Spm. nr. S 761

25) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:
Lene Garsdal (SF):
»Hvad vil ministeren gøre ved det ulogiske i, at 13-15-årige snart kan ekspedere i kiosker og sælge alkohol og tobak, når samme aldersgruppe ikke selv kan købe de samme varer?«

Skriftlig begrundelse

En bekendtgørelsesændring for unges arbejde præciserer, at unge mennesker i den aldersgruppe bl.a. fremover kan ekspedere i kiosker og dermed sælge alkohol og tobak. Beskæftigelsesministeren har med sit svar på spørgsmål nr. S
570 ingen planer om at hindre unge mennesker i at ekspedere i bl.a. kiosker.

Jeg har jo, som jeg har skrevet i min skriftlige begrundelse, stillet ministeren det spørgsmål om det ulogiske i, at 13-15-årige i nær fremtid kan lange tobak og alkohol over disken.

     Jeg stillede spørgsmålet til beskæftigelsesministeren, som har ressortområdet for arbejdsmiljø, og det var selvfølgelig i det forfængelige håb, at han ville stoppe det hul i loven. Derfor vil jeg nu spørge sundhedsministeren, hvad hans synspunkt er.

Som fru Lene Garsdal selv påpeger, har et stort set tilsvarende spørgsmål just været stillet til beskæftigelsesministeren. Og jeg kan så i overensstemmelse med hans besvarelse svare, at der sådan set ikke er noget nyt i, at unge, som ikke selv er gamle nok til at købe alkohol - og nu så også tobak, fordi der er kommet en aldersregel - godt må sælge disse varer; der er kun tale om en præcisering af gældende regler.
     Reglerne om unges beskæftigelse indeholder en række begrænsninger, som sikrer, at de unge ikke udsættes for nogen risiko. Bl.a. må de unge ikke være alene i butikken efter kl. 18, og de må ikke arbejde efter kl. 20.
     Samtidig skal man være opmærksom på, at det er butiksindehaverens ansvar, at der ikke sælges alkohol og tobaksvarer til personer under 16 år, butiksindehaveren kan straffes med bøde, hvis hans personale overtræder forbuddet; butiksindehaveren er forpligtet til at instruere sit personale om reglerne om, hvordan de skal kontrollere køberens alder, f.eks. ved at bede om at se billedlegitimation.
     Derfor har vi sådan set et regelgrundlag, der gør, at man kan gribe ind i forhold til butiksindehaveren, og set i det lys føler jeg mig sådan set tryg ved, at denne, kan man sige, begrænsede jobmulighed, som de helt unge har, fortsat står åben.

Men vi har jo netop i Folketinget vedtaget en lov, der hindrer, at unge mennesker under 16 år kan købe tobak og alkohol. Er det ikke ulogisk, at de unge så godt må sælge det?
     Jeg tænker også på, at der kan være et behov for at afkræve billedlegitimation, og der kan jeg ikke forestille mig at sundhedsministeren, da han lavede sit lovforslag, forestillede sig, at det var børn under den alder, der skulle godkende de der legitimationskort.
     Det er jo sådan - og det ville jeg gerne have ministeren til at bekræfte - at de unge mennesker jo godt kan stå alene
i butikken, bare det er i dagtimerne.

Man kan jo have en meget forskellig indfaldsvinkel til det her, men jeg må sige, og det falder så lidt uden for min ressort som sundhedsminister, og så dog alligevel: Jeg tror sådan set, at det er sundt, at børn arbejder lidt.
     Hvis man f.eks. er 14 år og har et forældrepar, der har en kiosk, så tror jeg såmænd, det er sundt, at man hjælper til i kiosken.
     Og jeg synes, det ville være nidkært, hvis vi så lavede en regel, der hed, at fordi Peters mor og far har en kiosk, hvor der også indgår tobaksvarer i sortimentet, så må Peter ikke hjælpe til i butikken, før han fylder 16 år.
     Hvis jeg strækker mig langt, kan jeg da godt se, at der kan være en problemstilling her. Den håndteres ved, at vi har sanktionsinstrumentet i forhold til butiksejeren, altså så butiksejeren må føle tillid til, at den unge, der betjener kasseapparatet, har en robusthed, der gør, at vedkommende også kan afkræve legitimation, for har man ikke en robusthed, så løber butiksejeren ind i et problem.
     Så der kan selvfølgelig være en lille vinkel dér. Men at lukke den her beskæftigelsesmulighed for unge mennesker ville være at skyde gråspurve med kanoner.

