og så det meste af § 3, men dog ikke det hele.
     Langt det meste af det, der i øvrigt står der, er præciseringer og ændringer af regler, som fandtes i forvejen. Det gælder f.eks. de sambeskatningsregler, der blev vedtaget, hvor vi undervejs i vedtagelsen fik at vide af rådgivere og andre, at her var der nogle ting, hvor der var brug for et nærmere eftersyn. Vi sagde dengang åbent, at det var vi sådan set enige i, men at vi ikke kunne gennemskue konsekvenserne, og at vi ikke ville vente med at lukke det hul, der var i sambeskatningsreglerne, til vi havde gennemskuet konsekvenserne. Derfor ville vi på et senere tidspunkt vende tilbage med en række præciseringer og afklaringer og afgrænsninger, og det er det, der gøres bl.a. i L 110, som vi står med her.
     Så er jeg jo grundlæggende uenig i, at det er et problem, at vi objektiverer muligheden for smidigt at kunne ændre reglerne for, hvordan et selskabs konstruktion er. Det, der er vigtigt at holde fast i fra min side, er, at vi skal sikre, at man ikke kan ændre en konstruktion, sådan at man får en skattefri gevinst, som det ikke var meningen fra lovgivers side at man skulle have, og derfor er der ganske rigtigt sat nogle værnsregler op.
     Men jeg har faktisk den indstilling, og det er også regeringens indstilling, at det, vi kan gøre for at smidiggøre erhvervslivets muligheder for f.eks. generationsskifte, så man ikke skal igennem et tilladelsessystem, men på nogle objektive betingelser kan lave fusioner og spaltninger af selskaber, dannelse af holdingselskaber m.v., ja, det bør vi gøre, så lang tid vi er sikre på, at vi ikke åbner op for, at der er mulighed for at unddrage sig beskatning. Og det sikrer vi at der ikke er med de værnsregler, bl.a. en værnsregel om, at hvis man ikke har søgt tilladelse, så skal man holde de aktier, man får ud af det, i 3 år og dermed indtil den periode, hvor man alligevel ville være ude af beskatningssituationen.
     Så derfor er det her et lovforslag, som har mange elementer i sig, alle sammen vedrørende selskabsbeskatningen. Der er et element, der drejer sig om objektivering og smidiggørelse, og et element, der vedrører præcisering af sambeskatningsreglerne, og så er der faktisk en række elementer, som er større eller mindre hullukninger, og som vi mener er vigtige at få vedtaget, sådan at de kan have virkning fra det tidspunkt, hvor loven blev fremsat, for vi kan se, at der er nogle elementer i lovgivningen, som giver os problemer, og derfor vil vi meget gerne lave en pakke her, som består af flere elementer.
     Det er det, der gør, at det her er noget, man måske godt, hvis man var lidt negativ, kunne kalde en form for sammenskudsgilde; der er flere elementer, der er samlet, og det gør selvfølgelig omfanget større. Men da det alt sammen er elementer, der har med selskabsbeskatning at gøre, så mente vi, det var rigtigt at samle dem her.
     Så vil jeg bare til slut pege på det, som fremgår af lovforslaget, nemlig at vi har sendt lovforslaget til høring til en meget bred vifte af organisationer, ikke blot dem, der har interesse i ændringerne eller rådgivning om ændringerne, men også til Dansk Told- og Skatteforbund, som er den faglige organisation, der organiserer skattemedarbejdere, til Kommunernes Landsforening, til Landsorganisationen i Danmark, bedre kendt som LO, og til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
     Og jeg må sige, at jeg jo ikke kan tvinge dem til at komme med et høringssvar. Alle er velkomne til at komme med et høringssvar, også på dele af området her. Så hvis der er organisationer eller andre, der mener, at de ikke kan overskue hele området, men har en kommentar til dele af det, så vil jeg gerne herfra opfordre dem til at komme med dem.
     Vi anser høringssvar for at være et vigtigt bidrag i vores arbejde med at kvalitetssikre vores lovgivning, med at sikre, at lovgivningen er så robust og fyldestgørende som mulig, og derfor vil det være en glæde, hvis der også fortsat kommer høringssvar ind. Men det er klart, at jo tidligere et høringssvar kommer, jo bedre er vores mulighed også for at tage de betragtninger, der måtte være, med.
     Jeg er glad for, at der ser ud til at være et flertal for lovforslaget, og jeg håber også, at de partier, som har udtrykt en vis skeptisk positivisme, vil ende med at stemme for.

Frank Aaen (EL)

Jeg skal takke for svaret og sige til ministeren, at det da er godt, der er én opposition i Folketinget. Så er der mulighed for at få endevendt sådan et lovforslag; ellers var det jo bare gledet igennem uden videre diskussion. Det kunne man jo tydeligt mærke på det, der blev sagt før, dog lige på nær den bemærkning, der kom fra Socialdemokratiet, skal jeg retfærdigvis sige.
     Men ellers vil jeg sige til det med høringssvarene, at jeg synes, det er en meget interessant debat. Vi har også haft den på andre områder, hvor man har kunnet se, at f.eks. Forbrugerrådet er blevet bedt om at kommentere et lovforslag, hvor de så har svaret tilbage: Det kan vi ikke af ressourcemæssige årsager.
     Altså, vi har en skævhed i høringsinstrumentet, som er meget betydelig, og det siger jeg altså ikke bare for at drille ministeren, men for at sige, at vi altså der har en problemstilling med, at de, der skulle varetage de brede, mere folkelige interesser, i mindre grad bliver spurgt og i mindre grad har mulighed for at svare, hvorimod de, der har interesse i f.eks. den her lov, jo har svaret i form af mange, mange sider; det er jo et helt bundt høringssvar, der er kommet fra de finansielle virksomheder og andre, der vil have gavn af det her, eller som rådgiver dem, der har gavn af det.

SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Det skal retfærdigvis siges, at en række af de ændringer, der gennemføres med den her lovgivning, kommer på baggrund af kommentarer og henvendelser om det, som rådgivere har følt var uklarheder eller områder, hvor der var behov for præciseringer af den gældende sambeskatningslov. Derfor føler jeg også, det er naturligt, at rådgivere, der har været iværksættere, i et ønske om at få mere klare og præcise regler, så de vidste, hvor de egentlig stod, også har kommentarer, når nu loven bliver ført ud i livet.
     Men jeg er sådan set enig i, at vi har en interesse i samfundet i, at der i så bredt et omfang som muligt bliver givet vurderinger af, hvordan en lov skal forstås, og hvordan man opfatter den, og derfor har jeg også som skatteminister været med til at udvide listen over personer, som får tilsendt lovforslag, for at få deres ideer til det. Men jeg kan ikke pålægge dem, jeg kan ikke tvinge dem til at give et svar tilbage.

TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Så er det hr. Frank Aaen for anden og sidste korte bemærkning.

