L 134 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag).

Fremsat den 30. marts 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og
pensionsbeskatningsloven m.v.

(Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag)

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 19. oktober 2004, som bl.a. ændret ved § 1 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 a indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan skattepligtige efter § 1, stk. 1, fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v., når det pågældende selskab ikke tidligere har været noteret eller optaget til handel på et EU-retligt eller nationalt reguleret marked, og den skattepligtige direkte ejer aktierne i selskabet ved indkomstårets udløb. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på aktier i selskaber optaget til handel på den alternative markedsplads, som den skattepligtige efter § 1, stk. 1, ejer indirekte, forudsat at den direkte ejer ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1. Fradraget efter 2. pkt. tilkommer den skattepligtige efter § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien. Er den direkte ejer af aktierne ejet af flere ejere, skal en til ejerandelen svarende del af aktierne betragtes som ejet af hver af de indirekte ejere. Ejerandelen efter 4. pkt. er ejerandelen opgjort ved udløbet af den direkte ejers indkomstår. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige 0,05 pct. af vedkommende skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb. 1.-6. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige efter stk. 2 kan fradrage et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen af medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, når innovationsforeningen har anbragt midler i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v.«

2. I § 7, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1 , indsættes efter »med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1,« : »og af kapitalnedsættelser i indkomståret«.

3. I § 13 indsættes som stk. 7:

» Stk. 7. Ved opgørelse af gevinst og tab på unoterede aktier eller anparter, som en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt i en af de i § 1, stk. 2, nr. 1-2, nævnte opsparingsordninger, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstårets begyndelse respektive indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret, når aktierne eller anparterne ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den enkelte kontohaver skal årligt, og senest den 30. november i det enkelte indkomstår, give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1.-2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver kontohaveren ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1.-2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.«

4. Efter § 29 indsættes:

» § 29 A. Hvis en kontohaver ikke giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, rettidigt, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen efter § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning om, at oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Den centrale told- og skatteforvaltning sender herefter en meddelelse til kontohaveren om, at denne ikke har indsendt oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7, til pengeinstituttet rettidigt og orienterer pengeinstituttet herom. Kontohaveren skal senest 1 måned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 13, stk. 7.«

5. I § 30, nr. 8, indsættes efter »efter § 23« : »eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven«.

§ 2

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 816 af 30. september 2003, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 A, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »mindst 10 år« : »inden for de seneste 15 år«.

2. I § 15 A, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Det er ikke et krav, at perioden efter 1. pkt. skal udgøre en sammenhængende periode på mindst 10 år.«

3. § 15 B, stk. 1, affattes således:

» § 15 B. Et beløb svarende til den indkomst, der hidrører fra den skattepligtiges sportsudøvelse, kan indskydes på en rateforsikring i pensionsøjemed, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A, hvorfra rateudbetalingen kan påbegyndes tidligere end 5 år efter, at policen eller kontoen er oprettet, og før udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år. For sådanne rateudbetalinger finder § 20 anvendelse.«

4. § 15 B, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Påtegningen skal slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år.«

5. I § 15 B, stk. 6, ændres »før det fyldte 40. år,« til: »i overensstemmelse med stk. 1,« og »før kontohaverens fyldte 40. år,« ændres til: »i overensstemmelse med stk. 1,«.

6. Efter § 17 indsættes i kapitel 1 :

» § 17 A. Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel beskatning efter denne lov.«

7. I § 30, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på overførsler fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke er omfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«

8. I § 30, stk. 8, indsættes efter »inden 1 måned« : », jf. dog § 30 B«.

9. Efter § 30 A indsættes:

» § 30 B. Opnår en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct., eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct., eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 2. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

Stk. 3. Falder værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. ved indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden 3 måneder efter indkomstårets udløb enten afstå de unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.«

10. I § 55 ændres »den pensionsberettigede eller den« til: »den pensionsberettigede, den«, og efter »de pågældende udbetalinger« indsættes: », den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen«.

§ 3

I lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger), foretages følgende ændring:

1. I § 8 indsættes som stk. 15:

» Stk. 15. Datterselskaber af pengeinstitutter, realkreditinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller Danmarks Skibskreditfond, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, vælger at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 for indkomståret 2004, kan undlade at opfylde betingelsen i kursgevinstloven § 25, stk. 9, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, for indkomståret 2004. Reglen i 1. pkt. finder alene anvendelse for selskaber, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2003 har foretaget fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. efter Ligningsrådets anvisninger om henholdsvis pengeinstitutters m.fl. og realkreditinstitutters hensættelser til imødegåelse af tab på udestående fordringer m.v. For de selskaber, der er omfattet af 1. pkt., anses meddelelse om anvendelse af reglerne i kursgevinstlovens 25, stk. 6, for indkomståret 2004 for indgivet rettidigt, såfremt meddelelsen indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2005.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning for kapitalnedsættelser, der foretages den 30. marts 2005 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og 4, og § 2, nr. 6 og 8-9, har virkning for kapitalandele i unoterede selskaber, der placeres i særskilte depoter den 1. oktober 2005 eller senere.

Stk. 5. § 2, nr. 1-2, har virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed, der finder sted i indkomståret 2005 eller senere.

Stk. 6. § 2, nr. 3-5, har virkning fra og med indkomståret 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

€ Bedre adgang til risikovillig kapital.

a) Der indføres et midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.

b) Der indføres de nødvendige ændringer som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter.

€ Indførelse af værn mod spekulation i nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.

€ Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension.

€ Forenkling vedrørende ophør af pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang.

€ Teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger.

€ Teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD-midler.

€ Præcisering af en regel i pensionsbeskatningsloven om indkomstskattepligt.

€ Indførelse af en særlig overgangsregel for de datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter som hidtil har foretaget fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2. Bedre adgang til risikovillig kapital

Som det fremgår af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital (Januar 2005), er adgangen til risikovillig kapital vigtig for såvel nye som eksisterende virksomheder. Virksomhederne har brug for kapital, når produktionen skal udvides, når der skal satses innovativt på nye produkter og ydelser, og når der skal gennemføres generationsskifte og virksomhedsopkøb. Og iværksættere har behov for risikovillig kapital for at omsætte nye idéer til nye virksomheder. Kort sagt er adgangen til risikovillig kapital en forudsætning for den udvikling og fornyelse i erhvervslivet, der er vigtig for fremtidens vækst og arbejdspladser.

Derfor er det målet, at Danmark i 2010 skal have et af Europas bedst fungerende markeder for risikovillig kapital. Det er afgørende for, at Danmark kan blive et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.

I de seneste år er der taget en række initiativer for at bringe Danmark i front inden for forskning, innovation og iværksætteri. Regeringen har foretaget en markant satsning på forskning og innovation bl.a. ved etablering af Fonden for Højteknologisk Udvikling. Samtidig er der taget en række initiativer for at styrke rammevilkårene for start og drift af nye virksomheder. For at få omsat de nye forskningsresultater og forretningsidéer til kommercielle succeser - og dermed arbejdspladser og vækst - er det imidlertid afgørende, at der er et velfungerende marked for risikovillig kapital. I handlingsplanen for risikovillig kapital har regeringen præsenteret 10 konkrete initiativer, der skal styrke adgangen til risikovillig kapital. Målet er at bringe Danmark på niveau med lande som Storbritannien og Sverige, som i dag har nogle af de mest velfungerende markeder for unoterede aktier i Europa. To af disse initiativer gennemføres ved nærværende lovforslag.

For at styrke kapitalmarkedet markant foreslås det for det første at indføre et midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorers investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.

For det andet foreslås nogle ændringer på Skatteministeriets område som følge af, at det efter regler fastsat af Finanstilsynet bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier og anparter. Det sker for at understøtte et tættere samspil mellem virksomheder og private investorer, der vil kunne bane vejen for flere kommercielle succeser.

a. Midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads.

For at sikre institutionelle investorers interesse for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads i opstartsfasen foreslås det, at der i en periode på 4 år (2005-2008) indføres mulighed for at fratrække 5 pct. af anskaffelsessummen for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Efter ønske fra branchen indrømmes der tillige fradrag for investeringer foretaget indirekte.

