Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 437 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 350

Vil ministeren oplyse effekten på gini-koefficienten for indkomstulighed ved at sænke den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.?

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 349

Vil ministeren oplyse, hvordan en reduktion af den øverste kapitalskattesats fra 42 til 40 pct. skønnes at påvirke den strukturelle beskæftigelse, herunder hvilke empiriske studier, der ligger til grund for vurderingen?

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 348

Vil ministeren oplyse, hvor stor en skattelettelse de hhv. 10, 100 og 1.000 rigeste får ved en reduktion af den høje kapitalskattesats fra 42 til 40 pct.? I tillæg hertil bedes ministeren oplyse den samlede skattelettelse for de 80 pct. fattigste.

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 347

Vil ministeren redegøre for, hvor lang sagsbehandlingstiden er i Gældsstyrelsen for de borgere, der har indsendt et budget og skal have deres økonomi individuelt vurderet ift. øget lønindeholdelse efter de nye regler er trådt i kraft?

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 346

Vil ministeren redegøre for, hvor mange arbejdspladser der forventes at flytte fra landdistrikterne til byområderne i henhold til Svarer-rapportens model 1, 2 og 3? Der ønskes en redegørelse, der inkluderer både primære og afledte erhverv.

Endeligt besvaret

26-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 345

Vil ministeren redegøre for beskatningsreglerne for opvarmede pools? Der ønskes en gennemgang af samtlige skatter og afgifter, der betales efter de nuværende regler, og hvad det nuværende provenu og den nuværende klimaeffekt skønnes til ved disse skatter og afgifter. Ministeren bedes desuden redegøre for andre landes eventuelle beskatningsmodeller af swimming pools.

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 344

Vil ministeren redegøre for beskatningsreglerne for private fly? Der ønskes en gennemgang af samtlige skatter og afgifter, der betales efter de nuværende regler, og hvad det nuværende provenu og den nuværende klimaeffekt skønnes til ved disse skatter og afgifter.

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 343

Vil ministeren redegøre for beskatningsreglerne for motoriserede både, lystbåde, lystyachts etc.? Der ønskes en gennemgang af samtlige skatter og afgifter, der betales efter de nuværende regler, og hvad det nuværende provenu og den nuværende klimaeffekt skønnes til ved disse skatter og afgifter.

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 342

Vil ministeren redegøre for provenuet og klimaeffekten ved at øge afgifterne på de dyreste og mest forurenende biler, ved at: - indføre et yderligere niveau for registreringsafgiften på 180 pct. for benzin- og dieselbiler med en pris over 450.000 kr. - den højeste sats for CO2-tillægget i registreringsafgiften for biler, der udleder 160 gram CO2 pr. km øges fra 950 kr. til 1200 kr. og der indføres et nyt niveau på alle biler, der udleder over 200 gram CO2 pr. km, på 2000 kr. Provenuet bedes opgjort for 2024 og 2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2024-niveau og faste 2024-priser. Ministeren bedes desuden opgøre virkningen på råderummet i 2024-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes desuden oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Endelig bedes ministeren redegøre for klimaeffekten ved tiltaget opgjort i mio. tons CO2 samt evt. øvrige drivhusgasser.

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 341

Skatteministeriet, og mange andre aktører, har igennem årene beskrevet tonnageskatten som en form for vægtafgift på skibe, dvs. en fast afgift beregnet på baggrund af skibets vægt. Vil ministeren redegøre for - herunder be- eller afkræfte, hvorvidt rederierne kan reducere tonnageskatten ved følgende modregninger: 1) der kan modregnes fragtskatter og andre betalte udenlandske skatter (som udenlandsk tonnageskat), som rederiet er blevet pålagt af andre nationer? 2) hvis et rederi både har en sødel (hvor der kun betales tonnageskat) og en landdel (hvor der betales alm. selskabsskat), kan underskud i landdelen modregnes i tonnageskatten i skatteregnskabet? 3) hvis et rederi sambeskattes i et holdingselskab, kan underskud i holdingselskabet (f.eks. fra sambeskattede søsterselskaber) modregnes i tonnageskatten? Vil ministeren desuden oplyse om andre tilfælde, hvor der direkte eller indirekte kan modregnes i tonnageskatten? Såfremt de ovennævnte fratrækningsmuligheder er korrekte, vil ministeren da bekræfte, at tonnageskatten ikke kan sidestilles og sammenlignes med en minimums/maksimums skat på linje med en vægtafgift, men at tonnageskatten reelt er en maksimumsskat (eller snarere en beregning af skattegrundlag)?

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 340

Vil ministeren oplyse, hvornår udvalget kan forvente at modtage endelige svar på de spørgsmål om andre landes erfaringer med indførelse af restriktioner på spilområdet, som Louise Elholm (V) tidligere har stillet ministeren, og hvor det i svarene er tilkendegivet, at resultaterne af Spillemyndighedens forespørgsler vil blive sendt til udvalget? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 762 (2021-22), SAU alm. del – spørgsmål 761 (2021-22) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 706 (2021-22).

Endeligt besvaret

23-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 339

Vil ministeren redegøre for effekterne af at sænke aktieindkomstskatten pr. procentpoint fra det nuværende niveau på 42 pct. ned til 20 pct. fordelt på indkomstpercentiler?