Frank Aaen (EL)

Derfor kan det jo godt overvejes igen, om Folketinget burde have sit eget instrument til at prøve at gå lovgivningen igennem med andre briller - og det er ikke nogen kritik af Advokatrådet, af revisorerne, af Dansk Industri og de andre, men de ser jo på det med deres øjne - sådan at vi på anden måde sikrer, at der også er nogle, der ser på det med andre måske mere samfundsmæssige øjne. Det tror jeg altså er en vigtig problemstilling, som vi kommer til at vende tilbage til.
     Så vil jeg bare lige sige til det om værnsregler, hvor skatteministeren i sit første svar sagde, at man nu sørger for, at det her med værnsregler ikke bliver misbrugt: Hvis vi kigger hele skattehistorien igennem, kan vi se, at der har været utallige tilfælde med værnsregler, hvor kreative folk har fundet et hul, f.eks. sambeskatning med datterselskaber i udlandet. Der troede Folketinget, at der var værnsregler, der sikrede, at der ikke kunne spekuleres, indtil man opdagede, at TDC og et par andre kæmpestore koncerner lige pludselig misbrugte muligheden for sambeskatning og milliarderne flød ud af statskassen. Ja, så blev det værre, ved at den tidligere skatteminister ikke ville lukke hullet, da det blev opdaget; men uanset om ministeren havde været mere på dupperne, var pengene strømmet ud i stort omfang, fordi de værnsregler, man troede man havde, ikke virkede alligevel. Det er problemstillingen.

13.10
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Jo, men jeg så sådan set gerne, at vi gik tilbage til 1903 og tog udgangspunkt i statsskattelovens § 4, 5 og 6, som stadig væk er hjerte, nyre og lever i den danske skattelovgivning. Hvis vi kunne have nøjedes med dem, ville det være meget, meget enklere, men problemstillingen er, at selv så enkle regler - som man så kan sige faktisk er enkle, overskuelige regler - vil kunne misbruges, fordi der selv blandt de få paragraffer er fortolkningsmuligheder, og derfor har vi jo besluttet gennem tiderne at bygge skattelovgivningen op, især på selskabsskatteområdet, sådan at den i højere og højere grad har forskellige værnsregler.
     De værnsregler, der er her med hensyn til objektivering, har vi lavet på en sådan måde, at vi har sagt:

Du har tilladelse til at lave dine omstruktureringer, men du skal så til gengæld holde aktierne i en tidsperiode, og hvis ikke du gør det, så skal du tilbage til præcis den samme model, som vi har i dag, og som eksisterer, og få tilladelse for at undgå at betale skat.

TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Så er tiden udløbet. Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Klaus Hækkerup.

Klaus Hækkerup (S)

Det er til ministerens bemærkning om, at lovforslaget bygger på, at loven træder i kraft fra fremsættelsesdatoen. Det har jeg også læst et sted i bemærkningerne, men nu kunne jeg ikke finde det, da jeg sad og bladrede i forslaget. Jeg vil sige, at der nu tilsyneladende er 12 forskellige tidspunkter, loven træder i kraft på. Men det er ikke så meget det, jeg vil tale om.
     Vi har jo ofte en situation, hvor vi lader skattelove træde i kraft fra fremsættelsesdagen for at undgå, at folk handler med henblik på at undvige den beskatning eller de regler, som man indfører. Jeg vil godt spørge ministeren:
Hvad er ideen egentlig med at opretholde det system, når man sender et lovforslag ud til en meget bred høring, hvor alle og enhver jo kan sætte sig ned og læse, hvad der sker, og kan træffe alle de foranstaltninger, de overhovedet ønsker, for at undgå beskatningen fremover? Hvad er så ideen i bare at sige, at det undgår vi ved at lade det træde i kraft fra fremsættelsesdagen? Det gør man jo ikke, når det har været almindeligt kendt inden.

SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Det har vi heller ikke gjort, for det er der ingen idé i. Vi har nemlig sendt det her lovforslag i høring bortset fra de dele, der er hullukninger. De dele, der er hullukninger, blev føjet ind efter høringsperioden og før fremsættelsen, og det er de dele, som også skal træde i kraft ved fremsættelsen.
     Jeg er helt enig med hr. Hækkerup i, at det ikke ville have været godt, hvis vi havde sagt: Her er noget, vi vil gå ud og gøre, hvad synes I om det? Så ville det jo ligesom kunne slippe ud inden. Der er jo den forskel, at når vi bruger en ikrafttrædelse ved fremsættelse, er det de steder, hvor man så at sige kan flytte en avance ud uden beskatning. De steder, hvor man kan sige, at her er det en løbende ydelse, hvor det sådan set er mere ligegyldigt, hvornår det træder i kraft, tillader vi en senere ikrafttrædelse. Så de dele, hvor der har været behov for en ikrafttrædelse ved fremsættelsen, har altså ikke været en del af høringen.

TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Vi siger tak til skatteministeren. Så er der en enkelt, der har ønsket ordet i anden omgang, det er hr. Morten Homann, og taletiden er 3 minutter. Værsgo.

Ordfører
Morten Homann (SF)

Tak. Jeg skal lige beklage, at jeg ikke nåede herop i første omgang.
     Jeg kan tilslutte mig det, som er sagt, nemlig at det her er en meget blandet landhandel, og det kan jo i og for sig være fint nok, hvis bare alle forslagene trækker i samme retning. Men hvis jeg skulle stemme om de her forslag enkeltvis, ville der være en del af dem, jeg ville stemme for, og en del af dem, som jeg ville være tvunget til at stemme imod, og det gør det jo lidt mere vanskeligt. Derfor kan man jo tilslutte sig de høringsparter, bl.a. Dansk Industri, som taler for, at man skal dele forslaget op.
     Hvis det lukker huller, er vi selvfølgelig tilhængere af det, og vi er selvfølgelig også tilhængere af, at man ændrer på uhensigtsmæssige regler, som er til besvær for erhvervslivet eller for skattemyndighederne. Men til gengæld betyder det jo så også, at hvis man åbner nogle nye huller med lovændringer, eller hvis man giver yderligere besvær for SKAT eller for erhvervslivet, uden at der kommer sikkerhed mod huller, vil vi gå imod det.
     Der er tre områder, som er særlig interessante omkring det, og det er bl.a. omstruktureringer. Det er jeg ret skeptisk over for, for det, man i virkeligheden får lavet, er, at man får lavet et dobbeltsystem, hvor man på den ene side kan forholde sig til de rent objektive regler og på den anden side også samtidig kan søge om tilladelse. Så i virkeligheden vil det her kunne give spekulationsmuligheder og dobbeltarbejde både hos virksomhederne og hos SKAT.
     Justeringen af sambeskatningsreglerne er generelt fornuftig nok, men det er ret uklart, om ikke der vil opstå en række nye huller i loven; det vil vi selvfølgelig se nærmere på under udvalgsarbejdet. Også mere generelt vil vi gerne se på konsekvenserne i lyset af den vækst i kapitalfondenes aktivitet, som vi har set.
     Endelig vil jeg sige, at jeg jo kun kan anerkende, at delen med elevatormodellen bliver lukket. Det har jeg jo selv været meget optaget af, og derfor er jeg kun glad for, at skatteministeren - bedre sent end aldrig - får lukket det her hul. Man kunne jo selvfølgelig ærgre sig over, at det ikke er sket tidligere, så man dermed kunne have undgået at miste efter alt at dømme et trecifret millionbeløb på det her. Men det er da bedre, at hullet bliver lukket nu, end at det slet ikke bliver lukket.
     Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om vi vil stemme for eller imod forslaget. Det kommer helt an på, hvad der kommer frem i løbet af udvalgsbehandlingen, og det kommer helt an på, om det lykkes at få opdelt forslaget. Der er positive ting, men der er bestemt også ting, som åbner nye skattehuller, og som vi bestemt ikke kan støtte.