Fradraget er dog maksimeret til et beløb, der svarer til 0,05 pct. af investorens samlede aktiver. Ordningen svarer i hovedtræk til den ordning, der i dag findes for investeringer i innovationsforeninger, som løber til og med 2005.

b. Ændringer som følge af, at det bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier og anparter.

For at skabe bedre vilkår for investeringer i unoterede aktier og anparter foreslås det, at det skal være muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter, når den enkelte investering i det unoterede selskab udgør mindst 100.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at værdien af unoterede aktier og anparter højst udgør 20 pct. af de samlede midler på investeringstidspunktet, når den samlede pensionsformue i samme pengeinstitut er under 25 mio. kr. For pensionsformuer mellem 25 og 50 mio. kr. kan værdien af unoterede aktier og anparter højst udgøre 35 pct. af de samlede midler på investeringstidspunktet, og for pensionsformuer over 50 mio. kr. kan højst 50 pct. af de samlede midler placeres i unoterede aktier og anparter. Initiativet gennemføres primært ved at ændre Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen).

Efter forslaget kan kunden investere midler i unoterede kapitalandele i aktie- eller anpartsselskaber og lignende selskaber, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Det er endelig en betingelse, at kunden ikke må eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i det unoterede selskab. Forslaget skal ikke give mulighed for finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler, men forslaget skal skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier og anparter.

Ved afgørelsen af, om kunden ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, medregnes tillige aktier og anparter, som kunden ejer uden for det særskilte depot, dvs. aktier og anparter, som kunden har erhvervet for frie midler. Herudover finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet, således at nærtståendes aktiebesiddelser i samme selskab tillige medregnes til kundens ejerandel.

Udover en ændring af Finanstilsynets puljebekendtgørelse medfører initiativet ændringer, primært konsekvensændringer på Skatteministeriets område.

To af disse ændringer skyldes, at unoterede aktier og anparter normalt ikke værdiansættes løbende. Dermed foreligger der ikke værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende værdiansættelser tillige gør det vanskeligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre beskatningen efter loven og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel værdiansættelsesregel for sådanne unoterede aktier og anparter. Det foreslås her, at der skal anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Det er i den forbindelse den enkelte kontohaver, der skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier. Hvis kontohaveren ikke indsender oplysninger om værdierne, får kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende disse oplysninger. Sker det ikke, skal der ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningen, der kan henføres til de unoterede kapitalandele.

Hvis kunden overskrider ejergrænsen på 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i det unoterede selskab og dermed ikke overholder betingelsen i puljebekendtgørelsen, foreslås det herudover, at aktierne eller anparterne skal tages ud af pensionsdepotet og afgiftsberigtiges med 60 pct.

Kunden får dog efter overskridelsen en frist på 3 måneder til at sælge aktier eller anparter i selskabet og dermed bringe den samlede ejerandel under 25 pct., eller at købe samtlige aktier eller anparter for frie midler, inden der skal ske afgiftsberigtigelse af den del af pensionsordningen, der kan henføres til de unoterede aktier eller anparter.

Der fastsættes endelig en regel om, at hvis værdien af det samlede depot ekskl. den del, der vedrører unoterede kapitalandele, falder til under 350.000 kr. ved indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden for 3 måneder enten afstå samtlige unoterede kapitalandele eller erhverve disse for frie midler. Formålet er at sikre, at andelen af unoterede aktier og anparter ikke vokser uforholdsmæssigt meget i udbetalingsforløbet, ligesom det er hensigtsmæssigt, at der altid er likvide aktiver i depotet i udbetalingsforløbet.

3. Indførelse af værn mod spekulation i nedslagsregel i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter.

Beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskat udgør summen af gevinster og tab på formueaktiver med enkelte fradrag, herunder særligt renter og udgifter til formueforvaltning. Herudover findes der enkelte bestemmelser om nedsættelser af beskatningsgrundlaget, hvorefter en del af beskatningsgrundlaget friholdes for pensionsafkastskat. Der er tale om overgangsordninger knyttet til opsparing foretaget før 1982, til livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser.

Det har vist sig, at der sker gentagne nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i det enkelte pensionsinstitut for at påvirke beregningen af friholdelsesandelen. Der er tale om et skattehul, som det foreslås at lukke.

4. Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension.

Efter reglerne om ophørspension kan selvstændigt erhvervsdrivende, der er fyldt 55 år, anvende et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af erhvervsvirksomheden (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger, når visse betingelser er opfyldt. Herved kan den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af virksomhedsophøret, udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først på det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger.

En af betingelserne for at kunne anvende reglerne om ophørspension er, at personen har drevet virksomhed i en sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor pensionsordningen oprettes. Det tillades dog i den forbindelse, at der kan ske virksomhedsskift, blot der ikke går mere end 12 måneder fra den ene erhvervsvirksomhed ophører, til den anden erhvervsvirksomhed påbegyndes. Hermed vil en person ikke kunne anvende ordningen, hvis denne kun har drevet den seneste virksomhed i 9 år. Personen kan imidlertid sammenlagt have drevet virksomhed i f.eks. 22 år. Først i 13 år og senere med et par års mellemrum i 9 år.

Der kan argumenteres for, at kravet om, at personen skal have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år €" bortset fra kortvarige afbrydelser €" er for strengt. Formålet med ordningen er at hjælpe de persongrupper, som i flere år ikke har fået sparet op til pension, fordi de har prioriteret investeringer i virksomheden højere. I den forbindelse bør det være uden betydning, at der f.eks. i et par år ikke har været drevet virksomhed, som i eksemplet ovenfor. Det at personen har drevet virksomhed over en længere årrække €" her minimum 10 år €" bør være tilstrækkeligt.

Det foreslås, at betingelsen ændres til, at personen blot inden for de seneste 15 år skal have drevet virksomhed i 10 år. Den pågældende person skal således ikke nødvendigvis have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år, f.eks. kan personen inden for de seneste 15 år have drevet virksomhed i to omgange på henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse.

5. Forenkling vedrørende ophør af pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang.

Med henblik på administrative lettelser foreslås der i pensionsafkastbeskatningsloven indsat en hjemmel til modregning af negativ pensionsafkastskat, således at pengeinstitutterne - ud over at kunne modregne i positiv pensionsafkastskat - også får mulighed for at modregne i afgiften efter pensionsbeskatningsloven, når en pensionsordning ophæves. Ved en sådan fuld modregningsadgang vil et større antal anmodninger årligt om udbetaling af negativ pensionsafkastskat falde bort.

6. Teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger.

Der foreslås en mindre teknisk ændring af pensionsbeskatningslovens § 15 B om sportsudøveres skattebegunstigede opsparingsordninger, der efter gældende regler kan påbegyndes udbetalt inden det fyldte 40. år. I overensstemmelse med de oprindelige intentioner med § 15 B-ordningen skal ændringen sikre, at der ikke er tvivl om den skattemæssige behandling af udbetalinger fra sådanne ordninger, når udbetalingen påbegyndes netop i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 40 år. Det foreslås således, at rateudbetalinger fra en § 15 B-ordning kan påbegyndes inden udgangen af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år. Som en konsekvens foreslås det, at de almindelige regler finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 41 år.

Ændringerne er til gunst for sportsudøverne. Det foreslås derfor, at ændringerne får virkning fra og med indkomståret 2004, idet pensionsbeskatningslovens § 15 B oprindelig blev indført med virkning fra og med indkomståret 2004.

7. Teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD-midler.

Ved lov nr. 190 af 24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond at flytte deres LD-indestående over i et andet pensionsinstitut. Pensionsbeskatningslovens regler er blevet tilpasset i denne forbindelse, så flytningen vil ske efter de samme regler, som gælder for flytning af andre pensionsordninger. Det betyder, at LD-indestående typisk uden skattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunktet kan flyttes til en anden pensionsopsparing.

