Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 435 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

UUI Alm.del Spørgsmål 101

Kan ministeren – evt. med bidrag fra andre ministre – redegøre for konsekvenserne for Danmark, hvis vi bliver dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)? Kan ministeren i den forbindelse oplyse, hvilke andre lande har en dom imod sig? Der henvises til forhandlingerne under forespørgselsdebat F 8, den 30. november 2023.

Justitsministeren

30-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 102

Kan ministeren redegøre for, om der kan indføres kontrol med afviste asylansøgere, udviste udlændinge og andre udlændinge uden lovligts ophold færd på udrejsecentrene gennem brug af fingeraftrykslæsning- eller ansigtsgenkendelsesteknoliger? Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren har planer om at tage sådanne redskaber i brug for at øge sikkerheden i og omkring Udrejsecenter Kærshovedgård? Der henvises til forhandlingerne under forespørgselsdebat F 8, den 30. november 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

30-11-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 103

Vil ministeren redegøre for de kendte årlige offentlige udgifter, der bruges direkte og indirekte på integration af udlændinge? Vil ministeren opgøre provenuændringer ved at indføre krav om beskæftigelse af udlændinge i Danmark, herunder at fjerne arbejdsløshedsydelser til udlændinge? Vil ministeren i svaret opgøre efter tilbageløb og adfærd?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 1

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig fortolkning af de minimis-støttereglerne? Kan ministeren oplyse baggrunden for, at man ikke vurderer at målgruppen for såvel igu som fgu-egu hører under gruppefritagelsesforordningen?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 2

Hvordan mener ministeren at fortolkningen af de minimis-støttereglerne hænger sammen med intentionerne om at udbrede igu og fgu-egu, jf. Trepartsaftalen om videreførelse og udvidelse af igu fra september 2023 og Aftalen om styrket fgu fra den 21. november 2023?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 305

Hvad er regeringens holdning til lovkravet om håndtryk som en del af de danske grundlovsceremonier i landets kommuner, nu hvor gruppeformanden for regeringspartiet Moderaterne, Henrik Frandsen, ønsker lovkravet om håndtryk afskaffet?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 104

Vil ministeren kommentere artiklen ”Kan du gætte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark har taget på den seneste kvote? Svaret rimer på hul” fra Zetland.dk, den 4. december 2023. Vil ministeren desuden oplyse, hvor mange kvoteflygtninge regeringen ønsker, at Danmark modtager for året 2023?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 105

Vil ministeren redegøre for, om lederen af Foxtrot-banden, Rawa Majid, lovligt kan indrejse i Danmark, og i bekræftende fald, om ministeren vil meddele ham indrejseforbud under henvisning til, at han må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, således at dansk politi kan anholde og udvise ham, hvis han indrejser i Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål US 14

Om ikkevestlige mindreårige piger, der er blevet viet via kongebrev.

Statsministeren

02-10-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 106

Vil ministeren kommentere artiklen "Flygtning fejrer fem år i egen frisørsalon: »Bankin er jo en solstrålehistorie«” på syddjurs.lokalavisen.dk, den 1. december 2023, herunder sætningen: "Bankin Samo er kurder og flygtede i første omgang fra Aleppo i Syrien til Tyrkiet. Her så han dog ingen fremtid for sine tre børn, og fordi netop det, er så vigtigt for ham, tog han på egen hånd til Danmark i 2014. Her søgte han familiesammenføring, og efter knap et år kom resten af familien til Kolind, hvor de boede, indtil de flyttede til Ebeltoft i 2015”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvordan kurdere fra Syrien tilsyneladende kan udnytte asylsystemet til at asylshoppe i Danmark ud fra ønsker om magelighed og bekvemmelighed efter, at de egentlig havde opnået beskyttelse i Tyrkiet?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 107

Vil ministeren kommentere artiklen »Udvisningsdømt snød systemet: Løsladt to gange« på ekstrabladet.dk, den 5. december 2023, herunder sætningen: »Sagens anklager Martin Stassen vurderer, at overtrædelserne af melde- og opholdspligt isoleret set udgør i hvert fald 2½ års fængsel ud af de syv år, hvis ikke mere, ud fra retspraksis«, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for hvor stor en andel af straffen, der skyldes overtrædelserne af melde- og opholdspligten? Vil ministeren på baggrund heraf tilkendegive, om ministeren er enig i, at straffen for overtrædelse af melde- og opholdspligt bør skærpes, således at straffen for kriminalitet, herunder narkokriminalitet, begået i samme tidsrum som overtrædelse af melde- og opholdspligt, skal forhøjes indtil det dobbelte på samme måde som bandeparagraffen?