13.15
TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Frank Aaen, også i anden omgang.

Ordfører
Frank Aaen (EL)

Det er til skatteministerens betragtning om at gå tilbage til den oprindelige skattelovgivning og prøve at holde sig til den. Det har vi jo i virkeligheden meget langt hen ad vejen gjort, oven i købet med den nuværende skatteministers bistand, fordi vores skattelovgivning og vores administration af skattelovgivningen for alle almindelige lønmodtagere er blevet så simpel, at vi faktisk ikke behøver at indgive en selvangivelse, fordi det hele bliver ordnet, ved at vi beskatter pengene i samme øjeblik, de kommer til udbetaling, og så er den sag stort set klaret. Det er jo et kæmpemæssigt fremskridt.
     Der, hvor vi har problemer i skattelovgivningen, er jo i hele selskabsskattedelen, hvor vi i vores iver efter at sige, at nu skal virksomhederne søreme have de bedst mulige muligheder - og fred være med det, jeg vil gerne have, vi har arbejdspladser og beskæftigelse - alligevel har lavet et enormt apparat af lovgivning, hvor vi hele tiden tildeler virksomhederne nogle fordele, og for at de så ikke misbruger fordelene, laver vi et antal paragraffer, der overstiger det første tal mangefold for at prøve at beskytte os mod, at vi bliver snydt, altså værnsreglerne.
     Det er jo der, moradset i virkeligheden er i den danske skattelovgivning. Det er der, hvor man kan sige, at vi fører erhvervspolitik gennem skattelovgivningen i stedet for f.eks. at sige, at hvis vi vil støtte en erhvervsaktivitet, så lad os da støtte den med et tilskud, for det tilskud kan vi følge, og vi kan se, hvad det bliver brugt til, og vi kan få en afregning for det.
     Men vi har altså valgt ikke at ville give tilskud, man kan få et skattefradrag. Det er virksomhederne fuldstændig ligeglade med, for det er de samme penge værd, om man får det som fradrag eller man får det som tilskud. Men det med fradraget er bare alligevel nemmere at manipulere med.
     Derfor har vi fået moradset, fordi det hele tiden skal foregå i det omfang, det gør, via skattelovgivningen. Jeg synes bare, det er uklogt at gå videre ad den vej, at man siger: Vi gør det her for at hjælpe erhvervslivet, og så er vi til gengæld lige nødt til at gøre alle de her ting for at prøve at undgå, at de mest kreative snyder os.
     Jeg tror, at det for det første er et sisyfosarbejde at prøve at undgå kreative folk i erhvervslivet, der vil snyde i skat, men jeg tror altså også for det andet, at det er uklogt overhovedet at indrette skattelovgivningen på den måde.
     Derfor vil jeg opfordre til, at man i højere grad prøver at indrette vores selskabsskattelovgivning på en måde, der er lige så enkel, som den er for personer, nemlig at vi beskatter indkomsten, lige så snart vi kender indkomsten, og på den måde jo klarer langt det meste, i stedet for det meget komplicerede system, vi har i dag, som både er til gavn for virksomhederne og ikke mindst for revisionsfirmaer og advokatfirmaer, som kan bygge kæmpemæssige paladser nede på Langelinie, fordi de tjener så ustyrlig mange penge på al den her rådgivning.

13.20

Skatteministeren ():
Jeg tror, jeg vil undlade at starte en længere diskussion om, hvor langt vi er fra statskasselovens § 4, 5 og 6, for selv om jeg egentlig anser det, hr. Frank Aaen sagde om, hvor enkelt det er blevet for den almindelige dansker at klare sin egen skatteopgørelse, som lidt af en ros, vil jeg også sige, at der nu stadig væk også, især hvad angår private, der kan have biindtægter og andet, er nogle opgaver, som vi skal tage fat på.
     Jeg vil nu sige, at vores opgave, vores mål både som Skatteministerium og regering er at lave en forenkling af skatteloven, hvor det er muligt. Vores problemstilling er bare, at der, hvor der skal laves forenklinger, opstår der tit behov for værnsregler efterfølgende.
     Jeg tror nu alligevel, at man ikke skal undervurdere, at selv om der er administrativt bøvl ved at have skattelovgivning, som fremmer eller hæmmer forskellige elementer, så er der nu også administrativt bøvl ved at have tilskudsordninger, der både skal ansøges om og kontrolleres efterfølgende.
     Det, der egentlig fik mig herop, var hr. Morten Homanns kommentarer til den århusianske elevatormodel, som en skattemodel er blevet kaldt. Hvorfor har vi ikke grebet ind over for den før? Ja, rent faktisk greb vi ind over for den ganske kort tid efter, dage efter, at det egentlig blev et hul, fordi skattevæsenet havde fået medhold i vurderingen af, at den århusianske elevatormodel ikke var lovlig. Det havde vi fået i Landsskatteretten, og vi havde fået det i Landsretten, og det var først, da Højesteret kom ind over, at vi egentlig blev underkendt og det dermed blev et hul.
     Inden for den samme uge præsenterede vi det her lovforslag, som i forbindelse med, at vi kiggede på andre områder, også var en sikring af, at den såkaldte århusianske elevatormodel ikke kunne fungere længere, altså en hullukning.

     Så jeg må sige, at på det her punkt vil jeg ikke acceptere, at vi skulle have sovet i timen. Vi har tværtimod haft en lovgivning klar, også selv om vi regnede med at vinde sagen i Højesteret.

Den sidste sag på dagsordenen var:
2) Første behandling af lovforslag nr. L 110:
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 13/12 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

12.45
Ordfører
Torsten Schack Pedersen (V)

I Venstre er vi optaget af, at man skaber gode rammer for dansk erhvervsliv, og med dette lovforslag fra skatteministeren forbedres de rammemæssige vilkår for koncerner og der skabes en mere hensigtsmæssig og sammenhængende erhvervsbeskatning i Danmark.

