Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 506 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

UUI Alm.del Spørgsmål 59

Vil ministeren oplyse alderen på de 10 ældste børn, der bor på Børnecenter Tønder og er født på et udrejsecenter eller asylcenter i Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

08-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 60

Hvilke konkrete tiltag vil ministeren tage i forbindelse med regeringens ambition om at styrke den danske e-sportsindustri, når Styrelsen for International Rekruttering og Integrations (SIRI) gældende praksis forhindrer e-sports arrangementer i at blive afholdt, da det tilsyneladende kræver arbejdstilladelse at komme til et e-sports arrangementer som udøvende deltager, selvom professionelle idrætsudøvere og -trænere normalt er undtaget for krav om arbejdstilladelse i 90 dage? Der henvises til svar på spørgsmål S 471, folketingsåret 2022-23 (2. samling).

Udlændinge- og integrationsministeren

08-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål G

Vil ministrene – i forlængelse af samrådet den 27. oktober 2023 om narkoringen på Udrejsecenter Kærshovedgård, jf. UUI alm. del - samrådsspørgsmål A – redegøre for, hvad regeringen konkret agter at gøre for at kontrollere og bekæmpe kriminaliteten på og omkring udrejsecenteret?

Justitsministeren, Udlændinge- og integrationsministeren

08-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 61

Vil ministeren kommentere artiklen "I retten anklaget for besiddelse af kilovis af stoffer og i tæt på én million kroner i kontanter”, sn.dk, den 6. november 2023, og vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen redegøre for, at en udvist udlænding angiveligt var i besiddelse af 4 kilo hash, 4 kilo ketamin, 1,6 kilo kokain, 739.950 kroner, 18.515 euro, 6.500 amerikanske dollars og 1.000 tjekkiske tisic svarende til i alt 923.425 kroner, imens han samtidig anklages for i 885 tilfælde ikke at have underrettet om, at han opholdt sig udenfor udrejsecentret, og for i 705 tilfælde ikke at have overholdt sin daglige meldepligt? Vil ministeren endvidere redegøre for den pågældendes nationalitet, opholdsgrundlag, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager, og ud fra et samlet grundlag tilkendegive, om ministeren på baggrund af sagerne om den pågældende person mener, at der behov for at stramme op over for udvisningsdømte udlændinge på tålt ophold, der gentagende begår ny kriminalitet, eksempelvis ved at indføre mulighed for forvaring?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 62

Vil ministeren redegøre for, om gerningsmanden, der i oktober 2023 dræbte to svenske fodboldfans i Belgien, under behandling af sin asylsag i Sverige på noget tidspunkt har opholdt sig i Danmark eller været i kontakt med danske myndigheder?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 63

Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor mange mennesker fra Iran, der bor på et dansk udrejsecenter, herunder Udlændingecenter Ellebæk, med angivelse af hvilket center de pågældende er indkvarteret på?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 64

Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor mange mennesker fra Ukraine, der bor på et dansk udrejsecenter, herunder Udlændingecenter Ellebæk, med angivelse af hvilket center de pågældende er indkvarteret på?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 65

Vil ministeren i tabelform oplyse, hvor mange statsløse palæstinensere, der bor på et dansk udrejsecenter, herunder Udlændingecenter Ellebæk, med angivelse af hvilket center de pågældende er indkvarteret på?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 66

Kan ministeren – evt. med bidrag fra andre relevante ministre – redegøre for det tværministerielle samarbejde omkring bekæmpelse af religiøse vielser mellem børn og vokse, herunder om regeringen har intentioner om at fremlægge en plan for herfor? Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse om, hvor mange er blevet hhv. sigtet og dømt for religiøse vielser af mindreårige siden 2021? Kan ministeren endvidere oplyse, hvilke indsatser hhv. udlændingemyndighederne, integrationsforvaltningerne, politiet og anklagemyndigheden har gjort siden 2021 for at identificere og retsforfølge imamer, der vier mindreårige muslimske piger? Der henvises til artiklen: ”Muslimske barnebrude bliver stadig gift i Danmark: »Det værste tilfælde var en pige på 14 år, som blev gift med en mand i 40erne«”, Berlingske, den 7. november 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