Flyttes en pensionsopsparing til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil være skattefri, anses pensionsopsparingen som ophævet i utide, og ordningen afgiftsbelægges med 60 pct. Det gælder også overførsler af LD-indestående, hvilket dog ikke klart fremgår af den nævnte tilpasning af pensionsbeskatningsloven. Det foreslås at tydeliggøre pensionsbeskatningsloven, hvorefter overflytningen af LD-indestående til en skattefri ordning behandles på samme måde som overflytning af almindelige pensionsordninger til sådanne ordninger.

8. Præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligt.

Der foretages en præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligten efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

9. Særlig overgangsregel for penge- og realkreditinstitutters datterselskabers adgang til hensættelsesfradrag.

Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 blev penge- og realkreditinstitutters adgang til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. lovfæstet med virkning fra og med indkomståret 2004. Samtidig blev der indført en adgang for finansieringsselskaber til under visse betingelser at vælge at anvende reglerne om hensættelsesfradrag. Loven har som konsekvens, at datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter, der driver virksomhed med finansiering, kun har adgang til hensættelsesfradrag efter valgreglen for finansieringsselskaber. De pågældende datterselskaber var €" bortset fra finansielle leasingselskaber €" før lovfæstelsen og den deraf efterfølgende ophævelse af Ligningsrådets anvisninger om fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier m.v. omfattet af disse anvisninger.

En af betingelserne for, at finansieringsselskaberne kan anvende reglerne om hensættelsesfradrag, er, at selskabet ved udarbejdelsen af årsregnskabet anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V. Kravet blev fastsat under hensyntagen til, at regnskabskravet for finansieringsselskaber bør svare til det regnskabskrav som penge- og realkreditinstitutter er undergivet. Datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter har til og med regnskabsåret 2004 skullet udarbejde deres årsregnskab efter regnskabsbekendtgørelserne for henholdsvis pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Først fra regnskabsåret 2005 er datterselskaberne overgået til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovens regler. Denne formelle forskel i regnskabsreglerne betyder imidlertid, at penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber modsat andre finansieringsselskaber ikke vil kunne anvende reglerne om hensættelsesfradrag for indkomståret 2004.

Der foreslås derfor indsat en overgangsregel, således at datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter også for indkomståret 2004 kan anvende reglerne om hensættelsesfradrag, uanset at de ikke opfylder betingelsen om udarbejdelse af årsregnskab efter årsregnskabslovens afsnit V. Overgangsreglen finder kun anvendelse for de datterselskaber, der for indkomståret 2003 har foretaget hensættelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter Ligningsrådets anvisninger.

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et varigt provenutab på ca. 20 mio. kr. årligt, hvoraf ca. halvdelen vedrører de kommunale indkomstskatter. For finansåret 2005 skønnes lovforslaget samlet at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 130 mio. kr., hvoraf ca. 75 mio. kr. vedrører amter og kommuner.

I det følgende er angivet de provenumæssige konsekvenser af lovforslagets enkelte elementer.

Midlertidigt skattefradrag for institutionelle investorer, der investerer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads

Pensionsbranchen forventer at fordoble deres investeringer i unoterede aktier frem mod 2010. Der er ikke et præcist grundlag for at vurdere, hvor stor en andel af sådanne investeringer, der kan formodes at foregå på en alternativ markedsplads.

For hver 1 mia. kr. risikovillig kapital fra institutionelle investorer, som investeres på alternative markedspladser, medfører det et årligt fradrag på 50 mio. kr. og dermed et provenutab for det offentlige på 7,5 mio. kr. årligt. Hvis det forudsættes, at etableringen af alternative markedspladser medfører en årlig nettotilførsel af kapital fra institutionelle investorer på 1 mia. kr., skønnes provenutabet af fradraget det første år at være ca. 7,5 mio. kr. og gradvist at stige til ca. 30 mio. kr. i 2008.

Anvendelse af rate- og kapitalpensionsmidler til køb af unoterede aktier eller anparter

Ved den foreslåede udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i fradragsberettigede ordninger vil der alene blive tale om egentlige provenutab, hvis muligheden medfører en forøgelse af indskud i kapital- og ratepensionsordninger, som ikke ellers ville være sket. Bliver der alene tale om omplacering af eksisterende pensionsopsparing, har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Ved en eventuel forøgelse af indskud består provenutabet på kort sigt af det umiddelbare tab af skatteindtægter ved det øgede indskud i ordningerne. Der er ikke tale om et varigt tab, idet staten kompenseres af stigningen i den latente skat, der udløses, når pensionen siden hen udbetales. Den varige provenuvirkning af et forøget indskud i kapital- og ratepensionsordninger består i, at afkastet heraf bliver beskattet lempeligere end kapitalindkomst, når det i øvrigt lægges til grund, at der betales topskat på såvel indbetalings- som udbetalingstidspunktet.

Der findes ingen tilgængelige oplysninger, der giver grundlag for et velunderbygget skøn for, hvor mange personer der eventuelt vil indskyde yderligere på pensionsordninger som følge af udvidelsen. Persongruppen må dog formodes at være begrænset, når det kræver en ikke ubetydelig opsparing, og mulighederne for at opspare med rent pensionsmæssigt formål på forhånd er til stede, og pensionssystemet er veludbygget.

For hver 500 mio. kr., pensionsopsparingen eventuelt med tiden øges med som følge af denne placeringsmulighed, udgør det varige provenutab ca. 10 mio. kr. årligt, hvis der antages et årligt afkast før skat på 7 pct. og PAL-satsen på 15 pct. i stedet for en skattesats på ca. 45 pct. for frie midler.

Sker en sådan forøgelse af pensionsopsparingen gradvis, vil det umiddelbare provenutab i de første år udgøre ca. 100 mio. kr. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale skatter. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at de ekstra indskud på kapital- og ratepensionsordninger kommer til beskatning.

Værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter

Forslaget om ændring af beregningen af friholdelsesandelen i overgangsordningerne (som gælder for opsparing før 1982, livrenter uden bonus og afdækkede pensionsordninger til kommunale tjenestemænd), så den skal beregnes på grundlag af reserverne vedrørende ordningerne i forhold til de samlede passiver med tillæg af selskabets kapitalnedsættelser i årets løb, har karakter af en værnsregel, som forhindrer et utilsigtet provenutab på pensionsafkastskatten. Aktuelt skønnes provenutabet som følge af kapitalforhøjelser/nedsættelser at andrage ca. 25 mio. kr. årligt varierende efter afkastforholdene.

På sigt vil provenutabet dog være væsentligt mindre, dels fordi overgangsordningerne udløber over de næste 20 €" 30 år, dels fordi den lavere pensionsafkastskat forøger grundlaget for almindelig indkomstbeskatning m.v. af pensionsudbetalinger. Den varige virkning skønnes således at andrage i størrelsesordenen 3 mio. kr. årligt.

Det utilsigtede provenutab uden ændring af beregningen ville kunne blive af langt større omfang, hvis flere selskaber udnytter den utilsigtede spekulationsmulighed.

Udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension

En ændring af reglerne, således at man blot skal have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 10 år inden for de seneste 15 år, vil betyde en udvidelse af den personkreds, der kan benytte pensionsordningen. For de berørte personer betyder det, at indbetalte beløb kan fradrages straks i stedet for fordelt over 10 år. Nutidsværdien af fradraget bliver dermed højere, og der opnås en mulig skatteudjævning, idet opspareren typisk vil være topskatteyder i opsparingsåret, men ikke nødvendigvis vil være det i udbetalingsperioden.

Der er ikke et præcist grundlag for at vurdere, hvor mange der yderligere vil kunne anvende ordningen som følge af forslaget. Årligt benytter ca. 800 selvstændige, der har drevet virksomhed i en sammenhængende 10-års periode, reglerne med et gennemsnitligt indskud på ca. 800.000 kr.

Den foreslåede udvidelse af ordningen skønnes således at omfatte en meget begrænset ny personkreds. På den baggrund skønnes det varige provenutab ikke at ville overstige 10 mio. kr. årligt. Heraf vedrører ca. halvdelen de kommunale skatter. Det varige tab skyldes som nævnt dels et rentetab ved, at fradragstidspunktet fremrykkes, dels et progressionstab som følge af forskel mellem skattesatser på ind- og udbetalingstidspunktet.