     Forslaget har til formål at objektivere reglerne for skattefri omstrukturering af selskaber, således at spaltning, tilførsel af aktiver og aktieombytning kan gennemføres skattefrit uden tilladelse fra SKAT. En tilladelse fra SKAT til at gennemføre en skattefri fusion vil fremover ikke være nødvendig.
     Reglerne giver en ekstra mulighed i forhold til i dag, men der vil også fremover være mulighed for at benytte de eksisterende regler. Dermed gennemføres en væsentlig administrativ lettelse for aktionærer, selskaber og koncerner. Og denne del følges samtidig op med en række værnsregler, således at der ikke åbnes op for mulighed for lempeligere beskatning alene på grund af de lempeligere administrative regler.
     Reglerne for sambeskatning justeres ligeledes med forslaget. Formålet med de foreslåede justeringer er at præcisere reglerne for dermed at fjerne en usikkerhed om reglernes indhold. Reglerne vil altså ikke ændre på de principper for sambeskatning, der blev vedtaget i 2005, men alene sikre større klarhed om reglerne.
     Forslaget giver samtidig mulighed for, at søfolk om bord på kabelskibe bliver omfattet af DIS-ordningen. Den var disse sømænd omfattet af før 2005, og muligheden bliver nu genindført for at rette op på en utilsigtet effekt af tidligere lovgivning.
     Forslaget lukker endvidere en række potentielle skattehuller. Det drejer sig om hybride finansieringsinstrumenter, fordringer mellem sambeskattede selskaber, selskabers salg af aktier til udstedende selskab og regler for livsforsikringsselskabers investeringer i fast ejendom.
     En række af de foreslåede tiltag er måske mere af tænkt karakter, mens andre kunne medføre et utilsigtet provenutab, og størrelsen er jo selvfølgelig svær at vurdere, men altså, der bliver grebet ind ved først givne lejlighed, når et problem er konstateret. Forslaget viser dermed med al tydelighed, at regeringen følger skattelovgivningen nøje og dermed også sørger for at lukke potentielle skattehuller så hurtigt som muligt, og det er vi selvfølgelig i Venstre meget glade for.
     Alt i alt er der tale om et fornuftigt forslag, selv om det også må siges at være temmelig teknisk. I Venstre er vi optaget af, at man sikrer fornuftige rammevilkår for erhvervslivet i Danmark. Vi ønsker at begrænse de administrative byrder, og her er skattelovgivningen bestemt et interessant sted at tage fat. Det har både den tidligere og den nuværende skatteminister været meget opmærksomme på, og det er også på sin plads at kvittere for det i dag.
     Endelig sikrer lovforslaget, at de omtalte potentielle skattehuller lukkes, og det støtter vi varmt i Venstre. Altså synes vi, det er et ganske fornuftigt forslag, som løser en række konkrete problemer, og vi støtter forslaget fra skatteministeren.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til ordføreren. Den næste ordfører bliver hr. Klaus Hækkerup.

12.50
Ordfører
Klaus Hækkerup (S)

For Socialdemokratiets vedkommende kan jeg sige om det lovforslag, vi behandler her, og som Venstres ordfører jo ganske grundigt gennemgik indholdet af, at af de i alt 14 forskellige love, der ændres, ser det ud til, at vi umiddelbart kan tilslutte os ændringerne i de 13 af dem. Det virker fornuftigt og rimeligt. Der er tale om værnsregler, og der er tale om at lukke skattehuller. Det er vi selvfølgelig helt med på.
     Dér, hvor det ser ud til at knasterne meget vel kan være, er vedrørende ændringerne i selskabsskatteloven omkring reglerne om sambeskatning. Der er tale om to ting, dels at man objektiverer reglerne for skattefri omstrukturering, dels at der indføres en række korrektioner i lovgivningen i forhold til den ændring af loven, der blev gennemført i juni 2005.
     Vi stemte dengang imod ændringen af loven. Det betyder ikke, at vi på forhånd vil stemme imod L 110. Alle forbedringer - set med vores øjne - er vi selvfølgelig indstillet på at stemme for, og hvis der helt overvældende er forbedringer i et lovforslag, men også det modsatte, ja, så er vi selvfølgelig også parat til at stemme for det.
     Derfor kan vi tilslutte os den fortsatte behandling i udvalget. Vi vil stille en række spørgsmål. Vi afventer, at der vil komme spørgsmål udefra, bemærkninger og deputationer. Det lovforslag, som vi behandler her, berører en ganske stor del af dansk erhvervsliv.
     Så jeg kan sige, at Socialdemokratiet som udgangspunkt kan tilslutte sig det meste af lovforslaget, men vi ønsker en nærmere afklaring af især reglerne omkring selskabsskatteloven, inden vi tager endelig stilling.
     Så skal jeg slutte af med at sige, at jeg i dag har fornøjelsen af at kunne meddele, at Det Radikale Venstre har den samme opfattelse. Deres ordfører er forhindret i at være til stede, men de vil også kunne tilslutte sig det meste af lovforslaget, men vil afvente udvalgsbehandlingen.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til ordføreren, også for den sidste oplysning. Så bliver det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Ordfører
Mikkel Dencker (DF)

Det er jo tungt og kompliceret stof, og derfor skal jeg undlade at komme med en teknisk gennemgang af, hvad lovforslaget helt konkret i detaljer går ud på, men blot kvittere for Venstres ordførers udmærkede gennemgang af forslaget.
     Jeg skal sige, at Dansk Folkeparti bakker op om regeringens arbejde med at skabe gode rammevilkår for erhvervslivet. Her er der tale om, at man forbedrer nogle muligheder for at kunne lave det, der hedder skattefri omstruktureringer, netop ved at man objektiverer reglerne og afskaffer pligten til at opnå tilladelse fra SKAT på forhånd. Det skulle gerne administrativt gøre det noget lettere for erhvervslivet. Det synes vi lyder rigtig fornuftigt.
     Lovforslaget indeholder også en del andre elementer, bl.a. rettes der op på nogle ting, som blev vedtaget i foråret 2005 i forbindelse med sambeskatningsreglerne. Det synes vi også lyder ganske fornuftigt, så også den del af lovforslaget kan vi bakke op om.
     Den mest håndterbare del, eller hvad man nu skal kalde det, altså den del af lovforslaget, som er bedst egnet til at diskutere ved sådan en førstebehandling, er jo nok den del af lovforslaget, der går ud på, at søfolk ombord på kabellægningsskibe skal være omfattet af den såkaldte DIS-ordning. Den røg de ud af tilbage i foråret 2005, hvor der åbenbart har været en del sjusk fra skatteordførernes side, som der så skal rettes op på i dag. I Dansk Folkeparti kan vi tilslutte os, at søfolk på de her kabellægningsskibe igen omfattes af DIS-ordningen.
     Desuden er der en del andre mindre justeringer af skattelovgivningen inden for erhvervsområdet, som vi som udgangspunkt har en positiv indstilling til. Vi synes, at det virker fornuftigt. Så på den baggrund skal jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti regner med at støtte L 110 ved tredjebehandlingen.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Der ser ikke ud til at være nogen spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste bliver hr. Frank Aaen som ordfører.

