Den sidste sag på dagsordenen var:
57) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 103:
Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. Af Morten Helveg Petersen (RV) m.fl. (Fremsat 30/3 2006. Første behandling 3/5 2006. Betænkning 1/6 2006).

Der var stillet 1 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Ændringsforslaget sattes først til forhandling.

Forhandling

Vi havde jo sagt ved betænkningsafgivelsen i Videnskabsudvalget, at vi ville komme med vores markering af, hvad vi ønskede at stemme, ved anden og sidste behandling, som vi foretager i øjeblikket.
     Allerførst vil jeg jo gerne lægge klar vægt på, hvilket budskab jeg kom med under førstebehandlingen, da vi diskuterede spørgsmålet om åbne standarder, hvor jeg lagde klart ud med at sige, at Venstre er stor tilhænger af, at vi får indført åbne standarder, og at vi ikke kun gør det på den statslige side, men også gør det i hele den offentlige sektor.
     Jeg lagde også vægt på ved førstebehandlingen, at videnskabsministeren jo havde et udvalgsarbejde i gang med deltagelse af flere ministerier, KL og Amtsrådsforeningen, som inden sommerferien skulle besvare nogle af de mange tekniske spørgsmål, der er vedrørende indførelsen af åbne standarder, og at det derfor ville være på sin plads, at man ventede til det udvalgsarbejde, før man decideret generelt fik klarlagt præcis, hvordan vi får indført åbne standarder, som hele Folketinget jo går ind for, at vi får.
     Derfor ville jeg også arbejde for, at vi fik lavet det som en beretning i Videnskabsudvalget. Det var der desværre ikke et flertal, der ønskede. Der var et flertal, der ønskede, at vi allerede nu vedtager et forslag, som er blevet så udvandet og har fået så mange bemærkninger, at det nærmer sig symbolpolitik af værste skuffe.
     Hvis man ser på forslaget, som det ligger her, med de bemærkninger, der er, og det så som forventet vedtages med stemmer fra alle de folketingsmedlemmer, der er til stede
i salen, så er det sådan, at det reelt intet vil ændre ved den status, som vi har i dag. For det betyder faktisk, at vi går ind og siger, at vi ønsker åbne standarder. Jamen det gør vi allerede i dag. Og det betyder, at vi ønsker, at åbne standarder skal indføres den 1. januar 2008 eller så hurtigt, som det teknisk set er muligt. Jamen det ønsker vi også allerede i dag. Vi ønsker åbne standarder på alle områder, hvor det teknisk set er muligt, og hvis ikke det kan lade sig gøre, så skal man komme med gode grunde til, hvorfor det ikke kan indføres. Det er reelt også en total status quo på området, og det må jeg indrømme at jeg faktisk synes er synd. Jeg synes, at alle Folketingets partier hellere skulle have taget imod den udstrakte hånd fra regeringen om at sætte sig sammen den 15. august til et møde, som vi allerede er inviteret til, og få klarlagt nogle præcise krav til, hvordan vi indfører åbne standarder. Når det her nu er blevet vedtaget ved hjælp af også Venstres stemmer - for det ændrer jo ikke noget alligevel, og så kan vi godt stemme for det - så er det jo først, en lang række spørgsmål trænger sig på. Hvad er en åben standard? ODF er vel, hvad vi alle sammen kalder en åben standard på dokumentsiden. Er PDF en åben standard? Er Microsofts kommende Office Open XML en åben standard? Det er der ingen, der kan svare på og med god grund, fordi det udvalgsarbejde ikke er klarlagt endnu, og det arbejde ikke er endeligt gjort. Derfor må jeg indrømme, at jeg synes, det er lidt sørgeligt, at vi gør et forslag, som vi faktisk alle sammen er enige i - et forsøg på måske at få lidt billig presse på noget, vi egentlig alle sammen er enige om - til symbolpolitik af værste skuffe. Jeg synes, det er lidt synd, og jeg havde håbet, at vi kunne blive enige om den beretning. Sådan skal det ikke være. Venstre stemmer selvfølgelig for både ændringsforslaget og selve beslutningsforslaget, men jeg håber, at vi stadig væk kan sætte os sammen den 15. august og så i stedet for symbolpolitik få ført noget reel politik, nemlig om, hvordan vi kommer videre ikke kun på det statslige område, men i hele den offentlige sektor, for helt ærligt må det jo være det, der er målet.