Som følge af fremrykningen af fradrag vurderes det umiddelbare provenutab i det første år at udgøre op imod 45 mio. kr. Heraf andrager den kommunale andel af provenutabet ca. 25 mio. kr. Provenutabet vil i de efterfølgende år falde i takt med, at pensionerne kommer til beskatning.

Forenkling i forbindelse med ophør af pensionsordninger i form af indførelse af modregningsadgang

Forslaget om en udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat i afgiften efter pensionsbeskatningsloven vil indebære et umiddelbart éngangsprovenutab og et varigt provenutab i form af et rentetab.

‰ngangsprovenutabet fremkommer ved lovforslagets ikrafttrædelse, når den løbende månedlige ekstra skattebetaling €" med efterfølgende tilbagebetaling en måned senere €" formodentlig forsvinder. Den varige virkning er rentetabet ved, at tilbagebetalingen af den gennemsnitlige negative PAL-skat i realiteten fremrykkes i omtrent en måned. Provenutabet afhænger af størrelsen af tilbagebetalingsberettiget skat, og således af udsvingene på aktiemarkederne i perioden op til, at pensionsordninger hæves.

De seneste to år er tilbagebetalingerne faldet støt i takt med, at der bliver mindre negativ skat at fremføre fra de kraftige fald i aktiekurserne, som indtrådte i løbet af 2001 og 2002. I hele 2005 vurderes de at udgøre omkring 20 mio. kr. På den baggrund skønnes éngangsprovenutabet at udgøre ca. 2 mio. kr. for 2005 og det varige rentetab ca. 0,1 mio. kr. årligt.

Teknisk ændring af reglerne om sportsudøveres skattebegunstigede opsparinger

Forslaget sikrer, at reglerne for opsparingsordningen bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.

Teknisk ændring af reglerne om flytteret af LD-midler

Forslaget sikrer, at reglerne om flytteret af LD-midler bliver i overensstemmelse med den tiltænkte udformning, og medfører derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.

Præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligt.

Der er alene tale om en præcisering, hvorfor forslaget ikke medfører provenumæssige konsekvenser.

Særlig overgangsregel for penge- og realkreditinstitutters datterselskabers adgang til hensættelsesfradrag

Forslaget sikrer, at penge- og realkreditinstitutternes datterselskaber som tilsigtet med lov nr. 457 af 9. juni 2004 vil kunne anvende reglerne om hensættelsesfradrag for indkomståret 2004. Dette har ikke selvstændige provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter til ToldSkat på 0,2 mio. kr. til systemtilretning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet for følgende delforslag:

Forslaget om et midlertidigt skattefradrag for investeringer på Fondsbørsens alternative markedsplads vil gøre det mere attraktivt at investere på markedspladsen for de institutionelle investorer, hvilket kan være gavnligt for virksomheder, som foretager nynoteringer og søger andre kapitaltilførsler på markedspladsen.

Den foreslåede udvidelse af placeringsmulighederne for midlerne i kapital- og ratepensionsordninger kan fremme investeringer i unoterede aktier og anparter og dermed skabe bedre vilkår for ikke-noterede selskaber, der foretager nynoteringer eller søger kapitaltilførsler.

Forslaget om kapitalforhøjelser/-nedsættelser berører livsforsikringsselskaber, der har foretaget skattebetingede kapitalforhøjelser og -nedsættelser, og kun i det omfang fordelen herved ikke er tilfaldet pen­sions­op­spa­rer­ne. Der er ikke holdepunkter for en kvantificering heraf. For branchen som helhed indebærer forslaget en konkurrencemæssig ligestilling.

Udvidelsen af adgangen til en pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende kan medvirke til at forstærke incitamenterne til at blive selvstændigt erhvervsdrivende €" samt at blive det igen, såfremt man har været ude i en kortere periode.

Forslaget om en udvidelse af modregningsadgangen af negativ PAL-skat indebærer en beskeden likviditetsgevinst for pengeinstitutterne, som i størrelsesorden modsvarer statens likviditetstab.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget - med undtagelse af forslagets § 1, nr. 2, og § 3 - har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget indeholder små løbende administrative lettelser og små løbende administrative byrder for erhvervslivet, men ikke i et omfang der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Pengeinstitutterne påføres således små løbende administrative byrder ved, at de skal oprette underdepoter i tilknytning til de særskilte depoter og ved, at de skal modtage manuelle indberetninger fra kontohaverne. Der er tale om typer af opgaver, der ikke kan indpasses i pengeinstitutternes sædvanlige administrative procedurer.

Forslagets § 1, nr. 2, og § 3 har endnu ikke været til udtalelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, men vil blive sendt hertil i forbindelse med fremsættelsen. For en nærmere begrundelse for, hvorfor forslagets § 1, nr. 2, ikke har været sendt til udtalelse, kan der henvises til de almindelige bemærkninger nedenfor om høringen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ændringerne som følge af, at det bliver muligt at investere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier eller anparter, medfører visse administrative krav for de enkelte kontohavere, som ønsker at benytte sig af denne mulighed. Kontohaveren, som er den, der er nærmest til at kunne opgøre værdien af de unoterede aktier eller anparter, skal løbende oplyse pengeinstituttet om værdien af aktierne eller anparterne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle anmeldes over for EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse foreligger fra EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget. I øvrigt har forslaget ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser.

Høring

Lovforslaget €" med undtagelse af lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3 har været til høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K Andelskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Garantifonden for indskydere og investorer, HTS interesseorganisationen, InvesteringsForeningsRådet, Konkurrencestyrelsen, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisionskredsen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Told- og Skatteregion Maribo, Told- og Skattestyrelsen, Værdipapircentralen A/S, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Økonomistyrelsen.

Lovforslagets § 1, nr. 2, hvor der indføres et værn mod spekulation af nedslagsreglerne i pensionsafkastbeskatningsloven ved gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, har ikke været i høring før fremsættelsen, da formålet med forslaget ellers ville kunne være forspildt for dele af indeværende indkomstår. Forslaget sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen.

I oversigten nedenfor er de modtagne høringssvar gengivet og kommenteret i kort form.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som led i regeringens handlingsplan vedrørende risikovillig kapital (Januar 2005) foreslås det at gøre det muligt at etablere såkaldte alternative markedspladser i Danmark, jf. økonomi- og erhvervsministerens forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005. I dette forslag indsættes et nyt kapital 11a om virksomhed som alternativ markedsplads. Det forventes, at Københavns Fondsbørs vil etablere en alternativ markedsplads i løbet af 2. halvår 2005.

Efter økonomi- og erhvervsministerens kommende lovforslag forstås ved virksomhed som alternativ markedsplads regelmæssig omsætning af værdipapirer, som ikke er noterede på en fondsbørs eller et tilsvarende reguleret marked (unoterede værdipapirer). Unoterede værdipapirer kan på en udsteders anmodning optages til handel på en sådan alternativ markedsplads, såfremt værdipapirlovens betingelser er opfyldt, de pågældende unoterede værdipapirer er omfattet af den alternative markedsplads' formålsbestemmelse, og den alternative markedsplads skønner, at handel med disse papirer har offentlig interesse.

Alternative markedspladser retter sig især mod unge virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate til egentlig notering henholdsvis handel på et reguleret marked.

Det er af stor betydning for udviklingen af alternative markedspladser, at institutionelle investorer finder det attraktivt at investere på en sådan markedsplads, ligesom institutionelle investorer vil være vigtige for nynoteringer og kapitaltilførsler på markedet.

For at sikre institutionelle investorers interesse for alternative markedspladser i den kritiske opstartsfase foreslås det, at skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for indkomstårene 2005-2008 kan fradrage et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads omfattet af det kommende kapitel 11a i lov om værdipapirhandel m.v., som den skattepligtige ejer direkte ved indkomstårets udløb.