12.55
Ordfører
Frank Aaen (EL)

Jeg vil med det samme sige, at Enhedslisten grundlæggende er imod den tankegang, der ligger bag lovforslaget, nemlig at man skal tillade skattefri omdannelse af selskaber, det vil sige mulighed for at flytte værdier og penge mere frit mellem forskellige datterselskaber i og uden for landet; at det nu skal ske skattefrit uden tilladelse, hvor man i dag kun kan lave sådan en omdannelse med tilladelse, og hvor myndighederne på forhånd kan gå ind og se: Er det her i orden, er der nogen huller, er der nogen spekulationer, er der nogen måder at prøve at snyde det danske samfund i skat på?
     Der vil jeg sige, at vi meget mere er tilhængere af, at man er på forkant, i stedet for at man - som myndighederne typisk skal - skal komme rendende bagefter og rette op på, at nogle alligevel har været kreative, at nogle alligevel har bevæget sig så meget på kanten af loven, at det har kostet, nogle gange, milliardbeløb.
     Vi er imod tankegangen om, at det skal være nemmere at kunne spekulere, sådan som der er lagt op til. Og derfor kan vi jo også se, at der i lovforslaget er en enorm mængde af det, man kalder værnsregler, altså regler, der skal sørge for, at vi ikke bliver snydt. Nu er det sådan - og det ved vi fra hele skattehistorien - at hver eneste gang, der laves værnsregler, er der også nogle, der finder huller i værnsreglerne, og så strømmer pengene ud, indtil det bliver opdaget, eller indtil det siddende flertal synes, at de vil lukke det hul, som pengene strømmer ud af.
     Der er her lagt op til 90 ændringer af paragraffer for at få en forenkling, hvoraf en meget stor del er værnsregler, og jeg mener altså ikke, at det er en forbedring af vores skattelovgivning. Jeg mener sådan set, at det er en forurening af vores skattelovgivning, at man er nødt til at ændre 90 paragraffer for at gå fra ét system, nemlig skattefri omlægning med tilladelse, til et andet system, nemlig skattefri omlægning uden tilladelse. Vi åbner efter min opfattelse helt sikkert for flere huller, og vi gør samtidig skattelovgivningen mere kompliceret.

     Jeg har i den forbindelse et enkelt spørgsmål, som jeg ikke lige kan gennemskue at finde et svar på ved at læse forslaget igennem: Er alle de værnsregler og ændringer af transferbeskatning - altså beskatning af multinationale selskaber osv. - affødt af det her lovforslag, eller er der også nogle af dem, der er affødt af eksisterende lovgivning? Jeg kan også stille et skriftligt spørgsmål for at få afdækket, om der er nogen huller i den eksisterende lovgivning, som bliver lukket ved samme lejlighed.
     Så vil jeg sige, at alle ordførerne har været inde på, at det her er et meget teknisk lovforslag. Og det må man jo nok sige med 160-165 sider med, som jeg sagde før, 90 paragraffer, der ændres. Det er meget teknisk. Og derfor er vi i Folketinget - alle sammen - ualmindelig afhængige af, hvilke høringssvar der kommer ind, fordi de hørte parter har professionalisme og tid og sætter sig ind i detaljen.
     Problemet er bare, at man af det her lovforslag kan se - uden at sige noget ondt om dem, der har afgivet høringssvar - at de alle sammen er parter, der enten har fordel af lovgivningen, eller som rådgiver parter, der har fordel af lovgivningen, hvorimod alle de, der skulle repræsentere mere brede, folkelige interesser, f.eks. LO, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og andre organisationer, som har et andet syn end bare det, der går på, hvad der tjener banken bedst, ikke har afgivet høringssvar. Enten er de ikke inviteret, eller også har de ikke haft ressourcer til at afgive høringssvar.
     Det er en skævhed, som jeg synes er et demokratisk problem, at vi, når vi har de her love, som er meget vitale for samfundet - nemlig det at sikre indtægter til velfærdssamfundet - ser, at det er dem, der har haft ressourcer og viden til at sætte sig ind i og kontrollere lovene, der i al væsentlighed og nogle gange udelukkende har fordel af den lovgivning og derfor selvfølgelig ikke ser på, hvad der måske er mindre godt for resten af samfundet.
     Så vil jeg til sidst sige, at noget af det allerførste, der fik mig til at spidse ører, var, at der står, at der kun er tale om ubetydelige provenutab. Det har jeg altså hørt før fra regeringen. Et af de eksempler, jeg kan huske bedst, er fra dengang, det var ubetydelige provenutab, da vi indførte tonnageskatten. Det var en skattelettelse til rederierne, som siden viste sig at koste et milliardbeløb - et milliardbeløb. Det kan godt være, det er ubetydeligt, når man tænker på skattelettelser til rederier, men trods alt er det i forbindelse med det, vi diskuterede lige før om at sikre en bedre sundhedssektor, mange penge, og derfor vil jeg da gerne være helt sikker på, at der er dækning for begrebet ubetydelige provenutab.
     Men som sagt: De andre ting er de vigtigste og de mest principielle, og vi kan ikke støtte lovforslaget.

ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til ordføreren. Og så bliver det hr. Lars Barfoed som ordfører.

Ordfører
Lars Barfoed (KF)

Da den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen, ikke kunne være til stede her i salen i dag, har jeg lovet at holde hans tale. Og jeg skal beklage, at jeg ikke var nede i salen på rette tidspunkt, så vi kunne holde talerrækkefølgen.
     Når selskaber i dag fusionerer, fisionerer - altså spaltes - får tilført nye aktier eller som led i en omstrukturering får foretaget en aktieombytning, kræver det en forhåndsgodkendelse fra SKAT, for at det kan ske skattefrit. Der er jo ikke tale om reelle salg, men om ændringer i selskabsskatteforholdene, og derfor er der gode grunde til at lade selskaberne fortsætte skattemæssigt uændrede i den nye selskabsenhed. De skattemæssige forpligtelser, der var i selskabet før ændringen, ligger fortsat i det selskab, der fortsætter efter omstruktureringen. Det er det, der hedder en 100-procents-succession.
     Med det her forslag gøres det nemmere at gennemføre disse selskabsmæssige omstruktureringer, da der ikke længere skal indhentes en forhåndsgodkendelse fra SKAT, for at ændringen er skattefri eller for at opnå en 100-procents-succession. Det er en væsentlig administrativ lettelse og tilskynder aktionærerne til at beholde deres aktier i mere end 3 år. Hvis aktionærer alligevel vil sælge inden 3 år, følges proceduren fra de gamle regler; det vil altså sige, at SKAT kontaktes med henblik på en forhåndsgodkendelse.
     Derudover indeholder lovforslag nr. L 110 forslag til en forenkling af interne omstruktureringer i en koncern, så koncerner kan flytte aktiviteter mellem selskaber i koncernen.
     Endelig er der en ændring af DIS-ordningen. Kabelskibe betragtes ifølge EU's retningslinjer ikke som søtransport, men som kabellægning, og med denne ændring bliver også kabelskibe nu søtransport, så mandskabet om bord kan betragtes som mandskab til søtransport med mulighed for at deltage i DIS-ordningen.
     Vi Konservative finder forslaget godt og sin indviklethed til trods som udtryk for en administrativ lettelse, som vi kan støtte.

13.00
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard

Tak til til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål, og det bliver dermed skatteministeren.