14-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 212

Er det i lyset af den britiske højesteretsafgørelse af 15. november 2023 fortsat ministerens holdning, at det under de nuværende forhold i Rwanda er en god og menneskeretligt forsvarlig idé at oprette et modtagecenter i Rwanda, hvortil en stor del af de mennesker, der søger asyl i Danmark, skal sendes?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 67

Vil ministeren redegøre for, hvor mange udlændinge de sidste 10 år, der har fået dispensation for reglerne for at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse efter bestemmelserne i hhv. udlændingeloven og EU-opholdsbekendtgørelsen, og vil ministeren fremsende en oversigt, som angiver nationaliteter, opholdsgrundlag (med kategorierne: asyl, familiesammenført til en flygtning, eller øvrige), køn, aldersgrupper og årsager/diagnoser ud for hvert krav, der i perioden er givet dispensation for? Vil ministeren slutteligt redegøre for, hvem der træffer afgørelse om dispensation, herunder regelgrundlaget for afgørelsen, hvor stor skønsmargen medarbejderen har, samt for, om medarbejderen selv skal have permanent opholdstilladelse eller dansk indfødsret?

Udlændinge- og integrationsministeren

16-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 68

Vil ministeren redegøre for, om integrationskonsulenter ansat i Albertslund Kommune får løn betalt af danske skatteborgere for at holde oplæg om, hvordan udlændinge kan opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse og dansk indfødsret i såkaldte »almennyttige« boligforeninger, hvor beboerne i høj grad er muslimsk og tilsyneladende ikke selv kan overskue grundlæggende danske regler på området, herunder krav til vandel, selvforsørgelse og beskæftigelse, som fremgår af ministeriets hjemmeside?

Udlændinge- og integrationsministeren

16-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 69

Vil ministeren endvidere redegøre for om offentligt ansatte konsulenter får løn betalt af danske skatteborgere for at deltage i arrangementer med foreningen Os Udenfor, der bl.a. har arrangeret protestdemonstrationer mod »absurde krav til statsborgerskab«?

Udlændinge- og integrationsministeren

16-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål H

Vil ministeren redegøre for det samlede omfang af brud på meldepligten blandt beboere på de danske udrejsecentre, herunder det specifikke antal af registrerede brud på meldepligten inden for det seneste år? Vil ministeren i denne sammenhæng også vurdere, hvilken procentdel af beboerne på udrejsecentrene, der er blevet dømt for sådanne overtrædelser, samt hvordan disse brud påvirker retssikkerheden og samfundssikkerheden? Vil ministeren derudover uddybe regeringens planlagte tiltag for at styrke overholdelsen af meldepligten og forbedre regelhåndhævelsen på udrejsecentrene, især i betragtning af den nylige sag fra et udrejsecenter ved Ikast, hvor en mand blev anklaget for omfattende lovovertrædelser, og samtidig havde overtrådt sin opholdspligt på udrejsecenteret hele 886 gange?

Udlændinge- og integrationsministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 224

Mener ministeren, at det er rimeligt, at ca. 10 pct. af den voksne befolkning ikke har statsborgerskab?

Udlændinge- og integrationsministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 228

Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at skoleelever ned til 4. klasse som en del af undervisningen ligger på knæ for islam i den lokale moské?

Udlændinge- og integrationsministeren

17-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 70

Vil ministeren på baggrund af artiklen: "Stor stigning i antallet af kriminelle på tålt ophold” fra ekstrabladet.dk den 10. november 2023 redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at begrænse antallet af personer på tålt ophold, der opholder sig i Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

20-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 71

Vil ministeren på baggrund af artiklen: "Stor stigning i antallet af kriminelle på tålt ophold” fra ekstrabladet.dk den 10. november 2023 redegøre for, hvorfor antallet af personer på tålt ophold er stigende?

Udlændinge- og integrationsministeren

20-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 72

Vil ministeren redegøre for, hvor personer på tålt ophold i Danmark aktuelt befinder sig, herunder også antallet af dem, der eventuelt mistænkes for at være gået under jorden?

