Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 269 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 136

Vil ministeren redegøre for, om danske virksomheders eksport af flydele til det europæiske F-35-reservedelslager i Holland registreres som eksport til USA eller til Holland? Hvis det sidste er tilfældet, vil ministeren opgøre omfanget af den årlige danske eksport til Holland af våben og våbenkomponenter opgjort for årene 2021, 2022 og 2023, og hvor stor en del af denne eksport der udgøres af dele til F-35-fly? Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af URU alm. del - samrådsspørgsmål L.

Endeligt besvaret

22-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 135

Vil ministeren undersøge, om den danske internet- og satellitvirksomhed Bluetown har leveret satellitudstyr til Houthi-oprørerne gennem samarbejdspartneren Yahsat, som det fremgår af Bluetown’s hjemmeside, og som tilsyneladende leverer til bl.a. Yemen?

Endeligt besvaret

21-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 134

Vil ministeren redegøre for lovligheden af en dansk virksomheds import og eksport til og fra Houthi-kontrollerede områder i Yemen?

Endeligt besvaret

21-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 133

Vil ministeren til udvalget oversende Udenrigsministeriets notater og øvrige skriftlige vurderinger, der i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato folkeretligt forholder sig til Israels aktuelle militæraktioner i Gaza, og hvorvidt samtlige disse militæraktioner ifølge folkeretten er omfattet af Israels ret til selvforsvar?

Endeligt besvaret

20-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 132

Vil ministeren redegøre for sin og ministeriets folkeretlige vurdering af Israels ret til selvforsvar som følge af terrorangrebet i Israel den 7.oktober 2023 under den aktuelle konflikt i Gaza i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato, herunder om alle Israels militære skridt i perioden er omfattet af retten til selvforsvar, samt om vurderingen har ændret sig i takt med konfliktens udvikling og konsekvenser samt det internationale samfunds reaktioner?

Endeligt besvaret

20-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 131

Vil ministeren redegøre for, om de nye oplysninger om, at Hamas angivelig har haft et datacenter under UNRWA’s hovedkvarter i Gaza, der efter omfanget at dømme må have været anlagt, før UNRWA forlod bygningen den 12. oktober 2023, påvirker regeringens beslutning om fortsat at yde støtte til UNRWA, herunder oplyse om de nye oplysninger også vil indgå i de undersøgelser af UNRWA, der er iværksat fra både FN’s side og fra dansk side?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren oplyse, hvordan udbetalingerne til UNRWA på omkring 105 mio. kr. falder i 2024, herunder oplyse om regeringen af forsigtighedshensyn vil sætte udbetalingerne på pause, indtil undersøgelsen af UNRWA er færdig?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren oplyse baggrunden for, at Dansk Institut for Menneskerettigheder skal være med til at undersøge UNRWA i sagen om ansatte i organisationen, der beskyldes for at have en tilknytning til Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, samt oplyse hvornår der forventes delresultater og et endeligt resultat af undersøgelsen, herunder oplyse, hvilke særlige kompetencer instituttet har for at bidrage til undersøgelsen?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren, i stil med Ukraine-programmet og i lighed med Italien, etablere et program for behandling og operation i Danmark af de hårdest sårede patienter fra Gaza, herunder særligt børn?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren arbejde for, at de nordiske lande sammen stiller kapacitet til rådighed, der evt. under et FN-mandat, kan overtage opgaven med at inspicere lastbiler med nødhjælp ind i Gaza for at sikre langt hurtigere og langt mere nødhjælp til civilbefolkningen?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 126

Vil ministeren gennemføre og oversende en ny vurdering af behovet for våbenkontrol til Israel, herunder en genvurdering af rammegodkendelsen for dele til F-35-fly, i lyset af afgørelsen ved Den Internationale Domstol og afgørelsen ved den hollandske appelret, som har beordret den hollandske regering til at stoppe for al eksport af F-35-våbendele til Israel?

Endeligt besvaret

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 125

Anerkender ministeren, at Marwan Barghouti kan spille en vigtig rolle i et samlende palæstinensisk lederskab frem mod en to-statsløsning, og vil ministeren arbejde for hans løsladelse fra fængslet?

