B 139 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke m.v. og til at danske militære styrker stilles til rådighed for FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI).

Fremsat den 11. maj 2006 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag til folketingsbeslutning

om en videreførelse af et dansk bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke mv., og til at danske militære styrker stilles til rådighed for FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI)

Folketinget meddeler sit samtykke til en videreførelse af et dansk militært bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke, NATO€™s træningsmission og beskyttelse af civilt dansk personel og ejendom. Folketinget meddeler endvidere sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI).

Bemærkninger til beslutningsforslaget

I. Det internationale samfund yder på grundlag af FN€™s Sikkerhedsrådsresolution 1546 af 8. juni 2004 og resolution 1637 af 8. november 2005 samt efter anmodning fra den irakiske regering støtte til de politiske og økonomiske reformer i Irak og til opretholdelse af sikkerhed i landet.

I resolution 1546 bekræftede Sikkerhedsrådet sin bemyndigelse til den multinationale sikringsstyrke i Irak og fastlagde styrkens mandat. Resolution 1546 indeholdt endvidere en appel til FN€™s medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyrken, herunder med militære styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for stabilitet og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning samt støtte til FN€™s tilstedeværelse i landet.

Resolution 1637 har karakter af en "roll over" resolution, hvilket betyder, at de dele af resolution 1546 som vedrører den multinationale sikringsstyrkes mandat og opfordringen til FN€™s medlemsstater om at bidrage til styrken, fortsat er gældende. Knyttet til resolution 1637 er breve fra den irakiske premierminister og USA€™s udenrigsminister til formanden for Sikkerhedsrådet. I brevet fra den irakiske premierminister anmoder denne om den multilaterale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak. Det fastslås i resolution 1637, at mandatet for den multinationale sikringsstyrke skal gennemgås af FN€™s Sikkerhedsråd senest den 15. juni 2006 eller på anmodning fra den irakiske regering, at mandatet udløber ved udgangen af 2006, samt at mandatet vil ophøre tidligere, hvis den irakiske regering anmoder herom.

For at imødekomme FN€™s appel til medlemsstaterne består Danmarks indsats i Irak af en række elementer fra bidrag til den multinationale sikringsstyrke til humanitær hjælp og genopbygningsbistand samt støtte til FN€™s aktiviteter.

Ved beslutning B 63 af 26. januar 2006 gav Folketinget sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat blev stillet til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak frem til den 1. juli 2006. Det er regeringens holdning, at en dansk militær indsats bør opretholdes, så længe FN og de irakiske myndigheder ønsker det, og så længe det gør nytte.

II. Den samlede internationale militære tilstedeværelse i Irak finder sted på grundlag af samtykke fra den irakiske regering. Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrkes tilstedeværelse i Irak udgøres således af den irakiske regerings anmodning og bemyndigelsen i FN€™s Sikkerhedsrådsresolution 1546 som forlænget ved resolution 1637. Grundlaget for NATO€™s træningsmission i Irak er en anmodning fra den irakiske regering.

Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil €" som alle øvrige styrker €" være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

III. Den multinationale sikringsstyrkes opgaver er uændrede, jf. FN€™s Sikkerhedsrådsresolution 1546 og de dertilhørende breve fra den daværende irakiske premierminister og USA€™s daværende udenrigsminister til formanden for Sikkerhedsrådet, ligesom Sikkerhedsrådets bemyndigelse til at anvende alle nødvendige foranstaltninger, herunder brug af væbnet magt, til at bistå med opretholdelse af stabilitet og sikkerhed i landet, herunder bekæmpelse af terrorisme, står ved magt.

Den multinationale sikringsstyrke har pt. deltagelse af Albanien, Armenien, Australien, Azerbajdjan, Bosnien, Bulgarien, Danmark, El Salvador, Estland, Georgien, Italien, Japan, Kasakhstan, Letland, Litauen, Makedonien, Mongoliet, Polen, Rumænien, Slovakiet, Storbritannien, Sydkorea, Tjekkiet, Ukraine og USA.