SF har som sådan ikke noget imod, at unge mennesker har fritidsjob. Det, der er problemet her, er jo det, at de kan sælge både alkohol og tobak. Jeg kan forstå på sundhedsministerens svar, at det ikke er noget, der skal ændres ved, og at det bliver, som det er. Men jeg har jo rejst sagen, fordi det netop ved en bekendtgørelsesændring bliver præciseret, at de unge mennesker må ekspedere, og det har ikke været der før.

Sådan som det er oplyst over for mig - det er jo beskæftigelsesministerens ressort - så er der materielt ikke noget nyt i reglerne her. Det er sådan allerede i dag, at unge under 15 år altså kan komme i den situation, hvor man skal køre en kasse øl gennem kasseapparatet, selv om man endnu ikke er gammel nok til selv at købe den. Det er sådan, reglerne er oplyst over for mig; der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.
     Jeg synes, vi skal lade det blive dér, for konsekvensen af at lave den regel, der ligesom efterspørges implicit, ville jo altså være at sige, at unge under 16 år er forment adgang til at arbejde i supermarkeder, kiosker, detailhandel
i det hele taget, og det vil regeringen ikke medvirke til. Vi synes, det er sundt, at unge mennesker har en mulighed for et job i fritiden. Vi synes, det er sundt for familielivet, hvis en mor og far, der har en butik, har mulighed for at trække barnet med ind i forbindelse med nogle lette ekspeditioner, og det ville være nidkært og ude af proportion, hvis vi forhindrede det, blot fordi der også stod tyggetobak eller cigarer på hylden.

Det kommer til at lyde, som om sundhedsministeren synes, at den lov, der blev vedtaget om de 16-årige og køb af alkohol og tobak, ikke er så vigtig, men det håber jeg virkelig ikke er tilfældet.
     Det, der er grunden til, at jeg har rejst hele sagen, er naturligvis, at det med den bekendtgørelsesændring bliver præciseret, at man nu må ekspedere, hvor der tidligere kun stod, at man måtte have arbejde. Men jeg kan forstå, at der er enighed om i regeringen, at det skal man ikke ændre på.

Jeg kan jo ikke sætte mig ind i, hvordan ting lyder i fru Lene Garsdals ører. Jeg kan bare sige, at vi har fremsat et lovforslag og glæder os over, at det har nydt så stor opbakning, som sætter en aldersgrænse for køb af tobak - det er nyt - og en ny aldersgrænse for køb af alkohol, der hedder
16 år, for at sætte et skarpt skel mellem børnekultur og ungdomskultur. Det står vi ved. Det, der så er spørgsmålet, er, om den regel så skal have den følgeeffekt, at unge under 16 år afskæres fra f.eks. at kunne hjælpe i forældrenes butik med lettere ekspeditionsarbejde. Og der siger jeg så klart, som jeg nu har sagt det, at det vil vi ikke være med til. Det ville være helt ude af proportioner. Men det rokker jo ikke ved, at butikkerne har en forpligtelse til at efterleve det her regelsæt. Det har man, uanset om det er farmand selv, der står og ekspederer, eller det er sønnen på 14 år, der gør det. Det er butiksejeren, der kommer op at hænge, det har vi lavet et regelsæt om. Vi har strammet sanktionerne, vi har indført billedlegitimation, og derfor må butiksejeren jo vurdere, om den enkelte f.eks. 14-årige vil kunne håndtere de situationer. Kan den enkelte 14-årige ikke det, jamen så kan det være, at vedkommende skal hjælpe til i flaskeafdelingen med de brugte alkoholflasker frem for at stå og sælge de nye alkoholflasker ved disken.

Spørgsmålet er sluttet.