B 133 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt.

Fremsat den 21. april 2006 af Rune Lund (EL), Line Barfod (EL), Majbrit Berlau (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt

Folketinget pålægger regeringen

€" at arbejde under et princip, der altid tillader Danmark at indføre bedre regler €" f.eks. inden for miljø, sundhed og dyrevelfærd €" end de regler, der måtte eksistere i EU,

€" at arbejde for, at et sådant princip kommer til at gælde for det indre marked i hele EU, hvorved reglerne i EU€™s indre marked sidestilles med behovet for de bedste regler i forhold til for eksempel miljø, sundhed og dyrevelfærd.

Bemærkninger til forslaget

Begrundelse

Godkendelser af stoffer i fødevarer og almindelige brugsprodukter, regler for hold og transport af dyr og mange andre regler på miljø-, sundheds- og dyrevelfærdsområdet er harmoniseret i EU af hensyn til EU€™s indre marked, der angiveligt skal give lige betingelser for producenter i EU. 

På grund af EU er det derfor ikke tilladt i Danmark at indføre forbud mod f.eks. bromerede flammehæmmere i elektriske apparater, c-vitamin i vingummibamser, ftalater i bideringe eller nitrit i spegepølse, selv om vi her i landet vurderer, at disse stoffer eller tilsætninger er skadelige. 

EU€™s indre marked, hvor fri bevægelighed for varer er vigtigere end sundhed for børn og andre mennesker, forhindrer med andre ord Danmark i at indføre skrappere miljøstandarder end dem, der gælder i EU, fordi dette af EU bliver opfattet som konkurrenceforvridning og som en teknisk handelshindring.

Vi tillader derfor en masse stoffer i vores mad og omgivelser, som burde have været forbudt for længst.

Nyliberalistisk ideologi bliver dermed i EU vigtigere end menneskers sundhed og almindelig sund fornuft. Det er heller ikke tilladt at indføre skrappere regler for dyretransporter, for i EU er heste, grise, køer og får lige så meget en vare som en pose pasta. Og at kræve, at dyrene som udgangspunkt skal køres til det nærmeste slagteri, eller at indføre veterinære grænser (se nedenfor) vil blive dømt til at være en konkurrenceforvridende foranstaltning.

Vi skal ikke acceptere, at EU er en bremse for at indføre de bedste miljøregler. Derfor bør det danske Folketing og alle andre parlamenter i EU arbejde ud fra princippet om »retten til at gå foran«, dvs. retten til at indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Dermed ligestilles behovet for eksempelvis et bæredygtigt miljø, en sund befolkning og en ordentlig dyrevelfærd med behovet for international handel på tværs af grænser.

Nedenfor er fem kendte eksempler på, at EU med reglerne i dagens indre marked tvinger lande til at acceptere ringere standarder inden for forbrugerbeskyttelse, kemikalier, fødevarer og dyretransporter.

1) EU underkender dansk forbrugerbeskyttelse

EF-Domstolen afsagde den 10. januar 2006 en dom, som vil indebære en klar underkendelse af dansk lovgivning, når det handler om forbrugerbeskyttelse. Sagen handler om, hvorvidt det er producent eller leverandør, som forbrugeren kan gå til med en klage over en defekt vare. Dommen siger, at det er producenten, der har ansvaret, da producenten som regel er den store fisk i forhold til leverandøren. Men dommens reelle taber bliver hverken producent eller leverandør. Dommens taber bliver forbrugerne, som får meget sværere ved at klage over en defekt vare i fremtiden.

Sagen handler i korte træk om, at en forbruger i 1998 købte en bakke æg i Bilka, som viste sig at være inficeret med salmonella, hvorfor forbrugeren blev syg. Forbrugeren sagsøgte herefter leverandøren €" Bilka €" og byretten dømte Bilka til at betale skadeserstatning til forbrugeren. Dette som følge af, at dansk lovgivning hidtil har opereret med, at leverandøren kan holdes ansvarlig: Danske forbrugere har kunnet gå derhen, hvor de har købt en defekt vare, med en klage.

Bilka ankede dommen til Vestre Landsret. Vestre Landsret valgte at indhente et svar fra EF-Domstolen på spørgsmålet om, hvorvidt byrettens afgørelse var i strid med et EF-direktiv fra 1985 (Direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985). Svaret var, at den danske regel om leverandøransvar ikke er forenelig med EF-direktivet. På denne baggrund må Vestre Landsret nu træffe sin afgørelse.