Der er nogle korte bemærkninger, først hr. Magnus Heunicke.

Jeg må sige, at det har været en ynkelig forestilling, som Venstre og Konservative er budt ind med her, en ynkelig forestilling.
     Først forsøger de at blokere for, at et beslutningsforslag kan komme til afstemning i salen, hvilket er fuldstændig uhørt. Så tager vi det op igen, for det kan ikke være rigtigt, og så sker der det, at de siger: Okay, det kan godt komme til afstemning, men vi vil ikke afsløre, hvad vi mener om det. Nu hører vi så ordføreren sige, at det er tom symbolpolitik, og at der reelt ikke er et indhold. Alligevel siger ordføreren også: Nå, i øvrigt er vi fuldstændig enige i, at det skal fremmes. Hvorfor gør man så ikke noget for at fremme det? Hvorfor har det været så magtpåliggende for Venstre at tømme det her forslag, som ordføreren så siger, det er blevet? Jeg synes, det er ynkeligt.

Jeg må indrømme, at jeg derimod synes, at det, vi nu får vedtaget, er lidt ynkeligt. I stedet for burde vi putte et reelt indhold i forslaget. For det er nemlig sådan, at vi jo sideløbende med de diskussioner, vi har haft, er kommet i gang med ODF i Videnskabsministeriet. Vi har endda også villet række hånden endnu længere frem med hensyn til at indføre forsøg på dokumentsiden i en lang række andre ministerier, så man kan komme i gang med reel handling på det her område.
     Med hensyn til spørgsmålet om, at der ikke bliver gjort noget, vil jeg sige, at der er det udvalgsarbejde, som skal belyse en lang række spørgsmål på f.eks. dokumentsiden, som ingen kan svare på, spørgsmål om, hvad der er eller ikke er en åben standard. Det møde er der indkaldt til allerede den
15. august, der blev indkaldt til det allerede for en uge siden. Jeg synes ærlig talt, at det i hvert fald viser, at det er godt i gang. Og jeg har i al den tid, jeg har været Venstres it-ordfører, sagt, at vi ønsker åbne standarder, og hver eneste dag er vi kommet et skridt tættere på dem. Vi er faktisk allerede oppe i 180-kilometer-zonen i øjeblikket med den hastighed, det har, så vi skal nok nå det. Men lad os ærlig talt i stedet for at føre tom symbolpolitik også sætte noget handling og noget reel politik bag.

Venstre er åbenbart stor, stor tilhænger af åbne standarder og måske det parti, der er størst tilhænger af det her i Folketingssalen, kan vi lære. Jamen så er det da højst mystisk, at Venstre har brugt så stor energi på at forhindre, at det her forslag overhovedet kunne komme til afstemning. Så er det da højst mystisk, at Venstre ikke har et eneste ændringsforslag, som putter noget reelt indhold, som Venstre altså mener mangler, i det her forslag. Det har der jo været rig mulighed for, for vi har nemlig holdt tre udvalgsmøder om det her, fordi Venstre har gået og prøvet at blokere for, at det kom til afstemning.
     Jeg undrer mig utrolig meget over, at Venstre tror, at man kan bilde Danmark og it-Danmark ind, at Venstre nu pludselig skulle være det parti, som er lokomotivet i det her spørgsmål. Det synes jeg ikke denne uges begivenheder vidner om.

Som jeg har sagt allerede i min ordførertale, så er det jo sådan, at vi tværtimod ønskede at få lavet en beretning i stedet for tom symbolpolitik, en beretning, hvor vi reelt forpligtede hinanden på nogle reelle krav til, hvordan åbne standarder skulle udføres, og hvor vi ikke mindst måske også
- nu nåede vi jo desværre ikke så langt i diskussionen om, hvordan beretningen skulle være - gik ind og spurgte: Hvordan skal vi gøre efter den 15. august? Hvordan skal vi sørge for at gøre det her i praksis, for det er vi jo slet ikke nået til at finde ud af endnu. Det forslag, der ligger nu, ændrer reelt intet på indførelsen af åbne standarder i forhold til status quo, og det synes jeg ærlig talt er synd. Med hensyn til om vi går ind for åbne standarder eller ej, vil jeg sige, at jeg har talt om åbne standarder alle de steder, jeg har været. Selv under førstebehandlingen har jeg talt om at indføre åbne standarder alle steder. Jeg ønsker dem også i den kommunale sektor, og det er der, den primære funktion er over for borgerne. Men helt ærligt, vi skal også sætte noget handling bag i stedet for bare at stå og tale om det, som om det var en skåltale.