For at målrette initiativet mod unge virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalmarkedet, men som endnu ikke er parate til egentlig notering henholdsvis handel på et reguleret marked, foreslås det, at det pågældende selskab ikke tidligere må have været noteret på et marked, der er reguleret EU-retligt (dvs. underlagt EU-direktiverne knyttet til fondsbørser og autoriserede markedspladser) eller nationalt.

Det er den oprindelige anskaffelsessum, opgjort efter de sædvanlige regler, der udgør beregningsgrundlaget, og ikke kursværdien ved indkomstårets udløb.

Fradraget skal ske i beskatningsgrundlaget opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 2-6 på samme måde som fradrag for renteudgifter og omkostninger til formueforvaltning. Det vil sige før beregning af nedsættelser.

Bestemmelsen finder alene anvendelse for investeringer i aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads. Skulle der f.eks. blive oprettet alternative markedspladser, der optager investeringsforeninger til handel, finder bestemmelsen ikke anvendelse på sådanne investeringsforeningsbeviser.

Herudover foreslås det i bestemmelsen, at skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, kan fradrage et beløb svarende til 5 pct. af anskaffelsessummen for aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads, som den skattepligtige ejer indirekte. Bestemmelsen gælder uanset, hvor meget den skattepligtige måtte eje indirekte i det pågældende selskab. Det er dog en forudsætning, at aktierne ikke ejes direkte af et pensionsinstitut, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, da der ellers ville kunne blive tale om fradrag for den samme aktiebesiddelse hos to selskaber, dels moderselskabet, og dels det selskab, som ejer aktierne direkte.

Da koncernstrukturen kan bestå af selskaber i flere led, foreslås det, at fradraget for det indirekte ejerskab tilkommer den skattepligtige efter lovens § 1, stk. 1, som er den nærmeste indirekte ejer af aktien.

Bestemmelsen kan illustreres ved følgende eksempel :

Moderselskabet ejer 100 pct. af et datterselskab. Såvel moderselskabet som datterselskabet er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. Datterselskabet ejer 100 pct. af et datterselskab (her datterdatterselskabet), som ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Datterdatterselskabet køber i indkomståret 2005 for 1 mio. kr. aktier i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads. Ved indkomstårets udløb ejer datterdatterselskabet fortsat aktierne.

Efter forslaget tilkommer fradraget for aktiekøbet den nærmeste indirekte ejer af aktierne, som tillige er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. I eksemplet er det datterselskabet, som herefter kan fradrage 5 pct. af 1 mio. kr. (50.000 kr.) ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for 2005, dog maksimalt 0,05 pct. af datterselskabets pensionsformue ved indkomstårets udløb, jf. nedenfor.

Forudsættes det, at datterselskabet heller ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, tilkommer det moderselskabet at fradrage 5 pct. af anskaffelsessummen af aktierne. Forudsættes det endvidere, at datterdatterselskabet alene er ejet indirekte af moderselskabet med 60 pct., fordi de resterende 40 pct. er ejet af et udefrakommende selskab m.v., kan moderselskabet alene fratrække 60 pct. af 5 pct. af 1 mio. kr., dvs. 30.000 kr., ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag.

Er det udefrakommende selskab tillige skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, kan dette selskab fradrage 40 pct. af 5 pct. af 1 mio. kr., dvs. 20.000 kr., ved opgørelsen af selskabets beskatningsgrundlag.

Ved afgørelsen af, hvordan ejerandele fordeler sig mellem den direkte ejers ejere, er det ejerandelen ved udløbet af den direkte ejers indkomstår, der lægges til grund.

Er aktierne ejet af et ejendomsdatterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3 A, kan 5 pct. af anskaffelsessummen for aktierne fradrages hos det selskab, der i øvrigt efter reglerne i lovens § 3 A beskattes af ejendomsdatterselskabets indkomst, jf. nærmere selskabsskattelovens § 3 A.

Endelig foreslås det i bestemmelsen, at der alene gives fradrag i det omfang, anskaffelsessummen for aktierne ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue. Fradraget kan derfor højst udgøre 5 pct. af 1 pct. eller 0,05 pct. af den skattepligtiges pensionsformue ved indkomstårets udløb.

For livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. udgør pensionsformuen livsforsikringshensættelserne for egen regning henholdsvis pensionshensættelserne for egen regning.

Til nr. 2

Pensionsinstitutter omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, beregner hvert år et skattepligtigt beskatningsgrundlag, hvoraf pensionsafkastskatten beregnes. Beskatningsgrundlaget består af summen af gevinster og tab på formueaktiver med enkelte fradrag, herunder særligt renter og udgifter til formueforvaltning. Herudover findes der enkelte bestemmelser om nedsættelse af beskatningsgrundlaget, hvorefter en del af beskatningsgrundlaget friholdes for pensionsafkastskat. Der er tale om overgangsordninger knyttet til opsparing foretaget før 1982, til livrenter uden ret til bonus og til pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 15 og 16.

Det har vist sig, at der sker gentagne nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i det enkelte pensionsinstitut for at påvirke beregningen af friholdelsesandelen. F.eks. kan et livsforsikringsselskab ved at reducere sine regnskabsmæssige passiver på denne måde udnytte reglerne til at reducere den årlige pensionsafkastskat.

Det foreslås at lukke dette skattehul. Dette gøres ved at justere metoden for beregning af nedsættelsen af beskatningsgrundlaget. Ved beregningen vil der således fremover skulle korrigeres for nedsættelser af aktiekapitalen i løbet af det pågældende indkomstår.

Efter gældende ret beregnes nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter forholdet mellem hensættelserne og passiverne ifølge årsregnskaberne. Nedsætter det pågældende pensionsinstitut aktiekapitalen før denne beregning foretages, således at passiverne i instituttet reduceres, bliver lempelsen i pensionsafkastskatten større.

Efter forslaget beregnes nedsættelsen af beskatningsgrundlaget fortsat med udgangspunkt i forholdet mellem hensættelserne og passiverne, men sådan at passiverne ved denne beregning tillægges nedsættelser af aktiekapitalen i løbet af indkomståret. Herved vil nedsættelsen af beskatningsgrundlaget ikke længere blive pumpet kunstigt op af kapitalnedsættelserne.

I nedenstående eksempel er mekanismen i spekulation i friholdelsen af pensionsafkastskat og forslaget herimod gennemgået. Af forståelseshensyn er der tale om et stærkt forenklet eksempel.

En livsforsikringskoncern har 2 pensionsselskaber, Selskab A, hvor koncernens livrenter uden bonus er placeret og et andet selskab B med koncernens øvrige pensionsordninger. Der er forudsat et afkast på 5 pct. p.a. i begge selskaber.

Under »Gældende regler 1« er pensionsafkastskatten beregnet, når der ikke sker spekulation. Her betales der pensionsafkastskat af hele afkastet, bortset fra den del, der vedrører livrenter uden bonus. Pensionsafkastskatten udgør 31,5 mio. kr.

I »Gældende regler 2« indskydes midlerne fra selskab B i selskab A den 2. januar gennem en forhøjelse af aktiekapitalen i livrenteselskabet. Den 31. december nedsættes aktiekapitalen igen gennem en udbytteudlodning sammen med afkastet heraf til selskab B. Denne udlodning er fritaget for pensionsafkastskat hos B, da A selv er skattepligtigt efter pensionsafkastskatteloven. Herved bliver afkastet af selskab B€™s midler i realiteten pensionsafkastbeskattet i selskab A med den høje friholdelsesandel, og opnår herved en lavere beskatning. I eksemplet udgør besparelsen ved transaktionerne 25 mio. kr. pr. år. Transaktionerne kan gentages år efter år, så længe der eksisterer reserver omfattet af friholdelsesbestemmelserne.

Efter forslaget skal kapitalnedsættelserne i årets løb tillægges de samlede passiver ved beregning af friholdelsesprocenten. Herved bliver der overensstemmelse mellem det friholdte afkast og det faktiske afkast vedrørende livrenter.

Til nr. 3

Efter pensionsafkastbeskatningsloven sker der en løbende beskatning af gevinster og tab på aktiver, som ligger til grund for de i lovens § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger. Denne årlige lagerbeskatning opgøres efter lovens § 13, stk. 3, som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse. Opgørelsen af lagerbeskatningen foretages af det pengeinstitut, hvori opsparingsordningen er oprettet.