Endeligt besvaret

22-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 338

Vil ministeren redegøre for provenukonsekvenser efter tilbageløb og adfærd ved at hæve indskudsloftet i aktiesparekontoordningen til henholdsvis 375.000 kr., 500.000 kr. og helt at fjerne loftet samt redegøre for arbejdsudbudseffekten? Svaret bedes opgjort i år 2025, 2030 samt 2035.

Endeligt besvaret

22-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 337

Er ministeren opmærksom på, at den nordjyske slotsejer, der ved Vestre Landsrets dom af 21.9.2022 (V.L. S-0645-21) blev idømt bl.a. en bøde på 6 mio. kr. til statskassen, nu - enten selv eller via selskab - i anden sag er tilkendt en erstatning på 2 millioner kr. + renter, og hvad har staten gjort for via arrest eller anden inkasso at sikre sig provenuet heraf til delvis betaling af bøden? Der henvises bl.a. til artikel i Nordjyske 9.2.2024 kl. 11.17.

Endeligt besvaret

22-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 336

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. februar 2024 fra Dansk Fjernvarme om affaldsvarmeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 157.

Endeligt besvaret

19-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 335

Vil ministeren redegøre for, præcis hvori de tekniske barrierer består i at indføre differentieret moms i Danmark samt hvilke udfordringer, der vil være for at indføre differentieret moms i Danmark samt, hvor stor en investering det vil kræve at gøre Skatteforvaltningens systemer klar til at håndtere differentieret moms?

Endeligt besvaret

19-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 334

Vil Danmark kunne undtage dans og/eller fitness drevet i privat regi for moms gennem anvendelse af undtagelserne i momsdirektivets artikel 133 litra c) eller d) ift. aktiviteterne i artikel 132 litra m?

Endeligt besvaret

19-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 333

Vil ministeren oplyse påvirkningen af de offentlige finanser, hvis ordningen om ekstra pensionsfradrag på 32 pct. ved indbetaling til privat ratepension udvides til også at gælde førtidspensionister med mere end 15 år til folkepensionsalderen? Ministeren bedes samtidig oplyse påvirkningen af de offentlige finanser, hvis udvidelsen af det ekstra pensionsfradrag på 32 pct. gives til alle grupper udenfor arbejdsmarkedet.

Tilbagetaget/bortfaldet

19-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 332

Vil ministeren vurdere, i hvilken grad en lempelse af aktieindkomstbeskatningen vil komme danske iværksættere til gode? Som led heri ønskes et skøn for, hvorledes et mindreprovenu på 1 mia. kr. ved en lempelse af aktieindkomstbeskatningen vil fordele sig på forskellige virksomhedsstørrelser.

Endeligt besvaret

19-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 331

Hvad er statens administrationsomkostninger ved at administrere kirkeskatten?

Endeligt besvaret

16-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 330

Ministeren bedes redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved at indføre et ligningsmæssigt fradrag beregnet i procent af den skattepligtige sociale pension. Med sociale pensioner henføres til folkepension (inkl. grundbeløb, pensionstillæg, ældrecheck og mediecheck), ny førtidspension, gammel førtidspension og tidlig pension. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd, hvor fradraget udgør hhv. 1 pct., 2,1 pct., 3 pct. og 4 pct. Provenuet bedes opgjort for årene 2024-2030 og i varig virkning. Desuden bedes redegjort for de fordelingsmæssige konsekvenser ved ændringerne i gini-koefficienten, ændringer i den disponible indkomst i kroner og ører fordelt på deciler samt den gennemsnitlige ændring i disponible indkomst for en person, der modtager hhv. 1) folkepension, grundbeløb, 2) folkepension, grundbeløb, pensionstillæg og ældrecheck, 3) førtidspension og 4) tidlig pension, opdelt på enlige og samlevende.

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 329

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen? Herunder bedes anført, hvor meget den høje sats over progressionsgrænsen for aktie- og kapitalindkomst skal hæves, således at den højeste sammensatte marginalskat på aktieindkomst justeres til niveauet for toptopskatten for lønindkomst. Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for årene 2024-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler.

Endeligt besvaret

14-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 328

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at sænke aktie- og kapitalbeskatningen, hvor den høje sats over progressionsgrænsen sænkes fra 42 pct. med hhv. 2, 4, 6, 8, 10, 12 og 15 pct.point? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for årene 2024-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2024-niveau og 2024-priser. Der bedes redegjort for de fordelingsmæssige konsekvenser ved ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler. Dertil bedes ændringen i disponibel indkomst opgjort for de 1.000 danskere med de højeste bruttoindkomster ved ovenstående tiltag.

Endeligt besvaret

14-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 327

Ministeren bedes oplyse, hvor mange årsværk hos SKAT, der går til at håndtere opkrævninger af renter m.v., der vedrører beløb under 200 kr.?

Endeligt besvaret

13-02-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 326

Vil ministeren redegøre for hvad det - inklusive administrative besparelser m.v. fordelt på ministerområder - vil koste at indføre en generel bagatelgrænse på henholdsvis 1 kr., 5, 10, 25, eller 50 kr. for tilbagebetalingskrav til staten for eksempelvis renteopkrævning på periodiske afgifter eller andre afgifter, i de tilfælde hvor selve det opkrævede beløb er betalt af borgeren eller virksomheden og kun betaling af renter udestår, jf. eksempelvis artiklen ”Absurd renteopkrævning på 21 øre: - Jeg var rystet”, på ekstrabladet.dk den 22. januar 2024?

Endeligt besvaret

13-02-2024
(2023-24)

Din søgning gav 437 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200