Ja, og i Venstres optik er handlingen en, der foretages umiddelbart efter sommerferien. Det var det samme, som videnskabsministeren sagde sidste år i januar, da vi første gang diskuterede det her beslutningsforslag, som er en genfremsættelse. Han sagde: Det der klarer vi efter sommerferien. Det var bare efter sommerferien sidste år, og hvad er der sket? Intet.
     Jeg vil gerne sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at nu er vi på vej på sommerferie, og jeg vil gerne nævne præcis, hvad hr. Michael Aastrup Jensen sagde under førstebehandlingen:
     »Jeg synes da hellere, hr. Morten Helveg Petersen skulle glæde sig over, at ud over at det er forår i dag, får man også en meget positiv tilkendegivelse fra regeringspartierne plus ministeren af, at det her altså er en vej. Vi er jo alle sammen enige om målet, nu skal vi bare sørge for at finde ud af, hvordan vi når derhen.«
     Rigtig god sommerferie, vil jeg ønske hr. Michael Aastrup Jensen.

Jeg er da glad for, at hr. Morten Østergaard bekræfter alt, hvad jeg lige har stået og sagt, tak for det vil jeg sige til hr. Morten Østergaard, for det var præcis det budskab, jeg prøvede at komme med i min ordførertale lige før, nemlig det budskab om, at vi er hundrede procent enige om det her alle sammen. Vi har reelt allerede den politik, vi arbejder for, men nu skal vi i gang med at diskutere, hvad åbne standarder er, og hvordan vi får dem indført ved handling. Men det indeholder beslutningsforslaget intet om, så beslutningsforslaget er reelt en status quo-tilkendegivelse, og det synes jeg ærlig talt er lidt tamt.

Jeg forstår ikke, at hr. Michael Aastrup Jensen er så sur. Altså, hvad er det for noget med Venstre, de er så kede af det og så vrede, de unge mennesker? Prøv da at være glad, solen skinner, og nu får vi endelig gennemført noget handling på det her område.
     Kan hr. Michael Aastup Jensen nævne et andet land i verden, hvor man har en dato for, hvornår man ønsker åbne standarder i den offentlige sektor, bare ét andet land? Hvis hr. Michael Aastrup Jensen kan, så kunne han eventuelt nyde sommerferien der ved at tage hen og se, hvordan de gør det, så vi ikke halter bagefter.
     Nu kommer vi foran, og jeg er sikker på, at Venstre og regeringen vil vide at bryste sig af det, når der bliver refereret til det i de undersøgelser, der vil nævne Danmark som et foregangsland på åbenstandardområdet.

Allerførst vil jeg nævne, at jeg altså er et rimelig glad menneske. Jeg er bare lidt træt af, at vi spilder Folketingets tid på ren symbolpolitik som det her.
     Tak for bemærkningerne om og bekræftelsen af, at vi er et foregangsland, hvad angår åbne standarder, som oppositionen ellers sagde under førstebehandlingen at vi ikke er.
     Med hensyn til om jeg kan nævne et land ud over Danmark, der har fastlagt en grænse for indførelse af åbne standarder, så kan jeg sige: Nej, jeg kan ikke nævne nogen lande, og heller ikke Danmark. For i det ændringsforslag, som et flertal går ind for, står der jo, at det drejer sig om den 1. januar 2008, eller hvornår det teknisk set er muligt. Altså er det reelt status quo igen også på det her område. Det er tom symbolpolitik af værste skuffe, lad os hellere putte noget handling og et reelt indhold bag.

Jeg er meget, meget glad i dag, for det ser ud til, at det radikale beslutningsforslag nu kan vedtages - oven i købet bredt. Og så må jeg sige til Venstres ordfører, at det dog var lidt af en bedrift at få hidset samtlige medlemmer og ordførere op i det omfang, som det er lykkedes ham at få gjort det med sådan en tale, som vi lige har hørt.
     Venstres ordfører må undskylde mig, men hvis der er noget, der er ynkeligt, så er det da netop at sige, som man har gjort tidligere, og så samtidig stemme for beslutningsforslaget. Hvis Venstre skulle mande sig lidt op, så burde de i det mindste stemme imod. Hvordan i alverden kan Venstres ordfører stå og kalde det for udvandet symbolpolitik og sige, at det er ynkeligt, at det er sørgeligt, og at det er synd, samtidig med at Venstre stemmer for? Det er da ynkeligt.