13.05
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Jeg vil gerne sige tak for den modtagelse, der har været af lovforslaget. Allerførst vil jeg sige, at jeg giver de ordførere ret, der har nævnt, at det her er kompliceret, og at der er mange paragraffer.
     Men man må også sige, at det måske er at overdrive lidt at sige, at de 90 ændringer af paragraffer, der er her, alle sammen skulle vedrøre objektivering og omstrukturering. Faktisk er det sådan, vil jeg sige til hr. Frank Aaen, at det, der vedrører omstruktureringer, er det, der er nævnt i § 2, stk. 3, og så det meste af § 3, men dog ikke det hele.
     Langt det meste af det, der i øvrigt står der, er præciseringer og ændringer af regler, som fandtes i forvejen. Det gælder f.eks. de sambeskatningsregler, der blev vedtaget, hvor vi undervejs i vedtagelsen fik at vide af rådgivere og andre, at her var der nogle ting, hvor der var brug for et nærmere eftersyn. Vi sagde dengang åbent, at det var vi sådan set enige i, men at vi ikke kunne gennemskue konsekvenserne, og at vi ikke ville vente med at lukke det hul, der var i sambeskatningsreglerne, til vi havde gennemskuet konsekvenserne. Derfor ville vi på et senere tidspunkt vende tilbage med en række præciseringer og afklaringer og afgrænsninger, og det er det, der gøres bl.a. i L 110, som vi står med her.
     Så er jeg jo grundlæggende uenig i, at det er et problem, at vi objektiverer muligheden for smidigt at kunne ændre reglerne for, hvordan et selskabs konstruktion er. Det, der er vigtigt at holde fast i fra min side, er, at vi skal sikre, at man ikke kan ændre en konstruktion, sådan at man får en skattefri gevinst, som det ikke var meningen fra lovgivers side at man skulle have, og derfor er der ganske rigtigt sat nogle værnsregler op.
     Men jeg har faktisk den indstilling, og det er også regeringens indstilling, at det, vi kan gøre for at smidiggøre erhvervslivets muligheder for f.eks. generationsskifte, så man ikke skal igennem et tilladelsessystem, men på nogle objektive betingelser kan lave fusioner og spaltninger af selskaber, dannelse af holdingselskaber m.v., ja, det bør vi gøre, så lang tid vi er sikre på, at vi ikke åbner op for, at der er mulighed for at unddrage sig beskatning. Og det sikrer vi at der ikke er med de værnsregler, bl.a. en værnsregel om, at hvis man ikke har søgt tilladelse, så skal man holde de aktier, man får ud af det, i 3 år og dermed indtil den periode, hvor man alligevel ville være ude af beskatningssituationen.
     Så derfor er det her et lovforslag, som har mange elementer i sig, alle sammen vedrørende selskabsbeskatningen. Der er et element, der drejer sig om objektivering og smidiggørelse, og et element, der vedrører præcisering af sambeskatningsreglerne, og så er der faktisk en række elementer, som er større eller mindre hullukninger, og som vi mener er vigtige at få vedtaget, sådan at de kan have virkning fra det tidspunkt, hvor loven blev fremsat, for vi kan se, at der er nogle elementer i lovgivningen, som giver os problemer, og derfor vil vi meget gerne lave en pakke her, som består af flere elementer.
     Det er det, der gør, at det her er noget, man måske godt, hvis man var lidt negativ, kunne kalde en form for sammenskudsgilde; der er flere elementer, der er samlet, og det gør selvfølgelig omfanget større. Men da det alt sammen er elementer, der har med selskabsbeskatning at gøre, så mente vi, det var rigtigt at samle dem her.
     Så vil jeg bare til slut pege på det, som fremgår af lovforslaget, nemlig at vi har sendt lovforslaget til høring til en meget bred vifte af organisationer, ikke blot dem, der har interesse i ændringerne eller rådgivning om ændringerne, men også til Dansk Told- og Skatteforbund, som er den faglige organisation, der organiserer skattemedarbejdere, til Kommunernes Landsforening, til Landsorganisationen i Danmark, bedre kendt som LO, og til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
     Og jeg må sige, at jeg jo ikke kan tvinge dem til at komme med et høringssvar. Alle er velkomne til at komme med et høringssvar, også på dele af området her. Så hvis der er organisationer eller andre, der mener, at de ikke kan overskue hele området, men har en kommentar til dele af det, så vil jeg gerne herfra opfordre dem til at komme med dem.
     Vi anser høringssvar for at være et vigtigt bidrag i vores arbejde med at kvalitetssikre vores lovgivning, med at sikre, at lovgivningen er så robust og fyldestgørende som mulig, og derfor vil det være en glæde, hvis der også fortsat kommer høringssvar ind. Men det er klart, at jo tidligere et høringssvar kommer, jo bedre er vores mulighed også for at tage de betragtninger, der måtte være, med.
     Jeg er glad for, at der ser ud til at være et flertal for lovforslaget, og jeg håber også, at de partier, som har udtrykt en vis skeptisk positivisme, vil ende med at stemme for.

Frank Aaen (EL)

Jeg skal takke for svaret og sige til ministeren, at det da er godt, der er én opposition i Folketinget. Så er der mulighed for at få endevendt sådan et lovforslag; ellers var det jo bare gledet igennem uden videre diskussion. Det kunne man jo tydeligt mærke på det, der blev sagt før, dog lige på nær den bemærkning, der kom fra Socialdemokratiet, skal jeg retfærdigvis sige.
     Men ellers vil jeg sige til det med høringssvarene, at jeg synes, det er en meget interessant debat. Vi har også haft den på andre områder, hvor man har kunnet se, at f.eks. Forbrugerrådet er blevet bedt om at kommentere et lovforslag, hvor de så har svaret tilbage: Det kan vi ikke af ressourcemæssige årsager.
     Altså, vi har en skævhed i høringsinstrumentet, som er meget betydelig, og det siger jeg altså ikke bare for at drille ministeren, men for at sige, at vi altså der har en problemstilling med, at de, der skulle varetage de brede, mere folkelige interesser, i mindre grad bliver spurgt og i mindre grad har mulighed for at svare, hvorimod de, der har interesse i f.eks. den her lov, jo har svaret i form af mange, mange sider; det er jo et helt bundt høringssvar, der er kommet fra de finansielle virksomheder og andre, der vil have gavn af det her, eller som rådgiver dem, der har gavn af det.

SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Det skal retfærdigvis siges, at en række af de ændringer, der gennemføres med den her lovgivning, kommer på baggrund af kommentarer og henvendelser om det, som rådgivere har følt var uklarheder eller områder, hvor der var behov for præciseringer af den gældende sambeskatningslov. Derfor føler jeg også, det er naturligt, at rådgivere, der har været iværksættere, i et ønske om at få mere klare og præcise regler, så de vidste, hvor de egentlig stod, også har kommentarer, når nu loven bliver ført ud i livet.
     Men jeg er sådan set enig i, at vi har en interesse i samfundet i, at der i så bredt et omfang som muligt bliver givet vurderinger af, hvordan en lov skal forstås, og hvordan man opfatter den, og derfor har jeg også som skatteminister været med til at udvide listen over personer, som får tilsendt lovforslag, for at få deres ideer til det. Men jeg kan ikke pålægge dem, jeg kan ikke tvinge dem til at give et svar tilbage.

TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Så er det hr. Frank Aaen for anden og sidste korte bemærkning.