Justitsministeren

07-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 3

Hvordan forholder ministeren sig til den kritik som DA og FH i deres høringssvar om bekendtgørelsen om egu-bonusordningen rejser af, at igu- og egu-bonusordningen underlægges de minimis-bestemmelserne? Der henvises til L 82 – Bilag 2 og 3.

Udlændinge- og integrationsministeren

07-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 4

Mener ministeren, at ambitionen i Trepartsaftalen om igu fra september om, at der skal være op til 1.500 nye registrerede igu-forløb pr. år, er realistisk, hvis en virksomhed uanset størrelse kun kan få bonus for ganske få elever som følge af de minimis-støtteloftet?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 5

Hvad vil det betyde for målet om at indgå partnerskab med 10-20 store virksomheder om at udbrede brugen af egu, som er et punkt i den politiske aftale om FGU fra 21. november 2023, hvis igu- og egu-bonusordningen underlægges de minimis-bestemmelserne?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 6

Risikerer de minimis-støtteloftet ikke at udgøre en barriere for, at virksomheder vil tage igu- og egu-elever?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-12-2023
(2023-24)

L 82 Spørgsmål 7

Er ministeren bekymret for, at lovforslaget særligt vil indebære, at store virksomheder, som har kapacitet og motivation for at bidrage til at få personer på kanten ind på arbejdsmarkedet, vil være nødsaget til at nedskalere deres indsats, og at der dermed vil være færre, der kommer ind på arbejdsmarkedet via igu- og egu-ordningen?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 329

Med henvisning til, at der i et af spørgsmålene i indfødsretsprøven spørges til, om man ifølge dansk lov kan blive dømt den højeste straf (fængsel på livstid), hvis man med vold eller trussel om vold forsøger at forhindre ministre i at træffe en beslutning, vil ministeren så redegøre for, hvilken dansk værdi man efter ministerens opfattelse ikke besidder, hvis man ikke svarer korrekt på dette spørgsmål?

Udlændinge- og integrationsministeren

08-12-2023
(2023-24)

B 37 Spørgsmål 1

Kan ministeren oplyse, hvilke konkrete tiltag og praksisændringer ministeren agter at indføre for at sikre udlændingemyndighedernes registrering og statistikføring i forbindelse med sager om voldsudsatte familiesammenførte? Der henvises til forhandlingerne under 1. behandling af B 37 den 8. december 2023.

Udlændinge- og integrationsministeren

08-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 108

Vil ministeren redegøre for nationalitet, opholdsgrundlag og eventuel indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer samt oprindelig nationalitet for den 29-årige mand, der onsdag den 5. december 2023 blev sigtet for i påvirket tilstand at have påkørt og dræbt en 4-årig pige på Amager i krydset mellem Holmbladsgade og Hessengade?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 109

Vil ministeren redegøre for nationalitet, opholdsgrundlag og eventuel indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer samt oprindelig nationalitet for den 15-årige dreng, der er varetægtsfængslet i surrogat for grov vold mod en hjemløs mand i et parkeringshus natten til tirsdag den 5. december 2023 på Ivar Huitfeldtsvej i Køge?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 110

