Spm. nr. S 790

18) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Susie Jessen (DD):

Mener ministeren stadig, at en CO2-afgift på danske mælkebønder er relevant, efter at Arlas direktør Peder Tuborgh har meddelt, at Arlas landmænd på 2 år har reduceret drivhusgasudledningerne med over 1 mio. t, hvilket ifølge Arlatopchefen viser, at man kan løse landbrugets klimaproblemer uden at indføre en CO2-afgift?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Slaget om landbruget: Arla-topchef spiller nyt trumfkort i kampen mod CO2-afgiften« på Finans.dk fra den 2. april 2024.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak. Mener ministeren stadig, at en CO2-afgift på danske mælkebønder er relevant, efter at Arlas direktør, Peder Tuborgh, har meddelt, at Arlas landmænd på 2 år har reduceret drivhusgasudledningerne med over 1 mio. t, hvilket ifølge Arlatopchefen viser, at man kan løse landbrugets klimaproblemer uden at indføre en CO2-afgift?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er helt enig i, at landbruget allerede i dag gør en masse for at sikre en så grøn produktion som overhovedet muligt. Landbruget har også udviklet sig i generationer med skiftende rammebetingelser, og det vil også ske fortsat, også i de kommende år.

Men landbrugssektoren skønnes også at udgøre en betydelig del af Danmarks samlede udledninger både i dag og også frem til 2030 og 2045, hvor regeringen har en ambition om dansk klimaneutralitet, og derfor er det også essentielt, at vi også får nedbragt sektorens udledninger yderligere. Regeringen vil derfor indføre en klimaafgift på landbruget, men landbrugssektoren og de biologiske processer er en kompleks størrelse, og derfor skal det også gøres klogt. Og som der står i regeringsprogrammet, skal afgiften udformes på en måde, hvor erhvervet bliver understøttet, så erhvervets konkurrenceevne ikke forringes og der dermed samlet set ikke flyttes arbejdspladser ud af landet, og at provenuet bliver i erhvervet en til en.

Regeringen har også, som det vil være bekendt, nedsat en grøn trepart, der ud over regeringen består af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Herudover deltager CONCITO også som videnspart. I treparten er vi i gang med at finde brede, funderede og langsigtede løsninger for den fortsatte grønne omstilling af landbruget.

Der er, som det også vil være bekendt, et bredt flertal i Folketinget for en CO2-afgift på landbruget. Så uden at være polemisk vil jeg kunne sige, at i stedet for at sidde på en rodeotyr sidder jeg og regeringen sammen med bl.a. Landbrug & Fødevarer ved forhandlingsbordet og forsøger at skabe afbalancerede og langsigtede løsninger, og jeg ved godt, hvad der vil tjene landbruget bedst.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg var ikke oppe på rodeotyren, skulle jeg lige hilse at sige. Jeg stod i baren. Nu står jeg her i Folketinget og stiller spørgsmål til det her.

Jeg tager udgangspunkt i den her artikel fra Finans.dk, der viser, at Arlas 8.000 landmænd på 2 år har reduceret drivhusgasudledningerne med over 1 mio. t. Dernede, hvor jeg bor, ved Vordingborg, er der en landmand, der hedder Søren Madsen, og når han producerer 1 l mælk, udleder han 0,88 kg CO2 pr. liter mælk. Vi ved jo, at det tal på verdensplan ligger på 2,9 kg CO2 pr. liter mælk. Så vi ved jo, at de danske mælkeproducenter især er enormt gode til at producere klimavenligt i forhold til resten af verden.

Det er jo det, der er så smukt med det her Arla incentive, som gør, at man bliver belønnet netop for at stemple ind på den grønne omstilling. Der har jeg bare en meget stor bekymring for, at det med den her CO2-afgift, som man så smækker ned over hovederne på danske landmænd, der allerede er stemplet ind på den grønne omstilling, ender med, at de er nødt til at dreje nøglen om. Der mener jeg bare heller ikke, at det kommer til at bidrage med noget i forhold til den globale klimareduktion, at man lukker nogle, der faktisk gør det rigtig, rigtig godt.

Så det, der lige er mit opfølgende spørgsmål til ministeren, er, hvordan man vil forhindre, at man kommer til at lukke noget, som i virkeligheden gør det rigtig godt. Nu nævnte ministeren også det her med, at det ikke må koste arbejdspladser. Det er jeg glad for at høre, men det, de også siger, er, at det kommer til at koste rigtig, rigtig mange arbejdspladser i landbruget, men også i landdistrikterne – altså at arbejdspladserne rykker ind til byerne. Og som landdistriktsordfører er det også enormt bekymrende. Så det er de to ting, jeg godt kunne tænke mig at få et svar på fra ministeren. Tak.

