Når Dansk Folkeparti her ved denne førstebehandling af L 31 stadig finder forslaget positivt og naturligvis vil indstille forslaget til vedtagelse, skyldes det flere faktorer.
At forslaget i sig selv forhindrer, at folk, som unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, kan få udbetalt offentlige ydelser, er nok det, der er lettest at få øje på, og det burde være noget, alle Folketingets partier kunne blive enige om. Når den danske befolkning kan læse om folk, som har boet i udlandet og har modtaget offentlige ydelser i over 16 år, selv om de har været eftersøgt, vil den almindelige tanke være: Få dog den lov ændret. Det er vi også på vej til nu.
Når forslaget har været så lang tid undervejs, skyldes det, sådan som jeg læser teksten, at der har været nogle juridiske spidsfindigheder, som skulle klarlægges. Dette mener Dansk Folkeparti at socialministeren har fået gjort på glimrende vis, for det er nu meget klart, hvilke personer det drejer sig om, og hvornår sanktionerne kan iværksættes af hvem og hvordan.
Socialdemokraterne har tidligere fremsat et forslag, som mindede om det, vi behandler nu, og da deres forslag blot skulle rettes til, er det tilsyneladende kun en formalitet at få forslaget her vedtaget.
Dansk Folkeparti finder, at det fremsatte lovforslag er en nødvendighed af hensyn til den almindelige retsopfattelse, og selv om der måske er nogle, som gerne vil gå et skridt videre og spørger, hvad der skal ske med resten af familien, vil Dansk Folkeparti ikke ændre synspunkt. Hvis familiens samlede indkomst falder, fordi et familiemedlem unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse og derfor ikke får udbetalt sociale ydelser, vil det måske netop have den virkning, at den pågældende reagerer hurtigere på en indkaldelse, og måske vil det også lette en eventuel sagsbehandling i kommunen, som helt sikkert vil være inddraget i et eller andet omfang.
Dansk Folkeparti har således ingen betænkeligheder ved lovforslaget, sådan som det er endt med at blive udformet, og vi vil derfor indstille forslaget til vedtagelse.