I den foreslåede ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) foreslås det, at det skal være muligt at placere midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter.

Unoterede aktier og anparter er kendetegnet ved, at de normalt ikke handles dagligt i et marked, som det er tilfældet for noterede aktier. Dermed foreligger der ikke værdiansættelser af aktierne eller anparterne til brug for den løbende lagerbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da de manglende værdiansættelser tillige gør det vanskeligt for pengeinstitutterne at kunne opgøre beskatningen efter loven og indbetale skatten, foreslås der i stedet en enkel værdiansættelsesregel for sådanne unoterede aktier eller anparter i disse situationer.

Det foreslås her, at der ved lagerbeskatningen skal anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart opgjort ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret. Er aktierne eller anparterne anskaffet respektive afstået i løbet af indkomståret, finder de oprindelige anskaffelsessummer og afståelsessummer fortsat anvendelse ved lagerbeskatningen. Er aktierne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart, såfremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdier.

Det er den enkelte kontohaver, som årligt, og senest den 30. november i det enkelte indkomstår, skal give pengeinstituttet oplysning om disse værdier. Ved blandt andet at tage udgangspunkt i det seneste aflagte årsregnskab pr. 1. november i indkomståret sikres der den fornødne tid til, at den enkelte kontohaver kan opgøre værdien af de unoterede aktier eller anparter i henhold til den foreslåede værdiansættelsesregel til den 30. november, hvortil det enkelte indkomstår løber. Hermed kan det enkelte pengeinstitut tillige nå at indgive den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf, samt skatten for hver af de i lovens § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer inden fristen den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.

Afgiver kontohaveren urigtige eller vildledende oplysninger, eller fortier denne oplysninger til pengeinstituttet i forbindelse med opgørelse af beskatningen efter den ovenfor foreslåede opgørelsesmetode, kan kontohaveren ifalde strafansvar efter pensionsafkastbeskatningslovens § 32.

Der er ikke adgang til at anvende den nævnte opgørelsesmetode i situationer, hvor de unoterede aktier eller anparter handles på et reguleret marked, dvs. enten EU-retligt (underlagt EU-direktiverne knyttet til fondsbørser og autoriserede markedspladser) eller nationalt reguleret marked. Handles aktierne eller anparterne på et reguleret marked, adskiller de sig ikke fra noterede aktier, og der sker dermed en løbende værdiansættelse af aktierne eller anparterne. Til denne kategori aktier hører f.eks. aktier optaget til handel på autoriserede markedspladser (Dansk AMP) og aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads, jf. økonomi- og erhvervsministerens kommende forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005.

Da den foreslåede udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i udenlandske selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller anpartsselskaber, forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder den ovenfor nævnte værdiansættelsesregel tillige anvendelse på disse kapitalandele. Bestemmelsen finder omvendt ikke anvendelse på andre aktivtyper, der kan placeres i et særskilt depot, f.eks. investeringsforeningsbeviser.

Til nr. 4

Der foreslås i en ny bestemmelse som § 29 A regler, der regulerer de tilfælde, hvor kontohaveren ikke giver oplysninger om værdierne til brug for opgørelse af pensionsafkastskat, jf. de foreslåede bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7.

Det foreslås, at i det tilfælde, hvor kontohaveren ikke rettidigt giver oplysninger om værdierne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, skal pengeinstituttet i forbindelse med opgørelsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 orientere den centrale told- og skatteforvaltning herom. Den centrale told- og skatteforvaltning skal herefter rette henvendelse til kontohaveren om, at kontohaveren ikke har indsendt de krævede oplysninger. Den centrale told- og skatteforvaltning giver samtidig kontohaveren en frist på 1 måned til at indsende oplysningerne. Kontohaveren oplyses endvidere om, at konsekvensen af ikke at indsende de nødvendige oplysninger er, at der skal ske afgiftsberigtigelse af den del af ordningens værdi, der vedrører de unoterede aktier og anparter. Den centrale told- og skatteforvaltning orienterer pengeinstituttet om henvendelsen til kontohaveren, således at pengeinstituttet er klar over, hvornår 1-måneders fristen for kontohaveren til at indsende oplysninger udløber, og der skal ske afgiftsberigtigelse, hvis oplysningerne ikke indsendes.

Såfremt kontohaveren fremkommer med de krævede oplysninger om værdierne, vil disse skulle indgå ved opgørelsen af lagerbeskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, og træde i stedet for de værdier, som er lagt til grund ved lagerbeskatningen, jf. den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, sidste punktum.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, om afgiftsberigtigelse af ordningen, jf. lovforslagets § 2, nr. 9.

Til nr. 5

Når en pensionsordning ophæves, skal kunden i en række tilfælde have udbetalt negativ pensionsafkastskat. Et pengeinstitut skal i sådanne situationer indsende en ansøgning til myndighederne om at få beløbet udbetalt. For at kunne spare et større antal ansøgninger årligt foreslås en udvidet adgang for pengeinstitutterne til at kunne modregne. Der er i dag hjemmel til at kunne modregne negativ pensionsafkastskat i skatten fra de kunder, der har positivt afkast efter pensionsafkastbeskatningsloven. Ved lovforslaget foreslås mulighederne for modregning udvidet til også at omfatte afgiften efter pensionsbeskatningsloven, som altid vil være positiv. Ved gennemførelse af forslaget opnås en administrativ lettelse for pengeinstitutterne.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 A kan en nærmere afgrænset personkreds anvende et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af en erhvervsvirksomhed (dog maksimalt 2.249.800 kr. (2005)) til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger eller ratepensionsordninger, såkaldt ophørspension.

Ved ophørspension kan den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af virksomhedsophøret, udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først på det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger. Dette kan opnås i kraft af, at den tidligere erhvervsdrivende kan fradrage indskuddet på en pensionsopsparing i samme år, som der sker beskatning af fortjenesten fra afståelsen af virksomheden.

Formålet med ophørspensionen er at forbedre mulighederne for, at de berørte personer kan anvende den skattepligtige fortjeneste fra afståelsen af virksomheden til at skaffe sig en efter forholdene mere passende pensionsopsparing. Personerne er karakteriseret ved, at de igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for deres livsinteresser. De pågældende har typisk prioriteret investeringer i virksomheden højere end pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der i det hele taget er foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte beskeden sammenlignet med de oparbejdede værdier i virksomheden og med personernes hidtidige indtægtsforhold.

For at målrette ordningen mod personer, der i en længere periode har haft virksomheden som økonomisk centrum, og dermed typisk har prioriteret investeringer i virksomheden over pensionsopsparing i traditionel forstand, er en af betingelserne for at kunne anvende reglerne om ophørspension, at personen har drevet virksomhed i en sammenhængende periode på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor ordningen oprettes. Dog tillades det, at der kan ske virksomhedsskift, blot der ikke går mere end 12 måneder fra den ene erhvervsvirksomhed ophører, til den anden erhvervsvirksomhed påbegyndes.

Denne betingelse har imidlertid vist sig at være ufleksibel. En person, der har drevet virksomhed i f.eks. sammenlagt 30 år kan ikke anvende ordningen, hvis den virksomhed, som personen driver op til det tidspunkt, hvor pensionsordningen oprettes, alene har været drevet i 9 år, og der er forløbet 2 år mellem det tidspunkt, hvor den forrige virksomhed blev afstået, og den nye virksomhed blev startet.

Det foreslås derfor at udvide anvendelsesområdet for lovens § 15 A således, at personen alene skal have drevet virksomhed i 10 år inden for de seneste 15 år. Den pågældende person skal ikke nødvendigvis have drevet virksomhed i en sammenhængende periode på 10 år, f.eks. kan personen inden for de seneste 15 år have drevet virksomhed i to omgange på henholdsvis 4 og 6 år med op til 5 års afbrydelse.