Udlændinge- og integrationsministeren

20-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 73

Kan ministeren redegøre for, hvad det ville betyde for Danmark, hvis Danmark havde en ”geografisk undtagelse” fra FN’s Flygtningekonvention fra 1951, som den Tyrkiet har, hvilket indebærer, at Tyrkiet ikke automatisk tildeler flygtningestatus til personer, der bliver flygtninge på grund af begivenheder, der finder sted uden for Europa (Europarådets medlemsstater)? Kan ministeren desuden oplyse, hvorvidt det juridisk set er muligt for Danmark at opnå en tilsvarende geografisk undtagelse fra Flygtningekonventionen, og hvis dette skulle være tilfældet, om ministeren agter at søge om en sådan undtagelse på vegne af Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 74

Vil ministeren forholde sig til den nylige dom fra den britiske højesteret, der erklærer den britiske regerings planer om at sende migranter til Rwanda for ulovlige? Hvordan vurderer ministeren, at denne dom kan påvirke den danske regerings overvejelser og planer om asylbehandling i et tredjeland, specifikt med hensyn til planerne om at sende asylansøgere til Rwanda? Vil ministeren i lyset af denne udvikling tilkendegive, om det vil være hensigtsmæssigt at indgå en aftale med et tredjeland, hvor et eventuelt modtagecenter er placeret, om at håndhæve dansk jurisdiktion over et afgrænset område i det pågældende land for at sikre, at området vil betragtes som sikkert?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 75

Vil ministeren – i lyset af en ny meningsmåling, der beskriver, at 75 pct. af indbyggerne i Gaza sympatiserer med terrorangrebet den 7. oktober 2023 og dermed jødeudryddelse, folkemord, halshugninger med skovl og massakre på uskyldige unge festivaldeltagere – redegøre for, om ministeren har nogen initiativer, der skal forhindre, at disse mennesker kommer til Danmark? Anerkender ministeren, at jødeforfølgelsen og terrorsympatien i Danmark vil vokse markant, hvis man tager imod disse mennesker, hvoraf flertallet tilsyneladende sympatiserer med en terrororganisation? Der henvises til tabel 28 i »Public Opinion Polls: Gaza Survey 7th October« fra Arab World for Research & Development (AWRAD), udgivet den 14. november 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

21-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 76

Vil ministeren oplyse, hvor mange såkaldte »barnebrude«, der er kommet til Danmark siden 2015, og opgøre dem årligt efter nationalitet, alder, køn og antallet af eventuelle medbragte børn, da de pågældende ankom til Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 77

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 21. november 2023 vedr. udviklingen med sympati-demonstranter for terror-organisationer, jf. samrådsspørgsmål B.

Udlændinge- og integrationsministeren

21-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 78

Vil ministeren i forlængelse af svaret på UUI alm. del – spørgsmål nr. 33 præcisere, at palæstinensere, der har opholdstilladelse i Danmark, typisk er flygtninge eller familiemedlemmer til flygtninge og ikke kan betegnes som ”bosættere”?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 79

Vil ministeren oplyse, hvor mange førstegangstilladelser- og afslag, der er givet i henholdsvis 2021, 2022 og 2023 på de enkelte erhvervsordninger, hvor der kan gives formodningsafslag? Vil ministeren opgøre antallet i tabelform således at det fremgår, hvor mange førstegangstilladelser- og afslag, der er givet inden for forskellige medarbejderkategorier på de forskellige erhvervsordninger?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 80

Vil ministeren oplyse hvor mange formodningsafslag, der er givet i henholdsvis 2021, 2022 og 2023 på de enkelte erhvervsordninger? Vil ministeren opgøre antallet i tabelform, således at det fremgår, hvor mange formodningsafslag, der er givet inden for forskellige medarbejderkategorier på de forskellige erhvervsordninger?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål I