Ministeren.

Nu må ordføreren ikke hænge mig op på det, hvis jeg tager fejl, men jeg er næsten sikker på, at det er selv samme Søren Madsen, jeg har været nede at besøge. Men i hvert fald har jeg været nede at besøge et par kvægbønder her for nylig og ikke så langt fra det sted, som ordføreren kommer fra. Så det kunne godt være den samme.

Ikke desto mindre er det for mig også et vidnesbyrd om, at de rammebetingelser, som dansk landbrug har været underlagt, og som har været skiftende gennem generationer, jo ikke har afviklet dansk landbrug, men netop fortsat skal udvikle dansk landbrug, og det ligger mig enormt meget på sinde. Derfor er jeg fuldstændig optaget af, at uanset hvordan man i den grønne trepart kommer frem til en løsning, skal den netop være balanceret, og den skal leve op til det, som vi også har aftalt i regeringsgrundlaget, at det er en udvikling og ikke en afvikling af erhvervet. Konkurrenceevnen skal bevares, og arbejdspladserne skal samlet set ikke sendes til udlandet. Tværtimod skal vi netop skabe grobund for, at landbruget kan udvikle sig, også i de kommende år.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jeg hører jo, hvad regeringen siger her: at det ikke må koste arbejdspladser. Men hvis man kigger på Svarerrapportens tre modeller, vil det jo koste arbejdspladser, uanset hvilken model man vælger. Så jeg er meget spændt på, hvad den grønne trepart kommer ud med, for uanset hvad, vil det her koste arbejdspladser i landbruget, og det var ikke sådan det indtryk, jeg fik fra Venstre, at det var det udgangspunkt, man selv havde, da man kom med den her CO2-afgift. Men nu viser Svarerrapporten jo netop, at det kommer til at koste arbejdspladser, og det kommer til at koste tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne. Kan ministeren garantere, at det her så ikke kommer til at ske?

Ministeren.

Men det er jo, fordi ordføreren tager en præmis ned om, at så skulle vi vælge en model 1, 2 eller 3 eller en model A eller B, eller hvad det nu er. Svarerudvalget er jo et fagligt indspil på nogle præmisser, som Michael Svarer og folkene i udvalget har gjort dygtigt, men det handler jo ikke om, om Svarerudvalgets model 1, 2 eller 3 skal være løsningen. Løsningen skal være det, som treparten kommer frem til med alle de hensyn og alle de ønsker og krav, der er hos de deltagere, der er i treparten.

Jeg føler mig sådan set godt tryg ved, at vi netop finder nogle balancerede løsninger, men hvor jeg har det politiske ophæng, som er det, der står i regeringsprogrammet, hvor der netop står, at vi skal udvikle og ikke afvikle, at konkurrenceevnen skal bevares, at pengene skal blive i erhvervet.

Spørgeren.

Det lyder næsten fra ministeren, som om man i Venstres eller måske i virkeligheden også i regeringens øjne ikke kan bruge Svarerudvalgets resultater til noget som helst. Hvis ministeren siger, at det her er et oplæg, men at man ikke nødvendigvis kommer til at bruge det, betyder så, at man i ministerens øjne ikke mener, at Svarerudvalgets anbefalinger kan bruges til noget som helst?

Ministeren.

Nej, anbefalingerne kan jo bruges, fordi det er et fagligt velfunderet og godt arbejde inden for den ramme, som Michael Svarer skulle arbejde inden for, men det er jo, hvad det er. Det er jo netop et fagligt indspark til den diskussion og de forhandlinger, der er i den grønne trepart, og jeg synes sådan set, det er klogt, at vi har et fagligt fundament at arbejde videre ud fra, men der ligger jo alle mulige andre hensyn, som vi også skal håndtere.

Det eneste, som jeg bare kan forholde mig til for nuværende, er, at det, som vi politisk har aftalt, og det, som jeg også står i politisk, er regeringsprogrammet, og der står altså ikke noget om, at vi skal afvikle. Der står, at vi skal udvikle dansk landbrug. Landbruget har været igennem en strukturudvikling i generationer, og den strukturudvikling og udvikling i det hele taget vil jo selvfølgelig ikke stoppe, heller ikke anno 2024.

Så siger vi tak til spørgeren.

Der er et spørgsmål mere til samme minister, og det er fra Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, som gerne må læse spørgsmålet op.