Frank Aaen (EL)

Derfor kan det jo godt overvejes igen, om Folketinget burde have sit eget instrument til at prøve at gå lovgivningen igennem med andre briller - og det er ikke nogen kritik af Advokatrådet, af revisorerne, af Dansk Industri og de andre, men de ser jo på det med deres øjne - sådan at vi på anden måde sikrer, at der også er nogle, der ser på det med andre måske mere samfundsmæssige øjne. Det tror jeg altså er en vigtig problemstilling, som vi kommer til at vende tilbage til.
     Så vil jeg bare lige sige til det om værnsregler, hvor skatteministeren i sit første svar sagde, at man nu sørger for, at det her med værnsregler ikke bliver misbrugt: Hvis vi kigger hele skattehistorien igennem, kan vi se, at der har været utallige tilfælde med værnsregler, hvor kreative folk har fundet et hul, f.eks. sambeskatning med datterselskaber i udlandet. Der troede Folketinget, at der var værnsregler, der sikrede, at der ikke kunne spekuleres, indtil man opdagede, at TDC og et par andre kæmpestore koncerner lige pludselig misbrugte muligheden for sambeskatning og milliarderne flød ud af statskassen. Ja, så blev det værre, ved at den tidligere skatteminister ikke ville lukke hullet, da det blev opdaget; men uanset om ministeren havde været mere på dupperne, var pengene strømmet ud i stort omfang, fordi de værnsregler, man troede man havde, ikke virkede alligevel. Det er problemstillingen.

13.10
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Jo, men jeg så sådan set gerne, at vi gik tilbage til 1903 og tog udgangspunkt i statsskattelovens § 4, 5 og 6, som stadig væk er hjerte, nyre og lever i den danske skattelovgivning. Hvis vi kunne have nøjedes med dem, ville det være meget, meget enklere, men problemstillingen er, at selv så enkle regler - som man så kan sige faktisk er enkle, overskuelige regler - vil kunne misbruges, fordi der selv blandt de få paragraffer er fortolkningsmuligheder, og derfor har vi jo besluttet gennem tiderne at bygge skattelovgivningen op, især på selskabsskatteområdet, sådan at den i højere og højere grad har forskellige værnsregler.
     De værnsregler, der er her med hensyn til objektivering, har vi lavet på en sådan måde, at vi har sagt:

Du har tilladelse til at lave dine omstruktureringer, men du skal så til gengæld holde aktierne i en tidsperiode, og hvis ikke du gør det, så skal du tilbage til præcis den samme model, som vi har i dag, og som eksisterer, og få tilladelse for at undgå at betale skat.

TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Så er tiden udløbet. Der er endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Klaus Hækkerup.

Klaus Hækkerup (S)

Det er til ministerens bemærkning om, at lovforslaget bygger på, at loven træder i kraft fra fremsættelsesdatoen. Det har jeg også læst et sted i bemærkningerne, men nu kunne jeg ikke finde det, da jeg sad og bladrede i forslaget. Jeg vil sige, at der nu tilsyneladende er 12 forskellige tidspunkter, loven træder i kraft på. Men det er ikke så meget det, jeg vil tale om.
     Vi har jo ofte en situation, hvor vi lader skattelove træde i kraft fra fremsættelsesdagen for at undgå, at folk handler med henblik på at undvige den beskatning eller de regler, som man indfører. Jeg vil godt spørge ministeren:
Hvad er ideen egentlig med at opretholde det system, når man sender et lovforslag ud til en meget bred høring, hvor alle og enhver jo kan sætte sig ned og læse, hvad der sker, og kan træffe alle de foranstaltninger, de overhovedet ønsker, for at undgå beskatningen fremover? Hvad er så ideen i bare at sige, at det undgår vi ved at lade det træde i kraft fra fremsættelsesdagen? Det gør man jo ikke, når det har været almindeligt kendt inden.

SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen

Det har vi heller ikke gjort, for det er der ingen idé i. Vi har nemlig sendt det her lovforslag i høring bortset fra de dele, der er hullukninger. De dele, der er hullukninger, blev føjet ind efter høringsperioden og før fremsættelsen, og det er de dele, som også skal træde i kraft ved fremsættelsen.
     Jeg er helt enig med hr. Hækkerup i, at det ikke ville have været godt, hvis vi havde sagt: Her er noget, vi vil gå ud og gøre, hvad synes I om det? Så ville det jo ligesom kunne slippe ud inden. Der er jo den forskel, at når vi bruger en ikrafttrædelse ved fremsættelse, er det de steder, hvor man så at sige kan flytte en avance ud uden beskatning. De steder, hvor man kan sige, at her er det en løbende ydelse, hvor det sådan set er mere ligegyldigt, hvornår det træder i kraft, tillader vi en senere ikrafttrædelse. Så de dele, hvor der har været behov for en ikrafttrædelse ved fremsættelsen, har altså ikke været en del af høringen.

TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Vi siger tak til skatteministeren. Så er der en enkelt, der har ønsket ordet i anden omgang, det er hr. Morten Homann, og taletiden er 3 minutter. Værsgo.

Ordfører
Morten Homann (SF)

Tak. Jeg skal lige beklage, at jeg ikke nåede herop i første omgang.
     Jeg kan tilslutte mig det, som er sagt, nemlig at det her er en meget blandet landhandel, og det kan jo i og for sig være fint nok, hvis bare alle forslagene trækker i samme retning. Men hvis jeg skulle stemme om de her forslag enkeltvis, ville der være en del af dem, jeg ville stemme for, og en del af dem, som jeg ville være tvunget til at stemme imod, og det gør det jo lidt mere vanskeligt. Derfor kan man jo tilslutte sig de høringsparter, bl.a. Dansk Industri, som taler for, at man skal dele forslaget op.
     Hvis det lukker huller, er vi selvfølgelig tilhængere af det, og vi er selvfølgelig også tilhængere af, at man ændrer på uhensigtsmæssige regler, som er til besvær for erhvervslivet eller for skattemyndighederne. Men til gengæld betyder det jo så også, at hvis man åbner nogle nye huller med lovændringer, eller hvis man giver yderligere besvær for SKAT eller for erhvervslivet, uden at der kommer sikkerhed mod huller, vil vi gå imod det.
     Der er tre områder, som er særlig interessante omkring det, og det er bl.a. omstruktureringer. Det er jeg ret skeptisk over for, for det, man i virkeligheden får lavet, er, at man får lavet et dobbeltsystem, hvor man på den ene side kan forholde sig til de rent objektive regler og på den anden side også samtidig kan søge om tilladelse. Så i virkeligheden vil det her kunne give spekulationsmuligheder og dobbeltarbejde både hos virksomhederne og hos SKAT.
     Justeringen af sambeskatningsreglerne er generelt fornuftig nok, men det er ret uklart, om ikke der vil opstå en række nye huller i loven; det vil vi selvfølgelig se nærmere på under udvalgsarbejdet. Også mere generelt vil vi gerne se på konsekvenserne i lyset af den vækst i kapitalfondenes aktivitet, som vi har set.
     Endelig vil jeg sige, at jeg jo kun kan anerkende, at delen med elevatormodellen bliver lukket. Det har jeg jo selv været meget optaget af, og derfor er jeg kun glad for, at skatteministeren - bedre sent end aldrig - får lukket det her hul. Man kunne jo selvfølgelig ærgre sig over, at det ikke er sket tidligere, så man dermed kunne have undgået at miste efter alt at dømme et trecifret millionbeløb på det her. Men det er da bedre, at hullet bliver lukket nu, end at det slet ikke bliver lukket.
     Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om vi vil stemme for eller imod forslaget. Det kommer helt an på, hvad der kommer frem i løbet af udvalgsbehandlingen, og det kommer helt an på, om det lykkes at få opdelt forslaget. Der er positive ting, men der er bestemt også ting, som åbner nye skattehuller, og som vi bestemt ikke kan støtte.