Vil ministeren kommentere artiklen »Hun så, hvad danske kvinder kunne og besluttede at prøve det samme« på tvsyd.dk, den 8. december 2023, herunder sætningerne: »I flyet på vej mod Danmark mærkede Sabah Youssef de første tegn. En murende fornemmelse bredte sig over hendes lænd og ned i lårene« og »Siden hun blev adskilt fra sin mand i Tyrkiet samme morgen, havde det været et kapløb med tiden. Drevet af et stædigt håb om en bedre fremtid for sine børn, skulle hun nå frem til asylcenteret, inden fødslen gik i gang«? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvordan den gravide Sabah Youssef, der er en påstået flygtning fra Syrien, sammen med sin toårige datter kunne blive fløjet direkte til Danmark fra Tyrkiet, hvor der ikke er krig, og hvor hendes mand opholdt sig, hvorefter manden angiveligt efterfølgende blev familiesammenført til Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

11-12-2023
(2023-24)

B 37 Spørgsmål 2

Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren tidligere har svaret, at det ikke er muligt at opgøre, hvor mange voldsudsatte familiesammenførte, der har påberåbt sig udlændingelovens § 19, stk. 7, men har fået afslag, når ministeren under 1. behandling af B 37, B 38, B 39 og B 40 den 8. december 2023 kunne fremføre netop disse tal under forhandlingerne i Folketingssalen? Vil ministeren i forlængelse heraf skriftligt redegøre for disse tal? Der henvises til UUI alm. del – svar på spørgsmål 201, folketingsåret 2022-23 (2. samling).

Udlændinge- og integrationsministeren

11-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 111

Kan ministeren bekræfte at en udlænding kan blufærdighedskrænke en dansk pige på 10 år ved eksempelvis at blotte sine kønsdele og tilfredsstille sig selv seksuelt på et offentligt område og samtidig få forlænget sin opholdstilladelse eller søge om dansk indfødsret, idet der kun er tale om bødestraf?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 112

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 14. december 2023 vedr. meldepligten for beboerne på danske udrejsecentre, jf. samrådsspørgsmål H.

Udlændinge- og integrationsministeren

15-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 113

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 14. december 2023 om udsigterne til et dansk eller europæisk modtagecenter i Rwanda jf. samrådsspørgsmål I.

Udlændinge- og integrationsministeren

15-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 368

Hvad er ministerens holdning til at arbejde for en model, der kan sikre, at statsløse, der er vurderet til fare for landets sikkerhed, ikke kan få dansk statsborgerskab, som det tidligere er blevet aftalt, og agter ministeren at undersøge, om dybt kriminelle statsløse kan udelukkes fra retten til indfødsret?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 114

Vil ministeren kommentere artiklen »Anders læser medicin og har boet i Danmark hele sit liv. Men han kom to uger for sent: Nu risikerer han udvisning«, kobenhavnliv.dk, den 15. december 2023, herunder sætningerne: »Da han var 14 år gammel, blev forældrene skilt. Moren mistede sin danske opholdstilladelse, tog til USA og er i dag amerikansk statsborger, mens faren blev i Jordan«, »Min far vendte kortvarigt hjem til Danmark cirka hver tredje måned for at tage til et par møder på min skole, så ingen fattede mistanke« og »Han slæber således stadig rundt på sin fars asylstatus og har fortsat kun midlertidig opholdstilladelse i Danmark«, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om faren udnyttede asyl- og ydelsessystemet i Danmark, selvom han var rejst hjem til Jordan, samt for, hvordan Anders Maher Al-fayoumi angiveligt kan arve farens asylstatus, når faren slet ikke er forfulgt i Jordan?

Udlændinge- og integrationsministeren

18-12-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 381

Hvad mener ministeren om, at de lange sagsbehandlingstider for ansøgninger om statsborgerskab, der rækker ud over de normerede sagsbehandlingstider, der fremgår af ministeriets hjemmeside, kan have stor betydning for ansøgere, der har disponeret efter den forventede sagsbehandlingstid?