Til nr. 3 og 4

Efter den gældende formulering af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 1, kan rateudbetalinger fra en § 15 B-ordning påbegyndes før det fyldte 40. år. Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at rateudbetalinger fra en § 15 B-ordning kan påbegyndes før udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år. Det foreslås at præcisere, at sådanne udbetalinger skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 20.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 2, 1. pkt., at ved oprettelsen af en § 15 B-ordning skal policen eller opsparingskontrakten påføres en oplysning om, at ordningen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 B, stk. 1. Påtegningen skal efter gældende regler slettes i det indkomstår, hvor den skattepligtige fylder 40 år.

Som en konsekvens af forslaget til § 2, nr. 3, foreslås det, at påtegningen skal slettes i det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år. Som følge af den foreslåede ændring vil reglerne i pensionsbeskatningslovens § 8 henholdsvis § 11 A, samt reglerne i § 18, stk. 3 og 4, og reglerne i § 18 A finde anvendelse fra og med det indkomstår, hvor den forsikrede eller kontohaveren fylder 41 år, jf. § 15 B, stk. 2, 3. pkt., og § 15 B, stk. 4.

De foreslåede ændringer er til gunst for sportsudøverne. Det foreslås derfor, at ændringerne får virkning fra og med indkomståret 2004, idet pensionsbeskatningslovens § 15 B oprindelig blev indført med virkning fra og med indkomståret 2004.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 6

I den foreslåede ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. foreslås det, at det skal være muligt at placere midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter. Vælger en kontohaver på et tidspunkt at købe sådanne aktier eller anparter for sine frie midler, foreslås det, at kontohaveren skal give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne eller anparterne til brug for en eventuel beskatning efter denne lov. Kontohaveren kan allerede i dag vælge at købe aktiver fra det særskilte depot for sine frie midler. Også her udtages de pågældende aktiver til disses værdi på udtagningstidspunktet. I modsætning til unoterede aktier eller anparter har pengeinstituttet i dag kendskab til værdierne af disse andre aktiver.

Da den foreslåede udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i udenlandske selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller anpartsselskaber, forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder den foreslåede bestemmelse tillige anvendelse på disse kapitalandele.

Opstår der en situation, hvor der i forbindelse med udbetaling af pensionen udelukkende er unoterede aktier eller anparter tilbage i depotet, og ønsker den pågældende kontohaver ikke, at aktierne eller anparterne sælges, eller kan der ikke findes en køber til de pågældende aktier eller anparter, må konsekvensen heraf være, at aktierne eller anparter må købes for frie midler af kontohaveren. Værdien af aktierne eller anparterne skal også i denne situation oplyses til pengeinstituttet. Repræsenterer aktierne eller anparterne en værdi, vil skatte- eller afgiftskravet blive rejst over for kontohaveren, og kravet vil i givet fald kunne inddrives hos kontohaveren efter de almindelige regler om udpantning for skyldige skatter, jf. kildeskattelovens § 68 og pensionsbeskatningslovens § 38. Pengeinstituttet skal i den forbindelse blot oplyse skattemyndighederne om skatte- eller afgiftskravets størrelse på baggrund af bl.a. de oplysninger om værdien af aktierne eller anparterne, som kontohaveren skal oplyse instituttet om.

Når aktien eller anparten udtages af det særskilte depot og købes for frie midler, vil en eventuel efterfølgende avance eller tab på aktien eller anparten skattemæssigt blive behandlet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Efter disse regler vil værdien af aktien eller anparten tillige danne grundlag for beskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4.

Til nr. 7

Ved lov nr. 190 af 24. marts 2004 bliver det fra den 1. juli 2005 muligt for kontohaverne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond at flytte deres LD-indestående over i et andet pensionsinstitut. Pensionsbeskatningslovens regler er tilpasset i denne forbindelse, så flytningen behandles efter de samme regler, som gælder for flytning af andre pensionsordninger, jf. nærmere pensionsbeskatningslovens § 41.

Efter pensionsbeskatningslovens § 41 kan en pensionsopsparing €" under nærmere angivne betingelser €" uden skattemæssige konsekvenser på overflytningstidspunktet flyttes til en anden pensionsopsparing, hvor udbetalingerne vil være skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Dette gælder også flytninger af LD-indestående til sådanne ordninger, jf. § 41, stk. 1, nr. 8.

Hvis en overflytning derimod sker til en ordning, hvor udbetalingerne til sin tid vil være skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens afsnit II A, anses pensionsopsparingen som ophævet i utide. Efter pensionsbeskatningslovens § 30 afgiftsbelægges denne ophævelse med 60 pct.

Ganske på linje hermed skal dette også gælde overførsler af LD-indestående fra den 1. juli 2005, som sker til afsnit II A-ordninger. Dette fremgår imidlertid ikke klart af den tilpasning af pensionsbeskatningsloven, der skete i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 190 af 24. marts 2004. Det foreslås at præcisere pensionsbeskatningsloven, jf. den foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, så det tydeliggøres, at overflytningen af LD-indestående til en afsnit II A-ordning behandles på samme måde som overflytning af almindelige pensionsordninger til de nævnte ordninger.

Til nr. 8 og 9

I den foreslåede ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) fastsættes det, at det skal være muligt at placere pensionsmidler i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter. Det er imidlertid en betingelse, at kunden ikke ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i det unoterede selskab. Begrundelsen herfor er, at ordningen ikke skal give mulighed for finansiering af egen virksomhed med skattebegunstigede midler. Ordningen skal i stedet skabe bedre vilkår for porteføljeinvesteringer i unoterede aktier eller anparter.

Det er således afgørende, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab ikke kommer op på 25 pct. eller mere. Ved opgørelsen af, om kontohaveren har en ejerandel i selskabet på 25 pct. eller mere, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Det betyder, at ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel medregnes aktier og anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt kontohaverens ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbørn og adoptivbørn sidestilles med biologiske børn. Aktier og anparter tilhørende en tidligere ægtefælle og aktier og anparter, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Kontohaveren har en ejerandel på 25 pct. eller mere, uanset hvordan den samlede ejerandel i selskabet er sammensat på aktier og anparter i og uden for det særskilte pensionsdepot. Det vil sige, at også aktier og anparter, som kontohaveren ejer uden for det særskilte depot, medregnes ved opgørelsen af, om ejerandelen på 25 pct. er overskredet.

Kommer kontohaverens samlede ejerandel i selskabet imidlertid alligevel op på 25 pct. eller mere, foreslås der i en ny § 30 B en regel om, at kontohaveren i disse tilfælde inden for 3 måneder efter overskridelsen skal afstå aktier eller anparter i selskabet, således at den samlede ejerandel bringes ned under 25 pct., eller erhverve samtlige aktier eller anparter for frie midler. Kravet om nedbringelse eller køb for frie midler gælder uanset, om årsagen til, at kontohaverens samlede ejerandel i det unoterede selskab er kommet op på 25 pct. eller mere, er, at kontohaveren f.eks. har placeret nye kapitalandele i det særskilte depot eller har anskaffet nye kapitalandele for frie midler, eller overskridelsen skyldes en kombination.

Kontohaveren kan frit vælge, hvordan en eventuel nedbringelse af den samlede ejerandel til under 25 pct. i det unoterede selskab skal ske. Kontohaveren kan således vælge at nedbringe ejerandelen ved at nedbringe kapitalandele placeret i det særskilte depot, ved at afhænde kapitalandele anskaffet for frie midler eller ved en kombination.

I det tilfælde, hvor kontohaveren ikke inden for 3 måneder nedbringer den samlede ejerandel til under 25 pct., eller køber samtlige aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om, at den samlede ejerandel overskrider 25 pct.s grænsen. Kontohaveren skal give meddelelse til pengeinstituttet straks, når 3-måneders fristen er udløbet.

Det foreslås herudover, at for den del af den samlede pensionsordning, der er anbragt i unoterede aktier og anparter, finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse. Efter reglerne i § 30, stk. 1, skal der svares afgift af ordningen ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant eller andre dispositioner, der gør, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i lovens kapitel 1.