13.15
TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Frank Aaen, også i anden omgang.

Ordfører
Frank Aaen (EL)

Det er til skatteministerens betragtning om at gå tilbage til den oprindelige skattelovgivning og prøve at holde sig til den. Det har vi jo i virkeligheden meget langt hen ad vejen gjort, oven i købet med den nuværende skatteministers bistand, fordi vores skattelovgivning og vores administration af skattelovgivningen for alle almindelige lønmodtagere er blevet så simpel, at vi faktisk ikke behøver at indgive en selvangivelse, fordi det hele bliver ordnet, ved at vi beskatter pengene i samme øjeblik, de kommer til udbetaling, og så er den sag stort set klaret. Det er jo et kæmpemæssigt fremskridt.
     Der, hvor vi har problemer i skattelovgivningen, er jo i hele selskabsskattedelen, hvor vi i vores iver efter at sige, at nu skal virksomhederne søreme have de bedst mulige muligheder - og fred være med det, jeg vil gerne have, vi har arbejdspladser og beskæftigelse - alligevel har lavet et enormt apparat af lovgivning, hvor vi hele tiden tildeler virksomhederne nogle fordele, og for at de så ikke misbruger fordelene, laver vi et antal paragraffer, der overstiger det første tal mangefold for at prøve at beskytte os mod, at vi bliver snydt, altså værnsreglerne.
     Det er jo der, moradset i virkeligheden er i den danske skattelovgivning. Det er der, hvor man kan sige, at vi fører erhvervspolitik gennem skattelovgivningen i stedet for f.eks. at sige, at hvis vi vil støtte en erhvervsaktivitet, så lad os da støtte den med et tilskud, for det tilskud kan vi følge, og vi kan se, hvad det bliver brugt til, og vi kan få en afregning for det.
     Men vi har altså valgt ikke at ville give tilskud, man kan få et skattefradrag. Det er virksomhederne fuldstændig ligeglade med, for det er de samme penge værd, om man får det som fradrag eller man får det som tilskud. Men det med fradraget er bare alligevel nemmere at manipulere med.
     Derfor har vi fået moradset, fordi det hele tiden skal foregå i det omfang, det gør, via skattelovgivningen. Jeg synes bare, det er uklogt at gå videre ad den vej, at man siger: Vi gør det her for at hjælpe erhvervslivet, og så er vi til gengæld lige nødt til at gøre alle de her ting for at prøve at undgå, at de mest kreative snyder os.
     Jeg tror, at det for det første er et sisyfosarbejde at prøve at undgå kreative folk i erhvervslivet, der vil snyde i skat, men jeg tror altså også for det andet, at det er uklogt overhovedet at indrette skattelovgivningen på den måde.
     Derfor vil jeg opfordre til, at man i højere grad prøver at indrette vores selskabsskattelovgivning på en måde, der er lige så enkel, som den er for personer, nemlig at vi beskatter indkomsten, lige så snart vi kender indkomsten, og på den måde jo klarer langt det meste, i stedet for det meget komplicerede system, vi har i dag, som både er til gavn for virksomhederne og ikke mindst for revisionsfirmaer og advokatfirmaer, som kan bygge kæmpemæssige paladser nede på Langelinie, fordi de tjener så ustyrlig mange penge på al den her rådgivning.

13.20

Skatteministeren ():
Jeg tror, jeg vil undlade at starte en længere diskussion om, hvor langt vi er fra statskasselovens § 4, 5 og 6, for selv om jeg egentlig anser det, hr. Frank Aaen sagde om, hvor enkelt det er blevet for den almindelige dansker at klare sin egen skatteopgørelse, som lidt af en ros, vil jeg også sige, at der nu stadig væk også, især hvad angår private, der kan have biindtægter og andet, er nogle opgaver, som vi skal tage fat på.
     Jeg vil nu sige, at vores opgave, vores mål både som Skatteministerium og regering er at lave en forenkling af skatteloven, hvor det er muligt. Vores problemstilling er bare, at der, hvor der skal laves forenklinger, opstår der tit behov for værnsregler efterfølgende.
     Jeg tror nu alligevel, at man ikke skal undervurdere, at selv om der er administrativt bøvl ved at have skattelovgivning, som fremmer eller hæmmer forskellige elementer, så er der nu også administrativt bøvl ved at have tilskudsordninger, der både skal ansøges om og kontrolleres efterfølgende.
     Det, der egentlig fik mig herop, var hr. Morten Homanns kommentarer til den århusianske elevatormodel, som en skattemodel er blevet kaldt. Hvorfor har vi ikke grebet ind over for den før? Ja, rent faktisk greb vi ind over for den ganske kort tid efter, dage efter, at det egentlig blev et hul, fordi skattevæsenet havde fået medhold i vurderingen af, at den århusianske elevatormodel ikke var lovlig. Det havde vi fået i Landsskatteretten, og vi havde fået det i Landsretten, og det var først, da Højesteret kom ind over, at vi egentlig blev underkendt og det dermed blev et hul.
     Inden for den samme uge præsenterede vi det her lovforslag, som i forbindelse med, at vi kiggede på andre områder, også var en sikring af, at den såkaldte århusianske elevatormodel ikke kunne fungere længere, altså en hullukning.

     Så jeg må sige, at på det her punkt vil jeg ikke acceptere, at vi skulle have sovet i timen. Vi har tværtimod haft en lovgivning klar, også selv om vi regnede med at vinde sagen i Højesteret.

12.45
Ordfører
Torsten Schack Pedersen (V)
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard
12.50
Ordfører
Klaus Hækkerup (S)
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard
Ordfører
Mikkel Dencker (DF)
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard
12.55
Ordfører
Frank Aaen (EL)
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard
Ordfører
Lars Barfoed (KF)
13.00
ANDEN NÆSTFORMAND
Poul Nødgaard
13.05
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen
Frank Aaen (EL)
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen
TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller
Frank Aaen (EL)
13.10
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen
TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller
Klaus Hækkerup (S)
SKATTEMINISTEREN
Kristian Jensen
TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller
Ordfører
Morten Homann (SF)
13.15
TREDJE NÆSTFORMAND
Helge Adam Møller
Ordfører
Frank Aaen (EL)
13.20

DELING AF:

--:--:--
Her kan du vælge at redigere i dit klip. Det gøres ved at trykke på start og på slut, når klippet er nået til de steder du vil dele fra og til.

Du kan ogås vælge størrelse på afspiller herunder.

Størrelse på afspiller
350 × 255512 × 346768 × 490
Vælg et udsnit af videoen
START
SLUT
Klippets varighed:  
Start: 00:00:00 | Slut: 00:00:00 | Varighed: 00:00:00 | Afspiller: 0 x 0