Ordføreren for Det Radikale Venstre mener, at det, jeg siger, er ynkeligt. Det synes jeg selvfølgelig er synd for ham.
     Med hensyn til hvorfor vi ikke stemmer imod, vil jeg sige, at det er lidt svært at stemme imod status quo. Det er lidt svært at stemme imod en ikkebeslutning, som reelt ikke ændrer noget som helst, og det må jeg indrømme at vi har vi lidt svært ved.
     Vi ville gerne være gået endnu længere. Derfor prøvede vi at arbejde for at lave en beretning, som ville indeholde nogle reelle målsætninger, som vi kunne måles på, om, hvor langt vi kunne komme med åbne standarder for hele den offentlige sektor og ikke kun på den statslige side.
     Det kunne vi desværre ikke, men jeg skal selvfølgelig ikke afskrive, at vi når derhen, for jeg håber da stadig væk på, at alle it-ordførere tager imod den invitation fra videnskabsministeren til at komme til mødet den 15. august, så vi kan komme i gang med den vigtige diskussion i stedet for at gøre det, vi gør lige i øjeblikket.

Vi kommer med glæde til kaffe hos ministeren, det er ikke det, det skal skorte på. Men det er da lidt interessant for Folketinget at få at vide, hvad der er sket hos Venstre mellem første og anden behandling af det her forslag. Hvorfor var man egentlig imod forslaget ved førstebehandlingen? Hvorfor var man kritisk og kunne ikke stemme for, og hvad man ellers sagde under førstebehandlingen? Man har så i øvrigt også har været modstandere før i tiden, når forslaget har været fremlagt. Hvorfor så ikke tage konsekvensen og stemme imod? Jeg synes, det lyder ynkeligt.

Jeg synes ellers lige, at den radikale ordfører sagde, at han var så glad. Jeg synes, at hans glæde forsvinder lidt efterhånden.
     Allerførst vil jeg sige, at der intet er ændret i vores synspunkter siden første- og andenbehandlingen, men at det derimod er beslutningsforslaget, der er blevet totalt udvandet. Nu er alt vedrørende økonomi, vedrørende kravet om, at vi skal have åbne standarder, og vedrørende tidsplanen reelt totalt fjernet fra det oprindelige forslag.
     Jeg sagde jo også ved førstebehandlingen - jeg tror, jeg sagde det et sted mellem 10 og 20 gange, da jeg blev spurgt om det - at jeg ønsker at indføre åbne standarder. Det gør Venstre helhjertet i hele den offentlige sektor, men vi skal altså have svar på de tekniske spørgsmål. Det får vi den 15. august, når vi forhåbentligvis mødes til kaffe med hr. Helge Sander og kommer i gang med at diskutere den rapport, som belyser en lang række af de tekniske ting.
     Så igen er det min opfordring, så vi ikke mister humøret alle sammen, som det ser ud til den radikale ordfører er ved at gøre: Lad os glæde os over, at vi nu vedtager, at vi stadig væk har status quo. Det kan vi selvfølgelig så også godt være glade for, hvis vi skal være glade for det.

Denne hr. Helge Sander er videnskabsminister. Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg ved ikke, om man må bede om at få et årstal knyttet på den dato. Nu har vi ventet på rapporten i 5 år, og når der nu bliver talt om den 15. august, er det så i 2006, eller er det
i 2007? Kan vi sådan være helt sikre på, at hr. Helge Sander stadig væk er minister på det tidspunkt? Altså, jeg vil bare gerne have det så klassificeret, så vi ved, hvad det er for en tidsramme, vi arbejder med. Det her beslutningsforslag er jo en genfremsættelse. Første gang det blev behandlet var for ca. et års tid siden, og da hed det B 64. Da sagde Venstre nej, fordi det var for omfattende. Nu har man så genfremsat det, og Dansk Folkeparti har stillet et ændringsforslag, som vi egentlig havde forstået at Venstre syntes var godt, for netop at tage højde for, at Venstre syntes, at forslaget var for omfattende. Nu synes man så, det er for uambitiøst. Altså, man må da kunne finde en eller anden saglig balancegang, finde ud af, hvad det er for et ben, man skal stå på. Er det her for omfattende, eller er det for uambitiøst? Hvis det er for uambitiøst, hvorfor siger man så ikke bare nej i betænkningen? Hvorfor siger man så ikke bare nej til ændringsforslaget?