IV. Det danske styrkebidrag er sammensat i overensstemmelse med målsætningen om at overdrage ansvaret for sikkerhedsvaretagelsen til irakerne i takt med, at de er i stand til at påtage sig denne opgave og har derfor en indbygget fleksibilitet mellem udnyttelse af ressourcer til direkte sikkerhedsopgaver, monitoreringsopgaver, støtte til træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker samt støtte til den civile genopbygningsindsats.

I overensstemmelse med beslutning B 63 udgør det nuværende samlede danske militære bidrag ca. 530 personer. Bidraget er sammensat af det danske styrkebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak, som består af en bataljon på ca. 490 mand, ca. 21 personer til NATO€™s træningsmission, samt et mindre antal soldater, pt. 20, specielt uddannede i personbeskyttelse, som er udsendt med henblik på beskyttelse af den danske repræsentation i Bagdad, den danske styringsenhed i Basra og de udsendte danske civile rådgivere knyttet hertil.

Fokus for det samlede danske styrkebidrag vil i høj grad være rettet mod træning og uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker. Dette gælder bataljonens træningsindsats, bidraget til den multinationale sikringsstyrkes militære uddannelsesenhed (CMATT) og bidraget til NATO€™s træningsmission i Irak. I bataljonens træning og i uddannelsen ved NATO€™s træningsmission indgår bl.a. indledende uddannelse i humanitær folkeret. Bataljonen vil fortsat også skulle løse de opgaver, der i øvrigt er fastlagt i mandatet fra FN€™s Sikkerhedsråd, herunder imødegåelse af sikkerhedsmæssige trusler.

Bataljonen indgår i den britiske brigade, som er underlagt den britisk-ledede division i det sydøstlige Irak, og som er en del af den multinationale sikringsstyrke. Operationsområdet er således det sydøstlige Irak. Bataljonen er sammensat af et panserinfanterikompagni, en spejdereskadron, et stabs- og logistikkompagni, et ingeniørdetachement, et militærpolitidetachement, en sanitetsdeling, en støtte- og samtænkningsenhed vedrørende militær støtte til genopbygningsindsatsen, et nationalt støtteelement samt stab og stabsofficerer, herunder et mindre antal officerer ved den britiske brigade og division. Et bidrag fra Litauen på ca. 55 personer er fortsat tilknyttet den danske bataljon. Endvidere er et britisk kompagni fortsat underlagt den danske bataljon. Yderligere bidrages med 5 stabsofficerer til den polsk-ledede multinationale division.

Den danske bataljon anvender pt. ca. 25 pct. af sin operative kapacitet til uddannelse af irakiske sikkerhedsstyrker. Hertil kommer de op til 11 til styringsenheden knyttede udsendte civile polititjenestemænds bidrag til uddannelse af det irakiske politi i Basra-provinsen og Bagdad i samarbejde med den danske bataljons militærpolitidetachement og Storbritannien. For at styrke træningen af de irakiske sikkerhedsstyrker bemander Danmark desuden to stillinger ved den multinationale sikringsstyrkes militære uddannelsesenhed i Bagdad (CMATT), ligesom der fortsat ydes rådgiverstøtte til den multinationale sikringsstyrkes centrale uddannelses- og koordinationsenhed for polititræning (NCC/CPATT).

Den irakiske premierminister har anmodet NATO om hjælp vedrørende træning af irakiske sikkerhedsstyrker. Regeringen agter at fortsætte støtten til NATO€™s træningsmission, i det omfang NATO har behov herfor og i lyset af Danmarks øvrige indsats i Irak. Danmark er en af de største bidragydere til NATO€™s træningsmission i Irak med pt. 21 personer, svarende til godt 10 pct. af den samlede mission.