Da man i 1985 skulle implementere direktivet om produktansvar, var man fra dansk side opmærksom på, at der kunne opstå problemer i forhold til dansk lovgivning, der som nævnt opererer med et leverandøransvar. Man fastholdt leverandøransvaret. Sagen blev rejst i Ministerrådet, og der ligger en erklæring fra Ministerrådet, som siger, at den danske regel om leverandøransvar ikke vil blive påvirket af direktivet. Denne ministerrådserklæring har dommen fra januar 2006 underkendt. Erklæringen er ikke det papir værd, den er skrevet på. Alene Kommissionen har ret til at tage initiativ til ændring af et direktiv.

Ifølge tidligere medlem af Europa-Parlamentet Bent Hindrup Andersen  er der forudgående eksempler på, at EU-lovgivning forringer udmærkede nationale ordninger. Det gælder f.eks. direktivet om batterier. Her opereres der også med producentansvar, når det drejer sig om indsamling af batterierne, hvilket har undermineret hidtidige effektive kollektive indsamlingsordninger.  

At EF-Domstolen har underkendt Ministerrådets erklæring understreger nødvendigheden af en politik, der sikrer, at de enkelte lande i EU kan gå foran med miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, dyrevelfærd m.m., således at EF-direktiverne kun fastsætter minimumsstandarder.

2) Funky fødevarer

I maj 2004 tvang EU Danmark til at acceptere berigede fødevarer. Selv om et enigt Folketing ikke vil tillade berigede fødevarer med kunstigt tilsatte vitaminer, fordi for mange E-vitaminer f.eks. kan øge risikoen for hjerneblødninger, så har EU med industrien i ryggen nu også tvunget dette igennem. Industrien kan dermed tjene penge på noget, der ikke kan betegnes som andet end et stort forsøg med befolkningernes helbred.

Grundlæggende er forslagsstillerne imod kunstig berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer og har meget svært ved at se behovet herfor. Begrundelsen er, at det i dag er muligt gennem den almindelige kost at få tilført rigeligt med næringsstoffer for at undgå mangelsygdomme. En undersøgelse har vist, at jo mere videnskaben belyser næringsstoffers virkning, jo mere ser det ud til, at de gavnlige niveauer ligger omkring den naturlige tilførsel fra en sund og varieret kost, samt at yderligere indtag, selv ret beskedne, i en del tilfælde kan have skadelige virkninger på sundheden. Derfor er mange eksperter bekymrede over, at man tilsætter enkeltstoffer til fødevarer. De mener, at man ikke ved særlig meget om, hvilken rolle de enkelte stoffer spiller i kosten, hvordan de påvirker hinandens effekt, samt deres langtidseffekter. Desuden løber man også en risiko for at forskyde balancen mellem de forskellige vitaminer og mineraler. F.eks. kan store doser af vitamin E have en negativ indvirkning på optagelsen af vitamin K, således at risikoen for blødninger stiger.

Det er forslagsstillernes overbevisning, at man med introduktion af berigede fødevarer forsøger at reducere sundhed til at handle om enkeltprodukter og ikke om den samlede kost. De eksisterende og fremtidige sundhedsproblemer i de europæiske befolkninger kan som bekendt i vid udstrækning henføres til, at vi får for meget af en forkert kost og for lidt motion €" og er ikke følger af mangelsygdomme.

Sundhedsproblemer relateret til livsstil kan man således ikke rette op på ved at berige maden med vitaminer og mineraler €" tværtimod risikerer man ved frivillig berigelse, at visse befolkningsgrupper indtager for store mængder af bestemte næringsstoffer og derved udsættes for en potentiel sundhedsrisiko.

Risikoen for overdosering vil yderligere forstærkes, idet man ikke ved tilstrækkeligt om, hvordan folk sammensætter deres kost i de forskellige lande, og man derfor ikke kan være sikker på, at det samlede vitamin- og mineralindtag overalt i EU holder sig under de mængder, hvor det kan blive sundhedsskadeligt. Samtidig kender man endnu ikke den optimale sammensætning af kostens vitaminer og ved derfor ikke, hvilke vitaminer der som tilskud kan have sundhedsfremmende virkninger. Ligesom det heller ikke er afklaret, om der kan være bivirkninger forbundet med at indtage høje doser gennem længere tid.