Kan ministeren oplyse, hvilke konsekvenser den britiske højesterets dom om et britisk modtagecenter i Rwanda har for udsigterne til et dansk eller europæisk modtagecenter i Rwanda? Kan ministeren desuden præcisere, hvad det er for tyske og italienske planer, der efter ministerens eget udsagn skulle minde om den danske regerings planer om et modtagecenter i Rwanda? Kan ministeren endvidere give en status på, hvilken dialog der pågår på EU-niveau om et fælles europæisk asylsamarbejde med tredjelande, og hvor Danmark står i de drøftelser?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 81

Kan ministeren i en kort rapport redegøre for udviklingen i meddelelse af opholdstilladelser/opholdsdokumenter til udenlandske arbejdstagere, herunder tredjelandsborgere og statsborgere i EU/EØS, sammen med udviklingen i meddelelse af opholdstilladelse på baggrund af hhv. 1) asyl, 2) familiesammenføring til en dansk ægtefælle eller samlever og 3) familiesammenføring til en herboende flygtning? Kan ministeren i rapporten desuden redegøre for udviklingen i disse gruppers opnåelse af dansk indfødsret? Der henvises til samrådet i Udlændinge- og Integrationsudvalget afholdt den 21. november 2023, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål B.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 82

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - samrådsspørgsmål B redegøre for, om statsløse børn, der fødes i Danmark af statsløse forældre uden lovligt ophold i Danmark, herunder forældre i udsendelsesposition og på tålt ophold, automatisk får ret til dansk indfødsret efter indfødsretsloven, cirkulæreskrivelse om naturalisation, statsløsekonventionen, børnekonventionen, statsborgerretskonventionen eller andre regler og konventioner?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 83

Kan ministeren oplyse, om han finder det rimeligt, at en borger risikerer at miste sit arbejds- og opholdsgrundlag før klagemulighederne er udtømt, eller før det står klart, at borgeren ikke har i sinde at benytte sig af disse muligheder? Der henvises til »Det har ikke været nemt. Heller ikke for kærligheden« bragt den 15. oktober 2023 i Politiken.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 84

Kan ministeren oplyse, om han finder det rimeligt, at borgere kan se frem til halvandet års sagsbehandlingstid i klagesager, der behandles af Udlændingenævnet? Der henvises til »Det har ikke været nemt. Heller ikke for kærligheden« bragt den 15. oktober 2023 i Politiken.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 85

Vil ministeren – i lyset af en konkret sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) to gange har genoptaget sagsbehandlingen efter afgørelser truffet på mangelfuldt grundlag – oplyse, om han vil arbejde for at sikre, at styrelsen straks i en sagsbehandling indhenter alle relevante informationer? Der henvises til »Det har ikke været nemt. Heller ikke for kærligheden« bragt den 15. oktober 2023 i Politiken.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 86

Kan ministeren bekræfte, at det eneste, der indtil videre er aftalt i Tyskland om behandling af asylansøgninger i tredjelande er, at den tyske regering ”vil derfor undersøge, om det undtagelsesvis er muligt at fastsætte beskyttelsesstatus i tredjelande i overensstemmelse med Genève-flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention” jf. side 137-139 i det tyske regeringsgrundlag »Mehr Fortschritt wagen« fra 2021, og at ”Forbundsregeringen vil undersøge, om fastlæggelsen af beskyttelsesstatus for flygtninge også kan finde sted i transit eller tredjelande i fremtiden i overensstemmelse med Genève-flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention”, jf. den tyske immigrationsaftale fra den 6. november 2023 (https://www.bundesregierung.de/breg-de/suche/besprechung-des-bundeskanzlers-mit-den-regierungschefinnen-und-regierungschefs-der-laender-am-6-november-2023-in-berlin-2235222). Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at den tyske formulering ikke siger noget om, at asylansøgere skal sendes til et tredjeland og få behandlet deres asylansøgning efter ankomst til Tyskland, og at der ikke står noget om, at selve asylopholdet skal gives i et tredjeland? Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at de tyske planer er væsentlig anderledes end den danske Rwanda-model?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 87