Den særlige støtte- og samtænkningsenhed indgår som en del af bataljonen. Enheden omfatter pt. ca. 45 personer, der indgår som en del af bataljonen og fortsat dedikeres til støtte for genopbygningsindsatsen, herunder sikrings-, transport og eskorteopgaver. Enheden udfører dels egne projekter (CIMIC) og faciliterer projekter finansieret af Udenrigsministeriet, dels bistår enheden den civile genopbygningsbistand med logistik og sikkerhed. Andre dele af bataljonen understøtter fortsat situationsbestemt den danske genopbygningsindsats i det sydlige Irak, herunder ikke mindst i form af logistik og beskyttelse.

Udenrigsministeriet har udsendt en civil rådgiver til bataljonen, der primært arbejder med samtænkningsinitiativer. Den civile rådgiver har hjulpet med at identificere højt prioriterede lokale behov så som forbedringer og udvidelser af skoler og klinikker. Dette samarbejde har bl.a. medført en række mindre projekter i lokalområder udført med bistand fra danske soldater. Regeringen har målbevidst løbende opprioriteret samtænkningen af militære og civile indsatser. En vigtig opgave for bataljonen i den forbindelse er støtte til det civile danske politis opgaveløsning og beskyttelse af de civile danske rådgivere fra styringsenheden og korttidsrådgivere udsendt af Udenrigsministeriet.

Bataljonen forestår indkvartering, logistik og sikkerhed i forbindelse med udsendelse af de danske politifolk til det sydlige Irak, der bistår med træning af det irakiske politi, og de udsendte danske civile rådgivere.

V. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark sammen med den bredest mulige kreds af lande fortsat deltager i en multinational sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at sikringsstyrken er nødvendig for at understøtte og sikre den internationale indsats i Irak, således at den langsigtede genopbygning af landet kan finde sted og den politiske transitionsproces kan gennemføres.

Til brug for overvejelserne om det fremtidige danske engagement i Irak har regeringen udarbejdet en Irak-analyse. Analysen indeholder en beskrivelse af den politiske proces, genopbygningsbistanden, herunder samarbejdet med de irakiske myndigheder, samt sikkerhedssituationen. Den politiske proces i Irak fortsætter og har fået nyt momentum efter udpegelsen af en designeret premierminister til at lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering.

Fra en international tilstedeværelse, som hidtil har været domineret af den multinationale sikringsstyrke og varetagelsen af sikkerhedsopgaver, baserer det internationale samfunds indsats sig nu i endnu højere grad på en flerstrenget og sammenhængende strategi, hvor sikkerhed kun er et blandt flere ligeværdige elementer i en international tilstedeværelse. Sammenfattet i en enkelt sætning står Irak i et vadested.

Meget er opnået, men der er fortsat store udfordringer. Det er vigtigt ikke at overlade hele byrden for forbedring af sikkerheden, demokratisk konsolidering og fortsat genopbygning hos de stadigt skrøbelige civile og militære irakiske institutioner. Derfor har både den irakiske regering og FN opfordret den multinationale sikringsstyrke til at blive og gøre arbejdet færdigt. FN forlængede således sit mandat i november 2005 for den multinationale sikringsstyrkes tilstedeværelse frem til udgangen af 2006. Mandatet skal gennemgås af FN€™s Sikkerhedsråd ikke senere end den 15. juni 2006.

Det vil på den baggrund efter regeringens opfattelse være forkert at fastlægge en dato for tilbagetrækning af det danske militære bidrag, som ikke har sammenhæng med udviklingen, herunder sikkerhedssituationen og opbygningen af irakiske sikkerhedsstyrker. Det er således fortsat regeringens holdning, at ændringer i det danske styrkebidrag i Irak primært skal ske i takt med overdragelsen af ansvaret for sikkerheden til irakerne.

Iraks regering påtager sig et stadigt større ansvar for sikkerhedsstrukturerne, og der er i marts 2006 opstillet mere end 240.000 styrker ud af de planlagte 325.000, som i fortsat stigende grad har ansvaret for sikkerhedsoperationer. Den multinationale sikringsstyrke har fortsat det overordnede ansvar for sikkerheden, men det er forventningen, at irakerne gradvist også vil kunne overtage dette ansvar. Processen er i gang over hele Irak, og det er ikke mindst fremdriften i den proces, der afgør, hvornår tiden er moden til, at de internationale styrker, herunder de danske, kan trækkes hjem.