Forslaget indebærer, at der skal svares en afgift på 60 pct. (eller eventuelt en lavere sats for ældre oprettede ordninger) af det beløb i ordningen, der kan henføres til aktie- henholdsvis anpartskapitalen i det unoterede selskab, og som forholdsmæssigt kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, skal pengeinstituttet tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten.

Efter den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 8, skal den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, sørge for, at pensionsinstituttet inden for 1 måned får underretning om den disposition, der efter reglerne i § 30, stk. 1, medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i lovens kapitel 1. Da den foreslåede bestemmelse i § 30 B for så vidt angår fristen er en undtagelse herfra, foreslås dette tilkendegivet i § 30, stk. 8, ved at indsætte »jf. dog § 30 B«, jf. forslaget i nr. 8.

Da den foreslåede udvidelse af puljebekendtgørelsen tillige omfatter kapitalandele i udenlandske selskabskonstruktioner, der svarer til de danske aktie- eller anpartsselskaber, forudsat at det pågældende selskab har hjemsted inden for EU/EØS, finder de ovenfor nævnte bestemmelser tillige anvendelse på sådanne kapitalandele.

Der foreslås i stk. 2 en regel om, at hvis kontohaveren ikke inden udløbet af 1-måneders fristen i den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, har afgivet de krævede oplysninger om værdierne til brug for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, som er placeret i det unoterede selskab, og som kunne have været udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Det foreslås i stk. 3, at falder værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed og en opsparing i pensionsøjemed, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, til under 350.000 kr. ved indkomstårets udløb, skal kontohaveren inden 3 måneder efter indkomstårets udløb enten afstå samtlige unoterede aktier og anparter eller erhverve de pågældende aktier og anparter for frie midler.

Hvis kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter eller erhverver de pågældende aktier og anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Herefter finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til unoterede aktier og anparter, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

Til nr. 10

Ved lov nr. 1388 af 20. december 2004 om ændring af forskellige skattelove (Justering af reglerne om pensionsordninger) ændredes pensionsbeskatningslovens § 53 A, så de gunstige skatteregler for uafdækkede pensionstilsagn for direktører ikke med fordel kan udnyttes i situationer, hvor direktøren reelt stilles som var der tale om en almindelig pensionsordning.

Samtidig blev der foretaget en præcisering af pensionsbeskatningslovens § 55 om indkomstskattepligten efter pensionsbeskatningslovens § 53 A. Denne præcisering tog ikke fuldt hensyn til den foretagne ændring af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det foreslås at præcisere § 55 yderligere, så skattepligten for de pågældende direktører efter § 53 A tydeligt fremgår også af § 55. Dermed fastholdes systematikken i pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 55.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås indsat en særlig overgangsregel for indkomståret 2004 for datterselskaber af kreditinstitutter m.v., således at disse datterselskaber også for indkomståret 2004 får adgang til at vælge en anvendelse af reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v.

Datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter var omfattet af Ligningsrådets anvisninger om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udestående fordringer m.v. Anvisningerne blev lovfæstet ved lov nr. 457 af 9. juni 2004, dog med den ændring, at de datterselskaber, der driver virksomhed med finansiering, kun har adgang til hensættelsesfradrag efter valgreglen for finansieringsselskaber. Det vil sige, at det er en betingelse, at datterselskabet anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V ved regnskabsaflæggelsen. Penge- og realkreditinstitutters datterselskaber er først fra regnskabsåret 2005 overgået til at anvende disse regler, jf. bekendtgørelse nr. 1407 af 14. december 2004 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og bekendtgørelse nr. 1393 af 2. december 2004 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om finansiel virksomhed (Ikrafttræden af reglerne om årsrapport m.v.).

Kravet om regnskabsaflæggelse efter årsregnskabslovens afsnit V er fastsat under hensyntagen til, at finansieringsselskaber bør opfylde de samme regnskabskrav som dem penge- og realkreditinstitutter er undergivet. Da datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter for regnskabsåret 2004 og dermed også indkomståret 2004 følger de regnskabskrav, der gælder for penge- og realkreditinstitutter, er det fundet rimeligt gennem en overgangsregel at sikre, at de pågældende datterselskaber også for indkomståret 2004 har mulighed for at anvende reglerne om hensættelsesfradrag.

Overgangsreglen finder kun anvendelse for datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter m.m., der ved indkomstopgørelsen for 2003 har foretaget fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser efter Ligningsrådets anvisninger.

Hensættelsesfradrag fungerer på den måde, at der er fradrag for årets regnskabsmæssige hensættelser, idet det forudgående årets fradragsberettigede hensættelser samtidig skal indtægtsføres. Uden en overgangsregel for 2004 vil de pågældende datterselskaber ved indkomstopgørelsen for 2004 skulle indtægtsføre de fradragsberettigede hensættelser for indkomståret 2003 uden adgang til fradrag for årets regnskabsmæssige hensættelser. Til gengæld vil der for indkomståret 2005 kunne foretages fradrag for regnskabsmæssige hensættelser, uden indtægtsførelse af det forudgående årets regnskabsmæssige hensættelser, da disse ikke kunne fradrages. Med overgangsreglen sikres, at datterselskaber kan anvende reglerne kontinuerligt.

Finansieringsselskaber, der ønsker at anvende reglerne om hensættelsesfradrag, skal indsende en meddelelse herom til skattemyndighederne senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang. For indkomst 2004 skulle meddelelsen således have været indsendt senest den 1. december 2004. Da de pågældende datterselskaber på nuværende tidspunkt er afskåret fra at opfylde dette lovkrav, foreslås det, at en meddelelse, der indsendes senest den 30. juni 2005, dvs. inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2004, skal anses for indgivet rettidigt.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-6.

Til stk. 2

Det vurderes, at indførelsen af et midlertidigt skattefradrag i pensionsafkastbeskatningsloven for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads udgør statsstøtte efter EU-retten. Således vil forslaget skulle anmeldes overfor EU-Kommissionen, og kan ikke træde i kraft før godkendelse foreligger fra EU-Kommissionen. Som en følge heraf foreslås det, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget.

I § 1, stk. 1, henvises i øvrigt til kapitel 11a i værdipapirhandelsloven. Dette kapitel foreslås indsat i værdipapirhandelsloven ved økonomi- og erhvervsministerens forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. og lov om værdipapirhandel m.v., der forventes fremsat april 2005. Når skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende forslags § 1, stk. 1, tages endvidere højde for det lovtekniske problem, der ville opstå, såfremt økonomi- og erhvervsministerens forslag ikke måtte blive vedtaget.

Til stk. 3

Det foreslås, at justeringen af metoden for beregning af nedsættelsen af pensionsafkastbeskatningsgrundlaget har virkning for kapitalnedsættelser, der foretages på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere, da formålet med forslaget ellers ville kunne være forspildt for dele af indeværende indkomstår. Dette ville være tilfældet, hvis aktiekapitalen i de pågældende pensionsinstitutter før lovforslagets fremsættelse €" med tanke på det kommende lovforslag €" blev nedsat med henblik på kunstigt at forhøje nedsættelsen af pensionsafkastskattegrundlaget.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringerne som følge af, at det bliver muligt at placere rate- og kapitalpensionsmidler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier eller anparter skal have virkning for unoterede aktier eller anparter, der placeres i særskilte depoter den 1. oktober 2005 eller senere.

De foreslåede ændringer finder dermed tillige anvendelse på unoterede aktier eller anparter, som en kontohaver har erhvervet for frie midler før den 1. oktober 2005, og som denne afhænder til det særskilte depot den 1. oktober 2005 eller senere.

Til stk. 5

Det foreslås, at udvidelsen af reglerne om ophørspension i pensionsbeskatningslovens § 15 A skal have virkning for hel eller delvis afståelse af erhvervsvirksomhed, der finder sted i indkomståret 2005 eller senere. Ændringen er rent begunstigende.

Til stk. 6

Det foreslås, at ændringerne i pensionsbeskatningslovens § 15 B får virkning fra og med indkomståret 2004. Dermed får ændringerne virkning fra samme tidspunkt som lov nr. 317 af 5. maj 2004, hvorved § 15 B blev indført. Ændringerne er rent begunstigende.