B 34 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt
(skydefugle).
Fremsat den 10. november 2005 af
Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL)
og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afvikling af udsætning af
opdrættede fugle til jagt (skydefugle)
Folketinget opfordrer regeringen til
€" at gennemføre de fornødne
ændringer af lovgivning, cirkulærer m.v., som kan
sikre, at opdræt af fugle med henblik på
efterfølgende udsætning til jagt afvikles, og
€" at fremlægge en pleje- og
genopretningsplan for den danske natur, således at jagt igen
kan foregå på naturens overskud, som det foreskrives i
de jagtetiske regler.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark udsættes skønsmæssigt
1,5 millioner skydefugle om året: 1 million fasaner, 500.000
gråænder og 70.000 agerhøns. Desuden produceres
1-3 millioner æg/kyllinger, der eksporteres til jagt i
udlandet. Årligt indfanges 36.000 fasaner til
æglægning. Desuden holdes der permanent 0,5-1 million
agerhøns, gråænder og fasaner i fangenskab med
henblik på fortsat produktion af skydefugle.
Det er uetisk og mangel på respekt for liv
at opdrætte fugle blot for at skyde dem som led i en hobby.
Det er i sig selv grund nok til at afvikle opdræt af
skydefugle. Opdræt af skydefugle strider mod det princip, at
jagt skal foregå på naturens overskud. Ca. 1/3 af det
samlede jagtudbytte udgøres efterhånden af
skydefuglene.
Der er betydelige negative konsekvenser forbundet
med at opdrætte fugle med henblik på udsætning
til jagtformål. Det øger risikoen for spredning af
sygdomme i naturen til husdyr- og fjerkræbrug og til
mennesker. Der er store dyrevelfærdsmæssige og
dyreetiske problemer involveret, og udsætningen har negative
biologiske konsekvenser.
Hensigten med beslutningsforslaget er at få
fjernet eller minimeret disse problemer, som stammer fra produktion
og udsætning af skydefugle i stor skala. Opdræt af
fasaner er en nicheproduktion ved de større godser, medens
især agerhønse- og gråandeopdræt er samlet
på relativt få bedrifter.
Jagt bør foregå på en naturlig
bestand. Forslagsstillerne ønsker derfor at fremme
naturpleje og genopretningsprojekter, der kan gavne den naturlige
fauna, herunder jagtbare arter.
Sygdomme
Opdrættede fugle, der sættes fri i
naturen, kan forårsage sygdomme for både mennesker og
vilde dyr. De 1,5 millioner fasaner, gråænder og
agerhøns, der hvert år opdrættes på farme
og sættes ud i naturen, udgør en øget risiko
for at sprede især fugleinfluenza og Newcastle disease.
Grundet udsætningen fordobles antallet af fasaner og
ænder i efterårsmånederne.
Efter udsætning fortsættes fodring af
opdrættede fugle, som derfor holder sig på et
begrænset område. Samtidig tiltrækkes de vilde
fugle til foderpladserne. Dette øger risikoen for spredning
af smitte.
Omkring 5 pct. af de vildtlevende ænder
skønnes at bære varianter af den virus, der
forårsager fugleinfluenza. I jagtsæsonen findes de
udsatte fugle i tætte bestande i kontakt med de vildtlevende
ænder, hvorved risikoen for farlige mutationer
øges.
I modsætning til det traditionelle
opdræt, hvor en bestand ved sygdomsudbrud kan behandles,
indhegnes og eventuelt aflives og destrueres, kan konsekvenserne af
smitte i et stort opdræt og især lige efter det
tidspunkt, hvor fuglene udsættes, være
uoverskuelige.
Aktuelt er fugleinfluenzaen i fokus, også i
Europa, og der er gennemført restriktioner over for
fjerkræbrug i det fri, import af fugle m.v. af frygt for
mutation og spredning af den farlige form for fugleinfluenza.
Konsekvenserne af et udbrud af den nye asiatiske fugleinfluenza i
et stort opdræt omkring og især lige efter tidspunktet
for udsætning vil være uoverskuelige og er i sig selv
et meget vægtigt argument for et forbud.
