L 118 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Fripladstilskud i skolefritidsordninger af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde).

Af: Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 17-12-2004

Lovforslag som vedtaget

20041_l118_som_vedtaget (html)

L 118 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Fripladstilskud i skolefritidsordninger af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. december 2004

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Fripladstilskud i skolefritidsordninger af økonomiske, sociale eller pædagogiske grunde)

 

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004 og lov nr. 477 af 9. juni 2004, foretages følgende ændring:

1.§ 50, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4, og yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. Kommunalbestyrelsen yder tillige helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale eller pædagogiske forhold gør sig gældende. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler om kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn, forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.