Udlændinge- og integrationsministeren

19-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 115

Kan ministeren – i forlængelse af udvidelsen af udlændinges fritagelse for krav om arbejdstilladelse i udlændingebekendtgørelsens § 24, som bl.a. giver mulighed for at udlændinge, som er ansat i en udenlandsk virksomhed, der er koncernforbundet med en dansk virksomhed med minimum 50 ansatte, kan indrejse og arbejde i den i Danmark etablerede virksomhed to gange à 15 arbejdsdage indenfor 180 dage – oplyse, om de udlændinge, som kan benytte fritagelsesreglen til at arbejde op til tre måneder om året i landet uden arbejds- og opholdstilladelse, skal betale dansk skat af det arbejde, de udfører i Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 116

Kan ministeren oplyse, hvilke faggrupper, der får arbejde i Danmark via de forskellige opholdsordninger på erhvervsområdet for tredjelandsborgere. Der ønskes en liste med de 20 mest anvendte stillingsbetegnelser i 2023 for hver af følgende ordninger: 1. Beløbsordningen 2. Etableringskort 3. Positivlisten for faglærte 4. Særlige individuelle kvalifikationer 5. Den supplerende beløbsordning 6. Fast track, supplerende beløbsspor 7. Fast track, beløbsspor 8. Fast track, korttidsspor 9. Fast track, uddannelsesspor Kan ministeren derudover oplyse de 20 mest anvendte stillingsbetegnelser i 2023 for samtlige erhvervsordninger?

Udlændinge- og integrationsministeren

21-12-2023
(2023-24)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål K

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens beslutning om at tage imod 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea, og Afghanistan i 2023 stemmer overens med Danmarks nuværende integrationsudfordringer, især i lyset af de ca. 2.200 asylansøgninger og familiesammenføringer, der er registreret pr. 14. november 2023? Hvordan kan regeringen garantere, at man ikke forværrer de eksisterende udfordringer, og hvordan harmonerer beslutningen med Socialdemokratiets valgoplæg fra 2019 "Retfærdig og realistisk", hvor man vil indføre et loft for, hvor mange nye ikke-vestlige udlændinge, der kan komme til Danmark på et år?

Udlændinge- og integrationsministeren

02-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 117

Vil ministeren oplyse, hvilken økonomisk støtte henholdsvis Fædregruppen , Nørrebronx, Natteravene på Nørrebro samt Viomis Aid, som alle har Khalid Khalid Alsubeihi som aktør, har modtaget af enten kommunale eller statslige midler, samt om de har været involveret i sager, hvor politiet eller civilstyrelsen har måtte intervenere?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 118

Kan ministeren bekræfte, at Khalid Alsubeihi, som bl.a. står for VIOMIS Aid, samt Foreningen Nørrebronx, stod som arrangør for et arrangement i Korsgadehallen i februar 2010, med den amerikansk imam, Sheik Khalid Yasin, som mener, at homoseksuelle skal dø og kvinder tæskes?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 119

Vil ministeren oplyse, hvilke priser eller andre anerkendelser Khalid Alsubeihi har modtaget for sine indsatser for integration i Danmark af kommunale eller statslige organer?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 120

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål 72 redegøre for, hvilke forhold de 72 personer på tålt ophold, der er opgjort som efterlyst (udeblevet), er blevet dømt til udvisning for? Vil ministeren desuden redegøre for, hvad ministeren agter at gøre for at opspore de pågældende personer, som er efterlyst (udeblevet), og hvad ministeren agter at gøre for, at færre personer på tålt ophold overholder deres opholds-, underretnings- og meldepligt?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 121

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål 72 redegøre for, om der er terrordømte eller terrormistænkte blandt de 72 personer på tålt ophold, der er opgjort som efterlyst (udeblevet)?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 392

Er ministeren enig med kulturministeren i, at e-sport er en sport på lige fod med mere traditionelle sportsgrene, og at udenlandske professionelle e-sportsudøvere bør have samme vilkår for at kunne udøve deres sport i Danmark, som f.eks. en udenlandsk fodboldspiller har?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 397

Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen forholder sig til Frontex’ meddelelse om, at 2023 havde det højeste antal illegale grænsekrydsninger ved EU’s ydre grænser siden 2016?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 122

Kan ministeren oplyse, om han finder det hensigtsmæssigt, at personer med tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark, herunder statsløse, indkaldes til obligatoriske »hjemrejsesamtaler« hos kommunen, hvor de bl.a. opfordres til at rejse til deres hjemlande? Mener ministeren er det rimeligt, at disse persongrupper forpligtes til at deltage i samtaler om hjemrejse til lande, hvor de potentielt risikerer forfølgelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 123

