Udlændinge- og Integrationsudvalget (UUI) Alm. del

Samling: 2023-24

Samrådsspørgsmål J

Vil ministeren redegøre for den ulovlige praksis, Udlændingestyrelsen har ført siden 2012 uden ministeriets kendskab eller indgriben, og hvad ministeren mener om, at det nu endnu en gang er Dansk Folkeparti, der kaster lys over grove fejl og forsømmelser i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern? Vil ministeren endvidere bekendtgøre, om ministeren fortsat har tillid til sine embedsfolk, hvornår ministerens tillid er opbrugt, og hvilke tiltag ministeren har gjort eller tænkt sig at gøre i lyset af, at listen over fejl vokser og vokser? Kan ministeren derudover forklare, hvorledes Udlændingestyrelsen agter at håndtere de 16 sager, hvor potentielt kriminelle mennesker nu skal have omgjort deres afslag på tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse? Hvordan vil ministeren sikre, at disse omgørelser ikke kompromitterer Danmarks sikkerhed og borgernes tryghed, og hvilke skridt vil blive taget for at forhindre lignende fejl i fremtiden? Der henvises til ministerens orientering til udvalget i UUI alm. del – bilag 32.
Dato: 29-11-2023
Status: Besvaret
Emne: Udlændingestyrelsen
Afholdelse af samrådet: Udlændinge- og Integrationsudvalget 02-02-2024 kl. 09:00
Dokumentdato: 29-11-2023
Modtaget: 29-11-2023
Omdelt: 29-11-2023

Samrådsspm. om ministeren vil redegøre for den ulovlige praksis, Udlændingestyrelsen har ført siden 2012 uden ministeriets kendskab eller indgriben, og hvad ministeren mener om, at det nu endnu en gang er Dansk Folkeparti, der kaster lys over grove fejl og forsømmelser i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern?

Samrådsspørgsmål (pdf-version)
Html-version
Titel
UUI, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 187: Spm. om oversendelse af talepapir, jf. samrådsspørgsmål J. 02.02.2024
UUI, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 198: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om man inden for Danmarks internationale forpligtelser kan indføre i udlændingeloven, at udlændinge med tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse nedgraderes til en tidsbegrænset opholdstilladelse i tilfælde af betinget eller ubetinget fængselsstraf for kriminalitet, hvor der ikke kan ske udvisning på grund af hensynet til Danmarks internationale forpligtelser? 06.02.2024
UUI, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 221: MFU spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål J, den 2. februar 2024 vil redegøre for, om de under samrådet omtale kriminalitetstyper kan udløse udelukkelse fra at få adgang til tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark? 21.02.2024
UUI, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 222: MFU spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål J, den 2. februar 2024, kan redegøre for, om en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse kan give øget beskyttelse mod udvisning for en kriminelle udlænding? 21.02.2024
UUI, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 223: MFU spm. om ministeren i forlængelse af besvarelsen af UUI alm. del - samrådsspørgsmål J, den 2. februar 2024, kan oversende en oversigt over de omtalte dømte personer med angivelse af udfaldet i de enkelte sager? 21.02.2024