Ligeledes har det vist sig, at vitamin A kan give alvorlige fosterskader og nedsat knogletæthed (og dermed øget risiko for knoglebrud), hvis det indtages i doser, der er ca. 2-3 gange den anbefalede daglige mængde.

Der findes ikke nogen ernæringsmæssigt forsvarlige argumenter for, at kunstig berigelse kan tillades. Tværtimod. Derfor bør det være muligt for Danmark og andre EU-lande at gå foran og fortsat forbyde berigede fødevarer.

3) Bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere er et kemikalie, som primært bruges til at forhindre brand i elektriske og elektroniske apparater, som f.eks. tv, computere og køkkenmaskiner. Problemet er bare, at bromerede flammehæmmere også er årsag til fosterskader og kræft. EU tvinger Danmark og andre EU-lande til at tillade disse giftige kemikalier.

Omkring 250 kemiske stoffer går under betegnelsen bromerede flammehæmmere. De er der for at forhindre, at varmeudviklingen i vore fjernsyn, computere og fax- og kopimaskiner fremkalder brand. Der er desværre grund til at være bekymret over de flammehæmmende kemiske stoffer, som efterhånden er meget udbredte i vores miljø. 

I elektronik findes de i plastdele i kabinetter og bagbeklædning, og de bruges i printplader og kabler. De findes tillige i tekstiler og byggematerialer, og, hvad værre er, de findes nu også i vore fødevarer.

Bromerede flammehæmmere findes i enorme mængder i de elektriske apparater, der omgiver os, og de har temmelig skræmmende egenskaber:

De afdamper fra fjernsyn og computere, og de bevæger sig frit rundt i miljøet. De er bioakkumulerbare ligesom PCB, der endnu kan spores i levende organismer 25 år efter, at det blev forbudt.

Bromerede flammehæmmere er fundet i svenske kvinders modermælk. Mennesker, der udsættes for bromerede flammehæmmere i arbejdsmiljøet, får påvirkning af stofskiftet og nervesystemet, hvilket kan skyldes påvirkning af skjoldbruskkirtlen. Bromerede flammehæmmere giver mus hjerne- og hormonskader samt lever- og skjoldbruskkirtelkræft.

 De mest anvendte bromerede flammehæmmere er polybromerede difenylætere (PBDE), polybromerede bifenyler (PBB) og tetrabrom-bisfenol-A (TBBPA). De har i mange år været i miljømyndighedernes søgelys, fordi de danner dioxin ved afbrænding.

Nogle af stofferne har ved reagensglasforsøg vist, at de har østrogeneffekt. PBB ligner PCB meget. Ophobningen af disse stoffer i fødekæden har vist sig mange steder i miljøet. De er f.eks. fundet i sild, sæler, delfiner og vågehvaler. 

Regeringen lagde den 2. januar 2006 sag an mod Europa-Kommissionen med henblik på at forbyde en såkaldt bromeret flammehæmmer (deka-BDE). Med den eksisterende EU-lovgivning på området er det op til Kommissionen at bevise, at der ikke eksisterer alternativer. Det har Kommissionen ikke gjort, og derfor mener Danmark, at Kommissionen har overtrådt de gældende EU-regler. Danmark vil have annulleret Kommissionens beslutning, som betyder, at deka-BDE undtages fra det gældende forbud mod stoffet i elektriske og elektroniske produkter.

Det er udmærket, at den danske regering vil lægge sag an mod Kommissionen. Men en del af problemet kan løses ved, at alle lande får muligheden for at gå foran og indføre skrappere regler €" og indføre nationale forbud mod deka-BDE. Dette ville skabe et stort pres på industrien, som ville blive tvunget til at benytte de helt ufarlige alternativer til de bromerede flammehæmmere som deka-BDE.

Vi kan ikke acceptere, at EU tillader brugen af så farlige kemikalier som bromerede flammehæmmere. Der er alternativer til disse ekstremt giftige og sundhedsfarlige stoffer. Derfor skal Danmark og andre lande have muligheden for at gå foran og indføre bedre regler end dem, der gælder i EU. I dette tilfælde ved at kunne forbyde brugen af alle bromerede flammehæmmere.

4) Ftalater

Ftalater er blødgørere, der kommes i produkter, der indeholder plastik. Eksempler på disse produkter er bideringe, narresutter, smykker, maling, dukker og svømme- og badeudstyr.