Kan ministeren oplyse, hvor mange personer årligt bliver indkaldt til og deltagere i hjemrejsesamtaler hos kommunen? Kan ministeren skønne, hvor meget kommunerne årligt bruger på disse obligatoriske samtaler? Kan ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvor mange af disse samtaler fører til frivillig repatriering? Vil ministeren på baggrund heraf kommentere på, om han finder ressourceforbruget på disse samtaler hensigtsmæssigt i en tid, hvor kommunerne skal spare?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 124

Mener ministeren, at hjemrejsesamtaler hos kommunen gavner integrationen af de pågældende? Er ministeren i den forbindelse enig i, at disse samtaler skaber unødig utryghed hos personer med mangeårigt ophold i Danmark? Mener ministeren derudover, at det er i overensstemmelse med god forvaltningsskik og almindelig saglighed i det offentliges forvaltning, at disse borgere ikke får tilrettelagt et individuelt forløb med vejledning, der tages hensyn til deres opholdsgrundlag, statsborgerskab og risiko for forfølgelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 125

Kan ministeren oplyse, hvor han forestiller sig, at Rohingya-flygtninge fra Myanmar, som indkaldes til hjemrejsesamtaler hos kommunen, skulle tage ophold hen, når Rohingya-folket aktuelt er forfulgt i Myanmar og den omkringliggende region, hvor hovedparten af folket – og formentligt deres familier – befinder sig?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 126

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål 98 be- eller afkræfte, om det er regeringens holdning, at Danmarks undertegnelse af bl.a. FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og Statsborgerretskonvention var »ærgerlig«, og at de forpligtelser, der følger af bl.a. FN’s konvention om begrænsning af statsløshed og Statsborgerretskonvention, er »ærgerlig« for Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

08-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren kommentere og redegøre for hovedelementerne i Frankrigs nye immigrationslov, der blev vedtaget i december 2023?

Udlændinge- og integrationsministeren

09-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 409

Mener ministeren, at det er problematisk, at borgere, herunder ukrainske flygtninge, bliver tvunget til at tage lejligheder, de ikke har råd til at betale, og optage lån i private banker til indskud?

Udlændinge- og integrationsministeren

09-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 411

Mener ministeren, at ukrainske flygtninge ikke skal have adgang til eget bad og toilet på kommunal indkvartering for flygtninge og at det er rimeligt, at man fraviger fra FN’s standarder for indkvartering af ukrainske flygtninge?

Udlændinge- og integrationsministeren

09-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål 454, folketingsåret 2022-23 (2. samling) oplyse, hvor mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført på statslige institutioner i perioden 2018 til 2023? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for resultaterne fra disse undersøgelser?

Justitsministeren

09-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren i forlængelse af UUI alm. del - svar på spørgsmål 454, folketingsåret 2022-23 (2. samling) oplyse, hvor mange kontrolundersøgelser af arbejds- og opholdstilladelser, som politiet har gennemført i ministerierne i perioden 2018 til 2023? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for resultaterne fra disse undersøgelser?

Justitsministeren

09-01-2024
(2023-24)

B 37 Spørgsmål 3

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Udlændingestyrelsens nye registreringspraksis vedrørende udlændingelovens § 19, stk. 7, som omtalt under 1. behandlingen af B 37, B 38, B 39 og B 40 den 8. december 2023, vil omfatte alle familiesammenførte, herunder familiesammenførte til flygtninge?

Udlændinge- og integrationsministeren

09-01-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren redegøre for den finansiering, der skal sikre foreningen Sabaahs vigtige arbejde med minoritetsetniske lgbt+-personer, som ministeren den 6. december 2023 omtalte i Folketingssalen under mundtlig besvarelse af spørgsmål nr. S 284, hvor ministeren bl.a. fremhævede noget om at sikre statslige integrationsindsatser trods en beskæring af området som følge af kriminalforsorgsaftalen. Vil ministeren uddybe, hvad ministeren mener?

Udlændinge- og integrationsministeren

09-01-2024
(2023-24)

Din søgning gav 435 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200