Kan ministeren bekræfte, 1) at den italienske-albanske aftale handler om mennesker, der endnu ikke er kommet ind på EU’s territorium, 2) at de italienske myndigheder vil forestå asylbehandlingen, 3) at godkendte asylansøgere vil blive tilkendt ophold i Italien og 4) at de italienske myndigheder forpligter sig til at transportere afviste asylansøgere ud af albansk territorium straks efter afvisning, og hvis dette ikke er muligt, skal fragte asylansøgerne til Italien? Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at den italiensk-albanske aftale er væsentlig anderledes end den danske aftale med Rwanda?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 88

Vil ministeren i form af en juridisk analyse redegøre for den britiske højesterets afgørelse vedrørende overførelse af migranter til Rwanda?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 89

Kan ministeren oplyse, hvad der var det konkrete formål med at rejse til Tyrkiet og besigtige den nye grænsemur til Syrien og Iran, herunder vedlægge turens fulde program, deltagerliste samt budget, herunder udspecificere udgifter specifikt til Berlingske Tidendes deltagelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 90

Kan ministeren oplyse, om han på sine møder med de tyrkiske myndigheder forsikrede sig om, at Tyrkiets grænsemur til Iran og Syrien vil være forsynet med grænseovergange, således at mennesker på flugt fra f.eks. præstestyret i Iran, Assad-regimet i Syrien og Talebans Afghanistan, fortsat vil have mulighed for at benytte deres konventionsbeskyttede ret til søge asyl? Hvis dette ikke er tilfældet, kan ministeren så oplyse, hvordan det kan være et skridt mod et mere humant og retfærdigt asylsystem at forhindre mennesker i at få prøvet deres asylsag, og kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor forfulgte fra disse regimer så skal søge beskyttelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 91

Kan ministeren oplyse, i hvor mange sager omfattende hvor mange personer de danske myndigheder har ydet ”teknisk bistand” til i samarbejde med Taleban-styret at tilvejebringe udstedelse af rejsedokumenter til afghanske statsborgere i forbindelse med deres rejse fra Danmark til Afghanistan siden Talebans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021? Der henvises til artiklen: »Danmark får »teknisk bistand« fra talebanstyret til afghaneres hjemrejse«, Information, den 16. november 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 92

Har ministeren kendskab til, om andre EU-lande eller nordiske lande har samarbejdet med Taleban-styret ved at yde ”teknisk bistand” mhp. at tilvejebringe udstedelse af rejsedokumenter til afghanske statsborgeres rejser til Afghanistan siden Talebans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021? Der henvises til artiklen: »Danmark får »teknisk bistand« fra talebanstyret til afghaneres hjemrejse«, Information, den 16. november 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 93

Kan ministeren oplyse, om Danmark yder eller inden for de seneste fem år har ydet såkaldt ”teknisk bistand” i samarbejde med syriske myndigheder mhp. at tilvejebringe udstedelse af rejsedokumenter til syriske statsborgeres i forbindelse med deres rejser til Syrien? Kan ministeren i benægtende fald oplyse, hvorfor et sådant samarbejde ikke finder sted i forhold til Syrien, mens det foregår i forhold til Taleban-styret i Afghanistan? Der henvises til artiklen: »Danmark får »teknisk bistand« fra talebanstyret til afghaneres hjemrejse«, Information, den 16. november 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 94

Vil ministeren kommentere Midt- og Vestjyllands Politis pressemeddelelse: »Efter ransagning på Kærshovedgård: hash, våben og falske eurosedler beslaglagt« fra den 21. november 2023? Vil ministeren desuden redegøre for det tip om »øget forekomst af euforiserende stoffer på udrejsecenteret«, der medførte, at der blev lavet en ransagning på Udrejsecenter Kærshovedgård?

Justitsministeren

23-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 95

Vil ministeren redegøre for, om Midt- og Vestjyllands Politis ransagning på Udrejsecenter Kærshovedgård den 21. november 2023, hvor der blev fundet hash, våben og falske eurosedler netop peger på, at der er behov for øget kontrol af beboerne på udrejsecenteret, herunder flere ransagninger af politiet, øget bemanding og overvågning? Der henvises til Midt- og Vestjyllands Politis pressemeddelelse fra den 21. november 2023 »Efter ransagning på Kærshovedgård: hash, våben og falske eurosedler beslaglagt«.