I det sydlige Irak forventes Al Muthanna og Maysan at være de første provinser, hvor sikkerheden overdrages til irakerne, mens ansvaret for sikkerheden i Dhi Qar og Basra €" hvor de danske styrker befinder sig €" forventes overdraget i en senere fase. En forventet generel forskydning i arbejdsopgaverne for det danske styrkebidrag som følge af, at de irakiske sikkerhedsstyrker i det sydlige Irak overtager flere opgaver selv, vil dog kunne give mulighed for tilpasninger i det danske bidrag, inden ansvaret for sikkerheden overdrages formelt til irakerne i det nuværende danske operationsområde. Dette forventes at kunne ske i form af en justering af det danske styrkebidrags sammensætning som følge af den forventede udvikling og de deraf afledte ændringer i de øvrige bidrag til den multinationale sikringsstyrke i det sydlige Irak.

Den danske bataljon planlægges reduceret med to delinger og elementer fra støttestrukturen i alt ca. 80 personer fra august 2006 i forbindelse med den almindelige rotation. Det muliggøres som følge af, at sikkerhedsopgaverne for den danske styrke gradvist ændrer sig fra egentlige sikkerhedsoperationer så som patruljering til at fungere som reserve og støtte til de irakiske sikkerhedsstyrkers opgaveløsning. Endvidere forventes træningsindsatsen over for de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske operationsområde at ændre sig fra egentlig træning til monitering og mentoring.

Endvidere forventes det, at det danske bidrag med op til 5 personer til den polsk-ledede multinationale division skal tilpasses størrelsen på den polsk-ledede division i det centralt sydlige Irak.

Det samlede danske styrkebidrag vil således efter justeringerne udgøre op til ca. 450 personer. Dette bidrag udgøres foruden den reducerede bataljon af et fortsat bidrag til personbeskyttelse ved den danske ambassade i Bagdad og styringsenheden i Basra, herunder udsendte danske civile rådgivere knyttet hertil, bidrag til NATO€™s træningsmission, fortsat bidrag med stabspersonel til den britiske brigade og division, fortsat bidrag med stabspersonel til den polsk-ledede division samt fortsat bidrag til den multinationale sikringsstyrkes uddannelsesenhed (CMATT). Regeringen vil løbende overveje mulighederne for at styrke indsatsen i forhold til NATO€™s træningsmission i Irak.

FN€™s Sikkerhedsrådsresolution 1637 bekræfter FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI). Til støtte for FN€™s aktiviteter i Irak har Danmark pt. udsendt i alt syv personer til FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI): En officer som assisterende militærrådgiver fra december 2005 samt yderligere en officer som assisterende militærrådgiver, en militær forbindelsesofficer samt en logistisk styringsenhed for personel- og materieltransport på fire personer fra marts 2006. For yderligere at styrke FN€™s aktiviteter i Irak, herunder FN-aktiviteter i det sydlige Irak, agter regeringen at tilbyde FN lufttransportstøtte i form af et C-130 transportfly med jordpersonel, i alt ca. 40 personer samt om nødvendigt op til yderligere 30 personer til beskyttelse af bidraget på jorden, til UNAMI i perioden medio november 2006 til medio maj 2007. Et sådant transportflybidrag er efterspurgt af FN.

Når ansvaret for egentlige sikkerhedsopgaver i det danske operationsområde i Basra-provinsen er overdraget til de irakiske sikkerhedsstyrker og ansvaret for sikkerheden overdraget til de irakiske myndigheder, vil fokus for et dansk styrkebidrag i Irak kunne justeres yderligere i retning af bidrag til en beredskabsstyrke i det sydlige Irak, der kan støtte de irakiske sikkerhedsstyrker, fortsat træning af irakiske sikkerhedsstyrker samt understøttelse af den civile danske genopbygningsbistand. I takt med denne udvikling vil regeringen søge at justere det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke. Gennemførslen af den civile danske genopbygningsbistand i sin nuværende form vil fortsat kræve understøttelse fra styrkebidraget i form af logistik og beskyttelse. Genopbygningsbistanden vil løbende blive tilpasset den militære tilstedeværelse i Irak. Regeringen har til hensigt at fremlægge et nyt aktstykke på op til 50 millioner kroner vedrørende bistand til Irak.