Endeligt besvaret

13-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 124

Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om, at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 123

Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om, at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 122

Forventer ministeren, at USA kommer til at betale yderligere støtte til UNRWA i løbet af det kommende år? I benægtende fald bedes ministeren kommentere på, hvorvidt han mener, at det er ansvarligt.

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 121

Vil ministeren oplyse, om Institut for Menneskerettigheder har medarbejdere i Gaza? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, om man meningsfuldt kan undersøge HAMAS-støtte i UNRWA fra f.eks. Jordan?

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 120

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 9. februar 2024 om videosamtale med en russisk komikergruppe, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål G?

Endeligt besvaret

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 119

Vil ministeren oplyse, om det danske stabsbidrag og dermed Danmark, har deltaget i de amerikanske militære luftangreb i Irak og Syrien, som USA indledte fredag den 2. februar 2024?

Endeligt besvaret

05-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 118

Er ministeren bekendt med, hvorvidt der er danske statsborgere, der - frivilligt eller mod betaling - indgår aktivt i Israels militær, og herunder deltager i kamphandlinger i Gaza? I bekræftende fald bedes ministeren fremsende et estimat på antallet af danske statsborgere i israelsk militærtjeneste, og herunder også danske statsborgere, der aftjener værnepligt i IDF.

Endeligt besvaret

05-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 117

Vil ministeren oversende de analyser/indberetninger om UNWRA’s arbejde, som det danske repræsentationskontor i Ramallah har udarbejdet i forlængelse af Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2024?

Endeligt besvaret

30-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 116

Vil ministeren oversende en kronologisk oversigt over de rapporter eller anklager om UNWRA-ansattes deltagelse, tilskyndelse eller fejring af Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, som Udenrigsministeriet har modtaget, og hvordan ministeriet har behandlet disse anklager, herunder også de rapporter eller indberetninger som det danske repræsentationskontor i Ramallah har udarbejdet om dette emne? Vil ministeren desuden redegøre for, hvordan og på hvilke tidspunkter han er blevet opmærksom på anklager mod UNWRA i forlængelse af terrorangrebet den 7. oktober, og hvilke tiltag han har taget på den baggrund?

Endeligt besvaret

30-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 115

Vil ministeren kommentere Danwatch’s artikel ”Dansk forskningsfond investerer i Israels våbenleverandører” og redegøre for, hvorfor Danmarks Grundforskningsfond investerer i våbenproducenter som f.eks. BAE Systems, der fremstiller fosfor- og atomvåben og bl.a. leverer våben til Israel, og som en lang række danske pensionskasser og den norske oliefond har fravalgt at investere i?

Endeligt besvaret

29-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 114

Vil ministeren redegøre for, hvor meget Danmark har støttet FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) med de seneste tre år, hvad der er afsat af midler for de kommende år samt redegøre for, hvorfor regeringen ikke på linje med bl.a. USA, Canada, Australien, Italien, EU og Storbritannien vil suspendere støtten til UNWRA, indtil mistanken om at have forbindelse til Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober, hvor over 1.000 civile blev dræbt, er afklaret?

Endeligt besvaret

29-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 113

Vil ministeren redegøre for, om Danmarks, EU’s og UNRWA’s tilsyn og kontrolmekanismer er tilstrækkelige, når det viser sig, at et stort antal ansatte i UNRWA er terrorister eller terrorsympatisører, og at det tilsyneladende er uafhængige organisationer som UN Watch, der skal afdække det? Der henvises til ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 44, hvoraf det fremgår, at ”Der er som led i Danmarks og EU’s hidtidige og løbende tilsyn og UNRWA’s egne kontrolmekanismer ikke indikationer på forhold, som giver anledning til at ændre på den danske humanitære støtte til UNRWA.”

Endeligt besvaret

29-01-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 112

Vil ministeren redegøre for, om UNRWA stadig kan være en ”vigtig strategisk partner for Udenrigsministeriet” som oplyst i ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 43, når UNRWA har terrorister og terrorsympatisører ansat, ifølge flere rapporter i internationale medier?

Endeligt besvaret

29-01-2024
(2023-24)

Din søgning gav 269 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200