Nu har jeg jo kun været it-ordfører i lidt over et år, og der er jeg på linje med Dansk Folkepartis ordfører, der jo kun har siddet i Folketinget i lidt over et år. I al den tid, jeg har siddet i Folketinget som Venstres it-ordfører, har vi klart arbejdet for åbne standarder, ligesom regeringen også har gjort det. Og det ved ordføreren også godt.
     Hvad angår tidsplanen, så er vi jo i gang med at få lavet en rapport, som kommer til sommerferien, og som besvarer de tekniske spørgsmål, vi ikke kender svarene på. Det gør hr. Morten Messerschmidt jo heller ikke. Så igen vil jeg sige, at nu vedtager vi at indføre åbne standarder, og det er fint. Det er vi jo så enige om, og det har vi været hele tiden. Det har Venstre også sagt ved førstebehandlingen at vi var enige i. Derfor har vi altså lidt svært ved at stemme imod det, men vi mener ærlig talt, at det er totalt overflødigt, som det er lige nu, og at det er ren symbolpolitik.

Det er rigtigt, der er nogle teknikaliteter, som vi ikke har fuld klarhed over, og der kunne jeg da egentlig godt tænke mig så at høre, hvorvidt ordføreren mener, at regeringen har medvirket til at skabe klarhed eller har medvirket til ikke at skabe klarhed. Jeg husker meget tydeligt 19 svar - nej, jeg husker faktisk meget tydeligt 19 spørgsmål, der er blevet stillet, jeg husker ikke rigtig 19 svar. Kan ordføreren ikke bekræfte det, og at det faktisk har været en del af hele problemet her?
     Så vil jeg gerne have, at hr. Aastrup Jensen bekræfter, at forløbet har været, at Venstre i 2001 ønskede at nedsætte en kommission, som på et eller andet tidspunkt i sådan en udefineret fremtid skulle lave en rapport; i år 2005 siger Venstre nej til et forslag, fordi det er for ambitiøst, og i år 2006 er Venstre så kritisk over for et forslag, der i øvrigt er det samme som i 2005, fordi det er for uambitiøst. Altså, det virker da utrolig besynderligt med den proces, som vi er vidne til.
     Jeg er lykkelig over at høre, at Venstre ønsker åbne standarder. Det gør vi også, men det er da en meget mærkelig retorik at lægge for dagen nu. Kan hr. Aastrup Jensen ikke godt forstå, at der er nogle her, der farer op, når han vælger at fremlægge tingene på den måde?

Jeg kan da i hvert fald godt forstå, at der er nogle politikere, som er kede af, at deres symbolpolitik ikke virker efter hensigten.
     Det, jeg altså beklageligvis vil sige, er, at jeg nu altså en gang imellem føler, at jeg har lyst til at sige sandheden. Det er jo sådan, at med hensyn til de besparelser, der er på de tekniske teknikaliteter, som vi får at vide det er, og som jo er rimelig afgørende for, hvordan man får indført åbne standarder, nemlig ved at finde ud af, hvilke filformater der egentlig er åbne standarder, jamen så har vi jo fået gentagne svar på, at det spørgsmål bliver besvaret i den rapport, som kommer til sommer i år, og at der er et møde
i august i år, hvor vi skal drøfte det.

     Der er det jo, vi kan komme videre i stedet for hele tiden år efter år og måned efter måned at gentage, at vi alle sammen går ind for åbne standarder. Ja, det er da fint, men hvordan kommer vi til at indføre dem i praksis? Det er jo lige præcis det, vi skal til at komme i gang med, når vi har resultatet af rapporten. Så helt ærligt, skulle vi ærlig talt ikke komme til materien i stedet for at rende rundt oppe i de højere luftlag?