Justitsministeren

23-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 273

Er ministeren enig i, at det er meget uhensigtsmæssigt, at unge palæstinensere fra YMCA i Betlehem nægtes adgang til Danmark med henvisning til situationen i Gaza, og er ministeren enig i, at beslutningen underminerer 10 års samarbejde mellem YMCA, Folkekirkens Nødhjælp og Dronninglund Efterskole for at skabe gensidig dialog og forståelse mellem unge danskere og palæstinensere – en indsats, der er hårdt brug for?

Udlændinge- og integrationsministeren

27-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 96

Kan ministeren redegøre for regeringens aktuelle arbejde med at efterforske og sigte flere deltagere i demonstrationer til støtte for terrororganisationen Hamas for billigelse af terror? Der henvises til samrådet i Udlændinge- og Integrationsudvalget afholdt den 21. november 2023, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål B.

Justitsministeren

28-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 97

Kan ministeren oplyse, om det er regeringens holdning, at Danmarks undertegnelse af bl.a. FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og Statsborgerretskonvention var »ærgerlig«. Der henvises til samrådet i Udlændinge- og Integrationsudvalget afholdt den 21. november 2023, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål B.

Udlændinge- og integrationsministeren

28-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 98

Kan ministeren oplyse, om det er regeringens holdning, at vedtagelse af udlændingeloven af 1983 var »ærgerlig«. Der henvises til samrådet i Udlændinge- og Integrationsudvalget afholdt den 21. november 2023, jf. UUI alm. del – samrådsspørgsmål B

Udlændinge- og integrationsministeren

28-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 99

Vil ministeren konkretisere, det som ministeren udtalte i Folketingssalen under besvarelse af mundtligt spørgsmål nr. S 228, den 22. november 2023, hvor ministeren bl.a. sagde, at der ikke er noget parti, der de sidste 5 år har gjort mere end Socialdemokratiet for at slå ned på ekstrem islamisme, og her nævnte ministeren bl.a. muslimske friskoler. Vil ministeren i forlængelse heraf informere om, hvordan Socialdemokratiet har forsøgt at slå ned på muslimske friskoler, hvor mange muslimske friskoler der i Danmark findes, hvad Socialdemokratiet konkret har gjort, og hvor mange af disse muslimske friskoler som Socialdemokratiet og regeringen har fået lukket?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål J

Vil ministeren redegøre for den ulovlige praksis, Udlændingestyrelsen har ført siden 2012 uden ministeriets kendskab eller indgriben, og hvad ministeren mener om, at det nu endnu en gang er Dansk Folkeparti, der kaster lys over grove fejl og forsømmelser i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern? Vil ministeren endvidere bekendtgøre, om ministeren fortsat har tillid til sine embedsfolk, hvornår ministerens tillid er opbrugt, og hvilke tiltag ministeren har gjort eller tænkt sig at gøre i lyset af, at listen over fejl vokser og vokser? Kan ministeren derudover forklare, hvorledes Udlændingestyrelsen agter at håndtere de 16 sager, hvor potentielt kriminelle mennesker nu skal have omgjort deres afslag på tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse? Hvordan vil ministeren sikre, at disse omgørelser ikke kompromitterer Danmarks sikkerhed og borgernes tryghed, og hvilke skridt vil blive taget for at forhindre lignende fejl i fremtiden? Der henvises til ministerens orientering til udvalget i UUI alm. del – bilag 32.

Udlændinge- og integrationsministeren

29-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 284

Hvordan vil ministeren sikre, at Sabaahs vigtige arbejde med minoritetsetniske LGBT+-personer fortsat vil blive løftet, når der ikke afsættes tilstrækkelige midler til Sabaah på den nye finanslov?

Udlændinge- og integrationsministeren

30-11-2023
(2023-24)

Din søgning gav 506 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200