Henset til a) anmodningen fra FN€™s Sikkerhedsråd og den irakiske regering, b) vigtigheden af støtte til den fortsatte politiske proces i Irak, c) ønsket om at etablere et fredeligt og stabilt Irak, d) vigtigheden af fortsat støtte til den civile genopbygning samt e) vigtigheden af støtte til opbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker foreslår regeringen, at der træffes beslutning om forlængelse af det danske militære bidrag til bl.a. en multinational sikringsstyrke i Irak frem til 1. juli 2007 og at tilbyde FN et efterspurgt lufttransportbidrag til FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI).

Et folketingssamtykke for en sådan periode øger sandsynligheden for, at der inden periodens udløb er sket overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne i Basra og giver mulighed for en hensigtsmæssig planlægning af genopbygningsindsatsen. Hertil kommer, at det efterspurgte lufttransportbidrag til FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI) ønskes indsat fra medio november 2006 til medio maj 2007.

VI. Indsættelsen af de danske militære bidrag i Irak er forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet følgende vurdering af situationen i Irak:

"Truslen fra angreb mod danske styrker, herunder terrortruslen, vurderes som høj i det sydlige Irak og meget høj i det centrale Irak. Truslen fra civile uroligheder i det sydlige og centrale Irak vurderes som høj, mens truslen fra sabo­tage og subversion (undergravende virksomhed) mod danske styrker vurderes som middel. Den landmilitære minefare og fa­ren fra ueksploderet ammunition vurderes som middel til høj alt efter område. Truslen mod lufttransport af danske styrker i irakisk luftrum varierer fra lav til høj, afhængig af fly­vehøjde og område. En række grupperinger og organisationer i Irak gennemfører omfattende spio­nage imod den multinationale styrke, herunder den danske styrke i Basra-provinsen. Spionagen foretages primært af irakiske oprørsgrupper, kriminelle organisatio­ner, visse militser og stammer samt udenlandske efterretningstjenester. Truslen fra spio­nage mod de danske styrker i Irak vurderes derfor som høj. Truslen fra biologiske og kemiske kampstoffer vurderes som lav, mens truslen fra terrorgruppers egenfremstillede biologiske og kemiske giftstoffer vurderes som middel. Truslen mod danske enheder i form af organiseret kriminalitet, der også kan om­fatte gidseltagning, vold og brug af håndvåben, vurderes at være middel".

VII. Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. Status for forsvarets personel vil under udseendelsen være reguleret af den reviderede "Coalition Provisional Authority Order number 17 (revised)" af 27. juni 2004.

VIII. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2.

Regeringen foreslår, at Folketinget meddeler sit samtykke til en videreførelse af et dansk militært bidrag i Irak til den multinationale sikringsstyrke, NATO€™s træningsmission og beskyttelse af civilt dansk personel og ejendom frem til 1. juli 2007. Folketinget meddeler endvidere sit samtykke til, at et dansk militært transportflybidrag stilles til rådighed for FN€™s bistandsmission til Irak (UNAMI) i en seks måneders periode fra medio november 2006.

Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidraget yderligere, agter regeringen at forelægge sagen for Folketinget. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget, herunder ansvarsområdet væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

IX. Merudgiften ved fortsat udsendelse af det danske militære bidrag til Irak vurderes samlet at udgøre ca. 360 mio. kr. for 12 måneder samt yderligere ca. 45 mio. kr. i forbindelse med udsendelse af et lufttransportbidrag til UNAMI i 6 måneder fra ultimo 2006. Merudgifterne afholdes over finanslovens § 35.11.26.10., reserve til merudgifter forbundet med forsvarets internationale operationer.