Det lyder jo meget enkelt. Er det så korrekt forstået, at hvis svaret kommer den 15. august, og det lyder på, at det er teknisk muligt, og vi bare kan indføre det fra den 1. januar 2008, så er Venstre parat til det?
     Det, der er underligt i den her sag, er, at man kalder forslaget ubrugeligt, og at man faktisk ikke har brugt de år på ligesom at finde ud af, hvad det egentlig er, man mener i Venstre. Og hvorfor har Venstre så ikke stillet de ændringsforslag, som man har haft rigelig tid til at stille? Man har bare lænet sig tilbage og har sådan set ikke gjort noget i den sag her.
     Det, jeg også gerne vil spørge om, er: Er det ikke korrekt, at man godt kan fortsætte de forsøg, som Venstre lægger op til, med en beretning? Det kan man jo bare gøre ved siden af det her, hvis man føler, at det er den rigtige metode. Man behøver ikke at stå i stampe, bare fordi at Venstre føler, at de gør det.

»Man har bare lænet sig tilbage.«
     Folk kan næsten tro, at vi allerede er gået på sommerferie. Det er vi heldigvis ikke. Tværtimod gik Venstre jo klart ind og sagde, at når den rapport er kommet, så ønsker vi at indføre åbne standarder, så snart det overhovedet er muligt. Om det så er den 1. januar 2008, eller hvornår det er, ved vi jo reelt ikke, fordi vi i øjeblikket er det eneste land, der gør det, og dermed er et land med førerposition i verden, så vi har ikke andre lande, vi kan lære af. Vi lærer det så at sige til andre lande.
     Derfor er vi på helt ukendt territorium, og det synes jeg kun er fint at vi er, men jeg har ikke en spåkone ansat på mit kontor, som kan forklare mig, hvad rapportens resultater reelt bliver, og derfor ved vi det jo ikke.
     Det er jo også derfor, det er totalt tomt at stå her i dag og sige, at nu går vi ind og indfører åbne standarder den
1. januar 2008, og så taler vi ikke så højt om, hvad der står
i ændringsforslaget, nemlig: » ... eller så snart det er teknisk set muligt.« Undskyld at jeg siger det, men hvad ændrer det på den holdning, vi allerede har i alle partierne?

Det, vi virkelig kan konstatere, er, at Venstre ikke har foretaget sig noget i det år, der er gået fra sidste gang, vi behandlede nøjagtig det samme forslag. Og derfor er vi jo nødt til ligesom at lægge pres på regeringen, for at der sker noget. Hvad har regeringen tænkt sig at gøre? Og er det ikke korrekt, at man kan gøre det, altså køre sine forsøg, selv om vi nu vedtager det her forslag?
     Det er jo ikke bare ren symbolpolitik. Nu har vi også sendt nogle klare signaler, og regeringen har fået sine ønsker om, at det her ikke bare er en økonomisk belastning, man ikke kender omfanget af, opfyldt. Derfor er vi nødt til ligesom også at spørge regeringen eller Venstre: Hvis det står til Venstre, vil Venstre så fortsætte de forsøg, som det havde lagt op til, med beretningen, eller lader Venstre nu det hele løbe ud i sandet en gang til, som Venstre har gjort det fra sidste år og indtil nu, hvor der ikke er sket noget som helst?

I et ærligt øjeblik vil jeg da nok erkende, at jeg kan strække mig så langt som til at sige: Det er nok ikke kun symbolpolitik, det er måske også signalpolitik. For det her drejer sig ene og alene om ønsket om at sende et signal om, at man gør noget med hensyn til, at vi åbenbart ikke skulle have gjort noget tidligere. Faktum er, at i det her år er der blevet nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med deltagelse af flere ministerier, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, som skal tage højde for mange af de tekniske spørgsmål, som der er, og som vi får klarheden over til sommer i år. Ved siden af er der igangsat forsøg i Videnskabsministeriet om at udføre dokumentsiden i åben standard. Derudover har vi også været ude at tale varmt for, at man også i den kommunale verden skulle indføre åbne standarder. Helt ærligt, jeg føler faktisk ikke, at Venstre har gjort andet end at tale om åbne standarder.

Der er jo formentlig ikke nogen herinde, der overhovedet er i tvivl om, at det, hr. Michael Aastrup Jensen er i gang med nu, er at bortforklare, hvorfor man stemmer for. Og årsagen til, at man stemmer for, er, at man ikke vil stemmes ned, så enkelt er det. Der er et flertal, som vil have det her, og så kan man enten tilslutte sig, eller også kan man stemme efter, hvad man egentlig mener, nemlig imod. Det ønsker hr. Michael Aastrup Jensen og Venstre ikke at gøre, så enkelt er det.