Dyrevelfærd
Indfangning, fangenskab og udsætning efter
intensiveret ægproduktion er sandsynligvis meget stressfyldt
for de 36.000 indfangne fasaner.
I opdrættet holdes agerhønsene i
trådbure i op til 5 måneder. Især agerhøns
synes at tilpasse fordøjelsessystemet til foderet i
opdrættet, og udenlandske undersøgelser tyder
på, at en del af de danske agerhøns, der
udsættes uden for Danmark, dør af sult. Tal for
udsætning og afskydning tyder på, at 50-70 pct. af de
udsatte fugle dør af andet end jagt, men man ved ikke, om de
overtager pladserne i den vigende, naturlige bestand, eller om de
blot dør. Intet tyder på, at de bidrager til at
øge vildtbestanden i Danmark. På mange måder
ligner opdrætsforholdene dem, der findes for det
traditionelle fjerkræopdræt, med den forskel, at her
sigtes efter opdræt af levedygtige skydefugle til
udsættelse, og at skydefuglene ikke har ret til hverken
bedøvelse eller hurtig aflivning.
Ud over øget risiko for spredning af
fugleinfluenza og Newcastle disease tyder meget på, at de
udsatte fugle indebærer andre forøgede risici.
De mange udsatte fasaner er blevet nævnt som
en mulig årsag til en unaturlig stor koncentration af
flåter og dermed risikoen for en større udbredelse af
borrelia.
Udsatte gråænder kan blive en kilde
til spredning af salmonella til den vilde fauna.
Naturpåvirkning
Ifølge loven skal fuglene udsættes
mindst 30 dage, før de skal skydes. Det kan derfor
forventes, at de æder alt, hvad de finder af smådyr.
Det kan være en god forklaring på, at padderne vendte
tilbage til Æbelø, efter at den omfattende
udsætning af fasaner blev stoppet.
Fuglene fodres efter udsætningen, det er
simpelt hen en nødvendighed, fordi dødeligheden er
større end hos vildtlevende fugle. Fodringspladserne
tiltrækker ikke alene andre fugle, men også gnavere,
som bekæmpes med pesticider €" med forgiftning af
rovfugle og især ugler til følge. Forbruget af
rodenticider (muse- og rottegift) er steget med 75 pct. i Danmark
fra 2001 til 2003.
Dertil kommer den ulovlige anvendelse af gifte mod
uønskede rovdyr og rovfugle.
Genetisk virker opdrættet forstyrrende
på den vildtlevende bestand. Den oprindelige danske
gråand er i dag opblandet med tamænder i en sådan
grad, at ægte vildænder knap nok eksisterer
længere. I opdrættet fjernes ofte individer med en
adfærd, som kan føre til skader på grund af
uhensigtsmæssig adfærd, og man får dermed en mere
ensartet flok, hvor egenskaber som skyhed er mindre
fremtrædende end i naturen, hvor egenskaberne er en fordel
for fuglene.
Udsætning af større mængder
fugle slører naturens sande tilstand. Statistikken over
skudte harer viser klart, at harebestanden er på tilbagetog,
men i statistikken for fasaner får man et andet indtryk af en
bestand i stigning, fordi det sløres af den årlige
udsætning, som er dobbelt så stor som den vildtlevende
ynglebestand. Det samme gælder gråanden, hvor
udsætningen fordobler den vildtlevende bestand.
I Skotland er bestanden af agerhøns
gået tilbage ligesom i Danmark. Man mener, at tilbagegangen
skyldes overførsel af en rundorm fra udsatte fasaner til
agerhøns.
Forbud mod udsætning af skydefugle og en
forstærket og målrettet indsats for naturpleje og
genskabelse af natur vil gavne naturen generelt og kunne medvirke
til genskabelse af en naturlig bestand af jagtbare arter, hvor man
på bæredygtig vis høster af naturens
overskud.
Skriftlig fremsættelse
Steen Gade (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afvikling af udsætning af opdrættede fugle til jagt
(skydefugle).
(Beslutningsforslag nr. B 34).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.