Ftalater er kræftfremkaldende og har også vist sig at nedsætte forplantningsevnen. Man skal derfor begrænse især små børns kontakt med legetøj og småbørnsartikler af plast, der indeholder ftalater. Det skyldes, at de ikke er bundet i plasten. Ftalater kan afgives til omgivelserne og dermed udgøre en sundhedsrisiko. EU har vedtaget en grænseværdi, der gør det forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater. Desværre viser stikprøver, at forbuddet overtrædes. Desuden er det svært at forhindre små børn i at lege med storebrors eller storesøsters legetøj, der indeholder endnu flere ftalater.

Det er dog ikke kun for børn, at ftalater er et problem. De er udelukkende et større problem for børn. Ftalater bør derfor helt undgås, hvilket er svært i dag, fordi disse blødgørere er tilladt i så mange produkter, som vi bruger i hverdagen.

Alle mennesker, som går ud for at købe et produkt, bør kunne være fuldstændig sikre på, at når de køber et produkt, så er det ikke sundhedsskadeligt. Det kan man ikke være sikker på i dag. Reglerne i EU€™s indre marked forhindrer Danmark og andre EU-lande at lave skrappere regler end dem, der eksisterer i EU. Derfor må vi, når vi køber maling, legetøj, smykker, svømmefødder og mange andre plastikprodukter, finde os i, at de er fyldt med hormonforstyrrende og kræftfremkaldende ftalater. Dette er uacceptabelt. Det skal være muligt for Danmark og andre lande at kunne gå foran og indføre bedre og skrappere regler end dem, der gælder i EU. Det skal være muligt at kunne forbyde brugen af f.eks. ftalater.

5) Dyretransporter

EU€™s regler om dyretransporter lægger en lang række begrænsninger på Danmark og andre EU-lande i forhold til at kunne indføre bedre standarder end dem, der gælder i EU. Danmark må f.eks. ikke nægte at følge de uhyrlige regler i EU, der tillader timelange transporter af dyr på de europæiske veje.

EU tillader i dag, at heste, grise, køer og får og andre slagtedyr kan transporteres rundt på vejene i EU i op til 24 timer. Hvis der ikke er en lang række af krav til køretøjets indretning, der er opfyldt, må dyrene maksimalt transporteres i op til 8 timer. Disse krav er bl.a. krav om strøelse, direkte adgang til dyrene og €" for svins vedkommende €" adgang til vand. Hvis en dyretransport varer mere end den tilladte maksimale transporttid, så skal dyrene læsses af på en godkendt mellemstation, hvor de skal have foder, adgang til vand og hvile i mindst 24 timer. Efter et tilsyn af en dyrlæge kan dyrene herefter transporteres videre.

Danmark har mulighed for €" ved transporter inden for landets grænser €" at lave nationale regler, der kun tillader en maksimal transporttid på 8 timer. Men dette gælder ikke for dyretransporter, der passerer en landegrænse. Vi må derfor ikke stille krav om, at dyretransporter ud af landet eller til landet skal leve op til skrappere krav, end dem, der gælder i EU. Dette er et eksempel på, at reglerne i EU€™s indre marked om varernes frie bevægelighed kommer før hensynet til dyrevelfærd. Og en hest, en ko, et får og en gris er i EU en vare på linje med andre varer som pasta, flåede tomater, piskeris og fjernsyn. Derfor er det i dag ikke muligt for de enkelte medlemslande i EU at gå foran og indføre bedre regler end dem, der gælder i EU.

Kombinationen af reglerne i EU€™s indre marked om varernes frie bevægelighed og de eksisterende regler for dyretransporter er efter Enhedslistens mening det rene dyrplageri. Enhedslisten mener, at dyr maksimalt må transporteres i op til 4 timer, og at dyrene som udgangspunkt altid skal transporteres til det nærmeste slagteri.

Derfor mener Enhedslisten, at alle EU-lande skal have mulighed for at gå foran og indføre bedre regler for dyretransporter end dem, der gælder i EU €" også når det gælder dyretransporter på tværs af grænser. Vi skal kunne stille de forbedrende krav, vi ønsker, og det skal være muligt at pålægge så vel uden- som indenlandske køretøjer, der transporterer dyr, disse krav.

På denne måde bliver regler for international handel i EU til minimumsbestemmelser frem for de nuværende maksimumsbestemmelser, der lægger et loft over, hvor mange forbedringer, der kan gennemføres.

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om retten til at gå foran og indføre bedre standarder end i EU i øvrigt.

(Beslutningsforslag nr. B 133).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.