     Så siger hr. Michael Aastrup Jensen fra talerstolen: En af årsagerne til det her er, at vi - og det må jeg forstå som Venstre - gerne vil gå længere. Det forstår jeg som at ville have mere åbne standarder hurtigere, end det sker her, og det vil jeg gerne have hr. Michael Aastrup Jensen til at forklare. Er det korrekt forstået, og hvad er det så, hr. Michael Aastrup Jensen gerne vil have før?

Med hensyn til hvad vi mener med mere åbne standarder i den offentlige sektor, så er det jo sådan, at det beslutningsforslag, især også den udvandede del af det, kun tager højde for den statslige sektor. Vi mener, at den offentlige sektor som helhed, det vil sige også den kommunale verden, skal være omfattet af ønsket om den åbne standard, ligesådan som jeg har sagt gentagne gange i mange forskellige sammenhænge.
     Derudover er det jo sådan, at SF's ordfører spørger:
Hvorfor stemmer Venstre ikke imod? Det er sådan, det underforståede spørgsmål er. Igen vil jeg sige, at det altså er svært at stemme imod noget, som vi allerede arbejder for og regeringen også allerede arbejder for. Jeg mener bare, det er lidt unødvendigt, i betragtning af at det allerede er den politik, vi arbejder for på statslig side. Helt ærligt, lad os få indført åbne standarder, men lad os gøre det konkret i forhold til, hvilke dokumenter der er, og lad os ikke mindst også tage højde for den kommunale verden. Det synes jeg kunne være spændende.

Det er jo altså interessant, at den tidligere borgmester i Randers nu har en så total centralistisk linje, at han gerne vil have, at vi lovgiver for, hvad der skal ske i kommunerne. Det synes jeg virkelig er en ny og interessant vinkel på det her.
     Beslutningsforslaget går ud på, at man lægger åbne standarder i staten til inspiration for kommunerne, og vi ved alle sammen, at når staten gør det her, så bliver det retningsgivende. Men jeg kan forstå, at det eneste punkt, hvor hr. Aastrup vil gå videre end det, der står i beslutningsforslaget, sådan set er, at han vil lovgive for kommunerne. Er det korrekt forstået, at det er det eneste punkt? Det synes jeg virkelig er interessant. Tillykke med det vil jeg sige til den tidligere borgmester.

Allerførst er jeg da ked af, at fru Anne Grete Holmsgaard tror, at jeg allerede er gået af. Det er jeg nu ikke, jeg er stadig væk borgmester i Randers Kommune, og derfor ved jeg også lidt om, hvordan den kommunale verden stadig væk fungerer.
     Det er nemlig sådan, at det vil være fuldstændig utopisk at tro på, at man kan lovgive om åbne standarder kun på den statslige side, for det er nemlig sådan, at langt hovedparten af de kommunale it-systemer er bygget tæt sammen med de statslige systemer, hvad angår indberetninger og lignende, og derfor er det altså også vigtigt, at vi sørger for, at åbne standarder skal indføres over hele linjen. Og der er det altså sådan, at det aspekt indeholder det her beslutningsforslag altså ikke.
     Så vil jeg sige til det om, at jeg kun ønskede at lovgive for kommunerne: Nej, det er desværre ikke korrekt forstået. Jeg skal gerne prøve, efter at vi har haft diskussionen her, at gøre det lidt mere forståeligt for SF's ordfører. Jeg synes ellers, jeg prøvede at gøre det forståeligt, men jeg skal nok gøre det endnu mere forståeligt.

Kan det tænkes, at der er flere, der vil have en kort bemærkning til ordføreren? Ellers siger jeg tak til hr. Michael Aastrup Jensen, og så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Jeg skal fatte mig i korthed, inden lejrkulleren breder sig
i Folketinget. Indledningsvis vil jeg sige, at vi i Det Konservative Folkeparti støtter det her forslag. Vi ser forslaget som værende et skridt i den rigtige retning. Der skal ikke herske tvivl om, at vi trods tålmodigt sindelag har ønsket, at der skulle ske noget på det her område, og derfor vil vi sige, at det her ser fornuftigt ud, det er et skridt i den rigtige retning. Vi har også ambitioner om at komme videre, og jeg synes, at det er positivt, at Folketingets partier kan samles om det her.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Jeg ved, det er et farligt sted at opholde sig her op til den mødefri periode, men jeg takker for klapsalverne på vejen op. Og det er også en dejlig dag, nu hvor der vil blive trykket på de grønne knapper. Som jeg forstod Venstres ordfører, vil også Venstre stemme for forslaget. Det bliver selvfølgelig spændende at se efter den ordførertale.

     Lad mig til allersidst sige, at det er en god dag for it-politikken, og lad mig takke Folketingets partier, i særdeleshed Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, som har trukket det store læs. Jeg synes også, at De Konservative var konstruktive her, og Venstres ordførers indlæg har vist egentlig talt for sig selv.
     Men det er en dejlig dag, og der er forhåbentlig grønne knapper over hele linjen.

Tak til hr. Morten Helveg Petersen. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

Jeg synes, det er en rigtig god beslutning, vi træffer nu. Der er en hel del af os, der i temmelig mange år har prøvet at blive pakket ind i positive festtaler til op over begge ører om, hvor meget de går ind for åbne standarder i Videnskabsministeriet. Det blev min forgænger på posten også, inden jeg kom tilbage til Folketinget i 2001, så vi har sådan set temmelig mange år på bagen, hvor vi er blevet mødt med:
Det lyder rigtig positivt; ja, vi vil også gerne have fri konkurrence på software i den offentlige sektor; ja, vi vil naturligvis også gerne have, at alle brugere skal have adgang, uanset hvilken form for system de bruger; og ja, vi vil naturligvis meget gerne have, at alle systemer skal kunne tale sammen.
     Det er altså alt det, som jeg egentlig troede var grundstof hos i hvert tilfælde de dele af den borgerlige fløj, der kalder sig liberale. Der har vi så måttet se i øjnene, at sådan er det ikke, og det er første gang, hvor det er lykkedes for os at få truffet en beslutning, som faktisk er forpligtende.
     Jeg vil sige til hr. Michael Aastrup Jensen, at det er jo sådan, at Folketinget og det kommunale system er lidt forskellige, fordi man kan måske godt stille sig op her som Venstres ordfører og sige, at det, vi træffer en beslutning om i dag, absolut ingen betydning har, men det har det faktisk. For når man trykker på den grønne knap, bekræfter man altså, at man har påtaget sig ansvaret for, at det her rent faktisk bliver gennemført. Og det er vigtigt.
     Hr. Michael Aastrup Jensen kan selvfølgelig også godt sige: Ja, når det er teknisk muligt. Vi ved alle sammen, at der er nogle områder, hvor det ikke er teknisk muligt at nå det til 2008, men vi ved også, og det er fuldstændig afgørende, at der er nogle områder, hvor det er teknisk muligt længe før 2008.
     Det er faktisk muligt at indføre en åben dokumentstandard. Halvdelen af folketingsmedlemmerne sidder nu og zapper rundt på deres dokumenter. Det er en lukket dokumentstandard. Der er et monopol, der sidder på den standard. Der eksisterer oven i købet en ISO-godkendt åben standard, som kan indføres umiddelbart. Når hr. Aastrup Jensen siger, at Danmark skal starte helt forfra, og vi skal prøve noget, som ingen andre har prøvet, passer det jo ikke, for der er faktisk nogle, der gør det her.
     Delstaten Massachusetts gør det, og den har indført det
i sin centrale administration pr. 1. januar 2007. Det er præcis det samme, det her beslutningsforslag handler om, nemlig det statslige område. Det svarer jo til en delstat, Massachusetts i USA. Så derfor kan det lade sig gøre, og derfor er det faktisk forpligtende, når man gør det her. Jeg vil bare sige: Hvor er det dejligt, at det er lykkedes at komme et stykke videre med fri konkurrence, åben adgang for alle brugere og et system, hvor man har mulighed for at kommunikere med hinanden. Åbne standarder er kommet for at blive, og nu handler det bare om at arbejde videre og knokle for, at vi får dem så hurtigt som muligt på alle områder.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringforslaget vedtoges uden afstemning.

Forslaget som helhed sattes herefter til forhandling.

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges enstemmigt med
113 stemmer.

Formanden:
Videnskabsministeren vil få meddelelse om denne beslutning.